Udenrigsministeriet. Dansk eksport Status og udviklingstendenser og de 50 vigtigste eksportmarkeder

Transkript

1 Udenrigsministeriet Dansk eksport 2007 Status og udviklingstendenser og de 50 vigtigste eksportmarkeder Juni 2008

2 2

3 Forord Dansk eksport havde kun et moderat godt år i Den samlede vækst blev 3,9 pct. i løbende priser 1, hvilket var betydelig lavere end i 2006, hvor eksporten steg med 11,8 pct. eller 2005, hvor stigningen var 14,5 pct. Den relativt svage eksportudvikling skyldes dels de to foregående års meget høje vækst, dels en kraftigt stigende indenlandsk efterspørgsel og en aftagende vækst til en række EUmarkeder. Hertil kom et mindsket provenu fra energieksporten og en lavere vækst fra indtjeningen fra søtransport. Den aftagende vækst i eksporten begyndte i foråret 2006 og fortsatte frem til efteråret 2007, hvor en stabilisering satte ind med tendens til svagt stigende vækst i industrieksporten. De betydelige deprecieringer af dollar, pund og den kinesiske yuan renminbi overfor euro og dermed danske kroner i 2007 har formentlig ramt dansk eksport, men billedet er blandet. Således oplevede industrieksporten en meget kraftig vækst til Kina på 40 pct., og en fortsat god vækst til USA, mens eksporten til Storbritannien faldt markant med hele 7 pct. i Eksporten til de nordiske lande og Tyskland samt en række vækstmarkeder trak væksten i den anden retning. Samlet set orienterer dansk eksport sig i stigende grad mod verdens vækstmarkeder i Østeuropa og Asien i takt med at den økonomiske vækst bevæger sig væk fra Vesteuropa og USA mod Østeuropa og Asien. Danmarks styrkepositioner er bredt funderet i dansk erhvervsliv. Det gælder for eksempel inden for medicinalindustrien, fødevareindustrien, søfart, møbler og tekstiler samt maskinindustrien, herunder vindmøller. Rapporten gennemgår hovedtendenserne i dansk eksport i Rapporten indeholder desuden en oversigt over Danmarks 50 vigtigste eksportmarkeder. Jacob Warburg Cheføkonom i Danmarks Eksportråd Juni Nationalregnskabet, Betalingsbalancestatistikken. 3

4 INDHOLD 1. RESUMÉ HOVEDTRÆK AF DANSK EKSPORT I UDVIKLINGEN I DANSK VAREEKSPORT EKSPORTEN FORDELT PÅ REGIONER OG LANDE VESTEUROPA ØSTEUROPA CIS-LANDENE NORDAMERIKA LATINAMERIKA ASIEN OG AUSTRALIEN MELLEMØSTEN OG NORDAFRIKA AFRIKA SYD FOR SAHARA DANSK EKSPORT I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING TABERE OG VINDERE I DANSK EKSPORT FORDELT PÅ PRODUKTOMRÅDER DANSK VAREEKSPORT DANSK TJENESTEEKSPORT OVERSIGTER ANVENDTE DEFINITIONER AF REGIONER LANDEBILAG

5 Tabeloversigt Tabel 1. Dansk eksport af varer og tjenester, mia.kr. og pct. Årets priser Tabel 2. Udviklling i dansk vareeksport til regioner, ekskl. energi. Indeks. 1998= Tabel 3. Dansk vareeksport til de største vesteuropæiske markeder, inkl. og ekskl. energi Tabel 4. Vareeksport til de 10 CEEC lande og til hele Østeuropa, ekskl. energi Tabel 5. Dansk vareeksport til de største CIS-lande, ekskl. energi Tabel 6. Dansk vareeksport til Nordamerika, inkl. og ekskl. energi Tabel 7. Dansk vareeksport til Latinamerika, ekskl. energi Tabel 8. Dansk vareeksport til Asien og Australien samt de største markeder i regionen Tabel 9. Dansk vareeksport til Nordafrika Mellemøsten, ex. Energi. Mill.kr Tabel 10. Dansk vareeksport til Afrika syd for Sahara Tabel 11. Danske andele af udvalgte OECD-landes vareimport, Tabel 12. Tabere og vindere i Tabel 13. Rå mineralolier og produkter deraf, mill. kr Tabel 14. Medicinske og farmaceutiske produkter Tabel 15. Maskiner og -tilbehør til industrien Tabel 16. Kød og kødvarer Tabel 17. Diverse forarbejdede varer, Tabel 18. Kraftmaskiner og motorer Tabel 19. Specialmaskiner til forskellige industrier Tabel 20. Beklædningsgenstande og -tilbehør Tabel 21. Elektriske maskiner og apparater ; tilbehør Tabel 22. Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Tabel 23. Tjenesteeksport fordelt på kategorier, 2007, mill. kr. og pct Tabel 24. Tjenesteeksport fordelt på lande, 2007, mill. kr. og pct Tabel 25. Tjenesteeksport fordelt på lande og indkomstarter, Mill.kr. og pct Figuroversigt Figur 1. Sammensætning af årsstigningstakten i vareeksporten Figur 2. Mængde og pris for energieksporten Figur 3. Årsstigningstakt: EU-lande... 9 Figur 4. Ikke EU-lande... 9 Figur 5. Årsstigningstakt: USA Figur 6. Årsstigningstakt: Norge Figur 7. Årsstigningstakt: Ikke EU Figur 8. Årsstigningstakt Storbritannien, Tyskland og Sverige Figur 9. Fordeling af dansk vareeksport på verdensdele Pct Figur 10. Udvikling i eksport til Rusland. (Indeks 2000=100) Figur 11. Udvikling i vareeksport til Brasilien. Indeks 2000= Figur 12. Udvikling i eksport til Kina. Indeks 2000= Figur 13. Udvikling i eksport til Indien. Indeks 2000= Figur 14. Vareeksport til Nordafrika og Mellemøsten, Mill.kr Figur 15. Vareeksporten. Årlig vækst. Løbende priser i euro. Pct Figur 16. Eksport af varer og tjenester. Årlig realvækst i euro. Pct Figur 17. Danske importmarkedsandele i OECD Figur 18. Dansk importmarkedsandel i udvalgte lande. Pct Figur 19. Danske importmarkedsandele i BRIK

