DuPont Agro. Optimering. Tabletter uden bekymringer. Bioenergi af Claus Felby. Sædskiftets betydning af Erik Maegaard

Transkript

1 DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2011 Optimering Sædskiftets betydning af Erik Maegaard Tabletter uden bekymringer Bioenergi af Claus Felby Majshalvmøl ny skadevolder i majs

2 indhold kontaktpersoner leder Sædskiftets betydning - 04 Salgschef Inge Fiil Poulsen Telefon Inge Fiil Poulsen Salgschef DuPont Danmark Svampebekæmpelse i byg - 12 inge.f.poulsen@dnk.dupont.com Konsulent Sjælland, Fyn og øerne Erling Falch Petersen Telefon erling-falch.petersen@dnk.dupont.com Optimering Det gælder om at skrue på de rigtige håndtag Biomasse til energi - 20 DuPont Agro Kontaktpersoner 03 Leder 04 Sædskifte 07 Resistens 09 Kopiprodukter 10 Tabletter i korn 12 Svampebekæmpelse 14 Majs 18 Virkon S 19 Kartofler 20 Bioenergi 23 Nye medarbejdere Konsulent Jylland Thomas Ory Nielsen Telefon thomas-ory.nielsen@dnk.dupont.com Udvikling Hanne Søndenbroe Telefon hanne.soendenbroe@dnk.dupont.com Registrering Kristina Wänblad Telefon kristina.wanblad@swe.dupont.com Omstilling/ ordrehåndtering Mattias Ryberg Telefon mattias.ryberg@dnk.dupont.com Du sidder nu med årets udgave af DuPont Agro magasinet. Her kan du finde ny viden, information og inspiration til dit arbejde for den kommende sæson. Som i alle andre virksomheder skal landbruget sætte sig mål på både kort og langt sigt. Uden en vis passion for landbruget og for livet på landet vil det aldrig gå, men det der gør landbrugserhvervet specielt interessant og ekstremt udfordrende er de forandringer som foregår kontinuert. De spænder fra regler og love, til nye skadevoldere, og over til ny teknologi som kan tages i anvendelse for bedre udnyttelse af de ressourcer, som er til rådighed (økonomisk, teknisk, arbejdskraft, foder, energi, genetik osv.). Udgangspunktet må hele tiden være den enkelte bedrift. Landskonsulent Erik Maegaard giver på de følgende sider anbefaling for hvilke spørgsmål, der som udgangspunkt skal stilles for at optimere resultatet i planteproduktionen. Det handler også om at vælge de rigtige strategier for planteværn. I magasinet giver vi generel information samt anbefalinger med velafprøvede midler, der kan behovstilpasses efter din enkelte mark. For en overordnet ukrudtsmanagement situation er det også vigtigt at forholde sig til andre faktorer for at forebygge udvikling af resistens, hvilket også er beskrevet. Til sæsonen håber vi i DuPont, at kunne lancere et nyt produkt på tablet form, nemlig CDQ ST til ukrudtsbekæmpelse i korn. Til svampebekæmpelse i vår- og vinterbyg præsenteres løsninger med Aproach, som har givet de bedste resultater i landsforsøgene i Vores gode erfaringer indenfor ukrudtsbekæmpelse i majs gives videre. Samtidig er majs en afgrøde i udvikling i Danmark og derfor et område man bør holde øje med. De seneste erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i kartofler beskrives, og der er også her gode råd at hente. Problemer med falske produkter bliver et fortsat større problem, og det seneste år har vi set store mængder beslaglagte varer lige syd for grænsen. Det giver også en usikkerhed ved indkøb af parallelt importerede varer. Herfra skal lyde en anbefaling om kun at købe planteværn fra grovvarer, som du kender, og som kan redegøre for kontakt til producent og leverandør på de specifikt indkøbte produkter. Risici ved alternativet er fortsat stigende. Aldrig har så mange vidst så lidt om landbruget og så mange haft en mening om samme. Det er i sig selv en udfordring. Der er set mange forskellige aktører melde sig i diskussionen om hvilken vej dansk landbrug skal gå i fremtiden. I debatten om landbruget som energileverandør er der også delte meninger. Professor Claus Felby giver sin uddybende forklaring på hvordan landbruget kan blive en afgørende leverandør af energi i fremtiden uden at gå på kompromis med fremtidens fødevareforsyning. Dansk landbrug har mulighederne for at bidrage meget, i dag og i fremtiden. Fremtidssikringen kræver ændringer, som igen kræver mod fra landets beslutningstagere. Imens vi venter, så gælder det som altid om at minimere risici og optimere ved at skrue på eksisterende håndtag. God læselyst med ønsket om en god vækstsæson Produktion: DuPont Danmark, Redaktion: Inge Fiil Poulsen, Erling Falch Petersen, Thomas Ory Nielsen Foto: DuPont Int., Agrofoto, Hot Doc Studio Layout: Merete Aistrup 2 DuPont Agro 2011 Registrerede varemærker; DuPont: Ally, Aproach, Avaunt, Biosolve, Express, Harmony, Lexus, Safari, Steward, Titus, Virkon; BASF: Comet, Figther, Stomp; Bayer CropScience: Atlantis, Eagle, Fenix, Folicur, Hussar, MaisTer, Oxitril, Primera, Proline; Dow Agro Sciences: Broadway, Primus, Starane, Matrigon; Monsanto: Monitor; Makhteshim-Agan: Maredo, Orius, Tomahawk, Biotril; Syngenta: Amistar, Callisto, Topik; United Phosporus Ltd: Lodin. Copyright 2011 DuPont med forbehold for alle rettigheder. The DuPont Oval logo, The Miracle of science og alle produkter forsynet med eller er indregistrerede varemærker eller varemærker fra E.I. DuPont de Nemours and Company eller deres datterselskaber. DuPont Agro

3 sædskifte Landskonsulent Erik Maegaard Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Det rigtige sædskifte? Der er ofte store forskelle mellem de resultater de enkelte landmænd opnår i planteproduktionen. Forskellene beror blandt andet på det sædskifte, man har valgt. Mange forudsætninger er forskellige fra bedrift til bedrift, men der er næppe tvivl om at den enkelte kan forbedre sit økonomiske resultat ved at vælge de rigtige afgrøder. Det bedste valg af de afgrøder, man beslutter sig for at dyrke, afhænger af mange forskellige faktorer. Det altafgørende for de fleste landmænd, især i den nuværende situation, er at det bedste sædskifte er det, der giver størst bidrag til bundlinien. Den altafgørende faktor, der spiller ind for et godt økonomisk resultat er en kombination af udbytte og pris på produktet. Det drejer sig om at få et højt udbytte, men også at få dette solgt til en god pris. Mange af de regnskabsanalyser, der udarbejdes ved Videncentret for Landbrug viser, at udbyttet har en væsentlig indflydelse på bundlinien. Men ikke kun udbytte også prisen har betydning. Der er på den anden side ikke stor forskel på de stk. omkostninger, der er til gødning og planteværn. Der er forskelle men det er ikke dem, der er afgørende for det gode contra det mindre gode resultat, det er især udbytte, pris og så maskin- og arbejdsomkostninger der betyder noget. Ved valg af sædskifte kan man stille en række spørgsmål: 1. Skal jeg bruge foder selv grovfoder til køerne eller hvede, byg, majs til svin? 2. Har jeg den tilstrækkelige maskinkapacitet så jeg kan nå at udføre arbejdet rettidigt? Der kan nævnes en række andre faktorer. Det væsentligste er imidlertid, at man tager udgangspunkt i egne forhold og optimerer ud fra de betingelser, der nu engang er gældende på min jord. Der er opstillet et lille eksempel på økonomi ved forskellige sædskifter i tabel 1. Eksemplet er lidt forenklet og kan heller ikke i nær alle tilfælde lade sig gøre blandt andet skal der være efterafgrøder efterfulgt af vårafgrøde. Så eksemplet skal alene bruges til at illustrere principperne for vurdering af hvilket sædskifte, der er det bedste. Ved hjælp af et regneark vedr. sædskifteøkonomi, der er tilgængeligt på (find IT - planteavl), kan man beregne økonomien ved de tre sædskifter. Data i dette regneark tager udgangspunkt i budgetkalkuler, hvor normudbytter, omkostninger m.v. er angivet. Dette skal altid tilpasses den enkeltes forudsætninger og forventninger til de kommende priser, udbytter og omkostninger. I tabel 2 (næste side) er vist det forventede økonomiske resultat udtrykt i kr. pr. ha for de to sædskifter under forskellige forudsætninger. For alle tre sædskifter er beregnet både med: 1. Ren planteproduktion hvor alle afgrøder sælges. 2. En svineproduktion med 1,4 DE slagtesvin pr. ha, hvor man netto køber korn. Hvis man er i den situation, at man sælger alt sit korn og skal købe al gødning (se tabel 2 - Uden husdyr - kornsælger) så vil sædskifte 1 - det mest varierede sædskifte - give det bedste resultat, nemlig kr. pr. ha mod det næstbedste på kr. pr. ha. Dette svarer til 206 kr. mere pr. ha. Har man en husdyrproduktion svarende til 1,4, DE pr. ha og skal bruge alt sit korn til foder så vil sædskifte 3 ensidig hvededyrkning give det bedste økonomiske resultat, nemlig kr. pr. ha mod sædskifte 1 på dvs. en forskel på 290 kr. pr. ha. Den store forskel mellem dækningsbidrag med og uden husdyr ligger i omkostningerne til gødning. Dertil kommer, at der normalt er en merpris ved at købe korn til foder end ved selv at producere det. I sædskifte 1 skal der således betales 400 kr. i merpris for det korn man ikke selv producerer sammenlignet med det ensidige hvedesædskifte forsættes næste side 3. Hvilke jordbundsforhold har jeg og er der særlige betingelser til klima (er det f.eks. for koldt til at det kan gå at dyrke majs)? 4. Er der særlige ukrudtsproblemer, som kan modvirkes ved et varieret sædskifte? Tabel 1. Eksempler på sædskifte Procent af areal med forskellige afgrøder Afgrøde Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Vinterraps Vinterhvede Vårbyg til malt Vårbyg til foder Kan jeg opnå større sikkerhed for mit økonomiske resultat ved at have forskellige afgrøder? 6. Ved jeg hvad jeg normalt høster på den enkelte mark? 4 DuPont Agro 2011 DuPont Agro

4 sædskifte resistens Tabel 2. Økonomi ved sædskifter, kr. pr. ha i gennemsnit Uden husdyr - kornsælger Med 1,4 DE pr. ha - netto kornkøber Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Udbytte Stk. omkostninger DB 1 - Gns. pr. ha Arbejds- og maskinomkostninger Køb ekstra korn DB 11 - Gns. pr. ha Resistens mod ukrudtsmidler - sædskiftets betydning Erling Falch Petersen Konsulent DuPont Rådgivning Sjælland, Fyn og øerne (sædskifte 3). Kan man i dette tilfælde købe det manglende korn hos en nabo og spare merprisen til foderstoffer, så kan det stadig betale sig at have sædskifte 1. Forskellene i økonomien er ikke særlige store, kr. pr. ha, men for den gennemsnitlige planteavlsbedrift i Danmark med 180 ha er det trods alt en forskel på bundlinien på kr. Også penge der er værd at tage med. I eksemplet er der imidlertid forskel i arbejdsforbrug afhængig af sædskifte. I figur 1 er vist et eksempel på arbejdsprofilen for en ejendom med 300 ha og de sædskifter, der er vist ovenstående. Det ses tydeligt at sædskifte 3 (ensidig hvede) kræver flest timer i september og ofte vil kunne give problemer med at nå at udføre arbejdet rettidigt og af en tilfredsstillende kvalitet. Figur 1. Arbejdsprofil for de tre sædskifter, i timer pr. måned April Hvilke afgrøder skal jeg så vælge? Det vigtigste ved valg af sædskifte på den enkelte bedrift er at tage udgangspunkt i egne forudsætninger. Man bør som regel vælge de afgrøder, man er god til at dyrke, hvor man høster gode udbytter og har styr på sygdomme og skadedyr så man kan behandle rettidigt. Det er sjældent, at man tjener de helt store penge på de afgrøder, man ikke Arbejdsforbrug, time pr måned Maj Juni Juli August September Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Vinter har kendskab til og hvor man løber efter at prisen i et år har været rigtig god. Find de afgrøder, det sædskifte hvor du er god og bliv så endnu bedre. Mange opnår gode resultater i den enkelte mark og den enkelte afgrøde uden præcis at vide, hvad man opnår i den enkelte mark. Der kan være store forskelle i omkostninger og især udbytte mellem markerne, som gør at man med fordel kunne dyrke en anden afgrøde i den enkelte mark, eller at man ikke tjener det på at forpagte et areal, der ligger langt væk, som man går og tror, og som er grundlaget for den forpagtningsafgift man betaler. Så derfor tag udgangspunkt i egne forudsætninger og med fuldt kendskab til hvad man høster i den enkelte afgrøde og den enkelte mark, så kan man bedre optimere sit sædskifte fremover. I den foregående artikel af Landskonsulent Erik Maegaard kan man læse om seks spørgsmål man kan stille sig selv for at optimere sit sædskifte. Udover de seks angivne spørgsmål, er der endnu et aktuelt: Hvordan kan jeg udnytte sædskifte til at nedsætte risikoen for udvikling af resistens mod ukrudtsmidler? Hvordan udvikler ukrudtsarter resistens mod ukrudtsmidler? På nogle arealer findes enkelte ukrudtsplanter (biotyper) f.eks. fuglegræs, der naturligt er resistente overfor en type ukrudtsmiddel, som ellers har god virkning på de ikke resistente biotyper. Hvis man udelukkende dyrker samme afgrøde og anvender denne type ukrudtsmiddel år efter år på arealet, bekæmpes alle de følsomme biotyper af arten, og det giver plads til den resistente biotype, som efter 5-6 år vil være så dominerende, at man ikke kan se nogen bekæmpelse af pågældende ukrudtsart og der er dermed udviklet resistens mod pågældende art på arealet. Virkemåde klasser (HRAC) B (ALS-hæmmere) Hvordan modvirkes udviklingen af resistens? Følgende faktorer har stor betydning på udvikling af resistente ukrudtsarter: a) Sædskifte med forskellige typer vårog vinterafgrøder. Det har stor betydning at have et sædskifte med korn og bredbladede afgrøder som raps, roer, kartofler og græs. Det er også vigtigt af have vår- og vinterafgrøder, da det er forskellige ukrudtsarter, der trives. I vinter afgrøder gælder det arter som f.eks. vindaks, agerrævehale og valmue. I vårafgrøder er det især bredbladede arter, der trives godt. Eksempler på produkter i Danmark Sulfonylurea-midler: Ally, Atlantis, Eagle, Express, Harmony, Hussar, Lexus, Maister, Monitor, Safari, Titus. Triazolpyrimidine-midler: Primus, Broadway b) Total ukrudtsbekæmpelse mellem hver afgrøde. Det har også stor betydning at bekæmpe alt ukrudt mindst en gang om året gennem pløjning, dyb harvning eller glyfosat behandling for især pløjefri dyrkning. c) Anvendelse af forskellige ukrudtsmidler med forskellige virkemåde. Det er vigtigt at anvende midler med forskellig virkemåde, og det kan ske ved tankblandinger af f.eks. Express ST + Oxitril + Tomahawk, som alle tre har forskellig virkemåde, og derved virker forskellige steder i ukrudtsplanten. Hvis der skal bekæmpes ukrudt flere gange i en afgrøde, kan man også anvende midler med anden virkemåde ved de enkelte behandlinger, f.eks. ukrudt i vintersæd efterår og forår, flere behandlinger i roer eller majs. Det kan være svært at finde ukrudtsmidlernes virkemåde, da det endnu ikke står på alle etiketter for de enkelte produkter, men i tabellen til venstre er vist virkemåde for tre grupper meget anvendte ukrudtsmidler. Se alle ukrudstmidlers virkemådeklasse på 6 DuPont Agro 2011 DuPont Agro C3 + M O Briotril, Oxitril MCPA-midler, Matrigon, fluroxypyr-holdige midler: Lodin, Tomahawk, Starane forsættes næste side

5 resistens kopiprodukter d) Sen såning af vintersæd Giver mindre ukrudt, der spirer frem. e) Øget udsædsmængde og konkurrence dygtige sorter Begge giver øget konkurrence overfor ukrudtet. Konklusion Udfra ovenstående ses det, at der faktisk er ret meget man selv kan gøre for at mindske risikoen for udvikling af resistens på egne marker ved et godt sædskifte. Skulle man have fået en resistent ukrudtsart kan problemet ofte løses uden store meromkostninger, bare man har erkendt problemet. Fakta om udbredelsen af resistens mod ukrudtsmidler i Danmark Selvom det første fund var i 1991, har det ikke bredt sig meget og det er stadig kun på anslået mindre end 150 marker på landsplan, der er konstateret resistens mod et ukrudtsmiddel. Følgende art er fundet resistent mod de selektive græsmidler (fob/dim midler f.eks. Topik eller Primera Super) Se virkemåde klasse på Agerrævehale: Anslået i mere end 25 marker. I følgende arter og antal marker er der fundet resistens mod ukrudtsmidler i virkemåde klasse B: Fuglegræs: Første fund i 1991 og nu i mere end 40 marker og måske op til 100 marker. Kornvalmue: Fundet i marker. Hanekro: Fundet i en mark i Gul okseøje: Fundet i en mark. Rajgræsser: Fundet i ca. fem marker. Agerrævehale: Udbredelse lidt usikker med måske marker. Hvad gør man når der er resistens mod en eller flere arter på et areal? Her skal man huske, at andre arter stadig bekæmpes med f.eks. Express ST eller Ally ST, men der tankblandes som følgende: Fuglegræs eller hanekro bekæmpes med et fluroxypyr-holdigt middel, f.eks. Tomahawk, Lodin eller Starane. Kornvalmue: Stomp middel, da denne art især spirer om efteråret. Gul okseøje: Briotril/Oxitril på et tidligt stadie og evt. senere opfølgning med MCPA. Sædskifte med mere vinterafgrøde nedsætter problemet markant. Agerrævehale: Høje doseringer af Boxer eller Stomp om efteråret. Sædskifte med mere vårafgrøde nedsætter problemet markant. Videnskabsmand fra DuPont modtager endnu en pris for sulfonylureaerne I november 2010 modtog den pensionerede videnskabsmand George Lewitt endnu en anerkendelse for opdagelse af sulfonylurea (SU) midlerne. Det var det globalt ledende tidskrift Agrow som stod for uddeling af prisen. George Lewitt blev anerkendt med Agrow Lifetime Achievement Award for det pioner arbejde han foretog indenfor sulfonylureaerne i hans tid som forsker hos DuPont. Denne innovative gruppe af kemi blev starten på en ny epoke af ukrudtsbekæmpelse med meget lave doseringer og er efter mere end 30 år fortsat standard på mange områder. DuPont arbejder fortsat på at forny og udvikle innovative løsninger inden for denne gruppe, hvor de mange års kendskab og erfaring til SU erne s egenskaber har stor betydning. De falske produkter er omkring os Erfaringer fra 2010 viser at der er grund til at være mere opmærksom end nogensinde før. Siden 2006 er beslaglæggelse af illegale planteværnsmidler i EU steget med 17 %. Af alle piratkopier (dvs. illegale) af planteværnsmidler kommer over 60 % fra Kina. Hver dag ankommer over 5000 containere fra Kina til EU og til trods for at flere sendinger stoppes i tolden, er det umuligt at kontrollere alt gods. Falske produkter i Hamborg Årligt håndteres 8 millioner containere via havnen i Hamborg, hvoraf kun 2500 undersøges, dvs. 0,003 %. I første kvartal af 2010 beslaglagde de tyske toldmyndigheder 24 tons falske planteværnsmidler pga. krænkelse af varemærker, og desuden blev 12 tons beslaglagt pga. krænkelse af patentrettigheder. Herudover lod toldmyndighederne 100 tons meget mistænkelige planteværnsmidler passere ind i EU, da der ikke var nogen juridisk grund til at stoppe importen. Disse 100 tons kan have indeholdt hvad som helst, og dele heraf har været til salg på det Forfalskninger af Titus, Litauen sommeren 2010 europæiske marked i Det giver samtidig en uhensigtsmæssig risiko ved køb af parallel importeret midler, da produkterne kan importeres til Danmark i den tro at det er et originalt produkt. Estland og Litauen I sommeren 2010 blev store mængder illegale planteværnsmidler opdaget af de estiske toldmyndigheder. Det var anselige mængder. Det anslog sig til mængder der omregnet svarer til ca. 500 kg Safari, 3000 kg Express og 500 kg Harmony Plus. Udseende af varerne var utrolig professionelt kopieret til at ligne DuPont s produkter. Som i tilsvarende sager frasagde modtager sig alt ansvar, med forklaring om at transporten måtte være sket ved en fejltagelse, da modtager påstod aldrig at have bestilt varerne. Afsenderen var et firma i Kina og rent juridisk er det svært at få firmaet til at stå til ansvar for illegal virksomhed i Europa. Problemet med illegale produkter er stort i Litauen. Her blev et stort lager af illegale varer med kopier af mange velkendte produkter fra flere kemi-producenter fundet. Der blev bl.a. fundet en mængde falsk Titus. Hvordan sikrer du dig mod illegale og falske produkter Køb altid kun produkter fra en forhandler som du kender godt, og som kan redegøre for kontakt til producent og leverandør på de specifikt indkøbte produkter. Ved køb af tabletter har du en garanti for at midlerne er originale, da ingen producenter af falske midler sender tabletter på markedet. Det er for kompliceret at lave falske kopier i den form. I forbindelse med Titus opdateres det velkendte hologram til sæsonen med nye egenskaber der gør det sværere at kopiere. Der er lagt et ekstra lag af sikkerhed ind i dette som kun kan erkendes ved at lyse med en lygte direkte på hologrammet. Det er et lille mærke på 1,5 x 1,5 cm, men med stor effekt, så se efter det næste gang du står med en pakke Titus i hånden. DuPont vil i den kommende tid opdatere vores hjemmeside ( med flere informationer omkring falske produkter. Af Inge Fiil Poulsen 8 DuPont Agro 2011 DuPont Agro

