Europaudvalget 2010 Rådsmøde Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
|
|
- Mathilde Freja Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget 2010 Rådsmøde Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Side 1 af 22 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den oktober 2010 Indholdsfortegnelse: 1. Funktionen af det indre marked Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EUpatentet, KOM(2010) En ny turismepolitik for Europa verdens førende rejsemål Innovativ union bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råd i december
2 2/22 1. Funktionen af det indre marked Resumé Dagsordenspunktet om det indre markeds funktionsmåde omhandler Kommissionens kommende meddelelse om relanceringen af det indre marked og Kommissionens detailhandelsanalyse. Relanceringen af det indre marked er iværksat af Kommissionens formand Barroso, der har annonceret, at det kommende 20-års jubilæum for det indre marked i 2012 er en passende anledning til at få vedtaget en række nye initiativer, der skal få det indre marked til at fungere endnu bedre for borgere, forbrugere og virksomheder. Den nye indre markedspakke ventes offentliggjort i form af en meddelelse fra Kommissionen den 6. oktober Kommissionen har desuden offentliggjort en detailhandelsanalyse, som identificerer en række problemstillinger indenfor detailhandlen. Detailhandelsanalysen er sendt i høring hos medlemslandene med svarfrist den 10. september På baggrund af konklusionerne i detailhandelsanalysen vil Kommissionen gå videre med arbejdet for at styrke det indre marked indenfor detailhandlen, som forventes integreret i den kommende indre markedspakke. 1. Baggrund og indhold For så vidt angår relanceringen af det indre marked ventes Kommissionen den 6. oktober 2010 at offentliggøre en meddelelse med nye initiativer til at få det indre marked til at fungere bedre. Indholdet af meddelelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det ventes imidlertid, at Kommissionen vil tage udgangspunkt i den såkaldte Monti-rapport om en Ny strategi for det indre marked til gavn for Europas økonomi og samfund fra maj 2010 udarbejdet af tidligere EUkommissær for konkurrence Mario Monti. Monti-rapporten indeholder i alt 72 initiativer, der tilsammen skal medvirke til at identificere nye kilder til vækst og beskæftigelse, samtidig med at der skabes fornyet politisk konsensus om det indre marked. Af relevante fokusområder kan peges på det digitale indre marked, et indre marked for grøn vækst samt bedre håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked til gavn for borgere, forbrugere samt små- og mellemstore virksomheder. Punktet vedr. relancering af det indre marked er på dagsordnen for rådsmødet (konkurrenceevne) med henblik på præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
3 3/22 Kommissionen har foretaget en detailhandelsanalyse i rapporten Mod et mere effektivt og fair indre marked for handel og distribution frem til Kommissionen offentliggjorde detailhandelsanalysen den 5. juli Detailhandelsanalysen identificerer problemstillinger for detailhandelen i relation til forbrugere, detailsektorens operatører, leverandører til detailsektoren og medarbejdere i detailsektoren. I rapporten identificeres en række problemer, som har eller kan få direkte indvirkning på handels- og distributionssektorens resultater både ud fra et økonomisk, socialt eller miljømæssigt perspektiv. Løsningen af disse problemer kan få positiv indflydelse på sektorens evne til at gennemføre en overgang til et mere effektivt og fair handels- og distributionsmarked. Konkret peger analysen bl.a. på udfordringer inden for følgende områder; forbrugernes adgang til indkøb, virksomhedernes adgang til nye markeder, varierende planlovgivning i EU, begrænset e-handel og utilstrækkelige oplysningsportaler om pris og kvalitet samt tilfælde af urimelig handelspraksis virksomhederne imellem. Herudover peges der på manglende eller utilstrækkelig regulering samt håndhævelse af eksisterende lovgivning på tværs af landegrænser. Detailhandelsanalysen identificerer desuden en miljømæssig udfordring, idet sektoren er kendetegnet ved et højt energiforbrug. Medlemslandene er blevet opfordret til at afgive høringssvar til rapporten senest den 10. september Regeringen har svaret på høringen, og en kopi af høringssvaret er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Kommissionen vil præsentere eventuelle nye initiativer inden for detailhandelsområdet i forbindelse med den kommende meddelelse om relancering af det indre marked. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet vedtog den 20. maj 2010 en betænkning om relancering af det indre marked for forbrugere og virksomheder som input til Kommissionens kommende meddelelse om relancering af det indre marked. Europa-Parlamentets betænkning fokuserer på initiativer, der kan medvirke til at forbedre det indre marked for navnlig borgere og forbrugere. I betænkningen opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. Kommissionen til at identificere de 20 vigtigste kilder til utilfredshed og frustration i forhold til det indre marked, som borgere møder dagligt, navnlig i forbindelse med eksempelvis arbejdsmarkedet, e-handel samt gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
4 4/22 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret Ikke relevant. 5. Høring Kommissionens kommende meddelelse om relancering af det indre marked vil blive sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst, når den er modtaget. Detailhandelsanalysen er den 12. juli 2010 sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 13. august Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, HK Handel, De Samvirkende Købmand og Håndværksrådet. Dansk Erhverv (DE) påpeger, at rapporten afspejler de store og nogle gange modsatrettede forventninger, der er til detailhandlen. Detailhandlen forventes at bidrage til at løse fedme-, miljø- og sociale problemer samtidig med, at den skal give forbrugerne et bredt udvalg af billige varer fra et fintmasket butiksnet. Ifølge DE er der tale om en mangelfuld og usammenhængende analyse, som konkluderer på et for overordnet niveau til, at der kan drages meningsfulde konklusioner. DE redegør bl.a. for, at problemstillinger, som rejses i rapporten, omkring manglende adgang til indkøb og bedre prisinformation til forbrugerne ikke har relevans for Danmark, idet de i rapporten påpegede problemstillinger ikke forekommer i Danmark. For så vidt angår planlovgivning nævner DE, at den danske planlov bidrager til en tættere butiksstruktur, som Kommissionen netop efterlyser i rapporten. DE påpeger i deres høringssvar endvidere, at Kommissionens betragtninger om arbejdsvilkårene i detailsektoren ligger langt fra de danske forhold, idet de danske detaillønninger er blandt de højeste i EU og idet arbejdsforholdene i den danske detailhandel er yderst velregulerede, hvad angår arbejdstid, arbejdsmiljø m.m.
5 5/22 HK Handel (HK) nævner, at detailhandlens struktur afgør forbrugernes adgang til varer, herunder de livsnødvendige produkter, og har stor indflydelse på forbrugernes livskvalitet, hvorfor man såvel nationalt som på EU-plan skal være meget opmærksom på detailsektorens særlige struktur. Desuden er det HKs opfattelse, at medlemslandene og EU er nødt til at erkende behovet for at regulere rammerne for detailhandlen, fx i form af den danske planlov, der bl.a. sikrer en territorial sammenhængskraft. HK skriver i forlængelse heraf, at det med de store aktører på markedet kan være nødvendigt at beskytte de mindre butikkers overlevelsesmuligheder og dermed også holde liv i de tyndt befolkede egne. Rapporten nævner medlemslandenes forskellige åbningstider som et problem, og hertil bemærker HK, at det bør understreges, at virksomhederne dog opererer under samme vilkår i de enkelte lande og dermed under ens betingelser. HK mener, det er tvivlsomt, om øget åbningstid giver vækst i detailhandlen, og at det mere sandsynligt flytter handlen fra små butikker i yderområderne til store butikker. For så vidt angår etiske og miljømæssigt bæredygtige produkter, mener HK, at det er vigtigt med gennemsigtighed for såvel forbrugere som grossistleddet. Ifølge HK skal der satses mere på kvalitetskontrol og social, etisk og miljømæssig afrapportering. I relation hertil skal der udvikles ordninger, som kan fungere for såvel de meget store virksomheder som de mange små virksomheder og mikrovirksomheder inden for detailhandlen. HK peger på, at der inden for detailhandlen i langt højere grad skal satses på uddannelse, herunder ikke mindst i forbindelse med forsøget på at sænke energiforbruget, effektivisere logistikken, øge affaldsindsamlingen og forøge genbrugsraten. Rapporten peger på, at medlemslandene forskellige arbejdsmarkedslovgivninger og overenskomstforhold udgør barrierer. HK nævner i denne forbindelse, at en koordinering af medlemslandenes arbejdsmarkedslovgivning skal tage højde for landenes suverænitet og ofte langvarige traditioner for fx social dialog. De enkelte lande har udviklet modeller, som tager hensyn til nationale, regionale og lokale forhold, og HK ser ikke muligheder for større europæisk koordinering eller regulering af arbejdsmarkedslovgivningen eller de overenskomstmæssige forhold de første mange år. HK foreslår i relation til e-handel, at der etableres et fælles europæisk e- mærke, idet det er HKs opfattelse, at et sådan kan være med til at bygge bro på et marked præget af forskellige nationale lovgivninger.
