Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?"

Transkript

1 Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013

2 Juli 2013 Indledning Psykiske lidelser har altid pådraget sig opmærksomhed. Helt tilbage i det gamle Grækenland forsøgte den begyndende lægevidenskab at forstå, hvorfor psykiske sygdomme opstår, og hvordan de kan behandles erne markerede starten på en ny æra i behandlingen af psykiske sygdomme med opdagelsen og udviklingen af en række lægemidler, herunder antidepressiva og antipsykotika. Udviklingen af antipsykotika gennem de sidste år har haft karakter af et kontinuerligt samspil mellem forskere - som har søgt en bedre forståelse af hjernens sygdomme, medicinalvirksomheder - der har ønsket at udvikle flere og bedre lægemidler - og psykiatere, som har efterspurgt og afprøvet de nye lægemidler i praksis. Fremkomsten af nye antipsykotika har været præget af tilfældigheder og radikale gennembrud, såvel som af målrettet udvikling af ny og bedre medicin gennem øget indsigt i psykiske sygdomme og medicinens virkning. Lægemidlerne har haft stor betydning for den generelle samfundserkendelse af, at psykiske lidelser er alvorlige sygdomme, som kræver effektiv behandling. Desuden har lægemidlerne betydet, at mange patienter kan behandles ambulant i stedet for under indlæggelse, og at sygdommene for mange bliver mindre indgribende. Der er imidlertid fortsat store udfordringer inden for diagnosticering, forebyggelse og behandling af psykoser. Der er således behov for bedre redskaber til diagnosticering, ligesom der er behov for at kunne tilbyde en mere effektiv og individualiseret medicinsk behandling med færre bivirkninger. Endelig er der brug for en styrket indsats med henblik på generelt at sikre bedre anvendelse af de tilgængelige behandlingsmuligheder, herunder sikre bedre compliance dvs. bedre overensstemmelse mellem patienternes faktiske indtagelse af medicin og lægernes ordinationer. For at bidrage til den nødvendige kvalitetsudvikling inviterede Lif til konference den 4. juni 2013 under overskriften Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?. 75 eksperter inden for området deltog i konferencen, herunder fra behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, fra myndigheder, virksomheder, bruger- og pårørendeorganisationer. På konferencen fremkom megen viden om psykoser og psykofarmaka, ligesom der blev givet udtryk for en række synspunkter om, hvilke udfordringer der er på området, og hvordan vi kan forbedre kvaliteten af den medicinske behandling. Lif har samlet den vigtigste viden og en række af deltagernes synspunkter i dette udspil med henblik på videreformidling, bl.a. til beslutningstagere med indflydelse på psykiatriens udvikling i Danmark. Konferenceprogram og præsentationer kan i øvrigt findes på lif.dk. 2

3 Hvad ved vi om skizofreni? Skizofreni er en meget kompleks hjernesygdom. Skizofreni er ikke - som de fleste tror - én veldefineret sygdom; det er snarere en paraplybetegnelse for et bredt spektrum af sygdomstilstande, der har en række karakteristiske symptomer, som kommer til udtryk positivt (noget der kommer til) såvel som negativt (noget der mistes). Til de positive symptomer hører tankepåvirkning, hørehallucinationer, falske oplevelser, vrangforestillinger samt forstyrrelser af bevægelser og holdning. Af negative symptomer ses manglende energi og initiativ samt social tilbagetrækning. Patienter, der har fået stillet diagnosen skizofreni på baggrund af tilstedeværelse af positive og negative symptomer, lider i virkeligheden af forskellige sygdomme med meget forskellige forløb. En lang række studier har påvist forstyrrelser i den måde, hjernen bearbejder indtryk på - såkaldte informationsbearbejdningsforstyrrelser - hos patienter med skizofreni. Disse forstyrrelser menes at udgøre den sårbarhed, der disponerer til skizofreni. Forstyrrelserne kan medføre nedsat evne til at fokusere, til at frasortere irrelevante indtryk og til at planlægge og gennemføre aktiviteter som fx indkøb og madlavning. Hos patienter med skizofreni ses en øget syntese og frigivelse af dopamin i hjernen. Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem en øget tilbøjelighed til at frigive dopamin i hjernen og psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Dopaminsystemet er blandt andet vigtigt for evnen til at sortere indtryk og for hjernens belønningssystem, som styrer vores oplevelse af (intensiteten af) At tro, at skizofreni er én sygdom, er det samme som at tro, at cancer er én sygdom. Birte Glenthøj 3

4 De såkaldte informationsbearbejdningsforstyrrelser har vist sig at have meget stor betydning for, hvordan patienten oplever sygdommen faktisk større betydning end hallucinationerne. Birte Glenthøj motiverende ting som f.eks. god mad, forelskelse, sex, smukke ting og spil. Hvis dopaminsystemet forstyrres, kan det betyde, at ligegyldige ting pludselig tillægges stor betydning, og betydningsfulde ting mister deres betydning. Herved opstår vrangforestillinger. Man regner med, at op mod 80 % af risikoen for at få skizofreni kan tilskrives biologiske/genetiske forhold, men at også psykologiske og sociale forhold har betydning for, om man udvikler sygdommen. Ofte vil der være tale om et samspil, hvor sårbarheden for udvikling af skizofreni er biologisk/genetisk bestemt, men hvor det er ydre stress, der aktuelt udløser psykosen. Mange patienter søger en forklaring på deres sygdom i opvækst og miljø, mens behandlerne lægger vægten på de biologiske/genetiske faktorer. Denne forskel kan have betydning for, hvorvidt, hvordan og hvornår behandling kan iværksættes, fordi en del patienter skal have tid til at erkende deres sygdom. Psykoser virker i sig selv toksisk på hjernen, dvs. de får hjernen til at skrumpe/hulrummene vokser. Bl.a. derfor er det afgørende, at psykotiske symptomer behandles tidligst muligt, og at tilbagefald forebygges. Man skønner, at ca. 0,5 % af befolkningen, svarende til ca personer, på et givet tidspunkt lider af skizofreni. Ca. 1 % af befolkningen udvikler symptomer på skizofreni i løbet af livet. De fleste får konstateret skizofreni, når de er mellem 20 og 25 år. Sygdommen er omtrent lige hyppig blandt kvinder og mænd. Dødeligheden blandt patienter med skizofreni er dobbelt så høj som i baggrundsbefolkningen. Livslængden er gennemsnitligt forkortet med år. 30 % af den forhøjede dødelighed skyldes selvmord. Blandt de patienter med skizofreni, der modtager behandling, bliver ca. 20 % helbredt, mens sygdommen for andre 20 % - der er behandlingsresistente - bliver kronisk. De resterende 60 % oplever et episodisk forløb, dvs. et forløb med perioder uden sygdomssymptomer og perioder med sygdomssymptomer. Det er dog primært kun de positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser), som dæmpes. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er skizofreni blandt de 7 mest invaliderende sygdomme i aldersgruppen år. Det er vurderet, at de samlede direkte udgifter forbundet med skizofreni i Danmark beløber sig til mere end 4 mia. kr. om året. Heraf udgør udgifterne til førtidspensioner over halvdelen og udgifterne til hospitalsbehandling mere end en tredjedel. Udgifterne til lægemidler udgør ca. 2 % af hospitalsudgifterne. Hertil kommer de indirekte udgifter som f.eks. mistet arbejdsindsats. Allerede fra begyndelsen var psykiatri et møde mellem to verdener - den biologiske og den psykologiske - med vidt forskellige teoretiske grundlag og paradigmer. Pia Glyngdal 4

5 Hvad ved vi om behandling med antipsykotika? Behandling med antipsykotika har haft afgørende betydning for, at mange patienter med skizofreni kan leve et normalt eller næsten normalt liv i egen bolig. Skizofreni er en meget kompleks sygdom, hvor sygdomsmekanismerne kan være meget forskellige hos forskellige patienter - alligevel behandles patienterne oftest, som om de lider af samme sygdom. Undersøgelser af behandlingseffekt, baseret på vurdering af tilstedeværelse eller fravær af psykotiske symptomer, kan fortælle os, hvad der i gennemsnit virker bedst på en stor gruppe af patienter med psykose - men ikke noget om, hvordan behandlingen virker for den enkelte. Antipsykotika dæmper psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser (de såkaldt positive symptomer). Mange patienter oplever dog kun ca. 1/3 forbedring af de positive skizofrenisymptomer. Symptomer som indadvendthed, isolation og inaktivitet (de såkaldt negative symptomer) bedres kun i mindre grad eller slet ikke. Dog synes nogle af de nyere antipsykotika også at kunne reducere de negative symptomer. I mange tilfælde suppleres behandling med antipsykotika med anden medicin, herunder beroligende og angstdæmpende medicin, stemningsregulerende medicin, sovemedicin og medicin mod bivirkninger, eksempelvis Parkinsonisme samt indre uro og rastløshed. Bivirkninger ved antipsykotika kan i nogle tilfælde fjernes eller reduceres ved dosisreduktion og/eller skift til andet antipsykotisk lægemiddel. Antipsykotika bruges i behandling af alle former for psykose og har en central plads i behandlingen af skizofreni. I Den Nationale Skizofrenidatabase er det et mål, at mindst 90 % af patienter med skizofreni ordineres antipsykotisk behandling; målet opfyldes i alle regioner. 5

6 De nuværende forebyggelses- og behandlingsmetoder kan bedst betegnes som trial and error. Birte Glenthøj Jo tidligere den antipsykotiske behandling sættes ind, desto bedre er mulighederne for at undgå et ondartet sygdomsforløb. Ved debuterende psykose/skizofreni anbefaler Sundhedsstyrelsen observation i 1-2 uger samt eventuelt behandling med benzodiazepiner i maksimalt 3 døgn og ingen brug af antispykotika. I den akutte fase ved kendt skizofreni anbefales brug af 2. generations antipsykotika, eventuelt genoptagelse af tidligere behandling. Ca. 25 % af de patienter, der behandles vedvarende med medicin, får tilbagefald i løbet af et år, mens det gælder % af de, der ikke behandles med medicin. I stabiliserings- og vedligeholdelsesfasen anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af 2. generations antipsykotika. Hvis effekten udebliver skiftes til andet præparat. Patienter med behandlingsresistente psykoser ordineres Clozapin. Når antipsykotika virker, mildner det både symptomernes intensitet og varighed. Virkningsgraden af antipsykotika varierer; nogle patienter bliver næsten symptomfri, mens andre kun opnår en ringe eller næsten ingen virkning. Man kan ikke på baggrund af den nuværende viden forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af hvilken behandling, og man må derfor prøve sig frem i forhold til den enkelte patient. Alle de antipsykotika, der anvendes i behandlingen i dag, fungerer ved at påvirke mængden og aktiviteten af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen. Blokering af dopamin D2 receptorer har primært effekt på de positive skizofrenisymptomer (men kun hos den del af patienterne, der har et relativt højt antal D2 receptorer i hjernen), mens binding til serotoninreceptorer har effekt på primært de negative symptomer. De eksisterende antipsykotika har kun ringe effekt på de såkaldte informationsbearbejdnings-forstyrrelser, og doseres antipsykotika for højt, kan stofferne direkte forværre disse symptomer. Omkring halvdelen af alle patienter med skizofreni er ikke tilbøjelige til at tage den ordinerede medicin. Det skyldes manglende sygdomserkendelse og manglende erkendelse af medicinens positive virkninger samt generende bivirkninger. Desuden kræver god compliance oftest, at medicinen indtages systematisk, dvs. med faste intervaller og inden for bestemte tidsrum, hvilket kan være vanskeligt at overholde. I sådanne tilfælde kan det være en løsning at anvende depotmedicin, som kun skal gives hver uge. I såvel danske som internationale guidelines for farmakologisk behandling af patienter med skizofreni anbefales det, at patienter kun behandles med ét antipsykotikum ad gangen. Det kan dog være nødvendigt i visse situationer at behandle med flere samtidige antipsykotika. Det gælder f.eks. i forbindelse med medicinskift eller hvor det er mest hensigtsmæssigt at anvende to antipsykotika med forskellig effekt, f.eks. ét der beroliger om aftenen, og ét der ikke beroliger om morgenen. Der kan også være tilfælde, hvor den nødvendige antipsykotiske effekt af ét lægemiddel giver for mange bivirkninger. I Den Nationale Skizofrenidatabase er det et mål, at højst 25 % af de ambulante patienter får mere end ét antipsykotikum; i 2011 udgjorde andelen på landsplan 37 %. Sundhedsstyrelsen er i færd med at revidere vejledningen om behandling med antipsykotiske lægemidler af patienter over 18 år; den reviderede vejledning forventes offentliggjort omkring 1. oktober Behandling med antipsykotika er ofte kun en del af løsningen, når man skal behandle patienter med psykoser. Som supplerende behandling kan tilbydes psykoterapi og social behandling, ligesom psykoedukation kan hjælpe patienter og pårørende til bedre at forstå og acceptere sygdommen. Rigtig mange har gavn af medicinen, og rigtig mange har problemer med den. Knud Kristensen 6

7 Hvad er der behov for? For at sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen er det afgørende, at der sker en konsekvent og systematisk implementering og anvendelse af den nationale vejledning og af kliniske retningslinjer på området; der forventes en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen omkring 1. oktober Grundet sygdomsområdets kompleksitet og patienternes forskelligartede sygdomsforløb er der behov for en så bred vifte af behandlingsmuligheder som muligt, herunder en bred vifte af antipsykotika, da patienterne reagerer forskelligt på lægemidlerne og desuden har forskellige behov og ønsker i forhold til at sikre god compliance. Der er generelt et stort behov for at styrke forskningen på området markant. Den samlede forskning kan danne fundament for en bedre forebyggende indsats og for en mere individualiseret og dermed mere effektiv behandling af den enkelte patient. Der er brug for mere viden om de sygdomsmekanismer, der gør sig gældende ved skizofreni og andre psykoser, dvs. viden om sygdommenes årsager og udvikling og forståelse af sammenhængen mellem biologisk/fysiologisk defekt, ydre stress og de observerede symptomer. Herudover er der brug for langt mere viden om, hvordan miljøet og ydre stress generelt, brugen af lægemidler og andre behandlinger påvirker sygdomsmekanismerne og sygdomsforløbet hos patienterne/subgrupper af patienter. Desuden er der behov for mere viden om behandlingens og de specifikke lægemidlers effekt på den enkelte patient. Et væsentligt mål er i den sammenhæng at definere subtyper af skizofrenisygdomme for herigennem at sikre, at både anvendelsen af eksisterende lægemidler og udvikling af nye målrettes mod de enkelte subtyper. Problemer med compliance betragtes som den mest betydningsfulde faktor i forhold til tilbagefaldsrisikoen for mennesker med skizofreni. Øget anvendelse af psykoedukation, dvs. systematisk og struktureret information af og dialog med patient og pårørende om sygdommens årsager, symptomer, forløb og behandlingsmuligheder, herunder information om medicinens virkninger og bivirkninger, er et velegnet middel til at fremme patienternes sygdomserkendelse og gøre dem i stand til at leve med sygdommen og opnå bedre compliance. Nogle beboere er glade for depotmedicin, fordi det giver dem en vis frihed. Trine Hald Patienterne bekymrer sig om overmedicinering og polyfarmaci; bekymringerne forstærkes af de sensationsprægede historier i medierne. Der er behov for mere og bedre information til patienter og pårørende om medicinens virkninger og bivirkninger. Information er bl.a. et middel til at opnå større forståelse og accept hos den enkelte patient for valg af præparater og dosering. For patienter med psykose kan selv små ændringer i medicineringen - f.eks. om tabletten er rød eller blå eller har forskellige navne - have afgørende indflydelse på compliance og dermed også i sidste ende på behandlingsresultatet. Det bør tydeliggøres, hvordan den psykoterapeutiske og psykosociale indsats skal tilrettelægges, og hvilken rolle den spiller; den udgør ofte en naturlig og integreret del af behandlingen af patienter med skizofreni, på lige fod med den medicinske behandling. Man får ofte det indtryk, at den medicinske behandling står alene, men det er som oftest ikke tilfældet. Patient- og pårørendeforeningerne oplever, at nogle patienter vælger den ordinerede medicin fra af økonomiske grunde. For at imødegå dette, bør informationen om kronikertilskud og rateordning på apoteket styrkes væsentligt. Patient- og pårørendeforeninger oplever også, at substitutionsordningen skaber utryghed hos mange patienter og peger på, at det i større udstrækning bør være muligt at fortsætte en velfungerende behandling uden høj egenbetaling - altså at tilsidesætte substitutionsordningen i visse tilfælde. Kompliansterapi har vist god effekt på patienters compliance, og det er ønskeligt, at man i behandlingspsykiatrien dels får styrket viden om dette og dels anvender det mere. Kompliansterapi tager udgangspunkt i, at de vigtigste veje til opnåelse af bedre compliance går gennem patienternes holdninger til behandling og deres viden om sygdommen. For patienter,der ikke er indlagt, er der ofte behov for støtte til at administrere medicinen med henblik på at opnå god compliance. I distriktspsykiatrisk regi - eksemplificeret på Lifs konference ved distriktspsykiatrien i Roskilde - tilbydes psykoedukation og ved behov hjemmebesøg, medicindosering samt opsøgende tiltag, hvis patienten udebliver fra en aftale. Der afprøves i øjeblikket supplerende metoder til sikring af bedre compliance, f.eks. sms-remindere til patienterne. På bocenterområdet (socialpsykiatrien) oplever patienter og personale konstant dilemmaer omkring medicinering, og de oplever, at det er vanskeligt at få hurtig kontakt til den enkelte patients behandler med henblik på at få svar på et akut spørgsmål eller løst et problem. 7

8 Lægemiddel Industri Foreningen Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax:

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser At leve med en diagnose Mads Trier-Blom Linedanser Mads Trier-Blom En præsentation 2000 Uddannet fysioterapeut 2002 Akut Polymorf Psykose 2004 Bipolar Affektiv Lidelse 2010 Indlagt igen Tidligere søgte

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Til forældre og unge Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 05 Hvorfor får nogle børn og unge

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Dansk Psykiatrisk Selskab Visioner for fremtidens psykiatri

Dansk Psykiatrisk Selskab Visioner for fremtidens psykiatri MARTS 2010 Dansk Psykiatrisk Selskab Visioner for fremtidens psykiatri Baggrund Vi foreslår, at følgende tre områder i særlig grad prioriteres: 1. Behandling af høj kvalitet 2. Forskning en investering

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport

Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport Version 4 Maj 2014 2 Henvendelse vedr. dokumentalistrapporten til: Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning..2. 2. Organisation mv... 4. 3. Behandling mv... 5. 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning..2. 2. Organisation mv... 4. 3. Behandling mv... 5. 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning..2 2. Organisation mv... 4 3. Behandling mv..... 5 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10 5. Pårørendekontakt, brugerråd mv. 11 6. Vold mv...12 7.

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere