Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten"

Transkript

1 I. Indledning

2

3 Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor rolle i Lukasevangeliet (Luk.) og også i dets fortsættelse Apostlenes Gerninger (Ap.G.). Det følgende er en undersøgelse af, hvordan den jødiske sabbat skildres i Lukasevangeliet med et udblik til, hvordan Apostlenes Gerninger behandler samme tema. De spørgsmål, der især bestemmer disse studier, er: Hvilken funktion og betydning har sabbatten og dermed gudstjenesten i Lukasevangeliet? Og hvorfor er Lukasevangeliet og også Apostlenes Gerninger i det hele taget så optaget af spørgsmålet om sabbatten? Svaret ligger i gudstjenesteforståelsen. Når Lukasevangeliet formentlig er skrevet engang omkring e.kr. og Apostlenes Gerninger endnu senere i århundredet, kan der således umiddelbart konstateres en bemærkelsesværdig interesse for sabbatten på et tidspunkt, hvor den kristne menighed var ved at skille sig ud fra dens jødiske ophav. Det handler om forståelsen af gudstjenesten. Alene antallet af de tekster i Lukasskrifterne, der berører sabbatten, peger på en åbenlys og bemærkelsesværdig opmærksomhed omkring sabbatten og den praksis, der knytter sig til den. Statistisk set fordobler Lukasevangeliet sammenlignet med de øvrige synoptiske evangelier antallet af sabbatskonflikter, samtidig med at Apostlenes Gerninger igen og igen omtaler sabbatten. Desuden accentuerer og udvider Lukasevangeliet igen sammenlignet med Markusevangeliet (Mark.) og Mattæusevangeliet (Matt.) sabbatscenen i Nazarets synagoge som en introduktion til hele Jesu virksomhed. Deraf udspringer spørgsmålet: Hvorfor er Lukasskrifterne i den grad så optaget af sabbatten, at Jesus må indlede sin offentlige virksomhed på en sabbat? Lukasskrifternes behandling af den jødiske sabbat kan hænge sammen med disse skrifters hele interesse i jøderne og de jødiske traditioner. Det er der almindelig enighed om. Men når det kommer til en forklaring på denne lukanske interesse for det jødiske, er der stor uenighed i forskningen. Vanskeligheden med at forklare Lukasskrifternes specifikke interesse i sabbatten kan være betinget af den udbredte tolkning af Lukasskrifterne som et hedningekristent dokument, skrevet af hedningekristne og for hedningekristne. En sådan tolkning må nemlig forudsætte, I. Indledning 13

4 at sabbatten ikke længere havde nogen aktuel interesse for de kristne i Lukasskrifternes miljø. Disse længe hævdvundne antagelser vil imidlertid blive imødegået af nye overvejelser i de foreliggende studier. Blandt Det nye Testamentes skrifter er Lukasskrifterne af særlig interesse på grund af kompositionen med en sammenhængende historie, der indbefatter både Jesu historie i evangeliedelen og dens fortsættelse i Apostlenes Gerninger. Proømierne (fortalerne i Luk. 1,1-4 og Ap.G. 1,1-3) tyder på, at forfatteren bag Lukasskrifterne har opfattet kompositionen som en form for historieskrivning med henvisning til ældre kilder, øjenvidneberetninger, grundig research og egen Jesus-biografi. Lukasskrifternes historieskrivning var ikke begrænset til at indsamle og indramme traditioner, men at nyskrive Markusevangeliet ved at skrive Jesu biografi på en anden måde og forbinde denne med fortællingen om den kristne bevægelse. Ved at gøre sådan forsøger Lukasskrifterne at kombinere stoffet til et sammenhængende hele og at klargøre meningen med disse traditioner og begivenheder (Luk. 1,3). Man kan derfor antage, at når Lukasevangeliet således viderebringer Jesu historie og dets fortsættelse, er intentionen at etablere en identitet for de første kristne (til udtrykket kristne, jf. Ap.G. 11,26 og 26,28). Den udtrykkelige hensigt med det lukanske værk er at bibringe Theofilus, til hvem skrifterne er dedikeret, vished om pålideligheden af det, han har lært (Luk. 1,4: asphaleia). Dette sker i form af en sammenhængende beretning (diægæsis, Luk. 1,1). Emnet er de begivenheder, som har fundet sted, både Jesu historie og de første kristnes, set i lyset af løfterne i Det gamle Testamente og således indbefattet i historien om Guds udvalgte folk, Israel, til hvem løfterne blev givet (se talerne i Ap.G. 2,14ff; 7,2ff og 13,16ff). Når ordet asphaleia ( pålidelighed, jf. Ap.G. 2,36; 21,34; 22,34 og 25,26) anvendes her, må hensigten være at forklare og fastslå sandheden i, hvad læseren allerede er blevet undervist i. Det lukanske værk vil på denne måde legitimere allerede eksisterende kristen praksis og tro. Lukasskrifterne er bevidst om den kristne bevægelses oprindelse i jødedommen. Om forfatteren (eller forfatterne) så var født jøde eller hedning er i den forbindelse ikke afgørende. Måske forfatteren var født som hedning, men siden blev en af de såkaldte gudfrygtige, som Lukasskrifterne vi- 14 Konflikten om gudstjenesten

