Af Paul R. House. Bibelsk teologi og Skriften som et hele: ICQUS nr. 4,

Transkript

1 Bibelsk teologi og Skriften som et hele Af Paul R. House Bibelsk teologi og Skriften som et hele: Hen imod et program for fremtiden Oversat af cand.mag. Birger Petterson Resumé: Artiklen falder i 5 dele: Først en indledning der omtaler de forløbne års afgørende arbejde inden for gammeltestamentlig teologi, hvorefter forfatteren gør opmærksom på behovet for at GT-forskere i højere grad bliver aktive inden for bibelsk teologi. For det andet fremstiller forfatteren sine forudsætninger for at skrive om en untær, kanonisk, tekstbaseret, dogmatisk orienteret teologi. For det tredje foreslås en metodologi i forbindelse med en unitær kanonisk teologi. Denne metodologi indbefatter: unitær læsning, bog-for-bog eksegese, centrale temaer, intertekstualitet, kanonisk syntese samt overvejelser omkring tjeneste. For det fjerde gør artiklen opmærksom på behovet for flere publikationer inden for bibelsk teologi. Artiklen slutter med en opfordring til, at dette vigtige arbejde må komme i gang.bibelsk teologi må overvinde de metodologiske problemer. Introduktion Præmissen for Wheaton Theology 2000 er ganske spændende. Den tanke, at forskere med forskellige teologiske arbejdsområder mødes for sammen at overveje, hvordan ikke om bibelsk teologi kan komme videre, vidner om at vore forgængeres arbejde ikke har været forgæves. Og faktisk giver det også håb om, at det arbejde, mange af konferencedeltagerne og deres elever har udført, heller ikke er uden betydning. Men denne begejstring må ikke føre til selvtilfredshed, for denne konference antyder også, at der endnu står meget tilbage at gøre. Ikke desto mindre er dette et passende tidspunkt til at tage bestik af det værdifulde arbejde, som allerede foreligger, og at besinde sig på hvordan der kan skrives sund og brugbar teologi. Deltagerne i panelet i dag kombinerer konferencens dobbelte interesse, nemlig et tilbageblik og et udblik mod fremtiden. Blandt sine mange værker om bibelsk teologi har Elmer Martens skrevet et fremragende præcist værk om gammeltestamentlig teologi, hvis tilgang til Det Gamle Testamente er centralt tema. 1 Eftersom denne bog redegør for vitale temaer med relation til guddommelige gerninger, åbner den også for mange muligheder for at sammenkæde de to testamenter. John Sailhamer har skrevet en vigtig metodologisk bog, som fortjener større opmærksomhed, end den har fået. 2 Sailhamers fremhævelse af teksten og af hvordan den fungerer kanonisk og intertekstuelt, kan meget vel gå hen og blive et mønster for fremtidige kanoniske arbejder med Det Gamle Testamente. Den lover også godt for en sammentænkning af gammeltestamentlig og nytestamentlig teologi. Richard Schultz 1 Elmer A. Martens, God*s Design: A Focus on Old Testament Theology (Grand Rapids, MI: Baker, 1981). 2 John H. Sailhamer, Introduction to Old Testament Theology: A Canonical Approach (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1995). ICQUS nr. 4,

2 Paul R. House har leveret betydningsfuldt materiale om den kanoniske tilgang til Skriften og beklæder et embede, som har teologiske forpligtelser tilknyttet. 3 Dette panel illustrerer den arv og det løfte, der forbindes med den gammeltestamentlige gren af den bibelske teologi. Andre konferencedeltagere har ydet vægtige gammeltestamentlige bidrag til den bibelske teologi. Hvordan kan vi andet end værdsætte bredden og visdommen i W.J. Dumbrells bøger om pagt, skabelse og eskatologi? 4 Ja, hvordan skulle vi kunne undlade at fremhæve Moore Theological College for dets fokus på bibelsk teologi i dets teologiske undervisningsplan? 5 Hvordan kan vi andet end berømme den kanoniske accentuering i Christopher Seitz skrifter? 6 Selv om listen let kunne omfatte mange flere end dem, der optræder som indbudte talere, er resultatet det samme: vi er velsignet med en mængde fremragende bøger, artikler og samleværker til vor rådighed, og de beviser, at bibelsk teologi så langt fra er færdig som akademisk disciplin. Samtidig kalder denne konference os til at vende os mod fremtiden, og den opfordrer os til at yde vort bidrag til bibelsk teologi, idet vi fortsat bidrager til gammeltestamentlig teologi. Dermed mener jeg, at vi ikke blot opfordres til at producere bibelsk teologisk materiale om Det Gamle Testamente, men til fortsat at udvikle måder der kan slå bro mellem de to testamenter, at producere hvad James Barr kalder panbibelsk teologi. 7 Vi skal udvikle, hvad Elmer Martens definerer som den tilgang til Skriften, der søger at anskue det bibelske materiale holistisk og at beskrive denne helhed i bibelske kategorier. Bibelsk teologi forsøger at forholde sig til Bibelens budskab og at nå til en intelligibel sammenhæng af helheden trods de enkelte deles store forskellighed. Eller sagt på en anden måde: Bibelsk teologi undersøger de temaer, der foreligger i Skriften, og definerer deres indbyrdes forhold. Bibelsk teologi er et forsøg på at nå ind til Bibelens teologiske kerne. 8 Der er god mening i, at gammeltestamentlige forskere tager imod denne udfordring. Vort speciale består trods alt af tre fjerdedele af Bibelen. Omfanget alene er et argument for, at vi bør skrive lige så meget eller mere bibelsk teologi end de nytestamentlige forskere. Endvidere både citeres og alluderes der mange gange til Det Gamle Testamente i Det Nye Testamente, mens det modsatte ikke kan siges at være tilfældet. Endelig kunne den aktuelle betoning af Det Nye Testamentes jødiskhed måske få større glæde af en større vekselvirkning med gammeltestamentlig forskning. Der er altså al mulig grund til, at gammeltestamentlige eksperter, som tror på Skriftens enhed, bliver endnu mere engageret i bibelsk teologi. 3 Richard Schulz, Integrating Old Testament Theology and Exegesis: Literary, Thematic, and Canonical Issues. i Willem A. Van Gemeren, red., NIDOTTE: I (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1997), pp William J. Dumbrell, Covenant and Creation: A Theology of Old Testament Covenants (Nashville: Thomas Nelson, 1984); og The Search for Order. Biblical Eschatology in Focus (Grand Rapids, MI: Baker, 1994). 5 Bemærk essayerne fra fakultetet ved Moore Theological College i R.J. Gibson, red., Interpreting God*s Plan: Biblical Theology and the Pastor (London: Paternoster, 1998). 6 Se især Christopher R. Seitz, Word Without End: The Old Testament as Abiding Theological Witness (Grand Rapids, MI: Eerdmans, 1998). 7 James Barr, The Concept of Biblical Theology: An Old Testament Perspective (London: SCM Press, 1999), p Elmer A. Martens, Tackling Old Testament Theology, Journal of the Evangelical Theological Society 20 (1977): ICQUS nr. 4, 2000

3 Bibelsk teologi og Skriften som et hele Denne artikel har til formål at skitsere nogle måder, hvorpå gammeltestamentlige forskere kan udvide området for deres teologiske forskning og skribentvirksomhed til en bredere bibelsk teologi. Den gør ikke krav på at fremlægge den eneste måde at gøre det på, men vil blot ydmygt sige, at det følgende er en mulig måde at komme videre på. Dette program er forbundet med tidligere arbejder, og dog forsøger det at kombinere gamle måder at tænke på så behændigt, at der i det mindste skabes en illusion om en ny tilgang. Sagt i al enkelhed hævder denne artikel, at der må arbejdes med specifikke litterære, kanoniske og praktiske spørgsmål, hvis den gammeltestamentlige forskning skal yde et endnu større bidrag til bibelsk teologi. Disse forhold vil blive behandlet efter en redegørelse for nogle få grundlæggende principper. Grundlæggende principper for bibelsk teologi Ens forudfattede meninger sætter nødvendigvis deres præg på, hvad man skriver. Med "forudfattede meninger" mener jeg "velovervejede grundholdninger" eller "grundlæggende principper" og ikke "fordomme". Det er vigtigt, at eksegeter afslører, hvad deres forudsætninger er, så myten om neutralitet kan blive aflivet. Dette er ikke det samme som at sige, at vi ikke har mulighed for at vide, hvis forudsætninger er sande eller falske. Det betyder simpelthen, at når man vurderer en teologs arbejde, har man lige så megen ret til at anfægte dennes grundlæggende principper som til at anfægte forfatterens konklusioner. Det er også rigtigt, at afsløringen af forudsætninger kan hjælpe kritikeren til at hjælpe skribenten. Efter tyve år med akademisk studium (både litteratur og teologi), undervisning og skribentvirksomhed er jeg kommet til visse konklusioner med hensyn til litteratur, kanon, fortolkning og det praktiske arbejde med at producere teologisk litteratur. Det er kun rimeligt, at jeg afslører nogle af dem, der påvirker min tilgang til bibelsk teologi. For det første er jeg ud fra studiet af sekulare tekster (en betegnelse som mange af mine litteraturlærere ikke ville acceptere) overbevist om vigtigheden af, at teksten er i fokus for fortolkningen. 9 John Sailhamer hævder det samme i sin Introduction to Old Testament Theology, 10 men jeg blev overbevist om dette, allerede mens jeg studerede litteraturteori. En fortolker bør vide så meget som muligt om det historiske miljø, forfatterens liv, modtagergruppe etc., men teksten er fortolkerens egentlige anliggende. Jeg er naturligvis klar over, at mange litteraturkritikere ikke accepterer denne grundlæggende præmis, 11 men jeg er også klar over, at ikke-tekstuelle tilgange til litterær analyse mister indflydelse, og det af tre årsager: de er så subjektive, at såvel kvalificerede som ukvalificerede meninger kan synes næsten ligeværdige, de betyder døden for litteraturstudiet, fordi de studerende ikke kan se nog- 9 Se Cleanth Brooks og Robert Penn Warren, Understanding Poetry, 4th ed. (New York: Holt, Rinehart and Winston, 1976); Cleanth Brooks, The Well Wrought Urn: Studies in the Structure of Poetry (New York: Harcourt Brace and Company, 1975); og Cleanth Brooks, Community, Religion, and Literature: Essays by Cleanth Brooks (Columbia, MO: University of Missouri Press, 1995). 10 Sailhamer, Introduction to Old Testament Theology, pp Udbredelsen af dekonstruktionisme, reader response, og andre fortolkningstyper der divergerer fra en emfase, er velkendt for de fleste forskere som er engageret i hermeneutiske stuider. For en analyse af disse litterære bevægelser, se Kevin J. Vanhoozer, Is There a Meaning in This Text? The Bible, The Reader, and the Morality of Literary Knowledge (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1998), pp ICQUS nr. 4,

4 Paul R. House en grund til at læse litteratur, og de gør det næsten umuligt at undervise i litteratur. 12 Litteraturinstitutter, der underviser de studerende i tekster, har fortsat kunnet eksistere ja, ligefrem blomstre selv om deres mere moderigtige pendanter har fået mere opmærksomhed. 13 Jeg har også lært vigtigheden af at forstå, hvordan forfattere og værker påvirker senere forfattere og værker. Sagt i al korthed har jeg indset, hvor vigtig en rolle intertekstualitet spiller. Intertekstualitet betyder, at forfattere og tekster påvirker hinanden direkte, ved at en senere forfatter læser sin forgængers værker. En sådan læsning kan frembringe positive eller negative reaktioner hos den senere forfatter. Endvidere betyder det, at forfattere og tekster påvirker hinanden ved at skabe fælles litterære typer, virkemidler, temaer og skoler. En påvirkning af denne art er både direkte, når en senere forfatter helt bevidst vælger at bruge en tidligere forfatters genre eller stil, og indirekte, når en efterfølgende forfatter bruger idéer, genrer etc. som simpelthen er en del af den litterære arv. Endelig betyder det, at forfattere og tekster påvirker hinanden ved den måde, hvorpå de behandler specifikke samfundsmæssige og litterære problemer. Denne form for påvirkning relaterer til det første og er dog betydningsfuld nok til at fortjene særlig omtale, eftersom den fx demonstrerer, hvordan en forfatter i det 20. århundrede kan angribe et bestemt onde på samme måde som en forfatter i det 19. århundrede ville gøre det. For det andet er jeg ved at læse Skriften blevet overbevist om, at Bibelens hovedanliggende er at åbenbare, hvem Gud er. Dette gør den ved at beskrive Guds gerninger og ved at fremsætte klare udsagn om Herren. Idet den gør dette, fremkommer et tydeligt billede af den treenige Gud. Man lærer ikke alt, hvad der er at vide om Gud, men man lærer ikke desto mindre noget. Er det for banalt at sige, at Bibelen understreger det unikke ved Bibelens ene levende Gud? I betragtning af hvordan dette synspunkt anfægtes i en pluralistisk, polyteistisk verden, er det ikke. Vor tids globale landsby minder os om, at vor situation ligner profeternes og Paulus mere end nogensinde. For det tredje er jeg ud fra min læsning af de hellige tekster overbevist om, at Bibelen er en sammenhængende, kanonisk, teologisk helhed. I teksten reflekterer de senere profeter over Moses lov (Jos 1, Kong 2,1-10, etc.). Profeterne gør opmærksom på Abrahams, Samuels og Moses betydning (Jer 15,1), og de citerer også hinanden (se Jer 2 6. Zak 1,1-6, etc.). Salmisterne læser Israels historie som én stor udfoldelse af Guds gerninger (Sl 78; 89; ) og nævner loven og vidnesbyrdene (Sl 19,8-15). Daniel ser hen til Jeremias for at finde en måde at forstå fremtiden på (Dan 9,1-19). Ezra ser sig selv som en præst, der er forpligtet på Moses lov (Ezra 7,10). Jesus læser Det Gamle Testamente som et sammenhængende hele, der strækker sig fra loven til profeterne og salmerne (Luk 24,44). I den teologiske debat argumenterer Paulus ofte ud fra loven og profeterne til skrifterne (se Rom 4, Gal 4, etc.). Paulus og Peter kendte hinanden (Gal 1,18 ff), og Peter omtaler Paulus breve 12 Bemærk drøftelsen af den mindskede indflydelse fra radikal kritik i Mark Royden Winchell, Cleanth Brooks and the Rise of Modern Criticism (Charlottesville, VA: University Press of Virginia, 1996), pp Det successrige engelsk institut Wheaton College, som er vært for denne konference, er et eksempel herpå. 168 ICQUS nr. 4, 2000

5 Bibelsk teologi og Skriften som et hele (2 Pet 3,14-18). 14 Paulus og Peter havde kendskab til i det mindste noget af indholdet i evangelierne. Hebræerbrevet, Jakobs Brev, Johannesbrevene og Johannes Åbenbaring viser stor og vedholdende interesse for forbindelsen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, såvel som for de måder hvorpå denne forbindelse berører frelsen, discipelskabet og en række andre beslægtede forhold. Denne betoning af kanonisk helhed har ført mig til den overbevisning, at det er muligt at bruge selve kanons udformning som et strukturerende princip for bibelsk teologi. 15 Forhåbentlig er min Old Testament Theology et eksempel på, hvordan man kan bruge loven, profeterne og skrifterne som et naturligt udgangspunkt for teologisk refleksion. 16 Naturligvis eksisterer der andre legitime strukturerende principper, men bøgernes kanoniske rækkefølge er en attraktiv mulighed, fordi den kan ses som et i teksten iboende element. For det fjerde er jeg ud fra læsning af både sekulare og hellige tekster blevet overbevist om, at det gør en betydelig forskel i hvilken rækkefølge, man læser og studerer skrifterne. Det gør en forskel, om man læser Josvas Bog, Dommerbogen, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne som tidlige profeter eller som historiske bøger. Ens opfattelse af Ruths Bog ændres alt efter, om man læser den som efterfølger til Ordsprogenes Bog eller til Dommerbogen. Læsestrategier gør en forskel. 17 For det femte. Efter i nogle år at have undervist og skrevet teologisk litteratur er jeg overbevist om, at teologi og eksegese må gå hånd i hånd. Walter Kaiser gjorde ret i for en generation siden at lægge vægt på eksegetisk teologi, og han har stadig ret. 18 Bibelsk teologi bør udspringe af en omhyggelig analyse af den hebraiske og græske tekst. Den bør gøre brug af historieforskningens bedste resultater. Og samtidig må den ikke blive fange af en rekonstrueret historie om, hvordan teologien opstod i Israel og urkirken. Historien skal støtte teologien og ikke omvendt. Eksegesen bør sikre, at bibelsk teologi er bibelsk i den forstand, at den søger at hindre forskere i at tvinge teologiske systemer ned over tekster, som ikke kan bære den vægt. For det sjette. Ved at læse økumeniske credoer, kirkers bekendelsesskrifter og teologiske værker baseret på de hellige tekster er jeg blevet overbevist om, at en bibelteolog må forpligtes til at læse og fortolke Bibelen som et sammenhængende, rationelt hele, fordi den er en rationel Guds ord. Som Carl F.H. Henry skriver: Det at åbenbaringen skyldes den ene 14 Selv om jeg er uenig med Peter Stuhlmachers datering af 2 Peter, tror jeg, han har ret i, at 2 Peter viser, at Det Nye Testamente afspejler en tiltagende kanonisk bevidsthed. Se Peter Stuhlmacher, How to Do Biblical Theology, Princeton Theological Monograph Series 38 (Allison Park, PA: Pickwick Publications, 1995), p Om nødvendigheden af en struktur for bibelsk teologi, se Charles H.H. Scobie, The Structure of Biblical Theology, Tyndale Bulletin 42.2 (November 1991): Paul R. House, Old Testament Theology (Downers Grove, IL: InterVarsity Press, 1998). 17 Sml. Sailhamer, Introduction to Old Testament Theology, p. 213; og Schultz, Integrating Old Testament Theology and Exegesis: Literary, Thematic, and Canonical Issues, p Walter C. Kaiser, Jr., Towards an Exegetical Theology: Biblical Exegesis for Preaching and Teaching (Grand Rapids, MI: Baker, 1981). ICQUS nr. 4,

6 Paul R. House levende Gud, sikrer den guddommelige åbenbarings altomspændende enhed. 19 Med andre ord, en unitær bibelsk teologi er mulig fordi en uneret treenighed har indåndet disse tekster (2 Tim 3,16-17). Dette er muligt, fordi Bibelen selv hævder at være ét litterært/teologisk hele (Sl 19,8-13. Joh 10,35). Det er muligt, fordi de klareste og bedste teologer gennem hele kirkehistorien har forsøgt at udlægge den enhed. Jeg har også besluttet at drive bibelsk teologi ud fra de bekendelsers standpunkter, der hævder et konservativt evangelikalt syn på Skriftens inspiration, om end jeg vil nægte at bære mig ad, som om jeg ikke har noget at lære af dem, der har en anden holdning. For det syvende. Ud fra et positivt samarbejde med bibelske, dogmatiske, filosofiske og praktiske forskere er jeg blevet overbevist om, at en unitær bibelsk teologi er det ideelle mødested, hvor eksperter på disse områder kan dele deres indsigt med hinanden. 20 Jeg tror på værdien af systematisk teologi, fordi de bedste systematiske teologier beskæftiger sig med Skriftens totalitet. Jeg sætter pastoral teologi højt, fordi det er bibelsk og systematisk teologi i konkret brug. Mit akademiske og pastorale arbejde har overbevist mig om, at en fragmenteret læsning af Skriften, og det hvad enten den praktiseres af konservative, moderate eller liberale, ikke kan give de bedste fortolkninger af Bibelen og derfor heller ikke kan føre til den bedste lydighed mod bibelsk undervisning. På den anden side har jeg opdaget, at når forskere fra forskellige områder arbejder sammen, kan der komme nye indsigter ud af det. En rivaliserende, aggressiv, rethaverisk tilgang til forskningen tjener hverken enheden i Kristus i kærlighedens bånd eller den kristne forsknings mål. Ud fra disse forudsætninger tror jeg, at den bibelske teologis fremtid ligger i en unitær læsning, som vil føre til en kanonisk fortolkning, som vil åbenbare en lære om Gud, som vil blive en rettesnor for systematisk teologi, som vil præge og udruste kirkens lære og praksis. Denne tilgang vil i det store og hele blive tematisk, om end den ikke vil ignorere historie, arkæologi, lingvistik og andre beslægtede områder. Den vil derimod bruge disse legitime akademiske discipliner til at præge, korrigere, udvide og forme den tematiske analyse. Denne tilgang vil nægte at spille Det Gamle Testamente ud mod Det Nye, eller bibelsk teologi ud mod systematisk teologi, eller det akademiske arbejde ud mod kirken. Denne tilgang vil være et forsøg på at undgå, at kommende forskere bliver fristet til at definere bibelsk teologi ud fra en kontrast til andre discipliner, men vil betone dens positive, samlende funktion. 21 Dette betyder imidlertid ikke, at denne metode vil ignorere de skarpe kanter i det bibelske materiale, ej heller vil den lukke øjnene for den kendsgerning, at forskningen og kirken er dele af en helhed. Selvfølgelig vil denne tilgang altid forblive et arbejde, som er undervejs, eftersom vi aldrig vil blive i stand til fuldt ud at udforske Guds væsen og Guds åbenbaring. 22 Forsøget må ikke desto mindre gøres, hvis vi skal forblive tro mod den trofaste Gud, der gav os en troværdig åbenbaring. Resten af denne artikel vil forsøge at definere denne form for bibelsk teologi og vil antyde måder, hvorpå den kan udbredes. 19 Carl F.H. Henry, God, Revelation and Authority: 2 (Waco. TX: Word, 1976), p Se Paul R. House og Gregory A. Thornbury, red., Who Will Be Saved? Defending the Biblical Understanding of God, Salvation and Evangelism (Wheaton, IL: Crossway Books, 2000). 21 Se de kontrasterende definitioner af bibelsk teologi i Barr, The Concept of Biblical Theology, pp Med hensyn til grænsen for menneskets kundskab om Gud, se Henry, God Revelation and Authority: 2, pp ICQUS nr. 4, 2000

7 Bibelsk teologi og Skriften som et hele En metodologi for kanonisk bibelsk teologi I de seneste mange år har mange dygtige forskere argumenteret for en eller anden form for kanonisk tilgang til gammeltestamentlig teologi. Disse eksperter anfører normalt James Sanders, Brevard Childs eller begge som de tidligste fortalere for denne metode. I min Old Testament Theology har jeg gjort rede for, hvorfor jeg foretrækker at bruge en variant af Childs udgave af kanonisk refleksion som det udgangspunkt for gammeltestamentlig teologi, der fører til bibelsk teologi. 23 Jeg har også forsøgt at bruge kanon som et strukturelt redskab til at fremlægge de forskellige vidnesbyrd fra de enkelte gammeltestamentlige bøger, til at iagttage det teologiske vidnesbyrd fra større afsnit af Det Gamle Testamente, til at identificere syntetiske temaer i Det Gamle Testamente, til kort at kommentere hvordan nogle af disse temaer fortsætter i Det Nye Testamente og til at antyde måder, hvorpå de to testamenter kan behandles som en helhed. Jeg indrømmer, at dette værk er bredt, både hvad angår omfang og virkeliggørelse. Samtidig har denne forskning overbevist mig om, at denne metode lover godt for yderligere og specifikt arbejde i hele Skriften. Jeg vil bygge på, men ikke rekapitulere elementerne i min Old Testament Theology, og jeg vil derfor fremsætte fem fundamentale principper for kanonisk bibelsk teologi. Unitær læsning med henblik på kanonisk bibelsk teologi For det første kræver kanonisk bibelsk teologi en unitær læsestrategi, som er baseret på hovedafsnittene i den gammeltestamentlige og den nytestamentlige kanon. Som bekendt var der en tid, da Bibelens enhed var en levedygtig akademisk grundtanke i ikke-evangelikale kredse. Forskere som H.H. Rowley, Millar Burrows, G. Ernest Wright og mange andre skrev uforbeholdent om måder, hvorpå skrifterne kunne forstås som en historisk, tematisk helhed. 24 Hvad der er lige så velkendt, er at den såkaldte bibelsk teologi-bevægelses popularitet aftog i 1970 erne. En af dens fortalere, Brevard Childs, opregnede bevægelsens skavanker og opfordrede til kanonkritik. 25 Andre under påvirkning af bibelsk teologi blev interesseret i litterær analyse eller i retorisk kritik. Andre igen fokuserede på specifikke spørgsmål i gammeltestamentlig eller nytestamentlig teologi. Det syntes klart for de fleste fortolkere, at bibelsk teologi-bevægelsen ikke havde magtet at få bred tilslutning til de mest vitale forenende temaer i Skriften, til sammenhængen mellem historien og Skriften eller forholdet mellem det akademiske studium af Skriften og brugen af Bibelen i kirken. Naturligvis beskæftigede Childs kritik sig med situationen i ikke-evangelikale kredse i Selv om bibelsk teologi mødte modstand hos visse normative teologer, var situationen noget anderledes blandt evangelikale i 1970 erne og 1980 erne. Som anført ovenfor skrev Walter C. Kaiser, Jr., Elmer Martens, W.J. Dumbrell og andre med dem værker om gammeltestamentlig teologi. George Eldon Ladd, F.F. Bruce, Donald Guthrie og andre udgav 23 House. Old Testament Theology, pp Se især H.H. Rowley, The Faith of Israel: Aspects of Old Testament Thought (Philadelphia: Westminster Press, 1956); Millar Burrows, An Outline of Biblical Theology (Philadelphia: Westminster Press, 1946) og G. Ernest Wright, God Who Acts: Biblical Theology as Recital (London: SMC Press, 1952). 25 Brevard S. Childs, Biblical Theology in Crisis (Philadelphia: Westminster Press, 1970). ICQUS nr. 4,

8 Paul R. House værker om nytestamentlig teologi. 26 Der blev skrevet talrige artikler om emnet. Trods al denne produktivitet er det imidlertid ikke forkert at sige, at ingen af disse forskere producerede et udførligt værk om bibelsk teologi, der viste nøje, gennemført agtpågivenhed over for Skriftens helhed, sådan som den udfoldes i alle Bibelens bøger. Når de ikke gjorde det, skyldtes det, at de havde mål og metoder tilfælles med mange af deres ikke-evangelikale kolleger. Derfor havde de del i mange af de samme frustrationer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at bibelsk teologi-bevægelsen og evangelikale forskere gjorde ret i at søge Skriftens enhed som et middel til at forene teologi, akademiske studier og kirken. De gjorde ret i at søge efter måder, hvorved man kunne undgå at atomisere skrifterne, måder hvorpå man kunne forbinde historie og teologi. Selv om målene var gode nok, benyttede de sig imidlertid ikke altid af metoder, der gjorde det muligt for dem at nå disse mål. Et eksempel på dette problem var, at man ikke bevidst anlagde en unitær tilgang til læsningen af Skriften. Med rette mente de, at vitale temaer ville fremkomme ved en ærlig læsning af hele Bibelen, og dog anbefalede de sjældent om nogensinde en bestemt rækkefølge at læse og fortolke teksten i. Således blev deres teorier om enhed kuldkastet, når der opstod nye historiske tilgange til primærkilderne, eller når der blev føjet vitale temaer til deres drøftelser. I Det Nye Testamente nævner Jesus en tredelt kanon, som inkluderer loven, profeterne og salmerne (Luk 24,44). I Matt 23,29-36 afspejler han en kanonisk referenceramme, der hedder Første Mosebog til Krønikebøgerne, når han anklager farisæerne for at være en del af den tradition, der dræber profeterne. Han følger den kanoniske rækkefølge, når han diskuterer skilsmisse i Matt 19,1-7. Selvfølgelig er der lejligheder, hvor Jesus gør brug af forskellige skrifter fra forskellige steder, men når han behandler, hvad vi normalt ville kalde et bibelsk teologisk anliggende, følger han som regel den kanoniske rækkefølge, der foreligger i den palæstinensiske jødedom. Paulus afspejler samme type eksegese, når han beskæftiger sig med retfærdiggørelse ved tro i Rom 4, ligesom forfatteren til Hebræerbrevet også gør, når han drøfter tro i Hebr 11. Selv om det er umuligt med sikkerhed at bestemme den nøjagtige rækkefølge af bøgerne i de nytestamentlige forfatteres kanon, lader det sig vanskeligt anfægte, at de arvede og fortolkede en tredelt liste af bøger. 27 Denne nytestamentlige forkærlighed for rækkefølgen loven, profeterne, skrifterne er en hjælp til en unitær læsning af Bibelen. Den rækkefølge, hvori disse forfattere læste de gammeltestamentlige bøger, påvirkede deres opfattelse af den første kanons historiske, tematiske, teologiske og praktiske enhed. Fortolkere, der søger at forstå, hvordan de nytestamentlige forfattere brugte gammeltestamentlige tekster til at konstruere deres egen teologi, kan derfor have udbytte af at læse og forstå kanon sådan, som de gjorde. Selvfølgelig bruger 26 Se George Eldon Ladd, A Theology of the New Testament (Grand Rapids, MI: Eerdmans, 1974); F.F. Bruce, New Testament Development of Old Testament Themes (Grand Rapids, MI: Eerdmans, 1968) og Donald Guthrie, New Testament Theology: A Thematic Study (Downers Grove, IL: Inter-Varsity Press, 1981). 27 For en grundig analyse af dette spørgsmål, se Roger T. Beckwith, The Old Testament Canon of the New Testament Church and Its Background in Early Judaism (London: SPCK, 1985). Jeg har fremført mine egne konklusioner angående brugen af den palæstinensiske kanon som grundlag for gammeltestamentlig teologi i Canon of the Old Testament, Foundations for Biblical Interpretation: A Complete Library of Tools and Resources, red. David S. Dockery, Kenneth A. Mathews og Robert B. Sloan (Nashville: Broadman Press. 1994), pp ICQUS nr. 4, 2000

