Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?"

Transkript

1 Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013

2 Juli 2013 Indledning Psykiske lidelser har altid pådraget sig opmærksomhed. Helt tilbage i det gamle Grækenland forsøgte den begyndende lægevidenskab at forstå, hvorfor psykiske sygdomme opstår, og hvordan de kan behandles erne markerede starten på en ny æra i behandlingen af psykiske sygdomme med opdagelsen og udviklingen af en række lægemidler, herunder antidepressiva og antipsykotika. Udviklingen af antipsykotika gennem de sidste år har haft karakter af et kontinuerligt samspil mellem forskere - som har søgt en bedre forståelse af hjernens sygdomme, medicinalvirksomheder - der har ønsket at udvikle flere og bedre lægemidler - og psykiatere, som har efterspurgt og afprøvet de nye lægemidler i praksis. Fremkomsten af nye antipsykotika har været præget af tilfældigheder og radikale gennembrud, såvel som af målrettet udvikling af ny og bedre medicin gennem øget indsigt i psykiske sygdomme og medicinens virkning. Lægemidlerne har haft stor betydning for den generelle samfundserkendelse af, at psykiske lidelser er alvorlige sygdomme, som kræver effektiv behandling. Desuden har lægemidlerne betydet, at mange patienter kan behandles ambulant i stedet for under indlæggelse, og at sygdommene for mange bliver mindre indgribende. Der er imidlertid fortsat store udfordringer inden for diagnosticering, forebyggelse og behandling af psykoser. Der er således behov for bedre redskaber til diagnosticering, ligesom der er behov for at kunne tilbyde en mere effektiv og individualiseret medicinsk behandling med færre bivirkninger. Endelig er der brug for en styrket indsats med henblik på generelt at sikre bedre anvendelse af de tilgængelige behandlingsmuligheder, herunder sikre bedre compliance dvs. bedre overensstemmelse mellem patienternes faktiske indtagelse af medicin og lægernes ordinationer. For at bidrage til den nødvendige kvalitetsudvikling inviterede Lif til konference den 4. juni 2013 under overskriften Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?. 75 eksperter inden for området deltog i konferencen, herunder fra behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, fra myndigheder, virksomheder, bruger- og pårørendeorganisationer. På konferencen fremkom megen viden om psykoser og psykofarmaka, ligesom der blev givet udtryk for en række synspunkter om, hvilke udfordringer der er på området, og hvordan vi kan forbedre kvaliteten af den medicinske behandling. Lif har samlet den vigtigste viden og en række af deltagernes synspunkter i dette udspil med henblik på videreformidling, bl.a. til beslutningstagere med indflydelse på psykiatriens udvikling i Danmark. Konferenceprogram og præsentationer kan i øvrigt findes på lif.dk. 2

3 Hvad ved vi om skizofreni? Skizofreni er en meget kompleks hjernesygdom. Skizofreni er ikke - som de fleste tror - én veldefineret sygdom; det er snarere en paraplybetegnelse for et bredt spektrum af sygdomstilstande, der har en række karakteristiske symptomer, som kommer til udtryk positivt (noget der kommer til) såvel som negativt (noget der mistes). Til de positive symptomer hører tankepåvirkning, hørehallucinationer, falske oplevelser, vrangforestillinger samt forstyrrelser af bevægelser og holdning. Af negative symptomer ses manglende energi og initiativ samt social tilbagetrækning. Patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni på baggrund af tilstedeværelse af positive og negative symptomer, lider i virkeligheden af forskellige sygdomme med meget forskellige forløb. En lang række studier har påvist forstyrrelser i den måde, hjernen bearbejder indtryk på - såkaldte informationsbearbejdningsforstyrrelser - hos patienter med skizofreni. Disse forstyrrelser menes at udgøre den sårbarhed, der disponerer til skizofreni. Forstyrrelserne kan medføre nedsat evne til at fokusere, til at frasortere irrelevante indtryk og til at planlægge og gennemføre aktiviteter som fx indkøb og madlavning. Hos patienter med skizofreni ses en øget syntese og frigivelse af dopamin i hjernen. Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem en øget tilbøjelighed til at frigive dopamin i hjernen og psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Dopaminsystemet er blandt andet vigtigt for evnen til at sortere indtryk og for hjernens belønningssystem, som styrer vores oplevelse af (intensiteten af) At tro, at skizofreni er én sygdom, er det samme som at tro, at cancer er én sygdom. Birte Glenthøj 3

4 De såkaldte informationsbearbejdningsforstyrrelser har vist sig at have meget stor betydning for, hvordan patienten oplever sygdommen faktisk større betydning end hallucinationerne. Birte Glenthøj motiverende ting som f.eks. god mad, forelskelse, sex, smukke ting og spil. Hvis dopaminsystemet forstyrres, kan det betyde, at ligegyldige ting pludselig tillægges stor betydning, og betydningsfulde ting mister deres betydning. Herved opstår vrangforestillinger. Man regner med, at op mod 80 % af risikoen for at få skizofreni kan tilskrives biologiske/genetiske forhold, men at også psykologiske og sociale forhold har betydning for, om man udvikler sygdommen. Ofte vil der være tale om et samspil, hvor sårbarheden for udvikling af skizofreni er biologisk/genetisk bestemt, men hvor det er ydre stress, der aktuelt udløser psykosen. Mange patienter søger en forklaring på deres sygdom i opvækst og miljø, mens behandlerne lægger vægten på de biologiske/genetiske faktorer. Denne forskel kan have betydning for, hvorvidt, hvordan og hvornår behandling kan iværksættes, fordi en del patienter skal have tid til at erkende deres sygdom. Psykoser virker i sig selv toksisk på hjernen, dvs. de får hjernen til at skrumpe/hulrummene vokser. Bl.a. derfor er det afgørende, at psykotiske symptomer behandles tidligst muligt, og at tilbagefald forebygges. Man skønner, at ca. 0,5 % af befolkningen, svarende til ca personer, på et givet tidspunkt lider af skizofreni. Ca. 1 % af befolkningen udvikler symptomer på skizofreni i løbet af livet. De fleste får konstateret skizofreni, når de er mellem 20 og 25 år. Sygdommen er omtrent lige hyppig blandt kvinder og mænd. Dødeligheden blandt patienter med skizofreni er dobbelt så høj som i baggrundsbefolkningen. Livslængden er gennemsnitligt forkortet med år. 30 % af den forhøjede dødelighed skyldes selvmord. Blandt de patienter med skizofreni, der modtager behandling, bliver ca. 20 % helbredt, mens sygdommen for andre 20 % - der er behandlingsresistente - bliver kronisk. De resterende 60 % oplever et episodisk forløb, dvs. et forløb med perioder uden sygdomssymptomer og perioder med sygdomssymptomer. Det er dog primært kun de positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser), som dæmpes. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er skizofreni blandt de 7 mest invaliderende sygdomme i aldersgruppen år. Det er vurderet, at de samlede direkte udgifter forbundet med skizofreni i Danmark beløber sig til mere end 4 mia. kr. om året. Heraf udgør udgifterne til førtidspensioner over halvdelen og udgifterne til hospitalsbehandling mere end en tredjedel. Udgifterne til lægemidler udgør ca. 2 % af hospitalsudgifterne. Hertil kommer de indirekte udgifter som f.eks. mistet arbejdsindsats. Allerede fra begyndelsen var psykiatri et møde mellem to verdener - den biologiske og den psykologiske - med vidt forskellige teoretiske grundlag og paradigmer. Pia Glyngdal 4

5 Hvad ved vi om behandling med antipsykotika? Behandling med antipsykotika har haft afgørende betydning for, at mange patienter med skizofreni kan leve et normalt eller næsten normalt liv i egen bolig. Skizofreni er en meget kompleks sygdom, hvor sygdomsmekanismerne kan være meget forskellige hos forskellige patienter - alligevel behandles patienterne oftest, som om de lider af samme sygdom. Undersøgelser af behandlingseffekt, baseret på vurdering af tilstedeværelse eller fravær af psykotiske symptomer, kan fortælle os, hvad der i gennemsnit virker bedst på en stor gruppe af patienter med psykose - men ikke noget om, hvordan behandlingen virker for den enkelte. Antipsykotika dæmper psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser (de såkaldt positive symptomer). Mange patienter oplever dog kun ca. 1/3 forbedring af de positive skizofrenisymptomer. Symptomer som indadvendthed, isolation og inaktivitet (de såkaldt negative symptomer) bedres kun i mindre grad eller slet ikke. Dog synes nogle af de nyere antipsykotika også at kunne reducere de negative symptomer. I mange tilfælde suppleres behandling med antipsykotika med anden medicin, herunder beroligende og angstdæmpende medicin, stemningsregulerende medicin, sovemedicin og medicin mod bivirkninger, eksempelvis Parkinsonisme samt indre uro og rastløshed. Bivirkninger ved antipsykotika kan i nogle tilfælde fjernes eller reduceres ved dosisreduktion og/eller skift til andet antipsykotisk lægemiddel. Antipsykotika bruges i behandling af alle former for psykose og har en central plads i behandlingen af skizofreni. I Den Nationale Skizofrenidatabase er det et mål, at mindst 90 % af patienter med skizofreni ordineres antipsykotisk behandling; målet opfyldes i alle regioner. 5

6 De nuværende forebyggelses- og behandlingsmetoder kan bedst betegnes som trial and error. Birte Glenthøj Jo tidligere den antipsykotiske behandling sættes ind, desto bedre er mulighederne for at undgå et ondartet sygdomsforløb. Ved debuterende psykose/skizofreni anbefaler Sundhedsstyrelsen observation i 1-2 uger samt eventuelt behandling med benzodiazepiner i maksimalt 3 døgn og ingen brug af antispykotika. I den akutte fase ved kendt skizofreni anbefales brug af 2. generations antipsykotika, eventuelt genoptagelse af tidligere behandling. Ca. 25 % af de patienter, der behandles vedvarende med medicin, får tilbagefald i løbet af et år, mens det gælder % af de, der ikke behandles med medicin. I stabiliserings- og vedligeholdelsesfasen anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af 2. generations antipsykotika. Hvis effekten udebliver skiftes til andet præparat. Patienter med behandlingsresistente psykoser ordineres Clozapin. Når antipsykotika virker, mildner det både symptomernes intensitet og varighed. Virkningsgraden af antipsykotika varierer; nogle patienter bliver næsten symptomfri, mens andre kun opnår en ringe eller næsten ingen virkning. Man kan ikke på baggrund af den nuværende viden forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af hvilken behandling, og man må derfor prøve sig frem i forhold til den enkelte patient. Alle de antipsykotika, der anvendes i behandlingen i dag, fungerer ved at påvirke mængden og aktiviteten af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen. Blokering af dopamin D2 receptorer har primært effekt på de positive skizofrenisymptomer (men kun hos den del af patienterne, der har et relativt højt antal D2 receptorer i hjernen), mens binding til serotoninreceptorer har effekt på primært de negative symptomer. De eksisterende antipsykotika har kun ringe effekt på de såkaldte informationsbearbejdnings-forstyrrelser, og doseres antipsykotika for højt, kan stofferne direkte forværre disse symptomer. Omkring halvdelen af alle patienter med skizofreni er ikke tilbøjelige til at tage den ordinerede medicin. Det skyldes manglende sygdomserkendelse og manglende erkendelse af medicinens positive virkninger samt generende bivirkninger. Desuden kræver god compliance oftest, at medicinen indtages systematisk, dvs. med faste intervaller og inden for bestemte tidsrum, hvilket kan være vanskeligt at overholde. I sådanne tilfælde kan det være en løsning at anvende depotmedicin, som kun skal gives hver uge. I såvel danske som internationale guidelines for farmakologisk behandling af patienter med skizofreni anbefales det, at patienter kun behandles med ét antipsykotikum ad gangen. Det kan dog være nødvendigt i visse situationer at behandle med flere samtidige antipsykotika. Det gælder f.eks. i forbindelse med medicinskift eller hvor det er mest hensigtsmæssigt at anvende to antipsykotika med forskellig effekt, f.eks. ét der beroliger om aftenen, og ét der ikke beroliger om morgenen. Der kan også være tilfælde, hvor den nødvendige antipsykotiske effekt af ét lægemiddel giver for mange bivirkninger. I Den Nationale Skizofrenidatabase er det et mål, at højst 25 % af de ambulante patienter får mere end ét antipsykotikum; i 2011 udgjorde andelen på landsplan 37 %. Sundhedsstyrelsen er i færd med at revidere vejledningen om behandling med antipsykotiske lægemidler af patienter over 18 år; den reviderede vejledning forventes offentliggjort omkring 1. oktober Behandling med antipsykotika er ofte kun en del af løsningen, når man skal behandle patienter med psykoser. Som supplerende behandling kan tilbydes psykoterapi og social behandling, ligesom psykoedukation kan hjælpe patienter og pårørende til bedre at forstå og acceptere sygdommen. Rigtig mange har gavn af medicinen, og rigtig mange har problemer med den. Knud Kristensen 6

7 Hvad er der behov for? For at sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen er det afgørende, at der sker en konsekvent og systematisk implementering og anvendelse af den nationale vejledning og af kliniske retningslinjer på området; der forventes en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen omkring 1. oktober Grundet sygdomsområdets kompleksitet og patienternes forskelligartede sygdomsforløb er der behov for en så bred vifte af behandlingsmuligheder som muligt, herunder en bred vifte af antipsykotika, da patienterne reagerer forskelligt på lægemidlerne og desuden har forskellige behov og ønsker i forhold til at sikre god compliance. Der er generelt et stort behov for at styrke forskningen på området markant. Den samlede forskning kan danne fundament for en bedre forebyggende indsats og for en mere individualiseret og dermed mere effektiv behandling af den enkelte patient. Der er brug for mere viden om de sygdomsmekanismer, der gør sig gældende ved skizofreni og andre psykoser, dvs. viden om sygdommenes årsager og udvikling og forståelse af sammenhængen mellem biologisk/fysiologisk defekt, ydre stress og de observerede symptomer. Herudover er der brug for langt mere viden om, hvordan miljøet og ydre stress generelt, brugen af lægemidler og andre behandlinger påvirker sygdomsmekanismerne og sygdomsforløbet hos patienterne/subgrupper af patienter. Desuden er der behov for mere viden om behandlingens og de specifikke lægemidlers effekt på den enkelte patient. Et væsentligt mål er i den sammenhæng at definere subtyper af skizofrenisygdomme for herigennem at sikre, at både anvendelsen af eksisterende lægemidler og udvikling af nye målrettes mod de enkelte subtyper. Problemer med compliance betragtes som den mest betydningsfulde faktor i forhold til tilbagefaldsrisikoen for mennesker med skizofreni. Øget anvendelse af psykoedukation, dvs. systematisk og struktureret information af og dialog med patient og pårørende om sygdommens årsager, symptomer, forløb og behandlingsmuligheder, herunder information om medicinens virkninger og bivirkninger, er et velegnet middel til at fremme patienternes sygdomserkendelse og gøre dem i stand til at leve med sygdommen og opnå bedre compliance. Nogle beboere er glade for depotmedicin, fordi det giver dem en vis frihed. Trine Hald Patienterne bekymrer sig om overmedicinering og polyfarmaci; bekymringerne forstærkes af de sensationsprægede historier i medierne. Der er behov for mere og bedre information til patienter og pårørende om medicinens virkninger og bivirkninger. Information er bl.a. et middel til at opnå større forståelse og accept hos den enkelte patient for valg af præparater og dosering. For patienter med psykose kan selv små ændringer i medicineringen - f.eks. om tabletten er rød eller blå eller har forskellige navne - have afgørende indflydelse på compliance og dermed også i sidste ende på behandlingsresultatet. Det bør tydeliggøres, hvordan den psykoterapeutiske og psykosociale indsats skal tilrettelægges, og hvilken rolle den spiller; den udgør ofte en naturlig og integreret del af behandlingen af patienter med skizofreni, på lige fod med den medicinske behandling. Man får ofte det indtryk, at den medicinske behandling står alene, men det er som oftest ikke tilfældet. Patient- og pårørendeforeningerne oplever, at nogle patienter vælger den ordinerede medicin fra af økonomiske grunde. For at imødegå dette, bør informationen om kronikertilskud og rateordning på apoteket styrkes væsentligt. Patient- og pårørendeforeninger oplever også, at substitutionsordningen skaber utryghed hos mange patienter og peger på, at det i større udstrækning bør være muligt at fortsætte en velfungerende behandling uden høj egenbetaling - altså at tilsidesætte substitutionsordningen i visse tilfælde. Kompliansterapi har vist god effekt på patienters compliance, og det er ønskeligt, at man i behandlingspsykiatrien dels får styrket viden om dette og dels anvender det mere. Kompliansterapi tager udgangspunkt i, at de vigtigste veje til opnåelse af bedre compliance går gennem patienternes holdninger til behandling og deres viden om sygdommen. For patienter,der ikke er indlagt, er der ofte behov for støtte til at administrere medicinen med henblik på at opnå god compliance. I distriktspsykiatrisk regi - eksemplificeret på Lifs konference ved distriktspsykiatrien i Roskilde - tilbydes psykoedukation og ved behov hjemmebesøg, medicindosering samt opsøgende tiltag, hvis patienten udebliver fra en aftale. Der afprøves i øjeblikket supplerende metoder til sikring af bedre compliance, f.eks. sms-remindere til patienterne. På bocenterområdet (socialpsykiatrien) oplever patienter og personale konstant dilemmaer omkring medicinering, og de oplever, at det er vanskeligt at få hurtig kontakt til den enkelte patients behandler med henblik på at få svar på et akut spørgsmål eller løst et problem. 7

