Formandsberetning 2012

Transkript

1 Formandsberetning 2012 Medarbejdere i verdensklasse sådan lyder et tema, som flere medier har taget op i den sidste tid. Blandt andet er 6 danske firmaer gået sammen om at udvikle et projekt, der skal gøre firmaernes medarbejdere til verdens bedste. Den europæiske socialfond har bevilget 33 mio. til projektet, som skal løbe over en 3 årig periode. Ambitionerne er høje, og begejstringen blandt medarbejderne, hvis kompetenceudvikling skal være med til at fremtidssikre de seks virksomheder, er stor. Blandt målsætningerne for medarbejderne er, at de opnår større evne til hurtig indlæring, forandringsparathed, håndtering af nye medier og kommunikation, samt ikke mindst evnen til at omsætte deres daglige arbejdserfaringer og udfordringer til procesforbedringer. Medarbejderne skal lære at skabe drømme, få ny identitet og udfolde sig med mere energi. Vi vil gerne skabe verdens bedste medarbejdere på alle niveauer fra produktionsmedarbejderen til lederen. Det kræver, at vi er innovative og fokuserer på, hvilken kompetenceprofil fremtidens medarbejdere skal have. De ansatte skal være i konstant udvikling og have mod til at tage ansvaret for de nødvendige forandringer. På den måde skaber vi de rigtige vilkår for vækst og fremgang, ligesom vi måske kan forhindre, at arbejdspladser i fremtiden forsvinder ud af Danmark siger én af de medvirkende virksomheder. Hvis dette er fremtidens mål for fremtidens medarbejdere, skal vi allerede i skolen medvirke til at skabe forudsætninger for, at dette kan lade sig gøre. Vi skal udvikle det enkelte barns talenter og understøtte det enkelte barns innovative kompetenceprofil. Vi skal finde læringsformer, der træner evnen til nytænkning, kreativitet, omstillingsparathed og innovation. Vi skal lære børnene at tænke på en anden måde, nemlig at skabe nye indsigter, der overskrider det, de allerede ved. Vi skal lære dem kreative processer, hvori de finder på nyt, der er nyttigt. Og en sådan tænkemåde kan trænes af alle. Kreativitet er ikke en særlig evne, man er født med, men noget der kan læres, og det er ikke forbeholdt den kreative klasse at være kreativ. Hvis man er sammen med andre mennesker, der er kreative, hvis man oplever deres måde at sætte spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder på, og hvis man lader sig smitte af deres evne til at tænke anderledes, så er kreativitet noget, man kan lære. Men det kommer ikke dumpende ned fra himlen som guddommelig inspiration. Derfor skal vi blive bedre til at lytte til børnene og understøtte deres idéer i stedet for at begrænse dem i deres handlinger. Følgende lille historie fortalt på en konference i USA af den engelske professor Sir Ken Robinson sætter fokus på problemstillingen: En lille pige sidder i en formningstime bagest i klassen. Hun har som oftest svært ved at koncentrere sig, men i denne time er hun fuldt fokuseret. Læreren går derfor ned til hende og spørger: Hvad tegner du?, og hun svarer: Jeg tegner et billede af Gud. Læreren siger: Jamen ingen ved, hvordan Gud ser ud, hvortil pigen svarer: Det vil I se om et øjeblik! I vores bestræbelser på at indprente og (be)lære børn om fagenes videnshierarki, får vi måske alligevel begrænset børn i deres kreative udvikling. I vores bestræbelse på

2 kun at lære børn ny viden, der hele tiden bygger oven på gammel i en hierarkisk opbygning, fratager vi måske børnene deres mulighed for at tænke ud af boksen. Kreativitetsfremmende undervisning er en kunstart, konstaterer Lene Tanggaard, cand.psych., ph.d. og professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Klasselokalet skal være et rum, hvor der også er plads til at begå fejl. Skøre ideer skal have lov til at blive -pustet lidt op. Modsat skal læreren for-søge at dæmpe de negative reaktioner, som der tit er over for folk, der er kreative. For den kreative kan virke bizar. Hvad er nu det for noget? Der skal man som lærer være dygtig til at skabe et undervisningsklima, hvor det er muligt at være skør og vild og kreativ. Kreativitet handler om at kunne gøre sine ideer socialt gyldige. Og når det kommer til stykket, hvad ved vi så egentlig om Guds udseende? Jeg synes, det kunne være spændende, om Roskilde Lille Skole kunne tage det første step frem mod en virkeliggørelse af verdens bedste medarbejder. At vi som skole kunne eksperimentere endnu mere med undervisning og kreativitetsfremmende læring og udvikle nye metoder til at spotte talenter hos alle børn og finde nye veje til udvikling af kreativ tankegang. For som Lene Tanggaard siger i sin bog Kreativitet skal læres, så er forudsætningen for at kunne lære at tænke kreativt en meget høj faglighed, nemlig at man ved noget om det felt, man vil gøre noget ved, og at man øver sig, ligesom en innovativ tankegang forudsætter, at man kan tænke kreativt. Tænk om vores skole turde tage springet på vej til nye læringsformer, hvor større fleksibilitet i undervisningen, nedlæggelse af det traditionelle klassebegreb, differentieret undervisning, mesterlæresystemet, fordybelse, tid og grundighed, kropsliggørelse og evnen til at øve sig kunne være elementer i en ny kreativitetsfremmende læring. Tænk om vi på trods af økonomiske indskrænkninger og fald i elevtildelinger alligevel turde handle på fremtidens ønsker. Tænk om vi kunne være lokomotiv for den nødvendige fremtidige skolereform på grundskoleområdet, selv finde vejen og gøre tingene på vores egen måde, gerne forskelligt fra andre, selvom resultatet kvalitativt i sidste ende vil være det samme. Tænk om vi kunne udvikle en bæredygtig skole, i ordets videste forstand. Det ville i så fald være et kæmpeskridt på vejen mod fremtidens skole og fremtidens medarbejdere i verdensklasse. Ny skoleleder Første august sidste år satte Søren Hansen sig i lederstolen på Roskilde Lille Skole, efter at Torben i næsten 40 år havde indtaget pladsen. Aftalen var, at Torben skulle blive på skolen de næste 3 måneder, så han kunne være med til at sikre en god og sund overleveringsforretning. At starte et nyt sted, hvor man skal lære sine nye medarbejdere at kende, lære børn og forældre at kende, få hold på skolekulturen, sætte sig ind i økonomi og forretningsgange, er meget at overkomme. Men det ser ud til, at Søren trives med jobbet og synes, det er et spændende arbejde. Vi i bestyrelsen er glade for med dette valg at have sikret Roskilde Lille Skoles værdier og ønsker for fremtiden på bedste måde. Vi er overbevist om, at vi har fået en erfaren og dygtig skoleleder med hjertet på rette sted.