6 1. Resumé Den danske eksport steg i ,9 pct. i forhold til Det er en moderat vækst i forhold til væksten i 2006 på 11,8 pct. og i 2005 på 14,5 pct. Vareeksporten steg i 2007 med 2,3 pct., eller 4,2 pct. hvis man ser bort fra energivarer 2, mens eksporten af tjenester steg 7,3 pct. 3 Udviklingen i den danske eksport i 2007 peger sammen med de seneste års udvikling på en bevægelse væk fra de traditionelle vesteuropæiske markeder og i højere grad mod Østeuropa og Rusland samt vækstmarkederne i Latinamerika og Asien. Set i forhold til 2006 var de mest markante ændringer i eksporten i 2007: - Værdien af energieksporten faldt i 2007 med 12,7 pct., primært som følge af lavere afregningspriser, og trak den samlede vækst markant ned. Vækstbidraget fra landbrugsvarer var faldende, mens væksten i industrieksporten var lavere end i 2006, men dog nogenlunde konstant på ca. 5 pct. igennem Som i tidligere år var væksten i tjenesteeksporten en del højere end i vareeksporten og trak den samlede eksportvækst op. - Væksten til EU-landene faldt fra et topniveau i foråret 2006 på 15 pct. og nåede et lavpunkt i august 2007 med en vækst på 0 pct., hvorefter en stigning satte ind. Modsat fortsatte væksten til lande uden for EU med meget høje stigningsrater på omkring 8-10 pct. gennem hele 2007, når der ses bort fra energieksporten. - Særlig kan fremhæves vareeksporten til Kina, som steg 40 pct. i Det var en markant højere vækst end i de foregående år og højere end de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Dermed har dansk eksport vundet terræn på det kinesiske marked, hvor danske virksomheder tidligere har klaret sig relativt dårligere end sine europæiske konkurrenter. - Derimod faldt dansk vareeksport til Storbritannien, det tredjestørste danske eksportmarked, markant med 7 pct. i forhold til Omkring halvdelen af faldet kan henføres til bortfald af transithandel med netkort til mobiltelefoner uden realøkonomisk betydning, men også en række andre industrivarer oplevede lavere afsætning. Også eksporten til USA faldt, men her skyldtes tilbagegangen udelukkende en mindre energieksport. Ses der bort fra energien steg vareeksporten til USA i 2007 med 4,6 pct. i Dansk eksport genvandt til dels fodfæstet i Mellemøsten og Nordafrika og nåede et niveau, der samlet set var højere end i 2005, før forbrugerboykotten satte ind. I forhold til andre lande, Danmark normalt sammenlignes med, har dansk eksport til regionen dog igennem en årrække været begrænset og fylder stadig mindre i den samlede danske eksport. 2 Udenrigshandelsstatistikken 3 Nationalregnskabet, Betalingsbalancestatistikken 6

7 2. Hovedtræk af dansk eksport i Dansk eksport steg kun moderat i De væsentligste årsager til den relativt svage eksportudvikling i 2007 var en lavere værdi af energieksporten og en lavere vækst i søfartsindtjeningen, begge forhold, som er knyttet til den faldende dollarkurs. Endvidere faldt eksporten til Storbritannien betydeligt. I det følgende gennemgås udviklingen i Hvor ikke andet er anført stammer data fra et udtræk fra Danmarks Statistik, Statistikbanken i maj Det bemærkes, at tallene erfaringsmæssigt vil undgå historiske korrektioner frem til august I 2007 blev den samlede danske vare- og tjenesteeksport 892 mia. kr., hvilket er en vækst på 3,9 pct. i forhold til Det er en vækst markant lavere end væksten i 2006, jf. tabel 1. Tabel 1. Dansk eksport af varer og tjenester, mia.kr. og pct. Årets priser Eksport af varer Årlig vækst 3,7% 3,9% -2,7% 4,8% 11,3% 8,5% 2,0% Eksport af tjenester Årlig vækst 6,8% 0,4% -0,6% 4,4% 21,1% 17,9% 7,3% Eksport af varer og tjenester Årlig vækst 4,7% 2,8% -2,0% 4,7% 14,5% 11,8% 3,9% Kilde: Nationalregnskabet, Betalingsbalancestatistikken Væksten i vareeksporten blev i ,0 pct. Det er et stort fald i forhold til væksten i 2006 på 8,5 pct. og i 2005 på 11,3 pct. En stor del af faldet skyldes energivarerne råolie, gas, elektricitet og kul. Ses der bort fra disse er der stadig tale om en faldende vækst, men knap så udpræget. Væksten i vareeksporten faldt fra 6,9 pct. i 2006 til 4,2 pct. i For tjenesteeksporten gælder det tilsvarende, at væksten i 2007 var betydelig lavere end i Omkring halvdelen af tjenesteeksporten består af indtægter ved søtransport af gods, hvor væksten er faldet fra knap 24 pct. i 2006 til knap 9 pct. i Ses der bort fra denne store kategori er væksten i tjenesteeksporten faldet fra 16,7 pct. i 2006 til 6,2 pct. i 2007, hvilket primært skyldes et stop for væksten i andre forretningstjenester, men i øvrigt generelt lavere vækst på en række andre områder. Samlet set var 2007 således kun et moderat godt år for dansk eksport. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af eksportens udvikling igennem 2007, dens regionale fordeling på aftagerlande og dens sammensætning på produktområder. Endvidere sammenholdes den danske eksportpræstation med udvalgte andre landes eksport og de aftagerlande identificeres, hvor dansk vareeksport fik den største vækst eller led de største tab. Endelig indeholder rapporten et omfattende bilag, hvor vareeksporten til Danmarks 50 største aftagerlande er beskrevet. 4 Udenrigshandelsstatistikken 7

8 2007M M M M M M M M M M M M12 3. Udviklingen i dansk vareeksport Væksten i dansk vareeksport toppede i marts 2006 med en årsstigningstakt på 14,3 pct. og var faldende frem til august Fra august 2007 og frem til årsskiftet har årsstigningstakten i vareeksporten været nogenlunde flad omkring 2-3 pct., jf. figur 1. Figur 1. Sammensætning af årsstigningstakten i vareeksporten. 16,0% 14,0% 12,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% -2,0% -4,0% Figur Vækst 2. Mængde i mængde-og prisindex for energieksporten. energieksprten i 2007, for pct Samlet vækst Enhedsværdiindeks Kvantumindeks Faldet i stigningstakten skyldes primært energivarerne. Indtil maj 2007 fik dansk vareeksport et positivt vækstbidrag fra energi og råstoffer, men herefter har stigningstakten været negativ og trukket den samlede vækst ned. Faldet skyldes både mindre mængder og lavere afregningspriser på energi. Enhedsværdiindekset lå således mellem 10 og 20 pct. lavere i de første 8 måneder af 2007 end i den tilsvarende periode i Samtidig var de eksporterede mængder i de fleste måneder lavere end året før. Den store mængdemæssige stigning i september 2009 skyldes, at der i samme måned året før havde været produktionsudfald på nogle af platformene i Nordsøen. Først hen mod slutningen af året slog de kraftige prisstigninger på energi igennem på den danske energieksport, men altså ikke tilstrækkeligt til at undgå, at året som helhed førte til et samlet fald i energieksporten på 12,7 pct. 5 Udenrigshandelsstatistikken. Til detaljerede kommentater på varehandelen anvendes Udenrigshandelsstatistikken, som er mere detaljeret end Betalingsbalancestatistikken. Der bemærkes, at der er mindre uoverensstemmelser mellem de to statistikker. 8