6 tabletter Tabletter i korn Anbefalinger - vælg løsning efter markens behov Vintersæd, med ukrudtssprøjtning i efteråret Ukrudtsarter Tokimbladet ukrudt, alt korn Tokimbladet ukrudt, inkl. burresnerre og pileurter, alt korn Vindaks, alm. rapgræs, hejrearter* og burresnerre (ikke vinterbyg og rug) Rajgræs inkl. tokimbladet ukrudt (vinterbyg max 25 ml Hussar OD) Enårig rapgræs inkl. tokimbladet ukrudt (ikke i vinterbyg og rug) Anbefaling 1 tab Express ST + sp.kl. / ½ tab Ally ST 1 tab Express ST / ½ tab Ally ST + 0,3 l Lodin / Tomahawk 1 tab Express ST / ½ tab Ally ST ,5 g Monitor* + sp. kl. 1 tab Express ST / ½ tab Ally ST + 75 ml Hussar OD + olie 1 tab Express ST / ½ tab Ally ST + 0,6 l Atlantis OD + sp. kl. * Monitor anvendes 2 gange mod hejrearter Dit valg af ukrudtsmidler er afgørende for senere begrænsninger mht. sædskiftet og anvendelse af afgrøderester. Ved brug af tabletter kan du undgå disse. Ally ST, Express ST og Harmony Plus, er de velkendte og meget anvendte midler til ukrudtsbekæmpelse i alt korn. Forhåbentlig kommer CDQ ST, den nye tablet til alt korn, også på markedet i Landmænd har med god grund gennem mange år valgt tabletter, som basismidlerne i deres ukrudtsbekæmpelse i alt korn om foråret. Midlerne har vist at de altid virker. CDQ ST er en ny tablet, som samler de gode egenskaber fra Ally ST og Express ST i en tablet, da den er sammensat af 1/3 Ally ST og 2/3 Express ST. Gør det nemt at optimere sædskiftet Afgrøderester behandlet med tabletter skader ikke kommende afgrøde. Ingen restriktioner på anvendelse af halm til fodring, strøelse, flydelag i gyllebeholdere og afdækning af kuler. Ingen særlige krav til jordbehandling inden såning af den efterfølgende afgrøde. 10 DuPont Agro 2011 Alt dette gør det lettere at optimere sædskiftet fra år til år uden at skulle tænke på om der er nedmuldet halm eller anvendt fast husdyrgødning eller gylle med behandlet halm. Yderligere kendte fordele er: Unik formulering Sikker håndtering, en tabt tablet kan samles op og stadig bruges i sprøjten Kan bruges efter kornets strækningsvækst Kun få og klart definerede restriktioner overfor efterfølgende afgrøde. Restriktioner For Express ST gælder at der er enkelte restriktioner overfor dyrkning af grønsager eller andre specialafgrøder. For Ally ST gælder at der er enkelte restriktioner overfor roer og grønsager og vinterraps (ved høj dosering). Se nærmere i brugsanvisning. Af Erling Falch Petersen Vintersæd, uden ukrudtssprøjtning i efteråret Ukrudtsarter Tokimbladet ukrudt, inkl. burresnerre, pileurter og kornblomst*, alt korn Vindaks, alm. rapgræs samt hejrearter** (ikke vinterbyg og rug) Rajgræs inkl. tokimbladet ukrudt (vinterbyg max 25 ml Hussar OD) Enårig rapgræs inkl. tokimbladet ukrudt (ikke i vinterbyg og rug) Ukrudtsarter Anbefaling * Express ST foretrækkes mod kornblomst. ** Monitor anvendes 2 gange mod hejrearter Vårsæd Tokimbladet småt ukrudt også ved lave temperaturer, i alt korn Tokimbladet ukrudt, burresnerre og pileurter, i alt korn Tokimbladet ukrudt samt rodukrudt, alt korn * Efter stadie 30 Fakta om CDQ ST 2 tab Express ST* + sp.kl. / 1 tab Ally ST + 0,5 l Lodin/ Tomahawk 2 tab Express ST / 1 tab Ally ST + 12,5 g Monitor** + sp. kl. 2 tab Express ST / 1 tab Ally ST + 75 ml Hussar OD + olie 2 tab Express ST / 1 tab Ally ST + 0,9 l Atlantis OD + sp. kl. Anbefaling 1 tab Express ST / Harmony Plus + 0,2 l Oxitril + sp.kl. 1 tab Express ST / Harmony Plus + 0,3 l Lodin / Tomahawk + sp.kl. 1 tab Express ST / Harmony Plus + 1,3 l MCPA* + sp.kl. Kan bruges i alle kornafgrøder uden udlæg God virkning ved lave temperaturer Bred virkning: herunder melde, stedmoder, (2-4 C) bare der er vækst i ukrudtet rød tvetand, storkronet og flerfarvet ærenpris Pakket i rør á 10 tabletter Kan blandes med alle relevante midler Indholdet af 1 tablet svarer til Ingen restriktioner for at dyrke roer som 1/3 tablet Ally ST + 2/3 Express ST efterfølgende afgrøde Virkemåde klasse: HRAC gruppe: B DuPont Agro

7 Aproach Aproach Højeste nettomerudbytte i Valg af middel og dosering Før den endelige løsning vælges, følges udviklingen i marken, så man kan bekæmpe sygdommene når behovet er der. Anbefalinger I både vinter- og vårbyg kan der være behov for to svampebekæmpelser, hvor den vigtigste er den sene på stadie 37-51, og der er ikke stor forskel på anbefalingerne. Højeste doseringer hvis ingen tidlig behandling: Stadie (tidligt meldug el. rust): 0,15-0,2 l Folicur Stadie En af flg. to løsninger: 0,2-0,25 l Aproach + 0,2-0,25 l Folicur 0,2-0,25 l Aproach + 0,2 l Proline 2 6 forsøg, vinterbyg, Oversigt over Landsforsøgene ,5 Nettomerudbytte, hkg/ha 1 0,5 0-0,5 o,15-0,2 l Folicur 0,2-0,25 l Aproach + o,2-0,25 l Folicur 0,2-0,25 l Aproach + o,2 l Proline -1 St : 0.25 l Comet l Folicur EC 250 St : 0.25 l Aproach l Folicur EC 250 St : 0.25 l Amistar l Folicur EC Hvorfor ikke bruge det optimale middel? Til svampebekæmpelse i både vinterog vårbyg har man ofte en økonomisk gevinst ved at bruge de(t) bedste middel til bekæmpelse af de aktuelle sygdomme i marken, i stedet for bare at anvende det, der var tilbage af svampemidler i kemirummet efter svampebekæmpelsen i hvede. Det gælder især større bedrifter, hvor der er bedre muligheder, for at købe flere af de optimale produkter til de enkelte afgrøder, og det samlede beløb i kroner kan ses på bundlinjen. Aproach, med aktivstoffet picoxystrobin, har vist gode resultater både hvad angår virkning og nettoudbytter, som er mindst på linje med de bedste andre løsninger til bekæmpelse af sygdomme i både vinter- og vårbyg. For at nedsætte risikoen for resistens, anbefales det altid at tankblande Aproach med et middel med en anden virkemåde. Forsøg i byg 2010 I tabel 1 og 2 vises uddrag af forsøgene i både vår- og vinterbyg, hvor Aproach er sammenlignet med andre strobilurinprodukter. For begge forsøgsserier gælder, at man kan se alle resultaterne i Oversigt over Landsforsøgene 2010, side 33 og 122. I tabel 1 ses leddene hvor Aproach er sammenlignet med de to andre rene strobilurinprodukter på det danske marked, Comet og Amistar. Alle tre produkter er tankblandet med Folicur 250 EC. Af tabellen ses det, at løsningen med Aproach har klaret sig bedst både hvad angår sygdomsbekæmpelse og nettomerudbytte i vinterbyg. Det samme resultat ses i tabel 2, hvor forskellige blandinger med Aproach sammenlignes med Comet i tilsvarende blandinger i vårbyg. Konklusionen af forsøgene viser klart at Aproach er fuldt på højde med sammenlignelige produkter. Denne konklusion støttes også af det antal stjerner Aproach har overfor sygdomme i byg i tabellen: Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn, Oversigten over Landsforsøgene 2010, side 100. Aproach har stadig god virkning overfor bygbladplet, som kan være en tabsgivende sygdom i modtagelige sorter. Af Erling Falch Petersen Tabel 1. Uddrag af forsøg i vinterbyg 2010, Oversigt over Landsforsøgene Gennemsnit af 6 forsøg Svampebekæmpelse i vinterbyg, gns. 6 fs Vurdering efter 21 dage Netto merudbytte hkg Led Forsøgsbehandling Meldug Skoldplet 1 Ingen sygdomsbekæmpelse (50.1 hkg) St : 0.25 l Comet l Folicur EC ,8 10 St : 0.25 l Aproach l Folicur EC 250 0,7 1 1,7 14 St : 0.25 l Amistar l Folicur EC ,5 Tabel 2. Uddrag af forsøg i vårbyg 2010, Oversigt over Landsforsøgene Gennemsnit af 6 forsøg Svampebekæmpelse i vårbyg, gns. af 6 fs Vurdering efter 21 dage Netto merudbytte hkg Led Forsøgsbehandling Bygrust Meldug 1 Ingen sydomsbekæmpelse (48.0 hkg/ha) St : 0.25 l Comet l Proline EC 250 0,5 1 2,3 9 St : 0.25 l Aproach l Folicur EC 250 0,3 1 3,4 10 St : 0,25 l Aproach l Maredo 125 SC 0,5 0,6 3,2 11 St : 0.25 l Aproach l Proline EC 250 0,2 0,7 2,9 12 St : 0.25 l Comet l Orius 200 EW 0,4 1 2,6 14 St : l Orius 200 EW DuPont Agro 2011 DuPont Agro

8 majs Thomas Ory Nielsen Konsulent DuPont Rådgivning Jylland 1. Sprøjtning på ægte kimbladsstadie ½ VOP Harmony SX + 0,4 l Callisto Harmony SX 2. Sprøjtning*) Marker uden græsproblemer 0,3 l Tomahawk + 0,4 l Callisto ca. 10 dage senere 2. Sprøjtning*) Marker med græsproblemer 50 g MaisTer + Maisoil + 0,3 l Tomahawk Få maksimal b r e d d e i din ukrudtsløsning - spred din risiko med flere aktivstoffer i sprøjten, brug kalenderen og få rene majsmarker! *) Ved nyfremspirede storkenæb tilsæt 0,45 l Fighter Maisoil ca. 10 dage senere 3. Sprøjtning Vurder det aktuelle behov (Kontakt evt. din konsulent eller DuPont) Erfaringer fra året der gik i majsmarkerne i 2010 Man kan nu igen med rette påstå, at koden til effektiv ukrudtsbekæmpelse i majs igen er brudt efter vi mistede alle midler, som indeholdt jordmidlet terbutylazin for 2-3 år siden blev således året, hvor næsten alle majsmarker i Danmark igen blev holdt tilstrækkeligt rene. Over halvdelen af Danmarks majsmarker skønnes således sprøjtet fri for ukrudt i 2010 med recepten på næste side. Opskriften på rene majsmarker er ret enkel og tager udgangspunkt i en tidlig bekæmpelse af ukrudt på kimbladsstadiet, efterfulgt af en sprøjtning ca. 10 dage senere, kort og godt! Forklaring til diagrammet 1. Sprøjtning Ved at tilsætte ½ VOP (VandOpløselig- Pose) Harmony SX allerede til første sprøjtning får man den bredeste og billigste bekæmpelse af ukrudtet allerede fra 1. sprøjtning i majsmarken. Harmony SX bekæmper, når den er korrekt udbragt, alle pileurter, kamiller, storkenæb, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, stedmoder, tvetand og mange andre ukrudtsarter. Harmony SX tilfører således Callisto effekt på alle pileurterne, kamille og storkenæb, hvilket gør denne blanding til et godt mix i første sprøjtning. 2. Sprøjtning Hvor der er græsser vælges den højre løsning. Græsserne fremspirer normalt lidt senere end det tokimbladede ukrudt, hvorfor den mest effektive græsbekæmpelse normalt opnås med MaisTer i den anden sprøjtning. Der kan tilsætters 0,45 l Fighter olie mod nyfremspiret storkenæb til højre eller venstre løsning. Husk dog at Fighter 480 kræver høj lysindstråling og temperaturer over 20 C for optimal effekt. Fakta om majssprøjtning 3. Sprøjtning Den kalkulerer vi normalt ikke med, hvis forholdene har været optimale under 1. og 2. sprøjtning. Der kan dog være marker med special ukrudt, f.eks. rodukrudt eller ærenpris, som kræver denne sprøjtning. Bedste råd er her hurtigst muligt, at kontakte din planteavlskonsulent eller DuPont for en løsning som matcher problemerne i netop din majsmark. Ligeledes vil det være en god ide at få analyseret hvad der eventuelt gik anderledes end ventet. Ukrudt i majsmarken betyder kvælstoftab til ukrudtet samt en mindre opvarmning af jorden, solen varmer bedst på sort jord. Du har allerede valgt en dyrere majssprøjtning, hvis der ikke indgår ½ VOP Harmony SX/ha allerede i 1. sprøjtning. Harmony SX kan også bruges med ¼ VOP på småt ukrudt i 1. og 2. sprøjtning, hvilket øger effekten på pileurterne, dog sænkes effekten på storkenæb, stedmoder og kamille markant herved. 14 DuPont Agro 2011 DuPont Agro

9 majs Majshalvmøl (Ostrinia) Ny skadevolder i majs Fælles for dyrkning af majs i Danmark Uanset om man bruger hele planten til energi i form af biogasmajs, til højkvalitets ensilagefoder eller som kernemajs, så er dyrkningsmetoderne langt hen af vejen næsten de samme. Det er udover valget af majssort, også høstmetode og lagring der giver muligheder for ændring af slutanvendelsen, hvilket er ret enestående for en afgrøde som majs. Pioneers majssort PR39V43 er et godt eksempel på dette, da det er en sort, som både kan anvendes til ensilage og kernemajs. Betydningen af majshalvmøl Majshalvmøllet er et nyt skadedyr, som allerede nu er observeret på syv lokaliteter rundt omkring i Danmark. I 2011 kommer majshalvmøllet således på listen over skadevoldere, som man vil følge udviklingen af rundt omkring i Danmark via planteavlskonsulenternes registreringsnet. Grunden til den skærpede interesse er, at efter insektet har lagt sine æg på majsbladene, så vil larverne af det lille halvmøl gennembore blade, kolber og stængler med det resultat at afgrøden nedknækker og kvaliteten kraftigt forringes. Bekæmpelse af majshalvmøl Der findes flere muligheder for effektiv bekæmpelse af majshalvmøl. Her kan nævnes stubmanagement (knusning af stubrester), god jordbehandling i form af pløjning samt kemisk bekæmpelse, hvor der er søgt om godkendelse af Steward til formålet. Ingen af de tre nævnte metoder kan stå alene, hvorfor man for at opnå den mest effektive bekæmpelse skal vælge et mix af de nævnte indsatsfaktorer. Ydermere skal man sikre sig at naboer, som har majsstub liggende også tager del i bekæmpelsen. Ellers får man ikke fuld effekt af anstrengelserne. Strømninger i majsavlen Strømninger i majsavlen i Danmark Den danske afgrødeportefølje afspejler hvad der betaler sig bedst driftsøkonomisk og fodringsmæssigt på nuværende tidspunkt. Men som tiden går følger nye behov og krav til afgrødernes fodrings- og ernæringsmæssige egenskaber. Forædlere skal således altid være på forkant med denne udvikling og være de første til at spotte, hvilke veje landbruget nu vil følge. Pioneer er verdens største forædler af såsæd og er dermed stærkt engageret i at forsyne landbruget med ny og bedre genetik. Her forædles målrettet majssorter til forskellige slutformål. Ved brug af sorter fra Pioneer får den enkelte driftleder de bedste muligheder for, at give gården en årlig trimning i form af nye topsorter eller muligheden for en radikal ændring af driften fra andre afgrøder til dyrkning af kernemajs. Majs er sikker afgrøde Majs er en af de mest dyrkningssikre afgrøder i Danmark. Dyrkningssikkerheden i majs består af flere delelementer, så som en rimelig god tørkeresistens. Målt mod vårsæd eller vinterhvede på uvandede JB 1-3 jorde, giver majsen oftest avleren et højere og mere stabilt udbytte, godt hjulpet på vej af stay green typernes lange vækstsæson, som giver avleren maksimal ressourceudnyttelse (vand, varme og næringsstoffer). PR39V43 som ensilagemajs Hvad kendetegner så en god ensilagesort? Kvalitet (så få kg tørstof pr. Fe som muligt), tidlighed dvs. evnen til at opnå min 30% tørstof i en gennemsnitlig vækstsæson, et højt stabilt udbytte, et højt indhold af stivelse, standfasthed og en god kulderesistens. PR39V43 opfylder alle disse krav (se ovenstående uddrag fra landsforsøgene). Test the best PR39V43 Især tidlighed og sortens kvalitet (den bedste i 2009 og den næstbedste blandt 111 afprøvede sorter i landsforsøgene 2010) skal fremhæves. Ved en brugerundersøgelse ( Test the best af PR 39V43) i 2010 blandt 50 danske majsavlere, fremhævede avlerne især PR39V43 s tidlighed, den lille andel af spindel i kolben samt at PR39V43 er en udpræget stay green type. Indholdet af NDF og det høje stivelsesindhold, angiver således, at PR 39V43 er suveræn i grovfoderrationer med en høj græsandel (ca 1/3 majs og 2/3 græs i rationen). PR39V43 som kernemajs Hvad kendetegner en god kernemajssort? Tidlighed, udbytte og standfasthed. Et højt tørstofindhold angiver niveauet for sortens tidlighed, som dermed resulterer i lavere tørringsomkostninger og selvfølgelig tidligere høst. Det normalt høje udbytte selv på uvandet let jord er incitamentet til at så kernemajs i stedet for vårbyg eller vinterhvede. Normaludbyttet på sandede arealer i kernemajs opgives af mange avlere til over 6,5 t/ha. Så for en gennemsnitlig merudgift på kr/ha, set i forhold til vårbyg, kan man øge selvforsyningsgraden på ejendommen og få bedre styr på en større del af foderomkostningerne i et turbulent marked. Et kig i krystalkuglen, meget mere majs til svin! Det næste store ryk indenfor majsavl kan let blive vådfodring af svin med ensilerede majskerner, hvilket vil give landmanden en stor besparelse på tørring, øget udnyttelse af proteindelen (majsprotein) samt muligheden for, at anvende mere billig rug i det hjemmeblandede foder. Når der igen bliver gode penge i svineavlen, bør mange med vådfodringsanlæg tage ensileret kernemajs op til fornyet vurdering. Så også i den sammenhæng er majsplanten en fantastisk afgrøde. 16 DuPont Agro 2011 DuPont Agro

10 Virkon S DuPont Desinfektion: Virkon S Økonomisk ukrudtsbekæmpelse i Titus Rengøring og desinfektion af stalde, køretøjer og andre relaterede bygninger eller løse dele er en grundlæggende forudsætning for at undgå sygdomme i besætningen. Til dette formål er det vigtigt at anvende rengøringsmidler, der er grundigt testet effektive mod blandt andet Salmonella. Virkon S er nu også afprøvet og fundet effektiv i EN 1656, som er EU s nye test standards for desinfektionsmidler Virkon S er i uafhængige tests fundet særdeles effektiv mod mere end 10 Salmonella stammer. Virkon S opnåede enestående resultater ved opløsning på 1:100(1%) og 1:200(0.5%) mod de fem mest forekomne humane sundheds relaterede Salmonella: Standarden for beskyttelse mod Salmonella i Europa er for nylig strammet op med mere skærpet lovgivning med hensyn til kontrol af Salmonella indenfor fødevareproduktionen. Anvender du et desinfektionsmiddel testet uafhængigt effektivt til opgaven? S. Enteritidis - S. typhimurium - - S. virchow - S. infantis - S. hadar. Danske og britiske dyrlægelaboratorier, har fundet, at Virkon S ikke har relationer til resistensudvikling af salmonella og har effekt over for superresistente salmonella stammer i fjerkræhuse. SALMONELLA - EN DAGLIG TRUSSEL I SVINEPRODUKTIONEN Virkon Advanced er næste generation af desinfektionsmidler Virkon Advanced, er afprøvet i EN 1656 og fundet effektivt til tomme stalde. Det kan anvendes i stedet for glutaraldehyd og er let at anvende med højtryksrenser eller varmtågekanon og er antikorrosiv. Virkon Advanced har 15 gange højere biocid aktivitet end glutaraldehyd, og med 0,5% er det testet effektivt over for Salmonella og andre bakterier ifølge EN test Alle DuPont produkterne; Virkon S, Virkon Advanced og Biosolve Plus er EN testede særdeles effektive og opfylder EU s fremtidige biociddirektiv. Af Susanne Lomholdt, Pharmaxim Ved at holde sig til bare to midler til ukrudtsbekæmpelse i kartofler sikrer man den største skånsomhed overfor afgrøden og høj sikkerhed i ukrudtsbekæmpelsen. DuPonts anbefaling går således på, at man skal bruge Titus WSB og Fenix i et program, som de to universalmidler, der i kombination kan klare hovedparten af alt ukrudt i næsten alle danske kartoffelmarker. En anden fordel man opnår ved at holde sig fra at bruge glyfosat i den 1. ukrudtssprøjtning er, at man minimerer den risiko for deforme knolde, som sent udbragt glyfosat på kammen kan give. Ligeledes nedsættes risikoen kartofler 1. Sprøjtning på ægte kimblade g Titus + 1 l Fenix ca. 12 dage senere 2. Sprøjtning Hurtig rækkelukning/god vækst g Titus + sp.kl.middel 2. Sprøjtning Langsom rækkelukning 10 g Titus + sp.kl.middel 3. Sprøjtning 10 g Titus + sp.kl.middel Fakta om Titus WSB og ukrudtssprøjtning Tokimbladet ukrudt: Titus giver en god effekt på tokimbladede ukrudtsarter, som tvetand, raps, kamille, hyrdetaske, hanekro, storkenæb, agerkål samt på alle pileurter (også god effekt på vej- og snerle pileurt, hvis de er på det ægte kimbladsstadie). Rodukrudt: Flere arter af rodukrudt dæmpes, især tidsler, bynke, følfod og agersvinemælk, når rodukrudtet er max 10 cm højt. Brug 30 g Titus + spredeklæbemiddel. Græsser: Titus har god effekt mod enårig rapgræs. Af sideeffekter fra Titus på andre græsser kan nævnes (i græssernes stadie 13-15), vindaks, flyvehavre, rajgræs, grøn skærmaks samt hanespore. Virkon S OFTE FORSØGT EFTERLIGNET - MEN HAR ALDRIG MØDT SIN MAGE VirkonS er uafhængig testet særdeles effektiv mod mere end 10 Salmonella stammer inkl. S. typhimurium, S. enteritidis og S. hardar. Ring for spørgsmål til Pharmaxim for nedsat holdbarhed også for de kartofler som skal lagres længst ved at undlade glyfosat i ukrudtsbekæmpelsen. Af Thomas Ory Nielsen Ukrudtsløsningerne er nu mere baseret på bladmidler end før, hvorfor krav til rettidighed og sprøjteinterval bliver stadig mere aktuelle. Man vil med fordel kunne adoptere den praksis vi allerede benytter i roe- og majssprøjtningerne. Nemlig, at man sprøjter marken i et fast interval, typisk hver dag indtil den ønskede effekt opnås. Der må maksimalt anvendes 30 g Titus pr. ha pr. sæson. 18 Pig world DuPont ad salmonella Agro pågående.indd :47:09 DuPont Agro

11 bioenergi Claus Felby Professor i Biomasse og Bioenergi Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Biomasse til energi - store muligheder og store udfordringer Biomasse er ikke bare biomasse. Og det er også en af årsagerne til at kraftværkerne vælger træ istedet for halm. Halm og træ har vidt forskellige egenskaber alt efter om man ønsker at bruge det i en kraftværkskedel, en forgasser eller på en ethanolfabrik. Træ er en god erstatning for kul i et kraftværk; relativ høj energitæthed, lavt indhold af salte og en simpel proces til at pulverisere træpillerne og blæse dem ind i kedlerne. Halm derimod indeholder store mængder af korroderende salte og silicater, der lige omvendt. Der er træets kompakte struktur en barriere som kræver mere energi og øger omkostningerne. Halm derimod kan meget lettere nedbrydes til sukker og derefter gæres til 2. generations bioethanol. De korroderende salte og næringsstofferne forsvinder ud i en fraktion til dyrefoder og restproduktet lignin kan afbrændes i kraftværket med samme effektivitet som træ. Faktisk skete der d. 28 oktober 2010 en mindre verdenssensation i Danmark, idet man fra den dag som det første sted i verden på tankstationer over hele landet kunne købe 2G bioethanol lavet på dansk hvedehalm. Man høster som man sår, og vores biomasseforsyning er del af et komplekst og dynamisk land- og skovbrug. Den måde vi udnytter biomassen på vekselvirker med de andre ydelser vi får fra markerne og skoven f.eks fødevarer, foder, grundvandsbeskyttelse, CO2-lagring, materialer og biodiversitet. Tilsvarende er der også en betydelig påvirkning fra energisystemet tilbage på landbruget. Brænder vi biomassen af får vi maksimal energi i form af varme, men mister samtidig både nærings- og gødningsstoffer. Ved afbrænding af halm mister vi ca. 15% af den phosphor der optages af kornet. Konverterer vi biomassen til ethanol, får vi et mindre energiudbytte målt i joule, men vi producerer et flydende brændsel med højt energiindhold og laver samtidig dyrefoder der frigør landbrugsareal og returnerer næsten alle næringsstofferne tilbage til jorden. Idag kommer mere end to tredjedele af den danske vedvarende energi fra biomasse, og fremover vil biomasse spille en mindst lige så stor rolle for vores energiforsyning. Klimakomissionen kom i dette efterår ud med helt klare anbefalinger til i hvilken retning vores energiforsyning skal ændres; vind og biomasse skal være bærende og kullet skal ud af energisystemet hurtigst muligt. Så alt burde jo være godt, og landbruget burde med ro i sindet kunne se frem til et langt større og mere værdifuldt marked for biomasse til energi. Men man skal ikke have fulgt debatten ret længe førend det står klart, at sådan forholder det sig ikke. Den halm som har været bærende i landbruges biomasseproduktion ser ud til på den kortere bane at få en mindre rolle, mens forbruget af træ der i dag udgør mere end halvdelen af biomassen vil vokse endnu mere. Hvad er det for en udvikling som er i gang? Hvordan vil teknologien, biologien på marken og vores behov for energi komme til at påvirke landbrugets produktion og afsætning af biomasse til energi i de kommende år? Træ eller halm? Medierne bringer historier om det paradoksale i, at der ligger halm og rådner på de danske marker, alt imens kraftværkerne køber stadigt større mængder træpiller fra udlandet. Det virker umiddelbart som en dårlig løsning, men set fra energiforsyningens side kan der både økonomisk og energimæssigt være god mening i at importere træpiller, da Danmark befinder sig klods op af store skovområder. Det koster langt mindre energi og færre penge pr. vægtenhed at sejle træpiller fra Baltikum til Avedøreværket i København end at køre et læs halm fra Brovst til Århus. ødelægger kedlerne, begrænser den maksimale kedeltemperatur og nedsætter produktionen af elektricitet. I praksis betyder det, at et kraftværk kun kan erstatte højest 15% af sit kul med halm, øger man mængden af halm falder virkningsgraden for el-produktion. Og for hvert kulkraftværk man lukker er der mindre kapacitet til at afbrænde halm. Derfor vil vores behov for at bruge mindre kul også reducere potentialet for halm. Hvis der skal bruges mere halm i kraftværkerne skal der investeres i helt ny kedelteknologi, og det er i en tid med stagnerende energiforbrug en meget dyr løsning. Men på ethanolfabrikken er billedet Danmark er førende med denne teknologi, og rent praktisk er der intet i vejen for, at man allerede i morgen kunne sætte gang i byggeriet af den første store ethanolfabrik i Jylland med et årlig forbrug på 300, ,000 tons halm. Hvordan udnyttes biomassen mest effektivt? Hvordan får vi mest energi ud af biomassen? Kalorietælleri er her en udbredt sport, men lidet nyttig i forhold til at optimere vores udnyttelse af biomassen. Problemet er, at man betragter biomassen som var det et læs kul, og det kan man ikke. Det drejer sig ikke kun om mængden af biomasse, men derimod om den reelle begrænsende faktor nemlig størrelsen af det areal hvor vi producerer biomassen. 20 DuPont Agro 2011 DuPont Agro

