VIDENSDEFICIT FORSKNINGSPERSPEKTIVER OG FORSLAG TIL FORSKNINGSPROJEKTER
|
|
- Christina Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSKNINGSPERSPEKTIVER OG FORSLAG TIL FORSKNINGSPROJEKTER
2 FOREBYGGELSE AF KOMPLIKATIONER I FORBIN- DELSE MED TATOVERING VANSKELIGGØRES AF, AT DER ER BEGRÆNSET EVIDENS PÅ OMRÅDET. EN AKTIV FOREBYGGELSESSTRATEGI NØDVENDIG- GØR NY IMPERI. DER GIVES EN KORT SKITSE OVER DE FORSKNINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER. INDLEDNING Tatovering af huden omfatter et særdeles bredt felt inden for videnskaberne, der er meget forskellige i natur og metode. Idet tatovering som det essentielle omdrejningspunkt tilfredsstiller et subjektivt behov hos den tatoverede, og idet tatovering indebærer injektion af kemiske stoffer i huden og kroppen, kan det i høj grad diskuteres og afvejes inden for de specifikke forskningsområder, hvilken videnskabsteori der skal bringes i anvendelse, og hvorledes sandhed skal defineres og måles. Disse fundamentale forhold om værdi er også præmis i udformningen og underbygningen af rationelle strategier til forebyggelse af helbredsskader ved tatovering. I dette kapitel kan der kun tegnes en kontur af den forskningsmæssige udfordring omkring tatovering. Vi vil forsøge at udpege områder, som i særlig grad trænger sig på i lyset af samfundets behov for at introducere interventioner, der er rationelle, og som effektivt kan forbedre sikkerheden ved tatovering gennem en målbar reduktion i sygeligheden. TATOVERING, KULTUR OG SAMFUND Et vigtigt udbytte af den viden, der formidles i denne rapport, er, at information til målgrupper kan baseres på en indsigt i deres bevæggrunde og barrierer omkring tatoveringer og blæk. Dog kan det ikke garanteres, at man direkte fra denne indsigt kan uddrage, hvilke argumenter og sproglige billeder der vil blive forstået rigtigt og have bedst mulig effekt. Derfor er det vigtigt, at enhver kommunikationsindsats testes på den måde, som man f.eks. i kvalitativ markedsresearch tester virksomheders kommunikation på nogle basale, men afgørende parametre. Som eksempel kan nævnes spørgsmål, som man ville undersøge omkring en kampagne for, at kunder skal vælge tatovører, der tilbyder visse former for blæk (herunder budskabets relevans, barrierer mod accept, brugernes forståelsesramme og mediekortlægning). En vigtig viden omhandler tatoveringsbrugeres motivation, de sociale dynamikker omkring denne og beslutningen om at lade sig tatovere. Hvilke forskellige hensyn balanceres med hinanden i overvejelsen af en tatovering og i valget af tatovør? Hvordan udvikler dette sig efter den første tatovering og i beslutningen om flere? Fra et fore- 2
3 byggelsesperspektiv er det vigtigt at kende til de subkulturer, der findes inden for tatoveringsmiljøet, fordi de skal adresseres forskelligt med forskellige budskaber. TATOVØRER OG TATOVERINGS- PRAKTIK Tatovørernes antal og demografi er ukendt. Det er også ukendt, i hvilket omfang og under hvilke forhold amatører tatoverer. Der er ikke systematisk kendskab til, i hvilket omfang forebyggende tiltag som f.eks. handsker, engangsudstyr mv. anvendes. Tatovørers uddannelse er ikke kendt eller nærmere beskrevet. Der er behov for en detaljeret og relevant kortlægning af branchen, såvel de professionelle som amatørerne. Der er også behov for systematisk oplysning om, hvilke nåle og maskiner der anvendes i dag og ikke mindst behov for viden om, hvilke blæk, hvilke producenter og hvilke købskanaler der anvendes. Det har betydning at vide, om køb sker fra en juridisk person, der kan indestå for et retligt produktansvar, der falder under dansk, europæisk eller anden lovgivning. Branchens erstatningsansvar i tilfælde af personskade er ikke præciseret. Branchens juridiske ramme og detaljerede forhold i relation til dansk lovgivning og juridisk praksis er i det hele taget mangelfuld og upræcis. Disse frie forhold stiller tatoveringskunderne i en svag situation. Der savnes en konsekvent og gennemgribende beskrivelse af de relevante juridiske aspekter ved tatovering som baggrund for lovgivere og andres indsats i retning af at forbedre situationen. Det er ukendt, hvad situationen er praktisk og ansvarsmæssigt, når udenlandske tatovører tatoverer i Danmark. Der mangler viden om, under hvilke forhold og hos hvilke personer infektion er forårsaget af blæk, nål, teknik, overføring fra personen selv, fra tatovøren eller forretningen. Der mangler viden om, hvad effektiviteten af handskebrug og andre tiltag som afspritning og efterbehandling er på hyppigheden af infektion i sammenligning med optimerede forhold med steril afdækning mv. anvendt rutinemæssigt på lægeklinikker og hospitaler ved kirurgia minor, hvortil tatovering som indgreb hører. Omfanget af mikrobiel kontaminering af nåle og maskiner før, under og efter brug er ukendt og ikke systematisk undersøgt. Det vides ikke, om infektion sker hyppigere i bestemte kropsregioner, ved større tatoveringer eller ved brug af særlige nåle eller teknik. Der mangler præcis viden om, hvilke grupper af personer blandt tatoveringsklientellet der er særligt disponerede for at få infektion og som altså er særligt udsatte (risikogrupper). Et vigtigt indsatsområde for fremtidig forskning vil være tatovørerne. Her vil den rigtige tilgang være den antropologiske, som nøje beskriver interaktioner, genstande, miljøer og deres stemninger og fortolker disse i kontekst af normerne, værdierne, den sociale status og livshistorierne hos de mennesker, der undersøges. Analysen inddrager også den yderligere kontekst, der udgøres af samfundsændringer af teknologisk, stilmæssig og juridisk art. I en sådan etnografisk undersøgelse er det vigtigt at forholde sig åbent og induktivt og bygge analysen op omkring de mønstre, der viser sig at være vigtige i felten. Samtidig er det også muligt at holde særligt fokus på fænomener, der har særlig strategisk interesse. Tatovørernes egen beslutningsproces omkring køb af blæk er et sådant muligt fokus. Blækkets vej fra producent til den tatoveredes krop vil kunne kortlægges i sin helhed som et studie af lokale aktørers forbundethed gennem globale netværk. 3
4 Tatovørernes kendskab til problemer med blæk vil også være afgørende. Erkender de et problem, og hvordan forklarer de selv de cases, de kender til? Opsøges de af kunder, der får problemer, og hvad sker der så? Hvilke opfattelser af blæktyper har de, og er der nogen basis for en certificering på området, hvormed tatovørerne vil kunne se en egen økonomisk fordel i at rådgive kunderne om andre typer af blæk og herved skille sig ud som kunstnere, der tilbyder en sikrere praksis? TATOVERINGSBLÆK, PRODUKTION OG RÅVARER Der mangler, uanset der er udført studier af blæk ud fra registeret af potentielt farlige indholdsstoffer angivet i ResAp(2008)1, mere detaljerede studier af kemiske stoffer og urenheder i tatoveringsblæk ud over de i resolutionen nævnte. Der er behov for ny viden om kemiske urenheder i råvarer til blæk både relateret til kemisk klasse og til produktionsmetoder. Der mangler kendskab til produktionsmetoderne, deres rolle som kilde til urenheder med karakterisering af risikobelastede dele i produktionskæden. Der mangler udvikling af helt nye metoder, hvorved særlig rene pigmenter af klasse high purity analogt til framakopékvalitet kan fremstilles industrielt eller tilvejebringes industrielt ved oprensning inden anvendelse. Der savnes en optimeret produktion og en produktionsstandard på niveau af good manufacturing practice (GMP), som kan anvendes af producenter og af myndigheder i deres kontrol. De ovennævnte meget omfattende mangler ved tatoveringsblæk og disses produktion kræver en meget omfattende teknisk og industriel forskning inden for mange områder i produktionskæden. Til dette hører også forskning i helt nye typer af tatoveringsblæk, der er enkle og rene i sammensætning, sikre, laserdegraderbare og mulige at producere i en så høj standard, at human brug kan forsvares. TATOVERINGSINDUSTRIEN Industrien omkring tatovering vil kunne belyses ved forskningsmetoder fra de kommercielle videnskaber. Disse metoder kan også anvendes til at belyse kunders emotionelle og kognitive bevæggrunde bag køb af en tatovering. Denne viden kan anvendes kontraproduktivt f.eks. i kampagner. Tatoveringsforretningernes ejerforhold og konstruktion forretningsmæssigt er ukendt ligesom konkurrencesituationen i forhold til de uorganiserede amatører. Sådanne forhold har stor betydning, når interventioner til forbedring af sikkerheden ved tatovering skal besluttes og implementeres. Blækindustrien samt produktion og salg af maskiner og nåle er international. Leverancerne flyder i realiteten frit over landegrænserne og har typisk oprindelse i lande, hvor der er få eller ingen restriktioner. Kortlægning af produktionslande, salgskanaler og købsadfærd vedrørende produkter brugt til tatovering er vidtgående ukendt, men væsentligt at udrede og kortlægge som baggrund for udvikling af interventioner. KEMI OG FOTOKEMI Hovedparten af de kemiske undersøgelser, som hidtil er udført på tatoveringsblæk, har handlet om bestemmelse af urenheder og nedbrydningsprodukter fra især organiske pigmenter. Resultaterne fra disse undersøgelser ligger til grund for den hidtidige regulering inden for området. Identifikation af organiske pigmenter i tatoveringsblæk indgår imidlertid ikke i sikkerhedskravene for tatoveringsprodukter. Der er derfor brug for analytisk kemisk forskning i forbindelse med udvikling af velegnede analysemetoder, som også kan anvendes af rutinelaboratorier. 4
5 Et nicheområde inden for tatoveringsblæk er anvendelsen af fluorescerende pigmenter, der først aktiveres, når tatoveringen udsættes for UV-lys. Grundlæggende mangler der viden om identiteten af disse pigmenter samt vurderinger af pigmenternes sikkerhed. Det er velkendt, at visse typer tatoveringer reagerer på sollys i form af bl.a. kløe og irritation. Det kunne derfor være relevant at undersøge, hvorvidt forskellige UV-solfiltre (UVA og UVB) kan yde beskyttelse mod disse gener. Et sådant eksperiment kan relativt enkelt gennemføres under kontrollerede forhold. Ved fjernelse af tatoveringer ved hjælp af laserlys nedbrydes farvepigmenterne til mindre molekyler, der er farveløse. Men hvilke stoffer der dannes ved disse reaktioner, er ikke beskrevet. Da carbon black er et meget benyttet farvepigment i tatoveringer, er forskning til kortlægning af laserinducerede nedbrydningsprodukter fra dette stof en oplagt ide. Et sådant forskningsprojekt ville kunne gennemføres i et økonomisk og fagligt overskueligt regi. BLÆK OG PIGMENT SOM NANO- PARTIKULÆRT MATERIALE Den partikulære struktur af pigmenter har stor betydning for absorption, distribuering, metabolisme og elimination af partiklernes indholdsstof. Der er ringe eller ingen viden om partiklernes vandring i kroppen ud over den kendte deponering i de regionale lymfeknuder. Forholdene omkring partiklernes afgivelse af frie kemiske stoffer under fysiologiske vævsbetingelser er et stort set uudforsket område, som er kritisk vigtigt i vurderingen af sikkerheden af blæk i et længere tidsmæssigt perspektiv. Laboratoriestudier, hvor partikler udsættes for kraftige organiske opløsningsmidler, syrer, reduktive og oxidative påvirkninger mv. er ufysiologiske og har ikke direkte relevans for in vivo-scenariet ved tatovering af hud, hvor cellulære og enzymatiske processer, der hovedsageligt foregår i et vandigt vævsmiljø, må være dominerende. Området partikulære egenskaber af tatoveringspigment er vigtigt og har et meget stort forskningspotentiale. TATOVERINGSBLÆK OG IN VITRO-FORSKNING Der er et stort sortiment af toksikologiske in vitro-testmetoder fra især lægemiddelområdet til vurdering af virkninger af kemiske stoffer. Metoderne er generelt udviklet til evaluering af rene kemiske enkeltstoffer, som er nogenlunde opløselige i vandige og lipofile medier. Metoderne kan i et vist, men ikke nærmere præciseret, omfang anvendes til vurdering af isolerede og nøje udvalgte kemiske ingredienser i tatoveringsblæk. Men sortimentet af in vitro-testmetoder