5 ser særlig bevågenhed (jf. bl.a. skikkelser som officeren i Kapernaum, Luk. 7,4, og Cornelius, Ap.G. 10,2). Under alle omstændigheder udviser Lukasskrifterne stor interesse i jødiske elementer. Ingen forfatter i Det nye Testamente benægter eller diskuterer, at Jesus var jøde. Lukasevangeliet udfolder imidlertid i bemærkelsesværdig grad Jesu jødiske baggrund: Jesus blev omskåret, han blev fremstillet i templet, voksede op i jødiske omgivelser, deltog som 12-årig i påskerejsen til Jerusalem og hører i det hele taget til det jødiske folk. Lukasskrifterne pointerer desuden, at selv om majoriteten af kristne på skrifternes affattelsestid formodentlig var hedningekristne, var dog den tidligste, kristne kirke en del af jødedommen, og for Lukasskrifterne var de jødekristne en dominerende gruppe blandt de kristne, selv efter at den kristne bevægelse havde bredt sig ud i den græsk-romerske verden. Endelig afslører Lukasskrifterne en fortsat interesse i fortællingerne om de jøder (og gudfrygtige), som tog imod Jesus og hans disciple, såvel som dem, der forkastede dem. Der er ikke tale om en tilsvarende interesse i hedninger, som forkastede Jesus og hans disciple. Det er i sammenhæng med denne interesse i jøder og jødedom, at Lukasskrifterne tolker materialet om sabbatten. Dette fremgår af den redaktionelle bearbejdelse af traditionerne, vi finder i Luk. og Ap.G. Det gælder følgende tekster: Det programmatiske budskab i Nazarets synaoge (Luk. 4,16-30); Jesu undervisning og helbredelse i Kapernaums synagoge (4,31-37), fire sabbatskonflikter (aksplukningen på sabbatten, 6,1-5; helbredelsen af manden med den visne hånd, 6,6-11; helbredelsen af den krumbøjede kvinde, 13,10-17 og helbredelsen af manden med vand i kroppen, 14,1-6); to notitser om sabbatten i forbindelse med begravelsen af Jesus, 23,54.56; en bemærkning om en sabbatsvej, Ap.G. 1,12; to udsagn om læsning af Skriften på sabbatten i synagogen, 13,27 og 15,21; og endelig adskillige synagogescener på sabbatten, 13,14-42; 13,44-48; 16,13-15; 17,1ff og 18,4. Som allerede tidligere omtalt afslører alene det statistiske materiale Lukasskrifternes optagethed af dette tema. For Lukasskrifterne synes sabbatten ikke at være et fortidigt og dødt emne, men et helt aktuelt tema. Den basale årsag til Lukasskrifternes interesse i sabbatten synes at være forbundet med udviklingen af den kristne bevægelse. I de sidste årtier af I. Indledning 15

6 det første århundrede udviklede den kristne bevægelse eller sekt sig i stigende grad til uafhængige samfund, i færd med at etablere deres egen identitet. Dette medførte naturligvis overvejelser over, hvad der forbandt den kristne bevægelse med eller adskilte den fra dens jødiske og hedenske omgivelser. At Lukasskrifterne har kæmpet med sådanne refleksioner fremgår af præsentationen af den kristne bevægelse som en modsætning til anden religion (Ap.G. 17,22 og 25,19) og magi (Ap.G. 8,9.11 og 13,6.8) på den ene side og på den anden side ateisme, udtrykt som blasfemi (Luk. 12,10; 22,65; 23,39; Ap.G. 13,45 og 18,6), fjendskab mod Gud (Luk. 10,19; 19,27; 20,43; Ap.G. 2,35; 5,39 og 13,10) og afgudsdyrkelse (Luk. 16,13 og Ap.G. 7,40f). Imidlertid er det på ingen måde adækvat at tale om, at Lukasskrifterne karakteriserer den kristne bevægelse som en ny religion. Tværtimod synes Lukasskrifterne at undgå et udtryk som en ny lære (jf. Luk. 4,36 i forhold til Mark. 1,27) for i stedet at lægge vægt på den gamle (f.eks. lov, Gud, skik, vin). Vigtigere er imidlertid de forskellige betegnelser og selvbetegnelser for de kristne: vejen (Ap.G. 9,2; 18,25f; 19,9.23; 22,4; 24,14.22), hjorden (Ap.G. 20,28f), venner (Ap.G. 27,3) foruden disciple, brødre og hellige. Hertil kommer udtryk som parti (Ap.G. 24,5.14; 28,22), kristne (Ap.G. 11,26 og 12,28) og nazaræere (Ap.G. 24,5). De to hyppigst anvendte betegnelser, parti og vejen, synes at henvise til, at de kristne for Lukasskrifterne i første omgang var regnet for et jødisk parti ved siden af andre jødiske partier, mens de siden gradvist skulle komme til at forstå sig selv som noget andet end et jødisk parti. Det er denne udvikling, der kan ligge bag selvbetegnelsen vejen (jf. Ap.G. 24,14). Denne antagelse bekræftes af den hyppige brug af den eskatologiske term folk (laos) i Lukasskrifterne, og som med få undtagelser er anvendt eksklusivt i betydningen Guds folk eller Israel. Dette udtrykker således de kristnes krav på at være det legitime Guds folk. Disse forskellige (selv)betegnelser bekræfter endvidere den antagelse, at de kristne ifølge Lukasskrifterne befandt sig i en proces, hvor de skulle definere sig selv. Denne proces indebar overvejelser over, hvorledes den kristne bevægelse var forbundet med og også adskilte sig fra andre religioner i samtiden, især jødedommen, som den kristne bevægelse udsprang af. 16 Konflikten om gudstjenesten

7 En sådan identitetsdannende proces kan iagttages ved den behandling, som fundamentale gudstjenstlige handlinger bliver genstand for. Udviklingen af religiøse bevægelser ses bedre gennem de ritualer, fester og kalendere, der karakteriserer dem, end udelukkende ved en undersøgelse af deres teologiske tanker. Således vil det også være muligt at forstå udviklingen af den kristne bevægelse via de ritualer, der anvendtes i de kristnes liv. I forhold til dette studiums tema er det af vital betydning, at Lukasskrifterne viser tre forskellige aspekter af denne udvikling: a) indstiftelsen af ritualer, der er karakteristiske for de kristne: dåb (Ap.G. 1,5; 2,38.41; 8,12f ; 10,47; 16,15.33; 18,8; 19,5 og 22,16) og nadver (Luk. 22,17-20; Ap.G. 2,42.46 og 20,7); b) en kritisk vurdering af jødiske ritualer: Samtidig med omtalen af en kristen loyalitet mod templet (Luk. 1,9.21; 2, ; 24,53; Ap.G. 2,46; 3,1; 21,26f; 22,17; 24,18) ses en kritik af den jødiske tempeltjeneste (Luk. 19,45f; 21,1f; Ap.G. 6,13f; 7,48-50; 17,24; 21,28 og 24,6). Det er især i denne kontekst, at Lukasskrifterne giver en vurdering af sabbattens betydning og praksis med såvel positive som kritiske aspekter (Luk. 4,16-30; 6, ; 13,10-17; 14,1-6; Ap.G. 13,14ff; 13,27; 13,44ff; 15,21; 17,1ff og 18,4ff)); c) en kritik af hedensk afgudsdyrkelse (Ap.G. 7,41-43; 14,11-18 og 17, ). Det er bemærkelsesværdigt, hvorledes især de jødiske ritualer har interesse for Lukasskrifterne. Der forekommer ikke en tilsvarende optagethed af hedningers religiøse liv. At en detaljeret vurdering af den jødiske sabbat var vigtig for Lukasskrifterne har følgende grunde: 1. Med den interesse i jøder og jødedom, som Lukasskrifterne lægger for dagen, er der også tale om et kendskab til sabbattens betydning som et afgørende kendetegn for jøderne. Også for andre samtidige historikere og skribenter var sabbatten kendt som et karakteristisk udtryk for jøder. Det gælder hos såvel hellenistisk-jødiske som hedenske forfattere. Ud fra disse kilder må sabbatten bestemmes som det bedst kendte, jødiske ritual i samtiden og af størst betydning. Således giver Lukasskrifterne indtryk af at betragte sabbatsmaterialet ud fra et komparativt synspunkt. I. Indledning 17

