Transskribering af fokusgruppeinterview med lærere i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transskribering af fokusgruppeinterview med lærere i folkeskolen"

Transkript

1 Fokusgruppeinterview Introduktion: Til fokusgruppeinterviewet var der fire personer til stede: To lærere, som i transskriptionen vil blive benævnt henholdsvis Deltager 1 og Deltager 2 og to studerende, som benævnes Moderator og Hjælper. Elevernes navne er desuden ændret i transskriptionen af hensyn til anonymitet. Af etiske grunde valgte vi at starte fokusgruppeinterviewet med en gensidig præsentation, hvor lærerne også gav deres accept til at interviewet blev optaget på diktafon. Af denne grund indgår denne introduktionsdel ikke i transskriptionen. Moderator: Men, hvad hedder det, sådan som vi havde tænkt det, det var at- (pause)- at I først og fremmest går over og kigger på de billeder her og måske lige cirkler rundt sådan i nogle minutter omkring, og kigger på hvad det er for nogle billeder- der- ja- ligger her. Og så vil vi gerne have, at I vælger sådan 4 billeder hver, eller sådan, det kan vi nok godt nå når vi bare er to- som I synes repræsenterer nogle børn på skolen eller sådan nogle som I genkender i jeres dagligdag. Hjælper: Eller som I måske bare synes er interessante og snakke om og kunne ta' frem. Moderator: Ja, eller ikke findes. Det kan også være nogen I tænker. Ej, den her den findes i hvert fald ikke, eller sådan, det- det ser vi slet ikke. Så nu får I bare lige et øjeblik til det- og så kan vi lige gå videre bagefter. Et øjeblik går med rumsteren rundt, hvor lærerne vælger billeder ud. Moderator: Og så tager I bare de der fire billeder med herover, når I ligesom har tænkt, hvad for nogle I kunne tænke jer. Deltager 1 og 2 : Hvisker omkring billedvalg- utydeligt. Deltager 1 : Jeg kunne godt tænke mig den her. Deltager 1 og 2: Hvisker omkring billedvalg - utydeligt. Deltager 1: Og det behøves ikke og- I siger, det behøves ikke at være her inde i klassen?

2 Hjælper: Nej. Deltager 1: Det kan også være i nogle andre klasser? Moderator: Mhh, ja, det er også helt fint- Ja Hjælper: Det kan også være et som I måske synes overhovedet ikke kan være noget genkendeligt. Deltager 1: Ja. Hjælper: I jeres- Moderator: Og hvis I synes der mangler nogle, så er der faktisk nogle blanke herovre som I godt må- som kan være dem. Deltager 1 og 2: Hvisker igen -utydeligt. Deltager 1: Der kunne godt være noget attitude gemt i det, den der. Deltager 2: Mhhh Moderator: I må godt tage nogle som I måske tænker er sådan lidt, altså, så kan I bare tale lidt om det. Deltager 1 og 2: Hvisken. Deltager 1: Lige som den der. Deltager 1: Ja. Vi prøver. Hjælper: Har I fundet- Deltager 2: Okay, we try. Moderator: Nu vidste vi jo ikke lige hvor mange I var, altså, altså sådan som vi havde tænkt at det kunne foregå, det var at, at hvis I lægger dem frem på bordet, og så ehm- og så kan I, så vælger I, altså så er der en af jer der ligesom vælger at tage et billede først - og så har I begge to mulighed for lige sådan hurtigt at skrive ned, hvadaltså som stikord, hvad I lige forbinder med det der billede - øhh- fordi så, så hvis det var I orden med jer ville vi gerne have lov til at tage det med os bagefter. Sådan så vi kan se, hvad I begge to har tænk jer af sådan af forudtaget, så I ikke bliver påvirket af hvad hinanden siger. Deltager 2: Skal vi så lige vælge i fællesskab. Moderator: Ja, og så skal I egentlig bare, er det egentligt bare meningen, bare sådan, at I sådan skal tale sammen skal tale om æhhm

3 Deltager 2: Skal vi starte med den der? Deltager 1: Ja, det synes jeg. Moderator: Og vi har vel? Har indtil kl. 1 eller hvad? Deltager 1: Jae, det har vi. Moderator: Så I er egentlig sådan selv, altså hvis, hvis det er dem her I ligesom tænker I gerne vil snakke om så- så er I egentligt sådan selv styrende for hvornår I at det, nu det udtømt, eller- at æhmm og gå videre til den næste. Deltager 1: Det handler vel om klassens dreng ik? Vi må ikke - må vi sige noget? Moderator: Nej, nu I, nu skal I lige i to sekunder bare lige skrive ned for jer selv, og så bagefter så kan I tale - Deltager 1: Okay Moderator: sammen om det- Deltager 1: Okay Der skrives- Deltager 2: Det var da helt vildt. Deltager 1: Ja. Hjælper: Er I- eller? Deltager 2: Jae Moderator: I kan også bare sådan, tage et billede af gangen, hvis I har nogle ord I lige vil tilføje, men æhm- Nu synes jeg lige at jeg tænkte på et eller andet- nå, det er væk nu - æhm nu vil vi egentlig gerne bare I sådan, altså, altså ordet er frit og I kan sige, hvad I, hvad I vil, og jeg vil sige at hvis I, hvis I får behov for sådan ligesom overfor hinanden at specificere hvad er det, hvem er det lige I taler om, er sådan, altså for at gøre forståelsen- så er det jo selvfølgelig noget vi ikke bruger på båndet, hvis I siger et eller andet navn, så skal vi, altså så finder enten på at sætte prik prik prik, eller et fiktivt navn eller sådan noget. Så det er ikke noget I skal være bange for- der er fuldstændig tavshedspligt omkring det og der er ikke noget der kommer ud på den måder andet end- jo de ting I siger sådan-

