Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 5: Biomasse til energi. Referat: Om midt.energistrategi (v. Louise, Region Midtjylland)

Transkript

1 Fkusgruppen Det vestjyske ressurcemråde Møde nr. 5: Bimasse til energi Sted: Havnens Hus, Havnen 70, 7620 Lemvig Tidspunkt: Trsdag den 29. januar 2015, kl Referat: Om midt.energistrategi (v. Luise, Regin Midtjylland) Luise gennemgik udkast til Prcesplan fr midt.energistrategi, hvilket gav anledning til drøftelse af følgende spørgsmål/bemærkninger: Hvrdan får vi invlveret varmeværkerne? Hvrdan bliver kmmunerne aktiveret med varme-/energiplanlægning? Der efterlyses værktøjer til gennemførelse af kmmunal varme-/energiplanlægning, herunder mht. finansiering. Det er vigtigt at deadline fr energiregnskaberne verhldes. Den Sammenfatning på sider, sm der lægges p til, er fr mfattende fr plitikerne. Det er vigtigt med krt udgave til plitikerne. Det indgår i udkastet til prcesplan, at der skal fregå en dialg med interessenter m strategier g handlingsplaner. Denne dialg vil dg langt fra mfatte alle interessenter, hvrfr kmmunerne her har en rlle med invlvering af f.eks. varmeværkerne. Der vil blive præciseret i prcesplanen. Følgende elementer blev fremført sm væsentlige fr at få gang i den kmmunale varme- /energiplanlægning: Der skal være ressurcer til det i kmmunerne, g sm led i at skaffe disse ressurcer vil det være hensigtsmæssigt at få synliggjrt, hvr langt de øvrige kmmuner er med dette arbejde. Gdt med midt.energistrategi nyhedsbrevene til infrmatin af ledelse g plitikere i kmmunerne. Plitikermødet den er et gdt afsæt fr det videre arbejde. Kmmunerne kan evt. trække på hinanden. Synliggøre metder, herunder mht. finansiering hs de kmmuner, sm er længst fremme. Mht. restbudgettet fr midt.energistrategi vil der måske være plads til andre initiativer end allerede planlagte. Der pfrdres derfr til at kmme med frslag til initiativer til drøftelse på 2-dages seminaret marts Når alle tre grupper har kmmenteret på prcesplanen rettes den til g udsendes i endelig udgave. side 1 af 5

2 Præsentatin af bimasseanalysens resultater (v. AgrTech g TI) Thrkild Quist Frandsen g Jørgen Hinge gennemgik knklusinerne fra rapprten Scenarier fr reginal prduktin g anvendelse af bimasse til energifrmål. Afklarende spørgsmål til bimasseanalysen g drøftelse i plenum (v. AgrTech g TI) Der var følgende knkrete bemærkninger til rapprten: Der mangler en intrduktin til de pstillede scenarier. Det burde fremstå tydeligere, hvilke anbefalinger der er fr de frskellige veje at gå (energivejen, miljøvejen mv.). Kge det anbefalede scenarie ned til ca. 2 sider. Opgradering/methanisering af bigas ikke kun psitivt, da det kster øknmiske ressurcer. Med udgangspunkt i bemærkningerne fretages efter nærmere aftale med AgrTech g TI justeringer af rapprten inden den trykkes. Under den efterfølgende drøftelse blev følgende emner vendt: Vres indflydelse på udviklingen er begrænset, da landmanden/skvejeren i sidste ende er den, der bestemmer ud fra et frretningsmæssigt synspunkt, hvad der sker. Men vi kan bidrage med ngle værktøjer, sm kan være med til at mtivere i en ønsket retning. Skvrejsning kan medtages i kmmuneplanerne. Kmmunerne kan integrere energi-, miljø- g erhvervsplitik. F.eks. kan vandplanerne samtidig give basis fr prduktin af bimasse til energi. Energi skal betragtes sm et biprdukt. Hvedprduktet kan f.eks. være prtein fremstillet af græs til erstatning af imprteret sjaprtein. Brugen af bimasse på varmeværkerne bør begrænses, da det er bedre med varmepumper drevet af el. Mange værker er dg i gang med mstilling til bimasse, så løbet er til en vis grad kørt. Men der bør være flexibilitet på værkerne mht. fremtidig mstilling til flis sm erstatning fr imprterede træpiller. Der er stre udfrdringer med bimasse lgistik, herunder lagring af bimasse. Drøftelse af strategi fr bimasse (v. PlanEnergi) Jørgen Olesen fremlagde et debatplæg til strategi g tiltag, hvilket affødte nedenstående bemærkninger. Overrdnet vedr. prduktin g brug af bimasse: Ikke enig i, at imprt af bimasse bør begrænses.. Det skal i stedet italesættes sm et spørgsmål m frsyningssikkerhed. side 2 af 5

3 Vres brug af bimassen skal være bæredygtig, uanset m vi bruger dansk bimasse eller ej. Miljøfrdelene ved bimasseprduktin er ikke værdisat derfr er det vigtigt med tilskudsrdninger. Prduktin af vres egen bimasse skal stå tydeligt. Brug af bimasse slettes. Hensynet til bevarelse af fødevareprduktinen skal højere p i strategien. Overskudshalm: Hvis vi i reginen bliver gde til at udnytte bimasse i biraffinering, hvrfr så ikke imprtere bimasse? Det bredere sigte med anvendelsen af bimasse til biraffinering skal fremstå tydeligere. Bimassen bør anvendes så højt frædlet sm muligt. Vi bør støtte etableringen af Maabjerg Energy Cncept. Stråfrkrtere bliver ikke anvendt ret meget mere, så det er mere et spørgsmål m frædling, hvis vi skal fremstille mere halm. Der er allerede udviklet krnsrter med større halmudbytte. Restbimasse fra skvbruget: Tage udgangspunkt i det natinale mål m 20% skv, da der er mange andre psitive effekter ved skvrejsning. Miljø- g energiafgrøder: 1. punkt i strategien bør frmuleres mere differentieret, herunder nævne vandplanerne mv. Drp henvisningen til N-retentins prcenterne. Tænkes ind sm virkemiddel i frhld til miljø. Uffe Jørgensen: AgrTech har været knservativ mht. græsudbytte. Frsøg med gødskning af græs viser, at der ikke er sammenhæng mellem gødskning g nedsivning. Der er behv fr værdikæde frsøg i reginen. Tilskud giver fte uhensigtsmæssig udvikling. I stedet fr at fremhæve tilskud, sm et virkemiddel, bør de psitive miljøeffekter i højere grad fremhæves. Delte meninger m de visuelle virkninger af pil- g pppelmarker. Efterafgrøder: Uffe Jørgensen: Miljømæssigt (nedsivning) er det bedre at gøde g høste end blt at dyrke. Prduktinen skal p på ca. 2 tns/ha fr at få øknmien til at hænge sammen. Krnsrter, sm kan høstes tidligere er en nødvendighed fr at få en tilpas vækstsæsn fr efterafgrøderne. side 3 af 5

4 Der dannes klimagas (lattergas) fra rådnende plantedele, hvis afgrøderne bliver på marken, så det er gså en klimafrdel at hente afgrøderne ind til bigasfremstilling. Men det er ikke dkumenteret endnu. Mulighed fr gødskning vel have bedre effekt end en tilskudsrdning. Der er behv fr frsøg på Fulum. Naturpleje: Der er plejekrav på mange arealer, sm ikke bliver verhldt. I tillæg til bigasfremstilling vil der blive mulighed fr at prducere øklgisk gødning. Vil gså være et virkemiddel i vandplanerne. Uffe: Effekt mht. nedsivning af fsfr g begrænsning af lattergasemissinen. Miljøeffekten bør værdisættes. Mængden er energimæssigt lille, så nedtn dette mråde, da det er vigtigt med fkus på det væsentlige, når vi skal sende anbefalinger til Christiansbrg. Jørgen Olesen udarbejder udkast til strategi fr bimasse ud fra gruppens anbefalinger. Udkastet sendes til jer på mail til kmmentering. Herefter vil det indgå i t-dages seminaret den marts 2015 sammen med de øvrige strategier, herunder strategier fra de øvrige grupper. Strategintater fr vind g bigas Gruppen pfrdres til at kmme med skriftlige bemærkninger til Jørgen Olesen på de freliggende udkast til strategier. Afslutning Luise sender kalenderinvitatiner til de kmmende møder. side 4 af 5

5 Deltagerliste Herning Kmmune Hlstebr Kmmune Ikast-Brande Kmmune Lemvig Kmmune Ringkøbing-Skjern Kmmune Skive Kmmune Struer Kmmune Lemvig Varmeværk Ringkøbing Fjernvarme Skive Fjernvarme Vestfrsyning I/S Aarhus Universitet (Fulum) Aalbrg Universitet INBIOM (Agr Business Park) HMN Naturgas Regin Midtjylland PlanEnergi AgrTech Trine Bjørn Olsen Lene Kirk Dalum Ellen Bach Fjendsb Lis Ravn Sørensen Henning Dnslund Karl Krgshede Carsten Dietz Pedersen Jan Kahr Lisbet Mærsk-Møller Jesper Skvhus Andersen Alan Lunde Uffe Jørgensen Anne-Luise Skv Jensen Martin Therkildsen Luise Langbak Hansen Henning Laursen Jørgen Olesen Thrkild Qvist Frandsen side 5 af 5