Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN"

Transkript

1 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Sted: Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Kantinen Dato: Fredag den 2. oktober 2015 Start kl.: 8:15 Slut kl.: 10:00 Medlemmer: Claus Wistoft (V) (formand) Jørgen Brøgger, Syddjurs (L) Jan Fischer, Syddjurs (A) Jan Petersen, Norddjurs (A) Torben Jensen, Norddjurs (L) Niels Basballe, Norddjurs (A) Politidirektøren Jørgen Illum Jan Lindstrøm (frivillig, observatør) Jan Møller Nielsen (medarb. rep., observatør) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Indholdsfortegnelse Side 1. Forslag til risikobaseret dimensionering for det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner Eventuelt...6 Bilagsoversigt...7 Norddjurs Kommune

3 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Forslag til risikobaseret dimensionering for det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner P35 15/44 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Det påhviler kommunalbestyrelsen at fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af kommunens risikoprofil. Vedhæftet denne indstilling findes forslag til den nye risikobaserede dimensionering for, som er det nye beredskabsfællesskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Fællesskabet etableres med virkning fra 1. januar Med forslaget opfyldes beredskabslovens krav om, at kommunalbestyrelserne mindst en gang i hver byrådsperiode og ved større ændringer skal fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og det ønskede serviceniveau. Med godkendelsen af forslaget til risikobaseret dimensionering i de 4 kommunalbestyrelser skabes også grundlag for at effektivisere og harmonisere beredskabet og i alt opnå en besparelse på den årlige drift på 3,0 mio. kr. Forslagene til effektiviseringer og harmoniseringer er beskrevet i vedhæftede Ændringsnotat om effektivisering og harmonisering af fremtidens beredskab. I fase 2, hvor der skal realiseres yderligere besparelser (ca. 3,9 mio. kr.), kan der blive behov for at revidere den risikobaserede dimensionering f.eks. i tilfælde af at der ændres organisation, virksomhed, dimensionering og materiel eller serviceniveau. Kerneydelsen Forslag til risikobaseret dimensionering er udarbejdet med udgangspunkt i et forslag om at s kerneydelser er: 1

4 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Gennem risikostyring og forebyggelse at forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe. 2. Med beredskabsplanlægning og med et effektivt brand- og redningsberedskab at afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår. 3. Med planlægning for fortsat drift at hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde driften eller hurtigst muligt returnere til en normal driftssituation i perioden efter en alvorlig hændelse. har tre primære interessenter; nemlig borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer: Borgerne. De fire kommuner ønsker at støtte borgerne i at forebygge brand og undgå alvorlige ulykker. Med et effektivt beredskab ønsker kommunerne også at tage hånd om borgerne, når voldsomme hændelser rammer. Erhvervslivet. Kommunerne ønsker med beredskabet at støtte erhvervslivet i at forebygge og undgå alvorlige hændelser og deraf afledte driftstab, som kan få store konsekvenser for virksomhedernes overlevelse og produktionsevne i lokalområdet. Den kommunale organisation. De fire kommuner ønsker endelig at styrke den indre robusthed i de kommunale organisationer, så voldsomme udefrakommende og længerevarende påvirkninger kan håndteres bedst muligt. For at sikre dette påhviler det beredskabet, at samordne hver enkelt kommunes beredskabsplaner og planer for fortsat drift for derigennem at understøtte den samlede kommunale robusthed. Principper for dimensionering Redningsberedskabet i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner dimensioneres på baggrund af det samlede identificerede og analyserede risikobillede for de fire kommuner i overensstemmelse med gældende lovgivning. 2

5 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Endvidere er 10 principper lagt til grund for den fremtidige dimensionering. Principperne anføres i den risikobaserede dimensionering Risikobaseret Dimensionering afsnit 1.1 side 6-7 og foreslås godkendt som det fælles grundlag for dimensioneringen. Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. Responstiden harmoniseres inden for de fire kommuner. Det nye fælleskommunale beredskab får en dimensionering, der sikrer hjælp til flest mulige borgere inden for 10, 15 og 22 minutter i 95 % af tilfældene. 10 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. 15 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. Øvrige områder skal have hjælpe inden for maksimalt 22 minutter. For alle udkald gælder det, at hjælpen skal være fremme inden for den fastsatte tid i 95 % af tilfældene, idet enkeltstående hændelser (f.eks. punktering) eller flere samtidige hændelser kan give længere responstid. Forslaget indebærer endvidere, at der fremover etableres 2 indsatslederområder (Vest, som dækker Randers og Favrskov kommuner og Øst, som dækker Djursland) og alle holdledere efteruddannes som tekniske ledere. De nuværende brandstationer fastholdes og organiseres på 3 niveauer: Niveau 1 udgøres af 1 Ø-beredskab og 4 basisstationer (Anholt, Knebel, Øster Tørslev, Langå og Fjellerup). Niveau 2 udgøres af 6 klyngestationer (Hammel, Hadsten, Hinnerup, Allingåbro, Kolind og Rønde). Niveau 3 udgøres af 4 specialstationer (Grenaa, Ebeltoft, Hornslet og Randers). Basisstationer kan fremover stille med et basisberedskab, som udgøres af 1 tanksprøjte, 1 holdleder og 3 brandmænd. En klyngestation kan fremover stille med et klyngeberedskab, der foruden basisberedskabet suppleres med en vandtankvogn og yderligere to brandmænd. En 3

6 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner specialstation kan foruden klyngeberedskabet stille med materiel afpasset efter risikoforholdene i det samlede område. Et-minuts-udrykning fastholdes på Specialstation Randers sammen med HSE-løsningen. På øvrige stationer vil der fortsat være en 5-minutters udrykning. De nuværende frivilligenheder forbliver i deres fysiske enheder, men samordnes under fælles overordnet ledelse. Beredskabets samlede reaktionskapacitet vurderes beredskabsfagligt forsvarligt og dækkende for de identificerede risikoforhold. Processen Forslaget til risikobaseret dimensioneringsplan for det fælles beredskab skal godkendes i de 4 kommuners kommunalbestyrelser. Forud for kommunalbestyrelsernes behandling af forslag, skal forslaget sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen via beredskabskommissionerne. Det fælles beredskab får en fælles beredskabskommission, og den fælles beredskabskommissions udtalelse skal udtale sig om forslaget til risikobaseret dimensionering, når beredskabskommissionen er etableret 1. januar Indstilling Beredskabschefen indstiller til beredskabskommissionen, at den politiske styregruppe for fælles beredskab indstiller til beredskabskommissionen, at 1. de i sagen anførte kerneydelser for det nye fælleskommunale beredskab danner grundlag for en indstilling til kommunalbestyrelserne. 2. de i den risikobaserede dimensionering anførte principper for dimensionering lægges til grund for den fremtidige dimensionering. 4

7 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner den risikobaserede dimensionering godkendes til implementering pr. 1. januar 2016 efter indhentning af udtalelse fra Beredskabsstyrelsen. Bilag: 1 Åben Beredskab og Sikkerhed_Dimensioneringsplan_240915_KS.pdf /15 2 Åben Beredskab og Sikkerhed_Ændringsnotat_ _KS.pdf /15 3 Åben Beredskab og Sikkerhed_Udrykningssammensætning_nhn /15 v4_ks(2).xlsx 5

8 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Eventuelt P35 15/44 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling 6

9 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Bilagsoversigt 1. Forslag til risikobaseret dimensionering for det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1. Beredskab og Sikkerhed_Dimensioneringsplan_240915_KS.pdf (137597/15) 2. Beredskab og Sikkerhed_Ændringsnotat_ _KS.pdf (137600/15) 3. Beredskab og Sikkerhed_Udrykningssammensætning_nhn v4_ks(2).xlsx (137598/15) 7

10 Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Underskriftsside Claus Wistoft (V) (formand) Jørgen Brøgger, Syddjurs (L) Jan Fischer, Syddjurs (A) Jan Petersen, Norddjurs (A) Torben Jensen, Norddjurs (L) Niels Basballe, Norddjurs (A) Politidirektøren Jørgen Illum Jan Lindstrøm (frivillig, observatør) Jan Møller Nielsen (medarb. rep., observatør) 8

11 Bilag: 1.2. Beredskab og Sikkerhed_Ændringsnotat_ _KS.pdf Udvalg: Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Mødedato: 02. oktober Kl. 8:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

12 Ændringsnotat Effektivisering og harmonisering af fremtidens beredskab til politisk vedtagelse Opdateret med redaktionelle rettelser på baggrund af møde i den politiske styregruppe dags dato. 1

13 Indhold Indledning... 3 Nødvendige effektiviseringer... 3 Faseopdelte besparelser... 3 Ny risikobaseret dimensionering klar til politisk drøftelse... 3 Proces... 4 Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab... 4 Forslag til principper for den fremtidige dimensionering... 5 Effektivisering og harmonisering af den nuværende opgaveudførelse... 8 Effektivisering og harmonisering... 8 Organisationstilpasning, fuldtidspersonale... 9 Reduktion fra 4 indsatsledervagter til 2 og indførelse af holdleder som teknisk leder Reduktion i antal udkald til indsatslederne Reduktion i antal brandfolk og timeforbrug pr. udrykning Materieljusteringer Ændringer i aftaler med samarbejdspartnere Øvrige justeringer Harmonisering af frivillig-enhederne Indførelse af specialstationer, klyngestationer, basisstationer og ø-beredskab Konklusion Bilag 1. Befolkningstal Bilag 2. Picklisten Bilag 3. Antal hændelser og art pr. station i

14 Indledning På baggrund af aftale etableret i 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal det statslige og kommunale beredskab effektiviseres. Udmøntning af denne aftale medfører organisering af de danske kommuners 87 redningsberedskaber i 20 større, fælleskommunale beredskabsenheder fra Der er truffet principbeslutning mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner om etablering af et fælleskommunalt beredskab med den foreløbige arbejdstitel: Randers - Favrskov - Djursland Det nye fælleskommunale beredskab skal være klar til drift den 1. januar Nødvendige effektiviseringer Aftalen mellem Regeringen og KL medfører behov for effektivisering af de eksisterende kommunale beredskaber. Principbeslutningen fra januar 2015 om at samordne de fire kommuners beredskaber indebærer, at det nye fælleskommunale beredskab skal drives for det beløb, som kommunerne hidtil har anvendt på beredskaberne fratrukket det beløb, som jævnfør kommuneaftalen for 2015, kan opnås gennem effektiviseringer. Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skal tilsammen finde effektiviseringer på beredskabet for 6.8 millioner kroner svarende til ca. 15 % af driftsbudgettet i Faseopdelte besparelser På møde i den politiske styregruppe for den 10. august 2015 blev det besluttet at faseopdele besparelserne, således at beredskabet pr. 1. januar 2016 effektiviseres og harmoniseres for tre millioner kroner. Et efterfølgende oplæg på realisering af de resterende 3.8 millioner kroner skal være klar til politisk drøftelse i byråd og kommunalbestyrelser i juni måned 2016 med henblik på implementering fra 1. januar Ny risikobaseret dimensionering klar til politisk drøftelse Sammenlægningen af de fire kommuners nuværende beredskaber medfører behov for udarbejdelse af en ny og fælles risikobaseret dimensionering af de fire kommuners fælleskommunale beredskab. 3

15 Ifølge bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 med senere ændringer skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Det påhviler kommunalbestyrelsen at fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Derudover skal kommunalbestyrelsen fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. Proces Som bilag til dette ændringsnotat følger forslag til ny risikobaseret dimensionering, der er klar til politisk drøftelse. Den risikobaserede dimensionering skal behandles i den politiske styregruppe den 23. september Derefter fremsendes dimensioneringen til behandling i de fire kommuners tre beredskabskommissioner den 2. oktober 2015 for derefter at videresendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse. Den endelige risikobaserede dimensionering behandles i byråd og kommunalbestyrelser ultimo november/primo december Nærværende ændringsnotat består derfor af: 1. Principper for den fremtidige dimensionering. 2. Konkretisering af effektiviseringer og harmonisering af det nye serviceniveau på baggrund af principperne for dimensionering. 3. Risikobaseret dimensionering (bilag). Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab Den politiske styregruppe har fastlagt at kerneydelserne for er: 1. Gennem risikostyring og forebyggelse at forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe; 2. Med beredskabsplanlægning og med et effektivt brand- og redningsberedskab at afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår, samt 3. Med planlægning for fortsat drift at hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde driften eller hurtigst muligt returnere til en normal driftssituation i perioden efter en alvorlig hændelse. Det nye fælleskommunale beredskab får tre primære interessenter; nemlig borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer: Borgerne De fire kommuner ønsker at støtte borgerne i at forebygge brand og undgå alvorlige ulykker. Med et effektivt beredskab ønsker kommunerne også at tage hånd om borgerne, når voldsomme hændelser rammer. 4

16 Erhvervslivet Kommunerne ønsker med beredskabet at støtte erhvervslivet i at forebygge og undgå alvorlige hændelser og deraf afledte driftstab, som kan få store konsekvenser for virksomhedernes overlevelse og produktionsevne i lokalområdet. Den kommunale organisation De fire kommuner ønsker endelig at styrke den indre robusthed i de kommunale organisationer, så voldsomme udefrakommende og længerevarende påvirkninger kan håndteres bedst muligt. For at sikre dette påhviler det beredskabet, at samordne hver enkelt kommunes beredskabsplaner og planer for fortsat drift for derigennem at understøtte den samlede kommunale robusthed. Forslag til principper for den fremtidige dimensionering I forbindelse med etableringen af det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner lægges nedenstående principper for den fremtidige dimensionering til grund for de ændringer i opgaveudførelsen, der præsenteres på de følgende sider. Principforslagene anføres ikke i prioriteret rækkefølge. Princip 1 Det nye fælleskommunale beredskab skal have en dimensionering, som sikrer en forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Vi kalder det Safety First. Princip 2 Det nye fælleskommunale beredskab skal organiseres så robust og dynamisk, at det kan sikre fortsat drift af egen organisation ved længerevarende indsatser og alvorlige hændelser. Princip 3 Det nye fælleskommunale beredskab skal dimensioneres efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og driften skal tilrettelægges økonomisk effektivt. For en opdatering af områdets samlede risikoprofil henvises til den risikobaserede dimensionering, som er vedlagt dette notat. Princip 4 Det nye fælleskommunale beredskab skal tilgodese både land og by med et net af brandstationer, hvorfra der kan rykkes ud og startes en effektiv brand- og redningsindsats. Placeringen af stationer skal baseres på befolkningstæthed og risikoobjekter, herunder landbrug, virksomheder, institutioner, større sommerhusområder og turistattraktioner. 5

17 Princip 5 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. Princip 6 Responstiden harmoniseres inden for de fire kommuner. Det nye fælleskommunale beredskab får en dimensionering, der sikrer hjælp til flest mulige borgere inden for 10, 15 og 22 minutter i 95 % af tilfældene. 10 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. 15 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. Øvrige områder skal have hjælp inden for maksimalt 22 minutter. For alle udkald gælder det, at hjælpen skal være fremme inden for den fastsatte tid i 95 % af tilfældene, idet enkeltstående hændelser (f.eks. punktering) eller flere samtidige hændelser kan give længere responstid. Se kort nedenfor. Princip 7 Det nye fælleskommunale beredskab skal baseres på fri disponering, hvilket betyder at nærmeste relevante ressource afsendes til den konkrete opgave. Dette kan medføre en justering af de nuværende mellemkommunale aftaler om nabohjælp. Princip 8 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat være lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndighedsfunktioner kan opretholdes og så den store deltidsstyrke kan fastholdes. Princip 9 Det nye fælleskommunale beredskab skal videreføre og udvikle de frivilliges engagement og opgaveportefølje, som udgør en af grundpillerne i beredskabets samlede robusthed. Princip 10 Det nye fælleskommunale beredskab kan suppleres af det statslige redningsberedskab, der udgør en vigtig samarbejdspartner. Det nye fælleskommunale beredskab skal også kunne varetage de opgaver, som eventuelt måtte overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede danske beredskab. Forbehold: Da der for indeværende ikke er konkrete forslag om opgaveoverdragelse fra stat til kommune, er det ikke muligt at inddrage dette yderligere i dimensioneringen. 6

18 De største byer i de fire kommuner og deres indbyggertal. Alle indbyggertal fremgår af bilag 1: Over Havndal Øster Tørslev Øster Bjerregrav Spentrup Ørsted Vivild Bønnerup Stevnstrup Ulstrup Thorsø Laurbjerg Voldum Mørke Kolind Thorsager Rønde Ugelbølle Trustrup Folby Søften Befolkningstal

19 Effektivisering og harmonisering af den nuværende opgaveudførelse Nedenfor anføres de effektiviserings- og harmoniseringstiltag, der er nødvendige for at indfri kravet om besparelser på tre millioner kroner. Effektivisering og harmonisering Område Ventet årlig reduktion Organisationstilpasninger, fuldtidspersonale Reduktion fra fire indsatsledervagter til to samt indførelse af holdleder som teknisk leder Reduktion i antal udkald til indsatslederne I alt Favrskov Kommune Reduktion i antal brandfolk på stationerne Lukning af redningslift i Hammel Opsigelse af slukningsaftale med Viborg Kommune Opsigelse af slukningsaftale med Silkeborg Kommune Omplacering af udstyr til frigørelse i Favrskov Reduceret timeforbrug ved udkald I alt Djursland Reduktion i antal brandfolk på stationerne Reduktion i antal brandfolk på vagthonorar Reduktion i tankvognskapacitet Lukning af redningsvogn i Kolind og overførsel til Grenå Reduceret timeforbrug ved udkald I alt Randers Kommune Reduktion i antal brandfolk på stationerne Besparelse helårlig fakturering Falck Reduceret timeforbrug ved udkald I alt I alt kan anvises årlig reduktion på

20 Organisationstilpasning, fuldtidspersonale Der er udarbejdet et notat på organisationsplan og opgavefordeling. Den nye organisation skal kendetegnes ved mest mulig delegation og kortest mulig vej fra ledelsen til det operative mandskab. Organisationen får 1 leder og belastes dermed ikke af unødige afdelingsleder- og mellemleder-lag. Der indføres fagansvarlige koordinatorer for Forebyggelse, Salg & Service samt Udvikling. Der indføres områdekoordinatorer for område Vest (Randers, Favrskov kommuner), Område Nord (Norddjurs kommune), Område Syd (Syddjurs kommune). Konsekvens: I alt i 2016: 13 fuldtidsansatte. I alt fra februar 2017: 12 fuldtidsansatte. Med henblik på at kunne tilsikre fortsat drift af egen organisation skal der være særlig opmærksomhed på udpegelsen af stedfortrædere på alle nøglefunktioner. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. Ventet årlig reduktion Det forventes, at der kan realiseres en besparelse på kr. 0,7 mio. fra februar 2017 med fratrædelsen af to beredskabschefer og ved at undlade genbesættelse af en beredskabsmesterstilling i Randers. Bemærk at besparelsen indfases frem mod 2017 pga. fratrædelsesaftaler m.v

21 Reduktion fra 4 indsatsledervagter til 2 og indførelse af holdleder som teknisk leder Indsatslederen varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Den nuværende ordning består af 4 indsatslederområder, som dækker kommunerne jf. skitse nedenfor: Fremover foreslås indsatslederområderne reduceret til et Øst og et Vest område. Indsatslederen kan frit beslutte, hvor i dækningsområdet vedkommende ønsker at opholde sig. Konsekvenser: Ændringen medfører behov for indsættelse af holdledere som tekniske ledere på alle stationer. Holdlederen kan som teknisk leder varetage sikkerheden for egne styrker og varetage den tekniske ledelse på skadestedet med indsatslederen som backup via radio og indtil indsatslederen når frem. Holdlederen kan som teknisk leder håndtere og afslutte en lang række mindre hændelser uden involvering af indsatslederen. 10

22 Da holdlederen ikke er uddannet til at varetage indsættelsen af øvrige indsatte styrker ud over egen førsteudrykning, skal det ifølge Beredskabsstyrelsen tilstræbes, at indsatslederen kan nå frem senest samtidig med det tilkaldte assistanceberedskab. Der er således risiko for, at Beredskabsstyrelsen ikke vil acceptere en responstid for indsatslederen i visse områder på op til 1 time. Dette kan imødekommes ved at fastholde deltidsansatte indsatsledere med bopæl centralt imellem de fire kommuner, men derved fjernes besparelsen. Falck har tilbudt, at deres nuværende holdledere på den øjeblikkelige udrykning kan anvendes som tekniske ledere uden meromkostning for beredskabet. Alle holdledere på Djursland er allerede uddannede som tekniske ledere. Ændringen kræver således kun efteruddannelse af ca. 30 holdledere i Randers (på andet slukningstog), Øster Tørslev og Langå samt af holdlederne i Favrskov Kommune. De resterende ca. 30 holdlederne kan efteruddannes for sammenlagt kr ,- Konsekvens Ændringen medfører afskedigelse af alle deltidsansatte indsatsledere. De tilbydes i stedet overførsel til vores Frivillig-enhed, hvor der dannes en særskilt undergruppe for indsatsledere. Beredskabet tilbyder så at vedligeholde deres uddannelse og håber derved at kunne fastholde en del af dem. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne men kan have arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for holdlederne, idet de kan opleve lang responstid for indsatslederen og dermed risikerer at skulle håndtere opgaver, som de ikke føler sig uddannede til. Dette søges afhjulpet ved at etablere radioforbindelse mellem holdleder og indsatsleder efter behov og via taktisk træning for holdlederne i lighed med den træning, som indsatslederne modtager i dag. Ventet årlig reduktion Ændringen fra 4 til 2 indsatsledere og alle holdledere som tekniske ledere ventes at medføre en årlig besparelse på ca Det forudsætter, at ca. 30 holdledere efteruddannes. I budgettet er der midler til den løbende uddannelse ved stillingsskift. Derfor finansieres uddannelsen af de nuværende holdledere over en årrække inden for budgettets overførselsadgang. Besparelse indsatsledere løn Lønudgift 90 holdledere Løn besparelse i alt 90 holdledere + 2 isl.vagter Besparelse - omkostninger til bil I alt

23 Reduktion i antal udkald til indsatslederne Indsatslederen afsendes fremover til færre udkald end tidligere, hvilket fremgår af pick-listen i bilag 1. Pick-listen er oversigten over det mandskab og materiel, som afsendes på førsteudrykningen, når der modtages et udkald fra Med justering i pick-listen er det forventningen, at antallet af indsatsleder-udkald kan reduceres med pr. år. Fuldtidsansatte indsatsledere modtager ikke honorar for udkald inden for normal arbejdstid, men kun for udkald efter kl Den kalkuleres derfor med en besparelse på kr. sv.t. en reduktion på 250 kald om året efter kl Konsekvenser: Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne men kan have arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for holdlederne, idet de kan opleve lang responstid for indsatslederen og dermed risikerer at skulle håndtere opgaver, som de ikke føler sig uddannede til. Dette søges afhjulpet ved at etablere radioforbindelse mellem holdleder og indsatsleder efter behov og via taktisk træning for holdlederne i lighed med den træning, som indsatslederne modtager i dag. Ventet årlig reduktion Med ca. halvdelen af udkaldene efter kl vil en reduktion på 250 udkald årligt a 2 timers varighed til 280 kr./timen bidrage til en besparelse på ca

24 Reduktion i antal brandfolk og timeforbrug pr. udrykning Fremover foreslås en standard udrykning reduceret til 1+5 mand (1 holdleder og 5 brandmænd). Det fremgår af pick-listen bilag 2, hvad en standard udrykning konkret sendes til. Det kunne eksempelvis være en villabrand. Fremover foreslås en reduceret udrykning introduceret bestående af 1+3 mand (1 holdleder og 3 brandmænd). Det fremgår af pick-listen bilag 2, hvad en reduceret udrykning sendes til, men det kunne eksempelvis være brand i fritliggende garage eller en ABA-alarm i Favrskov eller på Djursland. Flere stationer kører i dag med reduceret udrykning (Øster Tørslev, Langå og Fjellerup), så konceptet er velkendt, men blot ikke introduceret i driften på resten af Djursland. Endelig bevares HSE-konceptet i Randers. En HSE-udrykning består af 1+1 (1 holdleder og 1 brandmand) og afsendes eksempelvis til en brand i skraldespand i det fri eller til en ABA-alarm i Randers Kommune. Det fremgår af bilag 3, hvilke stationer, der stiller med hvad til de enkelte pick. Når ABA-alarmer i Randers kan dækkes med en HSE-løsning, så skyldes det, at der er meget hurtig backup til HSE ens personale, idet yderligere mandskab kan afsendes øjeblikkeligt, hvis det rent faktisk viser sig, at der var brand. Der er i dag ingen ensretning af en standard udrykning imellem de tre nuværende beredskaber. Det har været op til det enkelte beredskabs dimensionering og i nogle tilfælde har det været op til den enkelte station at fastsætte, hvad deres standardudrykning skulle bestå af. Nogle steder består en standard udrykning af 1+7. Andre steder af 1+6. Og på hjælpestationerne afsendes 1+3 samtidig med at nærmeste station afsender et fuldt slukningstog. Det kan konkret betyde, at der til en ABA-alarm på Institutionen Grenen i Glesborg møder 3 brandbiler og 11 brandmand uden at det brænder. Der er et stærkt behov for at bringe os i kontrol med forbruget af mandetimer. Et forsigtigt skøn lyder, at vi bruger ca mandetimer mere om året, end der reelt er brug for. Der indføres fremover basis-, klynge- og specialstationer. En basisstation kan stille med 1 tanksprøjte og kører 1+3. Ved bestemte pick, hvor der skal køres 1+5, afsendes nærmeste tankvogn til opgaven samtidig med basisstationens tanksprøjte. En klyngestation kan stille med 1 autosprøjte og 1 vandtankvogn samt 1+5 mand. En specialstation kan stille med mindst 1 autosprøjte og mindst 1 vandtankvogn samt specialmateriel i særligt indrettede køretøjer og mindst 1+5 mand (i Randers 2+10 mand), eksempelvis til tung frigørelse eller miljøvogn. Med en standard udrykning, som eksempelvis sendes til en bygningsbrand, på 1+5 afgår der 1 holdleder og tre brandmænd i autosprøjten eller tanksprøjten. Og yderligere to mand afgår i vandtankvognen. Skal der medsendes redningsstige ved brand i etageejendom afsendes 1+3 i autosprøjten, 1 mand i tankvognen og 1 mand i redningsstigen eller -liften. 13

25 Når der reduceres i antal personer på en standard udrykning (netto trup), så skal der også bruges færre folk i den enkelte stations brutto trup. Det er imidlertid helt umuligt at spå om, hvordan de enkelte stationer bedst skrues sammen rent bemandingsmæssigt. Der må tages omfattende individuelle hensyn, idet nogle stationer har meget svært ved at skaffe brandfolk nok i dagtimerne. Det er således ikke muligt at fastsætte et bestemt max antal brandmænd pr. station idet nogle stationer med 4 holdledere og 13 brandmænd kan stille med 1+5 døgnet rundt, mens andre stationer kun meget vanskeligt kan stille 1+5 i dagtimerne selvom de har 22 mand til rådighed. Dette paradoks skyldes primært, at brandfolkene ikke nødvendigvis arbejder samme sted, som de bor og dermed er nødsaget til at forlade området i dagtimerne for at passe deres fultidsjob. På samme måde som vi må kigge på antallet af brandfolk i stationernes brutto-trup, på antallet af brandfolk, der møder til hver opgave, så er vi også nødsaget til at se på, hvordan vagthonorarer er sammensat station for station. Alle stationer i har dag et fast honorar til holdleder og brandmandskab. Nogle stationer har så derudover betaling for at have personale i vagt. F.eks. i Knebel, hvor der døgnet rundet alle ugens dage betales for at være 1 holdleder og 5 mand i vagt. Det koster ca pr. år at opretholde vagtberedskabet til Knebels ca udrykninger årligt. Som det fremgår på de følgende sider, foreslås Knebel reduceret fra nuværende klyngestation til basisstation fremover. Herved kan antallet af personale i vagt reduceres til 1 holdleder og 3 mand. Sammen med reduktion i øvrige stationers vagthonorar ventes en samlet besparelse på mindst kr ,- Konsekvens Reduktionen fra 1+6 eller 1+7 til 1+5 på en standardudrykning vurderes til at være beredskabsfagligt forsvarligt og betyder, at der på den største del af opgaverne vil være personale nok på brandstedet til at løse opgaven. I få tilfælde vil der imidlertid være så massiv arbejdsbelastning, at en række stationer skal trækkes ind som assistance. Det skønnes, at der på udrykninger årligt kan blive behov for at hidkalde et fuldt slukningstog til assistance maksimalt 20 gange. Det er således langt billigere for os at reducere i antallet af personer på en standardudrykning, som oftest vil være personale nok, og så ca. 20 gange om året aktivere et fuldt slukningstog fra en nabostation til indsats. Med en reduktion til 1+5 kan der fortsat stilles et 2-mands sikringshold til første røgdykkerhold. Ved massivt behov for røgdykkere skal der aktiveres et eller flere ekstra slukningstog. Ved massivt behov for vandforsyning, hvor tankvognene skal køre i pendulfart, skal holdleder eller indsatsleder tidligt kalde naboberedskabets vandtankvogn til assistance. Dette vil indgå i den taktiske træning for både holdleder og indsatsleder fremover. 14

26 Vi ved erfaringsmæssigt, at en lang række af vores brandfolk har meget svært ved at indgå i brandberedskabet i dagtimerne. Der er derfor et stort behov for, at vi tager nye bemandingsmetoder i anvendelse. Til det formål søges et beredskabscenter etableret centralt på Djursland. For at opnå kontrol over, hvor mange holdledere og brandmænd, der møder op, når alarmen lyder, så har vi på udvalgte stationer behov for at indføre bippere, hvor brandmanden kan acceptere alarmen på bipperen, hvis han bliver kaldt. Til en række opgaver i dag slår vi hele styrken på stationen for at sikre, at der møder folk nok op til en udrykning. I fremtiden skal der kun bruges 1+3 til en reduceret udrykning eller kun 0+2 til en assistanceopgave. Her giver det ikke mening, at man kalder stationens bruttotrup på 20 mand, for hver gang en brandmand møder, så koster det 2 timers løn. I stedet skal man kunne kalde det antal brandfolk, der eksakt er brug for. Hvis den første brandmand med et tryk på bipperen accepterer at møde på opgaven, så hopper alarmkaldet videre indtil man når det ønskede antal brandmænd til den konkrete opgave. Hvis brandmand nr. 2, der får kaldet, er uden for dækningsområdet, så accepterer hun ikke kaldet. Derved hopper alarmen videre til den næste bipper på listen. Disse intelligente bippere kan ikke indføres på alle stationer, men skal indføres de steder, hvorfra der i fremtiden rekvireres assistance. F.eks. på udvalgte klynge- og på specialstationerne. Det forventes, at der skal indkøbes bippere for ca ,- Der er behov for at påpege én helt væsentlig og særlig kritisk risiko i form af overenskomst stridige arbejdsnedlæggelser eller masseopsigelser som følge af, at der politisk træffes beslutning om en reduktion i antallet af brandmænd, antal udrykning pr. brandmand og vagthonoraret. Ventet årlig reduktion Personalereduktioner Det ventes, at der på tværs kan reduceres i timeforbrug Djursland: Favrskov: Randers: Det ventes, at der kan reduceres i antal personaler på vagthonorar I alt

27 Materieljusteringer Der foreslås følgende justeringer i materiel-setup. Lifttender i Hammel foreslås afskaffet, idet den oprindeligt var tiltænkt brug ved Hammel Neurocenter, men ikke fungerer optimalt til formålet og aldrig har været i brug ved hændelser på Neurocenteret. Som erstatning for lifttenderen rekvireres stigevogn fra Randers ved konkret hændelse på Hammel Neurocenter. Stigevognen kan afgå fra Randers på øjeblikkelig udrykning. Den passive brandsikkerhed på Hammel Neurocenter i form af brandsektionering m.v. vurderes at være så robust, at evakuering med stige/lift yderst sjældent bliver aktuelt. Den årlige driftsomkostning på lifttender kr ,- kan således spares ved afskaffelse af. Der vil som for indeværende kun være 1 vandtankvogn i Hadsten fremover. Redningsvogn til tung frigørelse i Hadsten erstattes med udstyr til let frigørelse, som til gengæld placeres på autosprøjterne i Hammel, Hadsten og Hinnerup. Frigørelsesudstyret anskaffes via Falck. Tung frigørelse i Favrskov køres fremover af den øjeblikkelige udrykning i Randers. Båd i Hadsten udfases og udføres fremover fra Randers. Redningsvogn i Kolind afskaffes og materiellet til tung frigørelse planlægges overflyttet til lastbil med lift på station Grenå. En redningsvogn i Grenå kan bemandes døgnet rundt i modsætning til i dag, hvor der ofte er bemandingsproblemer i dagtimerne i Kolind. Der ventes en besparelse på ca i forsikringer, vedligehold, garagering m.v. ved afskaffelse af redningsvogn i Kolind. Vandtankvognen nedlægges i Knebel. Der er i dag placeret tanksprøjte med L vand i Knebel og derudover en vandtankvogn. Der er maksimalt ca. 20 udrykninger om året i Knebel. Med tanksprøjten er det vurderingen, at der er tilstrækkelig vandforsyning, indtil der ankommer assistance fra Rønde og Ebeltoft. Den nuværende lånetankvogn fra Hadsten flyttes til Ebeltoft, hvor den skal erstatte en vandtankvogn, som vi i dag lejer for kr ,- om måneden hos Falck. Herved opnås en besparelse på pr. år. Den ekstra tankvogn i Allingåbro foreslås bevaret som reservetankvogn, men indgår ikke længere i dimensioneringen. Den placeres centralt i slukningsområdet. HSE-køretøjet i Allingåbro udfases. Den nuværende 2. autosprøjte i Grenå foreslås bevaret som reservekøretøj, men indgår ikke længere i dimensioneringen. Den placeres central i slukningsområdet. 16

28 Ventet årlig reduktion Udfasning af lifttender i Hammel Omplacering af udstyr til frigørelse i Favrskov Overflytning af tung frigørelse til Grenå, udfasning af køretøj i Kolind Lukning af tankvogn i Knebel I alt

29 Ændringer i aftaler med samarbejdspartnere Vedr. Falck Det var anført i Ændringsnotat, version 6 at Falck skulle afgive tilbud på overtagelse af driften på Station Hadsten. Det har vist sig, at der ikke kan opnås en besparelse ved en overdragelse og stationen forbliver derfor i kommunal drift under. Falck har endvidere givet tilbud på overtagelse af vagtcentraldriften for Djursland Brand & Redning. Imidlertid er der en meget stor leasingudgift på det nuværende vagtcentralmateriel, som ikke kan realiseres. Det er derfor indstillingen, at vagtcentralen forbliver i, hvor samarbejdet med REKO fortsættes. Falck har også givet tilbud om nedslag i huslejen på station Hornslet og Rønde. Denne dialog er i skrivende stund ikke endeligt afklaret. Ændringerne i pick-listerne giver et reduceret timeforbrug hos Falck, som har givet tilsagn om en reduktion i kontraktsummen på kr som følge af reduceret timeforbrug på station Randers. Der kan ikke spares timer på station Langå og Øster Tørslev, som i forvejen er basisstationer, der kører med 1 tanksprøjte og 1+3 mand. For Hammel og Hinnerups vedkommende er det reducerede timeforbrug som følge af ændret pick-liste allerede indarbejdet i den besparelse, som er anført under reduktion i antal brandmænd. Der kan opnås en besparelse på Falck-kontrakten med Randers Kommune ved helårlig betaling. Besparelsen udgør kr ,- Der er i dag indgået aftale med Falck om slukning i Randers kommune. Kontrakten er 10-årig og udløber med udgangen af Hvis vi i de kommende år skal have mulighed for at redefinere det samlede beredskab med henblik på at udnytte alle synergier, så skal der være adgang til at implementere helt nye løsninger på beredskabsopgaverne. Det vil derfor være fordelagtigt for beredskabet, hvis vi kunne klargøre driften med fremtidssikrede og optimale stationsplaceringer og stationsantal til eksempelvis et udbud i løbet 2018, hvor Falck-kontrakten med Favrskov kommune udløber. Fra s side har vi derfor fremsat et ønske overfor Falck om at få oplyst pris og vilkår for at Randers-kontrakten udløber ultimo 2018 frem for Dette har desværre ikke været muligt. Vi har modtaget følgende tilbagemelding fra Falck: Falck har indgået en aftale med lang løbetid om brandslukningen i Randers med de strategiske fordele der ligger i den tryghed og det gode forhandlingsklima dette giver. Bl.a. på den baggrund indgår Falck positivt i opgaven med at tilpasse de ydelser som beredskabet ønsker og i fremtiden har økonomisk råderum til. Det 18

30 ønskede vilkår om at afkorte samarbejdet før tid, er noget helt andet end at forhandle om substansen af de ydelser der skal leveres. Falck har derfor ikke mulighed for at stille en pris på førtidig udtrædelse af brandkontrakten mellem Randers Kommune og Falck. En lang række omkostninger hænger uløseligt sammen med kontraktlængden til ultimo 2021, herunder ikke mindst afskrivninger på 9 køretøjer og husleje. Ved kontraktindgåelsen i 2011 blev der fundet besparelser på 1,5 mio. kr. ved netop at indgå en 10-årig aftale og ikke en kortere varende kontrakt. Falck har anvist alternative besparelsesforslag inden for kontrakten på næsten 2 mio. kr. Vedr. slukningsaftaler med Viborg og Silkeborg kommuner Der er truffet beslutning i den politiske styregruppe om, at der ikke ændres i stationernes antal eller placering. Som tabellen nedenfor viser, så er der imidlertid behov for en harmonisering af responstiderne, så det bliver muligt at kvalitetssikre ydelserne på tværs af de fire kommuner. Serviceniveauet i dag: Randers Favrskov Djursland Responstid til tættere bebyggelse 10 min i 95 % af udkald 10 min 10 min Responstid til spredt bebyggelse 15 min i 95 % af udkald 15 min i 95 % af udkald 17 min Responstid til tyndt befolkede områder 25 min i 95 % af udkald 20 min i 95 % af udkald 20 / 22 min Brandstationer: Øster Tørslev Fjellerup Kolind Rønde Knebel 19

31 Stationernes dækningsområder: Over Øster Tørslev Randers Allingåbro Fjellerup Langå Hadsten Hornslet Kolind Hammel Hinnerup Rønde Knebel Skravering angiver ankomst inden: 22 min 15 min 10 min Fremover foreslås serviceniveauet harmoniseret til: Responstid til områder med mere end indbyggere Omfatter: Randers Grenå Hadsten Hinnerup Ebeltoft Hammel Hornslet Responstid til områder med indbyggere Omfatter: Assentoft Auning Langå Rønde Søften Ryomgård Spentrup minutter i 95 % af tilfældene 15 minutter i 95 % af tilfældene 20

32 Responstid til øvrige områder Omfatter bl.a.: Ulstrup Stevnstrup Kolind Thorsø Allingåbro Mørke minutter i 95 % af tilfældene Med en harmonisering i målene for responstid kan der realiseres en besparelse på slukningsaftalerne med Viborg og Silkeborg kommuner. Det vil således være muligt at nå frem med slukningshjælp inden for 22 minutter i og omkring Ulstrup og Fårvang fra Langå og Hammel. Dermed kan der realiseres en besparelse på kr ,- Ventet årlig reduktion Kontraktreduktion med Falck vedr. timeforbrug i Randers Kontraktreduktion ved helårlig betaling til Falck Slukningsaftale Viborg Kommune Slukningsaftale Silkeborg Kommune I alt Er medregnet tidl

33 Øvrige justeringer Harmonisering af frivillig-enhederne Der er behov for en grundig kortlægning af de personel- og materielressourcer, som findes i de tre frivilligenheder i Randers, Favrskov og på Djursland med henblik på at skabe en effektiv og slagkraftig frivilligenhed, der kan gøre en reel forskel, når det virkeligt gælder. Falck koordinerer og uddanner i dag de frivillige i Randers, mens de frivillige i Favrskov er organiseret under beredskabet og på Djursland er organiseret under Beredskabsforbundet. Harmoniseringen skal sikre, at der ikke findes unødig dublering af kompetencer og sikre, at vi har de rigtige opgaver og det rette uddannelsesniveau på vores frivillige. Det er i skrivende stund ikke afklaret, hvor store effektiviseringsgevinster, der kan opnås ad harmoniseringens vej. Det foreslås, at de frivillige forbliver i deres nuværende fysiske strukturer, men at der udpeges én koordinator som bindeled mellem ledelsen og de frivillige. 22

34 Indførelse af specialstationer, klyngestationer, basisstationer og ø-beredskab Jf. dimensioneringsprincipperne og de anførte tidsintervaller ovenfor foreslås det fælleskommunale beredskab niveaudelt med: 4 specialstationer (Randers, Ebeltoft, Hornslet og Grenå) 6 klyngestationer (Hadsten, Hammel, Hinnerup, Rønde, Kolind og Allingåbro) 4 basisstationer (Langå, Øster Tørslev, Fjellerup og Knebel) 1 Ø-beredskab (Anholt). Specialstationer skal stille med følgende: Randers 2 holdleder + 10 brandmænd sv.t. to slukningstog. 2 autosprøjter el. tanksprøjter 1 kabinetankvogn og 1 vandtankvogn 1 redningsvogn til tung frigørelse 1 miljøbil 1 stigevogn 1 HSE 1 bil med båd Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Grenå 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog. 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn 1 redningsvogn til tung frigørelse 1 miljøbil 1 stigevogn 1 bil med båd Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Ebeltoft 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog. 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn 1 bil med båd Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. 23

35 Hornslet 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog. 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn 1 miljøbil Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Klyngestationer skal kunne stille med: 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn Basisstationer skal kunne stille med: 1 holdleder + 3 brandmænd sv.t. en reduceret udrykning 1 tanksprøjte Ø-beredskabet på Anholt foreslås uændret. 24

36 Konklusion Det skal fastslås, at der ved en samordning af de fire kommuners beredskab er et effektiviseringsog harmoniseringspotentiale i størrelsesordenen ca. 3 mio. kroner, som kan realiseres og som ikke får negative konsekvenser for serviceniveauet eller borgernes sikkerhed. Det er ved hjælp af de beskrevne forslag muligt at spare 3.0 mio. kr., når forslagene er fuldt implementerede. Der må dog påregnes en række større udgiftsposter i forbindelse med etableringen af det nye fælles beredskab. Kasper Sønderdahl Beredskabsdirektør 25

37 Bilag 1. Befolkningstal Folketal 1. januar efter byer Enhed: Antal Folketal Bynavn Mørke Ebeltoft Pindstrup Ryomgård Kolind Nimtofte Rønde Ugelbølle Knebel Thorsager Hornslet Auning Vivild Bønnerup Strand Grenaa Ørsted Allingåbro Trustrup Ørum Glesborg Hinnerup Lading Søften Selling Folby Hadsten Hadbjerg Ulstrup Hammel Thorsø Laurbjerg Voldum Haslund Harridslev Mejlby Havndal Assentoft Mellerup Øster Tørslev

38 Gjerlev Asferg Spentrup Randers Stevnstrup Langå Fårup Øster Bjerregrav

39 Bilag 2. Picklisten Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag Beredskab og sikkerhed ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD Bygningsbrand 280,57 188,14 168,58 Bygn.brand-Butik Bygn.brand-Carport, fritliggende Bygn.brand-Etageejendom Bygn.brand-Garage, fritliggende Bygn.brand-Gård Bygn.brand-Gård/fare for dyr Bygn.brand-Industribygning Bygn.brand-Industribygn.-Særligt objekt Bygn.brand-Institution Bygn.brand-Kolonihavehus Bygn.brand-Lejlighed Bygn.brand-Sommerhus Bygn.brand-Udhus, fritliggende Bygn.brand-Villa/Rækkehus Bygn.brand-Mindre brand Container/affald (brand) Container i det fri-brand Container i bygning-brand Skraldespand i det fri-brand Affaldsoplag i det fri-brand Container-Mindre brand O EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Transformatorstation EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger EL-instal.-Brand-Vindmølle EL-instal.-Brand-Mindre

40 Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning Gas-Gaslugt i det fri Gas-Ledningsbrud, ej antændt Gas-BRAND i udsivende gas Gas-Gaslugt eftersyn Naturbrand Naturbrand-Skov/Plantage Naturbrand-Hede/Klit Naturbrand-Mark m/afgrøder Naturbrand-Mark, Høstet Naturbrand-Skråning/Grøft Naturbrand-Halmstak Naturbrand-Mindre brand Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Skorst.brand-Stråtag Skorst.brand-Eftersyn Transportmidler (brand) Brand-Bil under tag Brand-Bil i det fri Brand-Bil i det fri, statsveje Brand-Lastbil/Bus Brand-Landbrugsredskab Brand-MC/Knallert Brand-Skib på land/dok Brand-Skib ved kaj Brand-Skib på sø Brand-Tog, Passagertog Brand-Tog, Godstog Brand-Fly, Passagerer Brand-Fly, Militært Mindre forurening Min. forurening-v/fuh Min. forurening-mindre spild Min. forurening-oliefilm på vand

41 Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Større forurening Str. forurening-olieudslip Str. forurening-benzinudslip Str. forurening-kemikalieudslip Str. forurening-ammoniakudslip Str. forurening-gylleudslip Indsatsleder ISL-Eftersyn ISL-Forespørgsel Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan - redning) til anden beredskabsenhed Ass.-Tankvogn Ass.-Drejestige Ass.-A-sprøjte Ass.-A-sprøjte+drejestige Ass.-A-sprøjte+tankvogn Ass.-Slangetender Ass.-Miljø, Trin I Ass.-Miljø, Trin II Ass.-Alarmeringsplan-iværksæt Mødeplan Mødeplan Ass.-Redning Efter rekvirent Færdselsuheld FUH-Brand i bil FUH-Fastklemte BIL FUH-Fastklemte LASBIL/BUS FUH-Fastklemte/Brandfare BIL FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS FUH-Tilskadekomne> FUH-Bil i vand Personredning Redn.-Fastklemt, Maskine o.l Redn.-Tilskadekomne> Redn.-Sammenstyrtning Redn.-Bygning/højderedning Redn.-Jord-/Sandskred Redn.-Mast/højderedning Redn.-Silo/Brønd Redn.-Skrænt

42 Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN Redn.-Drukneulykke HAVET Togulykke Togulykke-Passager Togulykke-Gods Fly - standby Fly - standby 1/sikkerhedslanding Fly - standby 2/sikkerhedslanding Fly - standby 3/sikkerhedslanding Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke-Militært ABA/AVS/AGA ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori 6 u/overnat ABA Tekniske forskrifter, brandfarlig ABA Regionshospitalet Randers ABA Hammel Neurocenter ABA i Randers HSE'en dækningsområde ABA ved risikoobjekter Andre udkald, eksempler Behandlerplads Orkan Oversvømmelser Eksempelvis elforsyning nede > 6 timer Forestående krig eller krigshandlinger Efter rekvirents melding ISL vurdering 31

43 Note: Ved Brand bil i det fri og ved FUH-Brand i bil afsendes 1+3 på almindelig vej. Ved færdselsuheld på statsveje afsendes yderligere 2 mand i særskilt køretøj for at have et ekstra køretøj til sikring af personalet. 32

44 Bilag 3. Antal hændelser og art pr. station i 2014 Station/Opgave Brand Redning Miljø Diverse Blind/falsk I alt Randers Øster Tørslev Langå Hadsten Hammel Hinnerup Hornslet Rønde Knebel Ebeltoft Kolind Grenå Fjellerup Allingåbro Anholt

45 Bilag: 1.3. Beredskab og Sikkerhed_Udrykningssammensætning_nhn v4_ks(2).xlsx Udvalg: Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Mødedato: 02. oktober Kl. 8:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 plus 5 Basisstation Specialstation Basisstation Specialstation Klyngestation Specialstation Specialstation Basisstation Klyngestation Specialstation Klyngestation Specialstation Basisstation Klyngestation Specialstation Specialstation Specialstation Specialstation Specialstation Specialstation Klyngestation Specialstation Klyngestation Specialstation Klyngestation Specialstation Specialstation Specialstation Specialstation Klyngestation Specialstation Specialstation Specialstation Teknisk ledelse Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag Beredskab og sikkerhed JUSTERING ISL / HL / BM Gns. antal udkald pr. år over 4 år Gns. udkalds timer Ændring i antal brandmænd Effekt (+ el -) * 2 timer * gns. Antal udkald Øster Tørslev Randers Langå Randers Hinnerup Hornslet Randers Fjellerup Allingåbro (vest) Grenå (øst) Kolind Grenå Knebel Rønde Ebeltoft Hornslet Grenå Hornslet Randers Randers Hadsten Randers Hammel Randers Allingåbro Randers Grenå Ebeltoft Grenå Rønde Ebeltoft Hornslet Grenå Antal udkald år Gns. pr år. Alle 4 ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskabssammensætning Køretøj/mandskabssammensætning Køretøj/mandskabssammensætning Køretøj/mandskabssammensætning Køretøj/mandskabs-sammensætning Køretøj/mandskabssammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Køretøj/mandskab sammensætning Syddjurs Norddjurs Favrskov Randers Bygningsbrand 280,57 188,14 168,58 2 Bygn.brand-Butik / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Carport, fritliggende / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder Bygn.brand-Etageejendom / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, DRSTG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+1, DRSTG 0+1 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Garage, fritliggende / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Bygn.brand-Gård / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Gård/fare for dyr / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Industribygning / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Industribygn.-Særligt objekt / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Institution / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Kolonihavehus / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Holdleder Bygn.brand-Lejlighed / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, DRSTG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+1, DRSTG 0+1 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Sommerhus / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Holdleder Bygn.brand-Udhus, fritliggende / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Bygn.brand-Villa/Rækkehus / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Bygn.brand-Mindre brand / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder Container/affald (brand) 0 Container i det fri-brand / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Container i bygning-brand / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Skraldespand i det fri-brand / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Affaldsoplag i det fri-brand / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Container-Mindre brand / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* EL-installationer (brand) 0 EL-instal.-Brand-Transformatorstation / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder EL-instal.-Brand-Vindmølle / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder EL-instal.-Brand-Mindre / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Gas (Lugt/udsivning/brand) 0 Gas-Gaslugt i bygning / -3 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder Gas-Gaslugt i det fri / -3 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder Gas-Ledningsbrud, ej antændt / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Gas-BRAND i udsivende gas / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Gas-Gaslugt eftersyn / 0 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder Naturbrand 0 Naturbrand-Skov/Plantage / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Naturbrand-Hede/Klit / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Naturbrand-Mark m/afgrøder / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Naturbrand-Mark, Høstet / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Naturbrand-Skråning/Grøft / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Naturbrand-Halmstak / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Naturbrand-Mindre brand / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Skorstensbrand 0 Skorst.brand-Hårdt tag / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder Skorst.brand-Stråtag / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Skorst.brand-Eftersyn / -1 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder Transportmidler (brand) 0 Brand-Bil under tag / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Brand-Bil i det fri / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Brand-Bil i det fri, statsveje / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Brand-Lastbil/Bus / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Holdleder* Brand-Landbrugsredskab / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1, ASP 0+2 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Brand-MC/Knallert / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 HSE 1+1 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder* Brand-Skib på land/dok / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Brand-Skib ved kaj / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Brand-Skib på sø / 0 / TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 Indsatsleder Brand-Tog, Passagertog / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Brand-Tog, Godstog / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Brand-Fly, Passagerer / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Brand-Fly, Militært / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Mindre forurening 0 Min. forurening-v/fuh / 0 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder Min. forurening-mindre spild / -1 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder Min. forurening-oliefilm på vand / -1 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder Større forurening 0 Str. forurening-olieudslip / 0 / TSP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 Indsatsleder Str. forurening-benzinudslip / 0 / TSP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 Indsatsleder Str. forurening-kemikalieudslip / 0 / TSP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG Str. forurening-ammoniakudslip / 0 / TSP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG Str. forurening-gylleudslip / 0 / TSP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 HSE 1+1, ASP 0+2, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 ASP 1+3, MJVG 0+2 ASP 1+3 MJVG 0+2 TSP 1+3 MJVG 0+2 Indsatsleder Indsatsleder 0 ISL-Eftersyn / 0 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder ISL-Forespørgsel / 0 / ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL ISL Indsatsleder Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan - redning) til anden beredskabsenhed 0 Ass.-Tankvogn / 0 / VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG 0+2 VTVG Ass.-Drejestige / 0 / DRSTG 0+2 DRSTG Ass.-A-sprøjte / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP Ass.-A-sprøjte+drejestige / 0 / TSP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3, DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3, DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG Ass.-A-sprøjte+tankvogn / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG Ass.-Slangetender / 0 / De frivillige via vagtcentral Ass.-Miljø, Trin I / 0 / Ass.-Miljø, Trin II / -1 / MJVG 0+2 MJVG Ass.-Alarmeringsplan-iværksæt Mødeplan Mødeplan Efter rekvirent Ass.-Redning Færdselsuheld 0 FUH-Brand i bil / 0 / TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Indsatsleder FUH-Fastklemte BIL / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder FUH-Fastklemte LASBIL/BUS / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP1+3 REDVG 0+2 ASP1+3 REDVG 0+2 ASP1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder FUH-Fastklemte/Brandfare BIL / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder FUH-Tilskadekomne> / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder FUH-Bil i vand / 0 / TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 Indsatsleder Personredning 0 Redn.-Fastklemt, Maskine o.l / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder Redn.-Tilskadekomne> / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Redn.-Sammenstyrtning / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Redn.-Bygning/højderedning / 0 / TSP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3, DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3, DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 Indsatsleder Redn.-Jord-/Sandskred / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Redn.-Mast/højderedning / 0 / TSP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3, DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 ASP 1+3, DRSTG 0+2 ASP 1+3 DRSTG 0+2 TSP 1+3 DRSTG 0+2 Indsatsleder Redn.-Silo/Brønd / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder Redn.-Skrænt / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 REDVG 0+2 Indsatsleder Drukneulykke 0 Redn.-Drukneulykke SØER / 0 / TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 Indsatsleder Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN / 0 / TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 Indsatsleder 1 3 Redn.-Drukneulykke HAVET / 0 / TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 ASP 1+3, BÅD+KTJ 0+2 TSP 1+3 BÅD+KTJ 0+2 Indsatsleder 0 1 Togulykke 0 Togulykke-Passager / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder Togulykke-Gods / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder Fly - standby 0 Fly - standby 1/sikkerhedslanding / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Fly - standby 2/sikkerhedslanding / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Fly - standby 3/sikkerhedslanding / 0 / TSP 1+3 VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3 VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 ASP 1+3, VTVG 0+2 TSP 1+3, VTVG 0+2 Indsatsleder Flyulykke 0 Flyulykke-Passager / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder Flyulykke-Militært / 0 / TSP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 ASP 1+3, REDVG 0+2 ASP 1+3 REDVG 0+2 TSP 1+3 REDVG 0+2 Indsatsleder ABA/AVS/AGA ABA Risikoobjekter / 0 / HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2 Indsatsleder ABA Regionshospitalet Randers / 0 / -1 2 HSE 1+1, ASP 0+2, VTVG 0+2, DRSTG 0+2 Indsatsleder ABA Novapan ASP 1+3, VTVG 0+2 ABA Hammel Neurocenter / 0 / 0 2 ASP 1+3 Indsatsleder ABA i Randers HSE'en dækningsområde / 0 / 0 2 HSE 1+1 Holdleder % ABA i Øvrige områder / 0 / -3 TSP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 ASP 1+3 TSP 1+3 Holdleder % Risikoobjekter Tirstrup Lufthavn TSP 1+3, VTVG 0+2 Andre udkald, eksempler Behandlerplads / 0 / 0 Orkan Oversvømmelser Eksempelvis elforsyning nede > 6 timer Forestående krig eller krigshandlinger * Station Randers er 2. udrykning med ISL TSP = Tanksprøjte ASP = Automobilsprøjte HL afmelder ISL tur, MJVG = Miljøvogn hvis konstateret DRSTG = Drejestige blind alarm. REDLFT = Redningslift Konstateret blind på REDVG = Redningsvogn station Randers = ISL VTVG = Vandtankvogn på kørsel 2. og KVTVG = Kabinevandtankvogn fremkørsel til stedet BÅD+KTJ = Båd og et køretøj der trækker den ISL = Indsatsleder # på MTV og statsvej HL = Holdleder medtages VTVG HL/TEK = Holdleder som teknisk leder MD = Mandskab % holdleder tilkalder ISL når det er nødvendigt, ud fra en instruks på statsvej og MTV ABA generelt kaldes ISL med ABA AK3, overnatning AK ABA sygehus+neurocenter+ risikoopbejt, neuroplan, yara, djurs sommerland ABA station randers område med HSE 0 1 1

47 Udrykningens sammensætning og bemanding Basisenhed (B) Reduceret (R) Min. bemanding Min. bemanding HL + 3 HL + 5 Bilbrand i det fri Færdselsuheld m. fastklemte < 5 personer Container Brand i vindmølle Mindre brande Naturbrand-mark Mindre miljøuheld m. afgrøder ABA- anlæg Brand i skib ved kaj Skorstensbrand- hårdt tag Brand på campingplads Brand på minkfarm Brand i villa/rækkehus Mindre flystyrt Gasledningsbrud, (ej antændt) Skal gennemgås Sammenstyrtningsulykk e Naturbrand (hede/klitar eal) Større miljøuheld bl.a. ammoniakudslip

48 Basisenhed + Basisenhed + Supplement 1+ Supplement 1 (S1) Min. bemanding Supplement 2 (S2) Jf. mødeplaner Min. bemanding Situations-bestemt ISL + HL + 7 ISL + 2HL + 13 Brand i institution Omfattende hedebrande nemgås (plejehjem) Omfattende skovbrande Brand i institution Flyulykker (forsamlingslokale) Daginstitutioner & undervisningslokaler Administrationslokaler Brand i mindre industri Større trafikulykker med flere tilskadekomne >5 Brand på gård Brand i etageejendom Togulykke med Passagerer Brand gård m. dyrehold Brand industribygning

49

50 Supplement 2+ Supplement 1 Supplement 1+ Basisenhed Basisehned Reduceret minimum minimum minimum minimum

51 Bilag: 1.1. Beredskab og Sikkerhed_Dimensioneringsplan_240915_KS.pdf Udvalg: Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Mødedato: 02. oktober Kl. 8:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52 Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Risikobaseret dimensionering, 24. september 2015 Opdateret med redaktionelle rettelser på baggrund af møde i den politiske styregruppe den 23. september Gældende fra 1. januar

53 Indholdsfortegnelse 1. Indledning KERNEYDELSEN OG INTERESSENTERNE FOR DET NYE BEREDSKAB FORMÅL LOVGRUNDLAG RISIKOBASERET DIMENSIONERING 8 2. Resumé Risikoidentifikation i udrykningsområdet BELIGGENHED OG UDSTRÆKNING IDENTIFICEREDE RISICI VEDR. BYSAMFUND, INFRASTRUKTUR, ERHVERV OG LANDBRUG RISICI I RELATION TIL FREMTIDIGE VÆKSTZONER RISICI I RELATION TIL GENERELLE RISIKOOBJEKTER RISICI I RELATION TIL SÆRLIGE RISIKOOBJEKTER ENERGIFORSYNING OG AFFALDSHÅNDTERING TRAFIKFORHOLD BEFOLKNINGSTÆTHED UDRYKNINGSSTATISTIK FOR DE FIRE KOMMUNER UDRYKNINGSTYPE, ANTAL OG ANDEL PR. ÅR I OVERORDNEDE KATEGORIER ANTAL SAMTIDIGE UDRYKNINGER BLINDE OG FALSKE ALARMER ANTAL UDRYKNINGER EFTER POLITIETS PICKLISTEN MÅNEDSOPGØRELSE I HOVEDGRUPPER OVER ANTAL UDRYKNINGER 2013 OG DØGNOPGØRELSE I HOVEDGRUPPER OVER ANTAL UDRYKNINGER 2013 OG ANTAL UDRYKNINGER FORDELT PÅ BRANDSTATIONER Risikoanalyse REPRÆSENTATIVE SCENARIER, SCENARIE- OG KAPACITETSANALYSE KONKLUSION AF SCENARIEANALYSEN Redningsberedskabets opgaver SKAL / KAN OPGAVER TEKNISK FOREBYGGELSE BRANDSYN 96 2

54 5.2.2 BRANDTEKNISK SAGSBEHANDLING RISIKOVIRKSOMHEDER LEJLIGHEDSTILLADELSER SKORSTENSFEJEROMRÅDET BETONDÆKNINGSGRAVE, BESKYTTELSESRUM, SIKRINGSRUM SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER BRANDSIKRINGSANLÆG TAKTISK FOREBYGGELSE AFHOLDELSE AF KURSER EVAKUERINGSØVELSER BRANDFOREBYGGELSESUGEN UGE JUNIORBRANDKORPS OG BRANDKADETTER ANDRE FOREBYGGENDE TILTAG Serviceniveauet for redningsberedskabet BESKRIVELSE AF ORGANISATIONEN SERVICENIVEAUET, FOREBYGGENDE KAPACITET SERVICENIVEAUET, AFHJÆLPENDE KAPACITET DET DAGLIGE BEREDSKAB PLACERING AF BEREDSKABSSTATIONERNE INDSATSKAPACITET AFGANGSTIDER KRAV TIL RESPONSTIDER (ANKOMSTTID FOR FØRSTE ENHED/KØRETØJ) OVERSIGT OVER UDRYKNINGSSAMMENSÆTNINGEN EFTER PICKLISTEN SAMTIDIG UDRYKNING RESERVEKØRETØJER ASSISTANCEMULIGHEDER STØRRE OG LÆNGEREVARENDE INDSATSER VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING KRAV TIL MATERIEL OG PERSONEL SÆRLIGE RISIKOOBJEKTER HAV, FJORD, SØER OG VANDLØB MOTORVEJE OG STATSVEJE KLIMA OG VEJRLIG INDKVARTERING OG FORPLEJNING 124 3

55 VEDRØRENDE CBRNE-HÆNDELSER TERROR HØJDEREDNING KØRETØJER, BENÆVNELSE OG SYNLIGGØRELSE, HERUNDER SIKKERHED DEN TEKNISKE LEDELSE AF INDSATSEN PÅ ET STADESTED FRIVILLIGE AFTALER OM HJÆLP FRA NABOKOMMUNER MØDE- OG ALARMERINGSPLANER UDDANNELSE PÅ DE AFHJÆLPENDE OG FOREBYGGENDE OMRÅDER INDSATSLEDERE HOLDLEDER/TEKNISK LEDER HOLDLEDERE BRANDMANDSKAB FRIVILLIGE ØVELSESAKTIVITETER 130 4