er ikke egnet til og ikke valideret til studie af meget tungtopløselige stoffer og partikulære elementer som pigmenter, hvor dosiseksponeringen langtfra er enkel og forudsætter fysiologiske omstændigheder, herunder aktive cellulære processer og enzymatiske effekter, som med tiden kan resultere i dannelsen af f.eks. sensibiliserende stoffer. Ved studie i standard in vitro-testsystemer kommer der desuden den omstændighed ind, at de stærkt farvede pigmenter kan gøre metoderne teknisk ikkeaflæsbare. In vitro-testmetoder til toksikologisk vurdering af blæk til tatovering og disses ingredienser og partikulære indhold har store metodologiske reservationer, idet der mangler valideringsstudier for denne applikation. Der er et stort behov for at etablere en hudfarmakologisk in vitro-model til bestemmelse af hudens 5
6 indhold, omdannelse og elimination af blækingredienser. En sådan model kunne tage udgangspunkt i den i hudfarmkologien ofte anvendte Franz-celle, der kan monteres med hud fra gris og fra menneske og praktiseres som en flow through-version, hvor perfusion efterligner udvaskning til blodbanen. En sådan evaluering kan være indikativ for afgift af ingredienser, omfanget heraf og tidslinjen. Sådanne systemer vil potentielt kunne anvendes til screening af nye blæk og ingredienser. TATOVERING OG DYREMODELLER De i denne sammenhæng væsentligste dyremodeller er baseret på gnavere og grise. Mus kan være egnet som forsøgsdyr ved udredning af forhold som irritation og korrosive egenskaber samt til studie af fordeling af partikulært materiale i indre organer. Mus og rotter kan anvendes til bestemmelse af akut toksicitet og udredning af dødelig dosis. Mus er egnet til testning af dermal karcinogenicitet og til testning af fotokarcinogenicitet. Men mus er uegnede som model i biokinetiske studier, fordi huden hos mus og gnavere er for tynd til, at en tatovering kan udføres på en måde, der er sammenlignelig med tatovering og ekspositionen af human hud, hvor pigmentet installeres i dermis alene og ikke i det underliggende væv, herunder muskulaturen. De få publicerede studier af biokinetik i mus er blevet ukritisk appliceret på humansituationen. Grisen har en hudtykkelse og en mikroskopisk hudstruktur, der er tæt på menneskehud. Gris er derfor det klart bedst egnede forsøgsdyr til vurdering af biokinetik og toksikologi i udredningen af blæk til tatovering. Grise har derudover et fordelingsvolumen, der ligger tættere på menneskets, og denne dyreart er derfor egnet som model for deponering af stof i og påvirkning af fjernorganer, herunder gennem måling af evt. DNA-skader. Grise vil være velegnede til studie af lokal tolerabilitet, sårheling efter tatovering og påvirkningen af huden ved den kombinerede effekt af multipelt nåletraume og dermalt injiceret blæk. Udvikling, validering og brug af forsøgsdyr, særligt grise, til vurdering af biomekanik og sikkerhed af blæk til tatovering er et af de mest påtrængende medicinske forskningsområder, der kan peges på, hvilket også udtrykkes i Europarådets seneste arbejdsdokument, der er udformet af en ekspertgruppe under Europarådet som en opfølgning af ReasAP(2008)1. Der er til brug for udredning af blæks sensibiliserende egenskaber ingen dyremodel at pege på, da sensibilisering ved allergi i tatoveringer tager lang tid og sker gennem haptenisering i organismen, en proces, der må antages at være speciesafhængig. Der mangler specifikke studier af tatovering, blæk til tatovering og mutagene og reproduktionstoksiske skader. Induktion af cancer forudsætter normalt en form for akkumulativ eller kronisk eksposition af en betydende dosis af karcinogenet og et relevant organ, der er disponeret for udvikling af cancer ved eksposition for netop det konkrete karcinogen. Huden og regionale lymfeknuder har trods eksponering for potentielle karcinogener i tatoveringsblæk vist sig at være resistent for udvikling af klinisk cancer, et forhold, der kan udforskes nærmere. Det er af særlig betydning og et mål for fremtidig forskning at få belyst muligheden for reproduktionstoksiske skader, da tatovering som enkeltstående injektion og peak-eksponering givet på et kritisk tidspunkt i fosterudviklingen vil have potentiel mulighed for at skade fosteret. Det er uvist, hvilken forsøgsmodel der ville kunne bringes i anvendelse til belysning af dette. KLINISKE OG EKSPERIMENTELLE STUDIER MED MENNESKER Der er brug for udvikling af viden om, hvordan man sikrer hygiejnen ved tatovering og steriliteten af ta- 6