9 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Ligeledes har stigningstakten igennem 2007 for landbrugsvarerne været faldende, men dog positiv. ne, som udgør langt den største del af dansk vareeksport, har også i hele 2-årsperioden givet store positive bidrag til væksten, men frem til juni 2007 har bidraget været faldende. I den sidste del af 2007 har der dog været en tendens til, at industrivarerne har givet et stigende vækstbidrag til vareeksporten. 4. Eksporten fordelt på regioner og lande. Ses der på stigningstakten fordelt på regioner og lande tegner der sig meget forskellige billeder. Mens årsvæksten til EU-landene faldt til 0 pct. i august 2007, for herefter at øges som følge af fornyet luft til industrieksporten, så er det vanskeligt at se nogen afdæmpning i væksten til landene uden for EU, når der ses bort fra den lavere værdi af energi- og råvarer. Faktisk har årsvæksten til landene uden for EU været stigende siden september 2006, når der ses bort fra energi- og råvarer, og det er først og fremmest industrieksporten, som har trukket væksten, jf. figurerne 3 og 4. Figur 3. Årsstigningstakt: EU-lande 16,0% 14,0% 12,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% -2,0% -4,0% Figur 4. Ikke EU-lande 14,0% 12,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% -2,0% -4,0% -6,0% De to største eksportmarkeder for Danmark udenfor EU er USA og Norge. Industrieksporten til begge lande har været voksende igennem hele Men mens vækstraten har været faldende til USA, så har væksten i industrieksporten til Norge været stigende siden februar 2007, jf. figur 5 og 6. 9

10 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Figur 5. Årsstigningstakt: USA 35,0% Figur 6. Årsstigningstakt: Norge ,0% 2 15,0% 1 5,0% -5,0% -1 15,0% 1 5,0% -5,0% For så vidt angår de øvrige lande uden for EU, herunder Kina og Rusland, tegner der sig et billede som til dels ligner Norge, idet industrieksporten har været stigende siden slutningen af 2006 og i hvert fald frem til august 2007, jf. figur 7. Figur 7. Årsstigningstakt: Ikke EU og ex. USA og Norge 12,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% -2,0% -4,0% -6,0% For så vidt angår landene uden for EU, var status ved udgangen af 2007 derfor en positiv, men aftagende vækst i industrieksporten, bortset fra til Norge, hvor væksten fortsat øges. Kraftigst faldt væksten til USA, mens styrken i den faldende tendens for de øvrige markeder udenfor EU begyndte senere på året og derfor er vanskeligere at aflæse. Udviklingen i øvrigt på de store markeder i Europa i 2007 har været meget forskellig. Mens industrieksporten klarede sig fornuftigt på det svenske og tyske marked, så udviklede industrieksporten til Storbritannien, som er Danmarks 3. største eksportmarked, sig stærkt negativt. 10

11 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M12 Figur 8. Årsstigningstakt Storbritannien, Tyskland og Sverige. 25,0% 12,0% 25,0% 2 15,0% 1 5,0% -5,0% -1-15,0% 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% -2,0% 2 15,0% 1 5,0% -5,0% For Storbritanniens vedkommende begyndte væksten i industrieksporten at aftage allerede i april 2006, og fra december 2006 blev væksten negativ. Det negative bidrag fra industrieksporten toppede i juni 2007 med et fald i årsstigningstakten i industrieksporten på 11,4 pct., og fortsatte igennem hele 2007, så det samlede fald i industrieksporten til Storbritannien i 2007 endte på -9,9 pct. Den samlede vareeksport til Storbritannien faldt i 2007 med 7,0 pct. i forhold til Forskellene i eksportvækst mellem lande og mellem regioner medfører på sigt en ændret regional fordelingen af dansk eksport. Langtidstendensen er, at Vesteuropa fylder mindre i dansk vareeksport, mens Østeuropa og de asiatiske lande fylder mere, jf. figur 9. 11

12 Figur 9. Fordeling af dansk vareeksport på verdensdele Pct. Vesteuropa Østeuropa CIS Nordamerika Latinamerika 8 78,0% 76,0% 74,0% 72,0% 7 68,0% 66,0% 64,0% 62,0% 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% Greater China ASEAN Sydasien 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% Mellemøsten og Nordafrika 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% SSA Afrika Note: Se bilag 1 for definition af regioner I 2007 er Vesteuropas andel af dansk vareeksport (eksklusiv energi) faldet til at udgøre 68,8 pct., hvilket er det laveste niveau nogensinde. Til gengæld er Østeuropas andel steget til at udgøre 6,9 pct., hvilket er det højeste nogensinde. Set under et har Vest- og Østeuropas andel af dansk vareeksport været nogenlunde konstant på omkring pct. siden Eksporten til CIS-landene, primært Rusland, har vist noget større udsving - fra et lavpunkt i 1999 på 1 pct. til i 2007 at udgøre 2,5 pct., hvilket er det højeste nogensinde og mere end det hidtidige højdepunkt i 1997 på 2,2 pct. 12

