TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. ULSEE/KATAM Den 4. marts 2009 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE For DONG Energy Power A/S, Herningværket Godkendelsen omfatter etablering og drift af et støvfyringsanlæg og etablering og drift af luftafkast fra eksisterende flistransportsystem Godkendelsen er et tillæg til miljøgodkendelse af 26. april 2001 og 6. august 1999 Adresse: Miljøvej 6, 7400 Herning Matrikel nre.: 1k og 1r Holtbjerg, Herning Jorder, samt dele af 17b, 18f, 20b og 29a, Lind By, Rind Sogn. CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: G101 Dato: 4. marts 2009 Godkendt: Ulla Seerup Akademiingeniør Karen Tamstorf Civilingeniør Annonceres den 11. marts 2009 Klagefristen udløber den 8. april 2009 Søgsmålsfristen udløber den 8. oktober 2009 Retsbeskyttelsen udløber den 4. marts 2017, dog ikke vilkår C2 Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 2. Afgørelse og vilkår Vilkår for miljøgodkendelsen 4 Generelle forhold 4 Indretning og drift 4 Luftforurening 5 Lugt 7 Støj 7 Affald 7 Til- og frakørsel 7 Indberetning/rapportering 7 Driftsforstyrrelser og uheld 8 3. Vurdering og bemærkninger Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Generelle forhold Indretning og drift Luftforurening Lugt Spildevand Støj Affald Til- og frakørsel Indberetning/rapportering Driftsforstyrrelser og uheld Risiko/forebyggelse af større uheld Jord og grundvand Bedste tilgængelige teknik Tilladelse fra Energistyrelsen Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra borgere mv Forholdet til loven Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Revurdering VVM-bekendtgørelsen Øvrige afgørelser Retsbeskyttelse Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Bilag A) Ansøgning om miljøgodkendelse B) Lovgrundlag Referenceliste C) Kortbilag 1: D) Kortbilag, kommuneplanrammer 2

3 1. INDLEDNING Herningværket drives ved forbrænding af træflis på rist med støttefyring fra 6 brændere, som kan benyttes til både gas og fuelolie. Herningværket ønsker nu mulighed for at fyre med formalede træpiller på 4 af værkets 6 eksisterende brændere ved at udskifte brænderne til en type, der kan forbrænde alle 3 brændselstyper: Træstøv, gas og fuelolie. Herved kan andelen af varme- og energi baseret på biomasse øges fra 55 % til ca. 85 % ved fuldlast på anlægget. Fyring med træstøv vil primært erstatte fyring med naturgas. Som årsgennemsnit forventes 95 % af produktionen af varme- og energi at være baseret på biomasse og 5 % at være baseret på naturgas og fuelolie, idet forbrænding af biomasse prioriteres, når det ikke er nødvendigt at køre med fuld last. Træstøv er CO 2 -neutralt brændsel og DONG Energy Power A/S har beregnet, at skift fra naturgas til træstøv vil medføre en CO 2 -reduktion på tons pr. år fra Herningværket. Ved godkendelsen af fyring med træstøv på de nye brændere er udledningen af forurenende stoffer med røgen fra idriftsættelse omfattet af de vilkår om maksimal udledning, som Herningværket i dag skal overholde under kombineret fyring med træflis, gas og olie i godkendelse af 21. april Der er herudover sat vilkår om, at Herningværket skal redegøre for, at udledningen af forurenende stoffer ved forbrænding af træstøv senest 1. januar 2014 er på niveau med det, der kan opnås ved anvendelse af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT). Miljøcenter Århus vurderer, at forureningen med støv, svovldioxid (SO 2 ) og kulilte (CO) med røgen fra forbrænding af træstøv allerede i dag vil være på BAT-niveau, men at den teknik, som Herningværket bruger måske ikke bringer udledningen af kvælstof i form af NO x helt ned på BAT-niveau. Yderligere rensning skal derfor undersøges i forbindelse med revurdering af godkendelse af 21. april og eventuelt installeres.

4 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøcenter Århus hermed støvfyringsanlæg med fyring af formalede træpiller som supplement til eksisterende fyring med træflis, naturgas og fuelolie. Endvidere godkendes udsugningsanlæg med afkast fra eksisterende flistransportsystem. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen er et tillæg til miljøgodkendelse af 26. april 2001(stadfæstet med ændring af Miljøstyrelsen 24. juli 2001 og endeligt stadfæstet af Miljøklagenævnet 6. august 2002) og godkendelse af 6. august Godkendelsen gives på følgende vilkår. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold A1 A2 A3 Godkendelsen bortfalder, hvis indfyring med træpillestøv ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Virksomheden skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, bortset fra de ændringer der fremgår af nedenstående vilkår. Indretning og drift B1 B2 B3 B4 B4 Træpiller Der må indfyres formalede træpiller i hovedkedlen. Træstøvet må kun fremstilles af træpiller, som er omfattet af den til enhver tid gældende biomassebekendtgørelse p.t. bekendtgørelse 1637 af 13. december Elektrofilteret skal tilkobles automatisk ved indfyring af træstøv, og røgen skal udledes gennem eksisterende røgrør i 90 m høj skorsten. Aflæsning af træpiller i påslag skal ske i lukket hal og for lukkede porte. Der må i forbindelse med ind- og udkørsel kun være én port åben ad gangen. Udsug i hallen skal sikre, at der er et svagt undertryk i hallen, selv når en port er åben. Træpiller og støv skal transporteres i lukkede systemer. Flistransportsystem og træpillesiloer Der skal etableres filter i udsug fra følgende afkast: 4

5 Afkast fra Nr.* Støvafsugning, flishugger 2 Støvafsugning, knuse/harpebygning Støvafsugning, gangareal for flisudmadning fra lager. Fordelt på 4 afkast Støvafsugning fra flistransportbånd og omkast. Nedadvendt Støvafsugning fra bygning for påslag Støvafsugning fra pillesiloer. 2 afkast *Nr. henviser til ansøgningens OML-beregning, jf. bilag A B5 Støvfiltre skal efterses regelmæssigt. Filtre skal som minimum kontrolleres med intervaller svarende til leverandørens anbefalinger. Der skal føres journal med kontrollen, og journalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. B6 Prøveudtagningssteder - flistransportsystem Virksomheden skal sørge for, at der er prøveudtagningssteder, der gør det muligt at kontrollere afkastluften i alle afkast i vilkår B4. Prøveudtagningsstederne skal udformes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens luftvejledning, p.t. nr. 2/2001. Luftforurening C1 C2 C3 C4 Emissionsgrænser og AMS-kontrol Herningværket skal inden 1. januar 2013 fremsende en fyldestgørende redegørelse for, hvordan anlægget senest 1. januar 2014 vil sikre, at emissionen under forbrænding af træstøv er på niveauer svarende til BAT, jf. BREF-dokument af juli 2006 for store fyringsanlæg. Ref./1/ Som udgangspunkt for emission af NO x er BAT p.t. 150 mg/nm 3, tør, 6 % ilt. Emission og kontrol med emission af NO x, SO 2, støv og CO er omfattet af vilkår i godkendelse af 26. april 2001, som er retsbekyttet til 6. august Herefter gælder reviderede vilkår med den tidsfrist (dog senest 1. januar 2014), der fastsættes ved revurdering af godkendelse af 26. april 2001, idet vilkår for emission ved forbrænding af træstøv fastsættes som en integreret del af revurderingen. Emission af PAH og dioxiner fra aktiviteter omfattet af denne godkendelse er omfattet vilkår og af godkendelse af 26. april Emissionen af støv, total fra hvert afkast i vilkår B4 må ikke overskride 5 mg/nm 3, tør gas målt som timemiddelværdier. 5

6 C5 C6 Støv Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. Afkasthøjder og luftmængder Afkasthøjder og luftmængder i afkast skal overholde de værdier, der er anført her: Afkast fra Nr. Min. afkasthøjde (m) Max. luftmængde (Nm 3 /time) Støvafsugning, flishugger Støvafsugning, knuse/harpebygning Støvafsugning, gangareal for flisudmadning fra lager. Fordelt på 4 afkast Støvafsugning fra flistransportbånd og omkast. Nedadvendt Støvafsugning fra bygning for påslag Støvafsugning fra pillesiloer. 2 afkast , Afkastene skal være opadvendte, bortset fra afkast 6. Numrene henviser til OML-beregning i ansøgningen bilag A. Afkasthøjder måles over terræn. C7 C8 C9 Immissionskoncentration Virksomhedens bidrag til støv, totalt (immissionskoncentrationen) i omgivelserne uden for virksomhedens område må ikke overskride 0,025 mg/m 3. Bidrag fra aktiviteter omfattet af denne godkendelse må ikke give anledning til at vilkår om immissionsbidrag i godkendelse af 26. april 2001 overskrides. Kontrol af luftforurening fra støvfiltre fra flistransportsystem og træpiller Virksomheden skal inden etablering af filter på afkast 4-8 i vilkår B4 fremsende data for filter, som dokumenterer, at filteret er dimensioneret korrekt, og at leverandøren har garanteret en emission på højst 5 mg/nm 3. C10 Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdien i vilkår C4 er overholdt Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal fremsendes både i papirformat og digitalt. Dokumentationen skal foretages i overensstemmelse med gældende luftvejledning fra Miljøstyrelsen p.t. nr. 2/2001. Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag. 6

7 Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK til at udføre de konkrete luftkontrolmålinger. Ved analysen skal benyttes analysemetode VDI Dog kan anden analysemetode benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænsen for analysen må højst være 10 % af grænseværdien. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Lugt D1 Lugt fra aktiviteter omfattet af denne godkendelse er omfattet af vilkår og i miljøgodkendelse af 26. april Støj E1 E2 Støj fra aktiviteter omfattet af denne godkendelse er omfattet af vilkår i miljøgodkendelse af 6. august Senest 4 måned efter ibrugtagning af godkendelsen skal fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for overholdelse af støjgrænserne. Revideret støjrapport Miljømåling ekstern støj skal udarbejdes på baggrund af akkrediterede kildestyrkemålinger på nye og/eller dæmpede stationære kilder, jf. støjrapport nr , september 2008 revision 1. Affald F1 Aske fra fyring med træstøv er omfattet af vilkår 3.6.1, 2, 3 og 4 i godkendelse af 26. april Til- og frakørsel G1 Tilkørsel af træpiller må ikke medføre, at der er mere end 3 leverancer i alt af flis, træpiller eller stammer pr. time i natperioden kl Tilsyn og kontrol og afrapportering H1 Tilsyn, kontrol og afrapportering er omfattet af godkendelse af 26. april 2001, således at træpiller og træstøv tilføjes listen af brændselstyper i vilkår 3.7.1, (stadfæstet med ændring af Miljøstyrelsen 24. juli 2001) og vilkår 3.8.2,

8 Driftsforstyrrelser og uheld I1 I2 Der må ikke fyres med træstøv, hvis røggasrenseanlægget er ude af drift. Tilsynsmyndigheden skal inden 24 timer underrettes om svigt i røggasrenseanlægget. 8

9 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Ved denne afgørelse gives godkendelse til, at Herningværket kan benytte træstøv til brændsel i stedet for naturgas. Endvidere godkendes etablering af udsug i forbindelse med eksisterende håndtering af træflis. 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Herningværket ligger sydøst for Herning By. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 14.E10.2 vedtaget 9. oktober Området er udlagt til kraft-varme-værk. Etablering af den planlagte bygning til modtagelse af træpiller kræver dispensation fra lokalplanen. Herning Kommune har meddelt, at den forventer at meddele dispensationen Generelle forhold Denne godkendelse regulerer forhold vedrørende træpiller og emission fra forbrænding af træpiller, der er formalet til træstøv på Herningværket samt afkast i forbindelse med flistransportsystem. Anlægget er herudover reguleret af vilkår i godkendelse af 6. august 1999 og 26. april Herningværket blev godkendt første gang 5. marts 1979 til forbrænding af kul og olie. Denne godkendelse blev revurderet ved afgørelsen af 6. august 1999 sammen med meddelelse af godkendelsen til at fyre med gas i stedet for kul, således at forbrændingen herefter var baseret på kombineret gas og olie. Nordjyllands Amt vurderede, at ændringen var så væsentlig, at anlægget skulle betragtes som nyanlæg, og afgørelsen er meddelt som en ny miljøgodkendelse. Ved godkendelse af 26. april 2001 blev værket godkendt til også at fyre med træflis. Det skal bemærkes, at godkendelsen af 26. april 2001 blev anket af Herningværket pga. af krav om adskillelse af bund og flyveaske samt afrapportering om transportoplysninger vedr. træ og træflis. Afgørelsen blev stadfæstet af Miljøstyrelsen 24. juli 2001 med ændring af kravet om afrapportering. Den 6. august 2002 har miljøklagenævnet stadfæstet afgørelsen med fastholdelse af kravet om adskillelse af bund- og flyveaske Indretning og drift Træpillerne skal opfylde kravene i biomassebekendtgørelse for at sikre, at der ikke brændes affald. Der er ikke mulighed for at forbrænde støv fremstillet af andre former for biomasse end træ i medfør af nærværende godkendelse, idet godkendelsen specifikt omhandler piller af træ. Der er sat vilkår om håndtering af træpiller og etablering af filter på udsug fra opbevaringssiloerne for at minimere emission af træstøv. Der er tilsvarende krav om filtre på udsug fra flistransportsystemet. Sædvanligvis kræves det, jf. Luftvejledningen at afkast er opadvendte. Herningværket ønsker til flistransportsystemet at anvende en type filter, som er indrettet med nedadrettet afkast. Ansøgningen er vedlagt en OML-beregning som viser, at krav til støv uden for virksomhedens areal kan overholdes. Miljøcenter Århus accepterer på den baggrund udformning af afkastet. 9

10 3.2.4 Luftforurening Herningværket fyrer med forskellige typer brændsel, og der er således tale om et blandet anlæg, som defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse 808 af 25. september 2003 om store fyringsanlæg, hvor der kan fyres med flere typer brændsel ad gangen. Ifølge bekendtgørelsen fastsættes vægtede emissionsgrænser ud fra den termiske effekt for hver brændselstype. Herningværket vil få mulighed for at indfyre forskellige kombinationer af belastning for alle 4 brændselstyper: Træflis, gas, olie, træstøv. Den termiske effekt fra hver brændselstype vil derfor variere. Herningværket har i godkendelse af 21. april 2001 samme grænseværdier for hver parameter under indfyring af træflis/olie og træflis/gas, og i godkendelse af 6. august 1999 er andre grænseværdier for indfyring af gas og olie separat og kombineret. Miljøcenter Århus vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at emission fra forbrænding af træstøv som en start underlægges emissionsgrænserne i godkendelse af 21. april 2001, men at det gøres klart, at emissionen hidrørende fra forbrænding af træstøv på sigt skal svare til den emission, der vil være ved anvendelse af BAT. Der er derfor sat vilkår om at Herningværket inden 1. januar 2013 skal redegøre for, at emissionen bringes på BAT-niveau inden 1. januar Emissionen af støv og CO forventes at være på det niveau som emissionen er ved fyring med flis/gas, hvor emissionens af støv er omkring 1 mg/nm 3 og CO omkring 50 mg/nm 3. Fyring med træstøv bidrager ikke nævneværdigt til emission af SO 2. Miljøcenter Århus vurderer, at den parameter, der skal sættes fokus på ved overgang til fyring med træstøv ved fortrængning af gas, er emission af NO x, idet der kan forventes en højere emission fra fyring af træstøv end gas. DONG Energy Power A/S har beregnet, at den årlige udledning af NO x øges med omkring 35 tons pr. år. Nuværende udledning er ca. 330 tons pr. år. Dette svarer omregnet til kvælstof til henholdsvis 10 og 100 tons N. Hvis Herningværket på sigt installerer NO x -rensning, vil det imidlertid ikke kun vedrøre forbrænding af træstøv, men alle de kombinationer af forbrænding, som sker på værket. Ved revurdering af godkendelse af 21. april 2001 skal der foretages en vurdering af emissionen fra de forskellige kombinationer af brændsel. Vilkårene i godkendelse af 26. april 2001 er retsbeskyttede til 6. august 2010 (dato for ankeafgørelse er 6. august 2002). Miljøcenter Århus finder, at det er hensigtsmæssigt, at en endelig grænse for NO x under fyring med træstøv fastsættes sammen med revurdering af godkendelse af 16. april Fristen til 1. januar 2014 vurderes, at være en for DONG Energy Power A/S tilstrækkelig frist til at undersøge og etablere NO x -rensning på værket. Emissionen fra forbrændingen er også omtalt i afsnit Bedste tilgængelige teknik (BAT). Det skal bemærkes, at nedsættelse af emissionen af NO x med henvisning til BAT er ønskværdig uanset, at en øget mængde af NO x er vurderet ikke at medføre VVM-pligt, jf. afsnit Ved vurderingen af de nye afkast med træstøv er der sat vilkår om maksimalt 5 mg/nm 3. Nye filteranlæg kan leve op til den grænse og er også oplyst som emissionsværdi af Herningværket. Krav til maksimale luftmængder og afkasthøjder er sat til de værdier, som er brugt i OMLberegningen, idet den viser at en B-værdi på 0,025 kan overholdes. Dette er luftvejledningens B-værdi for træstøv. 10

11 3.2.5 Lugt Aktiviteterne vurderes ikke at give anledning til yderligere lugtemission fra anlægget. Der er lugtvilkår i godkendelse af 26. april Spildevand, overfladevand m.v. Aktiviteterne giver ikke anledning til proces-spildevand Støj DONG Energy Power A/S har udarbejdet en akkrediteret støjberegning, som viser, at Herningværkets gældende støjvilkår vil være overskredet om natten ved 3 beregningspunkter i det åbne land: Kløvervej 22 samt Knudmosevej 21 og 27. Det er beregnet, at 3 hjælpeventilatorer på kedelhallen skal dæmpes og anført, at det kan ske ved isolering og forbedring af lydsluserne eller ved udskiftning med nye støjsvage ventilatorer. Endvidere skal gummibånd til træpiller dæmpes 10 db(a). Overskridelserne er signifikante ved Knudmosevej 21 og 27. Der er sat vilkår om, at virksomheden skal fremsende dokumentation for overholdelse af støjvilkårene Affald Der kommer mere affald fra forbrænding af træstøv end fra forbrænding af naturgas. Asken skal bortskaffes efter gældende regler, dvs. bioaskebekendtgørelsen eller deponeres på losseplads. Der er vilkår for oplag af aske i gældende godkendelse af 26. april Til og frakørsel Der er kørsel med træpiller til anlægget og frakørsel af aske. Kørslen sker via den eksisterende motorvej. Det vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener ved boliger. Herning Kommune har ikke haft bemærkninger i forbindelse med øget transport Indberetning/rapportering Indberetning om træpiller og træstøv skal følge den indberetning, der er krævet for andre brændselstyper på anlægget Driftsforstyrrelser og uheld Der er sat vilkår om at der ikke må fyres med træstøv, hvis røggasrenseanlægget er ude af drift. Der skal ifølge 6 stk. 4 i Miljøministeriets bekendtgørelse 808 af 25. september 2003 om store fyringsanlæg tages stilling til omfanget af drift under svigt af røggasrenseanlæg. Miljøcenter Århus vurderer, at der ikke er grund til drift under sådanne forhold, idet der er mulighed for at brænde naturgas, som ikke kræver rensning for støv. Der er endvidere, jf. bekendtgørelsen 7 sat vilkår om, at tilsynsmyndigheden inden 24 timer skal underrettes ved svigt i røggasrenseanlægget Risiko/forebyggelse af større uheld Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Jord og grundvand Miljøcenter Århus vurderer, at fyring med træstøv og håndtering af træpillerne ikke medfører risiko for forurening af jord eller grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Herningværket har i ansøgningen forholdt sig BREF-dokumentet for store fyringsanlæg. Udfyldt BAT-tjekliste er i ansøgningen bilag A. 11

12 Miljøcenter Århus har følgende bemærkninger: Der anvendes elektrofilter ikke posefilter. Emissionsniveauet og udskilningsgrad er ikke oplyst. En udskilningsgrad på 99,95 % er BAT for elektrofiltre. Emissionen for anlæg mellem 100 og 300 MW er 5-20 mg/nm 3. Emissionen fra Herningværket ved forbrænding af træflis kombineret med gas og olie ligger på omkring 1 mg/nm 3. Elekrofiltre er nævnt i BREFdokumentet, og emissionen af støv er lav. Miljøcenter Århus har ikke bemærkninger til, at der ikke anvendes posefilter, selv om det har større udskilningsgrad. Der installeres low-no x -brændere (air-staging), som kan benyttes til forbrænding af støv/gas/fuelolie, idet de eksisterende brændere til gas/fuelolie udskiftes. Air-staging-brændere er ifølge BREF-dokumentet primære tiltag til nedbringelse af NO x. Herningværket har ikke undersøgt sekundære løsninger, som SNCR- eller SCR-reduktion, idet de forventer at overholde krav til NO x med den valgte brændertype. BAT-niveauet for nye biobrændselsanlæg er ifølge BREF-dokumentet mellem mg/nm 3 og op til 250 for eksisterende anlæg. Der er nogen variation i emissionsdata oplyst i BREF-dokumentet. Emissionen fra Herningværket ved forbrænding af træflis kombineret med gas henholdsvis olie ligger på omkring 200 og 300 mg/nm 3 ifølge AMS-kontrollen på anlægget. Herningværket forventer i henhold til ansøgningen en emission på omkring 275 mg/nm 3 ved forbrænding med træstøv, kombineret med flis, gas og olie. Dette er ikke på BAT-nivau for hverken eksisterende eller nye anlæg. Miljøcenter Århus vurderer, at Herningværket ved overgang til nyt brændsel skal stile mod BATniveauet for emission fra nye anlæg, da Miljøcenter Århus ellers ikke i relation til BAT vurderer, at det er hensigtsmæssigt at skifte til pågældende brændselstype på netop Herningværket. Miljøcenter Århus vurderer, at emissionen for NO x er en parameter hvor Herningværket har mulighed for at sænke emissionen ved etablering af sekundære løsninger for NO x -reduktion. Dette gælder ikke kun fyring med træstøv, men også det eksisterende anlæg med fyring med flis/gas/olie. Emissionen af NO x er således et forhold, der skal belyses og vurderes teknisk, miljømæssigt og økonomisk ved revurdering af miljøgodkendelse af 26. april Fastsættelse af tidsfristerne i vilkår C1 er sket på baggrund af dialog med DONG Energy Power A/S, som ønsker at høste erfaringer fra ren træfyring på et allerede etableret SCR de-noxanlæg på Avedøreværket. DONG Energy Power A/S oplyser, at det er et erkendt problem, at nuværende SCR de-nox teknik daler i effektivitet med stigende forurening af røggassen, som for fyring af træ. DONG Energy Power forventer, at påbegynde indfyring af træpiller på Avedøreværket april 2011, og at der vinter/forår 2012 vil foreligge driftsdata fra Avedøreværket, som kan danne grundlag for valg af bedste de-nox anlæg til Herningværket med etablering ultimo DONG Energy Power A/S har oplyst, at det vil koste i størrelsesordenen 100 mio. kr. at etablere de-no x -rensing på Herningværket. Miljøcenter Århus finder på baggrund af meremissionens størrelse, udgiftens størrelse, og at der installeres low-no x -brændere, at det er rimeligt at afvente erfaringer fra Avedøreværket. Ved vurderingen er der endvidere lagt vægt på at den grænseværdi som anlægget skal overholde for emission af NO x er på 350 mg/nm 3 ved 6 % ilt. Til sammenligning er grænseværdierne i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg 600 mg/nm 3 for eksisterende anlæg og 300 mg/nm 3 for nye anlæg. Der er således ikke tale om en emission, der overskrider gældende bekendtgørelse på området. Ifølge BREF-dokumentet indeholder træ næsten ikke noget svovl. Ved indfyring sammen med olie svarer emissionen til andelen af olie, idet der ikke renses for SO 2. Der anvendes fuelolie med et svovlindhold på ca. 0,46 %. Olieforbruget udgør omkring 5 % af den samlede indfyrede energimængde. Emission af SO 2 ved forbrænding af olie vil indgå i ovennævnte revurdering af godkendelser. 12

13 Herningværket forventer, at emissionen af CO vil ligge i den nedre ende af BAT-intervallet, som er på mg/nm 3. Der er ikke væsentlig emission af HF og HCl, idet der ikke skal fyres med halm eller andre halogenholdige biobrændsler. Der er ikke udledning af NH 3 fra NO x -reduktion. Vedrørende dioxin viser tidligere målinger ved forbrænding af træflis kombineret med gas og olie, at emissionen er under 0,1 ng/nm 3. Herningværket forventer, at flyveaske fra forbrænding af træstøv skal deponeres, mens bundasken kan genanvendes. Oplag og håndtering sker i lukkede systemer, og der er ikke spildevand eller overfladevand i forbindelse med oplaget Tilladelse fra Energistyrelsen Herningværket har den 4. november 2008 opnået tilladelse i henhold bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 fra Energistyrelsen til at overgå fra naturgas til biobrændsel. 3.3 Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Herning Kommune har 3. januar 2008 meddelt, at kommunen ikke har bemærkninger til ansøgningen om at forbrænde træstøv og den øgede kørsel i den forbindelse. Herning Kommune har den 7. oktober 2008 meddelt dispensation fra lokalplan 14.E10.2 til opførelse af bygningen med påslag til at modtage træpiller Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret i Herning Folkeblad. Der er modtaget én henvendelse vedrørende ansøgningen om at modtage udkast til afgørelse. Der er efterfølgende ikke modtaget bemærkninger til udkastet. 13

14 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag D Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse af 6. august 1999 og 26. april 2001, stadfæstet af Miljøstyrelsen 14. juli 2001 og Miljøklagenævnet 6. august Godkendelsen gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i nærværende godkendelse som vilkår i ovennævnte godkendelser overholdes Revurdering Godkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler om, at miljøgodkendelser skal revurderes regelmæssigt. Revurderingen vil ske på det tidspunkt, hvor virksomhedens øvrige godkendelser skal revurderes VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 pkt. 2 i VVM-bekendtgørelsen og det ansøgte er omfattet af bilag 2 pkt. 14. Miljøcentret har foretaget en screening af anlæggets virkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens bilag 3, og der er den 22. august 2008 truffet særskilt afgørelse herom. Det er afgjort, at fyring med træstøv ikke er VVM-pligtigt. Miljøcenteret har vurderet, at projektet samlet set ikke vil medføre negative påvirkninger af omgivelserne. Der er ved vurderingen blandt andet lagt til grund, at projektet gennemføres med henblik på at opnå en samlet CO2- besparelse. Der er ved vurderingen på baggrund af oplysninger i ansøgningen regnet med en forøget deposition af kvælstof fra røggassen ved fyring med træstøv i stedet for naturgas, og det er vurderet, at det ikke vil kunne medføre påvirkninger i omgivende natur, som vil kunne registreres. Det er endvidere vurderet, at den forøgede trafik ikke medfører VVM-pligt. 5. Der er tidligere udarbejdet et regionplantillæg med VVM-redegørelse for Herningværket i marts 2000 i forbindelse med ombygning til delvis anvendelse af biomasse som brændsel. 4.2 Øvrige afgørelser Ud over denne godkendelse gælder følgende godkendelser fortsat: Miljøgodkendelse af 6. august 1999 og godkendelse af 26. april 2001, stadfæstet af Miljøstyrelsen 24. juli 2001 og Miljøklagenævnet den 6. august Retsbeskyttelse Virksomhedens retsbeskyttelsesperiode er på 8 år fra datoen for meddelelse af denne miljøgodkendelse. Datoen for udløbet af retsbeskyttelsesperioden fremgår af godkendelsens forside. Hvis miljøgodkendelsen påklages udløber retsbeskyttelsesperioden først 8 år efter klagemyndighedens endelige afgørelse. Vilkår i godkendelse af 26. april 2001 er retsbeskyttede til 6. august Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, er godkendelsen fortsat gældende, men vilkårene i godkendelsen kan ændres ved påbud. 14

15 Inden for retsbeskyttelsesperioden kan der - som hovedregel ikke meddele påbud eller forbud til virksomheden. Godkendelsen kan under særlige omstændigheder tages op til revurdering, f.eks. hvis forureningen fra virksomheden skader miljøet mere end, der er lagt til grund for godkendelsen, eller hvis nye teknikker gør, at forureningen kan nedbringes væsentligt uden uforholdsmæssigt store omkostninger. 4.4 Tilsyn med virksomheden Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.5 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret i Herning Folkeblad Onsdag og kan ses på Miljøcenterets hjemmeside Miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnes af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller post@aar.mim.dk. Klagen skal senest være modtaget den [dato] inden kl Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med miljøgodkendelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 15

16 4.6 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Herning Kommune Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet (kredsformand for Midtvestjylland) Dansk Ornitologisk Forening NOAH Miljøcenter Odense Miljøcenter Ringkøbing Miljøcenter Roskilde Embedslægerne i Midtjylland EnergiGruppen Jylland A/S kommunen@herning.dk dn@dn.dk lundthing@mail.dk; Midtvestjylland@friluftsraadet.dk natur@dof.dk noah@noah.dk post@ode.mim.dk post@rin.mim.dk post@ros.mim.dk midt@sst.dk enl@egjylland.dk 16

17 5. BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse Ansøgning om godkendelse, revision 3 af 1. oktober 2008 Bilag: OML rapport 19. september Speciel beregning for påvisning af NOx bidrag. Dok nr OML rapport 18.september Udført som en worst case beregning for drift med flis og træpiller. Dok nr Principskitse og funktionsbeskrivelse filteranlæg med nedadvendt afkast (afkast 6) Tegning UZA/ BA001b BAT checkliste Miljømåling Ekstern Støj, revideret 3. november 2008 Bilag B: Lovgrundlag referenceliste Bilag C: Kort 1: Bilag D: Kort, kommuneplanrammer

18 Miljøcenter Århus Att.: Ulla Seerup Lyseng Alle Højbjerg DONG Energy Generation A/S Herningværket Miljøvej Herning Tlf Fax CVR-nr oktober 2008 Herningværket. Revision 3. Ansøgning. Ansøgning om tilladelse til etablering af et støvfyringsanlæg på Herningværket og til etablering af luftafkast fra støvafsugningsanlæg (punktafsugning) til flistransportsystemet. (tillægsgodkendelse til miljøgodkendelse til ombygning til fremtidig drift med naturgas, fuelolie og flis. 26. april 2001). Vores ref. TKN/TKN Dok. nr Sagsnr tomkn@dongenergy.dk Tlf Ansøgning. Der ansøges om tilladelse til etablering af et støvfyringsanlæg for fyring med formalede træpiller som supplement til flis på Herningværket. Der ansøges om tilladelse til etablering af et nyt støvafsugningsanlæg til flistransportanlægget. Indholdsfortegnelse: 1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 2. Hoveddata 3. Oplysninger om virksomhedens art 4. Beskrivelse af anlægsændring 5. Miljøpåvirkninger 6. Drift af træpilleanlæg 7. Drift af kedelanlæg efter indførelse af støvfyringsanlæg 8. Drift af udsugningsanlæg flistransport 9. Affald og spildevand 10. Egenkontrol 11. Rapporteringsform 12. Tidsplan 13. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik 14. Skitseoversigt pillefyringsanlæg Herningværket 15. Bilag med Datatabel filteranlæg

19 Dok. nr Oplysninger om ansøger og ejerforhold DONG Energy, Herningværket Miljøvej 6, 7400 Herning Telefon: , Fax: Matrikelnummer: 1k og 1r Holtbjerg, Herning jorder samt dele af 17b, 18f, 20b og 29a Lind by, Rind sogn. CVR-nr.: P - enhed: Afdelingsleder Bent Haurballe Ejer af ejendommen: Dong Energy Power A/S Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Telefon: Hoveddata Herningværkets nominelle nøgletal for fuldlast er i nedenstående tabel sammenholdt med nøgletal for anlægget efter ombygning til støvfyring. Nuværende Efter ombygning Max produktion ved ren bioindfyring efter ændr. til kombineret flis/ støvfyring. Elproduktion 89 MW 89 MW ~76 MW Fjernvarmeproduktion 174 MW 174 MW ~148 MW Samlet indfyret effekt (max) 288 MW 288 MW 255 MW Flisforbrug, max 130 MW 47 t/h 130 MW 47 t/h 130 MW 47 t/h Naturgas, max 288 MW 288 MW 0 Fuelolie, max 225 MW 225 MW 0 Træpilleforbrug, max 0 MW 119 MW 24,75 t/h 119 MW 24,75 t/h 3. Oplysninger om virksomhedens art Listebetegnelse G101 bekendtgørelse 943 af 16. september 2004 (godkendt efter listepunkt G1 Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW (i) (a). 4. Beskrivelse af anlægsændringer 4.1 Støvfyringsanlæg: Herningværket fyres pt. med flis på rist. Til støttefyring anvendes kombinerede naturgas- og fueloliebrændere. Beskrivelse af ændring: Fire af de seks eksisterende naturgas/ fueloliebrændere udskiftes, så der kan fyres med naturgas, fuelolie eller støv i samme brænder. Derved kan ca. 85 % af fuldlast dækkes med biomasse. Der fyres i øjeblikket med ca. 47 tons flis i timen, dertil vil så komme 24,75 tons træpiller i timen, for at nå en last på ca. Side 2/13

20 85 %. Dermed vil biomasse kunne dække størstedelen af værkets varmeproduktion gennem hele året. Til opbevaring af træpillerne anvendes en eller to eksisterende kulsiloer fra kulfyringstiden på hver ca m 3. Der etableres et påslag for aflæsning af træpiller fra almindelig vogn med bagtip. Påslaget bygges i en stålhal på ca x 7 (lxbxh) med porte i begge ender, så en lastbil kan køre gennem hallen. Påslaget dimensioneres til at kunne rumme en bil på 30 tons. Påslaget placeres under kørefast rist i bygning, og der regnes med en betongrube på 4 6 m og med en dybde på 4 m. Fra bunden af påslaget føres pillerne til i et lukket system til en eller to pillesiloer. Påslaget, hvor lastbilerne tippes, bestykkes med afsugningssystem med filter. Opbevaringssiloer for træpiller bestykkes med afsugningssystem med filter. Herning Kommune ansøges om byggetilladelse til stålhal samt midlertidig grundvandsænkning i byggeperioden tons træpiller vil substituere 23,2 mio. naturgas. Naturgas forventes fortsat at skulle anvendes til opstart af anlægget (alternativt kan anvendes fuelolie). Naturgas -alternativt fuelolie- anvendes endvidere, når der skal opnås fuld last på anlægget. Dok. nr Støvafsugningsanlæg flistransportsystem (punktafsuging): Af arbejdsmiljømæssige grunde ønskes flistransportanlægget forsynet med to støvafsugningsanlæg. Det ene anlæg installeres så støvgener ved udtagning af flis fra flislagerbygningen minimeres. (ENC41AN001. Afkast nr. 4. Støjkilde nr. 34) Det andet anlæg installeres så støvgener ved transport af flis fra flisgruben til flislagerbygningen minimeres. (ENC10AN001. Afkast nr. 6. Støjkilde nr. 37) Se også datatabellen. 5. Miljøpåvirkninger Ændringerne beskrevet i punkt 4 vil medføre følgende påvirkninger af miljøet: a. Støjpåvirkninger fra luftafkast. i. Støjpåvirkning ved to luftafkast fra hhv. afsugningsanlæg fra aflæssebygning over påslag (støjkilde nr. 52) og fra pillesiloer (støjkilde nr. 53). ii. Støjpåvirkning ved to luftafkast fra afsugningsanlæg for flistransportsystem (hhv. støjkilde nr. 34 og nr. 37). b. Støvpåvirkninger. i. Støvpåvirkninger fra alle afkast nævnt under a. ii. Støvemission fra fyringsanlægget Vilkår i miljøgodkendelse af 26. april 2001 vil blive dokumenteret overholdt ved de sædvanlige måneds- Side 3/13

21 rapporteringer. Dok. nr c. Røggasmængde: OML beregning af 16. juni 2008 viser et mindre fald i røggasmængde. d. NOx emission: OML beregning af 16. juni 2008 viser en stigning på den totale NOx udlednng på ca. 16%. NOx vilkår i miljøgodkendelse af 26. april 2001 vil blive dokumenteret overholdt ved de sædvanlige månedsrapporteringer. e. CO-, SO2-, og støvudledning: Der forventes ingen eller marginale ændringer. Vilkår i miljøgodkendelse af 26. april 2001 vil blive dokumenteret overholdt ved de sædvanlige månedsrapporteringer. f. Reduktion af CO2 udledningen med ca tons/år beregnet på følgende måde: 920 TJ reduceret naturgasforbrug af 56,9 ton CO 2 /TJ = tons CO MWh 1 øget egetforbrug af 760 kg/mwh 2 =1.520 tons CO 2 Netto CO2 reduktion: ~ tons pr. år. g. Trafiktilvækst pga. træpiller til værket. h. Trafiktilvækst pga. transport af aske fra træpiller fra værket. Ad a og b) Støjvilkår i miljøgodkendelse af 26. april 2001 (vilkår 5.1 i miljøgodkendelse af 6. august 1999) er dokumenteret overholdt ved indregning af nye støjkilder i støjmodellen for Herningværket. Støjrapport med indregning af kilder er medsendt denne ansøgning. Ad c og d) Støvvilkår i miljøgodkendelse af 26. april 2001 er dokumenteret overholdt ved beregning i OML multi modellen. Rapporten er medsendt denne ansøgning. Ad h) Træpilletransport. Trafik vilkår i miljøgodkendelse af 26. april 2001 overholdes. Det er beregnet, at projektet vil medføre en tilvækst på ca transporter med træpiller a 25 tons pr. år. Tilvæksten i transportintensiteten vil variere fra ca. 24 transporter pr. hverdag i januar til 1-2 pr. hverdag i perioden maj - aug. I gennemsnit en tilvækst på 9 transporter pr. hverdag. I miljøgodkendelsen til ombygning til flisfyring er transportintensiteten baseret på en vægt pr. flisbil på tons, hvor det nu har vist sig, at vægten i snit ligger på ca. 25 tons. Det giver f.eks. for januar 2006 ca. 13 transporter mindre pr. dag end oprindelig antaget. Hvis der tages hensyn til ovenfor nævnte, vil trafikintensiteten for flis- og pilletransporter set i forhold til VVM redegørelsen fra 2000 i januar måned stige med ca. 11 transporter om dagen. Det er en stigning på ca. 14 % kw i timer 2 Det er antaget, at den marginale produktionsenhed er et kulfyret kraftværk i kondensdrift. Side 4/13