4 Deltager 1 & 2: Jae Moderator: Og grunden til vi sådan er interesseret i at komme herud på på skolen og sådan, og sådan undersøge- Det er fordi vi arbejder med nogle teoretikere som har en forståelse af at, at de ting som foregår i samfundet- det påvirker skolen. Så der er ikke sådan noget der sådan er rigtigt eller forkert- men mere sådan, hvad er det for nogle strukturer og sådan i samfundet som, som går ind og påvirker os, også den måde som vi sådan taler med hinanden på og, og de ting som vi sådan opfatter som, som- sådan gør vi- Deltager 1: Mhhh Moderator: fordi, sådan gør vi bare, eller sådan, eller altså det, selvfølgelig er det på den måde, eller, altså de der selvfølgeligheder som der er i et samfund eller sådan for hvordan tingene er. Så hvis I vælger et billede først og så lige bag på det står der et nummer, hvis I lige gider sige det højt, for så kan vi nemlig høre det på båndet- Deltager 1: Nårh- jeg har bare kun taget udgangspunkt i et billede. Deltager 2: Nårh- jeg har lige skrevet alle fire billeder ned. Deltager 1: Nå. Deltager 2: Men- Moderator: Men det kan vi, det tager vi altså bare efterhånden-hvis bare I lige siger det højt, det bare sådan så vi ved hvad det er for et billede når vi kommer hjem og skal bruge det til at analysere og sådan noget- når I sådan tager et billede. Deltager 1: Men jeg tænker vi kan jo godt starte med det der fordi det har jo i princippet været et problem. Eller i hvert fald en problematik herinde. Deltager 2: Ja. Deltager 1: Billede nr. 16- fodboldbilledet- Deltager 2: Man kan sige det er blevet sat lidt i bero nu i og med at de har fundet en anden leg at kaste sig over, nu er det ikke fodbold der er interessant mere, men på et tidspunkt var de da et kæmpe problem ikke. Vi var nødt til at gå ind og handle på det. Deltager 1: Men jeg tænker også, man kan sige - problematikken med fodbold er, at vi har nogle som spiller fodbold. Vi har jo de her fodbold-fanatiker-drenge

5 Deltager 2: Fodboldkonger Deltager 1: Fodboldkonger, som jo rigtig gerne vil styre spillet og så er der dem som står udenfor- og så har vi Nikolaj og Kim, Martin, Per, altså vi har stadig en gruppe drenge som står udenfor det der gruppe, drenge sammenhold. Som de så får ved at de spiller det i fritiden og skal styre det ude på banen. Deltager 2: Og det man kan sige det er jo også at, det var jo også ret voldsomt ikke, altså de der drenge det var det var jo ikke de blideste tacklinger de fik lagt på dagen, så der var jo stort set næsten daglige konflikter om det - så var den fældet eller om det så var noget med reglerne ikke- Reglerne var nok næsten det værste- Deltager 1: Ja, regelsættet. Deltager 2: for hvordan de skulle forholde sig til det, ik - og der var da en periode hvor vi simpelthen forbød dem at spille foldbold- Gjorde vi ikke rent ud sagt- Deltager 1: Jo. Deltager 2: fordi at det, det var simpelthen, hver evig, evig eneste frikvarter så skulle vi bruge tid på børn der var kede af det, og børn der var helt oppe og hænge under loftet, ik. Deltager 1: Jae fuldstændigt- Deltager 2: Og følte sig trådt over tæerne altså, ikk - det fyldte så meget- af skoletiden, så der forbød vi det, og så på et tidspunkt, fordi der havde vi, vi havde lavet regler inden vi, og det kunne de ikke, de kunne alligevel ikke finde ud af de der spilleregler der var. Deltager 1: Nej og så slet ikke Deltager 1 og 2: Taler i munden på hinanden. Deltager 2: Og der var alle de der små konger som de hver i ser ville bestemme, ik - og så mente den ene det og den anden havde set noget tredje, ik- Deltager1: Og så tager de reglerne med fra fritiden ik- og så ehm- Deltager 2: Og så kørte det simpelthen af sporet. Deltager 1: Men jeg tænker- vi har jo- når nu vi snakker om den der fodboldkonflikt så tror jeg slet ikke at vi er kommet ind på hvordan filan vi fik de, fik de andre drenge med på den der. Om det var nødvendigt at de skulle være med på den eller ik. Jeg

6 tænkte der kunne godt være et godt sammenhold i hvis det var en hel drengegruppe der havde- udebolden sammen ik, og kunne styre det Deltager 2: Men, men det var jo heller ikke kun dem selv de ragede i konflikt med, det var jo faktisk også nogle af de andre klasser og nogle af de andre børn når de var med- sommetider så lukkede de jo op og spillede sammen med nogle nogle af de andre børn ikke. Deltager 1: Man kan jo sige, at fodbold er jo- noget som skaber konflikt i klasserne. og- klasserne imellem, fordi vi kun har de baner vi har, og vi har kun de 10 mål vi har eller sådan et eller andet- Deltager 2: Og vi er jo alligevel privilegeret i forhold til andre skoler, når vi har så mange fodboldbaner, ik, altså, der skulle- reelt være plads nok, men de vil jo ikke spille derovre, de spiller kun derovre. Deltager 1: Det ved jeg faktisk ikke- Deltager 2: Jo, jo, kommer de store ikke over og spiller her- ja altså man kan sige, geografisk har vi jo nok en af de største legepladser sådan i [.] Kommune - og sådan rundt omkring ik. Og så der skulle jo være plads, men problemet er at de går efter de samme- Deltager 1: Ja, ja Deltager 2: mål alle sammen- Deltager 1: Og så undrer vi os jo over hele tiden hvorfor er det at det går i konflikt når vi har snakket om de her regler hver eneste gang. Deltager 2: Ja Moderator: Hvad har I tænkt om, om hvorfor det kommer i konflikt? Altså er det, er det nogle, altså har børnene sådan ændret sig, altså sådan, altså er det nogle andre børn nu som, siden at der er kommet konflikter, eller, eller er det nogle konflikter som I tænker der altid har været omkring, altså fodboldspil som I øhm- Deltager 2: Øhm der, altså, jeg tror- Deltager 1: Jeg tror at den tid jeg har været, der har stort set altid været konflikt om de mål derude, altid været, hvem kommer først og hvordan er det nu reglerne - Må man lægge en bold i målet og må man gemme og må man holde og æhh-

7 Moderator: Hvem bestemmer det? Deltager 2: Det plejer vi så at, altså, de plejer at lave indbyrdes regler øh, det, det plejer at være op til dem selv. Og hvis de så ikke kan styre de der indbyrdes regler så går vi ind og prøver at hjælpe dem med at lave nogle regler som alle kan- Deltager 1: Ja Deltager 2: forholde sig til og alle kan være enige om - og så er det så dem de skal prøve og overholde- Deltager 1: Ja, man kan sige som udgangspunkt har vi jo lavet en regel der hedder: Et mål pr. klasse, fordi der skal være til alle, ik. Deltager 2: Ja, ja, men også indbyrdes- spilleregler ik, dem har vi jo også haft oppe og så sagt sådan og sådan - og så må det være den måde I kører på. For de har jo ikke selv kunne løse det uden at det, uden at det- Deltager 1: Og så er der den der udelukkelse, så er det kongerne som får lov til at bestemme- og så dem der ikke kan finde ud af det, de bliver- Deltager 2: Så kan de ikke Deltager 1: Så kan de ikke være med Deltager 2: Næh næh for hvis de ikke, hvis ikke de er gode nok og de ikke lige det og de ikke kan ikke lige gribe en bold hvis de står i mål eller- Deltager 1: Man kan i hvert fald sige at problematikken inde i vores klasse med det fodbold det er at det bliver- det bliver hurtigt sådan, hvad kan du finde ud af og hvad kan du ikke finde ud af, og hvis ikke du kan finde ud af at spille det her spil- så er du ikke inde- så er det ud. Deltager 2: Men alligevel så er det jo sjovt nok, for de vil jo faktisk selv om de ikke er gode til at spille foldbold alle sammen, vil de jo faktisk gerne være med til at spille fodbold, ikk- Deltager 1: Jo jo, de vil gerne være med til en vis grænse- Deltager 2: De synes jo det er sjovt nok, men når de så bliver fældet, eller de synes de bliver uretfærdigt, så er det jo ikke sjovt mere, og det er jo egentligt forståeligt nok jo - øhm, og, og vi kan jo sige at de drenge vi har som spiller fodbold lige bortset fra Oskar som jo ikke er så stor, så har vi jo to drenge som er pæne to store robuste

