AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013"

Transkript

1 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: pkm@ae.dk la@ae.dk 2 Økonomisk politik Anbefaling om finanspolitisk lempelse i 2014 inden for Budgetlovens rammer Vismændene vurderer, at beskæftigelsen aktuelt ligger under det normale niveau. Desuden vurderer Vismændene, at ophøret af investeringsvinduet ultimo 2013 isoleret vil trække væksten ned i 2014 med 0,3 pct.point. Vismændene anbefaler en finanspolitisk lempelse på 5 mia. kr. i 2014, som vurderes netop at ligge inden for rammerne af budgetlovens krav om højst at have et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP. Vismændene har to vurderinger af den strukturelle saldo, dels med deres egen bottom-up metode, som er på -0,7 pct. af BNP i 2014, dels med Finansministeriets top-down metode (som ifølge Budgetloven skal anvendes) på -0,2 pct. af BNP. Ved at bruge Finansministeriets metode til beregning af den strukturelle saldo opnår Vismændene altså en forbedring af den strukturelle saldo med 0,5 pct. af BNP. Vismændene understreger usikkerheden i beregningen af den offentlige saldo og skriver, at den strukturelle saldo generelt skal tolkes varsomt med en vis portion ydmyghed. Det illustreres også, at alene metodeforskellen giver anledning til en forskel i Vismændenes skøn på ½ pct. af BNP svarende til 9½ mia. kr. AE deler Vismændenes holdning om at lempe finanspolitikken til grænsen inden for Budgetlovens rammer. Det vil med Finansministeriets vurdering bevirke, at der fortsat er et råderum på 0,1 pct. af BNP svarende til 2 mia. kr. AE mener, at pengene bør anvendes på at forlænge investeringsvinduet til også at gælde 2014 og evt. udvide det til at gælde investeringer i produktionsbygninger. Vismændene påpeger desuden, at det er overvejende sandsynligt, at investeringsvinduet har større effekt, end finanseffektberegningen tilsiger. Desuden skal der fokus på, at det offentlige forbrug ikke ender med et underforbrug som i 2011 og 2012 til skade for vækst og beskæftigelse. AE er også enig med Vismændene i, at beregningen er usikker og bygger på mange subjektive valg. I dag er den strukturelle saldo blevet det vigtigste måltal i den økonomiske politik og omdrejningspunktet i EU s henstilling til Danmark, Finanspagten, 2020-planen og Budgetlov. Den strukturelle saldo kan imidlertid ikke slås op i økonomiske statistikker, men er en beregnet størrelse, hvor der langt fra er enighed om metode mv. Selvom AE mener, at den strukturelle saldo er et bedre mål end den faktiske saldo for de offentlige finansers sundhedstilstand, så bruges tallet i dag, som om man kan sætte to streger under facit på første decimal i 2014 og i Den portion ydmyghed, som Vismændene efterlyser, eksisterer ikke. Tabel 1. Strukturel saldo i 2014 Pct. af BNP Mia. kr. 1. Budgetlovens krav om max-underskud -0,5-9,5 2. Vismændenes skøn med Finansministeriets top-down metode -0,2-3,8 3. Finansministeriets skøn i august ,4 4. Vismændenes skøn med Vismændenes bottom-up metode -0,7 5. Finanspagtens MTO-krav om max-underskud -0,75 6. Finanspolitisk råderum i 2014 ifølge Vismænds skøn med Finansministeriets metode (2-1) 0,3 5,7 Kilde: AE på baggrund af Vismandsrapporten efterår 2013.

2 Budgetloven er på visse punkter uhensigtsmæssig rigid Vismændene er overordnet positive over for Budgetloven, men påpeger at der er nogle bindinger, som er for rigide. Dels kritiserer Vismændene, at der ikke er mulighed for overførsel af ubrugte midler, dels kritiseres, at et loft for indkomstoverførsler risikerer at virke medcyklisk og dæmpe de automatiske stabilisatorer, da flere af de overførsler, som indgår under budgetloftet, er konjunkturafhængige. AE mener, at grundprincipperne i Budgetloven er ok. Budgetter skal naturligvis overholdes, og vi skal naturligvis ikke sigte efter at køre med store underskud. AE deler dog Vismændenes bekymring over, at det ikke er muligt at overføre ubrugte midler fra et år til det næste. Det er for rigidt, hvilket også Produktivitetskommissionen 1 har påpeget, og det vil føre til benzinafbrænding i slutningen af året, som man så i AE mener desuden, at der er en udfordring med asymmetrien i sanktionerne lige nu er der kun straf for overskridelse. Sanktionerne på kommunerne ved overskridelser af budgettet har tilsyneladende virket kraftigere end tilsigtet og betydet, at kommunerne nu lægger sig langt under den tilladte grænse. Kommunerne skal naturligvis overholde budgetterne og dermed hverken bruge for mange eller for få penge ift. budgettet. Man bør således overveje, at en andel af kommunernes underforbrug indkasseres til andre vækststimulerende formål såsom offentlige investeringer for at holde hånden under dansk vækst og beskæftigelse. Meget tyder på, at kommunerne igen i år bruger mindre, end budgetterne tillader ligesom i Det offentlige underforbrug i 2012 kostede godt arbejdspladser, og det er ikke, hvad Danmark har behov for lige nu. De Økonomiske Vismænd foreslog i deres forårsrapport (maj 2013) ligefrem øget offentligt forbrug, hvilket dog ikke synes relevant, så længe kommunerne ikke engang bruger det, som der er budget til. Vismændene påpeger også et dilemma i Budgetloven. Med Budgetlovens grænse på ½ pct. af BNP, så kræves det, at man i gode tider kører med strukturelle overskud, for at man i krisetider har mulighed for at stimulere økonomien. Men i lyset af, at finanspolitikken er holdbar på trods af en hængekøje og strukturelle underskud tæt på ½ pct. af BNP efter 2020, så kan en strategi med overskud i gode tider indebære en omfordeling fra nuværende generationer til kommende generationer. Det kan blive en udfordring efter AE mener, at man må overveje Budgetlovens underskudsgrænse, når man efter 2020 kommer i dette dilemma med at skulle køre med en overholdbar finanspolitik for at sikre, at saldoen ligger med en sikkerhedsafstand til Budgetlovens underskudsgrænse. Offentlige investeringer som stabiliseringsinstrument Vismændene peger på, at offentlige investeringer er mest velegnet i længerevarende og dybe tilbageslag som den nuværende krise, men at det kan være vanskeligt at få investeringer hurtigt i gang og derved sikre den rigtige timing. Vismændene efterlyser også et samlet overblik over alle igangsatte offentlige investeringer for at kunne styre de offentlige investeringer mere præcist. Det er uklart, om Vismændene mener, at offentlige investeringer ikke skal bruges i mindre tilbageslag. Problemet ved dette vil være, at ingen kender et tilbageslags varighed. Det eneste, man kan være sikker på, er, at varigheden forlænges, hvis man ikke forsøger at stabilisere. AE er enig i, at et overblik over de igangsatte og planlagte offentlige investeringer vil være nyttigt. AE har tidligere foreslået, at der nedsættes en task force, der i detaljer følger de offentlige investeringer og sikrer, at de kommer i gang som planlagt. Men offentlige investeringer som stabiliseringsinstrument bør også have fokus på de lavpraktiske renoveringer og vedligehold, som måske ikke kommer med i et investeringskatalog, og som i nationalregnskabs øjemed vil kunne blive kategoriseret som offentligt forbrug. Det er lykkedes at løfte de offentlige investeringer til det højeste niveau i 30 år, hvilket er positivt. Bidraget fra øgede offentlige investeringer er dog desværre blevet modvirket af det offentlige underforbrug. Status for den faktiske saldo, EU-henstilling, 2020-balance og finanspolitisk holdbarhed En central tabel i Vismandsrapporten findes på side 121. Her fremgår det, at Danmark nu (igen) opfylder målet om langsigtet finanspolitisk holdbarhed, balance i 2020 samt overholder budgetlovens saldokrav hele vejen til Der kan sættes flueben ved disse helt centrale mål for den politiskøkonomiske planlægning. 1 Se analyserapport 3 fra Produktivitetskommissionen Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor s

3 Det er meget positivt, at sundhedstilstanden af de danske offentlige finanser trods krise og fortsatte underskud kan siges at være på sporet. Det skal endda understreges, at når Vismændene skriver, at aktuel finanspolitik vurderes netop at være holdbar så er den vurdering baseret på Vismændenes forårsrapport 2013, som AE dengang vurderede som for pessimistisk, hvilket fremgår af AE s kommentarer til forårsrapporten. Blandt andet forudsatte Vismændene, at ejendomsværdiskattestoppet fortsatte i det evige og ikke kun til 2020, som i Finansministeriets beregning. AE savner i den forbindelse også, at Vismændene gentager deres kritik af ejendomsværdiskattestoppet. Tabel 2. Sundhedstilstanden af de offentlige finanser Vurdering Bemærkninger Holdbarhed Aktuel finanspolitik vurderes netop at være holdbar, jf. Økonomi, forår 2013 Mellemfristet udvikling i offentlig saldo Strukturel saldo Kilde: Vismandsrapport efterår 2013, side 121 tabel I.16 Overskud i 2020 på godt ¼ pct. af BNP Underskuddet på strukturel saldo i budgetloves betydning er under ½ pct. af BNP i alle år frem mod 2020 Vismændene skønner, at den faktiske saldo i 2013 vil udvise et underskud på 27 mia. kr. under forudsætning af, at omlægningen af kapitalpensioner indbringer 20 mia. kr. i 2013 og yderligere 20 mia. kr. i Vismændene påpeger, at omlægningen potentielt kan indbringe mere end 100 mia. kr. Vismændene vurderer også, at den faktiske offentlige saldo varigt vil være under 3 pct. af BNP. Men i forhold til opfyldelse af EU-henstillingen, så opfylder Vismændenes udvikling i den strukturelle saldo ikke EUhenstillingens krav om en forbedring på 1½ pct. af BNP fra Vismændene vurderer, at den strukturelle saldo forbedres med mellem 0,8 og 1,1 pct. af BNP afhængigt af metode. Hertil skriver Vismændene, at under hensynstagen til den usikkerhed, der er forbundet med skøn for den strukturelle saldo, vurderes det samlet set, at Danmark efterlever EU-henstillingen. AE mener, at det vil være helt absurd, hvis Danmark ikke skulle slippe ud af EU-henstillingen i Danmark fik alene EU-henstillingen på grund af et fejlskøn for den offentlige saldo. Dertil kommer, at Finansministeriet vurderer, at den strukturelle saldo netop forbedres med 1½ pct. af BNP fra 2010 til I takt med, at Danmark kommer fri af krisen og får gang i beskæftigelsen, vil underskuddet på den faktiske saldo også mindskes, da underskuddet i høj grad er et spejlbillede af krisen. EU's henstilling til Danmark og VK-regeringens genopretningsplan har været med til at udskyde genopretningen af dansk økonomi. 3 Konjunkturvurdering og akutledige Vismændene venter en økonomisk vækst i dansk økonomi i 2013 på ¼ pct., 1,6 pct. i 2014 og 2,2 pct. i Vismændene skriver, at det mere positive vækstbillede de kommende år skal ses i sammenhæng med tiltagende vækst i udlandet og en forventet fremgang i den indenlandske efterspørgsel efter flere års stilstand. Beskæftigelsen (summen af privat og offentlig) udviser et fald på personer i år, mens der i 2014 og 2015 er stigninger på henholdsvis personer og personer. Vismændene vurderer bl.a. på baggrund af et stort opsparingsoverskud i den private sektor, at der er et efterspørgselspotentiale i dansk økonomi, der ventes at blive udløst de kommende år. Vismændenes prognose er på det overordnede plan næsten identisk med AE s efterårsprognose. Vi ser lidt mere positivt på boligmarkedet og eksporten, mens vi er mere pessimistiske i forhold til det private forbrug og til dels den offentlige efterspørgsel. Opgørelserne af forbrugs- og investeringskvoterne sammenholdt med opsparingsoverskuddet i den private sektor samt husholdningernes indestående i de danske pengeinstitutter viser, at forudsætningerne for at få godt gang i den hjemlige efterspørgsel i den grad er til stede. Der er masser af vækstkrudt gemt i den private sektor. Letter krisestemningen for alvor, så der kommer mere gang i forbrugs- og investeringslysten, kan der komme rigtig godt gang i dansk økonomi de kommende år. Der er ifølge Vismændene stadig en betydelig overkapacitet i dansk økonomi. Outputgabet der viser BNP s afvigelse fra det strukturelle/konjunkturneutrale niveau opgøres til minus 3,8 pct. i 2013 (70 mia.2013-kr.). På trods af pæn fremgang i dansk økonomi i både 2014 og 2015 vurderes outputgabet til minus 2,2 pct. i 2015 (godt 40 mia.2013-kr.). Den ledige kapacitet i dansk økonomi afspejler situatio- 3

4 nen på arbejdsmarkedet, hvor Vismændene vurderer, at beskæftigelsen i dag ligger omkring fuldtidspersoner under sit normale leje. På trods af den ventede fremgang i beskæftigelsen de kommende to år vurderer Vismændene, at beskæftigelsen i 2015 vil ligge omkring fuldtidspersoner under det konjunkturneutrale niveau. Det skyldes, at reformer samtidig øger den strukturelle beskæftigelse og vil gøre det ganske markant fremadrettet. Alene i årene øges den strukturelle arbejdsstyrke ifølge Vismændene med næsten personer. Vismændene vurderer i det lys, at vi skal helt frem mod 2020, før økonomien er tilbage i det, der kan karakteriseres i normal kapacitetssituation. AE er enig i, at der fortsat er betydelig overkapacitet i dansk økonomi. Vismændenes vurdering understreger, at det ikke er udbudssiden i økonomien, herunder strukturerne på arbejdsmarkedet, der bremser væksten i dansk økonomi på den korte bane. Vurderingen er i stor kontrast til den vurdering, der netop er kommet fra Nationalbanken, der også vurderer, at der er begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi. Outputgabet hos DØRs i 2015 er på linje med det, Nationalbanken vurderer for Vismændene viser, at dagpengereformen øger afgangen fra arbejdsløshed særligt frem mod tidspunktet for udløb af dagpengeperioden. Det er der heller ikke mange, der har betvivlet. Det afgørende er imidlertid, at markant flere er faldet ud af dagpengesystemet, end man oprindeligt vurderede. Dette forholder vismændene sig desværre ikke til. AE anser det dog for positivt, at Vismændene skriver, at der bør ske en afvejning mellem den langsigtede beskæftigelseseffekt og så hvor finmasket et sikkerhedsnet, vi har. Det havde været relevant, om Vismændene også forholdt sig til, hvilke konsekvenserne det har for de mange flere personer end ventet, der er røget ud af dagpengesystemet, herunder hvilke afledte negative konsekvenser udhulingen af sikkerhedsnettet har for fordelingen, for konjunkturstabilsieringen og den danske flexicurity-model. 4 Produktivitet og værdiskabelse I efterårsrapporten 2013 har Vismændene i et særskilt afsnit analyseret Danmarks produktivitet og værdiskabelse i lyset af den kraftige nedjustering, der kom af de præsterede arbejdstimer (svarende til fuldtidspersoner) med de reviderede nationalregnskabstal for 2. kvartal Nedrevisionen af timerne i sig selv har mest karakter af en niveaukorrektion, der samtidig løfter produktivitetsniveauet. Men Vismændene anfører, at produktivitetsvæksten med de nye tal efter 1995 er justeret op med 0,1 pct., hvilket over årene summer op til et samlet produktivitetsløft på 2 pct. (i omegnen af 35 mia.2013-kr.). De nye tal ænder imidlertid ikke ved, at vores produktivitetsvækst målt på traditionel vis i faste priser i international sammenhæng har været svag (figur I.39). Men som Vismændene (i forlængelse af analyserne fra produktivitetskommissionen og fra forårsrapporten) bemærker, så fortæller timeproduktiviteten kun en del af historien. Den samlede værdiskabelse afhænger både af, hvor mange varer (og tjenester) der produceres per time, men også af hvor meget varerne kan sælges for altså prisen. Vi har i Danmark været i stand til at opnå højere stigninger i vores salgspriser end udenlandske virksomheder, hvorfor vi på værdiskabelsen per time har klaret os mærkbart bedre end målt på det traditionelle mål (figur I.40). AE vil gerne kvittere for analysen, der på linje med analysen fra foråret om Danmarks konkurrenceevne gør op med den brede opfattelse, at det over hele linjen går dårligt for Danmark. Vi er udfordret på en række områder, men billedet er langt mere nuanceret, og der er faktisk områder, hvor Danmark har klaret sig rigtig godt områder som desværre ikke får den store bevågenhed i den økonomiske debat. Analysen understreger, at man i forhold velstandsopgørelser skal være meget forsigtig med at tage udgangspunkt i de traditionelle mål, hvor velstandsudviklingen måles i faste priser (herunder købekraftskorrektion med fast PPP). Som Vismændene skriver, er en lav produktivitetsvækst i et land ikke nødvendigvis ensbetydende med, at landet har et produktivitetsproblem. Produktivitetsvæksten må nemlig også ses i lyset af, hvilket produktivitetsniveau landet har. Har landet et højt produktivitetsniveau, må det forventes, at andre lande, der ligner, vil lære og hale ind, hvilket bevirker, at produktivitetsvæksten i landet syner relativ lav (såkaldt konvergens). De nye arbejdstimetal, der løfter vores produktivitetsniveau og til dels -vækst, ændrer på billedet af vores relative udvikling. Efter arbejdstimerevisionen er Danmark gået fra en ot- 4

5 tendeplads til en femteplads, hvad angår købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime for sammenlignelige lande. Det betyder, at vores produktivitetsniveau målt på denne måde kun signifikant overgås af Irland, mens vi ligger marginalt efter Belgien, USA og Holland. Modsat ligger vi synligt højere end Sverige og Finland (figur I.41.) Det er igen et relevant og interessant perspektiv, Vismændene bringer på banen. Det kunne være interessant, om Vismændene også havde taget den skridtet videre og kigget på BNI, der er et bedre mål for den velstand, et lands borgere har sammenholdt med BNP. Vismændene nævner selv Irland som et land, der afleverer en stor del af sit BNP til investorer i udlandet, hvorfor det irske BNI ligger markant ringere end det irske BNP. Endelig har Vismændene opgørelser over tid, hvor BNP per arbejdstime (opgjort i værdi) sammenholdes med andre landes ditto (figur I.42-I.44). Det interessante er her, at vi frem til midten af 90 erne generelt klarede os relativt stærkere end rigere lande eller lande med en velstand på linje med Danmark. Fra midten af 90 erne tabte vi så noget igen, mens vi de senere år fra 2006/2007 faktisk har vundet noget igen. Det gælder fx i forhold til Sverige, hvor vores BNP per arbejdstime i alle år siden starten af 80 erne har ligget højere end det svenske. Samlet konkluderes, at vores værdiskabelse per arbejdstime siden 70 erne har ligget på niveau med vores vigtigste konkurrentlande. De seneste år ( ) har vi både haft en relativ høj produktivitetsvækst og samtidig en gunstig udvikling i vores bytteforhold. Vismændene afslutter med at konkludere, at revisionen af den danske timeindsats og de seneste års udvikling bidrager umiddelbart til at skabe bedre overensstemmelse mellem de generelt gode danske rammevilkår og produktivitetsniveauet i Danmark. Den relativt stærke udvikling de senere år virker umiddelbart overraskende i lyset af den svage vækst, men bør ses i sammenhæng med den enorme nedtur, der samtidig har været på det danske arbejdsmarked og den relativt positive udvikling i vores bytteforhold. Forhåbentlig vil Vismændenes analyse betyde, at den økonomiske debat også på dette område i fremtiden bliver mere nuanceret og i højere grad vil tage udgangspunkt i værdiskabelsen i stedet for de traditionelle mål i faste priser. Det er som med konkurrenceevneanalysen fra foråret ikke det samme, som at Danmark ikke er udfordret, og at der ikke er plads til forbedringer. Men proportionerne bør nu være sat på plads. 5 Virksomhedsdynamik Vismændene pointerer, at reallokeringen af arbejdskraft mellem virksomheder yder et væsentligt bidrag til den samlede produktivitetsvækst, og at der ikke er behov for offentlig støtte til eller regulering af særlige grupper af virksomheder med henblik på at forbedre reallokeringen af arbejdskraft. AE er enig, men det er til gengæld vigtigt at være opmærksom på betydningen af de generelle rammevilkår, som eksisterer for mobiliteten af arbejdskraft mellem virksomheder og sektorer. Det handler om at have et velfungerende dagpengesystem, der giver lønmodtagerne mod på at tage risici og tage springet fra job til job. Og det handler om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en VEU-indsats, der giver både beskæftigede og ledige de nye kvalifikationer, som kan styrke deres muligheder for at flytte fra lavproduktive til højproduktive jobs fra tilbagegangssektorer til vækstsektorer. Her har det danske arbejdsmarked gennem mange årtier opbygget institutioner og systemer, der styrker mobiliteten og dynamikken på arbejdsmarkedet. I kapitlet savner AE derfor en analyse og vurdering både af effekten af og potentialet for udviklingen af de institutionelle rammer på det danske arbejdsmarked. Hvordan indrettes et dagpengesystem, der understøtter lønmodtagernes risikovillighed? Hvordan sikrer vi os, at den aktive arbejdsmarkedspolitik giver et kvalifikationsløft til de ledige, som har behov for det? Og hvordan kan f.eks. VEU-indsatsen og kompetencefondene bringes bedre i spil for at styrke reallokeringen? Nu kan formandskabet jo ikke løse alle problemer på én gang, men det havde været interessant at høre en vurdering af disse centrale spørgsmål i forhold til samspillet mellem reallokering og produktivitet. 5

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015. AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

1. december Resumé:

1. december Resumé: 1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011

Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011 Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Gode muligheder for job til alle

Gode muligheder for job til alle LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Stram finanslov overgår Kartoffelkuren

Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne

Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere