Til samtlige jordbrugere NYT FRA. Industrivej Hurup Thy Tlf Fax Silstrupvej Thisted Tlf Fax

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til samtlige jordbrugere NYT FRA. Industrivej 7 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 1300 Fax 9795 2174. Silstrupvej 12 7700 Thisted Tlf. 9617 5353 Fax 9617 5351"

Transkript

1 Til samtlige jordbrugere NYT FRA Industrivej Hurup Thy Tlf Fax Silstrupvej Thisted Tlf Fax Maj 2007

2 INDHOLD SIDE Bestyrelsen...1 Landbo Thy er nu kommet godt fra start...1 Sekretariat...2 Vækst og Balance...2 Velkommen til Hurup Dyrskue...4 Fællesskuet Mors-Nordthy...4 Sommermøde!...5 Ny hjemmeside...6 Nyt logo...6 Personalenyt...7 Planter og Miljø...8 Nyt fra planter og miljø...8 Reviderede støtteordninger målrettet natur og miljø...9 Gå på jagt efter plovmænd i marken...11 Er din arbejdsplads sikker...12 Midtjysk svinerådgivning...14 Svinetransporter...14 Jernmangel hos søer...14 PMWS - stadig uafklarede spørgsmål...15 Strukturudvikling avlsfremgang håndværk miljø...16 Økonomi & Jura...18 Lån i tjekkiske koruna?...18 Gårdråd under lup...19 Kvæg...21 Salmonella...21 Bygningskontoret...23 Husk at indgå de rigtige aftaler rigtigt, når du bygger...23 Byggeri og teknik...25 Husk at køre pænt!!...25 Familie og samfund...27 Sydthy-Thyholm Husholdningsforening...27 Bestyrelsen - LandboThy...28 Øvrige adresser...28 Mødekalender Industrivej Hurup Tlf Fax Silstrupvej Thisted Tlf Fax Oplag: Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen

3 BESTYRELSEN Landbo Thy er nu kommet godt fra start V i får mange positive meldinger på fusionen fra medlemmer og andre samarbejdspartnere. Det var det helt rigtige, ingen tvivl om det. Landbruget i Thy er samlet til gavn for landmanden. Vor rådgivning bliver klart styrket også på sigt. Politisk er vor ambition at få flere resurser til landbrugspolitisk arbejde, og der er utrolig mange ting at tage fat på. Vi bor jo i det hjørne af landet, hvor landbruget har den største samfundsøkonomiske betydning. Derfor er det også så vigtigt, at landbruget og det øvrige samfund forstår hinanden. Forståelse er vejen til fortsat landbrugsproduktion i Thy. Nationalpark Thy. Her vil vi være meget opmærksomme på, at de aftaler, vi i den tidligere styregruppe lavede omkring vilkår og kriterier og gav hinanden håndslag på, også fortsat er gældende, når en Nationalpark måske kommer. Den væsentligste grund til, at der måske kommer en Nationalpark i Thy er netop den enighed, der var til sidst. Vi vil i LandboThy gøre en stor politisk indsats i fremtiden. Vort mål er, at gøre det lettere at være landmand i Thy. Med den nye kommunalreform er der også kommet en masse nye samarbejdsrelationer mellem landbrug og kommune, bl.a. miljøgodkendelserne. Reglerne kommer ganske vist fra oven, men det er kommunen, der udfører arbejdet, og på det punkt skal vi nok få et godt samarbejde. At It-systemet til miljøgodkendelse ikke virker endnu, er noget værre rod, som miljøministeren nu har lovet at gøre noget ved. Der er også i ordningen en del forhold, som udløser miljøgodkendelse, som kun er til gavn for miljøet. F.eks. låg på gyllebeholdere og større opbevaringskapacitet. Det er ting, der burde ændres, da det ville være til fordel for både landmand og miljø. Vi vil i LandboThy være der, når der er brug for os politisk. Vi er landmandens vagthund på det politiske område. Vi er med i mange udvalg og råd, hvor vi kan tale erhvervets sag, og det gør vi. Landmænd i Thy skal have valuta for det politiske kontingent, man betaler. I den nærmeste fremtid får vi med stor sandsynlighed udpeget en del af Thy til Niels Jørgen Pedersen formand LandboThy Forsikringsrådgiver Jørgen Toft Ingeniør Forsikringsrevision Risikovurdering Vurdering af Forsikringsbehov Forsikringstilbud Skadesopgørelse Styring af skadesudbedring Jørgen Toft Stensgaard - Vorupørvej 243 Hundborg Thisted Tlf Mobil Fax

4 SEKRETARIAT Vækst og Balance Erhvervsudviklingsstrategi for Vækstforum Nordjylland også relevant for landbruget! N ordjyllands erhvervsudviklingsstrategi med handlingsplan er nu på gaden. Strategien udgør rammen for den langsigtede udvikling af Nordjyllands vækst og udvikling både i forhold til nordjysk erhverv og de nordjyske borgere generelt. Handlingsplanen er rammen for omsætningen fra ide til handling. Strategien kan ses på tforum/erhvervsstrategi/. Hvordan ser det ud med projektstøtte, og hvordan er relationen til landbruget? Strategien følges op af betydelige midler, og her har vækstforum indstillingsret over to typer af midler: De regionale EU-midler Som jeg skrev i medlemsbladet i efteråret, er det ikke ubetydelige midler, der er på vej, og nu er det ved blive konkret. Vækstforum skal afgive indstilling til staten om, hvordan de regionale Socialfonds- og Regionalfondsmidler skal anvendes. Fra vil der være 112 mio. kr. om året til rådighed i Nordjylland. Der er udformet udkast til to nationale programmer - et for Socialfonden og et for Regionalfonden, som den danske stat har sendt til godkendelse i EU Kommissionen. Ansøgningsprocedurerne er ved at komme på plads, og det er også fra landbrugets side vigtigt at holde godt øje her. De regionale udviklingsmidler De regionale EU-midler under EUs Socialfond og Regionalfond - også kaldet Målet om Regional Konkurrenceevne og Beskæftigelse. De regionale udviklingsmidler Vækstforum kan - inden for rammerne af Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi - afgive indstilling til Regionsrådet om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Regionsrådet har afsat 54 mio. kr. om året til det formål. Indtil videre har Vækstforum reserveret midlerne til små projekter med et budget under kr. Senere på året, når større og veldokumenterede projekter er udviklet via perspektivrige projektidéer, vil Vækstforum tage stilling til, hvordan de regionale udviklingsmidler til store projekter skal anvendes. Udover kompetenceudvikling er der ikke mulighed for støtte til enkeltvirksomheder, men virksomheder kan støttes i netværk og eksempelvis foreninger, institutioner, myndigheder mv. kan søge til udviklingsprojekter. Hvad kan støttes? Generelt tales der mere proces end hardware, så der vil ikke blive tale om anlægsinvesteringer som i de tidligere Mål 2 programmer. Der tales her overordnet om fire vækstdrivere: menneskelige ressourcer, videnopbygning og -deling, adgang til ny teknologi og iværksætteri. Det er ud fra vækstdriverne, at Vækstforum har valgt sine 7 indsatsområder: 2

5 SEKRETARIAT Et af indsatsområderne er energi, og da landbruget er fremtidens energileverandør, er der megen relevans for landbruget. Eksempelvis udvikling og afprøvning af nye teknologier i samarbejde mellem landmænd, producenter af udstyr, energiaftagere og vidensleverandører er meget aktuelle problemstillinger, der arbejdes med rundt omkring. Her kan der opnås støtte via Vækstforum (konkrete investeringer på de enkelte landbrug kan i visse tilfælde støttes via landdistriktsprogrammet og ikke af dette program). Et andet område er kompetence, og her er det relevant at tænke på kompetenceforløb i alle sammenhænge. Ny teknologi, nye samarbejder og internationalisering er relevante områder, men eksempelvis i forbindelse med de mange udlændige, der bliver ansat på gårdene, kunne midlerne også tages i brug. Et tredje indsatsområde er stærke klynger og en af klyngerne, der arbejdes med er en fødevareklynge, hvor målet er at skabe en internationalt førende fødevareklynge. Vejen er banet af de store fødevarevirksomheder, mens de små og mellemstore virksomheder er i gang med at udvikle og forædle særlige nordjyske smagsoplevelser. Til sidst bør det måske nævnes, at landbruget har en repræsentant i Vækstforum, Kathrine M. Jensen. Otto Lægaard virksomhedskonsulent NORDVEST DATA Ettrupvej Vestervig Tlf: Fax: Storegade 21B 7700 Thisted Tlf:

6 SEKRETARIAT Velkommen til Hurup Dyrskue Lørdag 2. juni 2007 Vi kan igen med glæde konstatere stor opbakning til vores dyrskue. Erhvervet kan være stolt over at kunne præsentere mange af de husdyrracer, der sætter kulør på hverdagen. Områdets maskinudstillere og øvrige erhvervsdrivende har også i år taget imod invitationen og bakker i stort omfang op om dyrskuet. Mad vil være i fokus, da vi kører et projekt MadFESTival. Formålet er at profilere virksomheder og deres anvendelse af lokale produkter i restauranter m.v. Som afslutning på projektet vil vi genoplive en gammel tradition med fest om aftenen. Jo, dyrskuet tegner virkelig til at blive årets folkefest i Hurup. Kom og se de mange forskellige udstillinger og aktiviteter og oplev selv glæden ved at glæde andre. Afslut årets dyrskue med stor Dyrskuefest kl på Hotel Thinggaard Hurup Luksus Dyrskuebuffet med lokale produkter! Kun 228,- Tilmelding på tlf eller Fællesskuet Mors-Nordthy Lørdag 9. juni 2007 Program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dyrskuet åbnet Dyrene skal være på pladsen, klar til bedømmelse Velkomst ved Søren Overgaard, formand Dyrskueudvalget Bedømmelsen begynder Den store dyrskueskattejagt for børn. Arrangør: 4H Tombolaen åbner Kaninhop ved 4H-standen Rideopvisning af elever fra Nordvestjysk Uddannelsescenter Offentliggørelse af skuets flotteste stand Dyrskuetaler ved Borgmester Erik Hove Olesen og formand LandboThy Niels Jørgen Pedersen Fremvisning af 4H-dyr m.m. Servering af grillgris og kalv i madgaden Fremvisning af fårene ved fåreboksene Forevisning af heste uddeling af ærespræmier Forevisning af øvrige ærespræmiedyr uddeling af ærespræmier Kvadrilleridning ved Morsø Rideklub Dyrene må forlade pladsen Thy Køreselskab vil hele dagen køre rundt med hestevogn på pladsen med start fra dyrskuehuset. Morsø Rideklub arrangerer gratis rideture. 4

7 SEKRETARIAT Sommermøde! Vi bevarer traditionen med sommermøde også i LandboThy. Vi håber, der også i år vil komme mange gæster fra Nordthy. Vi har haft sommermøde i Det thylandske landøkonomiske Selskab i 12 år med stor folkelig opbakning med 200 til 500 deltagere fra land og by. Igen i år har vi et spændende program med Karen Jespersen som hovedtaler, Peter Gade tidligere borgmester i Thyholm Kommune, som båltaler og vores lokale Svankjær Savværk som underholdere. I tilfælde af regnvejr afholdes sommermødet indendørs på Over Astrup. Vi håber, traditionen med sommermøde kan fortsætte i LandboThy. Sommermødet har været et af vore flagskibe i Det thylandske landøkonomiske Selskab. Niels Eriksen næstformand LandboThy Sommermødet afholdes i år hos Tina og Kristen Vendelboe på Bubbel. En spændende gård med en lang historie. Østergade 2, Hvidbjerg Thyholm Tlf Fax

8 SEKRETARIAT Ny hjemmeside Besøg LandboThys nye hjemmeside Her finder du oplysninger om bestyrelse og udvalg, medarbejdere, nyheder og arrangementer, relevante links og direkte adgang til Landbrugsavisen m.v. Siden opdateres løbende med seneste nyt fra landboforeningen. Har du ønsker eller gode idéer til indholdet, hører LandboThy gerne fra dig. Nyt logo LandboThy fået nyt logo Det nye logo er udarbejdet efter forslag fra Lise Glindvad mdd, Thorup ved Fjerritslev, som også har udarbejdet logomateriale til bl.a. Skovog Naturstyrelsen, Rold Skov, Muslingefestival m.m.fl. Lise Glindvad har arbejdet med cirklen som udgangspunkt for logoet. De to cirkler og de figurer, der er fremkommet, signalerer bl.a. Fusionen mellem de to foreninger Samarbejde og sammenhæng Kernen som billede på landbruget og dermed styrke og evne til vækst Farverne grøn og blå for det grønne land og hav / fjord L og T i LandboThy kan udledes i det endelige forslag. 6

9 PERSONALENYT Ivan Immersen er pr. 1. maj ansat i Planter & Miljø. Ivan kommer fra et job i Planteavlsdirektoratet. I LandboThy arbejder han med planteavlsrådgivning, herunder markplanlægning, diverse ansøgninger, markbesøg m.v. Ivan arbejder ud fra kontoret i Hurup. Jørgen Lyngs er pr. 1. juni ansat i Planter & Miljø. Jørgen har tidligere arbejdet inden for foderstofsektoren og revision og vil beskæftige sig med bl.a. registreringer af markdata i forbindelse med Markbrug Mod nye Mål og analyser af planteavlsøkonomi. Jørgen vil arbejde ud fra kontoret i Hurup. NYHED! GRUBBESÅNING AF RAPS Skårlægning af raps 15 og 19 fod fra kr. 255,00 pr. ha Midtthy Maskinstation I/S v/niels & Erik Husted Gisselbækvej Snedsted tlf fax Niels Erik

10 PLANTER OG MILJØ Nyt fra planter og miljø N u er vi kommet så langt i sammenlægningen, at vi er ved at være organiseret på kontoret. At vi er blevet nogle flere, skal udmynte sig i, at vi deler opgaverne, så hver især får et specialeområde. Vi mener, at vi bliver bedre på den måde og kan dermed tilbyde en bedre og mere specialiseret rådgivning. Vi har oprettet et grovfoderteam, som består af Peter Steffensen, Jens Kristian Steffensen og Erik Fjendbo Jørgensen. Miljø- og naturteam består af Jens Lautrup, Jørgen Røhrmann, Camilla Ståle Sundstrup og Anders S. Rask. Økologiteam består af Lars Skovborg og Michael Riis. Nye tiltag på kontoret I marken plan Vi har lyst til at yde en større del af vores rådgivning i marken derfor vil vi tilbyde at komme på før høst besøg og samtidig lave en plan for næste vækstsæson. Vi vil på denne måde se, hvilke ukrudtsarter vi skal være særligt opmærksomme på året efter og dermed lave en bedre sprøjteplan. Vi kan ligeledes være med til at afgøre behovet for bekæmpelse af kvik. På plante- og svinebrug vil dette besøg være i juli/august måned. På kvægbrug vil vi tilbyde at lave efterårstjek af alle græsmarker sammen med, at planen bliver lagt for næste år. På kvægbrug vil dette besøg være i august/september/oktober. Vi vil samle oplysninger sammen ude på bedriften og lave en plan for afgrødefordeling, sortsvalg af vintersæd og en efterårssprøjteplan. Alle, som tilmelder sig ordningen inden dyrskuerne (senest 9. juni), vil få tilbudt markbesøget med en rabat på kr. 150 pr. time. Markbrug Mod nye Mål Der er mange, der ikke kender det reelle økonomiske bidrag fra marken. Når økonomien ikke kendes til bunds, er det svært at finde de steder, hvor der er plads til forbedringer. Vi tilbyder analyse af økonomien i planteavlen på baggrund af de tal, der kan trækkes ud af årsrapporten, gennemgang af analysen med en planteavlskonsulent og en økonomikyndig konsulent samt udpegning af fokusområder og udarbejdelse af en handlingsplan til forbedring af dit totale økonomiske bidrag fra marken. Dette tilbydes til en pris på kr Indkøbsklub En del er med i en indkøbsklub flere kunne uden tvivl tjene penge på det. Vi har pr. 1. juni ansat Jørgen Lyngs, som har en fortid inden for rådgivning, foderstofsektoren og revision. Vi vil tilbyde Jørgen som sekretær for de, som måtte ønske at slippe for besværet med indkøb af f.eks. pesticider og olieprodukter. Jørgen er selv en erfaren planteavler, som vil kunne gennemskue konsekvensen, når foderstoffer tilbyder et produkt, som hedder noget andet, men som virker på samme måde. Ligeledes vil I som landmænd slippe for besværet med indhentning af tilbud. Hvis I kunne have interesse i at deltage i en indkøbsforening, vil vi gerne afholde et orienteringsmøde i juni eller juli. Vi vil dog gerne have et hint om, hvorvidt I bakker op om ideén så slå på tråden. Michael Riis afdelingsleder 8

11 PLANTER OG MILJØ Reviderede støtteordninger målrettet natur og miljø Om få måneder lukker ansøgningsrunden til flere af de miljø- og naturrelaterede ordninger, der kan være med til at øge natur- og jagtværdien på din bedrift. Nogle af ordningerne er endnu ikke færdigbehandlet i ministeriet, hvorfor der stadig kan komme få ændringer. Det ændrer dog ikke ved ansøgningsfrister i midtsommeren. Skovrejsning på privat landbrugsjord rivate ejere af landbrugsjord i skov- eller områder, hvor Prejsningsområder skovrejsning er muligt, har mulighed for at søge støtte til etablering af skov ved plantning, såning eller naturlig tilgroning. I modsat til tidligere er det nu kun landmænd, der rejser skov i positivområderne, der kan benytte deres udtagningsrettigheder på tilsagnsarealerne. Tilskudssatserne er: Skovrejsningsområde (kr./ha) Neutralområde (kr./ha) Plantning (såning) 1. rate 2. rate I alt 1. rate 2. rate I alt A. Anlæg og pleje: Plantning af løvskov/skovbryn Pantning af nåleskov Ekstensiv plantning (hjemmehørende arter) Såning B. Pesticidfri anlæg og pleje kr./ha (udbetales i to lige store rater) C. Skånsom jordbehandling kr./ha (udbetales sammen med 1. rate) B./C. Pesticidfri og skånsom jordbehandling kr./ha (udbetales i to lige store rater) D. Hegn 15 kr./m (udbetales sammen med 1. rate) E. Forberedende undersøgelser Lokalitetskortlægning Kort/arealfastsættelse Ansøgningsfrist i 2007 er 1. juni/15. juni. Pleje af græs- og naturarealer (MVJ-ordning) ar du jorde i SFL-områder, kan du H søge støtte til pleje af dine græs- og naturarealer ved afgræsning eller afgræsning og slæt. Nogle af vilkårene i aftalen er, at arealerne ikke må tilføres plantebeskyttelsesmidler eller gødskes. Ligger dine jorde tilmed i et Natura område, er muligheden for tilsagn større. Gennem tilsagnsperiodens fem år udbetales der årligt: 1000 kr kr./ha 500 kr /ha kr. pr. ha, der ved ansøgningsperiodens begyndelse er udpeget som særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, og for hvilke der er forpligtelse til afgræsning kr. pr. ha for arealer uden for ovennævnte områder, og for hvilke der er forpligtelse til afgræsning kr. pr. ha for arealer, for hvilke der er forpligtelse til afgræsning eller slæt. Ansøgningsfrist i 2007 er 17. juli. 9

12 PLANTER OG MILJØ Braklagte randzoner langs vandløb og søer I modsætning til tilskud til Pleje af græsog naturarealer kan alle landbrugere uafhængigt af udpegninger søge tilskuddet til etablering af braklagte randzoner på 10 m langs alle åbne vandløb og søer over 100 m 2. Op til 50% af bræmmen må i vækstsæsonen forud for tilsagnsperiodens begyndelse have været udlagt som ikke jordbrugsmæssig udnyttet græs eller natur. Når disse arealer får tilsagn, kan de anvendes til at opfylde udtagningsforpligtelsen i enkeltbetalingsordningen uanset den fysiske tilstand. Ligeledes kan 2 m- bræmmen medregnes i ansøgningen om enkeltbetaling. Over tilsagnsperiodens fem år udbetales der årligt kr. pr. ha. Tilsagn gives efter Først til mølle princippet. Ansøgningsfrist i 2007 er 17. juli. Hvorfor etablere randzone? På arealer langs vandløb og søer er der allerede en række begrænsninger på mulighederne for optimal dyrkning. Derfor er der god mening i at placere braklagte randzoner netop her, fordi du: Skaber et attraktivt opholdssted for mange af agerlandets dyr fødegrundlag og skjul. Undgår problemer med jorderosion langs vandløb og søer. Begrænser næringsstoftilførslen fra marken til vandmiljøet. Mindsker risikoen for afdrift af sprøjtemidler. Er med til at opfylde Vandmiljøplan III, som landbruget har forpligtet sig til at nå ad frivillighedens vej alternativet bliver værre. Undgår at spekulere på afstandskrav til søer og vandløb. Undgår besvær med våde og ukurante pletter ved markarbejdet. Får en vendeplads, hvor man ikke ødelægger afgrøden. Udbyttet normalt alligevel er lavere end i marken som gennemsnit. Forbedrer adgangsforholdene. Mindsker risikoen for at forulempe naboer med gødning og pesticider. Anders Storgaard Rask natur- og miljøkonsulent 10