8 drenge, som godt kan vælte nogen omkuld hvis det endelig kommer dertil ik`. Og det har de jo også benyttet sig af må man sige, hver, ret voldsomt, og desværre så tror jeg også at- Deltager 1: De glemmer, at de er i skoleregi, de tænker- at nu er vi ude på en rigtig fodboldbane. Og spiller kamp mod nogle andre. Deltager 2: De kan ikke skelne mellem for eksempel, den fodbold de går til i fritiden, for der er de faktisk meget- voldsomme, det er i hvert fald det jeg fornemmer når jeg hører rundt omkring - og øhm, det, det snakker vi også om at ikke bare er i fritiden, at der også var nogle regler der, og så var der også de regler vi satte her i skolen, ik. Men det har de, det har de svært ved, de har svært ved at bevæge sig imellem de to- poler kan man sige ik. Deltager 1: Mhhhh. Moderator: Så det er den, den måde som man agerer på ude i en fritids, hvad hedder det, leg, eller sådan sport, den bliver så flyttet med over i skolen- Deltager1 & 2: Ja, ja Deltager 1: når det handler om fodbold i hvert fald. Moderator: Ja, men bliver den også taget med ind i klasse så, altså nu der bliver frikvarteret, altså de her konger som du siger eller sådan, altså er de- Deltager 2: Konger i klassen Moderator: Ja, altså bliver, er det, bliver det- ja, er det ja Deltager 2: Ja, generelt sådan. Moderator: For eksempel altså, eller i Deltager 2: Ej det synes jeg ikke man kan sige, Sune er jo ikke, altså man kan sige at- Deltager 1: Men vi har 4 drenge som kæmper om kongepladsen og som- Deltager 2: men ikke nødvendigvis i, altså ikke i fodboldregi vel. Malthe spiller jo ikke- Deltager 1: Malthe spiller fodbold, Sune spiller fodbold- (Snakker i munden på hinanden) Oskar spiller fodbold, det er jo de Deltager 2: Malthe spiller ikke, det er mange år siden. Deltager 1: Nej men, han er med ude og spille.

9 Deltager 2: Ja ja, men- Deltager 1: I frikvartererne Deltager 2: Men jeg synes ikke, jeg synes mere, at det har været Sune og Martin og Oskar eller hvad hedder det Sune og Jens Deltager 1: Jeg synes nu også at Lukas har været slem til at tage det med ind- deeet. Deltager 2: Jeg synes bare det er lang tid siden- men i hvert fald har vi, i hvert fald Jens og Oskar i hvert fald - som stadigvæk også spiller foldbold ikke - og Sune - Sune kan man sige, jeg ved ikke om han vil være konge men, han har i hvert fald sin idé omkring, jeg tror ikke at han har nogle intentioner om at være konge i klassen. Deltager 1: Jeg tror ikke at han nyder det, nej, men det (snakkes i munden på hinanden) Men det er et mønster- 2: Ja- Det er de stærke drenge, sådan som Malthe og Jens ikke- og man kan sige at Oskar er lige, også lige på kanten ik. Som den, som en af dem som også støber kuglerne, ikk. Men jeg tænker også at øhmmm - bare- så har de jo også haft noget med, så er nogle af dem med FCK- Deltager 1: Ja ja, så har de Brøndby og FCK mod hinanden Deltager 2: Så kan de bruge rigtigt meget tid på at diskutere os, og svine hinanden til en gang imellem, ik. Deltager 1: Jo. Moderator: Men er det- og det er noget I taler med børnene om, eller sådan, altså det der med altså den fremtrædende plads som jeg fornemmer at nogle sådan gerne vil ha' i klassen, eller sådan den der, lidt sådan, altså lidt den der kongeplads eller sådan, er det den, er det, er det noget altså sådan, er det noget i taler med dem om, den- Deltager 1: Vi taler med dem om - individuelt, men vi har også øhm, klasse, vi har klassemøde næsten hver uge. Deltager 2: Ja- stort set hver uge. Deltager 1: I hvert fald 2 eller 3 gange om måneden har vi klassemøde. Deltager 2: Ja, hvor de andre børn også, altså hvor, hvor man, vi har det for vane at man taler for sig selv og man har ret til og sige hvad man føler og synes så længe

10 man bare gør det på en ordenlig måde. Og der skal være fornuftig i det det skal ikke være et eller andet plat Deltager 1: Og man taler for sig selv- Deltager 2: Og man taler for sig selv og æhm - og der hører vi jo selvfølgelig- er det jo ofte de samme der, der bliver klaget til og klaget over ikke også, de fylder for meget- de gør nogle ting ikke. Moderator: Men de er tilstede jo- Deltager 2: De er til stede Moderator: Hvordan påvirker det dem eller sådan, er der noget, dem der bliver talt om og dem der så er dem der gerne vil være kongerne eller hvad skal man kalde dem, som I selv siger. Altså hvordan, har det en påvirkning, at den måde der bliver talt om dem på- altså i blandt Deltager 1:Jorw- det altså, man kan sige Jens er vel lidt i tvivl om hvor meget det ryger ind fordi at, ham har vi både individuelle snakke med og klassesnakke med. Men jeg synes at- Deltager 2: De tager det til sig. Deltager 1: De tager det til sig og er gode til og- Deltager 2: At reflektere over det ikke. Det synes jeg- Men at de så glemmer det efter en- Deltager 1: Ja ja Deltager 2: det er jo så det der sker ikke. Deltager 1: Ja Deltager 2: Men jeg synes de er gode til at- Deltager 1: De er gode til at reflektere over det. Deltager 2: Og de er faktisk også, altså man kan jo sige det er noget vi har kørt med Deltager 1: lige siden første- Deltager 2: Så de er vant til den der, at vi har ret til at sige noget hvis der er noget de er kede af og utilfreds med. De ved også at de ikke bliver, de bliver ikke svinet til, eller et eller andet. Man har ret til at tale for sig selv ikke. Og det fungerer faktisk rigtigt godt.