13 Eksporten til Amerika nåede et topniveau i 2001, hvor den udgjorde 9,1 pct. af den samlede danske vareeksport, eksklusiv energi. Eksporten til Nordamerika var voksende, særligt i perioden 1995 til 2001, hvor den nåede et niveau på 7,8 pct. af den samlede vareeksport. Herefter faldt andelen til 6,7 pct. i 2004, og er efterfølgende steget til et niveau på 7,4 pct. i Eksporten til Latinamerika var jævnt stigende i perioden , hvor den nåede et niveau på 1,5 pct., men er herefter faldet tilbage til omkring 1 pct. i 2007, hvilket svarer til niveauet i slutningen af 1980 erne. Asiens andel af dansk vareeksport har været støt stigende siden Det skyldes helt overvejende den stigende eksport til Greater China, dvs. Kina, Taiwan og Hongkong, hvor andelen er steget fra 1,4 pct. til 3,1 pct. i perioden 1988 til ASEAN s andel toppede i 1996, hvor den nåede 1,7 pct., men er siden faldet tilbage næsten til udgangspunktet på 1,2 pct. Sydasiens andel har haft betydelige udsving og har ligget ustabilt mellem 0,4 og 1,0 pct. Mellemøsten og Afrikas andel af dansk eksport er samlet set faldet fra ca. 3 pct. til 2,5 pct. i Mellemøstens og Nordafrikas andel nåede et toppunkt i 2002 på 2,5 pct. og er siden da faldet tilbage til et niveau på 2,1 pct. med et lavpunkt i 2006 på 1,8 pct. Landene i Afrika syd for Sahara har generelt aftaget en meget begrænset andel af dansk eksport, men andelen har været relativt jævnt stigende fra 1988 på 0,2 pct. til 2007 på 0,4 pct. Selvom den danske eksport til Østeuropa og en række vækstmarkeder uden for Europa har været kraftigt stigende i de seneste 20 år, domineres den danske eksport stadig af salget til de traditionelle vesteuropæiske eksportmarkeder. Eksporten til Nordamerika er ved at blive overhalet af Østeuropa, som aftager en stadigt stigende del af dansk eksport. Tabel 2. Udviklling i dansk vareeksport til regioner, ekskl. energi. Indeks. 1998=100 Indeks 2007 Andel 2007 Vækst Nordamerika 302 7,4% 10,7% Latin Amerika 349 1,3% 22,0% Vesteuropa ,0% 10,3% Østeuropa ,9% 38,8% CIS* 926 2,5% 40,1% Asien & Australien 277 8,6% 5,1% Greater China 600 3,1% 29,5% ASEAN 279 1,2% 6,3% Sydasien 359 0,5% -31,8% Mellemøsten og Nordafrika 205 2,2% 6,5% SSA Afrika 506 0,4% 15,0% Samlet % 11,1% * Indeks 1992=100 Note: Se bilag 1 for definition af regioner Også eksporten til CIS-landene (Rusland, Ukraine og Kasakhstan) er vokset kraftigt i de seneste 20 år og særligt siden Den beskedne stigning i eksporten til Asien og Australien siden 1988 dækker over en kraftig vækst til Greater China (Kina, Hongkong og Taiwan) og en relativt lav vækst i eksporten til Sydasien, særligt i de seneste tre år er denne tendens udtalt. 13

14 4.1 Vesteuropa På trods af at den danske vareeksport, der afsættes på de vesteuropæiske markeder har været faldende, har eksporten målt i kroner og ører været stigende, og de traditionelle vesteuropæiske eksportmarkeder aftager stadig en overvejende del af dansk vareeksport. Den samlede danske vareeksport til de vesteuropæiske lande udgjorde i mia. kr., en stigning på godt 1 pct. sammenlignet med Ser man bort fra eksporten af energivarer, var stigningen 3,2 pct. Tyskland, der aftager knap 17 pct. af den danske vareeksport, er fortsat det største danske eksportmarked. Eksporten til det tyske marked, ekskl. energi, udgjorde i ,3 mia. kr. og voksede med 3,3 pct. i forhold til Det er særligt eksporten af medicinalvarer samt maskiner og tilbehør til industrien, der har æren for eksportstigningen. Tabel 3. Dansk vareeksport til de største vesteuropæiske markeder, inkl. og ekskl. energi Volumen mill. kr. Vækst mill. kr. Vækst pct. Tyskland ,1% ex. energi ,3% Sverige ,6% ex. energi ,0% Storbritannien ,0% ex. energi ,1% Norge ,5% ex. energi ,4% Frankrig ,2% ex. energi ,4% Vesteuropa ,2% ex. energi ,2% Den største stigning i dansk vareeksport blandt de vesteuropæiske markeder var til Norge, hvor eksporten, ekskl. energi, i 2007 steg med 14,4 pct. og nåede op på 31,7 mia. kr. Væksten er bredt funderet, men kan især tilskrives en højere eksport af diverse forarbejdede varer, forskellige typer maskiner, møbler samt køretøjer. Også vareeksporten til Sverige voksede pænt med 6,0 pct. i 2007, mens eksporten til Frankrig kun præsterede en vækst på 0,4 pct. Værst så det dog ud med eksporten til Storbritannien, hvor den danske vareeksport faldt med 7,1 pct. i forhold til 2006-niveauet. Halvdelen af faldet skyldes dog bortfald af transithandel med netkort til mobiltelefoner uden realøkonomisk betydning. Hertil kom imidlertid også faldende afsætning af en række andre industrivarer, bl.a. lægemidler og maskiner, som skuffede. 14

15 4.2 Østeuropa I 2007 nåede den samlede danske vareeksport til Østeuropa, ekskl. energi, op på 34,5 mia. kr. en stigning på 15,5 pct. i forhold til Den langt overvejende del af den danske eksport til Østeuropa går til de central- og østeuropæiske EU-lande. Med undtagelse af en negativ vækst i den danske eksport til Slovenien og en meget beskeden vækst i eksporten til Bulgarien, har den danske vareeksport oplevet god fremgang i Østeuropa i Blandt de østeuropæiske lande er det afgjort vigtigste danske eksportmarked Tabel 4. Vareeksport til de 10 CEEC lande og til hele Østeuropa, ekskl. energi. Volumen mill. kr. Vækst mill. kr. Vækst pct. Polen ,2% Den Tjekkiske Republik ,9% Litauen ,3% Ungarn ,1% Letland ,2% Estland ,6% Rumænien ,3% Slovakiet ,4% Bulgarien ,3% Slovenien ,5% Østeuropa ,5% Polen, hvor vareeksporten i 2007 udgjorde 12,5 mia. kr. en stigning på 18,2 pct. i forhold til Det er især eksporten af jern og stål, kød og korn, der har oplevet stor fremgang på det polske marked i Relativt set præsterede dansk eksport den største stigning i Letland, hvor vareeksporten steg med 32,2 pct., hvilket dog formentlig til dels dækker over transithandel med bl.a. mobiltelefoner og køretøjer, der har oplevet stor fremgang på det litauiske marked. Også i de to øvrige baltiske lande, Estland og Litauen, var der pæne stigninger i dansk vareeksport på henholdsvis 10,6 pct. og 11,3 pct. Til Estland var det særligt eksporten af jern og stål samt træ og kork, der steg markant. I de to nyeste medlemmer af EU, klarede dansk eksport i 2007 sig en del bedre i Rumænien end i Bulgarien. Den danske vareeksport til Rumænien steg således med 25,3 pct. i Denne vækst er dog noget lavere end i både 2005 og Til disse to lande er det især eksporten af kød, der oplever fremgang. 4.3 CIS-landene Selvom CIS-landenes (kun Rusland, Ukraine og Kasakhstan er medtaget i denne opgørelse) andel af dansk eksport er større end nogensinde før, aftager de stadig en begrænset andel af dansk eksport mindre end 3 pct. Ser man bort fra energivarer, udgjorde eksporten til disse tre lande i ,6 mia. kr. en stigning på 8,6 pct. i forhold til

16 Tabel 5. Dansk vareeksport til de største CISlande, ekskl. energi. Volumen mill. kr. Vækst mill. kr. Vækst pct. Rusland ,1% Ukraine ,9% Kasakhstan ,3% CIS ,6% Kilde: Danmarks Statistik Den danske eksport til CIS-landene domineres af Rusland, hvor den danske vareeksport i 2007 udgjorde 10,5 mia. kr. Væksten i eksporten til Rusland på 8,1 pct. er noget lavere end de seneste års vækst på henholdsvis 23 pct. og 32 pct. Det samme gælder vareeksporten til Ukraine, hvor vækstraterne også var noget højere i 2005 og 2006 henholdsvis 18 pct. og 13 pct. Selvom den danske vareeksport til Rusland i 2007 var 2½ gange større end i 2000, klarer Danmark sig relativt dårligt på Figur 10. Udvikling i eksport til Rusland. det russiske marked sammenlignet med en række af de europæ- (Indeks 2000=100) iske lande, vi normalt sammenligner os med. For eksempel er både Sveriges og Tysklands eksport til Rusland mere end firedoblet siden 2000, og Storbritanniens og Nederlandenes eksport til Rusland var i 2007 mere end 3½ gange større end i Det er de to største varegrupper i eksporten til Rusland kød og kødvarer samt medicinalvarer, der har skuffet i På den anden side er eksporten af forskellige typer maskiner vokset kraftigt. I Ukraine kan eksportvæksten hovedsageligt tilskrives en højere eksport af specialmaskiner, diverse næringsmidler samt medicinalvarer. 4.4 Nordamerika Ser man bort fra energivarer, er eksporten til Nordamerika steget med 3,4 pct. i Denne vækst dækker over et relativt kraftigt fald på 7,9 pct. i eksporten til Canada og en stigning i eksporten til USA på 4,6 pct. Hvis man derimod inkluderer energivarer, vendes billedet om. Den samlede vareeksport til USA, inkl. energivarer, er faldet 1,7 pct. i 2007, mens den samlede eksport til Canada kun er faldet med 0,8 pct. Samlet udgjorde eksporten, ekskl. energi, til Nordamerika knap 37 mia. kr. i

17 Tabel 6. Dansk vareeksport til Nordamerika, inkl. og ekskl. energi. Volumen mill. kr. Vækst mill. kr Vækst pct. USA ,7% ex. energi ,6% Canada ,8% ex. energi ,9% Nordamerika ,6% ex. energi ,4% Den overvejende del af stigningen i vareeksporten til USA kan tilskrives varegruppen kraftmaskiner og motorer, som hovedsageligt består af vindmøller. Eksporten i denne varegruppe er steget med godt 1,1 mia. kr. svarende til 18,6 pct. Også eksporten af andre typer maskiner har oplevet god fremgang på det amerikanske marked i Derimod er eksporten af møbler og andre forarbejdede varer faldet. Modsat USA er eksporten af vindmøller til Canada faldet i 2007 og er den varegruppe, der har oplevet det største relative fald på det canadiske marked i Men den største absolutte tilbagegang i dansk vareeksport til Canada er inden for kategorien medicinalvarer, hvor eksporten er faldet med 170 mill. kr. sammenlignet med Latinamerika Den danske vareeksport til Latinamerika voksede i 2007 med 5,3 pct. og nåede op på 6,2 mia. kr. Kun eksporten til regionerne Østeuropa og til Mellemøsten oplevede større fremgang i 2007, hvoraf den høje vækst i Mellemøsten i stor udstrækning kan tilskrives den ekstraordinært lave eksport i 2006 grundet tegningesagen. Tabel 7. Dansk vareeksport til Latinamerika, ekskl. energi. Volumen mill. kr. Vækst mill. kr. Vækst pct. Brasilien ,9% Mexico ,1% Argentina ,3% Chile ,7% Latinamerika ,3% Dog faldt vareeksporten til det største danske eksportmarked i Latinamerika, Brasilien, med 6,9 pct. når man ser bort fra energivarer. Det store fald skyldes dog næsten hovedsageligt en lavere eksport inden for kategorien andre transportmidler, dvs. skibe, hvor den danske eksport i 2006 var ekstraordinært høj. Men ser man på udviklingen i den danske eksport til Brasilien siden 2000, er den knap nok steget, og sammenligner man den danske eksport til Brasilien med udviklingen i en række øvrige europæiske landes eksport siden 2000, ligger Danmark under både Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Sverige relativt til niveauet i Figur 11. Udvikling i vareeksport til Brasilien. Indeks 2000=100 17

18 Til gengæld er vareeksporten til Mexico, som er det næststørste danske eksportmarked i Latinamerika, steget med 10 pct. i Det er særligt eksporten af forskellige typer maskiner samt diverse forarbejdede varer, der vokset pænt i Den største relative stigning i dansk eksport til Latinamerika skal findes i Chile, hvor vareeksporten i 2007 steg 16,7 pct. svarende til 100 mill. kr. Særligt eksporten af diverse maskiner, herunder vindmøller, samt medicinalvarer er steget pænt i Asien og Australien Den danske vareeksport til Asien og Australien voksede med 0,6 pct. i 2007, hvis man ser bort fra energivarer. Det er en yderst beskeden vækst både i forhold til væksten i 2006 på 4,5 pct. og i forhold til de generelt gunstige efterspørgselsforhold i regionen. eksporterer Danmark for 43 mia. kr. til Asien og Australien. Den beskedne eksportvækst til regionen dækker over store forskelle mellem forskellige områder og ikke mindst mellem lande. Vareeksporten til Australien og New Zealand faldt 4,6 pct. i Det er især en noget lavere eksport til New Zealand, hvor vindmølleeksporten var ekstraordinært høj i 2006, der er skyld i faldet. Tabel 8. Dansk vareeksport til Asien og Australien samt de største markeder i regionen Volumen mill. kr. Vareeksporten til Hongkong, Kina og Taiwan (Greater China) steg 1,8 pct. i Eksporten faldt til både Hongkong og Taiwan, mens Kina er en særlig succeshistorie i den danske eksport til Asien. Vareeksporten til Kina præsterede i 2007 en imponerende vækst på 40 pct., som især kan tilskrives en stigning i eksporten af medicinalvarer, vindmøller og forskellige typer maskiner. Det store fald i eksporten til Hongkong skyldes hovedsageligt en lavere eksport af skind. Vækst mill. kr. Vækst pct. Australien ,3% Australien og New Zealand ,6% Hongkong ,3% Kina ,7% Taiwan ,0% Greater China ,8% Malaysia ,6% Singapore ,0% ex. energi ,5% Thailand ,3% ex. energi ,3% Vietnam ,1% ASEAN ,7% ex. energi ,2% Indien ,2% Pakistan ,4% Sydasien ,1% Japan ,6% Sydkorea ,2% Asien og Australien ,8% ex. energi ,6% Sammenligner man den danske eksport til Kina med nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med, er den danske eksportpræstation knap så imponerende. Indtil 2007 voksede den danske eksport til Kina noget mindre end både Nederlandenes og Tysklands eksport, men med den høje vækst i eksporten i 2007 har den danske eksport til Kina vundet terræn i forhold til de øvrige lande. 18