8 2. Fra sine kilder har Lukasskrifterne haft et betragteligt materiale om sabbatten til sin disposition. Lukasskrifterne fortæller i sabbatskonflikterne, at Jesus ikke angriber sabbatten som sådan, men gennem sine ord og handlinger demonstrerer og hævder han den sande måde at holde sabbat på. Ligeledes berettes om Paulus og andre kristne, at de på afgørende steder i deres argumentation refererer til overholdelsen af sabbatten. Ifølge Lukasskrifterne deltog de ældste kristne aktivt i sabbatsgudstjenesten i synagogen, men dette gav også anledning til konflikt. Siden udviklingen af en religiøs bevægelse som den kristne bedst kan bestemmes ved en iagttagelse af ritualerne som fundamentale gudstjenstlige ytringer, og da sabbat og gudstjeneste er tæt forbundet, vil en analyse af Lukasskrifternes sabbatsmateriale afsløre, hvad der blev anset for at være de afgørende og konstitutive elementer i en sådan gudstjeneste. Dermed skulle vejen også være banet for at forstå, hvorfor der specielt opstod konflikter på sabbatten. Sabbatsteksterne i Lukasskrifterne fortæller, at såvel Jesu ord og handlinger som Paulus forkyndelse blev mødt både med tilslutning og konflikt. Giver nu rækken af sabbatsscener i Lukasskrifterne et dækkende billede af konfliktens tematik? Bringer teksterne klarhed over hvilke forhold, der skulle komme til at skille kristne fra jøder? I forhold til jødiske ritualer og skikke som helhed var Jesus ifølge Luk. særlig optaget af sabbatten. Andre emner som ofring, processioner eller det præstelige hierarki vies langt mindre interesse. Der forekommer i Lukasskrifterne ganske vist også en interesse i templet, men ikke i så høj grad som for sabbatten. Det kan skyldes templets ødelæggelse i 70 e.kr., måske også Jesu kritiske ord imod tempelkulten, og endelig at sabbatten i samtiden var et langt mere udbredt kendetegn på jøderne. Sabbatten kunne iagttages blandt jøder overalt i Romerriget, mens templet eksklusivt hørte hjemme i Jerusalem. Fokus er derfor i den synoptiske tradition og især i Luk., fulgt op af Ap.G., klart rettet mod sabbatten. Lukasskrifterne må antages bevidst at have bearbejdet sabbatsmaterialet fra sine kilder og dermed leveret sin egen tolkning af det. Det er derfor forventeligt i Lukasskrifternes behandling af sabbatsudsagn og -beretninger at finde indikationer af eller en mulig forklaring på, hvad disse skrifter i 18 Konflikten om gudstjenesten

9 en mere generel forstand har betragtet som Guds folks sande gudstjeneste såvel som, hvad der ikke var ret gudstjeneste. Hvis dette er tilfældet, kan vi forvente i sabbatsteksterne at finde udtrykt en spænding i sabbatsbilledet. Sabbatsteksterne behandler sabbatsritualet som det åbenbart forbindende led mellem jødisk og kristen gudstjeneste. Samtidig peger de på en vrang form for sabbatsgudstjeneste i synagogen, hvilket har været en faktor i udviklingen af en uafhængig kristen gudstjeneste. Denne fokusering på sabbatten udelukker imidlertid ikke, at der også fandt en kristen gudstjeneste sted på andre tider end sabbatten. Men sabbatten er stadig af stor betydning blandt de kristne i sidste del af det første århundrede. I. Indledning 19