22 Ad i) Asketransport. Beregninger viser, at trafikken gennemsnitligt vil øges med 0,14 transporter pr. hverdag. Den største tilvækst er i januar og februar med ca. 1 transport hver anden eller tredje hverdag. Der vil være ca. 34 transporter mere med aske/ bundaske pr. år. Varierende fra 9 til 1 pr. måned. Dok. nr Ad h og i) Tabel over transportmængder efter indførelse af fyring med træstøv. Antal transporter Gennemsnit pr. hverdag Maksimalt pr. hverdag I alt pr. år Flis Træpiller Flis aske og bundaske 0,67 1,3 167 Piller aske og bundaske 0,14 0,4 34 Total mængde 52,8 108, Total øget transportmgd. 9,1 24, Procentisk forøgelse af transportmængde 20,9 28,9 20,4 6. Drift af træpilleanlæg Træpillerne betragtes som almindelig handelsvare og forventes leveret fra både danske og udenlandske leverandører. Anvendt træ til træpiller overholder kravet om at være omfattet af bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald. Vilkår i miljøgodkendelse til ombygning til fremtidig drift med naturgas, fuelolie og flis fra 26. april Lastbiler med træpiller vejes ind og ud på den eksisterende brovægt. Lastbiler parkeres over påslag i bygningsværk. Begge porte lukkes under aftipning af piller og udsugningssystem startes. Fra påslaget transporteres pillerne til silotop for træpiller (en eller to af de eksisterende kulsiloer på hver ca kbm). Pillerne udtages fra bunden af siloen via udtrækssnegle til fire plade- eller hammermøller, hvor pillerne formales til støv. Se også punkt 4.1 beskrivelse af anlægsændringer. Hver mølle er forsynet med et transportluftsystem, der består af en transportblæser og en cyklon og forsyner således hver sin brænder. Der er et fælles afsugningssystem fra transportluftsystemerne. Møllerne placeres under siloerne i bygning 3, som er den gamle kulsilobygning. Siloerne anvendes til opbevaring af træpiller før de formales. (se oversigtsbillede). a. Oplysning om mulige driftsforstyrrelser. Herningværket er omfattet af ATEX direktivet pga. naturgas og støv fra biobrændsel, og der er for flere områder udarbejdet såkaldte ATEX APVer. Det nye støvfyringsanlæg vil i lighed med Herningværkets gas- og flisfyringsanlæg blive zoneinddelt jf. ATEX reglerne, således at materialevalg og installation kan foregå efter de korrekte udstyrskategorier. Foranstaltninger til imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld: Det forventes ikke støvfyringsanlægget vil medføre driftsforstyrrelser eller væsentlig forurening, men i kraft af stigende anlægskompleksitet med indførelse af et støvfyringsanlæg, vil der være en teoretisk mulighed for flere driftsforstyrrel- Side 5/13

23 ser. Anlægget vil blive overvåget vha. den sidste nye teknik fra et centralt kont- Dok. nr rolrum. Foranstaltning til begrænsning af virkningerne for mennesker og miljø i tilfælde af driftsforstyrrelser eller uheld: Alt bygges med risiko for brand og eksplosion for øje. Siloerne brandovervåges og forberedes for inertiering og nødtømning. Siloerne vil endvidere blive forsynet med eksplosionsaflastning. Alle lokaliteter vil i lighed med nuværende anlæg blive overvåget af automatisk brandmeldeudstyr. 7. Drift af kedelanlæg efter indførelse af støvfyringsanlæg Driftstiden vil som hidtil være bestemt af varmeforbruget hos fjernvarmekunderne. Anlægget forventes fortsat startet og stoppet gange om året. Ved opstart af anlægget forventes fortsat anvendt naturgas eller fuelolie primært naturgas. Efter opstart af anlægget igangsættes flisfyringsanlægget. Hvis varmebelastningen tillader det, vil naturgas- eller fueloliebrænderne blive stoppet og anlægget vil fortsætte på ren flisfyring. Hvis varmebelastningen kræver højere produktion, end det er muligt på ren flis, vil støvfyringsanlægget blive startet for fyring med formalede træpiller i en til fire brændere. Naturgas- eller fueloliebrændere stoppes. Hvis der i en længere periode er et varmeforbrug større end, hvad der svarer til ca. 85 % last, kan det blive aktuelt med en anden brændselskombination end her beskrevet for at producere den efterspurgte varmemængde. Den årlige brændselsfordeling til hovedkedlen forventes ca. som følger: Træflis: 75% Træstøv: 20% Naturgas eller fuelolie: 5% 8. Drift af afsugningsanlæg flistransport. Afsugningsanlægget ENC41AN001 gangareal for udmadningsanlæg flislager: Anlægget starter og stopper sammen med udmadningsanlæg fra flislager. Afsugningsanlægget ENC10AN001: Anlæggene starter og stopper sammen med opkørsel af flis til lager fra flisgrubbe og flishugger. Se også datatabellen. 9. Affald og spildevand Affalds vilkår 3.6 i miljøgodkendelse af 26. april 2001 ang. håndtering af aske og bundaske overholdes. Der vil ikke forekomme andre/ nye affaldstyper. Spildevandsmængden eller sammensætning heraf vil ikke blive påvirket. 10. Egenkontrol Filteranlæg i alle afsugningsanlæg forsynes med flowkontrol og alarm til kontrolrummet. Der udføres periodisk kontrol af filtersystemerne efter fabrikantens anvisninger. Side 6/13

24 Se også datatabellen. Dok. nr Rapporteringsform Skema for månedsrapport til amtet fra flisfyringsgodkendelsen ændres, så der i stedet for flis kommer til at stå bio. Bio indeholder herefter både flis og træstøv. Det gælder for timer i driftsformer og for emission i driftsformer. Der tilføjes to nye linier, som skal angive hhv. flis og træstøv i tons og GJ indfyret. Placering af to nye linier er angivet med lodret streg i margen. Tallene er kun eksempeltal. Teksten ændres tilsvarende i 48-timers rapportdelen. Side 7/13

25 Alle emissionsangivelser er mg/nm³ ved standardtilstand, tør røggas og 6 % O2, medm. andet er angivet Målingerne er opsamlet i den effektive driftstid (brænder i drift). Dok. nr Brændsel Driftstid Naturgas Fuelolie Bio Naturgas/fuelolie/bio Driftsform hovedkedel Timer Nm 3 GJ Tons GJ Tons GJ GJ Naturgasdrift 27, Fueloliedrift 4,33 60, Naturgas/fueloliedrift , Bio 192, , Bio/naturgas 34, , Bio/fuelolie 2,99 8, , Bio/naturgas/fuelolie 0, ,0 0 0,0 0 0 Total 262, , , Hjælpekedel 292,00 38, Flisforbrug i alt tons og GJ 5000, Træstøvforbrug i alt tons og GJ 2211, NO x NO x SO 2 CO Støv Støv Støv O2 Røggast. Gas Bio/gas, Bio/gas, Bio/gas, Bio/gas, og Bio/fuelolie, Bio/fuelolie, Bio/fuelolie, Fuelolie Gas/fuelolie Bio/fuelolie, Driftsform gas/fuelolie Bio Bio Bio Bio Enhed mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 % C Grænseværdi **) Måneds middel 60,5 167,9 6,1 93,4 11,4 0,8 1,0 8,4 119,3 Antal timemid. Overskridelser *) Måneds udledning [Tons] 0,60 8,03 0,29 4,47 0,01 0,00 0,05 Målings godhed [%] 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 *) Alle overskridelser større end 3*grænseværdi er registreret på separat bilag. **) Grænseværdien for CO gælder for timemiddelværdien. Alle andre grænseværdier er for månedsmiddelværdier. Hvis en eller flere timemiddelværdier for CO overskrides udskrives værdier på separat bilag 12. Tidsplan Anlægsprojektet forventes gennemført efter følgende overordnede nøgleterminer: 1. september 2006 Opstart af anlægsprojektet med forprojektering. 8. november 2006 Indsendelse af miljøansøgning til Ringkøbing Amt og Herning Kommune. 24. august 2007 Indsendelse af revision 1 ansøgning til Miljøcenter Århus. 03. juli 2008 Indsendelse af revision 2 ansøgning til Miljøcenter Århus. 15. september 2008 Afgivelse af ordre/ hensigtserklæring på brændere. 22. september 2008 Seneste tidspunkt for investeringsbeslutning. 01. oktober 2008 Indsendelse af revision 3 ansøgning, ny støjberegning og ny OML beregning til Miljøcenter Århus. 15. oktober 2008 Forventet tidspunkt for opnåelse af miljøgodkendelse. Side 8/13

26 2009 Implementering i løbet af uge Dok. nr Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik. Transport og lagring af træpiller: Træpiller transporteres som bulklast i presenningsoverdækkede lastvogne. Træpiller aflæsses i lukket hal med afsugning til det fri via filtre. Træpiller transporteres i lukket transportsystem fra påslag i lukket hal til siloer under tag. Aflæssehal, transportvej og siloer er under tag og giver ingen bidrag til spildevandseller regnvandsstystemer. Aflæssehal, transportvej og siloer overvåges af automatiske brandmeldesystemer. Alle ovenstående punkter regnes jf. BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt for BAT. Anvendes i projektet. Forberedelse af brændsel: Tørring af biobrændsel med lavværdigt energi regnes jf. BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt for BAT (træpiller leveres med et vandindhold på 10 %). Anvendes ikke i projektet. Forbrændingsteknik: Formalede træpiller indblæses i fyrrummet som støv. Forbrændingen anvendes til samproduktion af el og varme (CHP). Begge regnes jf. BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt og for BAT. (Eksisterende flisforbrænding sker ved anvendelse af spreadere på vandkølet vandrerist og regnes også for BAT). Anvendes i projektet. Teknikker til forhindring af støv og tungmetalforurening: Fyringsanlægget er forsynet med elfilter for tilbageholdelse af støv og dermed tungmetaller. Regnes jf. BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt for BAT. Anvendes allerede. Teknikker til forhindring af SO2 emission: Ingen overvejelser ang. tiltag for reduktion af SO2 udledning nævnt som BAT i BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt (Der anvendes fuelolie med et svovlindhold på ca. 0,46 %. I øvrigt vil fuelolieforbruget typisk være mindre end 5 % af den totale indfyrede energimængde) Teknikker til forhindring af NOx emission: Fire stk. kombinerede gas/ fueloliebrændere udskiftes til kombinerede støv/ gas/ fuelolie brændere af Low NOx typen air staging med tre luftveje benævnt hhv. primary air, secondary air and tertiary air. Metoden er angivet som BAT i BREF doku- Side 9/13

27 ment for store fyringsanlæg juli punkt og yderligere beskrevet i BREF dokumentet punkt Anvendes i projektet. Der er ikke undersøgt andre muligheder, idet NOx kravene forventes at kunne overholdes. Dok. nr Teknikker til forhindring af vandforurening: Stor genanvendelsesgrad af spildevand og sekundavand. Ionbytningsanlæg for fremstilling af spædevand til kedelanlæg. Neutraliseringsanlæg med minimalt kemikalieforbrug for neutralisering af skyllevand fra ionbytteranlæg. Sedimentationsbassin for bundfældning af faststof fra gulvafløb og kedeldræn. Alle benævnt som BAT i BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt Anvendes allerede. Teknikker for reduktion og genbrug af forbrændingsrester: Separat opsamling af aske og bundaske (anvendes allerede) Genanvendelse af biobundaske (anvendes allerede). Genindfyring af uforbrændte partikler tilbageholdt i elektrofilter (eksisterer allerede men ombygges/ anvendes i projektet). Alle benævnt som BAT i BREF dokument for store fyringsanlæg juli punkt Energimæssige konsekvenser ved gennemførelsen af projektet. Formaling af energipiller er forholdsvis energitung, men da den igennem akslen til mediet overførte energi viderergives til kedelanlægget, og varmetab fra motor og mølle til omgivelserne overføres til forbrændingslufsystemet, er der tale om et forholdsvis ringe tab. Der er undersøgt forskellige varianter af formalingsanlæg mest med henblik på teknik og holdbarhed, da energiforbruget som nævnt ovenfor i nogen grad genvindes. Alternative metoder til forøgelse af bioandelen. Formålet med projektet er som nævnt i ansøgningen at øge bioandelen og deraf følgende reduktion i CO2 udledning. Da den eksisterende rist for flisfyring er belastet 100 %, og der ikke er mulighed for indbygning af en større rist, er den mest nærliggende - og eneste mulighed, at indfyre biomasse som støv og derved erstatte naturgas Side 10/13

28 14 Skitseoversigt pillefyringsanlæg på Herningværket. Pladslayout med påslag og transportvej for pillebiler (og flisbiler) Dok. nr Side 11/13

29 Dok. nr Oversigt over silo og brænderarrangement. Side 12/13

30 Oversigtsbillede (uden angivelse af transportvej for piller og flis) Dok. nr Side 13/13

31 15 Dataoversigt nye filteranlæg. Samleskema for luftafkast (skorsten ikke medtaget her) påført kildenumre fra støjberegningsrapport Afkast Kildenr. Proces og placering for aggregat. Navn Antal Diameter/ Afslutning Luftmængdratucentratiohøjdhøjdringsform Tempe- Støv kon- Afkast- Afkast- Lydtryk Driftstid Regenere- Regene- Service- kilde nr. i i støjberegning afkast pr. mål ved på afkast og reringstid ringsin- OML beregning Doc anlæg afkastmunding over tag over terræn antal blæserterval for filteranlæg KKS Nr. Stk. mm m3/h gr. C mg/m3 m m db timer Støvafsugning gangareal for flisudmadning ENC41AN001 4 D= <5 8,3 12 Fremgår Hele Reg. blæser. 1,5 min/ ½-årlig fra lager. Bag flislager(østlige ende) Jethætte af støjrapport døgnet. Efter 4 stk. ½ time 4 34 Filter flislager øst behov Filterovervågning med alarm til kontrolrum Flowkontrol ENC10AN001 6 A=6x550x5 Nedad <5 4,6 8,2 Fremgår Hele Reg. blæser hvert 15. ½-årlig Flowkontrol Støvafsugning fra flistransportbånd 50 vendt af støj- døgnet. 6 stk. min. og - omkast. Knuse/harpebygning kvadratisk rapport Efter 8 sek. pr. (nyt anlæg) kanalaf- behov bl. 5 sek Filter for flisbånd bund slutning imellem bl. start Støvafsugning fra bygning for ,5 14 Fremgår Hele Flowkontrol påslag. af støj- døgnet. ½-årlig Integreret i bygning rapport Efter 7 52 Luftafkast 1. Støvafsugning fra pillesiloer Fremgår behov Hele ½-årlig Flowkontrol af støj- døgnet. rapport Efter 8 53 Luftafkast 2. behov

32 Bilag: OML rapport 19. september Speciel beregning for påvisning af NOx bidrag. Dok nr (erstatter samme dok nr. fra 16. juni 2008). OML rapport 18.september Udført som en worst case beregning for drift med flis og træpiller. Dok nr (erstatter dok nr fra 27. oktober 2006). Støjrapport Revideret september Doc. nr (erstatter dok nr fra 2007). Med venlig hilsen DONG Energy Bent Haurballe

33 Notat DONG Energy Generation A/S Overgade Fredericia Tlf OML-beregning for NOx immission fra Herningværket træpiller vil indgå som brændsel CVR-nr september 2008 Vores ref. ABDIA/LIBPE Dok. nr Sagsnr Dok. ansvarlig: ABDIA QA: PAUBS Tlf Indledning DONG Energy planlægger at ombygge Herningværket (HEV) til samtidig flis- og træpillefyring. Det vil sige, at værket vil anvende træpiller som erstatning for gas. I den forbindelse har Miljøcenter Århus ønsket dokumentation for, at værket vil overholde imissionsgrænseværdierne efter ombygning samt i hvor høj grad en ændring fra gas til træpillefyring vil øge NOx-emissionen. Derfor har Herningværket besluttet at udføre en OML-beregning til verificering og dokumentation af, at værkets imissionskoncentrationsbidrag af NOx overholder de gældende B-værdier samt betydningen af den forøgede emission. For fastlæggelse af imissionskoncentrationsbidraget fra skorstenen og andre luftafkast, er beregningsmodellen OML Multi 5.03 (PC versionen) anvendt. Modellen er udarbejdet til danske forhold og bygger på meteorologiske data fra Kastrup Figur 1: Foto af Herningværket Side 1/13

34 Dok. nr Den nye træpilledel samt de eksisterede dele af HEV skal som helhed overholde de emissionskrav, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 2001 om: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder samt bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra stor fyringsanlæg. 2. Skorsten og luftafkast data Skorsten (kilde 1) Den eksisterende skorsten er 90 m høj og indeholder 1 røgrør. Skorstenen har følgende specifikationer: Parametre Beskrivelse Enhed Brændsel Gas flis Brændselsforbrug ton/h - 47 Nm 3 /h Røggasflow, tør Nm 3 /s,tør 52,92* Ilt indhold % 6 Vandindhold % 21 Røggasflow, tør Nm 3 /s,våd 66,99 Røggastemperatur o C 139 Indvendig diameter m 2,75 Udvendig diameter m 2,81 Tabel 1: Skorstensspecifikation før ombygning *Røggasflow er beregnet ud fra årsgennemsnit af røggasmængde / antal drifttimer (tallene kommer fra HEV grønne regnskab 2007) Parametre Beskrivelse Enhed Brændsel Træpiller flis Indfyret effekt MJ/s Brændselsforbrug ton/h 24,75 47 Røggasflow, tør Nm 3 /s, tør 50,33** Ilt indhold % 6 Vandindhold % 21 Røggasflow, tør Nm 3 /s, våd 63,71 Røggastemperatur o C 139 Indvendig diameter m 2,75 Udvendig diameter m 2,81 Tabel 2: Skorstensspecifikation efter ombygning **Reduktionen i gasmængden resulterer i nedgang i røggasmængde, og anvendelsen af træpiller resulterer i en forøgelse af røgasmængden samlet giver dette en reduktion af den årlige røggasmængde. Side 2/13

35 3. Emissionsparametre Dok. nr Da emissionerne fra samfyring af træpiller og flis ikke er kendt, er der taget udgangspunkt i HEV grønne regnskab 2007 kombineret med oplysninger om NOx emissioner fra forskellige brændsler på websiden Ifølge det grønne regnskab er fordelingen af de anvendte brændsler i % Olie, 22 %. Gas og 75 % flis. De 22 % gas vil fremover blive erstattet med træpiller. Data til beregning af den udvalgte NOx emission fra den eksisterende skorsten i 2007 og den fremtidige situation fremgår af nedenstående tabel 3. Brændselsforbrug Olie Ton Gas & Flis Efter ombygning (træpiller erstatter Gas) Brændsels forbrug i Brændsels KWh % Enhed NOx forbrug i % NOx Olie TJ 111, g/år Naturgas M Naturgas TJ 799, g/år Flis Ton (Olie) (træpiller) (Flis) Flis TJ 2713, g/år Brændselsforbrug i alt TJ 3624, g/år g/nm3 0, , mg/nm3 234, ,2326 Total røggasmængde Total røggas mængde Nm3/år Nm3/h , ,5 Nm3/s,t 52, ,32514 Nm3/s,våd 66, ,70651 Tabel 3: Data til beregning af den udvalgte NOx emission fra HEV Side 3/13

36 4. OML beregningen Dok. nr Bygningseffekt Set fra skorsten OML-modellen foreskriver, at bygninger der ligger inden for to bygningshøjder fra skorstenen og er højere end 1/3 af afkasthøjden skal medtages. Er bygningernes udstrækning mindre end 90 O, medfører bygningerne en retningsbestemt påvirkning. De eneste bygninger som opfylder disse krav er kedelbygningen og akkumulatortanken. Bygningen og tanken har en retningsafhængig effekt og har en beregningsmæssig højde (H B ) på henholdsvis 54 m og 37 m. Derfor er følgende bygninger inddateret i OML-beregningen: Bygningstype Beregningsmæssig højde Afstand Retning* Kedelbygning 54 m 57 m 340 o 55 m 330 o 56 m 320 o Akkumulatortank 37 m 43 m 30 o 33 m 40 o 31 m 50 o 33 m 60 o *N: 360 o, Ø: 90 o, S: 180 o, V: Tabel 4: Bygningsdata vedr. skorsten 43 m 70 o 4.2 Receptornet Receptornettet er valgt med skorstenen som referencepunkt for værket. Ruhedslængden er vurderet til 0,1 m og receptorhøjden er 1,5 m. 5. Beregningsresultater Immissionsværdier af den valgte emission er beregnet som årlige middelværdier. Værdierne er angivet i tabel 5. Stof OML beregning i års middelværdier (µg/m 3 ) NOx Før ombygning Efter ombygning 0,291 0,339 Tabel 5: Beregnede immissioner fra HEV Den største koncentration af NOx imissioner fra skorstenen før og efter ombygning forekommer henholdsvis i afstanden 1000 m og 1600 m og retning 50 o. (se bilag 1 og 2 for detaljerede resultater fra OML-beregningen). Side 4/13

37 6. Konklusion Dok. nr Ovenstående viser, at ved ændring af brændselssammensætninger sker der en forøgelse af NOx udledningen på ca. 16 %. Dog ligger den samlede immission langt under grænseværdierne (B-værdi). Side 5/13

38 Bilag 1: Resultater fra OML-beregning før ombygning Dok. nr Side 6/13

39 Side 7/13 Dok. nr

40 Side 8/13 Dok. nr

41 Side 9/13 Dok. nr

42 Bilag 2: Resultater af OML-beregning efter ombygning (træpiller indgår som brændsel) Dok. nr Side 10/13

43 Side 11/13 Dok. nr

44 Side 12/13 Dok. nr

45 Side 13/13 Dok. nr

46 Notat DONG Energy Generation A/S Overgade Fredericia Tlf Fax CVR-nr Revideret OML-beregning af Herningværket, Ombygning for fyring med træpiller Indledning DONG Energy planlægger at ombygge Herningværket (HEV) til samtidig flis- og træpillefyring. Dvs. at værket vil anvende træpiller som erstatning for gas. I den forbindelse har Miljøcenter Århus ønsket dokumentation for at værket vil overholde immissionsgrænseværdierne efter ombygning. Derfor har Herningværket besluttet at udføre en OML-beregning til verificering og dokumentation af, at værkets immissionskoncentrationsbidrag (Støv, NOx og SO 2 ) overholder de gældende B-værdier. 18. september 2008 Vores ref. ABDIA/ABDIA Dok. nr Sagsnr Dok.ansvarlig: ABDIA QA: PAUBS abdia@dongenergy.dk Tlf For fastlæggelse af immissionskoncentrationsbidraget fra skorstenen og andre luftafkast, er anvendt beregningsmodellen OML Multi 5.03, PC versionen. Modellen er udarbejdet til danske forhold og bygger på meteorologiske data fra Kastrup Figur 1: Foto af Herningværket Den nye træpilledel samt de eksisterede dele af HEV skal som helhed overholde de emissionskrav, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 2001 om: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder samt bekendtgørelse nr. Side 1/15

47 808 af 25. september 2003 om Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra stor fyringsanlæg. Dok. nr Skorsten og luftafkast data Skorsten (kilde 1) Den eksisterende skorsten er 90 m høj og indeholder 1 røgrør. Skorstenen har følgende specifikationer: Design parametre 85% last Beskrivelse Enhed Brændsel Træpiller flis Indfyret efffekt MJ/s Brændselsforbrug ton/h 24,75 47 Røggasflow, våd Nm 3 /s 107,7 Røggasflow, tør Nm 3 /s,tør 88 Iltindhold, tør røggas % 6,3 Vandindhold % 18,3 Røggastemperatur o C 120 Indvendig diameter M 2,75 Udvendig diameter M 2,81 Tabel 1: Skorstensspecifikation Luftafkast De væsentlige luftafkast på Herningværket fra såvel eksisterende som kommende dele af værket er beskrevet i tabel 2. Placering af afkastene se bilag 1. Afkast/ kilde Proces anlæg Placering aggregat 2 Støvafsugning flishuggerbygning 3 Støvafsugning knuse/ harpebygn Hus omkring flishugger 4 Støvafsugning Bag flislager(østlige gangareal for ende) flisudmadning fra lager 6 Støvafsugning fra Knuse/harpebygning flistransportbånd (nyt anlæg) og -omkast 7 Støvafsugning fra Integreret i bygning bygning for påslag luftafkast 1 afdiameter/ Luftmængde Temperatur Afkasthøjde Afkasthøjde mål ved over tag over terræn afkastmunding M m3/h gr. C m m 0, ,08 Blæser i knu-0,se/harpebygning ,4 0, ,3 12 1, ,6 8,2 1, , Støvafsugning fra Luftafkast 2 0, pillesiloer Tabel 2: Luftafkastes specifikationer Side 2/15

48 Emissionsparametre Da emissionerne fra samfyring af træstøv og flis ikke er kendt, er der taget udgangspunkt i den maksimalt tilladelige emission jf. bekendtgørelse nr. 808 af 25. september Således er beregningerne gennemført for en ren træstøvfyret og flisfyret kedel med en indfyret effekt på 119 MJ/s svarende til ca. 24,75 ton træpiller/h og 130 MJ/s svarende til 47 ton flis/h. Dok. nr For støvemission fra luftafkast er der anvendt maksimum emissioner som worst case. Det vil sige maksimum emissioner fra posefilter på 5 mg/nm 3. Til beregning af de udvalgte emissioner (SO 2, NO x og støv) fra den eksisterende skorsten og luftafkast samt de kommende luftafkast er derfor følgende værdier benyttet i spredningsberegningerne(se tabel 3). Stof Enhed Skorsten Afk2 Afk3 Afk4 Afk5 Afk6 Afk7 Afk8 SO 2 mg/nm 3,t,6% NO x mg/nm 3,t,6% Støv mg/nm 3,t,6% mg/nm SO 2 g/s NO x g/s 58, NO 2 g/s 29,25 Støv g/s 8,8 0,003 0,004 0,025 0,008 0,060 0,132 0,048 Tabel 3: Emissionsværdier fra HEV OML beregningen Bygningseffekt Set fra skorsten: OML-modellen foreskriver, at bygninger, der ligger inden for 2 bygningshøjder fra skorstenen og er højere end 1/3 af afkast-højden, skal medtages. Er bygningernes udstrækning mindre end 90 O, medfører bygningerne en retningsbestemt påvirkning. De eneste bygninger, som opfylder disse krav, er kedelbygningen og akkumulatortanken. Bygningen og tanken har en retningsafhængig effekt og har en beregningsmæssig højde (H B ) på he nholdsvis 54 m og 37 m. Derfor er følgende bygninger inddateret i OML-beregningen: Side 3/15

49 Bygningstype Beregningsmæssig højde Afstand Retning* Kedelbygning 54 m 57 m 340 o 55 m 330 o 56 m 320 o Akkumulatortank 37 m 43 m 30 o 33 m 40 o 31 m 50 o 33 m 60 o 43 m 70 o Dok. nr *N: 360 o, Ø: 90 o, S: 180 o, V: Tabel 4: Bygningsdata vedr. skorsten Set fra afkast 2 (ved flishugger) Den bygning, som har betydende effekt for spredningen fra afkast 2 ved flishuggeren er selve flishuggerbygningen. Bygning har en general effekt og en beregningsmæssig højde (Hb) på 8,08 m. Set fra afkast 3 (ved harpeknusebygning) Den eneste bygning, som har betydende effekt for spredningen fra afkast 3 ved harpeknusebygningen, er lagerbygningen og selve harpeknusebygningen. Harpeknusebygningen har en general effekt og en beregningsmæssig højde (H B ) på 11,4 m. Lager-bygningen har en retningsafhængig effekt og har en beregningsmæssig højde (H B ) på 7 m. Derfor er følgende bygning inddateret i OML-beregningen: Bygningstype Beregningsmæssig højde Afstand Retning* Lager 7 m 8 m 30 o 7 m 40 o 7 m 50 o 7 m 60 o 7 m 70 o 8 m 80 o 9 m 90 o 10 m 100 o 12 m 110 o *N: 360 o, Ø: 90 o, S: 180 o, V: Tabel 5: Bygningsdata vedr. afkast 3 Set fra afkast 4 (bag flislager) Set fra afkast 4 har selve flislageret betydende effekt for spredningen. Bygning har en generel effekt og en beregningsmæssig højde (H B ) på 30 m. Set fra afkast 6 (harpebygning (nyt anlæg)) Den bygning, som har betydende effekt for spredningen fra afkast 6, er selve harpeknusebygningen (nyt anlæg) og lagerbygningen. Harpeknusebygningen (nyt anlæg) har en generel effekt og en beregningsmæssig højde (H B ) på 8,2 m. Side 4/15

50 Lagerbygningen har en retningsafhængig effekt og har en beregningsmæssig højde (H B ) på 7 m. Derfor er følgende bygning inddateret i OML-beregningen: Dok. nr Bygningstype Beregningsmæssig højde Afstand Retning* Lager 7 m 13 m 30 o 12,5 m 40 o 12 m 50 o 12 m 60 o 12,5 m 70 o *N: 360 o, Ø: 90 o, S: 180 o, V: Tabel 6: Bygningsdata vedr. afkast 6 Set fra afkast 7 (afkast fra bygning for påslag) Den bygning, som har betydende effekt for spredningen fra det afkast af selve bygningen for påslag og fuelolietanken. Påslagsbygningen har en general effekt og en beregningsmæssig højde (H B ) på 9 m. Fuelolietank har en retningsafhængig effekt og har en beregningsmæssig højde (H B ) på 22,5 m. Derfor er følgende bygning inddateret i OML-beregningen: Bygningstype Beregningsmæssig højde Afstand Retning* Fuelolietank 22,5 m 45 m 210 o 36 m 220 o 34 m 230 o 36 m 240 o 49 m 250 o *N: 360 o, Ø: 90 o, S: 180 o, V: Tabel 7: Bygningsdata vedr. afkast 7 Set fra afkast 8 (afkast fra pillesiloer) Set fra afkast 8 den eneste bygning, som har betydende effekt for spredningen fra denne afkaste af kedelbygning. Bygningen har en general effekt og en beregningsmæssig højde (Hb) på 54 m. Receptornet Receptornettet er valgt med afstande fra 100 m til m med afkast nr. 6 som referencepunkt for værket. Ruhedslængden er vurderet til 0,1 m, og receptorhøjden er 1,5 m. Beregningsresultater Immissionsværdier samt tilhørende grænseværdier af de valgte emissioner er beregnet som de maksimale værdier af 99 % fraktiler på månedsbasis. Værdierne er angivet i tabel 8. Side 5/15

51 Dok. nr Stof OML beregning B-værdi (µg/m 3 ) (µg/m 3 ) SO 2 130, NOx 35, Støv 70,58 80 Tabel 8: Beregnede immissioner fra HEV samt tilsvarende B-værdier Den største koncentration af NOx og SO 2 immissioner fra skorstenen forekommer i afstand 550 m og retning 330 o. Den største koncentration af støvimmission forekommer i afstand 150 m og retning 170 o (se bilag 2 for detaljerede resultater fra OML beregning). Konklusion Ovenstående viser, at de beregnede immissionskoncentrationsbidrag fra Herningværket, udledt gennem skorsten og luftafkast etableret såvel før som efter ombygning til træpiller, overholder de maksimalt tilladelige immissionskoncentrationsbidrag (B-værdier) for de udvalgte stoffer, selv om der er anvendt pessimistisk vurderede emissioner for samtlige stoffer. Side 6/15

52 Bilag 1: Placering af afkastene Dok. nr Afk. 4 Afk. 8 Afk. 6 Kilde 1 Afk. 3 Afk. 2 Afk. 7 Side 7/15

53 Dok. nr Bilag 2 Resultater af OML-beregning af Herningværket, træpilleom bygning Side 8/15

54 Dok. nr Side 9/15

55 Dok. nr Side 10/15

56 Dok. nr Side 11/15

57 Dok. nr Side 12/15

58 Dok. nr Side 13/15

59 Dok. nr Side 14/15

60 Dok. nr Side 15/15

61

62

63

64

65 Beregning af forventet støjbidrag fra Herningværket ved træpillefyring - revideret september 2008, revision 1 Prøvningsrapport Miljømåling ekstern støj Prepared Henrik Sperling, 3 November 2008 Doc. no Replaces doc. no Project no

66

67 Dok. nr Erstatter dok. nr Indholdsfortegnelse 1. Indledning Virksomheden og dens støjkilder Støjkrav Virksomhedens omgivelser Baggrundsstøjen Beregningsmetoden Kildestyrker Målte kildestyrker Beregnede kildestyrker Sammenlignelige støjsituationer Fravalgte støjkilder Lydudbredelsesforhold Beregningsresultater Støjens karakter Støjbelastning Usikkerhed Støjdæmpning Konklusion Referenceliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Oversigtskort med kontrolpunkter Site layout med kildenumre ISO-kurver for beregnet lydtrykniveau om dagen efter dæmpning ISO-kurver for beregnet lydtrykniveau om natten efter dæmpning Beregnet lydtrykniveau i kontrolpunkterne med støjdæmpning Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 3/24 Heraf sider bilag: 9

68 Dok. nr Erstatter dok. nr Indledning Formålet med rapporten er at dokumentere støjbelastningen fra Herningværket i naboområderne ved fyring med gas, olie, træflis samt en udvidelse med fyring af træpiller. Rapporten er baseret på følgende: Måling af alle betydende, stationære støjkilder. Beregning af støjbidraget fra olietransport via jernbane. Beregning af støjbidraget fra lastbiltransporter af stammer, flis og træpiller. Dæmpning af hjælpeventilatorer på taget af kedelbygning Henrik Sperling, DONG Energy, akkrediteret af Danak under reg. nr Beregningen blev udført efter DONG Energy s procedure P2. I forhold til tidligere udsendt rapport ref. 12 er modellen blevet opdateret fra SoundPlan januar 2007 til SoundPlan juli Dette giver mindre ændringer i de enkelte støjkilders bidrag. Desuden er usikkerheden beregnet efter ny vejledning, ref. 2. Derudover er der ændret følgende: Transport af træpiller til silo i kopelevator erstattet med lukket transportbånd fra påslag. Filter ved flislager vest er nedlagt og fjernet fra modellen. Transportafsugning er erstattet af afsugning fra pillesiloer. Flisbånd imellem flishugger og knuse-/harpebygning tilføjet. Flisbånd mellem flislager og knuse-/harpebygning tilføjet. Flisbånd melem flislager og kedelbygning tilføjet Kontrolpunkt 2 er ændret fra Kløvervej 26 til Kløvervej 22, da nr. 26 er nedlagt. De ny anlagte kunstige søer nord og øst for anlægget er lagt ind som akustisk hårde områder. Motorvejsdæmningen er med i modellen. Alternativ levering af olie med tankbiler i stedet for togvogne er undersøgt Revision 1 omhandler udskiftning af bilag 5, som havde fejl. Resten af rapporten er urørt. 2. Virksomheden og dens støjkilder Herningværket er et kraftvarmeværk, idriftsat 1982, med en ydelse på 89 MW el og 174 MJ/s fjernvarme. I tillæg til elproduktionen leverer Herningværket fjernvarme til Herning/Ikast-området. Efter ombygningen i 2002 er værket i stand til at fyre med gas, olie samt træflis. Træmaterialet transporteres til værket med lastbil - enten som flis eller som træstammer, der omdannes til flis ved hjælp af en flishugger placeret på værkets område. Gassen tilføres via en nedgravet rørledning og bidrager dermed ikke med støj. Olie transporteres via den nærliggende jernbane, hvorfra der er ført et blindt spor ind på værkets område. Senere er der opbygget et indendørs flislager med tilhørende transportbånd. Dette giver nye støjkilder i form af luftfiltre og omkasterstationer. Denne beregning er udført for dokumentation af, at de nuværende støjgrænser kan overholdes med en udvidelse af aktiviteterne med træpillefyring. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 4/24 Heraf sider bilag: 9

69 Dok. nr Erstatter dok. nr Støjberegningen er baseret på en worst case situation med samtidig drift af flis, træstammer, træpiller og levering af olie med tog. 3. Støjkrav Herningværket ma-fr 7-18, lø 7-14 ma-fr 18-22, lø 14-22, Alle dage 22-7 sø og he 7-22 P 1 Valdemarsvej 51 (etagebolig) P 2 Kløvervej 22 (åbent land) P 3 Knudmosevej 27 (åbent land) P 4 Knudmosevej 21 (åbent land) P 5 Skel, Knudmoseværket Figur 1. Støjkrav fra miljøgodkendelsen 4. Virksomhedens omgivelser Herningværket er placeret i et byzoneområde ca. 1 km sydøst for Herning. Mod vest, på den modsatte side af jernbanen, ligger Knudmoseværket. Mod vest og syd ligger de nærmeste ejendomme i en afstand af m. Mod nordvest ovre på den anden side af motorvejen ligger nærmeste etageejendom i en afstand af ca. 1 km. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 5/24 Heraf sider bilag: 9

70 Dok. nr Erstatter dok. nr Figur 2. Området omkring Herningværket med valgte kontrolpunkter 5. Baggrundsstøjen Der er en høj baggrundsstøj i området pga. den nærliggende motorvej og motorvejsudfletning. Dertil kommer lidt fra Knudmoseværket og skrotfirmaet. 6. Beregningsmetoden Beregningen af den eksterne støj er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for beregning af ekstern støj fra virksomheder, ref. 1. I beregningen indgår generelle data om afstande, terrænets akustiske egenskaber, lydskærme som bygninger, tanke, volde m.v. De støjbidragsydende, eksterne lydkilder er indsat i beregningsmodellen som punktlydkilder, linjekilder eller fladekilder med angivelse af position og størrelse (kildestyrke). Modelberegningen af den eksterne støj er foretaget med programmet SoundPlan, ver juli Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 6/24 Heraf sider bilag: 9

71 Dok. nr Erstatter dok. nr Da SoundPlan ikke kan beregne refleksioner i runde konstruktioner så som akkumulatortank og olietank, er der suppleret med separate beregninger af refleksionsbidrag fra de kraftigste støjkilder. Beregningerne er også udført i SoundPlan, men i enkeltpunkter, hvor tanken er erstattet med en korrekt vinklet reflektor med refleksionskoefficient for en cylinder. Placering af de enkelte støjkilder er vist med rødt i bilag 2. Følgende symboler er anvendt: * : Punktkilde (eks. transformer) : Linjekilde (eks. transportbånd) : Fladekilde (eks. ovenlysvinduer) 7. Kildestyrker Kildestyrkerne anvendt i støjmodellen er dels baseret på måling af de enkelte støjkilder, dels baseret på beregning. For de sidste nye, ikke idriftsatte, kilders vedkommende er de baseret på leverandørkrav. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 7/24 Heraf sider bilag: 9

72 Dok. nr Erstatter dok. nr Målte kildestyrker Source SrcTyp X Y Z Lw Ref. Hz Hz Hz Hz khz khz khz khz 01 Afkast svejseluft Point Fjernvarmerør Line Bloktransformer Point Luft-ind. komp. koeler Point a Hjælpeventilator 1 Point b Hjælpeventilator 2 Point c Hjælpeventilator 3 Point Sugetræksblæser Line Lyddaemper e. sugetraek Line Skorsten Point Hjaelpedamp. skorsten Point Afkast sodblaesning Point Aircon. anlaeg vandbeh. bygn Point a Vådkøler 1 Point b Vådkøler 2 Point c Vådkøler 3 Point Tørkøler på Line Luft-ind. kompressor Point Flis. Modtagegrube Area Port knuse harpe Point Røggaskanal før Line Ovenlys kedeltag Area SAE21 Kølemaskine Point Støvafsugning v. flishugger Point a Lastbil flis, svag acc. Line b Lastbil stammer, svag acc. Line Tog tomgang (beregnet) Line Godsvogn kørsel (beregnet) Line Tog acceleration (beregnet) Line Gummilæsser Point Flishugger Area Filter flislager øst Point Støvafsug fra flisbånd og knuse/harper Point Omkasterstation flislager Point Flisbånd fra lager til blok Line Flisbånd fra knuse/harper til lager Line Flisbånd fra flisgruppe til knuse/harper Line Lastbiler med træpiller Line Luftafkast 1 Point * 53 Luftafkast 2 Point * 54 Lukket træpillebånd Line * 55 Luftindtag kedel syd Point Figur 3. Koordinater (X, Y, Z), målte og beregnede kildestyrker i db(a) re. 1 pw. *(Leverandørkrav) Målemetode for de enkelte støjkilder er angivet i separate kildestyrkerapporter, se referencelisten. Kolonnen "Ref." i figur 3 angiver nummeret i referencelisten. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 8/24 Heraf sider bilag: 9

73 Dok. nr Erstatter dok. nr Beregnede kildestyrker Støjbelastningen hidrørende fra rangering på den del af jernbanesporet, der ligger på kraftværkets område, er beregnet ud fra følgende forudsætningerne: 100 % oliefyring. Transport foregår udelukkende på hverdage inden for tidsrummet kl Tankvognskapacitet : 55 t/vogn. Olieforbrug : t/år. 7 tankvogne pr. transport. I vinterhalvåret er olieforbruget over middel, og der er derfor regnet med 2 transporter pr. dag. Transportcyklus : Godsvogne køres ind på området : 2,5 min. Vogne parkeres : 10 min. Vogne forlader området : 2,5 min. Kildestyrker i forbindelse med rangering fremgår af figur 3. Som alternativ til levering af olie via godstog bliver der nu leveret olie med tankbiler. Hvis anlægget bliver fyret med 100 % olie vil der være behov for 14 tankbiler om dagen i tidsrummet kl Støjen fra disse leverancer er beregnet som et alternativ med en tankbil kørende in på anlægget og tømmes med forceret tomgang i løbet af 45 minutter. Transport af flis, træpiller og stammer internt på værkets område er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Periode Maks. antal træk/time Man søn kl Man søn kl Figur 4. Leverancer af stammer, træpiller og flis med lastbil Ved leverance af flis forudsættes hele lastbiltræk. Lastbilerne parkerer anhængeren på pladsen ved siden af varmeakkumuleringstanken, hvorefter de losser forvognen i flisgruben. Herefter hentes hængeren, der ligeledes tømmes i gruben. Ved stammeleverancer kører lastbil med hænger direkte hen til modtagebordet, hvor stammerne losses med lastbilens egen kran. Træpiller leveres i lastbiler, som efter vejning bliver tømt i en grav inde i en bygning af hensyn til støv, men vil som ekstra gevinst fjerne støjen fra aflæsningen. Der kan tømmes en pillebil ad gangen. Fra grubben bliver træpillerne transporteret op på taget af silobygning med et lukket gummibånd. Der er i beregningerne anvendt kildestyrker svarende til kravværdierne, som vil blive givet til leverandøren. Lastbilernes kørevej i forbindelse med aflæsning af flis, træpiller henholdsvis stammer fremgår af bilag 2. Lastbilernes kildestyrke fremgår af figur 3. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 9/24 Heraf sider bilag: 9

74 Dok. nr Erstatter dok. nr Gasrøret fra Naturgas Midt-Nords MR-station til kedelbygning er ført i jorden og bidrager derfor ikke med støj. Sugetræksblæseren er under udskiftning, og støjkravet til udstråling fra selve sugetræksblæseren er skærpet 5 db af hensyn til støjen i kontrolpunkt 3 og 4. Den bliver kontrolmålt senere på året. 7.3 Sammenlignelige støjsituationer Miljøgodkendelsen tillader leverancer af træ med jernbane. Der er ikke foretaget specifikke beregninger på denne situation ud fra følgende grunde: Rangering af olievogne indgår allerede i beregningerne med 2 leverancer pr. dag. En eventuel flisleverance forudsættes at erstatte en olieleverance. Lastbilerne kører i forvejen i umiddelbar nærhed af banelegemet, og deres kørselsmønster vil kun ændres marginalt. Såfremt der tilføres stammer fra togvogne, forudsættes det, at der ikke samtidigt tilføres stammer via lastbil grundet flishuggerens kapacitet. Den ekstra losning med lastbilernes egen kran vil betyde, at den enkelte lastbil opholder sig længere tid på værkets område. Omvendt vurderes det, at det ved losning af togvogne på grund af adgangsforhold ikke vil være muligt at køre med de 12 lastbiler i timen, der indgår i beregningerne, men reelt et reduceret antal. Situationen med losning fra tog er ikke forekommet siden idriftsættelse. Det er derfor ikke muligt at foretage en præcis beregning af situationen, da mange forhold ikke kendes. 7.4 Fravalgte støjkilder En række støjkilder er så svage, at de er vurderet til at være uden betydning for værkets samlede støjbelastning til omgivelserne. Følgende kilder er fravalgt: Personbiler til administration og personale Uregelmæssige leverancer fra fragtmænd Følgende flisrelaterede støjkilder udsender støj, men er i forhold til støjudsendelsen fra flishuggerarrangementet vurderet til at være uden betydning: Afkast på tag af knuse-/harpebygning for støvafsugning fra rullesold. Såfremt flishuggerarrangementet ændres/støjdæmpes, bør der foretages en revurdering. Støj fra hjælpedampskorstenen er ikke medtaget i beregningerne, idet den kun anvendes under opstart af anlægget. 8. Lydudbredelsesforhold Kraftværkets asfalterede og flisebelagte områder er regnet som akustisk hårdt og det resterende område hovedsageligt som porøst. Dog er de kunstige søer regnet som akustisk hårde områder. På bilag 1 og 2 er de hårde områder angivet ved skravering. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 10/24 Heraf sider bilag: 9

75 Dok. nr Erstatter dok. nr Der er i beregningerne medtaget skærmvirkning fra kraftværket selv, Knudmoseværket, skrotpladsen mod SV samt skærmning fra terræn. En del af motorvejsvolden er medregnet, da den i visse områder har en skærmende virkning. 9. Beregningsresultater Til orientering er ISO-plots, visende støjbidraget i 1,5 m højde over terræn i dag-/natperioden - omkring anlægget, vedlagt, se bilagene 3 og 4. Disse plots medtager ikke refleksionerne i akkumulatortank og olietank. Separate resultater for refleksionsberegninger er vist i følgende tabel. Olietank Akkumulatortank Kilde Punkt 3 Punkt 4 Punkt 5 Punkt 1 Punkt 3 Punkt 4 Punkt 5 Vådkøler ,4 12,9 16,4 19,0 27,8 Vådkøler ,5 13,8 16,3-33,9 Vådkøler ,7 16,3 16,9-33,9 Sugetræksblæser ,6-22,5 12,5 34,6 Tørkøler ,4 10,6 11,7 13,0 25,2 Flishugger - 21,7 Støvsuger til flis 23,0 6,0 Figur 5. Reflektionsbidrag fra de kraftigste støjkilder i de to cylindere i db(a) re. 20 µpa De enkelte støjkilders bidrag i kontrolpunkterne, som fremgår af bilag 5, er eksklusive disse refleksioner. Støjbidraget fra transport af olie til anlægget med henholdsvis tankbiler og togvogne er vist i følgende tabel Herningværket Togvogne Tankbiler P 1 Valdemarsvej 51 (etagebolig) P 2 Kløvervej 22 (åbent land) P 3 Knudmosevej 27 (åbent land) P 4 Knudmosevej 21 (åbent land) P 5 Skel, Knudmoseværket 26,8 6,5 21,7 14,5 34,2 29,4 34,5 26,4 55,3 34,1 Figur 6. Støjbidraget fra olieleverancer med tog og tankbiler i db(a) re. 20 µpa Det ses, at leverancerne med lastbiler støjer væsentlig mindre end med tog. Der er i alle beregningerne regnet med olieleverancer med tog. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 11/24 Heraf sider bilag: 9

76 Dok. nr Erstatter dok. nr Støjens karakter Der er tidligere udført en immissionsmåling i kontrolpunkt 3 - Knudmosevej 27, ref. 11, der har påvist en tydelig hørbar tone. Der er efterfølgende monteret en resonanslyddæmper efter sugetræksblæseren. Kildestyrkemålinger viser, at tonen nu er dæmpet imellem 10 og 15 db. Der har efterfølgende været forsøgt immissionsmåling under fuld last. Den meteorologiske ramme var ikke opfyldt, idet det blev vindstille uden tæt skydække (kravet er 2-6 m/s vind med en positiv retningskomposant). Subjektivt vurderet var der under disse betingelser ingen tydelige hørbare toner. Der er den 6. december 2003, mellem klokken og 22.35, udført målinger ved kontrolpunkt 3, Knudmosevej 27, som viser, at der udsendes impulser fra værket, dels fra håndtering af stammer og dels fra smækken med bagklappen på tømte containere samt fra hydraulikcylindrene på containervognenes tippelad. Målingerne er udført i aften og nat perioderne. Der skal derfor gives impulstillæg i kontrolpunkt 3 i aften og natperioderne. Det har på grund af de meteorologiske forhold ikke været muligt at udføre immissionsmålinger i de øvrige kontrolpunkter. Da der er tydelige impulser i kontrolpunkt 3, forudsættes det, indtil andet er dokumenteret, at der er impulser hele døgnet i alle kontrolpunkter. 11. Støjbelastning Støjbelastningen i kontrolpunkterne er beregnet for worst case med samtidig drift med gas, olie, flis samt træpiller. Dog med flishugning begrænset til dagperioden på hverdage og antal flis-, stammeog træpilletransporter begrænset til 3 stk. pr. time i natperioden. Efter idriftsættelse af motorvejen er det tvivlsomt, at der vil være impulstillæg i kontrolpunkterne 1 og 2. Der er dog, indtil dette er dokumenteret, regnet med, at der er 5 db tillæg for impulser i alle kontrolpunkter i alle perioder. Den A-vægtede, ækvivalente, korrigerede støjbelastning L r fremgår af tabellen i konklusionen inklusive impulstillæg på 5 db i alle perioder. Herningværket ma-fr 7-18, lø 7-14 ma-fr 18-22, lø 14-22, sø og he 7-22 P 1 Valdemarsvej 51 L r Beregnet 44,5 38,5 (etagebolig) Krav P 2 Kløvervej 22 L r Beregnet 45,5 42,4 (åbent land) Krav P 3 Knudmosevej 27 L r Beregnet 47, (åbent land) Krav P 4 Knudmosevej 21 L r Beregnet 45,4 43,9 (åbent land) Krav P 5 Skel, L r Beregnet 62,1 57,4 Knudmoseværket Krav Alle dage , , , , ,6 70 Figur 7. Støjbelastning med tankrefleksioner, men uden støjdæmpning i db(a) re. 20 µpa Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 12/24 Heraf sider bilag: 9

77 Dok. nr Erstatter dok. nr Det ses, at planlægningskravene overskrides for natperioden i kontrolpunkt 2, 3 samt 4, da der ved planlægning ikke må godskrives for usikkerheden. 12. Usikkerhed Den samlede udvidede usikkerhed er beregnet efter Miljøstyrelsens referencelaboratoriums orientering, ref.2. Hverdage δ Dag Aften Nat Figur 8. Udvidet usikkerhed i db for de 5 kontrolpunkter med dæmpning udført 13. Støjdæmpning Dette afsnit indeholder udtalelser og fortolkninger i overensstemmelse med ISO 17025:2005. Ved ansøgning om miljøgodkendelse må der ikke medregnes usikkerhed på beregningerne. Beregningerne viser, at der er tale om overskridelser på 1,7-3,2 db. For at overholde støjkravene er der derfor brug for støjdæmpning af flere af støjkilderne. Hovedbidraget kommer fra de 3 hjælpeventilatorer på taget af kedelbygningen. De skal støjdæmpes ca.10 db. Dette kan ske enten ved isolering og forbedring af lydsluserne eller ved udskiftning af de nu 25 år gamle blæsere med nye støjsvage ventilatorer. Det anvendte gummibånd til træpillerne kan ikke anvendes i sin standardudgave, men må inddækkes, så det bliver dæmpet 10 db. Det beregnede lydtrykniveau med støjdæmpning kan ses i bilag 5 og det samlede resultat i tabellen i konklusionen. Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 13/24 Heraf sider bilag: 9

78 Dok. nr Erstatter dok. nr Konklusion Der er udført beregning af forventet støjbelastning omkring Herningværket efter udvidelse med træpillefyring. Beregningerne er baseret på kildestyrkebestemmelse af alle relevante støjkilder. Der er givet 5 db tillæg for impulser i alle kontrolpunkter i alle perioder. Flishugning er begrænset til dagperioden på hverdage og antal flis, træpille og stammetransporter begrænset til 3 stk. pr. time i natperioden. Den forventede støjbelastningen omkring Herningværket ved fuldlast og samtidig drift af flis, træstammer, træpiller og olie er bestemt til: Herningværket ma-fr 7-18, lø 7-14 ma-fr 18-22, lø 14-22, sø og he 7-22 P 1 Valdemarsvej 51 L r Beregnet 43,9 35,4 (etagebolig) Krav P 2 Kløvervej 22 L r Beregnet 44,2 39,2 (åbent land) Krav P 3 Knudmosevej 27 L r Beregnet 46,2 42,0 (åbent land) Krav P 4 Knudmosevej 21 L r Beregnet 43,8 41,3 (åbent land) Krav P 5 Skel, L r Beregnet 61,4 55,0 Knudmoseværket Krav Alle dage , , , , ,6 70 Figur 9. Støjbelastning i db(a) re. 20 µpa inklusiv støjdæmpning Støjbelastningen efter støjdæmpning af hjælpeventilatorerne ligger under grænseværdierne i alle kontrolpunkter. 15. Referenceliste 1. Beregning af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 5, 1993 Miljøstyrelsen 2. Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder Orientering nr november 2005 Miljøstyrelsens referencelaboratorium 3. Ekstern støj fra Herningværket. Beregning af støjbelastning marts Rettet udgave november 2006 Miljømåling ekstern støj Prøvningsrapport nr Elsam Engineering Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 14/24 Heraf sider bilag: 9

79 Dok. nr Erstatter dok. nr Lydeffektbestemmelse af diverse støjkilder på Herningværket EP99/130, 4. marts 1999 Elsamprojekt 5. Lydeffektbestemmelse af diverse støjkilder på Herningværket II EP99/398, 20. maj1999 Elsamprojekt 6. Kildestyrkebestemmelse af skorstenen på Herningværket Prøvningsrapport Rapport nr , 25. april 2003 Tech-wise A/S 7. Kildestyrkebestemmelse af flishåndtering på Herningværket Prøvningsrapport Rapport nr , 30. april 2003 Tech-wise A/S 8. Kildestyrkebestemmelse af tørkøler efter 15 db nedjustering Rapport nr , 18. december 2001 Tech-wise A/S 9. Kildestyrkebestemmelse af støjkilder til flislager på Herningværket 2006 Prøvningsrapport nr , 1. november 2006 DONG Energy 10. Støjdatabogen Teknisk rapport LI 119/86 Lydteknisk Institut 11. Elsam Herningværket Måling af støjbelastningen ved Knudmosevej 27, 2. februar 2001 Miljømåling Ekstern støj Rapport nr a Tech-wise A/S 12. Beregning af forventet støjbidrag fra Herningværket ved træpillefyring revideret 2007 Miljømåling ekstern støj Prøvningsrapport nr DONG Energy 13. Kildestyrkebestemmelse af flistransportbånd mm. på Herningværket september 2008 Rapport nr af 23. september 2008 DONG Energy måleteknisklaboratorium Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 15/24 Heraf sider bilag: 9

80 a- c St amm er losses 26b 14 12a- c Flishugger Flis losses Kørsel med t ogvogne Pr øvest at ion f ugt Hænger af / på Br ovæ gt O liet ank 26a Lastbil f lis 26b Last bil st am mer 50 Lastbil med træpiler Dok. nr Erstatter dok. nr P2: Kløvervej 22 P1: Valdemarsvej Legend Industrial sources point Industrial sources line Industrial sources area Main building Screen foot P5: Skel, Knudmoseværket Skrotplads Screening edge Roof area Wall Ground effects Terrain edge Receiver Calculation area Bilag 1 Oversigtskort med kontrolpunkter P4: Knudmosevej 21 P3: Knudmosevej 27 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 16/24 Heraf sider bilag: 9

81 Dok. nr Erstatter dok. nr Bilag 2 Site layout Stammer losses 26b Flishugger Flis losses 41 Prøvestation fugt Legend Industrial sources point Industrial sources line Industrial sources area Main building Screen foot Screening edge Roof area Wall Ground effects Terrain edge Receiver Calculation area a-c a-c Kørsel med togvogne Hænger af/på Brovægt Olietank 26a Lastbil flis 26b Lastbil stammer 50 Lastbil med træpiller Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 17/24 Heraf sider bilag: 9

82 Dok. nr Erstatter dok. nr Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 18/24 Heraf sider bilag: 9

83 Dok. nr Erstatter dok. nr Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 19/24 Heraf sider bilag: 9

84 Dok. nr Erstatter dok. nr Herningværket Dæmpet lydtrykniveau uden +5 db tillæg Bilag 5 db(a) db(a) db(a) db(a) Name P1 Val. vej 51 Lnat,m 40.0 db(a) Ldag 38.8 db(a) L_aft 29.9 db(a) L_nat 28.0 db(a) 01 Afkast svejseluft Point Fjernvarmerør Line Bloktransformer Point Luft-ind. komp. koeler Point a Hjælpeventilator 1 Point b Hjælpeventilator 2 Point c Hjælpeventilator 3 Point Sugetræksblæser Line Lyddaemper e. sugetraek Line Skorsten Point Hjaelpedamp. skorsten Point Afkast sodblaesning Point Aircon. anlaeg vandbeh. bygn Point a Vådkøler 1 Point b Vådkøler 2 Point c Vådkøler 3 Point Tørkøler på vandbehandlingsbygning fr Line Luft-ind. kompressor Point Flis. Modtagegrube Area Port knuse harpe Point Røggaskanal før sugetræksblæser Line Ovenlys kedeltag Area SAE21 Kølemaskine Point Støvafsugning v. flishugger Point a Lastbil flis, svag acc. Line b Lastbil stammer, svag acc. Line Tog tomgang (beregnet) Line Godsvogn kørsel (beregnet) Line Tog acceleration (beregnet) Line Gummilæsser Point Flishugger Area Filter flislager øst Point Støvafkast fra flisbånd og knuse/harp Point Omkasterstation flislager Point Flisbånd fra lager til blok Line Flisbånd fra knuse/harper til lager Line Flisbånd fra flisgruppe til knuse/har Line Lastbiler med træpiller Line Luftafkast 1 Point Luftafkast 2 Point Lukket træpillebånd Line Luftindtag kedel syd Point Elsam Engineering c/o DONG Energy A/S DENMARK Page 1 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 20/24 Heraf sider bilag: 9

85 Dok. nr Erstatter dok. nr Herningværket Dæmpet lydtrykniveau uden +5 db tillæg Bilag 5 db(a) db(a) db(a) db(a) Name P2 Kløver 22 Lnat,m 40.0 db(a) Ldag 39.2 db(a) L_aft 34.2 db(a) L_nat 32.6 db(a) 01 Afkast svejseluft Point Fjernvarmerør Line Bloktransformer Point Luft-ind. komp. koeler Point a Hjælpeventilator 1 Point b Hjælpeventilator 2 Point c Hjælpeventilator 3 Point Sugetræksblæser Line Lyddaemper e. sugetraek Line Skorsten Point Hjaelpedamp. skorsten Point Afkast sodblaesning Point Aircon. anlaeg vandbeh. bygn Point a Vådkøler 1 Point b Vådkøler 2 Point c Vådkøler 3 Point Tørkøler på vandbehandlingsbygning fr Line Luft-ind. kompressor Point Flis. Modtagegrube Area Port knuse harpe Point Røggaskanal før sugetræksblæser Line Ovenlys kedeltag Area SAE21 Kølemaskine Point Støvafsugning v. flishugger Point a Lastbil flis, svag acc. Line b Lastbil stammer, svag acc. Line Tog tomgang (beregnet) Line Godsvogn kørsel (beregnet) Line Tog acceleration (beregnet) Line Gummilæsser Point Flishugger Area Filter flislager øst Point Støvafkast fra flisbånd og knuse/harp Point Omkasterstation flislager Point Flisbånd fra lager til blok Line Flisbånd fra knuse/harper til lager Line Flisbånd fra flisgruppe til knuse/har Line Lastbiler med træpiller Line Luftafkast 1 Point Luftafkast 2 Point Lukket træpillebånd Line Luftindtag kedel syd Point Elsam Engineering c/o DONG Energy A/S DENMARK Page 2 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 21/24 Heraf sider bilag: 9

86 Dok. nr Erstatter dok. nr Herningværket Dæmpet lydtrykniveau uden +5 db tillæg Bilag 5 db(a) db(a) db(a) db(a) Name P3 Knud. vej 27 Lnat,m 40.0 db(a) Ldag 41.1 db(a) L_aft 36.6 db(a) L_nat 33.7 db(a) 01 Afkast svejseluft Point Fjernvarmerør Line Bloktransformer Point Luft-ind. komp. koeler Point a Hjælpeventilator 1 Point b Hjælpeventilator 2 Point c Hjælpeventilator 3 Point Sugetræksblæser Line Lyddaemper e. sugetraek Line Skorsten Point Hjaelpedamp. skorsten Point Afkast sodblaesning Point Aircon. anlaeg vandbeh. bygn Point a Vådkøler 1 Point b Vådkøler 2 Point c Vådkøler 3 Point Tørkøler på vandbehandlingsbygning fr Line Luft-ind. kompressor Point Flis. Modtagegrube Area Port knuse harpe Point Røggaskanal før sugetræksblæser Line Ovenlys kedeltag Area SAE21 Kølemaskine Point Støvafsugning v. flishugger Point a Lastbil flis, svag acc. Line b Lastbil stammer, svag acc. Line Tog tomgang (beregnet) Line Godsvogn kørsel (beregnet) Line Tog acceleration (beregnet) Line Gummilæsser Point Flishugger Area Filter flislager øst Point Støvafkast fra flisbånd og knuse/harp Point Omkasterstation flislager Point Flisbånd fra lager til blok Line Flisbånd fra knuse/harper til lager Line Flisbånd fra flisgruppe til knuse/har Line Lastbiler med træpiller Line Luftafkast 1 Point Luftafkast 2 Point Lukket træpillebånd Line Luftindtag kedel syd Point Elsam Engineering c/o DONG Energy A/S DENMARK Page 3 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 22/24 Heraf sider bilag: 9

87 Dok. nr Erstatter dok. nr Herningværket Dæmpet lydtrykniveau uden +5 db tillæg Bilag 5 db(a) db(a) db(a) db(a) Name P4 Knud. vej 21 Lnat,m 40.0 db(a) Ldag 38.7 db(a) L_aft 36.1 db(a) L_nat 34.1 db(a) 01 Afkast svejseluft Point Fjernvarmerør Line Bloktransformer Point Luft-ind. komp. koeler Point a Hjælpeventilator 1 Point b Hjælpeventilator 2 Point c Hjælpeventilator 3 Point Sugetræksblæser Line Lyddaemper e. sugetraek Line Skorsten Point Hjaelpedamp. skorsten Point Afkast sodblaesning Point Aircon. anlaeg vandbeh. bygn Point a Vådkøler 1 Point b Vådkøler 2 Point c Vådkøler 3 Point Tørkøler på vandbehandlingsbygning fr Line Luft-ind. kompressor Point Flis. Modtagegrube Area Port knuse harpe Point Røggaskanal før sugetræksblæser Line Ovenlys kedeltag Area SAE21 Kølemaskine Point Støvafsugning v. flishugger Point a Lastbil flis, svag acc. Line b Lastbil stammer, svag acc. Line Tog tomgang (beregnet) Line Godsvogn kørsel (beregnet) Line Tog acceleration (beregnet) Line Gummilæsser Point Flishugger Area Filter flislager øst Point Støvafkast fra flisbånd og knuse/harp Point Omkasterstation flislager Point Flisbånd fra lager til blok Line Flisbånd fra knuse/harper til lager Line Flisbånd fra flisgruppe til knuse/har Line Lastbiler med træpiller Line Luftafkast 1 Point Luftafkast 2 Point Lukket træpillebånd Line Luftindtag kedel syd Point Elsam Engineering c/o DONG Energy A/S DENMARK Page 4 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 23/24 Heraf sider bilag: 9

88 Dok. nr Erstatter dok. nr Herningværket Dæmpet lydtrykniveau uden +5 db tillæg Bilag 5 db(a) db(a) db(a) db(a) Name P5 Skel K.vaerk Lnat,m 70.0 db(a) Ldag 56.3 db(a) L_aft 49.5 db(a) L_nat 47.9 db(a) 01 Afkast svejseluft Point Fjernvarmerør Line Bloktransformer Point Luft-ind. komp. koeler Point a Hjælpeventilator 1 Point b Hjælpeventilator 2 Point c Hjælpeventilator 3 Point Sugetræksblæser Line Lyddaemper e. sugetraek Line Skorsten Point Hjaelpedamp. skorsten Point Afkast sodblaesning Point Aircon. anlaeg vandbeh. bygn Point a Vådkøler 1 Point b Vådkøler 2 Point c Vådkøler 3 Point Tørkøler på vandbehandlingsbygning fr Line Luft-ind. kompressor Point Flis. Modtagegrube Area Port knuse harpe Point Røggaskanal før sugetræksblæser Line Ovenlys kedeltag Area SAE21 Kølemaskine Point Støvafsugning v. flishugger Point a Lastbil flis, svag acc. Line b Lastbil stammer, svag acc. Line Tog tomgang (beregnet) Line Godsvogn kørsel (beregnet) Line Tog acceleration (beregnet) Line Gummilæsser Point Flishugger Area Filter flislager øst Point Støvafkast fra flisbånd og knuse/harp Point Omkasterstation flislager Point Flisbånd fra lager til blok Line Flisbånd fra knuse/harper til lager Line Flisbånd fra flisgruppe til knuse/har Line Lastbiler med træpiller Line Luftafkast 1 Point Luftafkast 2 Point Lukket træpillebånd Line Luftindtag kedel syd Point Elsam Engineering c/o DONG Energy A/S DENMARK Page 5 SoundPLAN 6.5 Copyright: Dette dokument må ikke kopieres uden forudgående skriftlig tilladelse, og indholdet må ikke videregives til tredjemand eller anvendes uden for rette sammenhæng Side 24/24 Heraf sider bilag: 9