7 toveringsblæk. Der er desuden behov for viden om, hvordan man effektivt implementerer denne viden i tatoveringsindustrien gennem hele kæden fra blækingredienser og råprodukter i produktionen til pigment installeret i personens hud. Der er omkring de allergiske reaktioner og allergenerne, der udløser disse, et uudforsket eller ubesvaret område. Der mangler forskning i, hvilke råmaterialer i blækket, hvilke metabolitter og hvilke vævselementer eller stoffer fra den sensibiliserede selv der danner allergenet og udløser allergien, der karakteristisk først udvikler sig efter måneder eller år. Der er ikke i dermatologien eller medicinen tradition for diagnoseudredning af tatoveringsreaktioner. Der er behov for forskning i diagnostik og klassifikation af reaktionerne ud fra forudsætningen, at et diagnosesystem skal være egnet til almindelig klinisk praksis og være vejledende for valg af terapi. Der er behov for opstilling af diagnose- og behandlingsalgoritmer ud fra store patientmaterialer og bred klinisk erfaring. Klinisk forskning har som forudsætning, at der sker en centralisering af patienter med kliniske komplikationer til få steder, der kan fungere som videnscentre. Udviklingen af et nuanceret og valideret behandlingstilbud forudsætter klinisk forskning i behandlingsmetoder, herunder kirurgiske metoder og nye typer af lasere anvendt i definerede indikationsområder. Der er behov for forskning i nye og innovative behandlinger af komplikationer i forbindelse med tatovering såvel som bedre metoder til fjernelse af tatoveringer, hvis disse fortrydes. EPIDEMIOLOGI, REGISTERFORSKNING OG SPORBARHED Incidensen og prævalensen af gener og komplikationer ved tatovering kendes ikke præcist og kan kun estimeres ud fra få studier. Der er heller ikke noget nærmere kendskab til, hvilke typer blæk og hvilke pigmenter der er i brug, og som er associerede til komplikationer. Der sker ingen systematisk registrering af skader og komplikationer ved tatoveringer. Der er derfor heller ingen mulighed for at detektere nye eller hyppige skader ved indtrængning af nye evt. farlige blæk på markedet. Der ingen sporbarhed, så blæk, der har affødt alvorlige evt. fatale komplikationer, kan indkredses og elimineres i brug. Der er behov for oprettelse af en monitoreringsfunktion i form af et centralt register, hvortil gener og komplikationer ved tatovering indberettes, ideelt med præcis identifikation af den anvendte blæk. Sidstnævnte er af stor betydning, hvis nye tilfælde skal forhindres. Et centralt register over tatoveringsaktiviteten, kliniske komplikationer og anvendte blæk vil være et vigtigt redskab for forskning og et nødvendigt redskab i forebyggelsen og opfylde en beredskabsfunktion til brug ved fremkomsten af særligt farlige blæk, hvor en rettidig indsats har betydning. FORTRYDELSE AF TATOVERING OG METODER TIL FJERNELSE Der mangler viden om, hvor mange der fortryder deres tatovering, uden at vurderingen er influeret af faktorer som personens kendskab til den høje udgift ved fjernelse, fjernelsens evt. ufuldstændige resultat og muligheden for følgetilstande som ar og pigmentafvigelse. Der mangler ligeledes nøjagtig viden om effektiviteten af fjernelse ved hjælp af laser og kundetilfredsheden. Der er et massivt behov for studier af effektivitet og bivirkning ved fjernelse af tatoveringer ved hjælp af laser og viden om, hvilke typer af tatoveringer og farver der er egnede eller uegnede til fjernelse ved hjælp af laser med præcisering af indikation og kontraindikation. Der mangler forskning, som systematisk kortlægger, hvilke stoffer der opstår ved laserbehandling 7
8 af et bredt sortiment af de hyppigst anvendte tatoveringspigmenter holdt op mod registerdata vedrørende evt. uheldige egenskaber af sådanne nye stoffer. Idet der er en erkendelse af at ikke alle tatoveringsfarver lader sig fjerne eller blege ved laserbehandling er der et behov for forskning i pigmenter og stoffer, som sikkert lader sig fjerne med laser, og som kan omsættes og elimineres, uden at der er toksiske effekter. Der er behov for udforskning og udvikling af helt nye typer af pigmenter, som sikkert kan fjernes med lasere eller anden teknik. Der er fortsat behov for forskning i og udvikling af nye laserbaserede teknikker og behandlingsregimer til tatoveringsfjernelse. Andre og nye metoder end laser til fjernelse af tatoveringer byggende på andre modaliteter er introduceret. Fjernelse med mælkesyre i koncentrationen 20-40% er udført som en slags dyb peeling, idet syren introduceres i huden med tatoveringsnål. Optimering af metoden, der skaber et mere eller mindre overfladisk ætsningssår med risiko for at give ar, er med individualiseret behandling med dosistitrering et muligt forskningsområde. Der er et stort behov for forskning i andre nye metoder til sikker og komplikationsfri fjernelse af tatoveringer, idet behovet for fjernelse vil være stort i fremtiden, og idet lasere har en række kendte begrænsninger. Et udækket vidensfelt handler om den gruppe, der fortryder at være blevet tatoverede. Hvorfor gør de det? Har de oplevet ulemper, der bekræfter litteraturen om tatoveringers potentielt stigmatiserende effekt, eller bør litteraturen udvides med en ny forståelse af ulemperne ved tatovering. Handler det snarere om, at stilarter, som på et tidspunkt var unikke og eksotiske, senere er blevet mainstream og vulgære? Ligeså bør selve tatoveringsfjernelsessituationen undersøges, psykisk og socialt; og hvordan finder man frem de forskellige metoder til fjernelse af tatovering? Forskningen om denne beslutning vil rent strukturelt ligne den, der afdækker beslutningen om at lade sig tatovere. FILISOFI OG SAMFUND Tatovering har i de seneste år bevæget sig ind i normaliteten og opnået en ny position i samfundet, Der savnes en mere præcis vurdering af og stillingtagen til samfundets værdinormer, vision og reelle mulighed for at gribe ind i og styre tatoveringsområdet ud fra en given strategi. Der er i dag ingen synlig overordnet strategi i Danmark for tatoveringsområdet, selvom det implicerer en høj procentdel af befolkningen, samfundsøkonomien og graden af sygelighed for borgerne. Tatoveringsområdet fremstår som et politisk set parkeret problem, der i årtier ikke har været påagtet. Den politiske beslutningstagningsproces og præmisser og processer for beslutning, hvor tatoveringsområdet i et overordnet perspektiv kan sammenlignes med problemområder som tobaksrygning, arbejdsbetingede sygdomme, personskader i trafikken, omskæring af drengebørn, brug af hash og narkotika, prostitution, provokeret abort osv. er et vigtigt sociokulturelt forskningsområde i perspektivet helbred, samfund og befolkning. Forebyggelse med reduktion af helbredsskader ved tatovering kræver, for at blive effektiv, en ændring af forhold og adfærd hos branchens udøvere i alle led ud fra en positiv motivation hos branchen. Der kræves også dialog med og lydhørhed hos de kommende tatoveringskunder, som også skal ændre adfærd i retning af enten at afstå fra tatovering eller at mindske risikoen ved at vælge, at tatoveringen udføres mindst risikabelt. 8
9 Der er stort behov for implementering og forskning i effekten den integrerede forebyggelsesstrategi (seamless prevention), som introduceres i denne rapport, herunder analyse af strategiens elementer og dens samlede effektivitet. 9
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBARDAHL WHEEL CLEANER
Udfærdigelsesdato: 13.09.2011 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 60200 PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereSikkerhedsdatablad. : 12 våde og tørre renseservietter til skærme
Afsnit 1: Identifikation 1,1 Produktidentifikator Produktnavn Fellowes varenummer : 12 våde og tørre renseservietter til skærme : 99702 1,2 Relevante identificerede anvendelser af stoffet eller blandingen
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereConsumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereUdvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder
Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereMedicinsk honning til sårbehandling revamil
Medicinsk honning til sårbehandling Revamil Revamil sårbehandlingsprodukter til professionel sårbehandling Med langvarig og effektiv antibakteriel virkning. Det brede udvalg er fokuseret på brugervenlighed,
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereMigrationstest i de nye plastregler PIM. Mette Holm Biolog Fødevarestyrelsen
Migrationstest i de nye plastregler PIM Mette Holm Biolog Fødevarestyrelsen Generelt om regler for FKM Rammeforordningen 1935/2004 Specifikke EU regler (plast, keramik, regenereret cellulose, aktiv og
Læs mereValg af personligt beskyttelsesudstyr
Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mereDosering af anæstesistoffer
Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person
Læs merePatientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer
Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes
Side: 1 Kompileringsdato: 2011-04-04 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: FHRW130 1.2. Relevante identificerede
Læs mereBARDAHL EASY GASKET. Dampe kan forårsage irritation af åndedrætsvejene. Irriterer huden. Kan forårsage øjenirritation.
Udfærdigelsesdato: 20.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 77101/77102 PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereSamtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.
Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs merePerspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mere1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse
1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereFjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse)
Info. nr. 26.4 / QI 06.153 rev. jan. 2015 - næste rev. jan. 2017 Fjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse) Hvordan virker Ellipsebehandlingen? Synligt lys ledes fra en blitzlampe gennem et filter
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes
Side: 1 Kompileringsdato: 2011-04-04 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: FHRK150 1.2. Relevante identificerede
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereForebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske
Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereSHELLAK, FILTRERET REN
Udstedelsesdato: 29.08.2007 Revisionsdato: 29.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Shellak, filtreret ren PR-nr.: Under anmeldelse Relevante
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs merePigment, hvide skjolder (Vitiligo)
Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs merePatientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)
Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning
28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN
1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereLEVERANDØRBRUGSANVISNING
1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Varenummer 584079 Internt vare-nr. K3090 Betegnelse Lim/Tätn.m övrigt National producent/importør Virksomhed Scania CV AB Postnr.
Læs mereRene afløb. Løsninger til dit badeværelse
Rene afløb. Løsninger til dit badeværelse Designafløb i brusenichen bliver mere og mere populære. Flere og flere kunder ønsker et rent design i deres bruseniche. Vores designafløb tilbyder individuelle
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSolid Ink - Sort, Cyan, Magenta, Gul
Side 1 / 7 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 som ændret Solid Ink - Sort, Cyan, Magenta, Gul 1. IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mere