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække

Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 9. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Luk 19,41-48. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 435: Aleneste Gud i Himmerig

Læs mere

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,

Læs mere

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 INDHOLD 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 2 Det Nye Testamente 11 Fakta om Det Nye Testamente Hvad skal man tro på? Hjemme hos os: Bibler; Kort

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). 11 Guds rige TIL SABBATTEN 13. JUNI 2015 Ugens vers Introduktion De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). Guds rige er et af hovedemnerne og af stor betydning

Læs mere

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning II. Jesu forståelse ifølge Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. 1. Matthæus. 1,21: Du skal give ham

Læs mere

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet De fire evangelier De fire første bøger i Det Nye Testamente fortæller hver på deres måde historien om Jesus. De tre første, Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, minder om hinanden; lægger man dem op

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS

SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS SVENS BIBELOVERSIGT - PAULUS' BREV TIL TITUS Bogens hvem, hvad, hvor: Titusbrevet er det næst sidste af Paulus breve. Han skrev det sammen med 1 Timotheusbrev for at styrke to af hans mest betroede medarbejdere

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forkortelser... 6 Forord... 8 Introduktion... 10 Israels fester et skattekort til skjulte skatte i Det Nye Testamente... 10 Israels fester begyndelsen... 11

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Peter og hedningerne

Peter og hedningerne 9 TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 Peter og hedningerne Ugens vers Introduktion Peter svarede: Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Mark. 16,14-20, 1. tekstrække. Salmer. DDS 250 Kommer, sjæle, dyrekøbte. DDS 56 Jesus er navnet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 I den forgangne uge har der været et hav af børn til julegudstjenester i Jægersborg Kirke. De har sunget salmer af hjertens lyst og lytte

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Skabelsen, et bibelsk tema

Skabelsen, et bibelsk tema 4 TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Skabelsen, et bibelsk tema Ugens vers Introduktion Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden,

Læs mere

Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger

Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger Store brød og kvinderne i Köln I søndag efter Helligtrekonger Min garage i Kirke Saaby dufter søndag morgen af friskbagt brød. Hvis folk stod med lukkede øjne foran garageporten, ville de tro, at de var

Læs mere

Program for overbygningen - Forår 2016

Program for overbygningen - Forår 2016 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og

Læs mere

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net)

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Emnet for dette foredrag er det nye Paulustolkning eller det nye Paulusperspektiv,

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Klub 60+ Pensionistforening for tidligere medarbejdere i Fødevareministeriet og for nuværende 60+ -medarbejdere

Klub 60+ Pensionistforening for tidligere medarbejdere i Fødevareministeriet og for nuværende 60+ -medarbejdere Fra Klubbens besøg i Synagogen Den 17. april 2013 mødtes en stor del af Klubbens medlemmer i Synagogen i Krystalgade, stedet for jødernes gudsdyrkelse i København. Ordet jøde stammer fra patriarken Jakobs

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe? Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER. The Story of God er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af SOMA Communities i Seattle, USA.

UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER. The Story of God er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af SOMA Communities i Seattle, USA. UGE 9: LIVET I ÅNDEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Åndelige discipliner (vandre i Ånden, bøn, Ordet, gavmildhed).

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

BIBELCAMPING Bibeltimer 2015

BIBELCAMPING Bibeltimer 2015 LEDERHÆFTE BIBELCAMPING Bibeltimer 2015 TEMA DE HOLDT FAST VED... DE 5 B ER Dette hæfte tilhører: Bibelcampingmateriale for børn og juniorer 2015 de holdt fast ved de 5 b er Forord De 5 B er I den første

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion 8 Peter og klippen TIL SABBATTEN 21. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle

Læs mere

Kaldet til discipelskab

Kaldet til discipelskab 4 TIL SABBATTEN 25. APRIL 2015 Kaldet til discipelskab Ugens vers Introduktion Og henvendt til alle sagde Jesus: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere