Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Transkript

1 Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade Middelfart Telefn Direkte cvr.: Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: Mads.SandagerHansen@middelfart.dk Ntat Teknisk budgetlægning - nye principper fr budgetlægning g årlig budgetregulering på børn g ungemrådet samt vksen g ældremrådet Indledning g baggrund I frbindelse med KLK s analyse af effektiviseringsptentialet i Middelfart Kmmune, blev det på anbefalet, at der på kernevelfærdsmråderne børn g unge, samt vksen g ældemrådet, skal indføres nye principper fr budgettildeling g årlig budgetregulering. Dette sker ikke mindst i lyset af, at de nuværende principper bag den tekniske budgetlægning har haft en tendens til at give en pdrift i de budgetterede serviceudgifter, sm ikke altid i tilstrækkeligt mfang har været begrundet i den bjektive udvikling i kmmunens indbyggertal, beflkningssammensætning g prisen på at prducere den brgernære service. Sagt med andre rd: Der har været en uhensigtsmæssig tendens til, at de hidtidige budgettildelingsprincipper løfter udgiftsbudgetterne mere end de bjektive frhld tilsiger g hurtigere end kmmunen har finansiering til. Knsekvensen heraf er, at de årlige besparelsespgaver i frbindelse med budgetlægningen bliver ufrhldsmæssige stre. Direktinen har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til pgave at finde frem til nye g mere retvisende principper fr budgettildeling på kernevelfærdsmråderne børn g unge samt vksne g ældre. Anbefalinger: Med baggrund i gruppens analysearbejde freslås det mråderne fremver underlægges følgende styringsmæssige principper: Dagtilbudsmrådet: Demgrafikrrigeret budgettildeling på budgetmråder, hvr udgifterne må karakteriseres sm værende variable, mens øvrige mråder reguleres i frhld til pris- g lønudviklingen. Sklemrådet: Demgrafikrrigeret budgettildeling på budgetmråder, hvr udgifterne må karakteriseres sm værende variable, mens øvrige mråder reguleres i frhld til prisg lønudviklingen.

2 Det specialiserede børn g ungemråde (Børn g Familie): Rammestyring baseret på almindelig pris- g lønfremskrivning uden demgrafiregulering. Det almindelige vksen g ældremråde: Demgrafikrrigeret budgettildeling med krrektin fr sund aldring på budgetmråder, hvr udgifterne må karakteriseres sm værende variable, mens øvrige mråder reguleres i frhld til pris- g lønudviklingen. Handicap g Psykiatrimrådet: Rammestyring baseret på almindelig pris- g lønfremskrivning uden demgrafiregulering. Derudver anbefales det, at mrådernes adgang til at frøge budgetterne gennem regulering fr tekniske frhld begrænses, således at der alene kan fretages tekniske tilretninger fr demgrafiregulering samt de lvændringer, der fremgår af Lv g Cirkulæreprgrammet. Øvrige tekniske tilretninger kan kun bevilliges, hvis der freligger ekstrardinære mstændigheder g findes tungtvejende begrundelser herfr. Hvrfr ændre principperne bag den tekniske budgetlægning? Frmålet med at ændre styringsprincip på mråderne børn g ældre er dels at sikre en tættere kbling mellem budgettildelingen g de underliggende faktrer, sm påvirker udgiftstrykket på mrådet, samt dels at pnå en større parallelitet mellem udviklingen i kmmunens serviceudgifter g kmmunens indtægtsgrundlag. Den hidtidige praksis har været, at hver frvaltning ud fra det pris- g lønfremskrevne basisbudget udarbejder en række tekniske tilretninger, sm afspejler ændringer i de frventede priser g mængder. Udfrdringen med den hidtidige budgetlægningsmetde har været, at både priser g mængder kan være vanskelige definere g msætte til et fast styringsprincip. Priser g mængderne ikke altid er bjektivt givne størrelser, med en klar kbling til beflkningsprgnsen, på de enkelte delmråder. Derudver er det prblematisk, at mængder g gennemsnitspriser på de enkelte delmråder kan stige g falde sm knsekvens af ændringer i stramningsgraden i frvaltningernes visitatinspraksis. Eksempelvis kan en lempelse af visitatinspraksis vedrørende specialundervisning sende flere børn ver i specialundervisningstilbud, hvilket under de gamle budgetlægningsprincipper udløser en teknisk tilretning på gennemsnitsprisen. Tilsvarende kan en slækket visitatinspraksis på anbringelsesmrådet føre til både et stigende antal anbringelser eller stigende gennemsnitspriser, frdi franstaltningsmixet frskydes i retning af de tungere franstaltninger. Et yderligere prblem med den hidtidige budgetlægningsmetde er, at stre centrale budgetmråder g puljer har været frihldt fra systematisk mængderegulering, selv m udgifterne faktisk har betydelig udgiftsvariabilitet. Det freslås på den baggrund, at dagtilbudsmrådet, sklemrådet samt det almindelige vksenmråde g ældremrådet fremver underlægges demgrafikrrigeret rammestyring. Princippet er, at mrådernes udgiftsbudgetter først pdeles i variable udgifter (dvs. udgifter sm må frventes at variere tilnærmelsesvist med den antalsmæssige udvikling i de relevante målgrupper) g faste eller kvasifaste udgifter (dvs. udgifter, der ikke, eller kun i begrænset mfang, påvirkes af mængdeændringer). 2

3 Budgettildelingen til mrådet fremkmmer herefter ved at pris- g lønfremskrive det prindelige budget med KL s PL-skøn, hvrefter det fremskrevne beløb, på de variable udgiftsmråder, demgrafireguleres i frhld til den antalsmæssige udvikling i mrådets relevante målgruppe. Fr det specialiserede børn- g ungemråde, samt det specialiserede vksen g handicapmråde, freslås det dg, at mråderne alene rammestyres, med en fastlåsning af rammen på 2015-niveau. Herefter reguleres rammen årligt med pris g lønudviklingen. Med en præciseret rammestyring på det specialiserede scialmråde vil de senere års pdrift i de budgetterede nettdriftsudgifter på vksen g handicapmrådet blive bremset. Anbefalingen skal ses i lyset af, at mråderne i udgiftsmæssig sammenhæng er kendetegnede ved, at få dyre enkeltsager med frhldsvis lang varighed lægger beslag på en str del af budgettet. Samtidig er mrådet underlagt en stram g detaljeret lvregulering g stre faste udgifter til abnnementsbetaling. Disse frhld indskrænker handlerummet g betyder, at mrådet på krt sigt (dvs. fra år til år) har vanskelig ved at tilpasse udgiftsniveauet i frhld til den demgrafiske udvikling. På den baggrund anbefales det, at mrådet tildeles budget i frm af en pris g lønfremskrivning på den samlede ramme. Rammestyringen på mråderne indebærer, at de enkelte udvalgsmråder hvert år skal lægge et budget g efterfølgende pnå budgetverhldelse indenfr den ttale ramme, men samtidig relativt frit kan budgetlægge g fretage mpriritere indenfr rammen. Ud ver demgrafireguleringen g de lvændringer, der fremgår af Lv g Cirkulæreprgrammet, gives der ikke tekniske tilretninger til mråderne med mindre der findes helt særlige g tungtvejende begrundelser herfr. Beskrivelse af de enkelte delmråder Dagtilbudsmrådet Dagtilbudsmrådets relevante målgruppe er antallet af 0-6 årige, sm derfr danner baggrunden fr demgrafireguleringen af mrådet. Sm første trin i budgettildelingen pdeles Dagtilbudsmrådet i variable udgifter (dvs. udgifter sm må frventes at variere tilnærmelsesvist med den udviklingen i børnetallet) g faste eller kvasifaste udgifter (dvs. udgifter, der ikke eller kun i begrænset mfang, påvirkes af et ændret børnetal). Til Dagtilbudsmrådets faste udgifter henregnes udgifter til bygninger, IT, inventar g materiel, ledelse, elever samt tilsyn g supervisin i dagplejen. Derudver freslås det, at Sundhedsplejen frihldes fra demgrafiregulering. Alle øvrige udgiftsmråder betragtes sm værende variable. Det freslås, at dagtilbudsmrådets variable udgiftsbudget tildeles ud fra udviklingen i antallet af børn i alderen 0-6 årige. Der tages højde fr frskelle i årgangenes relative udgangstynde 3

4 ved at mregne antallet af børn i de respektive aldersgrupper til standardbudgetenheder. Standardbudgetenheder måles i frhld til gennemsnitsudgiften fr en 1-årig. Herefter reguleres budgettet årligt ud fra den prcentuelle ændring i antallet af standardbudgetenheder. Udgifterne på dagtilbudsmrådets centrale g decentrale mråder er sm nævnt venfr frbundne kar, hvilket eksempelvis vil sige, faldende udgifter til køb af vuggestuepladser i andre kmmuner typisk mdsvares stigende udgifter til drift af daginstitutiner i eget regi, freslås det, at der indføres et princip, hvrefter der indenfr rammen først tildeles budget til de centrale budgetmråder, hvrefter restbudgettet frdeles ud på institutiner. Sklemrådet Fr sklemrådet er den relevante målgruppe antallet af børn i alderen 6-16 år. Sm første trin i budgettildelingen pdeles Sklemrådet i variable udgifter (dvs. udgifter sm må frventes at variere tilnærmelsesvist at følge udviklingen i antallet af børn g unge i den sklesøgende alder) g faste eller kvasifaste udgifter (dvs. udgifter, der ikke, eller kun i begrænset mfang, påvirkes af antalsændringer i den relevante målgruppe). Til variable udgifter henregnes klasse- g elevtildeling g differentieret undervisning, mellemkmmunale betalinger (grænsekrydsere), syge g hjemmeundervisning, SFO, befrdring, tilskud til prduktinsskler, bidrag til statslige g privatskler, ungdmssklevirksmhed, samt den kmmunale tandpleje. Til faste udgifter henregnes sklernes grundtildeling g bygningsdrift, fællesmkstninger, rådgivning g udvikling, SFO specialskler udenfr kmmunen, reginale specialskler, øvrige specialskler, efter- g videreuddanelse, efterskler g ungdmsskler, ungdmmens uddannelsesvejledning, STU, musikarrangementer samt sciale frmål. Den prcentuelle ændring i antallet af brugere pgøres blandt henhldsvis 6-16, 6-9 årige g årige på de relevante funktiner i kntplanen. Fr hver funktin i kntplanen ganges den prcentvise ændring i den relevante målgruppe med det samlede budget på funktinen. Ændring er udtryk fr demgrafireguleringen. Udgifterne på Skleafdelingens centrale g decentrale mråde er i betydelig grad frbundne kar. Stiger udgifterne eksempelvis til køb af eftersklepladser eller specialsklepladser udenfr kmmunen, så bør udgifterne til at drive specialskle eller 9-10 klasse i eget regi falde tilsvarende. Det freslås derfr, at der indføres et princip, hvrefter der indenfr rammen først tildeles budget til de centrale budgetmråder, hvrefter restbudgettet frdeles ud på kmmunens egne institutiner. De decentrale budgetter vil således være residualt bestemte. Det specialiserede børn g ungemråde (Børn g Familie) Området er i udgiftsmæssig sammenhæng kendetegnet ved, at få dyre enkeltsager med frhldsvis lang varighed lægger beslag på en str del af budgettet. Samtidig er mrådet underlagt en stram g detaljeret lvregulering g stre faste udgifter til abnnementsbetaling til sikrede institutiner g Scialtilsynet. Disse frhld indskrænker handlerummet g betyder, at mrådet på krt sigt (dvs. fra år til år) har vanskelig ved at tilpasse udgiftsniveauet i frhld 4

5 til den demgrafiske udvikling. På den baggrund anbefales det, at mrådet tildeles budget i frm af en pris g lønfremskrivning på den samlede ramme. Ældremrådet Ældremrådets relevante målgruppe er i al væsentlighed brgere fra 65 år g pefter. Sm første trin i budgettildelingen pdeles Ældremrådet i variable udgifter (dvs. udgifter sm må frventes at variere tilnærmelsesvist med den udviklingen aldersgrupper pdelt i 5- årsintervaller fra g med 65 år) g faste eller kvasifaste udgifter (dvs. udgifter, der ikke, eller kun i begrænset mfang, påvirkes af antalsændringer i den relevante målgruppe). Til variable udgifter henregnes udgifter til løn (medarbejderløn) beklædning, biler, befrdring, uddannelse mv. Til faste udgifter henregnes alle udgifter vedrørende friplejehjem, plejevederlag, sygeplejen, bygninger, ledelse, elever, kst g ernæring, aktivitetsmrådet, administratin g udvikling. Ved at frdele udgifterne på frskellige aldersgrupper (fremårsgrupper) tages der i mdellen højde fr, at plejebehvet generelt er stigende med alderen. Enhedsudgifterne pr. aldersgruppe estimeres på baggrund af data fr planlagte dispnerede/visiterede timer til hjemmehjælp i KMD-Care Systemet. Da den gennemsnitlige levealder, g dermed antallet af raske leveår er stigende, freslås det, at der indarbejdes en krrektin fr sund aldring. Princippet er, at der fr en given aldersgruppe, eksempelvis 70-årige, skal leveres mindre pleje g msrg i takt med en typisk 70- årig bliver sundere g lever længere. Krrektinen fr sund aldrig bygger på data fra Danmarks Statistik. Budgettildelingen til ældremrådet fremkmmer ved at gange antallet af ældre brgere i hver alderskategri med alderskategriens enhedsbeløb g fratrække justeringen fr sund aldring. Budgettet reguleres herefter med frskellen mellem den beregnede budgettildeling g det teknisk fremskrevne budget. Det specialiserede vksen g handicapmråde Området er i udgiftsmæssig sammenhæng kendetegnet ved, at få dyre enkeltsager med lang varighed lægger beslag på en str del af budgettet. Samtidig er mrådet underlagt en stram g detaljeret lvregulering g stre faste udgifter til abnnementsbetaling til bl.a. Scialtilsynet. Disse frhld indskrænker handlerummet g betyder, at mrådet på krt sigt (dvs. fra år til år) har vanskelig ved at tilpasse udgiftsniveauet i frhld til den demgrafiske udvikling. På den baggrund anbefales det, at mrådet, i lighed med det specialiserede børn g ungemråde, tildeles budget i frm af en pris g lønfremskrivning på den samlede ramme. Øknmiske knsekvenser af ændringerne Udgangspunktet fr fastsættelsen af rammen fr 2016 er budgettildelingen fr 2015, dvs. det prindelige budget

6 Det er frvaltningens vurdering, at de nye principper fr budgettildeling vil give en retvisende budgetlægning, herunder en tættere kbling mellem budgettildelingen g de faktrer, der påvirker udgiftstrykket på de enkelte mråder. Derudver vil ændringen skabe øget parallelitet mellem udviklingen i kmmunens serviceudgifter g indtægter. Det må frventes, at det samlede mfang af tekniske tilretninger reduceres væsentligt, hvilket alt andet lige vil lette pgaven med at lægge et budget i balance. 6