13 PLANTER OG MILJØ Gå på jagt efter plovmænd i marken D e fleste landmænd vil nemt kunne tjene mindst 500 kr. pr. ha ved at have fokus på at høste større udbytter i marken og blive bedre købmænd. Din planteavlskonsulent hjælper dig gerne med at finde pengene. De seneste år har det vist sig, at landmænd, som modtager produktionsrådgivning, kan tjene mange penge. Hvad er produktionsrådgivning? Produktionsrådgivning handler om, at planteavlskonsulenten følger den enkelte landmand tæt. Konsulenten besøger landmanden flere gange i løbet af vækstsæsonen og sammen diskuterer de, hvad der skal ske i marken og evaluerer resultaterne. En produktionsrådgiver hjælper dig med at sætte konkrete mål, at beslutte hvad der skal gøres, at følge op på aftalerne og lære af de opnåede resultater. Hvad er hemmeligheden? Hvorfor øger produktionsrådgivning landmændenes indtjening? Er det virkelig nødvendigt at have en konsulent rendende flere gange om året? I sportens verden ved man alt om, at en idrætscoach kan forbedre dygtige sportsfolks resultater betydeligt. Det er lidt det samme, som gør sig gældende, når du allierer dig med en produktionsrådgiver. Der går sport i at nå de mål, I sammen har sat. Det motiverer at have en konsulent, som følger med i, hvad du laver. Du får løbende tips og tricks til at forbedre dig på dine svage punkter. Hvor i markbruget kan du tjene flere penge? Høster du gode udbytter i alle afgrøder? Dyrker du de rigtige afgrøder, og har du et godt sædskifte? Er du dygtig til jordbehandling og såning? Er du god til at vælge og dosere plantebeskyttelsesmidler? Har du styr på alt omkring gødskning af afgrøderne? Får du tingene gjort til tiden? Har du høj effektivitet ved høst og lagring? Bliver markarbejdet udført effektivt og med mindst muligt forbrug af arbejdstimer? Har du optimeret din maskinpark? Kan du gøre en god handel hver gang? Ja, jeg er allerede suverænt dygtig... Tja, måske lidt at hente... Hmmm, her kan jeg måske finde en hund eller en plovmand... 11

14 PLANTER OG MILJØ Vil du i gang? Prøv at udfylde skemaet og få overblik over, hvor du på nuværende tidspunkt tror, du kan forbedre dine resultater. I praksis viser det sig imidlertid, at mange landmænd fejlvurderer egne præstationer - især høstudbytterne syner ofte større i landmandens øjne, end vægten afslører. Er du interesseret i virkelig at få forbedret din økonomi i planteavlen, vil det derfor være en god idé at få produktionsrådgivning. Kontakt planteavlskontoret og få mere at vide om mulighederne. Er din arbejdsplads sikker - har I en Arbejdspladsvurdering (APV) A rbejdstilsynet har planlagt at besøge alle landbrug med ansatte og er sandsynligvis allerede i gang med arbejdet (en såkaldt screening), hvor man vil kontrollere, om arbejdssikkerheden er i orden, om der findes en APV, om der er brugsanvisninger (arbejdspladsbrugsanvisninger) tilstede for alle sikkerhedsmærkede maskiner og produkter, og om alle maskiner og redskaber bliver efterset mindst en gang årligt, hvilket skal fremgå af en logbog med notater om dato for vedligehold og eftersyn. Ved besøget vil Arbejdstilsynet også tjekke, om afskærmninger og sikkerhedsudstyr er til stede og i orden, samt om det anvendes i overensstemmelse med forskrifterne. Vær opmærksom på, om der er afskærmet med rækværk ved niveauforskelle, hvor der udføres jævnlige arbejdsrutiner, og om halmballer er stablet forsvarligt, da Arbejdstilsynet er meget opmærksom på sådanne forhold, ligesom de går meget op i, om der balanceres rundt på kanten af høje skillerum ved ensilagesiloer m.m. En arbejdspladsvurdering, der ikke må være over 3 år gammel, skal indeholde følgende: 1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Hvad arbejdes der med, hvor kan der være arbejdsmiljøproblemer? 2. Beskrivelse og vurdering af problemområderne 3. Prioritering og opstilling af handleplaner for løsning af erkendte problemområder 4. Gennemførelse og opfølgning på handleplanerne. (ansvar, tidsfrister, genvurdering) Det skal desuden fremgå af en APV, at medarbejdernes sygefravær og det psykiske arbejdsmiljø også er blevet drøftet. Bemærk: Der er ingen formkrav til udformningen af en APV. Kravet er alene, at det fremgår, at ovenstående punkter er behandlet. Der er således intet krav om, at Arbejdstilsynets Tjekliste til landbrug skal udfyldes. Denne tjekliste er dog ganske fornuftig, idet den sammen med eventuelle supplerende bemærkninger til specielle erkendte problemområder stort set kan udgøre en APV. Ud over de brugsanvisninger, der leveres med maskiner og risikomærkede produkter, tjekker Arbejdstilsynet, om der er arbejdspladsbrugsanvisninger tilstede. 12

15 PLANTER OG MILJØ Der skal foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning på alle stoffer mærket med gule faresymboler samt farlige maskiner. Det kan være den medfølgende brugsanvisning suppleret med oplysninger specielt for bedriftens brug af maskinen eller midlet (doseringer m.m.). Det skal klart fremgå, hvordan man skal beskytte sig, samt hvad man skal gøre ved uheld. Er der problemer med arbejdsmiljøet og mangler APV-en, når Arbejdstilsynet kommer, vil bødeforlæggene typisk være på kr. og opefter. Ring til undertegnede på Landbocentret, hvis I ønsker hjælp til udarbejdelsen af APV, brugsanvisninger m.m., så det er gjort, inden Arbejdstilsynet kommer på besøg. Vedrørende sikkerhedstjek af maskiner kan de fleste udføres af personalet selv, hvis de har en uddannelse, hvor det må formodes, at de har forstand på det, de arbejder med. Der er dog nogle få undtagelser, som blandt andet omfatter ledhejseporte og større trykbeholdere, hvor der kræves en speciel faguddannelse for at udføre arbejdet. Jørgen Røhrmann miljørådgiver KS ORNESTATION MORS Gl. Møllevej Redsted Mors TELEFON TELEFAX Landets største privatejede ornestation... 13

16 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Svinetransporter M idtjysk svinerådgivning tager afstand fra enhver overtrædelse af gældende bestemmelser for transport af dyr. Vi skal hermed opfordre alle vore brugere, interessenter, kolleger og alle dyreholdere i almindelighed til at undlade brugen af uvederhæftige transportører, samt at opgive spekulation i eksport over større afstande og/eller transporttider over 24 timer. Midtjysk svinerådgivning tilslutter sig i lighed med det øvrige landbrug støtten til en 8 timers regel, såfremt denne gælder hele EU. En eventuel national enegang på området hjælper nemlig kun grise af dansk oprindelse inden for vore grænser, mens resten af EU s grise og danske grise uden for Danmark så fortsat kan transporteres 24 timer. Jernmangel hos søer U d fra en undersøgelse af 496 slagtesøer fra to besætninger ligger hæmoglobinniveauet i blodet hos danske søer under (anæmi) eller i de lave ende af normalområdet, alt efter hvilket normalområde som anvendes. Hertil skal det dog nævnes, at de i denne undersøgelse valgte søer kommer fra besætninger, som var udvalgt ud fra et kriterium om forringet mavesundhed, og at dette kan have medført, at nogle af søerne eventuelt har haft en blødning til maven, medførende et lavt hæmoglobinindhold i blodet. Anbefalingen ud fra denne afprøvning er derfor, at er der mistanke om anæmi i den konkrete besætning, bør der udtages blodprøver til måling af hæmoglobinindholdet til verifikation. For at få et repræsentativt billede af hæmoglobinniveauet i den enkelte besætning, bør der udtages blodprøver fra minimum 20 søer fordelt over cyklus. Sammenhængen mellem anæmi hos drægtige søer og antal dødfødte grise (eller svagfødte grise) er beskrevet i flere undersøgelser. Specielt grise, som ligger til fødsel sidst i faringsforløbet, det vil sige ligger langt tilbage i børhornene, vil, efter at navlestrengen er brudt, være specielt udsat for iltmangel og dermed have en øget risiko for at dø under faringen. Denne risiko øges, dersom blod tilført via navlestrengen (fra soen) har et lavt hæmoglobinindhold, da iltindholdet dermed også er lavt. Undersøgelser med tilførsel af ilt (6 l O 2 /min./so) via næsekateter under faringen havde ingen positiv effekt på antallet af dødfødte grise. I en tidligere dansk undersøgelse i 1992 indgik cirka søer i tre sobesætninger i både en kontrol- og en forsøgsgruppe. Forsøgsgruppen modtog en jerninjektion cirka tre uger før forventet faring. Resultaterne viste ingen forskel mellem de to grupper (prøver fra cirka 50 søer pr. gruppe) på blodets indhold af hæmoglobin (7,3 versus 7,2 mmol/l) og ej heller på andelen af svagfødte eller dødfødte grise pr. kuld. Kuldstørrelsen mellem de to grupper var ens. Kilde: Infosvin.dk 14

17 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING PMWS - stadig uafklarede spørgsmål P MWS (Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome) er en tabsgivende sygdom, som ramte dansk svineproduktion første gang i Sygdommen viser sig især ved utrivelige grise, som ikke kan helbredes. Ved obduktion kan der være tegn på sygdom i flere organer: væske i hjertesæk, brysthule, bughule og tarmkrøs, forstørret lever, forstørrede lymfekirtler og nyreskader. Derudover kan der være tegn på mange forskellige følgesygdomme, f.eks. transportsyge, hjernebetændelse, diarré og forskellige luftvejssygdomme. Alt i alt en sygdom, hvor der endnu ikke er fundet nogle entydige tegn. Det gør det derfor vanskeligt at stille en præcis diagnose og opstille helt konkrete behandlingsforslag. Løsninger skal tilrettes den enkelte besætning og ud fra den nuværende viden, at sygdommen kræver, at PCV2 virus er til stede samtidig med forskellige uheldige forhold i den enkelte besætning. Årsagen til, at sygdommen bryder ud i nogle besætninger og ikke i andre, er endnu ikke helt klarlagt. På en stor international svinekongres i København for nylig blev der fremlagt bevis på, at PCV2 virus kan optræde med forskellig sværhedsgrad. Det kan måske være noget af forklaringen. Det er tidligere påvist, at PCV2 virus rammer hårdere, når der samtidig er andre virussygdomme i besætningen. Da sygdommen startede i Europa, var der fra udenlandsk side blandt andet fokus på de tegn på hjertefejl, som sås ved obduktion. Disse sygdomstegn med forstørret hjerte og en masse væske i hjertesækken sås også ofte hos danske grise. For at undersøge om disse tegn på hjertefejl kunne bruges til at udpege de grise, som ville udvikle PMWS, fik 25 grise scannet hjertet ved ultralydsscanning. De 25 grise stammede fra en besætning med PMWS og PRRS, en besætning med PRRS og en besætning uden PRRS. Ultralydsscanningen er delvis finansieret af midler fra Insemineringsfonden for Thy og Mors. Prøver fra hjerterne blev endelig sendt til mikroskopisk undersøgelse på Den kgl. Veterinære og Landbohøjskole for at se, om der var nogle mikroskopiske forskelle på hjerterne fra de 3 besætninger. Resultatet af scanningerne viste, at de tegn på hjertefejl, som var påvist i udenlandske grise, også fandtes i danske grise. Ingen af de 25 grise blev syge, og alle grise blev slagtet ved normal vægt. 20 af de 25 grise viste samme tegn på hjertefejl: mangelfuld lukning af hjerteklapperne i højre side af hjertet. Disse forandringer anses derfor som værende en del af det normale billede. Det samme gør sig gældende hos heste, hvor der også ses dårlig lukning af hjerteklapperne i højrehjertekammer. Denne tilstand bliver mere udtalt, jo mere hestene trænes. Det samme gør sig gældende for sportsfolk i hård træning. Den mikroskopiske undersøgelse af hjerterne viste tegn på skade af muskelcellerne. Disse skader fandtes hos grise fra alle 3 besætninger. Der var signifikant flere skader hos grise fra besætningen med 2 virussygdomme i forhold til grisene fra de 2 besætninger med henholdsvis en og ingen virussygdomme. Dette stemmer godt overens med danske og udenlandske undersøgelser, som har vist, at PVC2 virus alene ikke giver alvorlige sygdomstegn. Men er grisene ramt af flere sygdomme, kan der opstå alvorlig sygdom og i visse tilfælde uhelbredelige grise. Lene Thorup Svinefagdyrlæge - Nordthy Dyrlæger 15

18 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Strukturudvikling avlsfremgang håndværk miljø I der fortsat er med i svineproduktionen bliver bedre og bedre. Det har I hørt mange gange, og det tages samtidig som en forudsætning for overhovedet at få lov til fortsat at producere. Som det fremgår med al tydelighed af tabellerne, er der en fortsat stigning i resultaterne. Uddrag af landsgennemsnittene for okt-okt de seneste 4 år er vist i de nedenstående tabeller. Det kan der så være flere årsager til. En kunne være, at genetikken bag smågrisene i mange handler ikke ofres den megen opmærksomhed. En anden kunne være, at avlsfremgangen ikke har gennemslagskraft. Når der nu tilsyneladende ikke kan sættes lid til en generel fremgang, som skal trække gennemsnittet ud af det tunge område med 2,86-2,88 FEsv/kg tilvækst, må det være den enkelte besætnings egne tiltag, der skal forbedre resultaterne. Det interessante er, om frontløberne, de bedste 25%, løber fra gennemsnittet, eller om det er hele flokken, der følger med op. Af den nederste tabel ses klart, at ud over besætningsstørrelsen på soholdene er der intet, det tyder på, at de bedste 25% løber for gennemsnittet, spredningen er med andre ord rimelig konstant. Det betyder ligeledes, at de producenter, der ikke formår at forbedre resultaterne, sorteres fra. For soholdenes vedkommende er der en klar fremgang i resultaterne inkl. smågrisene, mens det forholder sig lidt mere afdæmpet for slagtesvinenes vedkommende, specielt på foderforbruget. Når der nu ikke er en generel fremgang i fodereffektiviteten hos slagtesvinene, skal man så ikke slå sig til tåls med, at det nok ikke kan være anderledes. Der er i hvert fald noget, der tyder på, at den avlsfremgang, som kan regnes frem på avlsarbejdet, ikke kan ses i landgennemsnitstallene. Til det formål virker gennemsnittet for de bedste 25% som en udmærket inspiration. Med et gennemsnit på 2,68 FEsv/kg tilvækst betyder det jo også, at der er over 10% af besætningerne, der ligger under 2,68 FEsv/kg tilvækst! Hvordan gør de så det? Ved en fortsat omhyggelig fokus på grisen og detaljerne i slagtesvineproduktionen! Nogle af erfaringerne fra de første besætninger, der er sat i gang i +25 kr. pr. slagtesvin projektet, er, at vejen til succes går gennem systematik og omhu. Der skal fokus på detaljen for, at alt lykkes. Det er således en fordel, at ventilation, foderanlæg, alle vandventiler og foderautomater er kontrolleret og om nødvendigt udskiftet, inden der sættes nye grise ind. En af de andre utroligt vigtige detaljer er, at grisene får en god start, når de sættes ind i sektionen. Dette er ikke foreneligt med, at grisene selv skal udtørre stien, før de kan ligge tørt og varmt. Disse og en lang række yderligere punkter skal være på plads altid og hver gang, for at resultaterne i slagtesvinestalden viser sig. 16

19 MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING Bedste 25% af besætningerne Okt. år Gns. ændring/år Antal årssøer årsso Prod./årsso 27,7 26,8 26,4 26,1 + 0,4 stk./kuld Tilv. Små, g ,5 gram Tilv. Slgt, g ,75 gram FEsv/kg slgt 2,68 2,66 2,67 2,71 * -0,01 FEsv/kg Gns. af besætningerne Okt. år Gns. ændring/år Antal årssøer ,5 årsso Prod./årsso 24,6 23,9 23,4 23,1 + 0,375 stk./kuld Tilv. Små, g ,25 gram/dag Tilv. Slgt, g ,5 gram/dag FEsv/kg slgt 2,87 2,88 2,87 2,86 + 0,003 FEsv/kg tilv Forskel mellem bedste 25% og gennemsnittet tallene fra landsgennemsnittet Okt. år Antal årssøer Prod./årsso + 3,1 + 2,9 + 3,0 + 3,0 Tilv. Små, g Tilv. Slgt, g FEsv/kg slgt -0,19-0,22-0,20-0,15 Ole Lund Midtjysk Svinerådgivning PENGE TIL UDVIKLING INDEN FOR SVINEPRODUKTION! Svineproducenter og deres medarbejdere i områderne Sydthy, Nordthy og Mors kan indtil 15. oktober 2007 søge støtte til udvikling inden for svineproduktion, herunder forsknings- og forsøgsopgaver, uddannelse og efteruddannelse samt afprøvning/udvikling af ny teknologi vedr. svineproduktion. Ring og få rekvireret ansøgningsskema hos: Insemineringsfonden Att.: Inger Bækkedal NordVest Agro I/S Rådgivning MidtVest I/S Ringvejen 63, 7900 Nykøbing Mors Direkte nr Bemærk, at ansøgningsskemaet skal være Insemineringsfonden i hænde senest 15. oktober

20 ØKONOMI & JURA Lån i tjekkiske koruna? V ed at optage lån i schweizerfranc (CHF) påtager man sig en kursrisiko. Da kursen er relativt lav i øjeblikket, er andre lånevalutaer kommet ind i billedet, heriblandt tjekkiske koruna (CZK). Jeg vil i denne artikel sætte fokus på den tjekkiske koruna. Lån i tjekkiske koruna som erstatning for schweizerfranc kan ikke anbefales, men en kombination af de to er en mulighed. Historisk set har CZK større volatilitet end CHF. Volatiliteten er en indikator på den valutakursrisiko, der er forbundet med valutaen. Den efterfølgende tabel viser tallene for CZK og CHF beregnet på dagskurser i perioden 1998 til 2007: Volatilitet CHF Standardafvigelse, dag 0,23 Standardafvigelse, årlig 4,32 Volatilitet CZK Standardafvigelse, dag 0,40 Standardafvigelse, årlig 7,73 Tabellen viser, at CZK har haft større udsving end CHF, og i forbindelse med valutalån og swaps vil den være mere risikofyldt end CHF. At låne i en valuta, som er mere risikofyldt end CHF, er måske ikke lige sagen, men fordelen ved at inddrage CZK er, at den har en negativ korrelation med CHF, d.v.s. kursen svinger modsat af CHF; når kursen på CHF stiger, vil CZK kursen historisk set falde. Da de to valutaer svinger modsat, kan sammensætningen reducere det samlede kursudsving i låneporteføljen. Nedenfor vises en tabel over det samlede kursudsving i låneporteføljen med forskellige kombinationer af CHF og CZK: 3 mdr. pengemarkedsrente CHF CZK Standardafvigelse (dag) Standardafvigelse (årlig) 100% 0% 0,23 4,32 2,31 90% 10% 0,20 3,90 2,34 80% 20% 0,19 3,67 2,36 70% 30% 0,19 3,66 2,39 60% 40% 0,20 3,88 2,41 50% 50% 0,22 4,28 2,44 40% 60% 0,25 4,82 2,47 30% 70% 0,29 5,47 2,49 20% 80% 0,32 6,18 2,52 10% 90% 0,36 6,94 2,54 0% 100% 0,40 7,73 2,57 18

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Landbrugets Sikkerhedspris 2004

Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Pjecen2004.p65 1 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik har taget initiativ til uddeling af en pris til

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009 Anne-Lise og Hans Juul Jessen Landbrugets Landbrugets Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning uddeler hvert år Landbrugets Arbejdsmiljøpris til en landmandsfamilie, der gør en særlig indsats for at skabe

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup Maibrit Lykkegaard Den 21.06.2013 Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl. 15.00 Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Godkendelse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Lederens ressourceoptimering

Lederens ressourceoptimering Lederens ressourceoptimering 44568 5S Sortere Sætte i orden Skure Standardisere Selvdisciplin 1 Derfor skal der indføres 5S Eksempler på forventede resultater ved succesfuld 5S implementering: Reducerede

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug

Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug Formål: Vi lever i en konkurrencebetonet verden, og god service er en del af den vare vi sælger, -en del, der bliver

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK

Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Introduktion: Indlægget vil tage udgangspunkt i mine erfaringer som rådgiver

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2010 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2010 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 På Kongshoved er der skabt en arbejdsplads med fokus på gensidig tillid, tryghed og dialog. LANDBRUGETS

Læs mere