9 Bibelsk teologi og Skriften som et hele de nytestamentlige forfattere Det Gamle Testamente på en mangfoldighed af måder afhængigt af konteksten for deres anliggende. Men de forstod Bibelen som loven, profeterne og andre bøger, sådan som Siraks Bog antyder, det havde været tilfældet i nogen tid. De havde stor ærefrygt for loven, fordi den kom fra Gud, og fordi den var Guds første åbenbaring til Israel (se Rom 3,1-4; 9,1-5). De havde en lignende respekt for profeterne, fordi de var overbeviste om, at profeterne var inspireret af Helligånden (2 Pet 1,20-21), underviste omhyggeligt i loven og forkyndte Frelserens komme (1 Pet 1,10-12). De havde ikke mindre respekt for salmerne, hvis antallet af salme-citater i Det Nye Testamente er en målestok for deres respekt. Det Nye Testamentes teologiske, praktiske og eksegetiske udsagn bør fortolkes i lyset af dets forfatteres grundlæggende læse-orientering. Vi må gå ind i deres kanoniske verden hvis vi skal kunne tænke deres tanker efter dem. Denne strategi er lige så indlysende rigtig som at prøve at forstå Paulus i lyset af palæstinensisk eller rabbinsk jødedom, 28 eller at forsøge at forstå Jesus i lyset af hans egen historiske situation. 29 At læse Det Gamle Testamente, sådan som de nytestamentlige forfattere gjorde, er blot endnu et bindeled til de bibelske forfatteres verden. Det er overordentlig relevant for seriøs bibelsk forskning. Denne læsestrategi afviser ikke historisk analyse. Den fortsætter med at bruge historiske indsigter til at forklare, hvad teksterne betød for de oprindelige læsere, og hvad de betyder i dag. Den anerkender vigtigheden af indsigter opnået gennem legitim historisk forskning, men afviser samtidig at acceptere teorier bygget på uholdbare hypoteser. Som et minimum følger den den brede historiske ramme som Det Gamle Testamente selv skildrer. Det er uden tvivl lettere at erkende en læsestrategi for Det Gamle Testamente end det er for Det Nye Testamente. For Det Gamle Testamentes grundform bevidnes i Det Gamle Testamente, apokryferne, dødehavsrullerne, ikke-bibelske tekster, Det Nye Testamente og rabbinske skrifter. 30 Det Nye Testamente på den anden side har ingen efterfølgende kanonisk formation til at godtgøre dets indhold. Vi har ingen guddommelig åbenbaring til at hjælpe os med at bestemme, hvad der hører med til, og hvad der ikke hører med til Skriften. Alligevel har kirken længe accepteret de syvogtyve bøger i Det Nye Testamente som helligskrift, og om end der er uenighed med hensyn til indholdet af Det Gamle Testamente, er der ingen markant uenighed blandt de større kristne traditioner med hensyn til indholdet af Det Nye Testamente. 31 Der er også bred enighed om den nytestamentlige kanons form. Praktisk taget alle kristne mener, at Det Nye Testamente består af evangelierne og Acta, de paulinske breve, de katolske breve og Åbenbaringen. Således består der en accepteret trefoldig nytestamentlig kanon, som komplementerer den trefoldige gammeltestamentlige kanon. 28 Se E.P. Sanders, Paul and Palestinian Judaism: A Comparison of Patterns of Religion (Philadelphia: Fortress Press, 1977); og W.D. Davies, Paul and Rabbinic Judaism: Some Rabbinic Elements in Pauline Theology (Philadelphia: Fortress Press, 1980). Disse værker har naturligvis givet stødet til at stort antal værker af denne type. 29 Se N.T. Wright, Jesus and the Victory of God, Christian Origins and the Question of God, vol. 2 (Philadelphia: Fortress Press, 1996). 30 Beckwith, The Old Testament Canon of the New Testament Church, pp For en indledende drøftelse af disse spørgsmål, se F.F. Bruce, The Canon of Scripture (Downers Grove, IL: Inter- Varsity Press, 1988). ICQUS nr. 4,

10 Paul R. House Hvad jeg netop har skitseret, kan naturligvis kaldes forenklet i flere henseender. Det mest iøjnespringende problem er den kendsgerning, at mange forskere sætter spørgsmålstegn ved forfatteren til og dateringen af dele af det paulinske materiale. Hertil vil jeg sige, at de der anfægter, at Paulus er forfatteren, stadigvæk behandler bøgerne som i en eller anden forstand paulinske, så den kanoniske betegnelse står stadig ved magt. Et andet problem er, om Acta skal læses som en del af evangelierne eller som en del af det paulinske materiale. Jeg går ind for førstnævnte mulighed, fordi Lukas-Acta synes at udgøre to bind af én bog (ApG 1,1). En anden vanskelighed består i, hvor man skal placere Åbenbaringen i dette skema. Eftersom bogen henvender sig til bestemte menigheder, mener jeg ikke, det er umuligt at fortolke den ved siden af de katolske breve. Et sidste problem, jeg vil nævne er rækkefølgen af de nytestamentlige bøger. Her vil jeg give plads til en drøftelse af læsestrategier inden for de tre store materialeblokke. Variationer af dette trefoldige skema er naturligvis mulige, men uden redskaber til specifik tematisk-historisk læsning er der ikke megen chance for, at resultatet bliver en gedigen helbibelsk teologi. Denne læsestrategi vil gøre det muligt for teologer at beskæftige sig med bibelsk teologi ved omhyggeligt og systematisk at arbejde sig gennem hele kanon: loven, profeterne, skrifterne, evangelierne, de paulinske breve og de katolske breve. Virkningen af denne plan vil blive, at Bibelen bliver behandlet som en skriftbog, ikke som en gruppe tekster der har nogle fælles principper. Kristus vil nu blive det litterære og teologiske centrum i bogen. Israels historie og frelseshistorien vil ses som noget fremadskridende, alt som eksegeten arbejder sig fremad. Sammenhænge mellem tekster kan bedre blive bemærket, og enkeltstående bidrag til teologien kan blive reddet fra glemsel. Hovedtemaer vil blive samlet med større frimodighed. Bog for bog-eksegese med henblik på kanonisk teologi For det andet. Denne unitære læsning bør ske på en bog-for-bog eksegetisk basis, så hver enkelt bogs specifikke budskab bliver erkendt. 32 En unitær kanonisk bibelsk teologi må bygge på de successive bøgers permanente vidnesbyrd; den må ikke konstrueres på bekostning af nogen del af Skriften. Bibelsk teologi består af forskelligt beslægtet, men næppe identisk bibelsk materiale. Tidligere opstod visse vanskeligheder indenfor den bibelske teologi, fordi dele af kanon ikke passede ind i det mønster, man havde valgt for sin analyse. På nogle måder er dette resultat uundgåeligt, men målet må være at undgå dette problem. Det mest oplagte eksempel på bøger, der er blevet negligeret i nogle systemer, er udeladelsen af skrifterne i visse gammeltestamentlige teologier og bibelske teologier. Mange af Salmerne, Jobs Bog, Ordsprogenes Bog, Esters Bog, etc. inddrages ikke altid i drøftelsen, fordi disse tekster ikke direkte beskæftiger sig med frelseshistorie, pagt eller et andet helt legitimt tema. Det samme kan sandsynligvis siges om visse nytestamentlige bøger, især dele af de katolske breve. Resul- 32 For en drøftelse af vigtigheden af at hver enkelt bog og hvert testamente har sit eget specifikke vidnesbyrd, se Brevard S. Childs, Biblical Theology of the Old and New Testaments: Theological Reflection on the Christian Bible (Philadelphia: Fortress Press, 1992), pp ; og House, Old Testament Theology, ICQUS nr. 4, 2000

11 Bibelsk teologi og Skriften som et hele tatet er det uheldige tab af stimulerende drøftelser af, hvordan disse bibelske bøger passer ind i Bibelens overordnede teologi. Et beslægtet, men ganske andet problem er, at man filer skarpe kanter af i den bibelske teologi. Idet man søger enhed, undlader man måske at forholde sig til, at to eller flere bibelske bøger frembyder forskellige perspektiver på det samme spørgsmål. Flere gange er mine egne værker med rette blevet kritiseret for ikke at forholde sig til sådanne skarpe kanter. Forhåbentlig vil en skærpet opmærksomhed over for hver enkelt bogs specifikke teologiske vidnesbyrd råde bod på dette. Måske senere forskere vil tage ved lære af Rolf Rendtorffs eksempel. Han planlægger to bind om gammeltestamentlig teologi, ét der formulerer alle de gammeltestamentlige temaer uafhængigt af hvor godt, han synes de umiddelbart harmonerer, og ét der skitserer forenende temaer. 33 Centrale temaer for kanonisk teologi For det tredje. Denne kanoniske bog for bog-analyse må nødvendigvis udpege og samle vitale centrale temaer, så en syntese af data bliver mulig, og så studiet bliver struktureret. Mange af tidligere tiders bedste gammeltestamentlige og nytestamentlige teologier har benyttet sig af centrale temaer til realisere deres program. Man kan tænke på Walther Eichrodts betoning af pagtstanken, 34 George Eldon Ladds fremhævelse af gudsriget, 35 Geerhardus Vos fokusering på åbenbaringen, 36 G.B. Cairds eftersporing af frelsen, 37 Peter Stuhlmachers understregning af forsoning og retfærdighed, 38 og listen kunne fortsættes. Med stort held bruger Elmer Martens en klynge af temaer i sin gammeltestamentlige teologi. 39 De fleste af de temaer, som disse forfattere har valgt, har de uddraget af de bibelske tekster selv, ikke af et eksternt system anvendt til at forklare teksterne, selv om nogle bibelforskere, som fx Donald Guthrie, med stort held har benyttet kategorier fra dogmatikken. 40 Bibelteologer kan blive enige om en liste af vigtige temaer, der er lang nok til at yde Bibelens teologiske bredde retfærdighed, og dog kort nok til at give disciplinen som helhed en vis genkendelig kontinuitet. Vi bør holde op med at hævde, at ét tema og kun ét tema er det centrale tema i Bibelen og fokusere på centrale temaer, der giver plads for andre tanker som underpunkter. Selvfølgelig bør vi aldrig undlade at fastholde, at Gud faderen, Gud sønnen 33 Det første af disse bind er blevet udgivet. Se Rolf Rendtorff, Theologie des Alten Testaments: Ein kanonischer Entwurf Band 1: Kanonische Grundlegung (Neukirchen-Vluyn: Neukirchener, 1999). Bemærk også hans metodologiske udsagn i Canon and Theology: Overtures to an Old Testament Theology, overs. Margaret Kohl (Minneapolis: Fortress Press, 1993). 34 Walther Eichrodt, Theology of the Old Testament, overs. J.A. Baker, 2 vols., Old Testament Library (Philadelphia: Westminster Press, ). 35 Ladd, A Theology of the New Testament. 36 Geerhardus Vos, Biblical Theology: Old and New Testaments (Grand Rapids, MI: Eerdmans, 1948). 37 G.B. Caird, New Testament Theology, red. L.D. Hurst (Oxford: Clarendon Press, 1994). 38 Peter Stuhlmacher, Reconciliation, Law, and Righteousness: Essays in Biblical Theology (Philadelphia: Fortress Press, 1986). 39 Martens, God*s Design, pp Guthrie, New Testament Theology. ICQUS nr. 4,

12 Paul R. House og Gud Helligånden står i centrum for en unitær bibelsk teologi. Og vi bør heller aldrig undlade at fastholde, at Bibelen udfolder Guds frelseshistorie. Samtidig må vi erkende, at frelseshistorie, pagt, skabelse, messias, etc. er omfattende temaer, der kræver udfoldelse og skematisering. Et tema, der omfatter en stor del af Bibelen, må nødvendigvis være bredt og ikke afvises, fordi det er omfattende. Et omfattende tema er ikke det eneste tema i kanon; det er et centralt tema. Så længe et sådant tema klart kan påvises i flere dele af kanon, så længe det kortlægges ved siden af andre centrale temaer, så længe det behandles som en vigtig del af en helhed og ikke som helheden selv, bør det hilses velkommen og blive brugt. Intertekstualitet og kanonisk teologi For det fjerde. For at en analyse kan være kanonisk, bog for bog-orienteret, tematisk anlagt og åben over for helheden, må den være forpligtet på intertekstualitet. D.A. Carson hævder at: "bibelsk teologi ideelt set ikke blot vil arbejde induktivt i hver af de bibelske corpora, men vil søge at klargøre sammenhængene mellem disse corpora. Den er med andre ord forpligtet på intertekstuelt studium, ikke blot fordi nogle tekster ved en historisk tilfældighed er afhængige af hinanden, og at det derfor er værd at gøre rede for denne afhængighed, men fordi bibelsk teologi, når den er mest kohærent, er en teologi om Bibelen." 41 Richard Schultz tilføjer, at "hvis kanon er konteksten for gammeltestamentlig teologi, er det legitimt at sammenligne et teologisk tema som fx skabelse med analoge fremstillinger hvor som helst i de kanoniske gammeltestamentlige skrifter, ikke blot i dem der anses for kronologisk set tidligere tekster." 42 Det Nye Testamente tager i hvert fald ikke altid teksterne i kronologisk rækkefølge, når der skal argumenteres teologisk, og den gammeltestamentlige kanon ja, adskillige bøger inden for kanon (fx Jeremias og salmerne) går ikke altid frem i strengt kronologisk orden. Kanon producerer et teologisk sammenhængende billede inden for historien, og af den og snesevis af andre grunde er historien vital for bibelsk teologi, og dog tager den kanoniske rækkefølge ikke sigte på at give senere læsere en detaljeret rapport om den nøjagtige historiske orden, som teologien opstod i. Hvor vigtig historisk analyse end er, må den ikke dominere enhver facet af bibelsk teologi. Den må være en vital del af at gøre teologien relevant og forståelig. Intertekstualitet betyder flere ting i bibelsk teologi. Det betyder, at senere tekster citerer eller alluderer til tidligere tekster. Det betyder, at temaer udvikles i takt med, at bøger og større dele af Bibelen udfoldes. Det betyder, at kanon præsenterer materiale, der sandsynligvis blev skrevet senere end efterfølgende dele af kanon, men at det senere materiale tjener som introduktion eller teologisk fundament for det, der følger efter. Den måde, hvorpå Første og Anden Kongebog forbereder læseren på temaer og begivenheder, der findes hos de små profeter, illustrerer dette princip. Det betyder også, at bibelske teologer legitimt kan samle data fra kanon som helhed uden altid at præsentere en rekonstrueret åbenbaringens historie. Følges den kanoniske rækkefølge som foreslået ovenfor, vil det hjælpe fortolkeren til at undgå 41 D.A. Carson, Current Issues in Biblical Theology: A New Testament Perspective, "Bulletin for Biblical Research 5" (1995): Schultz; Integrating Old Testament Theology and Exegesis: Literary, Thematic, and Canonical Issues, p ICQUS nr. 4, 2000

13 Bibelsk teologi og Skriften som et hele teologisk slinger og illegitim brug af tekster som bevismateriale. En unitær kanonisk teologi kan også mindske andre større indvendinger mod intertekstuelle studier i bibelsk teologi. Kanonisk syntese og kanonisk teologi For det femte. Unitær kanonisk bibelsk teologi bør inkludere kanoniske synteser af væsentlige temaer. Efter at man har arbejdet intertekstuelt i en bog-for-bog, kanonisk rækkefølge for at kunne identificere og gøre brug af væsentlige temaer, er det nødvendigt at producere stringente behandlinger af vigtige bibelske temaer, sådan som de viser sig i hele Skriften. Resultatet vil blive en systematisk teologi, som hviler på de kanoniske skrifter. Denne systematiske teologi vil følge Bibelens temaer, som de optræder i Skriften, og den vil efterspore disse temaer gennem alle skrifterne. For eksempel kunne en sådan teologi begynde med skabelsen og undersøge dette tema fx fra 1 Mos 1-2 til 5 Mos 4, til Es 40-55, til Ordsp 8, til Joh 1, til Kol 1, til Åb 21. Væsentlige pointer om skabelsen skulle uddrages fra teksterne, ligesom disse pointer skulle gives væsentlige forklaringer. Det næste store tema bør derefter behandles på samme måde. Denne fremgangsmåde er tidligere blevet brugt om specifikke temaer eller i mindre målestok, men der er brug for lige så mange grundige behandlinger af andre temaer, hvis den bibelske teologi skal kunne bidrage til systematisk teologi og til forkyndelsen. Forkyndelse og kanonisk teologi For det sjette. Som det fremgår af den foregående sætning, bør målet for bibelsk teologi være præsentationen af hele Guds råd i forkyndelsesøjemed. Der må altid være plads til den lærde monografi, den grundige kommentar og den væsentlige tidsskriftsartikel. Men alligevel må målet for bibelsk teologi ikke være blot at reflektere struktur, plot, korpusteologi og lignende; det må også være at fastholde det eksistentielle element og derved kalde et nyt slægtled til personligt kendskab til den levende Gud. 43 Den bibelske teologi bør søge at give forkyndere en sund, samlet, integreret, velovervejet, ortodoks forståelse af Skriften. Den bør forsøge at give dem, der underviser i Skriften, en grundig forståelse af hele Guds råd. Den bør hjælpe teologistuderende i deres stræben efter en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af Bibelen i menighedsarbejdet. Med andre ord: bibelsk teologi må være i teten for kirkelig fornyelse og mission. Hvis bibelsk teologi bliver integreret i studerendes og prædikanters måde at tænke på, hvis den bliver centrum i pastoralteologi, hvis den bliver grundlag for diskussioner om gudstjenesten, hvis den bliver grundlag for læresamtaler, så vil kirken blive et bedre sted for næste generation, end den var for mange af os. Et program for fremtiden Måske er en konference, der glæder sig over, hvad den bibelske teologi allerede har udrettet, et godt sted at foreslå praktiske måder, hvorpå denne disciplin kan komme videre. Ingen af de forslag, der gives nedenfor, bør ses som negative kommentarer til de betydningsfulde værker, der allerede er blevet skrevet. Det forholder sig jo sådan, at de bøger og artikler som dagens bibelske teologer har arvet, burde udfordre dem til at bygge på en fast grundvold og 43 Carson, Current Issues in Biblical Theology: A New Testament Perspective, p. 31. ICQUS nr. 4,

14 Paul R. House fremme sagen. Taknemmelighed burde være en spore til en ny indsats, også selv om disse nye indsatser ikke stemmer helt overens med forgængernes. Derfor vil jeg med så megen ydmyghed, som jeg er i besiddelse af, antyde, at den ovenfor skitserede metodologi kunne bruges til at påvirke arbejdet med produktion af teologisk litteratur af forskellig slags. Adskillige nye værker ville naturligvis være nyttige for den (forhåbentlig) blomstrende disciplin der hedder bibelsk teologi. Oversigter over bibelsk teologi For det første er der behov for oversigtsprægede værker om Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og bibelsk teologi. Store billedværker er særlig nyttige for nye studerende, prædikanter og lægfolk. Disse værker, der har et helt testamente eller hele kanon som emne, bør gå kanonisk frem, bog for bog. De bør samle klynger af temaer i deres udlægning af Bibelen. Der er et særligt behov for analyser af hele Bibelen. Eftersom der ikke er mange mennesker med tid og kræfter til at gå i kast med sådan en opgave, selv om jeg mener at adskillige personer er kvalificerede og kompetente, ville det måske være bedst hvis to eller flere bibelteologer arbejdede sammen om sådanne værker. Bibelsk teologiske kommentarer til Bibelen For det andet behøver en unitær kanonisk bibelsk teologi solide kommentarer og kommentarserier, hvis disciplinen skal kunne påvirke og hjælpe kommende generationer. Forskere, præster, studerende og lægfolk har i århundreder været afhængige af kommentarer, og der er ingen tegn på, at dette vil ændre sig. Kommentarer leverer teologi og materiale til prædikener, specialer, monografier og artikler. De bevarer vitale fortolkninger af bibeltekster for eftertiden. Den bibelske teologi må derfor producere specifikke, engagerende, dynamiske og grundige eksempler på denne genre. Problemet er ikke, at der ikke findes bibelsk teologisk substans i de allerede eksisterende kommentarer. Der er kommet mange kommentarer, der fremlægger vigtige teologiske indsigter. Men hvad vi behøver nu, er værker, der direkte betoner de enkelte bibelske skrifters teologi og viser, hvordan den teologi passer sammen med den bibelske teologi som helhed. Hvad skulle kendetegne sådanne kommentarer? For det første skulle de have omhyggelige afsnitssummarier af bibelteksten. Der foreligger allerede mange glimrende eksegetiske kommentarer, så det arbejde behøver ikke at blive gjort én gang til, selv om dette ikke betyder, at der ikke stadigvæk er behov for, at der skrives førsteklasses eksegetiske kommentarer. Snarere kunne man ønske, at en specifik bibelsk teologisk kommentar kunne bygge på det fine arbejde, som allerede er gjort. For det andet ville de understrege den teologi, der er karakteristisk for hver enkelt del af det pågældende bibelskrift. På denne måde kan der fokuseres på det enkelte skrifts eget teologiske vidnesbyrd, uden hensyn til om det passer godt eller mindre godt med de større temaer i Skriften. For det tredje ville de gøre rede for, hvordan bogens teologi passer sammen med resten af Skriften. På dette stadium kunne kanonisk læsestrategi og enighed om væsentlige temaer bruges til at give en bogserie sammenhæng. For det fjerde ville de fremlægge sammenfattende essays, der påviser hvordan bogen og dens temaer passer ind i Skriften som helhed. Disse essays kunne optræde i indledningen til bogen, på strategiske steder i analysen af teksten, ved afslutningen af et bind eller alle tre 178 ICQUS nr. 4, 2000

15 Bibelsk teologi og Skriften som et hele steder. Det afgørende er at sikre, at læseren har information om, hvordan den analyserede bog hænger sammen med resten af Bibelen. Systematiske synteser af bibelsk teologi Som denne artikel allerede har påvist, er bibelsk teologi alt for længe blevet defineret i kontrast til andre discipliner, især systematisk teologi. Et resultat af denne tendens har været konkurrence, endog fjendtlighed, mellem eksegeter og systematiske teologer. Ifølge en berømt anekdote ved mit universitet siger en ekseget om en systematisk teolog: Jeg bliver nervøs, når jeg ser en systematiker med et græsk nytestamente i hånden. 44 Brevard Childs skriver om sine bestræbelser på at integrere skrifterne og teologien: Snart blev jeg smertelig klar over, at et jerntæppe skilte Bibelen fra teologien, ikke blot på Yale, men i det meste af den engelsktalende verden. Jeg er sikker på, at der var fejl på begge sider, men dyb mistænksomhed og mangel på interesse forhindrede enhver seriøs gensidig påvirkning. 45 Eksemplerne herpå kan sikkert mangedobles, men resultatet er det samme: en forarmelse af teologien der betoner den helhed i Skriften og læren, der kommer frem i tekster som Sl 19,1-14 og 2 Tim 3, Min egen erfaring er en anden end Childs. Fagligt samkvem med filosoffer som fx Win Corduan, Douglas Geivett, James Spiegel og Ben Mitchell har bidraget til at skærpe min egen teologiske metode. Drøftelser og samarbejde med teologer som Carl F.H. Henry, Greg Thornbury, Craig Blaising, Gavin McGrath, R. Albert Mohler, Jr., Wayne Grudem, James Packer og Ted Dorman har beriget min forståelse af Skriftens teologiske indhold. Ligeledes har kontakt med bibelteologer som Scott Hafemann, D.A. Carson, Tom Schreiner, Larry Helyer, Bill Heth, Elmer Martens og John Sailhamer ansporet mig til bedre bibelarbejde. Min erfaring har vist mig, at filosofiske teologer, systematiske teologer og bibelteologer behøver hinanden, for at deres arbejde kan være metodologisk sundt, tematisk kohærent og bibelsk nøjagtigt. Derfor håber jeg, at teologer enkeltvis eller kollektivt vil forsøge at skrive syntetiske behandlinger af de temaer, som fremgår af oversigtsorienterede og eksegetiske analyser af skrifterne. Som anført ovenfor kunne det resultere i en systematisk teologi bygget på bibelsk teologi. Begyndende med skabelsen kunne de deraf følgende hovedtemaer og disses underpunkter udfoldes. Dette kunne bringe orden i den mangfoldighed af materiale, der findes i Bibelen, men gøre det samtidig med at man gjorde brug af begreber og tanker, der findes i det bibelske materiale selv. Og en betoning af denne type forskning ville gøre det muligt for den bibelske teologi at fremlægge de bibelske data, som vil få systematisk teologi til at yde det bedst mulige. Monografier og artikler Det er vist korrekt at sige, at i de senere år har monografier og artikler været den stærkeste genre indenfor den bibelske teologi. Fremragende værker er blevet præsteret på en række 44 Måske er det bedst at lade hovedpersonerne i denne historie forblive anonyme. R. Albert Mohler, Jr. berettede denne episode for mig. 45 Childs, Biblical Theology of the Old and New Testaments, p. xvi. ICQUS nr. 4,

16 Paul R. House områder, fx lov og evangelium, 46 løfte og opfyldelse, 47 Guds folk, 48 pagtens rolle i teologien 49 og adskillige andre. En sådan skribentvirksomhed bør naturligvis fortsætte, selv om alle forfattere måske kunne fokusere mere specifikt på, hvordan disse og beslægtede temaer forholder sig til Skriften som helhed. Monografier og artikler kunne også drøfte mere specielle hermeneutiske og etiske spørgsmål, fx hvordan man kan udpege en praksis i det første århundrede som kulturelt betinget og ikke bindende for vor tid, eller hvordan Skriften som helhed forholder sig til ægteskab, seksualitet og kønsroller for blot at nævne nogle få emner. Dybdeborende analyser af Det Nye Testamentes brug af Det Gamle Testamente vil fortsat være overordentlig velkomne, det samme gælder værker, der betoner den teologiske kontinuitet mellem de to testamenter. Allerede eksisterende serier tilegnet bibelsk teologiske temaer giver håb om, at der også fremover vil blive ydet fremragende bidrag til denne genre. Konklusion Denne skamløst formanende artikel har søgt at skildre en unitær kanonisk tilgang til bibelsk teologi. Den har advokeret, at kanon bruges som et strukturerende princip, at temaer bliver identificeret og anvendt som sammenfattende redskaber, og at udlægningen af Bibelens skildring af den treenige Guds person og frelsesgerninger i historien bliver brugt som mål for hele det teologiske arbejde. Denne artikel har søgt at antyde en metode, som er tilstrækkelig bred til at omfatte mange bibelteologer og drage nytte af deres kreativitet og dog er tilstrækkelig specifik til at forhindre, at drøftelser mellem ligesindede personer mister det nødvendige fokus. På mange måder har denne artikel forsøgt at samle idéer, som allerede er blevet udtrykt af dygtige bibelteologer. Naturligvis kan sigtet med en artikel af denne art kun delvis opfyldes. Det er usandsynligt at alle nu vil spørge: Hvad gjorde vi egentlig før Paul House skrev denne artikel? Alligevel vil målet være nået, hvis den fremmer yderligere drøftelser af, hvordan man driver bibelsk teologi på en kohærent måde, så man efterlader solide, læremæssigt sunde værker til kommende generationer. Den vil have opfyldt sit formål, hvis den ansporer os til at gå i lag med det enorme arbejde, der består i at producere en unitær kanonisk bibelsk teologi. Målet vil være nået, hvis den blot kan yde et beskedent bidrag til, at denne vigtige konference slutter med en vished om, at vore fremtidsudsigter er lige så lyse som vor arv mindst. 46 Se, fx Scott J. Hafemann, Paul, Moses and the History of Israel: The Letter/Spirit Contrast and the Argument from Scripture in 2 Corinthians 3 (Tubingen: Mohr/Siebeck, 1995); Frank Thielman, Paul and the Law: A Contextual Approach (Downers Grove, IL: InterVarsity Press, 1994) og The Law and the New Testament: The Question of Continuity, Companions to the New Testament (New York: Herder and Herder, 1999) og Thomas R. Schreiner, The Law and Its Fulfillment: A Pauline Theology of Law (Grand Rapids, MI: Baker, 1993). 47 Se især Willem Van Gemeren, The Progress of Redemption: The Story of Salvation from Creation to the New Jerusalem (Grand Rapids, MI: Baker, 1988). 48 Sven K. Soderlund og N.T. Wright, red., Romans and the People of God: Essays in Honor of Gordon B. Fee on the Occasion of His 65th Birthday (Grand Rapids, MI: Eerdmans, 1999) og N.T. Wright, The New Testament and the People of God, Christian Origins and the Question of God, vol. 1 (Philadelphia: Fortress Press, 1992). 49 Se Thomas Edward McComiskey, The Covenants of Promise: A Theology of the Old Testament Covenants (Grand Rapids, MI: Baker, 1985); og Dumbrell, Covenant and Creation. 180 ICQUS nr. 4, 2000