3 Farvel til en elsket skoleleder Første november var så dagen, hvor vi uigenkaldeligt måtte sige farvel til legenden Torben Berg. Dagen blev om formiddagen markeret med forskellige arrangementer sammen med børnene, der fik en sidste mulighed for at sige farvel til deres faderlige skoleleder. Senere på dagen blev der holdt reception for forældre, lærere, bestyrelse og andre der gennem årene havde haft kontakt til Torben. Der blev holdt taler, spillet musik og sunget, og afskeden var munter men også vemodig. Svært er det at sige farvel, men også livgivende at sige goddag. Strategiplan Som tidligere nævnt satte bestyrelsen i forbindelse med ansættelsen af Søren gang i snakken om en ny strategiplan. I vores egen forståelse i forbindelse med ansættelsesarbejdet, forsøgte vi at sætte ord på, hvad Roskilde Lille skole var for en størrelse, og hvad skolen kunne byde på. Arbejdet mundede ud i flere overordnede punkter, som vi besluttede at gøre til arbejdstitler. Kommunikation - image, skoleidentitet, rekruttering, Forældresamarbejde - ansvar, engagement, forventninger Det kreative og det faglige Fællesskab kontra individualisme Økonomi - herunder forældrebetaling, bus Renovering og nybygning - det nødvendige, det ønskelige Med baggrund i disse titler, tog bestyrelsen hen over foråret sidste år den beslutning, at vi ville have forældrene med til at sætte kød og blod på disse punkter og opfordrede derfor til samarbejde i et dialogprojekt. Vi ønskede, at forældrerådet skulle være ankermand for organisering af fokusgrupper svarende til klumperne i skolen. Fokusgrupperne skulle arrangere møder med forældrene med de nævnte overskrifter. Vi opfordrede til at anvende analysemetoder, så som SWOT, caféborde eller andre metoder, der kunne omsætte forældrenes forslag og tanker til konkrete forslag. Dialogmøderne skulle være produktorienteret og ikke kun procesorienteret. Det var vigtigt for os at få konkrete input til vores videre arbejde. Forældrerådet tog opgaven på sig og udførte et formidabelt stykke arbejde. Vi har modtaget så mange fantastiske input, at det er helt utroligt. Både meget konkrete forslag/udsagn, men også meget strategiske elementer til brug for en kommende strategiplan. Vores oplevelse med denne fremgangsmåde har været, at det på den ene side har givet mange forældre mulighed for at fremkomme med de ting, som ligger dem på sinde, og som har betydning for hele skolens liv, og at det på den anden side har det givet bestyrelsen mulighed for at få indsigt i, hvad der rør sig i forældregruppen, og hvilke ønsker forældrene har til den fremtidige skole. Ting som bestyrelsen ellers ikke ville have fået indsigt i. Tak for det! Sideløbende har bestyrelsen og lærerne været igennem samme proces med SWOTanalyser. Lærerne arbejder stadig med deres temaer, og arbejdet ventes færdigt senere på året. De indtil nu indkomne forslag er blevet sorteret, tematiseret og bearbejdet, og vi har

4 sat overskrifter på det, som vi mener, skal være vores pejlemærker fremadrettet: Kommunikation: Ud fra forældrenes input og ud fra vores egne arbejdstitler er kommunikation blevet omdrejningspunktet i vores plan. Vi har valgt at sondre mellem ekstern og intern kommunikation. I den udadrettede kommunikation skal vi have blik for vores image. Hvad vil vi være kendt for i omverdenen, og hvordan kommunikerer vi faglighed, kreativitet, talentudvikling og innovation? Områder og problemstillinger jeg har forsøgt at skitsere i indledningen. Vi overvejer desuden, at invitere lærerne til et samarbejde i forsøget på at komme tættere på disse begreber, få afklaret hvad vi forstår ved kreativitet, talentudvikling og innovation, og hvordan disse spiller sammen med høj faglighed. Alt dette med henblik på at komme kreativitetsfremmende læring nærmere. Hvad angår den indadrettede kommunikation, har bestyrelsen udarbejdet et forslag til tre områder, som vi i første omgang synes, det er vigtigt at sætte i spil. De tre områder er, 1) at praktisere en god kommunikationsform mellem lærer og forældre bl.a. gennem organisering af lokale forældreråd, organisering af et samlet forældreråd samt rollebeskrivelse af en forældrerepræsentant, 2) at have en slags best practise om, hvordan vi kommunikerer på skolen i forsøget på at skabe et fælles ståsted, 3) at sikre en god information om sammenhænge på skolen til nye forældre. Forslaget er introduceret for forældrerådet, således at rådet kan medvirke til at lave konkrete handleplaner og medvirke til at føre tankerne ud i livet. Her vil alle de forældreudarbejdede forslag kunne danne grobund for yderligere konkrete tiltag. Forældresamarbejde: Som beskrevet tidligere i denne beretning anser vi forældresamarbejdet som en af nøglerne til udvikling af fremtidens skole. Vi vil have et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene om børnenes undervisning og alsidige udvikling. Under kommunikationspunktet har jeg redegjort for, hvad bestyrelsen konkret ønsker at sætte i gang i forhold lærer/forældresamarbejdet med nyorganisering af forældrerådet. En organiseringsform som gerne skulle fremme et tættere samarbejde mellem forældre og lærere i klumperne, og dermed give den enkelte forælder mulighed for at være med i skolens liv, mulighed for at være medvirkende til at løse store som små problemer og mulighed for at sætte rammer for dette og hint. Vi vil derudover til stadighed inddrage forældrene i strategiarbejdet ligesom vi fremadrettet vil bede forældrerådet arbejde med forskellige temaer fremkommet i dialogprojektet. Det kreative og det faglige, fællesskabet og det individuelle: Beskrivelse af disse punkter er berørt i indledningen, og de vil sammen med lærernes input til strategiplanen kunne danne grundlag for videreudvikling af kreativitetsfremmende læringsformer. Økonomi: Selvfølgelig indeholder strategiplanen et punkt om økonomi. Som altid har vi punktet stående som en blinkende stjerne til påmindelse om, at det skal have vores særlige

5 bevågenhed, og at det hele tiden skal ses i et fremtidsperspektiv. Vi har som altid fokuseret på børnetallet, som i år har været på 256 børn på stortælledag, hvilket har været rigtig fint. Når vi i bestyrelsen er så optaget af børnetallet, er det, fordi det er hele grundlaget for at drive skole, og fordi blot et lille udsving i elevtallet har store økonomiske konsekvenser. Skolens økonomi er god, og vi kommer i år ud med et pænt overskud. Overskuddet skal ses i lyset af, at vi tidligere har trukket en del af udgiften til renovering over driften, og i den forbindelse har sparet på andre ting. Denne besparelse ses nu, idet vi ikke længere har udgiften til byggeri. Budgetplanlægningen for de næste år viser dog, at vi fremover skal være forsigtige med forbruget, idet statens nedskæringer på dels specialundervisningsområdet og dels den generelle besparelse slår igennem. Et af de mere presserende renoveringspunkter er udskiftning af taget på den øvrige gamle bygningsmasse. Bestyrelsen vil fremadrettet lægge en økonomisk plan for, hvornår og hvordan dette arbejde kan udføres. Som tidligere nævnt har skolen omlagt lån på meget fornuftige betingelser, således at skolens økonomi i højere grad er sikret i forhold til en fremtid. Vi har også arbejdet på en ny forældredepositumordningen og den mulige besparelse på dette felt. Strategien lige nu er, at konsolidere skolen og afvente et par år med normale udgifter, for lige at se, hvor økonomien bringer os hen. Men vi slipper nok ikke i fremtiden for at tage diskussionen om, hvordan vi får enderne til at hænge sammen. Og de store drejeknapper er antallet af børn, antallet af lærere og forældrebetalingen. Udviklingsplan: I forbindelse med strategiplanens tilblivelse, har bestyrelsen på den baggrund bedt skoleledelsen om at udarbejde en udviklingsplan. Udviklingsplanen indeholder 10 punkter, der berører hele skolens arbejdsfelt, og som indeholder status og indsatser for fremtiden. Udviklingsplanen vil blive fremlagt på generalforsamlingen, hvor der vil blive mulighed for debat om indholdet, ligesom vi gerne ser, at forældrene kommer og debatterer og stiller spørgsmål til den foreløbige strategiplan. Fremtiden I bestyrelsen vil vi i det kommende år arbejde videre med at folde vores nye strategiplan endnu mere ud, ligesom vi vedholdende vil styrke samarbejdet med lærere og forældre. Vi vil fortsat holde fokus på yderligere renoverings- og moderniseringsplaner for skolen, og vi vil arbejde på at tilpasse de fremtidige økonomiske virkeligheder, så der bliver plads til nye måder at se, sanse og forstå verden på i forhold til børn, kreativitetsfremmende læring, lærer- og forældrerollen, ledelsen og skolen. Mange tak for samarbejdet i det forløbne år til både børn, lærere, forældre herunder forældreråd og sekretær og øvrigt personale. Og en særlig tak til skolens ledelse.

6 Hjørdis Dyrlund Formand 16. april 2012