12 bioenergi Vælger vi biogas får vi en høj effektivitet for den del af biomassen der kan omdannes, men får samtidig en fiberfraktion som det kræver energi og penge at håndtere. Der er som med alle andre energiformer ingen gratis frokost i forhold til at konvertere biomasse til energi. tion. Det vil formentlig være muligt at lave halm med næsten ligeså gode egenskaber til forbrænding som træ. Men der har ikke været noget fokus på dette fra hverken landbruget eller energisektoren, ligesom der næsten ikke er nogen midler til denne type forskning længere. Det er derfor svært at høste de potentielt meget store fordele ved en forædling af afgrøderne til både at lave mad og energi. Mad eller energi Betydningen af vekselvirkningen mellem de processer vi bruger til at omdanne biomasse til energi og landbrug rokker ved nogle af de opfattelser, vi har om bæredygtighed og fødevareforsyning. Eksempelvis har 1ste generations bioethanol, der bruger majs og hvedekerne som råvare, været udsat for voldsom kritik for at ødelægge vores fødevareforsyning. Men i praksis vil 1 hektar dansk hvede til 1ste generations bioethanol samtidig producere så meget proteinfoder, at det svarer til produktionen af foder fra 1 ha med soya. Belastningen i forhold til det areal der producerer foder og fødevarer er derfor noget nær nul. Hvad er mulighederne i Danmark I dag udgør biomasse omkring 13 % af Danmarks energiforsyning, og i praksis vil ca. 30 % af vores energi kunne dækkes af biomasse i 2050 ifølge Klimakommissionen. Produktionen af dansk biomasse til energi skal øges med 6-8 millioner tons, og med de forventede stigninger i prisen på energi vil det rent umiddelbart give en årlig 22 DuPont Agro 2011 indtjening på 7-10 milliarder kr. Men den biomasse kommer ikke af sig selv. Vores land- og skovbrugsplanlægning understøtter i dag ikke biomasse som fremtidens energikilde. Vores landbrug er optimeret til at fokusere på foderproduktion, og skovbruget har igennem årtier fokuseret på alt andet end at producere træ. Det drejer sig bl.a. om at omlægge en del af de våde jorde fra konventionelt, men ineffektivt og klimabelastende landbrug til flerårige energiafgrøder som f.eks pil. Den halm, der er til rådighed kan med fordel anvendes til ethanol og foder, for derved at frigøre areal. Oveni kan vi øge vores halmudbytte med mindst 20% blot ved at vælge andre sorter med samme kerneudbytte, men mere strå. Skovbruget skal tilbage til også at prioritere vedproduktionen. Endelig skal vi udbygge biogas med centrale anlæg, der kan kobles på naturgasnettet, som de har gjort i både Sverige og Tyskland, hvorved vi har større muligheder for at gøre biogas til en rentabel energikilde. Dog er der behov for yderligere teknologisk udvikling, da det at bruge helsædsmajs til biogas er noget nær det værste man kan gøre i forhold til en balanceret produktion af fødevarer og energi. Alt dette ville udover store mængder biomasse give stort set samme fødevareproduktion, mere miljø, en voldsom reduktion af drivhusgasser og det uden at bruge en eneste ekstra kvadratmeter landbrugsjord. Hvad skal der til? Problemet for landbruget er, at det tager tid at lave denne omstilling. Den enkelte landmand kan relativt hurtigt omlægge sin drift, men ifald man ikke har sørget for at bygge ethanolfabrikker, biogasanlæg og nye kraftværkskedler så kan man ganske simpelt ikke komme af med biomassen til en ordentlig pris. Et tilsvarende problem er, at de store tilskud og afgiftslettelser, der gives for bl.a. at anvende halm i kraftværkerne, reelt virker som barrierer mod at introducere nye biomasser og forsyningsveje. Mere tilskud til afbrænding af halm vil alt andet lige gøre det dyrere at etablere en 2G ethanolproduktion i Danmark. Det er derfor svært at pege på en hurtig løsning som også er langtidsholdbar i forhold til at anvende mere af vores overskudshalm. En øget anvendelse af halm til ethanol og senere kemikalier vil alt andet lige kunne sikre en bedre og mere stabil afsætning, men det vil tage nogle år at få infrastrukturen på plads. Teknologien er der, men rammebetingelser og investeringer skal på plads, og det er overvejende en politisk opgave. Danmark satser nogenlunde målrettet på udviklingen af energiteknologier, men vi bekymrer os faretruende lidt om udviklingen af biomassefelterne, -der er næsten ingen opmærksomhed på det som sker ude på marken. Et eksempel er, at vi helt har forsømt at udvikle nye kornsorter med en halm som er mere velegnet til energiproduk- Med øgede krav fra myndighederne omkring test og dokumentation, samt yderligere krav til produkternes egenskaber, er det vigtigere end nogensinde at have dygtige kollegaer til at varetage disse områder. DuPont tager ansvar for de produkter som sendes på markedet og det er en målsætning at levere dokumentation af høj kvalitet. I 2010 bød DuPont to nye medarbejdere velkommen i den Nordisk- Baltiske registrering- og udviklingsgruppe. Det betyder at gruppen nu består af fire medarbejdere med to personer på hver del. Set fra forskningens synspunkt er det muligt for os at udvikle vores afgrøder så de producerer mere mad og biomasse til energi. Vi har muligheden for at udvikle et landbrug som kan forsyne en verden på 9 milliarder mennesker med både mad og energi uden at skulle bruge så meget som en ekstra kvadratmeter landbrugsareal. Dette er ikke nogen drøm, men en reel mulighed det er ude på marken at svarene på de store problemer ligger, og det er ikke så ringe endda! Danmark er det første land i verden hvor man kan tanke 2 generations bioethanol på en række tankstationer over hele landet. Styrkelse af DuPonts udviklings- og registreringsafdeling Til udvikling af vores produkter er agronom Tone Glarborg, 28 år kommet godt fra start. Hun har tidligere arbejdet på Carlsberg med forædling af byg. Tone nævner at stillingen hos DuPont er en perfekt kombination af at være ude og se forsøg rundt i Norden og Baltikum i løbet af vækstsæsonen, samt at analysere resultater, skrive rapporter og planlægge næste års forsøg i vinterhalvåret. Fredrik Hårdeman, 32 år, kommer fra en stilling hos de svenske myndigheder. Han er uddannet biolog og er ph.d. indenfor mikroorganismers økologi og biokemi. I DuPont arbejder han med registrering og dermed også kontakten til myndighederne, heriblandt Miljøstyrelsen. Han er involveret i mange forskellige projekter, både med udvidelse af registrering på eksisterende produkter, men også ansøgninger på nye produkter. En ting som både Fredrik og Tone nævner som noget positivt er et travlt miljø og den gode energi hos DuPont. DuPont forventer at introducere nye produkter de kommende år, hvorfor udvidelsen af teamet er meget glædelig. DuPont Agro

13