6 6/22 De Samvirkende Købmænd (DSK) er enig i rapportens betragtninger om, at tilgængeligheden til især dagligvarebutikker er af overordentlig stor betydning for bl.a. ældre, handicappede og tyndt befolkede områder. Hertil kommer, at DSK finder, at det af miljø- og klimamæssige årsager er væsentligt og af stigende betydning at der eksisterer et finmasket butiksnet, der reducerer behovet for biler. DSK fastslår, at Danmark gennem planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning har søgt at fastholde et finmasket butiksnet. DSK nævner i forlængelse af ovenstående, at den danske lovgivning direkte adresserer de samme overvejelser, som fremgår af Kommissionens analyse. DSK mener derfor, at det i forbindelse med det videre arbejde med detailhandelsplanlægningen vil være indlysende at inddrage nogle af de positive danske resultater. DSK fremhæver, at planloven hindrer, at der etableres store varehuse i butikscentre uden for byerne, og at dette sikrer, at det finmaskede butiksnet ikke udtyndes, og at detailhandelsudviklingen i byerne fastholdes. Endelig finder DSK det opløftende, at Kommissionen har fokus på problemerne omkring manglende butikstæthed. Håndværksrådet anfører, at de er enige med Kommissionen i, at det er afgørende at tage højde for adgangen til og udvalget af forretninger. Efter Håndværksrådets opfattelse er det vigtigt at bevare de lokale butikker, idet en stor del af befolkningen er afhængig af dem enten fordi de ikke har bil, fordi de lever i tyndt befolkede udkantsområder eller pga. handicap. Ifølge Håndværksrådet vil en stigende koncentration af detailhandelen føre til negative konsekvenser på lokalt niveau, som vil være voldsomme for disse befolkningsgrupper. Håndværksrådet nævner desuden i deres høringssvar, at den seneste liberalisering af lukkeloven i Danmark bør følges op af en grundig evaluering af, hvilke konsekvenser liberaliseringen har for forbrugerne, de mindre butikker og arbejdstagerne i detailhandlen. 6. Andre landes holdninger Andres landes holdninger er ikke kendt på nuværende tidspunkt. 7. Foreløbig dansk holdning Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med henblik på vækst og konkurrenceevne i EU. For så vidt angår den kommende meddelelse om relanceringen af det indre marked, vil den danske holdning
7 7/22 afhænge af selve indholdet i meddelelsen. Regeringen lægger imidlertid vægt på initiativer, der styrker et digitalt og grønt indre marked med fri udveksling af forskning og innovation, ligesom tiltag til forbedring af forbrugernes forhold i det indre marked kan støttes. Regeringen kan herudover støtte forslag, der får det indre marked til at fungere bedre ved at fremme korrekt håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked. For så vidt angår detailhandelsanalysen, støtter regeringen således også initiativer, som vil forbedre vækst og konkurrenceevne for den europæiske detailhandel. For så vidt angår rapportens fokus på e-handel, kan regeringen særligt støtte en styrket indsats på dette område. Hvad angår de aspekter i rapporten, der relaterer sig til planlovgivning, er det regeringens opfattelse, at den danske planlovgivning i høj grad adresserer og sikrer flere af de hensyn, som Kommissionens detailhandelsanalyse peger på. Det er regeringens opfattelse, at planlovgivning bør primært være et nationalt anliggende. Regeringen finder, at rapportens fokus på miljømæssige perspektiver, virksomhedernes ansvarlighed og bæredygtighed er områder, der også fra dansk side kan bakkes op om. 8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Kommissionens kommende meddelelse om relancering af det indre marked eller detailhandelsanalysen vil ikke i sig selv få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Kommissionens kommende meddelelse om relancering af det indre marked eller detailhandelsanalysen vil ikke i sig selv få samfundsøkonomiske konsekvenser. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Kommissionens kommende meddelelse om relancering af det indre marked eller detailhandelsanalysen vil ikke i sig selv få konsekvenser for erhvervslivet. 11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om relanceringen af det indre marked i forbindelse med referatet fra rådsmødet (konkurrenceevne) den maj Detailhandelsanalysen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
8 8/22 2. Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EUpatentet, KOM(2010) 350 Resumé Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til oversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Det belgiske formandskab har givet sagen høj prioritet og går efter vedtagelse inden udgangen af Baggrund og indhold Kommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til oversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Baggrund Kommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent (dengang fællesskabspatent ), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a. bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres og behandles, samt til hvilke sprog og i hvilket omfang der skal ske oversættelse af udstedte patenter. EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde i hele EU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmuligheder, der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fx Danmark) og europæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udstedelse kan gøres gyldige i et eller flere af medlemslandene i den Europæiske Patentorganisation, EPO, der tæller alle EU-lande og yderligere ti europæiske lande. For at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande, skal patenthaver opfylde de krav og administrative processer, der gælder i de pågældende lande samt sørge for indlevering af oversættelse af patentet til de respektive sprog. I modsætning hertil vil EU-patentet i én proces blive gyldigt i hele EU ved udstedelsen. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes af den europæiske patentmyndighed, som hører under EPO. Endvidere vil enhedskarakteren af EU-patentet gøre det lettere at beskytte og håndhæve rettighederne. Det vil bl.a. være administrativt enklere og - i
9 9/22 modsætning til situationen i dag - praktisk muligt at hindre import af varer, som krænker et patent, ved EU s ydre grænser. Ligeledes vil al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre en krænkelse. EP-patenter udstedes i sin helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelle illustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk, tysk og fransk), mens kun patentkravene oversættes til de to øvrige officielle EPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsens omfang. For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skal deres respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer det bl.a. fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En række EPOlande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), har imidlertid tilsluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser kravene til omfanget af oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at et EP-patent kan blive gyldigt på dansk territorium, såfremt der indleveres dansk oversættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentet foreligger på engelsk. Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angår oversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens forslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse af patentkravene til samtlige EU s officielle sprog inden for to måneder fra meddelelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke var grundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil 2007, hvor de blev genoptaget. Under det svenske formandskab i efteråret 2009 blev der i Rådet opnået generel indstilling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EUpatentets oversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid af kompromistekstens artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidig med, at en særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træder i kraft. Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i praksis gjort afhængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesregimet. Indhold Indholdsmæssigt er Kommissionens forordningsforslag til en oversættelsesordning for EU-patentet stort set identisk med det, der blev fremsat i 2000 og baseret på det system, der gælder for EPOs udstedelse af EP-patenter. Den væsentligste nyskabelse i forhold til 2000-forslaget vedrører maskinoversættelse, jf. nærmere nedenfor. Hovedtrækkene i forslaget er:
10 10/22 Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor der ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog, skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp. sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort op til et nærmere fastsat loft. Udgifterne til godtgørelse dækkes ind via de EU-patentrelaterede gebyrer, der indbetales til EPO. Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostninger hertil oppebæres ligeledes af patentsystemet og finansieres via EU-patentgebyrer indbetalt til EPO. Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal tilsikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængelige på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinoversættelserne vil være tilgængelige on-line og vederlagsfrit på anmodning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen juridisk virkning. I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunne kræve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til det officielle EU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted. Ligeledes skal patenthaver forestå oversættelse til det processprog, der anvendes, hvor sagen bliver ført. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke. Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted i retsudvalget (JURI). 3. Nærhedsprincippet Kommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem, som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje omkostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres i form af et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU. Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, at en enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende
11 11/22 oversættelsesordning, vil tilbyde ansøgere et fælleseuropæisk alternativ, der komplementerer eksisterende patenteringsmuligheder. 4. Gældende dansk ret Den gældende lovgivning om patenter findes i patentloven, LBK nr. 91 af 28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni Herudover findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention og London-aftalen. 5. Høring Forslaget er den 12. juli sendt i skriftlig høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceevne samt hos Advokatsamfundet, Danske Advokater, Søog Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR) og Dansk Forening for Industriens Patentog Varemærkespecialister (DIP). Høringen omfatter dermed de generelle erhvervsinteressenter og de, som konkret har indikeret interesse i sagen. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR Dansk Industri (DI), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, samt Sø- og Handelsretten støtter alle op om Kommissionens forslag. DI anfører, at selvom man ville foretrække en ét-sprogsløsning, forekommer den politisk urealistisk. Man kan derfor acceptere Kommissionens forslag, da det dels indebærer betydeligt reducerede oversættelsesomkostninger, dels i kraft af maskinoversættelser yder grundlæggende retssikkerhed over for andre brugere af patentsystemet. Lif anfører, at man støtter forslaget og et begrænset oversættelsesregime, uanset om der findes maskinoversættelse eller ej. HVR bemærker, at det i tilfælde af en eventuel krænkelsessag ved retsinstanserne burde være tilstrækkeligt, at der sker fuld oversættelse af patentet til processproget. Novo Nordisk støtter en hurtig indførelse af en EU-patentordning, blot den ikke bliver mere bekostelig for ansøgerne end den nuværende ordning for EP-patenter er.
12 12/22 Sø- og Handelsretten bemærker i sit svar, at de omtalte oversættelseskrav i tilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynene til en formodet krænkers retssikkerhed og hensynet til en effektiv retspleje. Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det, til beskyttelse af tredjemands retssikkerhed, er den principielle holdning, at hele patentdokumentet fra patentets udstedelse skal være tilgængeligt i en autoritativ dansk oversættelse. Som minimum bør det sikres, at patentkravene oversættes til dansk, og at hele patentdokumentet er tilgængeligt på engelsk. Endvidere bør det præciseres, at det er den formodede patentkrænker, der i tilfælde af en retssag bør vælge hvilket sprog patentet skal oversættes til. Advokatrådet anfører videre, at såfremt der vedtages en ordning i strid med dets anbefalinger, bør der indføres bestemmelser om, 1) at et EU-patent ikke får virkning i Danmark, før der som minimum foreligger en autoritativ engelsk oversættelse af hele patentet, og 2) en forbenyttelsesret for trediemænd som før denne oversættelse måtte have disponeret i relation til udnyttelse af den patenterede opfindelse. Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR tilslutter sig i deres høringssvar Advokatrådet. 6. Andre landes holdninger Langt den overvejende del af landene ønsker enten et meget begrænset eller et relativt begrænset oversættelsesregime. Alle disse lande ventes at kunne bakke op om Kommissionens forslag. Ganske få lande har endnu ikke indikeret deres holdning. Modsat det overvejende flertal står et par lande meget stejlt på, at patentkravene skal være oversat med juridisk virkning til i hvert fald deres sprog før EU-patentet kan blive gyldigt i de pågældende lande. Disse lande finder Kommissionens forslag uacceptabelt. Der tegner sig dermed en situation, hvor det ikke kan udelukkes, at et par lande vil blokere for en vedtagelse af forslaget. Skulle det ske har formandskabet og Kommissionen indikeret, at man i så tilfælde vil overveje muligheden for at gå videre efter proceduren om forstærket samarbejde. 7. Foreløbig dansk holdning Det er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de kompromismuligheder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, så længe det sker inden for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På det grundlag kan Danmark støtte op om Kommissionens forslag.
13 13/22 8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Forslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men EU-patents samlede eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes i sammenhæng de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om EUpatentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men EUpatents samlede eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser skal vurderes i sammenhæng med de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen. Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnte elementer, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samlede konsekvenser. Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighederne at varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettigheder og bekæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentet vil være gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alle EU s ydre grænser hindre import af piratkopierede varer, der krænker et EU-patent. Ligeledes vil al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre en krænkelse. Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for i én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EUpatentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenteringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som ønsker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mere end 5-6 lande.
14 14/ Administrative konsekvenser for erhvervslivet Der kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og besparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i flere EU-lande. 11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning har været nævnt til forhandlingsoplæg den 21. september 2001 i forbindelse med rådsmødet (indre marked, forbruger og turisme) den 27. september Notat blev fremsendt den 13. september 2001.
15 15/22 3. En ny turismepolitik for Europa verdens førende rejsemål Resumé Europa-Kommissionen fremlagde den 30. juni 2010 en meddelelse om En ny turismepolitik for Europa verdens førende rejsemå l. Med meddelelsen ønsker Kommissionen at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer og fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Der forventes vedtaget rådskonklusioner om emnet på rådsmødet (konkurrenceevne) den oktober Baggrund og indhold Den 30. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse En ny turismepolitik for Europa verdens førende rejsemål, som har det overordnede formål at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer og fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst i EU. Baggrunden for, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kommer med denne meddelelse, er for det første, at der med Lissabon-traktaten er nye og klarere beføjelser på området. Kommissionen har således fremover beføjelser til at støtte, samordne og supplere medlemsstaternes indsats, hvilket er årsagen til, at det nu er muligt at fremlægge en egentlig handlingsplan for turisme i EU. For det andet er der, med den globale krise i både den samlede økonomi og i turismebranchen, opstået en række nye udfordringer, som skal håndteres på et europæisk niveau. Desuden står turismeerhvervet overfor en række udfordringer forbundet med det voksende antal personer over 65 år samt de globale klimaændringer. Meddelelsen indeholder fire delmål for turismeerhvervet i EU. 1) EU skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske turistsektor. Kommissionen ønsker herunder, at: Et mere diversificeret turismeudbud fremmes. Turismeindustrien skal gøres mere innovationsorienteret. De faglige kvalifikationer skal forbedres. Der skabes tilskyndelse til at forlænge turistsæsonen. Den samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes. 2) EU skal bidrage til at fremme bæredygtig, ansvarlig og kvalitetspræget turisme. Kommissionen ønsker herunder at:
16 16/22 Udvikle indikatorer for bæredygtig forvaltning af rejsemål. Tilrettelægge oplysningskampagner om rejsemål. Udvikle et mærke for kvalitetsturisme. Gøre det nemmere at identificere risici forbundet med klimaændringer. Fremsætte forslag om et charter for bæredygtig og ansvarlig turisme. Foreslå en strategi for bæredygtig kyst- og søturisme. Etablere et samarbejde mellem de nye vækstøkonomier og middelhavslandene. 3) EU skal bidrage til at styrke bevidstheden om Europa som en række bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål. Kommissionen ønsker herunder at: Skabe et egentligt varemærke for Europa. Reklamere for portalen visiteurope.com. Støtte fælles markedsføringstiltag. Styrke EU s deltagelse i internationale fora. 4) EU skal bidrage til at udnytte potentialet for turismeudvikling i EU s politikker og finansielle instrumenter, idet turisme er kendetegnet ved sin tværgående karakter. Kommissionen ønsker herunder at Intensivere sin koordineringsindsats og i højere grad tage hensyn til turismeindustriens interesser heri. Fortsætte udviklingen inden for sø- og kystturisme og landdistrikter. Fortsætte udviklingen inden for fly- og jernbanepassagerernes rettigheder samt på det visumpolitiske område. Fremme og mobilisere instrumenter og programmer for EU-støtte til turisme. Der forventes vedtaget rådskonklusioner om emnet på rådsmødet (konkurrenceevne) den oktober Europa-Parlamentets holdning Ikke relevant. 2. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 3. Gældende dansk ret Ikke relevant.
17 17/22 4. Høring Kommissionens meddelelse om en ny turismepolitik er den 3. september 2010 sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 10. september Der er modtaget høringssvar fra LO, VisitDenmark, KL og Turisterhvervets Samarbejdsforum. LO finder, at det skal sikres, at godt arbejdsmiljø og skabelse af arbejdspladser indgår i meddelelsens hovedformål om bæredygtig turisme. LO mener, at trivsel på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø er en væsentlig forudsætning for, at medarbejderne i turismeerhvervet kan levere produkter og ydelser af høj kvalitet. VisitDenmark finder Kommissions meddelelse interessant og finder det positivt, hvis EU bevilger penge til markedsføringen af et Europa-brand og Visiteurope.com. VisitDenmark mener desuden, at deres God-adganginitiativ kan promoveres internationalt som led i en styrkelse af området for social turisme. KL finder Lissabon-traktatens øgede beføjelser til EU positive, herunder målet om at forbedre konkurrenceevnen og den bæredygtige turisme. KL anbefaler konkret, at EU ved udarbejdelsen af et evt. fælles varemærke og en fælles portal for Europa er opmærksom på, at der gælder forskellige regler for borgeres indrejse i Danmark. I forhold til den foreslåede foranstaltning om en frivillig ordning for turistudveksling mellem medlemsstaterne for nøglepersoner har KL svært ved at se, hvordan dette tænkes organiseret i praksis. KL finder at det er vigtigt, at meddelelsen ikke medfører, at skoleferier skal koordineres internt i EU. Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS) finder ikke, at meddelelsen er særlig konkret og ser derfor frem til, at Kommissionen kommer med en mere konkret handlingsplan. TS bemærker, at det under meddelelsens tredje hovedformål vedr. branding af Europa bør sikres, at hele Europa og ikke blot de store turistdestinationer indgår i evt. fremtidige brandingaktiviteter. Sidst bemærker TS, at spørgsmålet om turisterhvervets rammevilkår ikke behandles i meddelelsen. TS bemærker i den forbindelse, at de mener, at Danmark hører til blandt de lande, der har de dårligste rammevilkår for turismevirksomheder. 5. Andre landes holdninger Enkelte lande har været skeptiske i forhold til dele af meddelelsen, da de stiller spørgsmålstegn ved den reelle merværdi af en europæisk turismepolitik sammenholdt med ressourceforbruget hertil og den eksisterende nationale og
18 18/22 regionale indsats. Især disse lande mener, at Kommissionens forslag til initiativerne skal begrundes i analyser, der viser en reel tvær-europæisk merværdi, inden de sættes i værk. 6. Foreløbig dansk holdning Regeringen støtter overordnet EU s indsats inden for turisme og de nye beføjelser, som følger af Lissabontraktaten, og finder det positivt, såfremt EU s turismepolitik i højere grad forsøges sammentænkt med EU s indre markedspolitikker for at sikre, at unødvendige barrierer for sektoren ikke hæmmer turismeerhvervenes konkurrenceevne. Regeringen ser frem til, at Kommissionen kommer med en mere konkret handlingsplan på området. Det er fra dansk side vigtigt, at de initiativer, der igangsættes og investeres i, er initiativer, der reelt har en effekt for væksten i turismesektoren. Derfor er det foreløbigt den overordnede danske holdning, at igangsatte initiativer hovedsageligt skal have en forbedrende effekt på turismeerhvervets rammevilkår. I den forbindelse kan Danmark støtte, at den samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes. Der skal fokuseres på at finde løsninger, der balancerer igangsættelse af midlertidige initiativer på fx efterspørgselssiden, der giver positive økonomiske effekter på kort sigt med strukturelle initiativer, der giver mere langvarige positive effekter ved fx at påvirke produktionen og beskæftigelsessammensætningen. I forhold til meddelelsens første delmål om at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske turistsektor kan Danmark konkret støtte, at indsatsen for at øge faglige kvalifikationer styrkes i EU. I forhold til det tredje delmål om investering i branding af Europa er det dansk holdning, at sådanne investeringer skal have en gavnlig effekt på hele EU og derfor skal være horisontale initiativer, til fordel for turisme-erhvervets rammevilkår som helhed. En øget reklame for den allerede etablerede visiteurope-portal kan støttes sammen med idéen om udveksling af best practices, hvor Danmark fx kan bidrage med God-adgang-initiativet. I forbindelse med fælles brandinginitiativer er det fra dansk side vigtigt at gøre opmærksom på, at der gælder forskellige regler for borgeres indrejse i de enkelte medlemsstater, og at initiativerne skal være af frivillig karakter.
19 19/22 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. 8. Samfundsøkonomiske konsekvenser Meddelelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. 9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Meddelelsen vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for Danmark. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20 20/22 4. Innovativ union bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råd i december 2010 Resumé Det belgiske formandskab ønsker en drøftelse af det europæiske vækstpotentiale inden for forskning og innovation på rådsmødet (konkurrenceevne) den oktober Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om en Innovativ union, som forventes fremsat den 7. oktober Drøftelsen på denne del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de industripolitiske aspekter af den kommende meddelelse. 1. Baggrund og indhold Det belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale inden for forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den oktober Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om Innovativ Union, som forventes fremsat den 7. oktober Fokus på denne del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de industripolitiske aspekter af den kommende meddelelse. Kommissionens meddelelse om en innovativ union følger op på et af de syv flagskibe i EU s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(2010) 2020). Det Europæiske Råd skal ifølge planen drøfte den konkrete udfoldelse af flagskibsinitiativet om en innovativ union på sit møde i december Kommissionens meddelelse om en innovativ union forventes at indeholde en række initiativer, som vil adressere udfordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellem forskning og innovation. Herudover vil meddelelsen indeholde forslag til en såkaldt inovationsindikator, som måler effekten af inovationsindsatsen i medlemslandene. Meddelelsen forventes at indeholde initiativer med henblik på at styrke det grænseoverskridende forskningssamarbejde og sikre den frie bevægelighed af viden og kompetencer i EU. Desuden forventes spørgsmål om virksomhedernes adgang til venturekapital samt andre former for innovationsfremmende investeringer addresseret i meddelelsen. Meddelelsen forventes desuden at indeholde initiativer, som kan gøre det lettere for virksomhederne at beskytte og handle med deres intellektuelle ejendomsrettigheder i EU. Endeligt kan det forventes, at meddelelsen
21 21/22 indeholder initiativer vedrørende etablering af såkaldte innovationspartnerskaber, hvor forskning og innovation på specifikke områder kobles med regulering og standardisering. 2. Europa-Parlamentets holdning Ikke relevant. 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret Ikke relevant. 5. Høring Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst og konkurrenceevne og EUspecialudvalget for forskning. 6. Andre landes holdning EU s fremtidige innovationspolitik blev drøftet på et uformelt rådsmøde mellem forsknings- og industriministrene den 15. juli De emner, som andre lande på dette møde fremhævede som særligt vigtige for øget innovation, var bl.a. adgang til finansiering, barrierer for kommercialisering af viden, herunder patenteringsudgifter, reduktion i administrative byrder, tiltrækning af kompetente medarbejdere, fragmentering af markederne og stabiliteten på de finansielle markeder. Der var bred enighed blandt medlemslandene om behovet for iværksættelse af specifikke initiativer til at løse udfordringerne inden for disse områder. 7. Foreløbig dansk holdning Regeringen støtter generelt, at der fremlægges en europæisk strategi for en stærkere kobling mellem forskning og innovation med henblik på at styrke væksten i Europa. Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som kan give virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, der gør det lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af innovationspartnerskaber med henblik på at fremme innovationen inden for specifikke områder.
22 22/22 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser. 10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Drøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervslivet. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for
Læs mereEuropaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige
Læs mereKommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereKOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om
Læs mereNotat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3074 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3074 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlet samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 9.-10. marts 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereMeddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs merePatentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige
DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs mere2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0667 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0667 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. februar 2016 Click here to enter text. Click here to enter text. Ændring af EMSA-forordningen,
Læs mereResumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs mereForslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig.
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 275 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 28. august 2008 /Ro-E&S Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790
Læs mereEuropaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 3057 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3057 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlet samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2010 Indholdsfortegnelse:
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Lovafdelingen G R U N D N O T A T Dato: 11. marts 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-748/21-0375 Dok.: MHE40590 Vedrørende forslag til
Læs mereEuropaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2005 2652 - RIA Bilag 4 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 4. april 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Notat SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 Dagsordenspunkt 17 Migrationskrisen - Status over situationen
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereFinansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt
Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 154 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereEuropaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. november 2007 Meddelelser fra Kommissionen: En integreret EU-havpolitik, KOM(2007) 575 endelig,
Læs mereDansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:
Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til
Læs mereKommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen
Læs mereQ&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol
April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006
Læs mereEuropaudvalget 2004 2627 - beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2004 2627 - beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. november 2004 Med henblik
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 12 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 11. februar 2005 /EBR/PVS Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der
Læs mereEuropaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt 22. februar 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Dagsordenspunkt 4a: Bekæmpelse af momssvig Resumé Formandskabet ventes
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.3.2014 COM(2014) 121 final 2014/0065 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om afslutning af den delvise
Læs mereSAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
Læs mereMeddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsministeriet
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European
Læs merelønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,
Læs mereGrundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
Læs mereAdministrativ omprøvning. Er patentet holdbart?
Administrativ omprøvning Er patentet holdbart? 1 Siden 1993 har det i Danmark været muligt at få omprøvet et patent administrativt. Dvs. få Patent- og Varemærkestyrelsen til at undersøge, om patentet er
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006 Spørgsmål: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den
Læs mere1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.
22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet
Læs mereEuropa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer
Læs mere.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat
Læs mereSupplerende Grund- og Nærhedsnotat om
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 2 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 6. oktober 2010 6. oktober 2010 J.nr. 2010-221-0032 Supplerende
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til
Læs mereSkatteministeriet SKAT
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 23 Offentligt Skatteministeriet SKAT 30. november 2007 J. nr. 07-172251 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til ændringer af Rådets forordning
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereEuropaudvalget (1. samling) EUU Alm.del Bilag 57 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 57 Offentligt Punkt 1. Rådsmøde nr. 3035 (konkurrenceevne indre markedsdelen) 11. 12. oktober 2010 Dagsordenspunkterne 1-4 og 6 hører under Økonomi-
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering
Læs mereSKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011
Læs mereFaktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information
Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 20. maj 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 22. november 2004 Til underretning for Folketingets
Læs mereUDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:
Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt./ 2. afd., 1. kt. J.nr.: 2296 Den 31. januar 2007 MMO/LOUJ/EMFJ FVM 412
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05/10/06 ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat
Læs mereEuropaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den 26. maj 2008 Samlenotat for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)
Læs mereRevideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3475 - økofin Bilag 2 Offentligt 10. juni 2016 Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereRevision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring. Høringsoplæg
Revision af Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring Høringsoplæg 1. Indledning I nogle medlemsstater findes der officielle eksportkreditinstitutter, der yder dækning af kortfristede
Læs mere