11 Moderator: Og det altså, og det, det er også alle børn i klassen der ligesom fornemmer at man gerne må have lov til at sige hvad man synes, og det fornemmer I at de gør, altså uanset om man er- Deltager 2: Der er ikke nogen som står tilbage, Deltager 1: Nej Deltager 2: nej, der er ikke nogle som har hæmninger om at stå frem og sig et eller andet. Deltager 1: Nej, nej hvis der er noget, hvis der virkelig er nogen som har trådt dem over tæerne, også nogle af de stille så, så kommer de frem med det der. Moderator: Okay- Har I lyst til at gå videre til et af de andre billeder? Deltager 2: Jeg tager den her. Jeg tænker det som forældres rolle i skolen. Tænker jeg -Det er derfor at jeg har taget den øhm - Fordi jeg synes at vi oplever en gang imellem at, det kan være rigtigt, rigtigt svært, generelt vil jeg sige at jeg synes at vi har et godt samarbejde med vores forældre herinde, altså det vil jeg sige, det, det må man sige. Deltager 1: Generelt er det er det jo sådan over hele linjen altså, Deltager 2: Men, det en gang imellem, det er jo, vi opfatter at nogle forældre de vil ligesom sætte dagsordenen for hvad vi skal og hvad vi ikke skal omkring deres børn eller omkring klassen ikke. De vil gerne gå ind og bestemme - At nu skal vi gøre det og det og det - øhm og der har altså noget med at de nurser deres børn så, så man tænker hvordan de nogen sinde skal blive selvstændige mennesker. øh- Deltager 1: Man kan sige at vi har jo et eksempel herinde i forhold til folk som er, som er en opgave vi er igang med Kim om og hans mor, som stadig bliver fulgt i skole hver dag og stadig bliver hentet og stadig får hentet taske og- Deltager 2: Og mor der skriver sedler om at de må vi og de må vi ikke - og en dreng der ikke kan tage ansvar for - for noget som helst. Moderator: Hvordan påvirker det ham? Deltager 2: Det påvirker ham at han bliver fagligt svagere og svagere, det er det vi oplever, vi oplever at han er umoden- Deltager 1: Og han falder også længere og længere væk fra de andre.

12 Deltager 2: Han er umoden i forhold til de andre børn ikke, altså- nu er de jo begyndt den der præpubertet. og begyndt, der er mange ting der sker nu ikke - og man kan sige, han er jo slet ikke - han når jo ikke mange af dem til sokkeholderne jo. Det giver sig også til udtryk i hans påklædning og sådan nogle forskellige ting, hans fremtoning og, og den omklamring af ham, han får jo slet ikke lov til at udvikle sig, ligesom de andre jævnaldrende vel. Deltager 2: Det synes vi da absolut er et kæmpe problem. Deltager 1: Det- ja fordi det er så svært at snakke med hende om det - det er lidtsvært at finde ud af om hun forstår hvad det egentlig gør ved ham. Deltager 2: Altså hun har påtaget, hun påtager sig hele ansvaret- hvis han ikke har lavet lektier så skriver mor- at han har ikke fået lavet lektier for det var altså HENDE der havde glemt at lave lektier ikke,- altså han går i femte klasse så det var jo ligesom ham som burde huske at han har lektier for, i og med at han også har skrevet det. Men når hun så siger, I må ikke skælde ham ud, øhm, hun skriver- I må ikke skælde ham ud for det er MIG der har glemt at han skulle lave lektier ikke - altså hun tager ansvaret fra ham og så siger, siger, det skal jeg nok tager mig af - og øhm- Deltager 1: Men man kan sige, vi har jo også de forældre som har svært ved at stikke en finger i jorden når børnene kommer hjem og fortæller noget- Deltager 2: Ja ja Deltager 1: og så er det os der er galt på den og så er det os der har lavet fejl i stedet for at lytte- eller måske lige ringe og spørge- øhm Hvaaa har vi misforstået et eller andet her- eller kunne det være mit eget barn som havde gjort noget forkert. Deltager 2: Men ja, ja, ja man tvister det over i- Deltager 1: Ja, ja, men generelt synes jeg at vi har et rigtigt godt forældresamarbejde. Deltager 2: Det vil jeg også sige. Deltager 1: Vi har et god, en god lille, et godt lille samfund herude hvor der er støtte, der er støtte til lokalsamfundet og til skolen- og deltager i de arrangementer der er og- Deltager 2: Jo jo, man kender hinanden, ik. Nu bor jeg selv i [byen, hvor skolen ligger]

13 og jeg kender mange- hvad kan man sige med jeg selv- Og det synes jeg faktisk er okay altså. Men så har jeg til gengæld også oplevet ind i, nu har jeg en anden klasse også, øhm- et problematisk forældresamarbejde - hmmm- på nogle områder. Deltager 1: Og hvad gør I derinde- tænker jeg- når det er problematisk? Deltager 2: Nu er det så blevet bedre nu, men sidste år var det jo ret problematisk, fordi at forældrene - for det første begyndte de at gå bag- altså, de begyndte at sende skrivelser rundt på, på, på intraen, men ikke (utydeligt)- Deltager 1: Nårh ja, var det ikke også det vi oplevede her, med to forældrepar- Deltager 2: Jo jo. Og så er der jo ikke andet, når først de begynder at køre, at køre så meget af sporet så er der faktisk kun en ting at gøre og det er at få ledelsen ind over og få det stoppet. Det er det eneste der er at gøre med det - vi kan ikke øhm- vi kan sådan set ikke, vi forsøger selvfølgelig først men, hvis ikke det ligesom stopper - så bliver man nødt til at have ledelsen ind over, og så må man indkalde til noget møde eller et eller andet for, for at give noget orientering og at finde ud af, hvor er det hunden ligger begravet henne. Moderator: Er det noget børnene, altså når nu der er det her forældresamarbejde som handler om jer og forældrerelationen, er det noget der sådan, altså nu sagde I de ting der direkte påvirkede ham før - men er der nogen, sådan ting I tænker på, det, det påvirker børnene på en eller anden bestemt måde. Deltager 2: Altså jeg tror at negative forældre, forældre der taler negativt om skolen, de kan aldrig undgå at påvirke deres børn med deres negativitet. Det er så det vi oplever- det, det vi sådan en gang imellem oplever, det kommer an på hvem børnene er ikke - men en gang i mellem giver det så carte blanche - til at opføre sig som man vil, fordi man ved at mor og far, de sådan set er næsten- Deltager 1: Er lige glade- Deltager 2: bakker op om det ikke. Fordi det enten er læreren der er noget i vejen med eller det er skolen der er noget i vejen med, det er i hvert fald ikke Søren der kommer hjem og fortæller om et eller andet, eller mig der skriver hjem om et eller andet, der er noget i vejen med. De giver, altså den negative, den overfører de altså til deres børn og den har altså en uheldig påvirkning på dem.

14 Deltager 1: Og det er jo rigtigt uheldigt hvis man skal gå her resten af livet eller resten af skole tiden, ik. Moderator: Altså uheldigt, altså kan i sige lidt mere om sådan, hvad er det som præcist- Deltager 2: Det gør jo, det der gør at børnene sådan set hvis, når - Når de oplever den der, så, de mangler, de kommer simpelthen til at mangle respekten for skolen - og det arbejde de skal lave i skolen, altså der er ikke den der æhm, Deltager 1 og 2: Der snakkes i munden på hinanden Deltager 2: Men altså den der voksenrespekt som man skal have overfor et andet voksen menneske, altså at man ikke skal stå og sige, du er også handicappet, eller du er også en idiot oppe i hovedet- på et andet voksent menneske ikke. Den bliver i hvert fald hos nogle, ikke eksisterende. Fordi at, derhjemme siger mor og far måske at- hende der eller ham der der er jo også bare- han er sgu også skør i hovedet- og jeg har også hørt at og sådan. Og hvis børnene sidder og hører på det der, så er det ligesom, altså hvor er respekten så henne ik også - så får man lov til at gøre som man har lyst til - og det er sådan set det. Moderator: Og hvordan bliver man så her, altså sådan i klassen- Deltager 2: Så bliver man- Deltager 1: Altså man kan sige vi har jo selv oplevet det herinde. Og mange af de stærke og de gode børn, i hvert fald herinde, har været rigtigt gode til at tage afstand fra de børn der har, meldt sig negativt ud og sådan noget- Deltager 2: Ja, for vi havde på et tidspunkt, og det var også Jens, han blev ved med at sige- han kunne ikke fordrage at han kom som tilflytter i 2. klasse, tror jeg. Deltager 1: Det er også bare os der er galt på den og det- Deltager 2: Det var nogle dumme lærere og en dum skole og det var- alting var dårligt. Og der var sådan at til sidst, og vi havde også snakket med ham om det at, at så da vi havde de der, klassemøder at de andre børn at de var faktisk rigtigt kede af at han blev ved med at sige, at det var nogle dumme lærere, at det var en dum skole- for de kunne faktisk godt lide deres skole og de kunne faktisk godt lide deres lærere. Så de syntes, altså de var kede af at høre på at han blev ved med at sige det.

15 Så der var børnene altså gode til selv at gå ind og sige, men man kan sige at den der klasse der- når børnene er så små øhm - der er det i hvert fald øhm - der har det i hvert fald haft en meget afsmittende virkning på de øvrige børn i klassen, som dem der kan- Deltager 1: Man kan i hver fald sige at det gør det rigtigt svært at være lærer og voksen inde et sted hvis man som barn hele tiden har fået at vide at- jamen det er også lærerens skyld, du er sådan. Eller- det er også skolen, der er dum- eller Moderator: Men hvordan opfører man sig sådan i timerne, hvis man har den indstilling som barn, eller sådan at man kan, altså- Deltager 2: Man har en forstyrrende adfærd - og man- ja man har en forstyrrende adfærd. Altså simpelthen i både omkring når der skal arbejdes, omkring hvordan man taler til hinanden- Deltager 1: Synes man selv skal bestemme at, hvordan dagsordenen skal være, og- Deltager 2: Og hvis man ikke gider lærerne så gider man ikke lave noget. Så vil man hellere hoppe rundt og lave noget helt tredje - men altså man får- en forstyrretadfærd som så drager de andre med ind i det ikke. Er det det ikke? synes du ikke? Deltager 1: Altså hvis man er uheldig at komme i en klasse hvor der er rigtigt mange medløbere så kan det jo blive et kæmpe problem. Men det er - ja. Moderator: Men der har I fornemmet at herinde har der været, at der har været nogle som har taget afstand fra det- Deltager 1&2: Ja. Moderator: og har sagt det højt- Deltager 1: Ja. Moderator: Så der er en kultur for herinde at, altså som I sagde før- at man gerne må sige tingene højt som man har det med- Deltager 1: Ja, ja, ja og samtidigt lærer vi, dem jo også, at der også skal være en begrundelse, man kan jo ikke bare sige, du er dum. Moderator: Nej Deltager 1: Men hvorfor synes du lige at jeg er dum. Hvad er det lige jeg har gjort i den her situation. Øhm- så det er okay at kunne sige sin mening, men samtidigt også

16 at kunne begrunde, så man ikke bare slynger nogle, udtryk ud der kan være rigtigt stødende. Deltager 2: Det er nogle af de ting vi har arbejde meget med, og ligesom når vi også har haft det der humørbarometer ikke ogs - hvor vi har taget- hvordan har du det i dag- jeg er glad- Hvorfor er du glad, ikke. Ja, jeg er ked af det, hvorfor er du ked af det- så man ikke bare siger- jeg er glad og så, så videre til den næste. Men altså at de lærer at begrunde, lige kigge indvendigt i sig selv og sige, hvad er det, hvad er det der gør at måske lige er glad og hvad er det der gør at jeg er ked af det i dag. Og hvad er det der gør at jeg synes at du er dum og irriterende. altså at man lige vender det inde i sig selv ikke. Bruger tid på at reflektere, og det synes jeg faktisk er en rigtig god metode. Deltager 1: Ja Moderator: Kunne I tænke jer at vælge et billede mere? Deltager 2: Hvad siger du [...] er det dig der vælger et? Deltager 1: Jamen jeg tænkte lidt den her, med pigen der har ondt i hovedet at, eller virker som om- Det er nr. 22. Fordi det synes jeg er et udsagn vi har hørt herinde i forhold til når vi siger at der er meget uro. Så får jeg også ondt i hovedet- Deltager 2: Men det tror jeg sådan set at vi generelt- for det oplever jeg også når jeg har været inde i 2. klassen derinde at så har jeg også nogle, der, som siger at de har ondt i hovedet. Og hvis de ikke har ondt i hovedet, så har de ondt i foden. Deltager 1: jarh- altså. Og det er jo det der er, det er svært at finde ud af om det er noget de virkeligt har eller om det er noget de bare siger. Fordi det er blevet smart at sige. Ej men jamen jeg har også ondt i hovedet, så er det alle de andres skyld at jeg ikke får lavet noget i timen, eller om det er klimaet på skolen der gør at- vi har så mange der har ondt i hovedet. Eller hvad det er. Fordi, vi har jo snakket tit om at det der med larm, hvornår er der larm, og hvornår der ikke er larm. Og hvornår er det bare uro og hvornår er der lidt uro- og hvornår er der- Deltager 2: Jo jo man kan jo sige at børnene opfatter det jo også forskelligt. Nogle har jo større tærskel omkring det end andre. Nogle de arbejder jo meget godt med hvis der er lidt snakken og sådan noget- Og jeg synes jo generelt må man sige at, de

17 er jo rimeligt gode til alligevel at få arbejdsro herinde. Deltager 1: Ja, ja Deltager 2: Øhm, men det er måske også lidt noget som ligger lidt længere tilbage. Nu er det der måske knap så meget mere som, som da de var mindre. Der var en periode hvor det var slemt synes jeg. Deltager 1: Ja man kan jo sige at Henrik han kommer jo hjem med ondt i hovedet. Og det har jo været en periode i forhold til ham- Jamen så har der været for meget larm heroppe. Deltager 2: Ja. Men han kommer jo aldrig her op og siger, han har ondt i hovedet. Deltager 1: Nej. Deltager 2: Vel, altså, han går hjem og siger at han har ondt i hovedet ikke- øhm og han virker heller ikke, altså, nu kan vi jo ikke vide hvordan det virker på ham, men han virker jo ikke som en der har ondt i hovedet fordi, i dag kunne han da både ligge med hovedet ned af, derovre på stolen og- og jeg ville sige, hvis jeg havde ondt i hovedet så ville jeg nok ikke lige gøre det. Og han kommer jo også glad ind efter frikvartererne og sådan noget ikke. Han virker ikke plaget af hovedpine i timerne vel. Deltager 1: Nej Deltager 2: Så jeg ved ikke, det der er rigtigt svært at, altså og- Deltager 1 og 2: Snakker i munden på hinanden- Deltager 1: ja og jeg tænker hvornår skal man tage det seriøst og hvornår bliver det en dille at have ondt i hovedet, og- Deltager 2: Men jeg tænker hvis man kommer med en daglig og siger, nu, kl. er halv 11 - at man har ondt i hovedet, så er det da nok noget, og man gør det i 14 dage i træk eller en uge i træk, så er der da nok noget, der begynder - så ville vi nok tage det op og så se- er der da noget andet der ligger bag. Kunne der være noget hjemme i familien, eller, er det her at den er galt eller, for der er jo de her børn der får de her psyko-somatiske- øhm, ligesom Mia havde det i en periode ikke også. Og hendes morfar døde ikke også,- så var der ondt der, og så var der ondt der og så, så ved vi jo som regel godt at at så er det - Moderator: Men er der sådan et mønster i at det er nogen, altså det er en bestemt,

18 altså sådan nogle bestemte børn der har, altså der har ondt i hovedet eller, altså er det sådan- eller er det, kan det være, altså kan det være alle i klassen der ligesom har det sådan, eller? - Når nu I talte om konger før- og, altså er der så nogle andre nogle, end kongerne eller sådan der, sådan som er mere udsatte for- Deltager 2: altså vi har jo Mia er jo et mere følsomt barn, sådan ikke. Men det er som regel påvirkninger hjemme- som, som nogle ting der sker i hjemmet som hun så har svært ved at abstrahere fra eller- som giver de der symptomer ikke også. Jeg synes ikke der er noget billede eller sådan noget. Deltager 1: Næh, Jeg tænker også Henrik, tænker jeg også er noget der kommer hjemmefra. Deltager 2: Ja Deltager 1: Nej jeg synes ikke vi kan sætte dem i en speciel gruppe børn på ondt i hovedet. Moderator: Men hende Mia som du sagde, sagde du at hun var et følsomt barn eller sådan? Deltager 2: Ja, altså det, men hun er et velfungerende barn og sådan, der er ikke noget i det- men øhm men jeg tror da hun er et barn der tænker meget over tingene og, og lader sig gå på, Men altså hun lader sig ikke gå på her, altså, altså hun er jo ikke den der kommer ind og siger- Nu har den gjort det og nu har den gjort det eller et eller andet- hun kommer bare glad og tilfreds ind, så ehm- Deltager 1: Men vi hører det Martin har også haft ondt i hovedet, i en periode og Trine kommer også og siger at nu har hun ondt i hovedet, og Anja- hvor jeg tænker at - Nu har, er der jo ikke en kultur for at være råbende og larmende- Deltager 2: Nej Deltager 1: herinde i hvert fald, fordi vi også har arbejdet, rigtigt, rigtigt meget med det fra første klasse - at de skulle lære at, at ude i frikvarterene kunne du være højtråbende og når du kom ind så skulle der være ro. Deltager 2: Men jeg tænker også sådan en som Trine som du også siger, hun kunne jo også-

19 Deltager 1: Hun kunne også have ondt i hovedet. altså- Deltager 2: Ja Deltager 1: Vi har nogle som, Deltager 2: Jane har jo altså, men der er jo også altså- med nogle af børnene nogle problematikker. Deltager 1: ja ja Deltager 2: som gør at- Deltager 1: Der er nogle hjemmelige situationer Deltager 2: som gør at de har svært ved at- Deltager 1: Så hvis man skulle give dem en kategori- så tænker jeg, så skulle det være dem der har noget at bokse med hjemme fra. Deltager 2: Ja som får det- som ikke kan, lige slippe det hele- Deltager 1: Ja og så bliver det i mange tilfælde, så er det også, ej men det er også fordi at de larmer eller råber eller skælder ud eller- Deltager 2: Jo jo, men noget skal det jo køres over på, ik. Ja for jo også, sådan en som Trine ikke altså, hun gentager jo også mønstrene derhjemme ikke - og mor siger det, det skal vi ikke tage så tungt. Fordi, altså hvis ikke det er foden så det- Deltager 1: Ja ja Deltager 2: Knæet eller så er det et eller andet - altså Deltager 1: Jeg tager det også meget stille og roligt- Deltager 2: Og sådan sommetider så nu, jeg har også en, et par stykker inde i 2. og sådan nogle af de der små pusenusse-piger der- der kommer og siger- hun havde ondt i hovedet- og så siger jeg nårh ja så gå ud og få den jaget- ud og få lidt frisk luft måske hjælper det,- Jamen jeg har også ondt i foden siger hun så, så jeg kan ikke så godt gå- Nårh siger jeg så - så kom her op og sid på skødet i fem minutter, sagde jeg så ikke. Deltager 2: Hjalp det så lidt, så bare sådan lige lidt pusenusse ikke også- Deltager 1 og 2: Snakker i munden på hinanden Deltager 2: så har det bare været sådan noget et eller andet ikke også-

20 men så kunne hun jo- jeg har altså også ondt i foden ikke også- altså så er man godt klar over at så er det nok ikke sådan liiige- Deltager 1: Men det kunne jo godt være et mønstre, for de børn der bokser med noget derhjemme, der faktisk har brug for noget voksenkontakt- og så bliver det den der, æhm, jamen jeg har også ondt i hovedet. Kom her over og få lidt, lidt tryghed. Deltager 2: Ja ja, jeg har siddet med mange børn på skødet når de var små og- Deltager 1: Ja lige give dem et ekstra kram når de er lidt større og sådan noget- Deltager 2: Ja Deltager 1: Så det kunne da godt være, altså jeg tænker det kunne da godt være det der hænger sammen- Deltager 2: For nogle er det i hvert fald tror jeg, de lige kan få den der, lige få lidt omsorg ikke også. Deltager 1: Jo omsorgen som der ikke lige er tid til der hjemme ik, og opmærksomheden og- Moderator: Men det er ikke fordi de sådan, de altså, de opfører sig ikke anderledes i nogle henseender end i andre eller sådan- Deltager 1&2: Nej Deltager 2: Nej det gør de ikke. Deltager 2: Kan vi ikke snakke om glade børn? Deltager 1: Jo Deltager 2: Og dem har vi jo mange af. Deltager 1: Dem har vi heldigvis, mange af jo Moderator: Har du brug for lige at skrive lidt ned inden at- Deltager 1: Jeg skriver bare lige ned hvad det er vi har snakket om og så ryger det ind på- Moderator: altså vi kan sagtens sende det til jer også, hvis det er at der er behov for det. Deltager 2: Men altså jeg synes at vi ser, altså selvfølgelig er det jo en klasse, altså med 18 forskellige børn og 18 forskelligheder og hver deres måde at være på- men, men samtidig er det jo også, 18 børn som egentlig er nemme at holde af med hver

21 deres små øhm- Deltager 1: Man kan jo sige de her to de hænger sammen, synes jeg nu- Det her billede nr. 33 og nr. 10 fordi vi jo også er sådan en klasse i forhold til, nu er jeg jo også inde i mange andre klasser og det er en klasse som er rigtig god til forskelligheder. Deltager 2: Ja. Deltager 1: Vi har været, fordi vi har været inklusionsklasse fra børnehaveklassen af- Deltager 2: Ja. Deltager 1: Vi har helt ned til at have haft med mange typer af børn ind, så vi har virkelig lært at rumme- Deltager 2: Ja vi har haft mange forskellige børn, nogle er så kommet videre i systemet, og kommet andre steder hen - og de har - som du selv siger det, de har været enormt gode til at være rummelige og - men også- vi har også arbejdet for det. Deltager 1: Ja ja og de er glade for det Deltager 2: Og at det er i orden at man har, at man for eksempel, at der er nogle regler for Nikolaj, som er vores aspergerbarn, og nogle regler er for nogle, og nogle regler er for det- og det skal man sådan set- det accepterer de at sådan er det. Deltager 1: Men, men jeg tænker også at det er det som gør børnene glade at vi ligesom har været gode til at arbejde med de ting og gode til at- sige højt at vi- at der er nogle børn der sådan og så bliver det nemmere, så bliver det bliver det bare nemmere at acceptere at sådan er det og så- Deltager 2: Jo og man siger, der var lige bortset fra der med de der forældre som kørte med- så må man sige også at forældrene har været, egentlig også været gode nok. Deltager 2: Nogle, men så har der selvfølgelig været, Janes forældre der ikke ogsåmen så vil jeg sige at forældre også har været gode til at egentlig at acceptere at der har været den forskellighed og vi har også, vi har jo gjort at- først har vi holdt de der klassemøder, for det andet synes jeg hele tiden at vi har været åbne over for børnene og fortalt dem hvorfor der har været specielle regler for jer- og hvorfor der

22 har været det. Så det er ikke ligesom blevet fejet ind under gulvtæppet- Deltager 1: Næh Deltager 2: Og samtidig har vi jo hvad hedder det- vi har holdt de der klassemøder hvor vi jo også- Deltager 1: Og venskabsgrupper Deltager 2: og vi har haft meget, vi har også haft nogle emner, hvor vi har haft det oppe med at være forskellige og sådan, og vi har haft venskabsgrupper hvor de har været hjemme og lege hos hinanden- Deltager 1: Men jeg tænker også at det hænger sammen fordi VI har været åbne, så bliver de også åbne og så bliver de også mere glade- Moderator: Hvordan har I vist den åbenhed, altså nu sagde du også før at, altså at der er nogle børn der er sådan, hvad er det for noget sådan? der er nogle børn der er, eller er det asperger, i som, eller hvordan- Deltager 2: Jamen vi har Nikolaj. Deltager 1: Altså vi har en der, der har en diagnose. Det er sådan set den eneste der har en diagnose og så har vi Sune som- som ikke har nogen diagnose men der er mange andre problematikker- Deltager 2: Der er nogle sproglige problematikker- Deltager 1: Men så har vi jo også - altså Deltager 2: Vi har jo også- Deltager 1: Altså så er der den stille type, som også skal have lov til at være der Deltager 2: Mhhh- Deltager 1: og så er der nogle der er meget bevægelsesbørn og vi snakkede om at- Deltager 2: Vi havde jo også Sarah - Deltager 1: Sarah Deltager 2: som har ADHD men som gik der de 2 første år men som så er kommet i special klasse ikke også ikke. Deltager 1: Men den måde vi har arbejdet med og være forskellige, det er jo netop i forhold til emner, og så hele tiden snakket om - hele tiden talt højt om at sådan en situation som med Nikolaj-