8 Lægemiddel Industri Foreningen Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax:

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni

Læs mere

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse. november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Visioner for fremtidens psykiatri samt sammenhæng og kontinuitet Bilag 1 Tillægskommissorium for Psykiatri og

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center. Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Region Hovedstaden, Center for Sundhed Enhed for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Til Sundhedsstyrelsen. Kære Nanna Læssøe

Region Hovedstaden, Center for Sundhed Enhed for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Til Sundhedsstyrelsen. Kære Nanna Læssøe Fra: Dorte Bagger Sendt: 3. januar 2014 14:20 Til: Nanna Cassandra Læssøe Cc: Katja Toft; Henrik Thomsen; Lars Kinnerup; Mette Bertelsen; Dorte Münter Emne: VS: Høringssvar fra

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Pårørende rende seminar 2013 Aulum Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Landsforeningen SIND takker for invitationen, og vi skal tillade os at fremsende følgende bemærkninger og forslag.

Landsforeningen SIND takker for invitationen, og vi skal tillade os at fremsende følgende bemærkninger og forslag. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K sbpe@sum.dk Cc: Danske Handicaporganisationer 3. januar 2010 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser At leve med en diagnose Mads Trier-Blom Linedanser Mads Trier-Blom En præsentation 2000 Uddannet fysioterapeut 2002 Akut Polymorf Psykose 2004 Bipolar Affektiv Lidelse 2010 Indlagt igen Tidligere søgte

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Antipsykotika hvornår og hvorfor?

Antipsykotika hvornår og hvorfor? Antipsykotika hvornår og hvorfor? Høring om personlig medicintilpasning Bjørn H. Ebdrup 1. reservelæge, ph.d. Christiansborg, 13. december 2016 Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia

Læs mere

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Jesper Revsholm Læge Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital Kvalitetssikringsprojektet

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Pårørendesamarbejdet i OPUS

Pårørendesamarbejdet i OPUS Pårørendesamarbejdet i OPUS 26.11.2010 Program Pårørendesamarbejde, mål og evidens Psykoedukation Alliance - og pårørendesamtaler Flerfamiliegrupper metode og form Hvorfor inddrage de pårørende i behandlingen?

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk Begrebsafklaring psykiatri Majbrith Schioldan Kusk Lidt om de gales historie Ordet gal Ordet gal kendes fra oldnordisk som "galr" (substantiv) eller "galder" (verbum) i betydningen "at skrige". Det er

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere