1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAGET

Transkript

1 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAGET Budgetforslag BUDGETBILAG V Borgmesterens ændringsforslag på vegne af Økonomiudvalget BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN

2 Indhold 1 INDLEDNING FOKUS OG INDHOLD OPSUMMERING SIDEN SIDST BORGMESTERENS ÆNDRINGSFORSLAG PÅ VEGNE AF ØKONOMIUDVALGET RESULTATOPGØRELSE MV PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER Indtægtsside Udgiftsside PRÆSENTATION AF RESULTATOPGØRELSE PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE SERVICERAMME PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES SERVICERAMME ANLÆGSRAMME PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES ANLÆGSRAMME REVURDERET INVESTERINGSOVERSIGT FOR NØGLETAL FOR BUDGETLÆGNINGSPROCESSEN INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET

3 1 Indledning Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information er konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, resultatopgørelse og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (herefter KL) og regeringen (servicerammeoverholdelse, anlægsrammeoverholdelse osv.). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi overordnet set. 1.1 Fokus og indhold På Kommunalbestyrelsens møde den 12. september behandles budgetforslaget for behandlingen af budgetforslaget tager udgangspunkt i det administrative budgetforslag, de administrative korrektioner, som er foretaget senere (jf. budgetbilagene) samt det af Borgmesteren på vegne af Økonomiudvalget udarbejdede ændringsforslag ultimo august Jf. Budgetbilag I, del B, kapitel 2 om budgetprocessen, er det normal kutyme i Brøndby Kommune, at de politiske partier herefter (i perioden mellem 1. og 2. behandlingen af budgetforslaget) fremsender deres eventuelle ændringsforslag. Disse ændringsforslag sker efter normal praksis med udgangspunkt i, at det af Borgmesteren udarbejdede ændringslag er indarbejdet i budgetforslaget. Således er det også indstillingen til Økonomiudvalget, at Borgmesterens ændringsforslag indarbejdes i budgetforslaget. Borgmesterens ændringsforslag er i hovedsagen en prioritering af de blokke (forslag til udvidelser og reduktioner af budgettet), som indgår i blokmappen. Herudover er der foretaget tilpasninger af projekter m.m. Se kapitel 2 for yderligere information om Borgmesterens ændringsforslag. Det primære fokus i budgetbilaget her er 1. behandlingen af budgetforslaget inklusiv Borgmesterens ændringsforslag. Således beregnes der på budgetforslaget inklusiv Borgmesterens ændringsforslag i forhold til balance mellem udgifter og indtægter (resultatopgørelse mv.) samt overholdelse af henholdsvis servicerammen og anlægsrammen. Siden Budgetbilag IV, som blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 22. august 2018, er der desuden foretaget en mindre del administrative korrektioner (tilpasninger) af budgettet. Disse korrektioner vedrører primært forventede konsekvenser af KB-beslutninger i sager, der også er på dagsordenen til KB-mødet den 12. september 2018, sammen med budgetbilaget her. Disse korrektioner er også indregnet i budgetbilagets tabeller og oversigter mv. 1.2 Opsummering siden sidst Fokus har naturligvis været på ubalancen på servicerammen. Med Borgmesterens ændringsforslag skabes der balance i budgettet. I alt er der i 2019 indarbejdet reduktioner for 22,7 mio. kr., samtidig med at der er udvidelser for i alt 9,3 mio. kr. For at opnå balance i budgettet indgår det endvidere i Borgmesterens ændringsforslag, at den generelle reserve reduceres i 2019, men dog gradvist bygges op frem mod

4 2 Borgmesterens ændringsforslag på vegne af Økonomiudvalget Borgmesteren har ultimo august 2018, som formand for Økonomiudvalget, fremlagt et ændringsforslag til det administrative budgetforslag for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 kaldet Borgmesterens ændringsforslag. Borgmesterens ændringsforslag består primært af en prioritering (fravalg/tilvalg) af de blokke (forslag til udvidelser og reduktioner af budgettet), som indgår i blokmappen. Herudover har Borgmesteren af egen drift og i samråd med forvaltningen taget initiativ til nogle ekstra forslag (blokke) samt ændringer til investeringsoversigten. Hele borgmesterens ændringsforslag fremgår af vedlagte underbilag A. Af tabel 1-3 nedenfor fremgår en oversigt over de samlede konsekvenser af Borgmesterens ændringsforslag på drift (service og ikke-service). Tabel 1. Borgmesterens ændringsforslag, drift service, kr. Reduktioner Drift - service 2019 Drift - service 2020 Drift - service 2021 Drift - service 2022 Beskæftigelsesudvalget Børneudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Total Tabel 2. Borgmesterens ændringsforslag, drift service, kr. Drift - service 2019 Drift - service 2020 Drift - service 2021 Drift - service 2022 Udvidelse Beskæftigelsesudvalget Børneudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Total Tabel 3. Borgmesterens ændringsforslag, drift - ikke-service, kr. Udvidelse Drift - ikke service 2019 Beskæftigelsesudvalget 276 Drift - ikke service Drift - ikke service 2021 Drift - ikke service 2022 Teknik- og Miljøudvalget Total Vær opmærksom på, at beløbene i Borgmesterens ændringsforslag (jf. underbilag A) udelukkende udtrykker ændringer i forhold til det eksisterende budgetforslag. Dvs. at hvis Borgmesteren foreslår at udvide eller reducere i et eksisterende budgetbeløb (f.eks. et anlægsprojekt), så vil alene ændringen fremgå af Borgmesterens ændringsforslag og altså ikke hvad budgetbeløbet ændres fra eller til. Borgmesterens ændringsforslag er indarbejdet i tabeller og oversigter i den resterende del af dokumentet.

5 3 Resultatopgørelse mv. I dette kapitel præsenteres en resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 inkl. finansiel balance. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget (foruden Borgmesterens ændringsforslag, jf. kapitel 2) samt en likviditetsprognose for 2018 og perioden Præsentation af væsentligste ændringer Nedenfor gives en overordnet gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget fra Budgetbilag IV til Budgetbilag V foruden Borgmesterens ændringsforslag, som er præsenteret i kapitel Indtægtsside Indtægtssiden er siden budgetbilag IV opdateret med en indtægt på 10 mio. kr., som Brøndby har modtaget fra 19-puljen (tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet i 2019). Centralforvaltningens og KL s skøn for 2019 forudsiger, at Brøndby Kommune i 2019 vil få en gevinst i størrelsesordenen 6-7 mio. kr. ved at vælge statsgaranti. Når der til lægges den betydelige risiko, som er forbundet med at vælge selvbudgettering, finder Centralforvaltningen ingen klare argumenter for at anbefale andet end statsgaranti. I den forbindelse skal det oplyses at KL har udmeldt at der forventes et ændret skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget på (+) 0,5 pct. point. Forvaltningen har derfor foretaget en testkørsel for at se konsekvensen, hvilket ikke ændrer på ovennævnte indstilling. Dette for at understrege at udmeldingen fra KL selvfølgelig indgår i den samlede vurdering. Der henvises til underbilaget vedr. indtægtsbudgettering, som også redegør for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Centralforvaltningen anbefaler, at der vælges statsgaranti for budgetåret I løbet af september, dvs. frem mod andenbehandlingen af budgettet på KB d. 10. oktober, forventes KL at udmelde nye vækstskøn og opdateret beregningsmodel. Centralforvaltningen vil følge med i udviklingen og fremlægge ny indtægtsbudgettering, hvis KL s udmelding rykker væsentligt ved budgetteringen anbefalet her i budgetbilag V Udgiftsside Udgiftssiden er foruden Borgmesterens ændringsforslag, jf. kapitel 2 opdateret med administrative korrektioner, jf. tabel 4 nedenfor. 4

6 Tabel 4. Administrative korrektioner indarbejdet mellem Budgetbilag IV og V. (ekskl. Borgmesterens ændringsforslag). Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Serviceudgifter Drift Social- og Sundhedsudvalget Det specialiserede voksenområde Bilpark til Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget Veje, grønne områder og teknisk service Bilpark til Teknisk Forvaltning Opgaver samt medarbejder fra Plan flyttes til Materielgården Miljø, Plan og fællesudgifter Manglende indtægter fra byggesagsgebyrer finansieres af kassebeholdningen Økonomiudvalget Administrativ organisation - rådhuspersonale mv. Opgaver samt medarbejder fra Plan flyttes til Materielgården DUT-Udpegning af drikkevandsressourcer Politisk organisation Sekretariat, stop forskelsbehandling nu (udligning) Ikke serviceudgifter Anlæg Teknik- og Miljøudvalget Miljø, Plan og fællesudgifter Nulstilling af rest budget Finansiering Økonomiudvalget Økonomiudvalget Dut-midler ad) 89, Reguleringen var indarbejdet i de udmeldte tal. Derfor en konsekvensrettelse! Udmelding af -19 tilskud fra ØIM Hovedtotal Præsentation af resultatopgørelse Tabel 5 nedenfor viser en opdateret resultatopgørelse for budgetforslag 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 inkl. finansiel balance. Ændringer fra Budgetbilag IV til Budgetbilag V er beskrevet i afsnittene ovenfor samt i kapitel 2 vedr. Borgmesterens ændringsforslag. For en gennemgang af tabellens rækker henvises til Budgetbilag I. 5

7 Tabel 5. Resultatopgørelse for budgetforslag 2018 samt overslagsårene 2019, 2020 og 2021 inkl. finansiel balance. Opgjort i kr. (netto mht. refusion og driftsindtægter) Budgetforslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Indtægter* A B Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter** Økonomiudvalget*** Teknik- og Miljøudvalget*** Børneudvalget Beskæftigelsesudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Pris- og lønstigninger, driftsudgifter Driftsudgifter i alt C Driftsresultat før finansiering D Renter mv E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED F G Anlægsudgifter** Økonomiudvalget*** Teknik- og Miljøudvalget*** Børneudvalget Beskæftigelsesudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt Jordforsyning**** Driftsudgifter Anlægsudgifter Pris- og lønstigninger, jordforsyning Jordforsyning i alt H RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE I Forsyningsvirksomheder**** Driftsudgifter Anlægsudgifter Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder i alt J RESULTAT I ALT K Balanceforskydninger Lånoptag Lånafdrag Øvrige balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Balanceforskydninger i alt L BALANCE (forskydninger i likvide aktiver) Anm.: Minus (-) = overskud/indtægt *Indtægter fra skatter samt tilskud og udligning budgetteres i løbende priser (dvs. årets pl-niveau) **Ekskl. jordforsyning og forsyningsvirksomheder ***ØU og TMU er her opgjort uden jordforsyning og forsyningsvirksomheder ****Henhører under hhv. ØU og TMU 6

8 3.3 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 6 nedenfor viser en likviditetsprognose for 2018 og perioden Tabel 6. Likviditetsprognose for 2018 samt perioden opgjort i kr. (netto) KORR. VEDT. B2018 BF2019 BO2020 BO2021 BO2022 A LIKVIDITET PRIMO B Resultat Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån C Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger mv. i alt Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret Ansøgte tillægsbevillinger til drift og anlæg, KB * E Ansøgte tillægsbevillinger til renter, balanceforskydninger og finansiering, KB * Forventet overførsel fra 2018 til drift og anlæg (skøn)** Servicerammepulje reserveret til Kirbjerg anvendes/anvendes ikke Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret i alt G LIKVIDITET ULTIMO Bemærk, at der for så vidt angår 2018 er tale om en prognose for det korrigerede vedtagne og ansøgte budget Det vil altså sige, at de tillægsbevillinger, der ansøges om på Kommunalbestyrelsens møde den 12. september 2018 (samtidigt med behandlingen af budgetbilag her), er indregnet i prognosen ovenfor. Der er også indregnet forventninger til overførsler mellem 2018 og 2019 i prognosen. 7

9 4 Serviceramme I dette kapitel præsenteres en opdateret beregning af servicerammeoverholdelsen for I forhold til Budgetbilag IV, som blev behandlet i Kommunalbestyrelsen i august, er servicerammeberegningen opdateret med: Borgmesterens ændringsforslag tilpasninger af budgetforslaget Administrative korrektioner tilpasninger af budgetforslaget Der er ikke foretaget tilpasninger af selve rammen, der ligger fast for nu med Økonomiaftalen for 2019 men før de politiske forhandlinger i regi af KL. Hertil skal det derfor bemærkes, at servicerammen på landsplan som udgangspunkt er kollektiv og fordelingen mellem kommunerne principielt set er et politisk tovtrækkeri kommunerne imellem, f.eks. mellem udkantskommuner med befolkningsnedgang og storbykommuner med befolkningsvækst. Dermed har den lokale serviceramme principielt set kun vejledende karakter. Med henvisning til sanktionsmekanismerne, jf. Budgetbilag I og IV, gøres der opmærksom på, at kommunerne skal overholde servicerammen både ved budgetvedtagelse og ved regnskabsaflæggelse. Sker dette ikke, vil kommunerne blive pålagt økonomiske sanktioner i form af beskæring af bloktilskuddet. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv, men med budgetloven har økonomi- og indenrigsministeren dog fået en beføjelse til at benytte delvist individuelle sanktioner, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende økonomisk adfærd i budgetlægningen. Regnskabssanktionen vil være 60 pct. individuel og 40 pct. kollektiv for de kommuner, hvis regnskab 2018 overskrider deres budget Der gøres opmærksom på, at såvel budget- som regnskabssanktioner kun kommer på tale, såfremt kommunerne under ét overskrider den samlede ramme på landsplan, og derfor kan én eller flere kommuner godt overskride rammen, såfremt én eller flere andre kommuner underskrider med et tilsvarende eller større beløb. 4.1 Præsentation af Brøndby Kommunes serviceramme Tabel 7 nedenfor viser beregningen af servicerammen efter indarbejdelsen af borgmesterens ændringsforslag. Tabel 7. Serviceramme for 2018, Brøndby Kommune. (i kr.) Brøndby Kommune, Budgetbilag IV Oprindeligt budget *Moderniserings- og effektiviseringsprogram PL-fremskrivning Ny Serviceramme Korrigeret budgetforslag Heraf 0-stilling af gevinstrealiseringspulje -823 Rammeoverholdelse før politisk prioritering (minus = ramme overholdes) 0 Råderum til politisk prioritering Måltal 0 *500 mio. kr. på landsplan. Brøndby andel beregnet som andel af befolkningstal ud fra DST prognose for 2019, pr

10 Som tabellen illustrerer, så er der med Borgmesterens forslag skabt balance i budgettet. Reduktionen består dels af de reduktions- og udvidelsesblokke forvaltningerne har udarbejdet og hvor et antal af disse indgår i borgmesterens ændringsforslag, dels af det generelle løft af servicerammen i økonomiaftalen som har haft en positiv indvirkning på måltallet. Tilbage står resultatet af de mellemkommunale forhandlinger om servicerammen, som vil afgøre hvor meget kommunen eventuelt kan hæve sin serviceramme med og dermed gøre ubalancen endnu lavere. Den generelle reserve på 18 mio. kr. i budgetforslaget for 2019 vil finansiere den eventuelle resterende ubalance som måtte være tilbage frem mod 2. behandlingen. Sidste udmelding fra KL ultimo august 2018 var at kommunernes ønsker til serviceudgifter faktisk holdt sig inden for den samlede serviceramme. Der kommer dog en runde to så derfor er det for tidligt at tolke de første indmeldinger og kommunens muligheder for at forhøje egen serviceramme. Brøndby Kommune har indmeldt en forhøjelse svarende til den ubalance der var i budgetbilag IV på 26,5 mio. kr. 9

11 5 Anlægsramme I Økonomiaftalen for 2019 er kommunerne underlagt en anlægsramme (også omtalt som et anlægsloft). Anlægsrammen vedrørende budget 2019 er underlagt en sanktion, som vil medføre en beskæring i bloktilskuddet, hvis rammen overskrides, når budgettet er lagt. I loven hedder det, at finansministeren kan beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. I økonomiaftalen er det dog pointeret, at regeringen og KL er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte kommunale anlægsramme i 2019 overholdes i både budgetterne og regnskaberne. Sanktionen er som udgangspunkt kollektiv. 5.1 Præsentation af Brøndby Kommunes anlægsramme Tabel 8 nedenfor viser en skønnet opgørelse over Brøndby Kommunes andel af anlægsniveauet på landsplan sammenholdt med niveauet i budgetforslaget for Selve rammen er skønnet ud fra anlægsniveauet på 17,8 mia. kr. i Økonomiaftalen for Heraf opgøres Brøndby Kommunes andel af det samlede anlægsniveau som kommunens andel af det samlede befolkningstal i hele landet. Der gøres opmærksom på, at der i modsætning til servicerammen ikke er nogen som helst præcedens for, hvorledes den samlede ramme fordeles mellem kommunerne. Dette er i høj grad overladt til politisk forhandling kommunerne og borgmestrene imellem, og tabel 8 nedenfor er således kun af vejledende karakter. 5.2 Revurderet investeringsoversigt for 2019 Som det har været skrevet i de forrige budgetbilag så er Brøndby kommunes anlægsramme presset. Det har ikke været urealistisk med et forventet anlægsniveau på 1 mia. kr. de næste fire, hvilket skal ses i forhold til at kommunens forventede anlægsramme vil ligge på 0,5 mia. kr. de næste fire år. Behovet for omprioritering har derfor været påkrævet. Hensigten har været at skabe en vis økonomisk fleksibilitet i forhold til at skabe råderum og kunne omprioritere i anlægsprogrammet. Dette vurderes til i højere grad at kunne opnås via ændret struktur og styringsmetodik i nogle af de mindre og mere ensartede anlægsarbejder og puljer. Ved at samle de mindre, ensartede anlægsarbejder samt ved lave en ny struktur for anlægspuljer vurderes det, at der bl.a. kan skabes en mere effektiv økonomistyring og forbedret mulighed for politisk at prioritere midlerne til det reelle behov indenfor anlægsrammen, og herved reducere overflødig/unødig administration og dermed skabe en bedre ressourceudnyttelse. Kommunens anlægsniveau i 2019 ligger nu på højde med den samlede anlægsramme for 2019, som kommunen kan forventes at få. Linje H i tabel 8 illustrerer dette. 10

12 Tabel 8. Anlægsramme for 2018, Brøndby Kommune. - Opgjort i kr. Korrigeret budgetforslag 2019 A Anlægsudgifter, landsplan (estimeret udgiftsbehov for 2019) B Nøgle, folketal 0,6190 % C Anlægsudgifter, landsplan - Brøndby Kommunes andel (A*B) D Anlægsudgifter, hkt. 0-6, brutto E Anlægsudgifter, hkt. 1 (forsyningsvirksomheder), brutto F Anlægsudgifter, fkt (ældreboliger), brutto G Anlægsudgifter, underlagt anlægsramme (D-E-F) H Forskel (G-C) -176 Note: Anlægsudgifterne opgøres her (ift. økonomiaftalen) som bruttoanlægsudgifterne på hkt. 0 og 2-6 (dvs. ekskl. forsyningsvirksomheder) fratrukket bruttoanlægsudgifterne på fkt (ældreboliger) Prioriteringen og omstruktureringen af kommunens investeringsoversigt har som ovenfor beskrevet bevirket at der bliver en bedre sammenhæng mellem anlægsprojekter og den interne kapacitet der skal til for at igangsætte anlægsprojekterne, samt den kapacitet der må forventes at være i markedet. Den revurderede investeringsoversigt skal naturligvis også ses i forhold til det forventede niveau kommunens anlægsramme fremadrettet vil ligge på. Det mellemkommunale samspil mellem kommunerne/borgmestrene, som faciliteres af KL, vil vise, hvor stort et anlægsniveau Brøndby Kommune kan slippe afsted med. De første meldinger fra KL tyder dog på at de fleste kommuner ønsker et endnu højere anlægsniveau, hvilket betyder at vi ligger et stykke over de 17,8 mia. kr. som er til fordeling kommunerne imellem. Brøndby har indmeldt en ønsket ramme på 130 mio. kr. svarende til forbruget på anlægsrammen sidste år. 11

13 6 Nøgletal for budgetlægningsprocessen Tabel 9 nedenfor viser en oversigt over udviklingen i udvalgte nøgletal i løbet af budgetlægningsprocessen fra oprindeligt vedtaget budget 2018 til Budgetbilag V. Tabel 9. Nøgletal for budgetlægningen for Driftsresultat** Opgjort i kr Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Anlægsudgifter Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Resultat** Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Finansiel balance** Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI Serviceramme*** Opr. vedt. budget Budgetbilag I Budgetbilag II Budgetbilag III Budgetbilag IV Budgetbilag V Budgetbilag VI **Negativ (-) betyder overskud, positiv betyder underskud. ***Negativ (-) betyder rammeunderskridelse, positiv betyder rammeoverskridelse. Tallet et måltal inkl. råderum/løft til lokal politisk prioritering og generel reserve. 12

14 7 Indstilling til Økonomiudvalget Centralforvaltningen indstiller, at det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for personskat og kirkeskat i 2019, jf. underbilag B vedr. indtægtsbudgettering, anvendes indtil videre, at udskrivningsgrundlag for grundskyld og dækningsafgifter i henhold til prognosen, jf. underbilag B vedr. indtægtsbudgettering, anvendes, at personskatten i 2019 fastsættes til 24,3 procent (uændret), at grundskylden i 2019 fastsættes til 20,5 promille (uændret), at dækningsafgiften på forretningsejendommes grundværdi fastsættes til 9,4 promille (uændret), at dækningsafgiften på offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 10,25 promille (uændret), at dækningsafgiften på offentlige ejendommes forskelsværdi fastsættes til 8,75 promille (uændret), at Kommunalbestyrelsen godkender Region Hovedstadens forslag til at udviklingsbidraget i 2019 for kommunerne udgør 135 kr. pr. indbygger svarende til det godkendte niveau i økonomiaftalen for 2019, at administrative korrektioner, modtaget efter Økonomiudvalgets møde den 15. august 2018, jf. Budgetbilag V, afsnit 3.1.2, tabel 5, indarbejdes i budgetforslaget for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022, at det af Borgmesteren på vegne af Økonomiudvalget udarbejdede ændringsforslag af 31. august 2018, jf. underbilag A, indarbejdes i budgetforslaget for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022, at den manglende finansielle balance (budgetbalance) i budgetforslaget for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022 finansieres ved træk på kommunens kassebeholdning (forbrug af likvide aktiver), at budgetmaterialet, bestående af det trykte administrative budgetforslag, blokmappen, budgetbilagene I, II, III, IV og V inkl. underbilag samt Borgmesterens ændringsforslag af 31. august 2018 (underbilag A til Budgetbilag V), oversendes til Kommunalbestyrelsens 1. behandling onsdag d. 12. september 2018, at Borgmesteren bemyndiges til at foretage tilretninger af budgettet (administrative korrektioner), herunder for så vidt angår sager, som behandles på kommende møder i Kommunalbestyrelsen med økonomisk konsekvens for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022, og at Borgmesteren i øvrigt bemyndiges til at foretage mindre administrative korrektioner (afrundinger, fejlrettelser o.lign.) med henblik på at skabe budgetbalance. Søren Wermuth Larsen / Rasmus Møller 13