23 Deltager 2: Mhhh Deltager 1: hvor han er urolig, så får han lov til at - der var en periode hvor han fik lov til at oppe ved tavlen- så var den- Deltager 2: Og han fik også lov til at sidde og dimse med noget- Deltager 1: Han fik lov til at tegne- Deltager 2: Og han havde lov til at gå over og rette på sit skema og sådan nogle ting fordi han havde brug for den struktur og - og får ligesom at fungere ikke og- Deltager 1: Og nogle får lov til at løbe en tur - hvis de lige er blevet for urolige. Deltager 2: Og andre- så har vi haft sådan nogle som har brug for høreværn eller et eller andet, altså vi - og nogle har brug for at sidde sådan og sådan- og vi har jo hele tiden været åbne over for dem, og fortalt at- og de ved jo godt alle sammen at Nikolaj han har- jeg ved ikke om de lige præcis ved, at han er asperger - men de ved jo godt - men det har de nok glemt at- ikke at vi har været ude med de lange store udredninger, men de ved jo godt at Nikolaj han har nogle problematikker som gør at han agerer sådan som han gør en gang imellem. Fordi, det kunne jo også, for nogle ville det være- og det kan vi jo se på nogle af de andre klasser, som ikke (utydeligt) kunne det være rigtigt sjovt at tricke ham - ikke også, sådan så han når der op ik, Men, men det gør de ikke her fordi at de ved hvordan han er ikke også- og man tager det hensyn synes jeg. Moderator: Og det er noget I taler om, altså sådan, altså I har talt om at han har nogle specielle behov eller sådan- Deltager 1&2: Ja Moderator: og altså har det så været i sådan en, en klasse time hvor han har været der også? Deltager 1&2: Ja ja Deltager 2: Nogle gange har han ku kapere at være her og andre gange så han lige været ude- så går han- Moderator: Altså hvorfor går han? Deltager 2: Jamen det er ikke imens at - altså Moderator: ikke i sådan en samtale omkring ham, at han går? eller hvordan, eller

24 hvornår er det han går? Deltager 2: Jamen altså for eksempel her da vi havde sang( utydeligt)- der ville han sige noget til Thomas - Deltager 1: Konflikten var at der var en der havde skrevet hej på min stol - og så ville han sige- Det er Thomas. Og så kunne han godt se på mig at det var ikke helt smart at og give nogen skylden for noget som man ikke vidste hvad var- og så siger han. Jeg går nu. Deltager 2: Ja Deltager 1: Så det er hans måde at reagere på, at han godt ved at han måske har gjort noget forkert, og så gik han ud og så hentede du ham- Deltager 2: Ja så står han lige ude til og- Deltager 1: Så kan han lige tænke over hvad det nu var og så kommer han ind igen. Deltager 1 og 2: Snakker i munden på hinanden. Deltager 2: Men han havde lige brug for den der lige- fem minutter- alene, lige til at reflektere- Deltager 1: Ja - Deltager 2: og det, ja så kom han bare og sætter sig ned Deltager 1: og det kan også være hvis der er nogen som skal sige noget til ham- til klassemødet. Så kan han også nogle gange, have lidt svært ved det. Men så får han lov at gå og komme tilbage og så går en af os ud og snakker med ham, og så kan vi faktisk guide ham ind- og få ham til at lytte til det- Moderator: Men er det, er det, opfatter I at det fungerer godt for ham, eller sådan, eller hvordan påvirker det ham? at han sådan har lov til at være den der går - Deltager 2: Jeg tror ikke at det er noget han tænker- Deltager 1: Jeg tror ikk han tænker over det nej. Deltager 2: synderligt over - sådan er hverdagen bare her- ikke, altså det er hans hverdag og sådan har det altid været, altså- jeg tror at det er en naturlig- Deltager 1: Jeg tror at hvis vi, hvis vi hmmm, tvang ham til at blive herinde i sådan nogle situationer, så ville han, så ville han kegle mere ud end han gør Deltager 2: jamen det ved vi også da han var mindre og havde været i konflikt med

25 nogle hvor han- altså, - så var det altså altid lige bedst lige at lade ham få lov til lige at, til lige at, at ramme jorden- så kunne man tale til ham bagefter. og det vil han sådan set også helst- han vil lige have lov til at- Deltager 1: Og det har vi jo også måtte erfare- vi har dæleme måtte få nogle- Deltager 2: Ja Deltager 1: Nogle bandeord af ham- Deltager 2: Ja ja Deltager 1: og som Deltager 2: Men det er da det gode ved det- altså - ikke fordi vi skal sidde og pudse vores egen glorie- men det tror jeg at børnene helt sikkert ved at - uanset hvad så vil vi altid være der for dem- og vi vil når de går ud af døren her - og det har været en lortedag- så slår man en streg i sandet, og når de så kommer her næste morgen, så er det en ny dag og så er det ikke noget med at - vi bærer nag og sådan for noget- og det ved de- godt - så derfor så tror jeg at - øhm - så tror jeg at de har en mere afslappet - altså også - attitude over for os - altså jeg tror at de tør nogle, altså betro sig omkring nogle ting som, det bilder jeg mig i hvert fald ind at de Deltager 1: Jeg tænker da også, at det er jo også fordi vi altså, der er jo også en grund til at de er glade ikke. Det må jo være godt det vi gør, eller så havde de jo ikke- eller så havde vi jo ikke haft med en glad børnegruppe at gøre- Deltager 2: Næh Deltager 1: Så havde de været utrygge og kede af det når de gik til og fra skole og sådan noget- Deltager 2: Jo jo Moderator: Jeg vil lige spørge nu - nu hvad hedder det nu med ham igen, eller sådan, når de andre, når han så, er det fint for de andre det er ligesom bare blevet en del af den kultur der er i klassen at han, at den måde at han har lov at gå og komme tilbage og sådan noget- og at I sådan, tror I at I viser ham mere opmærksomhed, eller, end de andre eller, som I siger det der med at I sådan med at i både slår en streg i sandet, altså at I - det er de samme for alle børn? Deltager 1: Det er det samme for alle-

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Historier om vold. Forslag til anvendelse Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

DILEMMAKORT FORÆLDRE

DILEMMAKORT FORÆLDRE DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Bilag nr. 3: Interview med LARS

Bilag nr. 3: Interview med LARS Bilag nr. 3: Interview med LARS 5 I: Du har jo fået en lille smule at vide om, hvad vi arbejder med. Vi kigger på, hvordan hverdagen fungerer i en specialklasse, og noget med relationerne mellem både eleverne,

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Interview med pædagog

Interview med pædagog Interview med pædagog Interviewer: J = Julie og M = Michelle Interview person: S = Søren 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Okay og du hedder Søren. S: Ja, jeg

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Samtaleteknik. At spørge sig frem Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde.

Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde. Manus Luk Øjnene Op. 5th draft. Scene 1 Int. Drengeværelse - Morgen Alexander(12) sidder på sin seng med skoletaske på. Omkring i værelset står flere dinosaurfigurer, men væggene er tomme. Han må tydeligvis

Læs mere

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen: Skolereform Elevernes tanker om skolereformen 5. klasse har talt med deres klasselærer om Skolereformen. De skulle fortælle, hvad de vidste, hvad de havde hørt, hvad de troede, og hvad de havde af ønsker

Læs mere