19 Figur 12. Udvikling i eksport til Kina. Indeks 2000=100 Ser man bort fra energivarer, voksede den danske eksport til ASEAN-landene med 8,2 pct. i Eksporten af energivarer til disse lande er faldet markant, hvilket trækker ned i den samlede eksport, som faldt med 2,7 pct. Det er særligt i eksporten til Singapore, at den noget lavere energieksport i 2007 slår ud i et fald i den samlede eksport. Men ser man bort fra energivarer, steg vareeksporten til Singapore pænt med 12,5 pct. Det er især eksporten af forskellige typer maskiner, der har oplevet god fremgang. Derimod faldt eksporten til Thailand relativt kraftigt med 11,3 pct. 19,3 pct. hvis man tæller energivarerne med. Figur 13. Udvikling i eksport til Indien. Indeks 2000=100 Derimod er vareeksporten til Sydasien faldet i Eksporten til Pakistan er faldet med 6,4 pct., og eksporten til Indien er steget med beskedne 0,2 pct. Med udgangspunkt i 2000, har den danske eksport til Indien ellers fulgt godt med de øvrige EU-landes eksport. Men i 2006 faldt eksporten betydeligt og i 2007 steg den altså kun med 0,2 pct. en meget lav vækst både i forhold til den høje vækst i landet og i forhold til andre landes eksportpræstation på markedet. Eksporten til Japan, som er det største danske eksportmarked i Asien, skuffede i 2007 med et fald på 5,6 pct. svarende til 620 mill. kr. Faldet kan hovedsageligt tilskrives en lavere eksport af kød til Japan i Derimod steg vareeksporten til Sydkorea med hele 13,2 pct. i 2007 svarende til 444 mill. kr. Eksportstigningen er bredt funderet med vækst inden for blandt andet transportmidler, maskiner og medicinalvarer. 4.7 Mellemøsten og Nordafrika Dansk vareeksport til Mellemøsten og Nordafrika genvandt til dels fodfæstet i 2007 efter et 2006 med svære vilkår for danske varer i regionen. I forbindelse med Tegningesagen blev danske varer fra februar 2006 udsat for forbrugerboykots i mange muslimske lande. I Mellemøsten og Nordafrika var de kraftigste fald i den danske vareeksport til Irak, Iran, Kuwait, Yemen, Saudi Arabien og Libyen. I Saudi Arabien, som er det største danske eksportmarked i regionen, faldt vareeksporten med knap 24 pct. fra 2005 til 2006, og i Iran - det fjerdeestørste danske eksportmarked i regionen faldt den danske vareeksport med 52 pct. i Relativt set faldt den danske vareeksport mest til Libyen, hvor eksporten blev reduceret med godt 78 pct. 19

20 Efter et samlet fald i den danske vareeksport til Mellemøsten og Nordafrika i 2006 på 1,7 mia.kr., steg eksporten i 2007 med 2,3 mia.kr. Hermed eksporterede Danmark varer for ca. 600 mill.kr. mere i 2007 end i 2005 før forbrugerboykotten, svarende til en vækst på ca. 6 pct. over de to år. Hvor stort Danmarks tab på forbrugerboykotten har været, og om det til fulde er overvundet, kan imidlertid ikke siges med sikkerhed. For det første vides ikke, hvor stor den danske eksport til regionen ville have været i fraværet af en Tegningesag. Dette skyldes, at dansk eksport til flere af landene i de seneste år har udviklet sig meget ujævnt, og det er derfor udtryk for en betydelig grad af gætteri at skønne over, hvor stor eksporten ville have været uden en Tegningesag. For det andet vides ikke, i hvilket omfang den udeblevne eksport er helt er bortfaldet eller blot udskudt til et senere tidspunkt. For det tredje vides ikke, i hvilken udstrækning dansk eksport via transit-lande efterfølgende er blevet omdirigeret til de boykottende lande, og endelig for det fjerde vides ikke, i hvilket omfang danske eksportører helt eller delvist har kompenseret nedgangen i regionen med øget afsætning på andre markeder. Det er muligt, men det vides ikke, at boykotten af danske varer afbrød en gunstig udvikling, og at eksporten i 2007 ville have været endnu højere, hvis boykotten ikke havde fundet sted. Desuden dækker det tilsyneladende genvundne terræn over store forskelle mellem lande. I flere af de lande, hvor den danske vareeksport havde den største tilbagegang, har eksporten endnu ikke nået niveauet fra Om dette er eftervirkninger af Tegningesagen eller skyldes almindelig politisk turbulens i området, konkurrenceforhold eller ændrede prioriteter hos de danske eksportører vides imidlertid ikke. Det gælder således for Iran, hvor den danske vareeksport i 2007 steg med kun 40 pct. mod faldet på 52 pct. i 2006 og Kuwait, hvor væksten i 2007 på 25,7 pct. ikke var nok til at bringe dansk eksport op på 2005-niveauet. Figur 14. Vareeksport til Nordafrika og Mellemøsten, Mill.kr Vareeksport til Nordafrika og Mellemøsten, Mill.kr Vækst Boykotten påvirkede især fødevareeksporten. Danmarks samlede fødevareeksport steg 2,4 pct. i 2007 og steg også kraftigt til de mellemøstlige og nordafrikanske lande, uden dog helt endnu at have nået niveauet fra

21 De største absolutte stigninger i den danske vareeksport til Mellemøsten og Nordafrika skal findes i Saudi Arabien, Egypten, Iran og Oman, hvoraf Egypten er det eneste land, hvor dansk vareeksport også oplevede en stigning i Udover fødevarer har eksporten til Mellemøsten og Nordafrika haft særlig fremgang inden for medicinalvarer og maskiner. Den største relative stigning i eksporten til Mellemøsten og Nordafrika var til Libyen, hvor vareeksporten steg med 400 pct., hvilket dog dækker over en stigning fra et meget lavt niveau i 2006, hvor boykotten ramte danske varer hårdt. Eksporten til det næststørste danske eksportmarked i regionen, De Forenede Arabiske Emirater, oplevede - modsat mange af de øvrige lande en stigning i eksporten både i 2006 og Vareeksporten steg i 2007 med 6,8 pct., hvilket hovedsageligt kan tilskrives forskellige typer maskiner, fødevarer samt medicinalvarer. Tabel 9. Dansk vareeksport til Nordafrika Mellemøsten, ex. Energi. Mill.kr. Volumen mill. kr. Vækst mill. kr Vækst pct Algeriet ,3% 9,4% Bahrain ,3% -5,2% De Forenede Arabiske Emirater ,7% 6,8% Egypten ,4% 37,6% Irak ,4% 125,1% Iran ,0% 40,2% Jordan ,8% 26,3% Kuwait ,3% 25,7% Libanon ,8% 18,0% Libyen ,3% 400,1% Marokko ,1% 21,8% Yemen ,8% 41,1% Oman ,8% Qatar ,4% 51,0% Saudi Arabien ,0% 26,7% Syrien ,2% 15,9% Tunesien ,5% 121,5% Mellemøsten og Nordafrika , ,5% 27,6% 4.8 Afrika syd for Sahara Den danske vareeksport til Afrika syd for Sahara er meget beskeden i sammenligning med eksporten til de øvrige regioner. Regionen består af en række lande, som med undtagelse af Sydafrika er kendetegnet af stor fattigdom, meget lav købekraft, og som - på trods af pæne vækstrater i mange lande - er relativt små økonomier. 21

22 Den danske vareeksport til regionen udgjorde i ,2 mia. kr., hvilket er mindre end 0,5 pct. af den samlede danske vareeksport. Tabel 10. Dansk vareeksport til Afrika syd for Sahara Volumen mill. kr. Vækst mill. kr Vækst pct. Sydafrika ,7% Nigeria ,9% Sub-Sahara Afrika ,1% Kilde: Danmarks Statistik Sydafrika er langt det største danske eksportmarked i Afrika syd for Sahara og aftog i pct. af den samlede danske vareeksport til regionen. Sydafrika er samtidig det land, der står for langt den overvejende del af væksten i dansk eksport til det sydlige Afrika. Vareeksporten til Sydafrika, ekskl. energi, voksede i 2007 med 12,7 pct., hvorimod den samlede vareeksport til regionen kun steg med 5,1 pct. Væksten kan hovedsageligt henføres til en højere eksport af maskiner, køretøjer samt medicinalvarer. På det næststørste danske eksportmarked i regionen, Nigeria, er den danske eksport derimod faldet kraftigt, hvilket især skyldes en lavere eksport af mejeriprodukter og visse typer maskiner. 5 Dansk eksport i international sammenligning I sammenligning med et udvalg af Danmarks nabolande, har dansk eksport i 2007 kun præsteret et middelgodt resultat. Ses der på den samlede vare- og tjenesteeksport har Finland, Tyskland og Sverige haft højere realvækst både i 2006 og 2007, og ses der alene på væksten i vareeksporten er det kun Storbritannien, hvor pundet er devalueret markant i forhold til Euroen, som har haft lavere vækst end Danmark i Figur 16. Eksport af varer og tjenester. Årlig realvækst i euro. Pct. Figur 15. Vareeksporten. Årlig vækst. Løbende priser i euro. Pct. 22

23 Den relativt lave vækst i dansk eksport sammenlignet med andre lande kan delvist forklares med, at Danmark i 2005 havde en højere vækst end de øvrige lande, og at den danske økonomi i 2006 og 2007 har kørt tæt på kapacitetsgrænsen. Dansk eksports andel af importen i OECD-området 6 har igennem en årrække været faldende, og dette fald er fortsat i 2007, jf. figur 17. Der er tale om en langtidstendens, som primært skyldes globaliseringen, hvor nye aktører inddrages i verdenshandelen. De gamle aktørers andele må derfor nødvendigvis mindskes, når len udvides som følge af ny handel med de nye aktører. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke sig, at selv om andelen for de gamle aktører mindskes, så repræsenterer det alligevel en vækst, da der er tale om en andel ud af en større global verdenshandel. Figur Danske 17. Danske importmarkedsandele importmarkedsandele i OECD. i OECD-området Faldet i danske markedsandele i OECD-området sker hurtigere blandt de europæiske lande end blandt landene udenfor EU. Dette afspejler især, at Total OECD Total Euro OECD Danmark har haft en hastigere vækst i eksporten til USA end til de europæiske lande. Kilde: EIU og Danmarks Statistik Ses der på importmarkedsandelen på Danmarks største eksportmarkeder tegner der sig generelt samme billede som for OECD-området som helhed, dog med undtagelser, jf. figur 18. 1,60% 1,50% 1,40% 1,30% 1,20% 1,10% 1,00% 0,90% 0,80% Figur 18. Dansk importmarkedsandel i udvalgte lande. Pct. 0,89% 0,85% 0,90% 0,78% 0,75% Kilde: EIU og Danmarks Statistik 12,0% 0,32% 0,30% 0,33% 0,33% 0,33% 2,5% 1,0% 0,9% 1 2,0% 0,8% 8,0% 0,7% 1,5% 0,6% 6,0% 0,5% 1,0% 0,4% 4,0% 0,3% 2,0% 0,5% 0,2% 0,1% Sverige Norge Finland Tyskland UK Nederlandene Frankrig USA Kilde: EIU og Danmarks statistik Danmark har haft en stigende markedsandel i Sverige og USA, hvilket er udtryk for, at dansk eksport er steget kraftigere end de to landes import, herunder importen fra Asien. 6 Beregningen af markedsandelene er foretaget ud fra Udenrigshandelsstatistikken sammenholdt med det pågældende lands import som opgjort af EIU Country Data. Disse data bruges som tilnærmelse til Danmarks importmarkedsandele, da der kan være uoverensstemmelser mellem opgørelsen af dansk eksport og den eksakte værdi af det pågældende lands import fra Danmark. 23

24 I Sverige skyldes den stigende andel bl.a. en kraftig stigende værdi af energieksporten i de senere år, mens den øgede andel af den amerikanske import først og fremmest skyldes et betydelig salg af vindmøller og medicinalvarer. På de øvrige markeder genfindes hovedtendensen til faldende eksportandele. Set i forhold til niveauet i 2000 har faldet været relativt størst på det finske og tyske marked, mens faldet i de seneste par år især har vedrørt det franske og hollandske marked. Tabel 11. Danske andele af udvalgte OECD-landes vareimport, Pct Sverige 8,80 9,10 9,67 9,80 9,61 9,88 10,19 9,72 Norge 8,13 8,60 9,85 9,29 8,68 8,03 8,02 7,74 Finland 4,99 4,74 5,21 5,00 4,27 3,96 3,96 3,52 Tyskland 1,91 2,07 2,20 2,00 1,88 1,84 1,67 1,62 UK 1,51 1,48 1,57 1,43 1,43 1,44 1,36 1,32 Nederlandene 1,26 1,18 1,30 1,29 1,48 1,39 1,34 1,09 Frankrig 0,81 0,87 0,84 0,89 0,85 0,90 0,78 0,75 USA 0,24 0,31 0,31 0,32 0,30 0,33 0,33 0,33 Kilde: EIU og Danmarks Statistik Ser man på de fire BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, tegner der sig langt fra et entydigt billede af udviklingen i de danske markedsandele. Blandt de fire lande har Danmark den største markedsandel på det marked, som befinder sig tættes på, nemlig Rusland, hvor andelen er ca. 0,9 pct. I Brasilien var markedsandelen i ,3 pct., mens den i både Indien og Kina var under 0,2 pct. Figur 19. Danske importmarkedsandele i BRIK. Det gælder for alle fire markeder, at deres import er steget kraftigt fra 2000 til For at fastholde markedsandelen er det derfor nødvendigt at eksporten stiger tilsvarende kraftigt. Med undtagelse af Kina, hvor markedsandelen i 2000 lå på omtrent det samme niveau som i 2007, var markedsandelen i de øvrige tre lande lavere i 2007 end i Den danske markedsandel i Rusland har været stort set faldende siden 2001 fra at udgøre 1,14 pct. til i 2007 at udgøre 0,87 pct., men baggrunden er, at den russiske import er øget med 236 pct. siden Lidt anderledes ser det ud i de øvrige tre lande, hvor der ikke er nogen klar tendens i syvårsperioden. Kina skiller sig ud ved at være det eneste af de fire BRIK-lande, hvor Danmark har vundet markedsandele i Set i lyset af en kinesisk importvækst på 187 pct. siden 2000 samt den kraftigt stigende intra-asiatiske handel, er det særligt imponerende, at Danmark har vundet markedsandele i Kina. 24

25 6 Tabere og vindere i 2007 Dansk vareeksport steg absolut mest til Sverige og Norge i 2007 med hhv. 4 og 3 mia.kr. og vækstrater på hhv. 5 og 10 pct. På tredjepladsen kom Kina, hvor dansk vareeksport i 2007 voksede med 40 pct. i forhold til Eksporten til Tyskland voksede med 2 pct., men som følge af Tysklands store vægt i dansk eksport, blev det alligevel til en fjerdeplads i absolutte termer. På femtepladsen kom Polen med en vækst på 15 pct. Det største tab oplevede dansk vareeksport til Storbritannien, hvor eksporten faldt med 3,4 mia.kr., svarende til et fald på 7 pct. Nedgangen var bredt fordelt på mange områder. Næststørste tab fandt sted til Nederlandene, hvor eksporten faldt med 3,2 mia.kr., svarende til 11 pct., men her skyldes nedgangen energieksporten, som blev kanaliseret til andre aftagere. Ses der bort fra energieksporten steg vareeksporten til Nederlandene faktisk med 1,6 mia.kr, svarende til 7,6 pct. For så vidt angår de øvrige store tabere og vindere henvises til omstående tabel, samt til landebilaget, hvor de detaljerede årsager til udviklingen fremgår. 25

26 Tabel 12. Tabere og vindere i Største absolutte stigning i 2007 Største absolutte fald i 2007 Mill. kr. Pct. Mill. kr. Pct. Sverige % Storbritannien % Norge % Nederlandene % Kina % Hongkong % Tyskland % Portugal % Polen % Finland % Irland % Liberia % Tyrkiet % Japan % Rusland 743 8% USA % Den Tjekkiske Republik % Cypern % Letland % New Zealand % Saudi Arabien % Thailand % Italien 453 3% Singapore % Sydkorea % Barbados % Færøerne % Bahamaøerne % Litauen % Taiwan % Island % Panama % Slovakiet % Nigeria % Rumænien % Sri Lanka % Frankrig og Monaco 296 1% Hviderusland % Egypten % Bermudaøerne % Østrig 267 6% Cuba % Iran % Canada -46-1% Ungarn 233 8% Caymanøerne % Oman % Indonesien -36-7% Sydvietnam % Slovenien -28-4% Største procentvise stigning i 2007 Største procentvise fald i 2007 Mill. kr. Pct. Mill. kr. Pct. Libyen % Liberia % Irak % Barbados % Tunesien % Bahamaøerne % Oman % Cypern % Serbien % New Zealand % Den Dominikanske Republik % Hongkong % Qatar % Portugal % Libanon % Thailand % Iran % Nederlandene % Kina % Singapore % Egypten % Taiwan % Tyrkiet % Storbritannien % Sydvietnam % Japan % Letland % Finland % Saudi Arabien % USA % Slovakiet % Note: Kun lande med fald i vækst under -100 mill. kr. medtaget Rumænien % Færøerne % Malaysia % Argentina % Kroatien % Irland % Polen % Litauen % Sydkorea % Note: Kun lande med vækst over 100 mill. kr. medtaget 26

27 7 Dansk eksport fordelt på produktområder 7.1 Dansk vareeksport Eksport af rå mineralolier og produkter deraf Den samlede danske eksport af rå mineralolier og produkter deraf udgjorde i mia. kr. Eksporten har siden 2002 været stigende, men faldt i 2007 med 12 pct. Sverige er fortsat langt den største aftager, og på trods af det samlede fald er olieeksporten til Sverige i 2007 steget med 13 pct. til 22,3 mia. kr. Sverige aftager således nu over halvdelen af Danmarks eksport af rå mineralolier og produkter deraf. Til gengæld faldt eksporten af rå mineralolier til både USA og Storbritannien, som er det henholdsvis næststørste og tredjestørste eksportmarked i denne varekategori, samt til Nederlandene og Finland. Danmark fordoblede i 2007 eksporten af rå mineralolier til Irland, som nu aftager for ca. 2 mia. kr. Tabel 13. Rå mineralolier og produkter deraf, mill. kr. Vækst Andel Samtlige lande i alt % 100% Sverige % 51% Storbritannien % 13% USA % 5% Irland % 5% Canada % 4% Finland % 4% Norge % 4% Tyskland % 3% Frankrig og Monaco % 3% Nederlandene % 3% Medicinske og farmaceutiske produkter Den danske eksport af medicinske og farmaceutiske produkter har været stigende de sidste mange år. I 2007 udgjorde eksporten 40,2 mia. kr. eller 7,2 pct. af den samlede vareeksport. Det største eksportmarked for medicinske og farmaceutiske produkter er USA, der aftager omkring en femtedel af den danske eksport inden for denne varekategori. Tyskland er dog på vej frem, og eksporten dertil steg i 2007 med 33 pct. svarende til næsten 1 mia. kr. - og nåede således op på næsten 4 mia. kr. På næsten samme niveau som Tyskland ligger Sverige, der i 2007 importerede for 3,7 mia. kr. medicinske og farmaceutiske produkter fra Danmark. 27