56 1. Indledning Ifølge bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 med senere ændringer skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Det påhviler kommunalbestyrelsen at fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Derudover skal kommunalbestyrelsen fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. På baggrund af aftale etableret i 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) organiseres de danske kommuners redningsberedskab i 20 større fællesskaber fra Nærværende plan beskriver den risikobaserede dimensionering for, som er det nye beredskabsfællesskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Fællesskabet etableres med virkning fra 1. januar Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab Beredskabskommissionerne for de stiftende kommuner har fastlagt, at kerneydelserne for Beredskab & Sikkerhed er: 1. Gennem risikostyring og forebyggelse at forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe. 2. Med beredskabsplanlægning og med et effektivt brand- og redningsberedskab at afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår, samt 3. Med planlægning for fortsat drift at hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde driften eller hurtigst muligt returnere til en normal driftssituation i perioden efter en alvorlig hændelse. har tre primære interessenter; nemlig borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer: Borgerne De fire kommuner ønsker at støtte borgerne i at forebygge brand og undgå alvorlige ulykker. Med et effektivt beredskab ønsker kommunerne også at tage hånd om borgerne, når voldsomme hændelser rammer. Erhvervslivet Kommunerne ønsker med beredskabet at støtte erhvervslivet i at forebygge og undgå alvorlige hændelser og deraf afledte driftstab, som kan få store konsekvenser for virksomhedernes overlevelse og produktionsevne i lokalområdet. Den kommunale organisation De fire kommuner ønsker endelig at styrke den indre robusthed i de kommunale organisationer, så voldsomme udefrakommende og længerevarende påvirkninger kan håndteres bedst muligt. For at sikre dette påhviler det beredskabet, at samordne hver enkelt kommunes beredskabsplaner og planer for fortsat drift for derigennem at understøtte den samlede kommunale robusthed. 5

57 I forbindelse med etableringen af det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner lægges nedenstående principper for den fremtidige dimensionering til grund for de ændringer i opgaveudførelsen, der præsenteres på de følgende sider. Principperne anføres ikke i prioriteret rækkefølge. Princip 1 Det nye fælleskommunale beredskab skal have en dimensionering, som sikrer en forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Vi kalder det Safety First. Princip 2 Det nye fælleskommunale beredskab skal organiseres så robust og dynamisk, at det kan sikre fortsat drift af egen organisation ved længerevarende indsatser og alvorlige hændelser. Princip 3 Det nye fælleskommunale beredskab skal dimensioneres efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og driften skal tilrettelægges økonomisk effektivt. Princip 4 Det nye fælleskommunale beredskab skal tilgodese både land og by med et net af brandstationer, hvorfra der kan rykkes ud og startes en effektiv brand- og redningsindsats. Placeringen af stationer skal baseres på befolkningstæthed og risikoobjekter, herunder landbrug, virksomheder, institutioner, større sommerhusområder og turistattraktioner. Princip 5 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. Princip 6 Responstiden harmoniseres inden for de fire kommuner. Det nye fælleskommunale beredskab får en dimensionering, der sikrer hjælp til flest mulige borgere inden for 10, 15 og 22 minutter i 95 % af tilfældene. 10 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. 15 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. Øvrige områder skal have hjælp inden for maksimalt 22 minutter. For alle udkald gælder det, at hjælpen skal være fremme inden for den fastsatte tid i 95 % af tilfældene, idet enkeltstående hændelser (f.eks. punktering) eller flere samtidige hændelser kan give længere responstid. Princip 7 Det nye fælleskommunale beredskab skal baseres på fri disponering, hvilket betyder at nærmeste relevante ressource afsendes til den konkrete opgave. Dette kan medføre en justering af de nuværende mellemkommunale aftaler om nabohjælp. 6

58 Princip 8 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat være lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndighedsfunktioner kan opretholdes og så den store deltidsstyrke kan fastholdes. Princip 9 Det nye fælleskommunale beredskab skal videreføre og udvikle de frivilliges engagement og opgaveportefølje, som udgør en af grundpillerne i beredskabets samlede robusthed. Princip 10 Det nye fælleskommunale beredskab kan suppleres af det statslige redningsberedskab, der udgør en vigtig samarbejdspartner. Det nye fælleskommunale beredskab skal også kunne varetage de opgaver, som eventuelt måtte overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede danske beredskab. Forbehold: Da der for indeværende ikke er konkrete forslag om opgaveoverdragelse fra stat til kommune, er det ikke muligt at inddrage dette yderligere i dimensioneringen. 1.2 Formål Dimensioneringsplanen for har til formål, at sikre fornøden kapacitet til at håndtere såvel dagligdagens hændelser som sjældnere forekommende ulykker og katastrofer. Risikobaseret dimensionering handler om at styre kommunens risici, så de ikke overstiger det risikoniveau, der ønskes i kommunen. Den risikobaserede dimensionering skal derfor skabe sammenhæng mellem: 1) Kommunens risici, som kortlægges gennem en risikoidentifikation og en risikoanalyse, hvor omfanget af risiciene fastlægges. 2) Kommunens redningsberedskab, som kan gribe forebyggende og afhjælpende ind over for risiciene. 3) Serviceniveau for kommunens redningsberedskab, som er det niveau af forebyggende og afhjælpende indsats, redningsberedskabet skal kunne yde over for borgere, virksomheder mv. Figur 1: Elementer i risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet 7

59 Dispositionen for den risikobaserede dimensionering er bygget op over Beredskabsstyrelsens model fra Håndbog i risikobaseret dimensionering Lovgrundlag Det er beredskabsloven, LBK nr. 660 af 10/06/2009, der sætter rammen for de opgaver redningsberedskabet som udgangspunkt skal kunne håndtere. Her er et uddrag: 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og Risikobaseret dimensionering I bekendtgørelse om risikobasering af kommunalt redningsberedskab, BEK nr. 765 af 03/08/2005, beskrives hvorledes den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet med tilhørende beskrivelse af serviceniveauet skal udføres. Her er et uddrag: 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 1 Håndbog i risikobaseret dimensionering, Beredskabsstyrelsen, december

60 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, jf. dog kapitel Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. 9

61 2. Resumé Beredskabet i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner dimensioneres på baggrund af identificerede og analyserede risici i overensstemmelse med gældende lovgivning. Beredskabet dimensioneres efter 10 principper, bl.a. om forsvarlig indsatskapacitet, om robusthed, om responstider, om afsendelse af nærmeste ressourcer, om involvering af frivillige m.v. Beredskabet dimensioneres også efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og Beredskabets kapacitet afpasses bl.a. efter generelle risici, specifikke risikoobjekter, geografi og befolkningstæthed. Med etableringen af det fælleskommunale redningsberedskab får Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner harmoniseret serviceniveauet under iagttagelse af lokale risikoforhold. Der tilbydes fremover borgerne en responstid på henholdsvis 10, 15 og 22 minutter i 95 % af tilfældene afhængigt af befolkningstæthed og særlige risikoobjekter. De fire kommuner får en fælles beredskabskommission og der ansættes en beredskabsdirektør til at stå i spidsen for det nye beredskab. Der etableres samtidig en flad og smidig organisationsstruktur til at varetage ledelsen af. Der etableres fremover 2 indsatslederområder og alle holdledere i akutberedskabet uddannes til teknisk leder. Derudover har vi 4 basisstationer, 6 klyngestationer, 4 specialstationer og 1 Ø-beredskab inden for de fire kommuners område. Endelig styrkes og udbygges de nuværende frivilligenheder, der får samme overordnet ledelse. Basisstationer kan fremover stille med et basisberedskab, som udgøres af 1 tanksprøjte, 1 holdleder og 3 brandmænd. En klyngestation kan fremover stille med et klyngeberedskab, der udgøres af en autosprøjte/tanksprøjte og en tankvogn samt yderligere to brandmænd. En specialstation kan foruden klyngeberedskabet stille med materiel afpasset efter risikoforholdene i det samlede dækningsområde. Et-minuts-udrykning bevares i Randers sammen med HSE-løsningen. På øvrige stationer vil der fortsat være en 5-minutters udrykning. Beredskabets samlede reaktionskapacitet vurderes beredskabsfagligt forsvarligt og dækkende for de identificerede risikoforhold. 10

62 3. Risikoidentifikation i udrykningsområdet Risikoidentifikationen har til formål at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Processen indeholder identifikation af risikoobjekter og hændelser, der kan indtræffe. Objekter som for eksempel beboelsesejendomme, virksomheder, fredede bygninger, infrastruktur, natur mv. indgår. Der indgår statistik over tidligere hændelser over en periode, da det giver et overblik over ulykker i udrykningsområdet. Da udrykningsdata er et blik på hændelser, der har fundet sted, er det også vigtigt, at komme med bud på de fremtidige udfordringer og bringe den praktiske viden, erfaring samt lokalkendskabet, der knytter sig til de enkelte objekter og område, ind i dimensioneringsarbejdet. 3.1 Beliggenhed og udstrækning Redningsberedskabets udrykningsområde dækker Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Det samlede areal udgør km² (Randers kommune, 747 km², Favrskov kommune 540 km², Norddjurs kommune, 721 km² og Syddjurs kommune, 689 km²). Området udstrækker sig mod Mariagerfjord kommune i nord, Viborg kommune mod nordvest, Silkeborg kommune mod vest samt Aarhus kommune og Skanderborg kommune mod syd. Herudover hører øerne Anholt og Hjelm (sidstnævnte er ubeboet) med til udrykningsområdet. Den største afstand i fugleflugtlinje nord - syd er ca. 65 km. og vest - øst ca. 80 km. Udover en kyststrækning på i alt ca. 175 km mod Kattegat er der også en kyststrækning langs Randers Fjord og Grund Fjord på i alt ca. 70 km. og sårbare naturområder på Anholt. Gudenåen og Nørre å løber begge ud i Randers Fjord. Ellers er der i området kun nogle mindre å-løb og moser. Af større søer i området er der kun Stubbe Sø. 3.2 Identificerede risici vedr. bysamfund, infrastruktur, erhverv og landbrug Der er størrelsesmæssig forskel på bysamfundene, men de kan på en række områder sammenlignes med hensyn til beredskabsfaglige risici. Særligt Ebeltoft og Randers har et større antal fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor mulighederne for brandforebyggende foranstaltninger er begrænsede og hvor risikoen for hurtig brandspredning er signifikant. Infrastrukturen i området spiller en stor rolle for områdets risikoprofil. Især Grenå Havn, Randers Havn, Aarhus Lufthavn ved Tirstrup, jernbanetrafik med både person- og godstransport samt ikke mindst motorvejsstrækningen E45 og motortrafikvejen A15 udgør væsentlige risici. Infrastrukturen på især Djursland har en særlig risiko med begrænset fremkommelighed i nord-syd-gående retning. Virksomheder og større landbrug med store dyrehold er spredt ud over hele området. 11

63 Det samlede vejnet med statsveje, kommuneveje og privatveje i udrykningsområdet er i alt på ca km. Langt hovedparten af vejnettet er kommunale veje og statsvejene udgør omkring 300 km. Kortet herunder viser den overordnede infrastruktur i området, når det gælder trafikhavne, trafiklufthavne, jernbanenettet og større vej, herunder også motor- og motortrafikveje Figur 2: Den overordnede infrastruktur i området 3.3 Risici i relation til fremtidige vækstzoner Der er særlige vækstzoner for både bosætning og erhvervsliv, der kræver, at man nøje overvejer den fremtidige placering af nye beredskabsstationer på en 5-10 årig horisont. For Norddjurs vedkommende er særligt Auning og Grenå områder under vækst. I Syddjurs er befolkningstilvæksten koncentreret omkring Hornslet og Rønde, hvor sidstnævnte er på vej til at smelte sammen med Følle og Ugelbølle. I Favrskov ligger det primære byudviklingsområde mellem Hinnerup og Hadsten ligesom Hinnerup og Søften allerede nu stort set smelter sammen til ét bysamfund. I Randers kommune vil befolkningstilvæksten være størst i Munkdrup, Langå, Stevnstrup og Assentoft og erhvervsvæksten omkring Sdr. Borup vil være markant. 12

64 3.4 Risici i relation til generelle risikoobjekter Der skal foruden ovenstående være fokus på følgende generelle risikoobjekter: Institutioner med særligt sårbare personer og andre lokaliteter med overnattende. Turistattraktioner som f.eks. Djurs Sommerland med op til gæster pr. dag og Ebeltoft bymidte med besøgende dagligt. Større sommerhusområder. Motorvej E45, Motortrafikvejen A15, Aarhus Lufthavn og Randers flyveplads med indflyvningsruter. Jernbane, togstationer og industrihavne. Fleretage-ejendomme af ældre dato. Fodboldstadions og festivaler. Regionshospitalet Randers, Grenå Sundhedshus og Hammel Neurocenter. Storcentre og haller med større publikumsmængder. Brændselsoplag ved kraftvarmeværker. Større skov- og naturområder. Anholt. Hændelser udløst af ekstremt vejrlig og klimaændringer. 3.5 Risici i relation til særlige risikoobjekter Der er mange sommerhuse på Djursland. Såvel området omkring Ebeltoft, på Mols og på nordkysten i området omkring Gjerrild, Bønnerup og Fjellerup er der mange sommerhuse. Sommerhusområderne har ikke stor helårsbeboelse, men om sommeren er der en meget stor koncentration af sommerhusgæster og overnattende personer på campingplads. Sommerhusområderne kan stille særlige udfordringer for redningsberedskabet i forhold til fremkørsel og vandforsyning. Der er etableret et enkelt højlager i slukningsområdet, som er beliggende i den sydlige del af Randers. Et højlager medfører særlige indsatsforhold for redningsberedskabet og stiller derfor særlige krav til brandmandskabets uddannelse, udstyr og træning. Der er pt. kun én risikovirksomhed i udrykningsområdet, og den er beliggende ved Randers Havn. 3.6 Energiforsyning og affaldshåndtering Kort beskrivelse af Randers: Varmeforsyning Den kollektive varmeforsyning er fordelt på syv kraftvarmeværker; et centralt biomassefyret anlæg, seks decentrale naturgasfyrede anlæg samt tohalmfyrede varmeværker. På tre af de decentrale kraftvarmeværker er der etableret biomassekedler, som supplement til naturgas; et til træpiller og to til halm. Derudover er der etableret solfangeranlæg ved to anlæg (et halmfyret og et naturgasfyret). 13

65 Solenergianlæg Der pågår i øjeblikket en politisk behandling af 6 lokalplanforslag for store solcelleparker. Vindenergi Der er vindmøller mange steder i kommunen. Vindmølleplanen er pt. ved at blive taget op til overvejelse og politisk afklaring. Affaldshåndtering Der er fire genbrugspladser som modtager alt sorteret affald, som ikke er restaffald (dagrenovation) eller uhygiejnisk affald. Kort beskrivelse af Favrskov: Varmeforsyning Der er primært tale om fjernvarmeselskaber; et affaldsforbrændingsanlæg som fyrer med husholdningsaffald og div. andet skrald og kan fyre med flis samt olie og naturgas. Et halmanlæg, med et suppleringslager med flis og træpiller. Et traditionelt varmeværk baseret på olie og naturgas, men har desuden et satellitværk, hvor der fyres med halm. Desuden findes der fire mindre naturgasfyrede værker. Der er desuden to større biogasanlæg og et mindre gårdanlæg. Vindenergi Der er vindmøller flere steder i kommunen, og der er netop udarbejdet en lokalplan som åbner mulighed for opførelse af 6 møller på en maks. højde på 150 m. Affaldshåndtering Der er fire genbrugspladser som modtager alt sorteret affald, som ikke er restaffald (dagrenovation) eller uhygiejnisk affald Kort beskrivelse af Djursland Varmeforsyning Der er hovedsageligt fjernvarmeværker i byerne og der fyres med halm og træflis samt mulighed for at anvende en back-up kedel til fyringsolie/ bioolie. Et enkelt anlæg er naturgasfyret. Alle værker har et større oplag af flis og halm. Solenergianlæg I Grenå er der etableret et stort solfangeranlæg. Der er flere større solcelleanlæg rundt omkring i området. 14

66 Vindenergi Ved Grenå/Anholt er der opsat en del vindmøller. Havvindmøllerne leverer strømmen ind på land til et stort transformerhus. Affaldshåndtering Der er et fællesskab på Djursland ved RenoDjurs. Der er 9 genbrugspladser samt en på Anholt. Der modtages alt sorteret affald, som ikke er restaffald (dagrenovation) eller uhygiejnisk affald. 3.7 Trafikforhold De mest trafikerede veje er: Motorvejen E45, der ligger i såvel Randers som i Favrskov kommuner. Den daglige belastning af personvogne og lastvogne omkring Randers er på. ca køretøjer. Randers Bro er også et trafikknudepunkt i Randers centrum, og der passerer i gennemsnit cirka biler i døgnet over broen. Fra Djurslandsmotorvejen ved Aarhus løber motortrafikvej A15. Den går forbi Rønde og deles mod retning til Aarhus Lufthavn, Grenå og Ebeltoft. Her er den daglige belastning på ca køretøjer. Udover Motorvej E45 og motortrafikvejen A15 er hovedvejene A46 fra Randers til Silkeborg, A26 fra Viborg mod Aarhus og A16 fra Viborg forbi Randers mod Grenaa. På alle vejstrækningerne kører der en del tung trafik. Der er en forsøgsordning med modulvogntog, hvor særligt lange og tunge vogntog må køre. Der er vejstrækninger ud til Ebeltoft og Grenå færgehavne. Figur 3: Oversigt over etablerede og nye strækninger på modulvogntogsnettet 15

67 3.8 Befolkningstæthed Det samlede indbygger antal i de fire kommuner er: personer fordelt på Randers kommune med indbyggere. Favrskov kommune med indbyggere. Norddjurs kommune med indbyggere. Syddjurs kommune med indbyggere. De største byområder i udrykningsområdet er: Randers 61,163 indbyggere Grenaa 14,601 indbyggere Hadsten 7,934 indbyggere Ebeltoft 7,468 indbyggere Hinnerup 7,329 indbyggere Hammel 6,922 indbyggere Hornslet 5,419 indbyggere Derudover er der 20 byområder med mellem og indbyggere. Kilde; Danmarks statistik pr. 2014: De tidligere nævnte sommerhusområder betyder, at der specielt i ferieperioderne kan opholde sig et ukendt antal personer i områderne. Det samme forhold gør sig gældende for de mange campingpladser og hoteller. Der er ligeledes en del efterskoler/højskoler, hvor der kan være mange personer. Figur 4: Hoteller, campingpladser, høj- og efterskoler 16

68 Befolkningsandelen i bysamfund over indbyggere udgør 49,7 % af det samlede antal indbyggere i udrykningsområdet. Koncentrationen af befolkningstætheden viser, at den er tættest i Randers, dernæst Favrskov, Syddjurs og Norddjurs. areal i km2 indbyggere indbyggere pr. km2 Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs Landsgennemsnit De større bysamfund i udrykningsområdet. Figur 5: De større byer i de fire kommuner og deres indbyggertal,

69 Særligt omkring Randers by centrum: I Randers centrum er der mange fleretage ejendomme, samt handelscentrum med gamle torve og butikker, kontorfaciliteter, restauranter og hoteller. Bebyggelsen i bymidten består primært af en ældre boligmasse med smalle gader og stræder. Bygningernes højde er op til sal. Uden for det egentlige centrum er der opført både ældre og nyere karrébebyggelser samt områder med ældre patriciervillaer og egentlige parcelhuse. Særligt omkring Grenå og Ebeltoft by centrum: Centrum i Grenå består hovedsagelig af en bygningsmasse på max. op til 4. etage opført omkring det 19. århundrede. Uden for det egentlige centrum er der en del karrébebyggelse og parcelhusområder. I Ebeltofts centrum er bydelen meget gammel og formodentligt anlagt omkring det 12. århundrede. Herudover er bygningsmassen i byen rimelig traditionel med bygningshøjde på op til sal. Uden for den egentlige bymidte er der områder med både karrébebyggelse og parcelhuse. Særligt omkring Hadsten, Hinnerup, Hammel, Rønde og Hornslet: Her er der også bysamfund med en både ældre og ny bebyggelse. Generelt har bygningsmassen i centrum en højde på max etager. Der er omkringliggende parcelhusområder men ikke så mange karrébygninger. Der er i tilknytning til flere uddannelsessteder opført kollegier og ungdomsboliger. Udover den egentlige boligbebyggelse, er der en del institutioner med immobile personer. Dette forhold gør det relevant, at se på forebyggelse og forhold omkring håndteringen af en brand i diverse institutioner, som for eksempel ældreboliger, plejecentre, daginstitutioner og skoler. 3.9 Udrykningsstatistik for de fire kommuner Data til grundlag for udrykningsstatistik er primært hentet fra Beredskabsstyrelsens statistikbank ( hvor der indsamles udrykningsdata for redningsberedskaberne i Danmark. Desuden er der anvendt Beredskabsstyrelsens database ODIN (Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem som blandt andet har GIS-muligheder for at vise udrykningsaktiviteter på kortmateriale. ODIN bruges af beredskaberne til, at registrering og indberetning af oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet. Det er også data fra ODIN, der anvendes i statistikbanken. Figur 6: Skærmbillede fra statistikbanken over valg af data Figur 7: Skærmbillede fra Odin 18

70 Der er anvendt udrykningsdata fra perioden Det er såvel data i hovedgrupperne brand, redning, miljø og diverse, som mere detaljeret måneds- og døgnudrykningsstatistik. Hovedgruppen diverse er typisk opgaver som væltede træer, oversvømmelser, kloakbrud, huller i vej, effekter på kørebane, påkørte dyr, vandværksforureninger m.v. For at bevare overskueligheden er der kun medtaget måneds- og døgn statistik for årene 2013 og 2014 i denne rapport, men tendensen for årene 2010, 2011 og 2012 er tilnærmelsesvis den samme. Ved at anvende udrykningsstatistik over en periode på fem år vil et enkelt års eventuelle afvigelse på udrykningsantal/udrykningsgruppe blive mindre signifikant. Disse statistikker giver sammen med scenarieanalyserne mulighed for at kunne dimensionere beredskabet hensigtsmæssigt, og vise eventuelle betydende afvigelser på forskellige tider af året eller døgnet. Det er historiske udrykningsdata, og derfor hændelser der har fundet sted. Beredskabet skal også dimensioneres til morgendagens hændelser, byudviklingen og klimaforandringen etc. Derfor kan det ikke stå alene at dimensionere efter tidligere hændelser. Der kan forekomme afvigelser på antallet af udrykninger inden for det samme år på efterfølgende statistikker. Det skyldes, at der ved udtræk på års-, måneds-, døgnstatistikker kan fremtræde en lille afvigelse. Det er reelt samme data, der ligger til grund, så afvigelsen mellem de forskellige udtræk kan umiddelbart ikke forklares. Da afvigelsen kan være et par enkelte udrykninger f.eks. inden for gruppen brand så er afvigelsen ikke signifikant. Derfor skal det alene ses som statistisk usikkerhed. Placering af nuværende brandstationer, september Figur 7: Kort over brandstationernes placering i dag 19

71 Figur 8: Kort med rigtig geografisk placering af Anholt De udkald redningsberedskabet i dag modtager som hændelser via politiets alarmcentraler er grupperet i 18 grupper inden for årsagslisten (picklisten), som er alarmcentralens dataliste over mulige hændelser. Udkald til brandsikringsanlæg går direkte til vagtcentralen og foregår derfor uden for politiets alarmcentraler. De forskellige hovedgrupper på årsagslisten er: Bygningsbrand Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Mindre forurening Større forurening Indsatsleder Assistance (brand miljø alarmeringsplan redning) Prøve Færdselsuheld Personredning Drukneulykke Togulykke Fly standby Flyulykke Dertil kommer: Hændelser uden for 112 picklisten, Det er primært udrykninger til brandalarmeringsanlæg (ABA/AVS), hvor alarmen går direkte 20

72 til redningsberedskabet, og ikke over politiets alarmcentral. Alle de forskellig opgaver på pick-listen kan samles i fire overordnede hovedgrupper: Brand Redning Miljø Andet Udrykningstype, antal og andel pr. år i overordnede kategorier Udrykningsstatistik for perioden i hovedgrupper for de fire kommuner i hovedgrupperne: brand, redning miljø og andet. Randers Favrskov Brand Andel i % Redning Andel i % Miljø Andel i % Diverse Andel i % Total ,9 25 4,5 53 9,5 46 8, ,2 47 6,5 58 8, , ,2 46 7,4 48 7, , ,3 50 7,3 49 7, , ,0 46 7, ,7 38 6,0 633 Brand Andel i % Redning Andel i % Miljø Andel i % Diverse Andel i % Total ,4 17 8, ,3 9 4, ,3 12 6, ,3 14 7, ,9 12 6, ,6 15 8, , , ,1 16 7, , , ,7 17 8,3 204 Norddjurs Brand Andel i % Syddjurs Redning Andel i % Miljø Andel i % Diverse Andel i % Total ,3 12 6,3 16 8,3 8 4, ,6 19 7, ,9 11 4, ,4 19 8,3 15 6,6 20 8, ,0 17 6,5 14 5,4 16 6, ,3 17 7,1 13 5,4 15 6,3 240 Brand Andel i % Redning Andel i % Miljø Andel i % Diverse Andel i % Total ,1 18 7, ,2 25 9, ,8 19 8, ,7 14 6, ,3 20 9, ,2 20 9, , ,2 21 9,0 21 9, , ,0 22 9,6 21 9,

73 Brand Redning Miljø Diverse Figur 9: Antal udrykninger i Randers pr. år i hovedgrupper Brand Redning Miljø Diverse Figur 10: Antal udrykninger i Favrskov pr. år i hovedgrupper 22

74 Brand Redning Miljø Diverse Figur 11: Antal udrykninger i Norddjurs pr. år i hovedgrupper Brand Redning Miljø Diverse Figur 12: Antal udrykninger i Syddjurs pr. år i hovedgrupper 23

75 3.9.2 Antal samtidige udrykninger Det kan forekomme, at der er flere udrykninger på samme tid i samme område. Til dette bruges definitionen samtidig udrykning. Køretøjet/materiellet vil derfor ikke være disponibelt til en ny hændelse, og det kan medføre, at der ikke er den normale udrykningskapacitet tilstede, som ved den første udrykning, der modtages. Dette kan medføre, at det fastlagte serviceniveau ikke kan fastholdes. Nedenstående skema viser samtidige hændelser ved de nuværende beredskaber. Tiden vil vise om antallet af samtidige hændelser ændres ved det fælles nye beredskab. Antal samtidige hændelser i perioden År Samtidige hændelser Randers, fordelt på 3 stationer Favrskov, fordelt på 3 stationer Norddjurs og Syddjurs, fordelt på 9 stationer ca. 50 årligt ca. 12 årligt ca. 15 årligt Blinde og falske alarmer En blind alarm er en alarm der afgives utilsigtet eller i "god tro", uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne have krævet redningsberedskabets indsats. En falsk alarm er en alarm, der afgives i ond tro, dvs. som en bevidst handling, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver redningsberedskabets indsats. En reel alarm er en tilkaldelse af redningsberedskabet til en opgave, som ligger indenfor beredskabslovens rammer, men som ikke er en blind alarm eller en falsk alarm. Kilde: Notat fra Beredskabsstyrelsen om blinde, falske og reelle alarmer. April 2011 Antal alarmer i perioden i hovedgrupperne Reel, Blind, Falsk Reel Blind Falsk Randers Favrskov Norddjurs og Syddjurs Det vurderes, at det meget høje antal falske alarmer på Djursland skyldes fejl i registreringen, hvilket er fulgt op med særlig instruktion til mandskabet. 24

76 Total Serviceniveau for redningsberedskabet Antal udrykninger efter politiets picklisten Alle de forskellige udkald som redningsberedskabet modtager som hændelser/ulykker via politiets alarmcentraler er et fast defineret udrykningskald, som kaldes første meldings ordlyd. Når en borger ringer og det drejer sig om en opgave som redningsberedskabet skal løse, så skal dette opkald/uheldstype falde ind i en fast defineret opgavetype. Denne liste kaldes også årsagslisten eller pick-listen. Med tiden ændres ordlyden på opgavetyperne, så derfor kan der statistisk være flere opgavetyper end på den nuværende årsagsliste. Der er en fast defineret udrykningssammensætning med køretøjer og brandmandskab tilknyttet hver pick/hændelse. Det har derfor betydning, at det er de rigtige oplysninger der gives ved en anmeldelse til politiets alarmcentral. F.eks. sender beredskabet ikke den samme udrykningssammensætning ud ved Bygningsbrand-Etageejendom og Skorstensbrand-Hårdt tag. Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Første meldings ordlyd ABA - anlæg Bygningsbrand - Butik Bygningsbrand - Carport, fritliggende Bygningsbrand - Etageejendom Bygningsbrand - Garage, fritliggende Bygningsbrand - Gård Bygningsbrand - Gård/fare for dyr Bygningsbrand - Industribygning Bygningsbrand - Institution Bygningsbrand - Kolonihavehus Bygningsbrand - Lejlighed Bygningsbrand - Mindre brand Bygningsbrand - Sommerhus Bygningsbrand - Udhus, fritliggende Bygningsbrand - Villa/Rækkehus Ild i bygning Røg fra Gård Røg fra gård/fare for dyr 1 1 Røg fra bygning/ Industribygning

77 Total Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Første meldings ordlyd Container/affald (brand) 1 1 Container i det fri - Brand Container i bygning - Brand Skraldespand i det fri - Brand Affaldsoplag i det fri - Brand Container - Mindre brand EL- install. - Brand - transformer EL- install. - Brand - Anlæg i det fri EL- install. - Brand - Nedfald. ledninger EL- install. - Brand - Mindre Gas - Gas lugt i bygning Gas - Ledningsbrud, ej antændt Gas - Gas lugt - eftersyn 1 1 Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand - Skov / Plantage Naturbrand- Hede / Klit Naturbrand - Mark m. Afgrøder Naturbrand - Mark, Høstet Naturbrand - Skråning / Grøft Naturbrand - Halmstak Naturbrand - Mindre brand Skorstensbrand - Hårdt tag Skorstensbrand - Stråtag Brand - Bil under tag Brand - Bil i det fri Brand - Lastbil / Bus Brand - Landbrugsredskab Brand- MC / Knallert Brand - Skib på land/dok Brand - Skib ved kaj Brand - Tog Brand - Fly, Passagerer /stanby Eftersyn Brand Andet

78 Total Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Første meldings ordlyd Mindre forurening - v/fuh Mindre forurening - Mindre spild Mindre forurening - Oliefilm på vand Mindre forurening Større forurening - Olieudslip Større forurening - Benzinudslip Større forurening - Kemikalieudslip Større forurening - Gylleudslip, andet Oliespild Forurening/kemikalieuheld andet ISL- Eftersyn ISL- Forespørgsel FUH - Brand i bil FUH - Fastklemte bil FUH - Fastklemte lastbil/bus FUH - Fastklemte/brandfare bil FUH - Fastklemte/brandfare lastbil/bus FUH -Tilskadekomne>5 1 1 FUH - Bil i vand 1 1 Redning - Fastklemt, Maskine o.l. Redning - Sammenstyrtning Redning - Bygning/højderedning Redning - Mast / højderedning Redning - Silo / Brønd Redning - Skrænt Redning - Drukneulykke fjord / hav Redning - Drukneulykke sø, havn Oversvømmelse Redning Andet Person under tog Andet

79 Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Serviceniveau for redningsberedskabet Månedsopgørelse i hovedgrupper over antal udrykninger 2013 og 2014 Tabellerne viser det antal hændelser, der er sket i den enkelte måned, samt det samlede antal hændelser i det enkelte år. Månedsrapporten læses således: For januar måned kan de røde rubrikker lægges sammen vandret, og det viser det samlede antal brande i januar måneder for alle fire kommuner. Alle grønne rubrikker i en kolonne kan lægges sammen og viser alle redningsopgaver der har været inden for året. Månedsrapport 2013 Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs I alt 2013 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Månedsrapport 2014 Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs I alt 2014 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total

80 Konklusionen på månedsrapporterne for de fire hovedgrupper Brand: Der ses en forøgelse af brande i april, august, juli samt december. Tidligt forår med begyndende havearbejde m.v. kan være udløsende årsag til øget brande i april. Der er flere natur- og høstbrande i juli og august måned, da der generelt er større aktivitet i naturen på denne tid af året. December er traditionelt en tid med flere levende lys, og den mørke tid giver mere tændt belysning, hvilket giver øget sandsynlighed for brand. Resten af året ses der en mere jævn fordeling af brande og 2014 Brand Redning Miljø Diverse Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Redning: Der ses en mindre stigning i januar, november og december. Vejrliget giver en større risiko for glatføreuheld, og der er kraftige efterårs- og vinterstorme som kan medføre vejrligshændelser. Ellers ses en jævn fordeling resten af året. Miljø: Der ses en stigningen i juni, august/september og november. Vejrliget giver større risiko for glatføreuheld, der kræver oprydning på vejbanen. Ved høstmånederne giver brande i landbrugsmaskiner ofte en miljøindsats i forbindelse med lækage af motor- og hydraulikolie. Diverse: Der ses en stigning i juli, august og december måned. Vejrliget med kraftig regn og blæst giver hyppigere hændelser. Hyppigheden kan være medvirkende til, at udvælge scenarier til scenarieanalyse samt give et fingerpeg om hvilke forebyggende tiltag, der med fordel kan iværksættes hen over året. 29

81 Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Serviceniveau for redningsberedskabet Døgnopgørelse i hovedgrupper over antal udrykninger 2013 og 2014 Døgnrapporten viser det antal af hændelserne, der er sket på den enkelte ugedag samt det samlede antal hændelser for perioden. I skemaet kan det ligeledes ses på hvilket tidspunkt den enkelte dag i ugen en hændelse er fundet sted på. I de farvede rubrikker (røde, grønne, gule og blå) står det samlede antal hændelser der er sket på fx alle årets mandage lagt sammen. I rubrikkerne ud for tidspunkterne kan man læse samtlige hændelser der er sket i på den enkelte dag i det respektive tidspunkt igen fx samtlige mandage 06:00-18:00 året rundt. Døgnrapport 2013 Dag Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Alle kommuner i alt Mandag :00-06: :00-18: :00-24: Tirsdag :00-06: :00-18: :00-24: Onsdag :00-06: :00-18: :00-24: Torsdag :00-06: :00-18: :00-24: Fredag :00-06: :00-18: :00-24: Lørdag :00-06: :00-18: :00-24: Søndag :00-06: :00-18: :00-24: Total

82 Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Diverse Miljø Redning Brand Serviceniveau for redningsberedskabet Døgnrapport 2014 Dag Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Alle kommuner i alt Mandag :00-06: :00-18: :00-24: Tirsdag :00-06: :00-18: :00-24: Onsdag :00-06: :00-18: :00-24: Torsdag :00-06: :00-18: :00-24: Fredag :00-06: :00-18: :00-24: Lørdag :00-06: :00-18: :00-24: Søndag :00-06: :00-18: :00-24: Total

83 Sammendrag af dage og tidsperioder hvor der er sket hændelser i de fire kommuner i 2013 og 2014 Brand Redning Miljø Diverse Dage I alt I alt I alt I alt I alt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Tidsperiode 24:00-06:00 06:00-18:00 18:00-24:00 Brand Redning Miljø Diverse I alt I alt I alt I alt I alt I alt Konklusionen på døgnrapporterne for de fire hovedgrupper Når statistikken korrigeres for hændelser i tidsrummet 06:00 til 18:00 og 24:00 til 06:00 samt 18:00 til 24:00, så ligger 62 % af hændelserne inden for tidsrummet 06:00 til 24:00. Det må naturligvis tilskrives et højere aktivitetsniveau i løbet af dagen. Større aktivitet medfører større risiko og hyppighed. Der er cirka 50 % flere hændelser i tidsrummet 18:00 til 24:00 end fra 24:00 til 06:00, hvilket igen må skyldes, at aktivitetsniveauet ikke er så højt om natten. Dermed underbygger statistikken klart den forventning man kunne have om udrykningsaktiviteten hen over døgnet. Igen ses det, at udkald til brand er klart i overvægt i forhold til de øvrige kategorier. 32

84 3.9.7 Antal udrykninger fordelt på brandstationer Herunder følger antal udkald fra brandstationerne i perioden Ved flere af udrykningerne sendes styrker fra mere end én brandstation for, at sende den ønskede udrykningssammensætning. Opgavetypen Blind/falsk dækker også over et udkald til en af grupperne; Brand, Redning, Miljø eller Diverse, men viste sig ikke være en reel opgave for brandvæsenet. Se afsnit for yderligere forklaring. Der er samme årlige centrale krav til uddannelse, øvelse og træning for brandmanden, uanset udrykningserfaring og stationsaktivitet. Randers Kommune, Station Langå År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt

85 Randers Kommune, Station Øster Tørslev År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt

86 Randers Kommune, Station Randers År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt Reel alarm Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt

87 Favrskov Kommune, Station Hadsten År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

88 Favrskov Kommune, Station Hammel År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

89 Favrskov Kommune, Station Hinnerup År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

90 Norddjurs Kommune, Station Allingåbro År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

91 Norddjurs Kommune, Station Fjellerup År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Redning Alarmer i alt

92 Norddjurs Kommune, Station Grenå År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

93 Norddjurs Kommune, Station Anholt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Brand Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Brand Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Brand Alarmer i alt

94 Syddjurs Kommune, Station Kolind År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

95 Syddjurs Kommune, Station Ebeltoft År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt

96 Syddjurs Kommune, Station Knebel År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt

97 Syddjurs Kommune, Station Rønde År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt

98 Syddjurs Kommune, Station Hornslet År: 2010 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Miljø Redning Alarmer i alt År: 2011 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2012 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2013 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt År: 2014 Opgave type Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec I alt Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Alarmer i alt

99 4. Risikoanalyse Risikoanalysen tager udgangspunkt i risikoidentifikationen, og fastlægger hvad der kræves for, at håndtere risiciene gennem to trin. En scenarieanalyse og en kapacitetsanalyse. Scenarieanalysen er eksempler på de hændelser, der kan indtræffe, og kapacitetsanalysen er hvad redningsberedskabet kan gøre for, at håndtere disse hændelser på forebyggende og afhjælpende vis. 4.1 Repræsentative scenarier, scenarie- og kapacitetsanalyse Udrykningssammensætningen er funktionsbaseret ud fra meldingen som gives til politiets alarmcentral. Der afsendes en udrykningssammensætning sammensat til den konkrete hændelse/pick. Denne forskellighed er netop essensen i den risikobaserede dimensionering. Udkald til brandsikringsanlæg, der går direkte til vagtcentralen bliver ikke behandlet af alarmcentralen. Picklistens sammensætning: Bygningsbrand Bygn.brand-Butik Bygn.brand-Carport, fritliggende Bygn.brand-Etageejendom Bygn.brand-Garage, fritliggende Bygn.brand-Gård Bygn.brand-Gård/fare for dyr Bygn.brand-Industribygning Bygn.brand-Industribygn.-Særligt objekt Bygn.brand-Institution Bygn.brand-Kolonihavehus Bygn.brand-Lejlighed Bygn.brand-Sommerhus Bygn.brand-Udhus, fritliggende Bygn.brand-Villa/Rækkehus Bygn.brand-Mindre brand Container/affald (brand) Container i det fri-brand Container i bygning-brand Skraldespand i det fri-brand Affaldsoplag i det fri-brand Container-Mindre brand EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Transformatorstation EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger EL-instal.-Brand-Vindmølle EL-instal.-Brand-Mindre Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning Gas-Gaslugt i det fri Gas-Ledningsbrud, ej antændt Gas-BRAND i udsivende gas Gas-Gaslugt eftersyn Brand i butik, forretningsejendom m.v., herunder objekter og installationer inden døre Brand i fritliggende carport uden fare for andre bygninger Brand i etageejendom, f.eks. hotel, kontorejendom, beboelse eller lignende Brand i fritliggende garage, uden fare for andre bygninger Brand på landbrug Brand på landbrug med større dyrehold, hvor der er fare for dyr Brand i lagerbygn., produktionsvirks.-hed, værkst. m.v., herunder objekter indendøre Brand i industribygning - SÆRLIGT OBJEKT. Anvendes kun, når der gøres opmærksom på det i bemærkningsfeltet. Brand i børnehave, skole, plejeinstitution m.v. Brand i kolonihavehus eller fritliggende havehus, legehus m.v. Brand i lejlighed, herunder objekter og installationer indendøre Brand i sommerhus, herunder objekter og installationer indendøre Brand i fritliggende udhus, skur eller lignende, uden fare for andre bygninger Brand i villa eller rækkehus, herunder objekter og installationer indendøre Begrænset omfang ingen risiko for spredning Brand i fritstående container ingen risiko for spredning Brand i container under tag risiko for spredning Brand i fritstående skraldespand eller lignende meget begrænset brand i det fri Brand i større affaldsoplag i det fri, f.eks. på byggeplads eller losseplads Begrænset omfang ingen risiko for spredning Brand i transformatorstation i det fri Brand i el-skab i det fri Brand i og/eller omkring nedfaldne el-ledninger i det fri Brand i vindmølle Begrænset omfang ingen risiko for spredning Gaslugt i bygning - kilde ukendt Gaslugt i det fri kilde ukendt Udsivende gas fra ledningsbrud evt. evakuering Brand i udsivende gas fra ledningsbrud Gaslugt kilde kendt usikkerhed, men umiddelbart ingen fare 48

100 Naturbrand Naturbrand-Skov/Plantage Naturbrand-Hede/Klit Naturbrand-Mark m/afgrøder Naturbrand-Mark, Høstet Naturbrand-Skråning/Grøft Naturbrand-Halmstak Naturbrand-Mindre brand Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Skorst.brand-Stråtag Skorst.brand-Eftersyn Transportmidler (brand) Brand-Bil under tag Brand-Bil i det fri Brand-Lastbil/Bus Brand-Landbrugsredskab Brand-MC/Knallert Brand-Skib på land/dok Brand-Skib ved kaj Brand-Skib på sø Brand-Tog, Passagertog Brand-Tog, Godstog Brand-Fly, Passagerer Brand-Fly, Militært Mindre forurening Min. forurening-v/fuh Min. forurening-mindre spild Min. forurening-oliefilm på vand Større forurening Str. forurening-olieudslip Str. forurening-benzinudslip Str. forurening-kemikalieudslip Str. forurening-ammoniakudslip Str.forurening-Gylleudslip Indsatsleder ISL-Eftersyn ISL-Forespørgsel Brand i skov, plantage Brand i hede, klit Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Brand i stubmark, herunder løs halm på mark Brand i vejskråning, baneskråning, grøftekant Brand i halmstak på mark Begrænset omfang ingen risiko for spredning Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag, f.eks. tegl, tagpap, eternit og skiffer Skorstensbrand på ejendom med stråtag Skorstensbrand, hvor branden nok er gået ud, men eftersyn ønskeligt Brand i bil med fare for antændelse af bygning Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Brand i lastbil eller bus samt andre store køretøjer Brand i landbrugsredskab ingen risiko for spredning Brand i motorcykel, knallert, cykel eller lignende småt ingen risiko for spredning Brand i skib i det fri på land eller i dok Brand i skib, som ligger ved kaj Brand i skib på indsø eller lignende Brand i passagertog, herunder brand i det trækkende lokomotiv Brand i godstog, herunder brand i det trækkende lokomotiv Brand i civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Brand i militært fly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly Forurening af kørebane efter FUH Mindre spild af olie/benzin/gylle m.v. - breder sig ikke voldsomt Oliefilm eller olie på vandoverflade sø, å eller havn Større udslip af dieselolie m.v. breder sig ukontrollabelt Større udslip af benzin breder sig ukontrollabelt Udslip af aggressivt kemikalie beskyttelsesdragt påkrævet Udslip af ammoniak beskyttelsesdragt påkrævet Større udslip af gylle - breder sig ukontrollabelt Anmelder anmoder om at få ISL ud og bedømme/vejlede 112 anmoder om en opringning fra ISL vedr. aktuel anmeldelse Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan - redning) Ass.-Tankvogn Anmodning fra brandvæsen om assistance med tankvogn Ass.-Drejestige Anmodning fra brandvæsen om assistance med drejestige Ass.-A-sprøjte Anmodning fra brandvæsen om assistance med a-sprøjte Ass.-A-sprøjte+drejestige Anmodning fra brandvæsen om assistance med a-sprøjte og drejestige Ass.-A-sprøjte+tankvogn Anmodning fra brandvæsen om assistance med a-sprøjte og tankvogn Ass.-Slangetender Anmodning fra brandvæsen om assistance med slangetender Ass.-Miljø, Trin I Anmodning fra brandvæsen om assistance med Miljøberedskab Trin I Ass.-Miljø, Trin II Anmodning fra brandvæsen om assistance med Miljøberedskab Trin II Ass.-Alarmeringsplan-iværksæt Iværksættelse af alarmeringsplan, foranlediget af koordinerende leder Ass.-Redning Anmodn. fra beredskab om ass. til redningsopgave - Arten anføres i fritekstfelt Prøve Prøve-Individuel prøve Prøve-Ugentlig prøve (ALLE) Prøve til den aktuelle brandstation på konkret anmodning Ugentlig prøve til alle brandstationer på forudbestemt tidspunkt 49

101 Færdselsuheld FUH-Brand i bil FUH-Fastklemte BIL FUH-Fastklemte LASBIL/BUS FUH-Fastklemte/Brandfare BIL FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS FUH-Tilskadekomne>5 FUH-Bil i vand Personredning Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. Redn.-Tilskadekomne>5 Redn.-Sammenstyrtning Redn.-Bygning/højderedning Redn.-Jord-/Sandskred Redn.-Mast/højderedning Redn.-Silo/Brønd Redn.-Skrænt Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Redn.-Drukneulykke FJORD Redn.-Drukneulykke HAVET Togulykke Togulykke-Passager Togulykke-Gods Fly - standby Fly - standby 1/sikkerhedslanding Fly - standby 2/sikkerhedslanding Fly - standby 3/sikkerhedslanding Brand i bil ved FUH herunder fare for brand i bil ved FUH Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH herunder indespærrede i køretøj Fastklemte i køretøj (lastbil/bus) ved FUH herunder indespærrede i køretøj Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH herunder indespær. i køretøj/fare for brand Fastkl. i køretøj (lastbil/bus) ved FUH herunder indespær. i køretøj/fare for brand FUH med mere end 5 kvæstede Køretøj helt eller delvist under vand ved FUH Person hel- eller delvist fastklemt i maskine eller liggende Ulykke med mere end 5 kvæstede f.eks. Roskilde-ulykken Sammenstyrtningsulykke, f.eks. bygning, stillads eller tribune Person i fare for at styrte ned fra f.eks. tagryg Person begravet ved f.eks. sand- eller jordskred Person i fare for at styrte ned fra f.eks. mast eller vindmølle Person faldet ned i brønd eller silo Person, som er styrtet ned ad en skrænt eller lignende Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Togulykke passagertog Togulykke godstog Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forb. m. sikkerhedslanding fly Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forb. m. sikkerhedslanding fly Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forb. m. sikkerhedslanding fly Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke-Militært Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Flyulykke militært fly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly Hændelse uden for årsagslisten ABA/AVS Direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet fra brandalarmeringsanlæg Udvalgte scenarier inden for de 18 hovedgrupper på årsagslisten Der er for hver hovedgruppe udvalgt et repræsentativt scenarie. Disse anvendes til scenarieanalysen. Der er dog ikke valgt scenarier inden for grupperne Assistance og Prøve. For hver hændelse er der lavet et scenarie og en kapacitetsanalyse af anvendte personel- og materielressourcer. Farverne relaterer til farverne i statistikker over måneds- og døgnrapporterne fra statistikbanken. De udvalgte scenarier kan både være fiktive og hændelser, der har fundet sted. 50

102 Udvalgte scenarier til scenarie- og kapacitetsanalyse: Gruppe 1 Bygningsbrand (BRAND) Brand Sommerhus Nr. 1 Brand i sommerhus, herunder objekter og installationer inden døre Gruppe 2 Container/affald (BRAND) Container brand i det fri Nr. 2 Brand i fritstående container ingen risiko for spredning Gruppe 3 EL-installationer (BRAND) Brand mindre Nr. 3 Begrænset omfang ingen risiko for spredning Gruppe 4 Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas lugt i bygning Nr. 4 Gas lugt i bygning - kilde ukendt Gruppe 5 Naturbrand (BRAND) Mark med afgrøder Nr. 5 Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Gruppe 6 Skorstensbrand (BRAND) Hårdt tag Nr. 6 Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag, f.eks. tegl, tagpap. Eternit, skifer Gruppe 7 Transportmidler (BRAND) Bil i det fri Nr. 7 Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Gruppe 8 Mindre forurening (MILJØ) Mindre forurening ved FUH Nr. 8 Forurening på kørebanen efter færdselsuheld (FUH) Gruppe 9 Større forurening (MILJØ) Større forurening-gylleudslip Nr. 9 Større udslip af gylle breder sig ukontrollabelt Gruppe 10 Indsatsleder (DIVERSE) ISL eftersyn Nr. 10 Anmelder anmoder om at få indsatsleder (ISL) ud og bedømme/vejlede Gruppe 13 Færdselsuheld (REDNING) Fastklemte Bil Nr. 11 Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH herunder indespærrede i køretøj Gruppe 14 Personredning (REDNING) Fastklemt, Maskine o.l. Nr. 12 Person hel- eller delvist fastklemt i maskine eller liggende Gruppe 15 Drukneulykke (REDNING) Drukneulykke Fjord Nr. 13 Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Gruppe 16 Togulykke (REDNING) Togulykke-Passager Nr.14 Togulykke passagertog Gruppe 17 Fly standby (REDNING) Standby 2 /sikkerhedslanding Nr.15 Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forbindelse med sikkerhedslanding fly Gruppe 18 Flyulykke (REDNING) Flyulykke Passager Nr. 16 Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Gruppe 19 Hændelse uden for 112 picklisten (DIVERSE) ABA / AVS Nr. 17 Direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet fra brandalarmeringsanlæg Elforsyningen er nede Nr.18 Elforsyning nede > 6 timer på grund af væltede træer, isslag m.v. 51

103 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Metode til analyse af scenarierne Den anvendte metode til at analysere de udvalgte scenarier, er den metode, der beskrives i Beredskabsstyrelsens Håndbog i risikobaseret dimensionering. Først vælges en hovedtype af hændelser. Ud fra faktiske oplysninger og faglig viden/erfaring markeres der så i risikomatrixen den hyppighed og den konsekvens hændelsen vil have. (Et eksempel på en analyseforløb ses herunder) Det valgte scenarie er fra gruppe 1 Bygningsbrand, hændelsen er "Brand Sommerhus (Brand i sommerhus, herunder objekter og installationer inden døre) Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommende 0,1-1 pr. år Ualmindelig 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig < 0,1 pr. år x 3 = Konsekvens Mennesker (fysisk/psykisk skade) Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede Få livsfarligt kvæstede/ døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier Mindre < kr. Betydelig kr. Alvorlig mio. kr. Kritisk 1-10 mio. kr. Katastrofal > 10 mio. kr. Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge (Et eksempel på en analyse forløb ses ovenfor) Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Sårbarhed: (Risikoniveau = Hyppighed x Konsekvens) Den talværdi der fremkommer ved at multiplicerer talværdien i den lodrette kolonne med talværdien i den vandrette række er lig "sårbarhed" og indikerer om der er behov for en kapacitetsanalyse. Jo større tallet er jo større belastning indenfor de fire kategorier (Mennesker, værdier, miljø og samfund). F.eks. vil det viste eksempel (tallet 12 i det gule felt) betyde, at hændelsen er alvorlig og vil kunne forekomme 1-10 gange pr. år. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at "planlægge" for indsatser ved sommerhuse og lave forebyggelse ved at informere med vigtigheden ved røgalarmer, da der oftest er en meget stor andel af træ i et sommerhus. 52

104 Alle kendte og relevante oplysninger skrives på risikoanalysens og scenariebeskrivelsens bagside. Dette skema kan med fordel blive opdateret med information/evaluering fra rigtige hændelser, så det bruges løbende til at forbedre redningsberedskabets niveau. Et risikoniveau på (lyserøde og røde felter i risikomatrixen) er udtryk for et niveau, der kunne kræve en indsats for at nedbringe hyppigheden eller konsekvensen af hændelsen. Det kan f.eks. være ved en ændring i udrykningens sammensætning, nyanskaffelse af køretøj/materiel og information/ forebyggelse. Det kan også være, at det reelt ikke er muligt at forebygge sig ud af hyppigheden eller konsekvensen, men at det er en af de risici vi må acceptere i hverdagen. Eksempelvis så er det umuligt for beredskabet, at hindre en umiddelbar alvorlig konsekvens i ulykkesøjeblikket ved en opstået togulykke eller flyulykke. Beredskabet kan taktisk træne indsatserne og have materiel og mandskab til at kunne håndtere hændelsen, men konsekvensen i ulykkesøjeblikket vil stadig være stor, og her er der lykkeligvis en lav hyppighed, så den samlede risiko ikke bliver højere, end den er. 53

105 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Bygningsbrand 112-pickliste: Bygn.brand-Sommerhus Bemærkning: Brand i sommerhus Hændelse: Brand i sommerhus Tidspunkt: 00:13 Måned: Juli Adresse: 8420 Knebel Vejrlig: Jævn vind, klart vejr Km: 6,6 / 17,7 Beskrivelse af objekt: Træsommerhus på 98 m2 Beskrivelse af situation ved ankomst: Kraftig røgudvikling fra taget og ilden er ved at bryde igennem taget, muligvis personer i huset Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte 1 Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 4 Vandforsyning 1 Følgeskade Ekstern Bemærkninger: Tanksprøjte fra station Knebel afstand = 6,6 km (målt på krak.dk) Vandtankvogn fra station Rønde afstand = 17,7 km (målt på krak.dk) Der afsættes mandskab til at foretage personredning, til et sikringshold, til vandforsyning/motorpasser. Ved behov for yderligere vandforsyning udover tanksprøjte og vandtankvogn kaldes station Ebeltoft. 54

106 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Bygningsbrand 112-pickliste: Bygn.brand-Sommerhus Bemærkning: Brand i sommerhus Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Information vedrørende opsætning af røgalarm Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ Døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 55

107 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Container/affald 112-pickliste: Container-i-det-fri Bemærkning: Begrænset omfang ingen risiko for spredning Hændelse: Brand i affaldscontainer i indkørsel Tidspunkt: 23:56 Måned: April Adresse: 8410 Rønde Vejrlig: Vindstille Km: 3,1 Beskrivelse af objekt: Container placeret ved indkørsel til industrivirksomhed Beskrivelse af situation ved ankomst: Mindre ild i affaldscontainer, ingen risiko for spredning Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Holdledelse HL Brandslukning 3 Bemærkninger: Tanksprøjte fra station Rønde afstand = 3,1 km (målt på krak.dk) Begrænset brand, som holdlederen løser uden indsatslederen 56

108 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Container/affald 112-pickliste: Container-i-det-fri Bemærkning: Begrænset omfang ingen risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Kunne være information vedrørende oprydning, husorden og fyraftenseftersyn Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ Døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 57

109 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: EL-installationer 112-pickliste: EL-install.Brand-Mindre Bemærkning: Begrænset omfang ingen risiko for spredning Hændelse: Røg fra EL-skab i vejside Tidspunkt: 19:34 Måned: Maj Adresse: 8500 Grenå Vejrlig: Jævn vind, let overskyet Km: 4,2 Beskrivelse af objekt: Mindre EL-skab på villavej Beskrivelse af situation ved ankomst: Let røg og gnister fra EL-skab. Flere huse er uden strøm. Ingen fare for spredning. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Holdledelse HL Sikring af skadested 3 Afbrydelse af strøm Ekstern Bemærkninger: Autosprøjte fra station Grenå afstand = 4,2 km (målt på krak.dk) Ingen risiko for spredning. Sikring for at ingen uvedkommende kommer i nærheden af EL-skab. Står klar med CO2 slukker. Kontakt til forsyningsselskab eller en elektriker. Begrænset brand, som holdlederen løser uden indsatslederen. 58

110 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: EL-installationer 112-pickliste: EL-install.Brand-Mindre Bemærkning: Begrænset omfang ingen risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ Døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 59

111 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Gas 112-pickliste: Gas-Gaslugt i bygning Bemærkning: Gaslugt i bygning kilde ukendt Hændelse: Gaslugt i bygning (etageejendom), kilde er ikke lokaliseret Tidspunkt: 17:18 Måned: Februar Adresse: 8382 Hinnerup Vejrlig: Tåge, koldt Km: 1,0 Beskrivelse af objekt: Gaslugt i kælder Beskrivelse af situation ved ankomst: Gaslugt i kælder Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 3 Ekstern Bemærkninger: Afstanden for indsatslederen er fiktiv indsat, da ISL f.eks. kan være på tilsyn, på kontor eller på bopæl efter arbejdstid. Der vil kunne spores og konstateres et gasbrud. Autosprøjten vil kunne sikre skadestedet. Tilkaldelse af gastekniker til at håndtere brud/lækage. Autosprøjte fra station Hinnerup afstand = 1,0 km (målt på krak.dk) 60

112 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Gas 112-pickliste: Gas-Gaslugt i bygning Bemærkning: Gaslugt i bygning kilde ukendt Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Information vedrørende opsætning af røgalarm Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 61

113 Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Naturbrand 112-pickliste: Naturbrand-Mark m/afgrøder Bemærkning: Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Hændelse: Brand i kornmark i forbindelse med høsten Tidspunkt: 13:17 Måned: August Adresse: 8970 Havndal Vejrlig: Jævn vind, solrigt Km: 12,5 / 29,6 Beskrivelse af objekt: Brand i uhøstet kornmark i forbindelse med høst Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i kornmark. Cirka 2200 m 2 brænder med risiko for spredning til nabomark Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed 1 Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 4 Vandforsyning 1 Bemærkninger: Tanksprøjte fra station Øster Tørslev afstand = 12,5 km (målt på krak.dk) Kabinevandtankvogn fra station Randers afstand = 29,6 km (målt på krak.dk) Der vil forekomme hændelser af denne type, som vil kræve tilkald af yderligere vandtankvogne, da vandforsyningen i området vil være begrænset. Der er også mulighed for at tilkalde Beredskabsstyrelsen. 62

114 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Naturbrand 112-pickliste: Naturbrand-Mark m/afgrøder Bemærkning: Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Mulighed for information om renholdelse af maskiner Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 63

115 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag, f.eks. tegl, tagpap, eternit eller skiffer Hændelse: Skorstensbrand i hus med hårdt tag Tidspunkt: 19:34 Måned: Oktober Adresse: 8370 Hadsten Vejrlig: Kraftig vind, let regn Km: 8,5 Beskrivelse af objekt: Enfamiliehus i to plan med tegltag Beskrivelse af situation ved ankomst: Gnister og røg fra skorsten. Lidt røg i stue Indsatsopgaver Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Holdledelse HL Sikring af skadested 3 Brandslukning Bemærkninger: Autosprøjte fra station Hadsten afstand = 8,5 km (målt på krak.dk) Begrænset brand, som holdlederen løser uden indsatslederen Hvis der skal gives påbud på stedet vedrørende fyringen, så kontakter holdlederen den vagthavende indsatsleder. Opfølgning med kontakt til skorstensfejeren 64

116 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag, f.eks. tegl, tagpap, eternit eller skiffer Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Information vedrørende opsætning af røgalarm og fyring med træ Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 65

117 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Bil i det fri Bemærkning: Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Hændelse: Bilbrand i det fri Tidspunkt: 09:37 Måned: Marts Adresse: 8400 Ebeltoft Vejrlig: Jævn vind, let overskyet Km: 8,3 Beskrivelse af objekt: Brand i personbil i en indkørsel Beskrivelse af situation ved ankomst: Bil overtændt ved ankomst ingen personfare Indsatsopgaver (X) Indsatsledelse Frigørelse fastklemte (X) Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel (1) Indsatsleder 3/5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte (1) Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 3/5 Bemærkninger: Autosprøjte (og vandtankvogn) fra station Ebeltoft afstand = 8,3 km (målt på krak.dk) Ved udkald på motorvej/statsvej kaldes (i stedet for 1+3) hvor der bemandes med en vandtankvogn og indsatsleder 66

118 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Bil i det fri Bemærkning: Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 67

119 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Mindre forurening 112-pickliste: Min.forurening-v/FUH Bemærkning: Forurening af kørebane efter FUH Hændelse: Motorolie på vejbanen efter færdselsuheld Tidspunkt: 06:12 Måned: Januar Adresse: 8950 Ørsted Vejrlig: Regn og koldt Km: 25,0 Beskrivelse af objekt: To personbiler er kørt sammen, ingen personskade Beskrivelse af situation ved ankomst: To personbiler har smadret fronten, ingen person er kommet til skade Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering (X) Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender (1) Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Bemærkninger: Afstand for indsatslederen er fiktiv, da indsatslederen f.eks. kan være på tilsyn, på kontor eller på bopæl efter arbejdstid. Ofte er der ingen akut forurening. Politi og vejmyndighed har ansvaret for trafikafviklingen og renholdelse af vejarealet, og løser ofte opgaven. Ved melding eller konstatering af akut forurening tilkaldes Trin 1 miljømateriel. 68

120 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Mindre forurening 112-pickliste: Min.forurening-v/FUH Bemærkning: Forurening af kørebane efter FUH Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 69

121 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Større forurening 112-pickliste: Str.forurening-Gylleudslip Bemærkning: Større udslip af gylle breder sig ukontrolleret Hændelse: Gyllevogn er væltet og sprunget læk Tidspunkt: 14:12 Måned: September Adresse: 8450 Hammel Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 8,5 / 31,2 Beskrivelse af objekt: En 20 tons gyllevogn er væltet på grund af for høj fart og ligger i grøften. Traktoren har ikke givet miljøskade Beskrivelse af situation ved ankomst: Der strømmer gylle ud af vognen fra dæksler og selve tanken er der slået hul på. Der løber gylle i grøften og ned af marken. Det kan løbe i vandløb Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering X Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon 1 Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Forureningsbekæmp. 4 Sikring 1 Miljøvagt Bemærkninger: Autosprøjte fra station Hammel afstand = 8,5 km (målt på krak.dk) Miljøvogn fra station Randers afstand = 31,2 km (målt på krak.dk) Miljømyndigheden tilkaldes og der skal rekvireres slamsuger til opsamling af gylle 70

122 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Større forurening 112-pickliste: Str.forurening-Gylleudslip Bemærkning: Større udslip af gylle breder sig ukontrolleret Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 71

123 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Indsatsleder 112-pickliste: ISL-Eftersyn Bemærkning: Anmelder anmoder om, at få ISL ud og bedømme/vejlede Hændelse: Maskinstation har spildt olie på vejen. De har selv stået for oprydningen Tidspunkt: 09:31 Måned: November Adresse: 8543 Hornslet Vejrlig: Jævn vind, let overskyet Km: 35,0 Beskrivelse af objekt: En traktor med vogn har spildt hydraulikolie på vejen over en strækning på 150 meter Beskrivelse af situation ved ankomst: Vejen er gruset og fejet. Maskinstationen ønsker kontrol af dette Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Bemærkninger: Afstand for indsatslederen er fiktiv, da indsatslederen f.eks. kan være på tilsyn, på kontor eller på bopæl efter arbejdstid. Ikke en akut opgave. Ofte i dialog med miljø- og vejmyndigheden ved denne type af opgave 72

124 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Indsatsleder 112-pickliste: ISL-Eftersyn Bemærkning: Anmelder anmoder om, at få ISL ud og bedømme/vejlede Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 73

125 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Færdselsuheld FUH-Fastklemte BIL Fastklemte i køretøj ved FUH herunder indespærrede i køretøj Hændelse: Personer der er fastklemte i forbindelse med færdselsuheld Tidspunkt: 07:12 Måned: Juni Adresse: 8585 Glesborg Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 13,9 / 19,1 Beskrivelse af objekt: En personbil er kørt op i en landbrugsmaskine. Der er fastklemte personer i bilen Beskrivelse af situation ved ankomst: To personer er fastklemte. De skal hurtigt ud af bilen. Der er ikke risiko for brand Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte 1 Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Frigørelse 2 Sikring 2 Bemærkninger: Tanksprøjte fra station Fjellerup afstand = 13,8 km (målt på krak.dk) Vandtankvogn fra station Grenå afstand = 19,1 km (målt på krak.dk) Samarbejde med akutlæge og ambulancepersonale Let frigørelsesværktøj på tanksprøjten 74

126 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Færdselsuheld FUH-Fastklemte BIL Fastklemte i køretøj ved FUH herunder indespærrede i køretøj Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Der bliver placeret let frigørelse på autosprøjterne/tanksprøjterne med undtagelse på de autosprøjter, hvor redningsvogn tung er placeret på stationen (Grenå og Randers), da den disponeres ud til trafikuheldet sammen med autosprøjten Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 75

127 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.Fastklemt, Maskine o.l. Bemærkning: Person hel- eller delvist fastklemt i maskine Hændelse: Rendegraver er væltet, person er fastklemt Tidspunkt: 10:23 Måned: September Adresse: 8920 Randers NV Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 8,7 Beskrivelse af objekt: En rendegraver er væltet ned i en udgravning pga. et mindre jordskred Beskrivelse af situation ved ankomst: Førerhuset er blevet trykket. Føreren er fastklemt Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning X Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn 1 Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Frigørelse 2 Sikring 2 Bemærkninger: Autosprøjte og redningsvogn fra station Randers afstand = 8,7 km (målt på krak.dk) Samarbejde med akutlæge og ambulancepersonale Miljøvagten skal måske tilkaldes 76

128 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.Fastklemt, Maskine o.l. Bemærkning: Person hel- eller delvist fastklemt i maskine Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 77

129 Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Drukneulykke 112-pickliste: Redn.-Drukneulykke FJORD-HAVN Bemærkning: Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Hændelse: Kajakroer er faldet i vandet efter en påsejling Tidspunkt: 15:38 Måned: August Adresse: 8870 Langå Vejrlig: Jævn vind, solskin Km: 1,7 / 15,7 Beskrivelse af objekt: En båd har påsejlet en kajakroer, som er faldet i vandet Beskrivelse af situation ved ankomst: Kajakroeren er umiddelbart ikke fundet. Båden sættes i vandet til eftersøgning Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning X Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel 1 Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Personredning 3 Overfladeredning-båd 2 Bemærkninger: Tanksprøjte fra station Langå afstand = 1,7 km (målt på krak.dk) Bådberedskab fra station Randers afstand 15,7 km (målt på krak.dk) 78

130 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Drukneulykke 112-pickliste: Redn.-Drukneulykke FJORD-HAVN Bemærkning: Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 79

131 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Togulykke 112-pickliste: Togulykke passager Bemærkning: Togulykke passagertog Hændelse: Sammenstød mellem to passagertog Tidspunkt: 15:32 Måned: August Adresse: 8940 Randers SV Vejrlig: Jævn vind, let overskyet Km: 6,3 Beskrivelse af objekt: Et passagertog holder stille 3 km syd for Randers station og påkøres bagfra af et andet passagertog. I alt 250 passager i togene Beskrivelse af situation ved ankomst: Der er afsporet 5 togvogne og den ene togvogn ligger på siden. Besværlig adgangsvej til togvogne Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested X KST KSN X Personredning Højderedning X Førstehjælp X Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn 1 Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 4 Vandforsyning 1 Følgeskade Ekstern Bemærkninger: HSE, Autosprøjte og Redningsvogn fra station Randers afstand = 6,3 km (målt på krak.dk) Der kan forekomme hændelser af denne type, som vil kræve tilkald af yderligere: Station Langå afstand = 11,6 km (målt på krak.dk), Station Hadsten afstand = 17,8 km (målt på krak.dk) Der skal tilkaldes ekstra indsatsledere til at fungere som skadestedsledere. Der er også mulighed for, at tilkalde andre omkringliggende beredskaber og Beredskabsstyrelsen Herning 80

132 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Togulykke 112-pickliste: Togulykke passager Bemærkning: Togulykke passagertog Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 81

133 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Fly standby Fly standby 2 / sikkerhedslanding Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forbindelse med sikkerhedslanding af fly Hændelse: Problemer med den ene motor Tidspunkt: 11:20 Måned: April Adresse: 8560 Kolind Vejrlig: Ingen vind, let skyet Km: 7,5 Beskrivelse af objekt: Efter start sætter den ene motor ud og flyet vender om og foretager en sikkerhedslanding Beskrivelse af situation ved ankomst: Flyet var ved at lande Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte 1 Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 5 Bemærkninger: Autosprøjte og vandtankvogn fra station Kolind afstand = 7,5 km (målt på krak.dk) Indsatsleder brand holder klar sammen med indsatsleder Politi og indsatslederen for lufthavns eget brandvæsen Slukningskøretøjerne og ambulancen holder i opmarch efter mødeplan for lufthavnen 82

134 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Fly standby Fly standby 2 / sikkerhedslanding Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forbindelse med sikkerhedslanding af fly Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 83

135 Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Hændelse: Mindre passagerfly nødlandet på mark Tidspunkt: 16:25 Måned: Oktober Adresse: 8981 Spentrup Vejrlig: Frisk vind Km: 6,1 Beskrivelse af objekt: Mindre sportsflyver med tre personer har fået motorproblemer og forsøger at nødlande på Randers Flyveplads Beskrivelse af situation ved ankomst: Fly er nødlandet på mark. Der er materielle skader, men ikke personskade. Der er umiddelbar ikke risiko for antændelse af brændstof Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte 1 Vandtankvogn 1 HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 2 Personredning 2 Bemærkninger: HSE, Autosprøjte og vandtankvogn fra station Randers afstand = 6,1 km (målt på krak.dk) Der kan forekomme hændelser af denne type, som vil kræve tilkald af yderligere: Station Øster Tørslev = 13,1 km (målt på krak.dk), Station Langå afstand = 20,2 km (målt på krak.dk) Station Mariager afstand = 18,3 km (målt på krak.dk) Der er også mulighed for, at tilkalde andre omkringliggende beredskaber og Beredskabsstyrelsen Herning 84

136 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov - Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Information vedrørende opsætning af røgalarm Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 85

137 Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Hændelse uden for 112-pickliste, ABA/AVS alarm 112-pickliste: Ikke en hændelse på 112-picklisten Bemærkning: ABA/AVS alarm, bygning med natophold Hændelse: ABA/AVS alarm på plejecenter Tidspunkt: 02:11 Måned: December Adresse: 8382 Hinnerup Vejrlig: Køligt, overskyet Km: 1,1 Beskrivelse af objekt: Ældrecenter Hinneruplund er ABA overvåget. Der kommer en alarm om natten Beskrivelse af situation ved ankomst: Personalet tager imod. De har konstateret, at det var en mindre brand i en skraldespand hos en bebeboer. Den er slukket af personalet. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Tanksprøjte Vandtankvogn HSE, hurtig slukningsenhed Kabinevandtankvogn Redningsvogn tung Drejestige Slangetender Trin 1, miljømateriel RED/lys/afstivningscon Trin 2, miljømateriel Lænse-/pumpemateriel Bådberedskab Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 3 Bemærkninger: Autosprøjte fra station Hinnerup afstand = 1,1 km (målt på krak.dk) Der tilkaldes en ambulance til kontrol af beboer for skade fra røg, samt politiet orienteres af indsatslederen om, at der har været brand 86

138 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Hændelse uden for 112-pickliste, ABA/AVS alarm 112-pickliste: Ikke en hændelse på 112-picklisten Bemærkning: ABA/AVS alarm, bygning med natophold Forebyggelse eksisterende: Brandsyn og tilbud om kurser Forebyggelses ønsker: Faste kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og håndtering af brand på plejecenteret Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 87

139 Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Hændelse uden for 112-pickliste, EL-forsyningen er nede Ikke en hændelse på 112-picklisten Elforsyning nede > 6 timer på grund af væltede træer, isslag m.v. Hændelse: Elforsyning nede > 6 timer Tidspunkt: 20:16 Måned: Februar Adresse: Vejrlig: Frisk vind, koldt Km: Beskrivelse af objekt: Elforsyning nede > 6 timer på grund af væltede træer, isslag m.v. Beskrivelse af situation ved ankomst: EL-forsyningen arbejder på, at genetablere forsyningen. De frivillige kan etablere arbejdshold, der hjælper med til fjernelse af væltede træer Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested X KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsleder Holdleder Automobilsprøjte Vandtankvogn Kabinevandtankvogn Drejestige Trin 1, miljømateriel Trin 2, miljømateriel Bådberedskab Brandmænd Frivillige Tanksprøjte HSE, hurtig slukningsenhed Redningsvogn tung Slangetender RED/lys/afstivningscon Lænse-/pumpemateriel Nødtransport Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Kriseledelse Krisestab Holdledelse HL Bemærkninger: Krisestaben træder sammen og skaber overblik over situationen med skal og kan vente opgaver. De frivillige kan etablere arbejdshold, der kan hjælpe med at fjerne væltede træer 88

140 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Randers Favrskov Djursland Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Hændelse uden for 112-pickliste, EL-forsyningen er nede Ikke en hændelse på 112-picklisten Elforsyning nede > 6 timer på grund af væltede træer, isslag m.v. Forebyggelse eksisterende: Beredskabsplan Forebyggelses ønsker: Nødstrøm på kritiske lokaliteter og prioriteret bygninger Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader Mindre (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/ mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Konsekvens Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 89

141 Hyppighed Serviceniveau for redningsberedskabet Den samlede risikomatrice ved scenarieanalysen Tallene inden i risikomatricen angiver antallet for risikoplaceringen af de 18 udvalgte hændelser. Da risikoen opstår ved, at gange hyppighed og konsekvens kan det analyseres på om det reelt er muligt, at nedbringe konsekvensen. Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommende 0,1-1 pr. år Ualmindelig 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig < 0,1 pr. år Konsekvens Mennesker (fysisk/psykisk skade) Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede Få livsfarligt kvæstede/ døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier Mindre < kr. Betydelig kr. Alvorlig mio. kr. Kritisk 1-10 mio. kr. Katastrofal > 10 mio. kr. Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere 90 Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift For de fire hændelser hvor risikoen er rimelig høj og markeret med lyserødt er vurderingen: Brand-Bil i det fri, Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Her vurderes det, at risikoen er høj, da hyppigheden er stor og vil være alvorlig, da en rimelig bilbrand vil medføre en skade på over kr. for en større familiebil. Hvis det er en af de nye minibiler, så er det kun med betydelig skade, da den ofte har en anskaffelsespris på under kr. Bil brand er en af de risici som vi lever med i hverdagen. Færdselsuheld-Fastklemte BIL, Fastklemte i køretøj ved FUH herunder indespærrede i køretøj Her vurderes det, at risikoen er høj, da hyppigheden er stor og det kan være en alvorlig skade eller ofte medføre en skade på over kr. Der placeres let frigørelse på autosprøjterne/tanksprøjterne med undtagelse på de autosprøjter, hvor redningsvogn tung er placeret på samme station (Grenå og Randers), da den så disponeres til trafikuheldet sammen med autosprøjten. Med placering af let frigørelse på alle autosprøjter/tanksprøjter vil det medføre, at indsatsen med frigørelse vil blive styrket da centralt placerede redningsvogne ofte har en længere køretid til alle af beredskabets stationer.

142 Togulykke passager, Togulykke passagertog samt Flyulykke-Passager, Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Her vurderes det, at risikoen er så høj, da konsekvensen kan være katastrofal med stor økonomisk skade eller flere døde/mange kvæstede. Det er umuligt for beredskabet, at hindre en umiddelbar alvorlig konsekvens i ulykkesøjeblikket ved en opstået togulykke eller flyulykke. Beredskabet kan taktisk træne indsatserne, have materiel og mandskab til at kunne håndtere hændelsen samt tilkalde store ressourcer til opgaveløsningen, men konsekvensen i ulykkesøjeblikket vil stadig være stor. Her er der lykkeligvis en lav hyppighed, så den samlede risiko ikke bliver højere end den er. 4.2 Konklusion af scenarieanalysen Fra scenarieanalyserne blev udarbejdet i forbindelse med den første dimensioneringsplan for hver af de fire kommuner og til i dag er der sket følgende væsentlige ændringer: Indsatsledelse/Teknisk ledelse Antallet af indsatsledere er reduceret fra 4 til 2 indsatsledere i døgndækkende vagt dels med udrykning fra kontoret inden for normal arbejdstid og dels med udrykning fra privat bopæl. De færre indsatsledere på vagt medfører længere køretid, idet den enkelte indsatsleders område, er blevet større. Holdledere i vagt er uddannet som Teknisk Leder og kan således varetage den tekniske ledelse på skadestedet, indtil indsatslederen når frem. Holdlederen kan via SINE-radio kommunikere med indsatslederen. Jf. princippet med afsendelse af nærmeste disponible ressource arbejdes der på etablering af en model, hvor nærmeste indsatsleder-uddannede inspektør kan afsendes til opgaven inden for normal arbejdstid. Dvs. at der kan ske afsendelse af en inspektør, som er på et brandsyn, hvis denne har kortere kørevej til skadestedet end vagthavende indsatsleder. Afhjælpende foranstaltninger Vognparken er flere steder moderniseret og gjort mere effektiv med udskiftning af ældre autosprøjter til nyere tanksprøjter. Ved fremtidig anskaffelse erstattes autosprøjter løbende med tanksprøjter. Ændring af førsteudrykningen Førsteudrykningerne på hvert pick er blevet gennemgået og er blevet harmoniseret på tværs af de fire kommuner. De ovenfor nævnte forhold er indarbejdet i de udvalgte og analyserede scenarier. Så ud fra bedste faglige viden skønnes hændelser derfor at være dækkende for de hændelser, der vil kunne indtræffe i det samlede udrykningsområde. Ligeledes vurderes de i scenarierne anvendte personel- og materielressourcer at være realistiske. 91

143 5. Redningsberedskabets opgaver 5.1 Skal / kan opgaver Der lægges fra lovgivers side både vægt på den forebyggende som den afhjælpende indsats. Dette ses både i beredskabsloven og i dimensioneringsbekendtgørelsen, hvor der i 1 står: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ud fra opgaven for beredskabet kan der sættes en beskrivelse op af skal og kan opgaver for redningsberedskabet. Den vil dække både det forebyggende og afhjælpende område. Inden for den forebyggende aktivitet som metodevalg er der egentlig to metodevalg. Forebyggelse af teknisk vej (teknisk forebyggelse) og forebyggelse af risikoadfærd (taktisk forebyggelse). Det er via strategiske indsatser, taktisk træning, information, vejledning, motivation, arbejde med risikoadfærd og samarbejde at der hentes gevinst. Dette gør sig også gældende på det afhjælpende område ved håb om færre/mindre skade for borgeren/erhvervslivet og dermed også færre udrykninger til følge. Beredskabskommissionerne for de stiftende kommuner har fastlagt, at kerneydelserne for det nye fælleskommunale beredskab er: 1. gennem risikostyring og forebyggelse at forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe; 2. med beredskabsplanlægning og med et effektivt brand- og redningsberedskab at afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår, samt 3. med planlægning for fortsat drift at hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde driften eller hurtigst muligt returnere til en normal driftssituation i perioden efter en alvorlig hændelse. får tre primære interessenter; nemlig borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer: Dette er nærmere beskrevet under afsnit 1.1 Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab. Skal -opgaverne er lovbestemte opgaver, men kan også være opgaver, der er bestemt af beredskabskommissionen eller kommunen, som opgaver der skal udføres. 92

144 Skal-opgaver Brandsyn på brandsynsobjekter Brandteknisk sagsbehandling iht. beredskabsloven Information/vejledning om brand-forebyggelse og bekendtgørelser Risikovirksomheder Sporbevaring Fyrværkeri Lejlighedstilladelser, overnatning, telte mv Beredskabsplanlægning Indsatsledelse Formål, herunder hvem der har stillet opgaven Beredskabsloven, brandforebyggende og skabe fokus og holdning til brandforebyggelse Beredskabsloven, tekniske forskrifter, brandforebyggelse og sikkerhed for personer, virksomheder og omgivelser Beredskabsloven, driftsmæssige forskrifter Beredskabsloven, bekendtgørelse om risikovirksomheder Grundlag Beredskabsloven 36 stk. 1-3 og bekendtgørelse nr. 174 og 175 af 25. februar 2008 om brandsyn, med senere ændringer Beredskabslovens kapitel 7 Forebyggende foranstaltninger m.v. Tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen, BEK nr. 41 af 21/01/1998 om personel i redningsberedskabet med senere ændringer Bekendtgørelse om brandsyn BEK 175 af 25/02/2008, Beredskabsloven Beredskabsloven, Risikobekendtgørelsen BEK 1666 af 14/12/2006 med senere ændringer Beredskabslovens 23 Beredskabsloven, sikre spor til politiets efterforskning Fyrværkerilov, Sikkerhedsstyrelsen, Bekendtgørelser om fyrværkeri, Bekerhedsforebyggelsske formål brand og sikredskabsloven 36 stk. 1-3, Tekni- forskrifter vedrørende fyrværkeri Beredskabsloven, tekniske forskrifter, Beredskabsloven 33 tekniske for- brandforebyggelse skrifter, brandforebyggelse Beredskabsloven Beredskabsloven 25 Beredskabsloven, bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Beredskabslovens 16 og bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Årlige øvelser Vedligeholdelse af kompetence Obligatorisk uddannelse Modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og nødstedte Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Vandforsyning, administration mv. ved drift af brandhaner Kommunikation, SINE Beredskabsloven Bekendtgørelse om tilslutning og anvendelse af radiokommunikationsnettet Beredskabsloven 15, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Bekendtgørelse om tilslutning og anvendelse af radiokommunikationsnettet BEK nr. 262 af 22/04/

145 Skal-opgaver ODIN Indsats for at afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer Krigshandlinger eller overhængende fare herfor Beredskabsfrivillige Servicering og vedligeholdelse af beredskabets materiel, mundering og køretøjer Brandteknisk sagsbehandling iht. byggeloven og bygningsreglementets kap 5, brandforhold Brandsikringsanlæg, nøglebokse og fabriksplaner Servicering af brandmateriel på kommunale institutioner og virksomheder Servicering af brandhaner De opgaver som beredskabet udfører i dag (2015) skal som udgangspunkt overføres til det nye fælles beredskab Kerneydelsen for beredskabet Formål, herunder hvem der har stillet opgaven Beredskabsstyrelsen, registrering af udrykninger og validering af data Beredskabsloven, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Grundlag Beredskabsstyrelsen, registrering af udrykninger og validering af data Beredskabsloven 1, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Beredskabsloven Beredskabsloven 1 Administration, skabe interesse, deltage Vedligeholdelse af beredskabets materiel mv. Brandteknisk sagsbehandling af byggesager, benytte faglig ressource, praksis at beredskab foretager dette i samarbejde med byggesag Byggeloven, beredskabsloven, skabe adgang og indsats klarhed til bygning med brandsikringsanlæg Sørge for at brandmateriellet er i funktionsduelig stand og opfylder servicekrav ved, økonomiudvalget gennemskylning af brandhane, registrering, sikre vandforsyning. De skal tilses minimum en gang årligt Kommunalbestyrelsen Fremgår af den risikobaseret dimensionering Beredskabsloven Krav fra producenter, arbejdsmiljø, administrationen Byggeloven, bygningsreglementets kapitel 5 brandforhold, brandtekniske vejledninger Byggeloven, bygningsreglementet kapitel 5.4 brandtekniske installationer, Beredskabsloven, skabe adgang og indsats klarhed til bygning med brandsikringsanlæg Bekendtgørelse om brandsyn og driftsmæssige forskrifter Beredskabslovens 15, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Principbeslutning om samordnet beredskab i byrådet 02/02/2015 Efterfølgende beslutninger i kommunalbestyrelserne, økonomiudvalgene, beredskabskommissionen, administrationen Beredskabskommissionerne, kommunalbestyrelserne i de nuværende kommuner (2015) 94

146 Kan-opgaver, men reelt skal-opgaver jf. principbeslutning om samordnet beredskab Fælles vejledninger, retningslinjer Uddannelse, afholdelse af kurser med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse mv. Deltagelse i arbejdsgrupper, sparring, møder, netværk, faglige arrangementer mv. Fakturering ved miljøuheld samt gebyr ved blind alarm, budget Hjemmeside Juniorbrandkorps Skorstensfejerområdet De opgaver som beredskabet udfører i dag (2015) skal som udgangspunkt overføres til det nye fælles beredskab Formål, herunder hvem der har stillet opgaven Information, ensartet behandling, udnytte erfaring Forebyggelse, tryghedsskabende, adfærds og holdningsskabende Skabe fællesskab, udnyttelse af fælles ressourcer, indflydelse på kommende vejledninger mv Dækning af omkostninger Information til borgeren og virksomheder, skabe nærhed Skabe holdning til brandforebyggelse og operativt virke, skabe interesse, aktivere unge personer positivt Byggeloven Kommunalbestyrelsen Grundlag Beredskabsloven 1, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Driftsmæssige forskrifter vedrørende om instruktionsansvar, kerneydelsen for det nye fælleskommunale beredskab Skabe og påvirke med indflydelse Bekendtgørelse om gebyr for blinde alarmer, vejloven Kommunikationspolitik Ungdomsskole og Kommune BEK 239 af 27/04/1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder med senere ændringer Principbeslutning om samordnet beredskab i byrådet 02/02/2015 Efterfølgende beslutninger i kommunalbestyrelserne, økonomiudvalgene, beredskabskommissionen, administrationen 95

147 5.2 Teknisk forebyggelse Brandsyn Brandsyn skal ved rådgivning, information og motivation tjene til en forståelse af nødvendigheden af, at kravene til brandværnsforanstaltninger overholdes. Formålet er, at brandsyn skal medvirke til, at krav til brandværnsforanstaltninger overholdes, således at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, samt at skader på personer, ejendom og miljø ikke finder sted, formindskes mest muligt, og således, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Brandsynsintervallerne er meget nøje fastlagt i BEK nr. 175 af 25/02/2008. Der er pr. september 2015 registreret følgende: Randers antal objekter cirka antal objekter til årligt syn Efter driftsmæssige forskrifter 653 Efter tekniske forskrifter 222 I alt Favrskov Antal efter driftsmæssige forskrifter 234 Antal efter tekniske forskrifter Norddjurs og Syddjurs Antal efter driftsmæssige forskrifter 241 Antal efter tekniske forskrifter Objekterne har forskellige intervaller for tilsynet, men der skal påregnes, at der hvert år skal foretages brandsyn på cirka objekter ud af de i alt 1585 afhængigt af udformningen af nye brandsynsbekendtgørelse. Brandsynene efter de driftsmæssige forskrifter er primært ved: Fredede bygninger Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer 96

148 Forsamlingslokaler til flere end 50 personer og højst 150 personer, hvor kommunalbestyrelsen har givet særlige driftsmæssige pålæg Undervisningsafsnit til flere end 150 personer Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende Butikker til flere end 150 personer Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, og hvor kommunalbestyrelsen har givet driftsmæssige pålæg Brandsynene efter de tekniske forskrifter finder sted: Brandfarlige virksomheder og oplag m.v. Det fremgår af beredskabslovens 33, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 Brandfarlige virksomheder, oplag og bygninger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at der skal træffes konkrete foranstaltninger. Det fremgår af beredskabsloven 34, stk. 2 eller 35, stk. 3 Både for brandsynene efter de driftsmæssige forskrifter og efter de tekniske forskrifter går de primært på de driftsmæssige forhold, da det forudsættes, at lokaliteten/objektet/virksomheden kan anvendes til det formål den bruges. Væsentlig anden anvendelse, overtrædelse af miljølovgivningen, brud på elsikkerhed eller uretmæssige ændringer af fredede bygning skal indberettes til den respektive myndighed. Noget af det, der ved brandsynet skal kontrolleres er: at flugtveje er frie og ryddelige at branddøre er intakte og anvendes som godkendt at påkrævet brandslukningsmateriel er tydeligt mærket med skilte og vedligeholdt at brandfarlige virksomheder og oplag er placeret, indrettet og anvendes som tilladt at bygningsmæssige adskillelser i brandsektioner og brandceller er intakte at de gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter er overholdt Der udarbejdes brandsynsrapporter. Disse rapporter tilsendes virksomheden/institutionen og angiver eventuelle fejl, mangler, påbud, forbud, der er konstateret ved tilsynet. Typisk foretages der sammen med Politiet uanmeldt brandsyn af nogle af byens diskoteker, bar m.v. samt uanmeldte inspektioner af salgssteder for fyrværkeri i detailleddet. Ved godkendelse af nye byggerier og oplag, sørges der for, at nye objekter indføjes i brandsynsarkivet. Måske findes der virksomheder og andre i kommunen, som ikke er registreret i arkivet på trods af, at disse er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. Der er en anmeldelsespligt for virksomheder, om at de selv skal rette henvendelse for, at blive oprettet som et brandsynsobjekt. 97

149 5.2.2 Brandteknisk sagsbehandling deltager aktivt i samarbejdet med kommunernes bygningsmyndighed i en forhånds-dialog med bygherre og de projekterende, for at afklare rammerne for projekteringen ved nybyggeri, samt ved om- og tilbygninger. Jævnfør kerneopgaven og principbeslutningen om det nye fælles beredskab videreføres den tætte myndighedssparring og arbejde med kommunerne som den findes i dag. Beredskabet er ud fra beredskabsloven, de tekniske forskrifter og en bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet for redningsberedskabets myndighed inden for beredskabslovens kapitel 7, "Forebyggende foranstaltninger m.v." de eneste med den uddannelsesmæssige forudsætning for, at udøve myndighedsarbejdet. udfører sagsbehandling for de fire kommuner efter Sikkerhedsstyrelsens regler for fyrværkeri. Myndighedsansvaret forbliver placeret i de enkelte kommuner indtil der fra lovgivers side etableres mulighed for overdragelse af myndighedsansvaret. Der er i forbindelse med myndighedsarbejdet en lang række telefoniske forespørgsler om brandmæssige forhold fra borgere, virksomheder og institutioner. En del af disse henvendelser kan medføre, at foretager besigtigelser på stedet. Vi ønsker at levere en meget høj grad af lokal tilstedeværelse i de fire kommuner, hvilket organisationsstrukturen også afspejler Risikovirksomheder Der er én risikovirksomhed i udrykningsområdet, som er placeret ved Randers Havn. Den har været under samlet myndighedsbehandling fra Arbejdstilsynet, miljømyndigheden, politiet og redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen og det tidl. Randers Brandvæsen). Der er en betydelig arbejdsindsats i forbindelse med sagsbehandling, udarbejdelse af planer samt eftersyn m.v. på risikovirksomheder. Det er en bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, kaldet risikobekendtgørelsen, BEK nr af 14/12/2006, der sætter rammerne for myndighedsarbejdet, herunderherunder tilsyn og øvelsesaktivitet Lejlighedstilladelser sagsbehandler og godkender en lang række af lejlighedstilladelser ved eksempelvis større arrangementer, teltopstillinger, festivaler, midlertidig overnatning, cirkus, scene- & festfyrværkeri. Der skal foretages tilsyn/brandsyn ved en række af disse lejlighedstilladelser. 98

150 5.2.5 Skorstensfejerområdet Reglerne om skorstensfejning er fastsat i BEK nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Fejning af skorstene er lovpligtigt og har bl.a. til formål at forhindre brande og forgiftninger. Skorstensfejningen har hjemmel i byggeloven, LBK nr af 14/10/2010, men efter sædvanlig praksis kan kontakten til skorstensfejerne også udføres af. Ligeledes kan der foretages sagsbehandling af borgerhenvendelser vedrørende afklaring af forskellige forhold mellem borgere og skorstensfejermestrene. Denne praksis er forskellig fra de fire kommuner Betondækningsgrave, beskyttelsesrum, sikringsrum Der er administration af samt drifts- og vedligeholdelsesopgave omkring sikringsrum og beskyttelsesrum. Dette er primært fastsat i BEK nr. 732 af 20/08/2003 lov om beskyttelsesrum samt diverse supplerende materiale. Sagsbehandling efter regler for betondækningsgrave og sikringsrum udføres af, men myndighedsafgørelser på området henhører under de fire kommuner indtil lovgiver etablerer mulighed for overførselsadgang for myndighedsansvaret Samarbejde med andre myndigheder Der er et myndighedskrav om samarbejde med andre myndigheder og udveksling af oplysninger og information. Ved et godt tæt samarbejde med blandt andet andre kommunale myndigheder f.eks. miljø, plan og byggesag skabes der blandt andet mere helhedsorientering i sagsbehandlingen Brandsikringsanlæg Pr. september 2015 er der 387 brandsikringsanlæg i det nye fælles beredskab. Automatiske brandsikringsanlæg har til formål at opdage en begyndende brand og at alarmere brandvæsenet. Ændringer i bygningsreglementet tilbage i 2008 medførte efterfølgende en del flere brandsikringsanlæg. Der er altså i bygningsreglementet, men også beredskabslovgivningen i form af de tekniske forskrifter, fastsat regler for de brandtekniske installationer, der som udgangspunkt skal være i de forskellige kategorier af byggeriet. Bygningsreglementet er funktionsbaseret og formålet er, at der skal opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning. Det er muligt, at der projekteres med brandsikringsanlæg i bygninger for, at opnå det tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Sådanne anlæg vil dermed blive betegnet som myndighedskrævede. Efter sædvane sker papirarbejdet og tilslutningen til, der ofte også udarbejder en mødeplan over tilkørselsforholdene til støtte for beredskabet. Der er en del arbejde i at ajourføre og følge op på disse brandsikringsanlæg. 99

151 Randers Nordjurs Syddjurs Farvskov Serviceniveau for redningsberedskabet Pr. september 2015 er der følgende antal brandsikringsanlæg: Anvendelse- kategori jf. BR10 sum anv. Kat anv. Kat anv. Kat anv. Kat anv. Kat anv. Kat UDEN OVERNATNING Teknisk forskrift jf. beredskabsloven total 387 Bygningsreglementet er i dag funktionsbaseret, hvilket vil sige at bygninger indrettes til deres primære anvendelse efter nogle forskellige kategorier og de seks anvendelseskategorier er: 100

152 Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger og visse garageanlæg i én eller flere etager samt garager, carporte og udhuse. Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum med højst 50 personer, som udgør en brandmæssig enhed. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer, som udgør en brandmæssig enhed. Anvendelseskategori 4: Etageboliger og ungdomsboliger. Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 5.3 Taktisk forebyggelse Afholdelse af kurser Det er både adfærdspåvirkende og tryghedsskabende, at der kan tilbydes kurser i førstehjælp samt elementær brandbekæmpelse. Der mærkes efterspørgsel for dette og under den almindelige kontakt ved brandsynet kommer der mange tilkendegivelser på, at det ses som en naturlig ydelse fra. Et kursus består ofte af både teoretisk og praktisk undervisning, og giver stor effekt for den enkelte, men også på dennes arbejdsplads. Det er et forebyggelsestiltag, som tilbydes til alle kommunerne og et tiltag, som supplerer det afhjælpende beredskab med at skabe tryghed Evakueringsøvelser Der er i de driftsmæssige forskrifter et instruktionsansvar til personalet og krav om ophængning af brand- og evakueringsinstruks. Dette er igen befordrende for trygheden. giver råd og vejledning omkring evakueringsøvelser og kan deltage ved øvelserne. Drøftelse omkring deres afvikling kan ofte ske i forbindelse med brandsyn. Øvelserne er også 101

153 adfærdsregulerende og afprøver stedets brand- og evakueringsinstruks. Samtidigt er der en vis form for parathed, hvis en situation med nødvendighed for evakuering skulle opstå. bidrager også ved brand- og evakueringsøvelser ude på institutioner m.v. i det omfang det er muligt at deltage ved. Dette ses også præventivt, at børnene kommer i tæt kendskab til en brandmand og for forståelse af og respekt for brandmandens arbejde. Der skal også jf. beredskabslovens 35 årligt træffes beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser for nogle bestemte bygninger Brandforebyggelsesugen uge 40 ser gerne, at et stort antal institutioner/skoler deltager i brandforebyggelsesugen i uge 40. Formålet med brandforebyggelsesugen er, at give børn en forståelse for, hvad ild er, og hvordan ild både kan være nyttig og farlig. Skolerne kan på forhånd modtage gratis undervisningsmateriale fra Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med TrygFonden udarbejdet "Ild - en farlig ven", som er et elektronisk undervisningsmateriale om brand til grundskolens 4. og 5. klasser. Desuden er der udarbejdet et undervisningsmateriale for børnehaveklasserne i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og TrygFonden. Materialet lærer eleverne i 0. og 1. klasse om ild og brand med udgangspunkt i materialet "Lær om brand" Juniorbrandkorps og brandkadetter vil videreføre juniorbrandkorpset i Randers og Grenå. Juniorbrandkorpset vil fungere som fritidsinteresse for de unge. Randers Ungdomsskole, Falck og har etableret et juniorbrandkorps, som er et tilbud for børn og unge i alderen år, der ønsker at deltage i en ny, spændende og interessant fritidsinteresse. Der er ligeledes et særdeles velfungerende juniorbrandkorps i det nuværende Brand og Redning Djursland (i øvrigt Danmarks første etableret i Ebeltoft), og der er pr. september 2015 cirka 25 deltagere i juniorbrandkorpset. 102

154 Figur 13: Juniorbrandkorpset på øvelse ved Randers Havn Andre forebyggende tiltag Eksempel på kampagne: Red farmor. ønsker at bakke op om alle landsdækkende kampagner. BrandBevægelsen er et samarbejde mellem private og offentlige organisationer om at reducere antallet af omkomne og kvæstede ved brande og desuden reducere samfundets materielle tab ved brande. 103

155 6.0 Serviceniveauet for redningsberedskabet Jævnfør 1 i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. har på vegne af kommunerne jf. kerneydelsen en væsentlig opgave i at sikre sine borgere, ejendom, miljø m.v. et sådant beredskabsmæssigt niveau, at det er et sikkert og trygt sted at færdes og bo i. Elementerne i dette er en kombination af en forebyggende og en afhjælpende indsats. Beredskabsdirektøren udarbejder instrukser, procedurer og retningslinjer m.v. og har kompetence sammen med beredskabskommissionen for beredskabsfagligt at placere/omfordele materiel/køretøjer på stationerne og fastlægge uddannelsesniveauerne på de enkelte niveauer i beredskabet inden for servicemålene. 6.1 Beskrivelse af organisationen Politisk organisation: er etableret i henhold til Beredskabslovens 10, og oprettes som et kommunalt 60-fællesskab efter Styrelsesloven mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Der nedsættes en fælles beredskabskommission til forvaltning af beredskabet. Beredskabskommissionen består af borgmestrene for de fire ejerkommuner samt yderligere ét af hvert byråd udpeget kommissionsmedlem og Politidirektøren for Østjyllands Politi. Derudover medvirker en repræsentant for de frivillige og en repræsentant for medarbejderne som observatører. Beredskabsdirektøren deltager med taleret med uden stemmeret i beredskabskommissionens møder. Administrativ organisation: Beredskabskommissionen ansætter en beredskabsdirektør med ansvar for strategisk, taktisk, operativt samt administrativ og økonomisk ledelse af fællesskabet. Under beredskabsdirektøren ansættes en stabsfunktion bestående af 1 administrativ medarbejder og 1 fagkoordinator for udvikling. etableres med en matrix-organisation. Der ansættes 3 områdekoordinatorer med ansvar for forebyggende og operativ ledelse af styrkerne i eget område. Som tværgående funktioner ansættes to fagkoordinatorer med ansvar for henholdsvis Forebyggelse og Salg & Service. 104

156 6.2 Serviceniveauet, forebyggende kapacitet Overordnede målsætninger Det er et mål, at vi med forebyggelse kan bidrage til at nedbringe antallet af såvel brande som øvrige skader og styrke robustheden heroverfor. Der skal i 2016 udarbejdes en decideret strategi for forebyggelsen i, som skal godkendes af beredskabskommissionen. De opgaver som beredskabet udfører i dag (2015), skal som udgangspunkt overføres til det nye fælles beredskab jf. principbeslutning om samordnet beredskab i byrådene. Forebyggende opgaver Inden for det forebyggende område skal udføre Brandteknisk sagsbehandling efter beredskabsloven Brandteknisk sagsbehandling efter byggeloven jf. aftale med kommunerne Tilstedeværelse for borgere, virksomheder og den kommunale organisation Lovpligtige brandsyn, herunder information om brandforebyggelse mv. Anvendelse af ny teknologi i en så stor omfang som muligt Information/vejledning om brandforebyggelse og bekendtgørelser Myndighedsarbejde ved risikovirksomheder Myndighedsarbejde ved lejlighedstilladelser Beredskabsplanlægning herunder revision af disse Myndighedsarbejde vedrørende fyrværkeri. Servicering af brandmateriel på kommunale institutioner og virksomheder Uddannelse, afholdelse af kurser med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 105

157 Skorstensfejerområdet Deltagelse i arbejdsgrupper, sparring, møder, netværk, faglige arrangementer mv. Dialog med rådgivere, bygherre og virksomheder Revision af plan for dimensionering af Redningsberedskabet. Indsatsledelse, og træning i samarbejde med andre myndigheder. Vandforsyning til brandslukning, administration mv. ved drift af brandhaner Sørge for, at brandhanerne bliver godt serviceret minimum en gang årligt Deltagelse i forebyggelseskampagner i størst mulig udstrækning, eksempelvis red farmor røgalarmkampagne Brandforebyggelsesugen uge 40 om brandforebyggelse på skoler og institutioner Statistik og indberetning, eksempelvis til beredskabsstyrelsen Opfølgning på brandsikringsanlæg, nøglebokse Arbejde for, at antallet af blinde alarmer på brandsikringsanlæg bliver reduceret Videreudvikle området inden for det forebyggende virke Afholdelse af tryghedsskabende kurser Bidrage til tryghedsskabende aktiviteter Uddannelse af frivillige tilknyttet til det forebyggende område. Særlige fokusområder Erhvervsvirksomheder ABA alarmer (systemfejl). Udarbejdelse af alarmerings- og mødeplaner. (særlige risici) Øge virksomhedernes fokus på brandsikkerheden for at reducere skader som følge af brand Nedbringe antallet af fejl- Alarmer Mindske skader når en hændelse er sket Målgruppe/område Formål Tiltag Tidshorisont Ældre og handicappede Nedbringe antallet brande og Instruktionsvirksomhed Efter behov konsekvenserne heraf på institutioner Børn og unge Give børn og unge viden om brandmæssige forhold Temabesøg i institutioner og på ungdoms- og efterskoler, herunder afholde- Efter behov brandøvelser Øget rådgivning af virksomhederne og deltagelse i øvelser på virksom- Hederne Øget rådgivning overfor institutioner og virksomheder Udarbejde planer og ajourføre dem Ved brandsyn og efter virksomhedernes behov Årligt if. med brandsyn og virksomheds besøg Løbende proces Afprøvning af alarmerings og mødeplaner. Kontroller planerne I samarbejde med flere stationer Løbende proces Internt beredskab (ISL og HL) Internt "stabsberedskab". Udvide kendskab til "nye" stationer Kunne takle flere samtidige hændelser Samarbejdsøvelser Stabsøvelser Løbende proces Løbende proces 106

158 6.3 Serviceniveauet, afhjælpende kapacitet Bekendtgørelse 765 af 03/08/2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab beskriver redningsberedskabets opgaver, her med uddrag med få yderligere bemærkninger: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiale på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen (tidskravet forventes dog at bortfalde og skal gives som et serviceniveau). Den tekniske ledelse varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller i visse tilfælde en holdleder/teknisk leder. Varetages den tekniske ledelse af en holdleder, skal denne tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor. 6.4 Det daglige beredskab Jf. kerneydelsen skal med et effektivt brand- og redningsberedskab afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår. I forbindelse med etableringen af det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner lægges nedenstående principper for den fremtidige dimensionering til grund for de ændringer i opgaveudførelsen, der præsenteres på de følgende sider. Principperne anføres ikke i prioriteret rækkefølge. Princip 1 Det nye fælleskommunale beredskab skal have en dimensionering, som sikrer en forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Vi kalder det Safety First. Princip 2 Det nye fælleskommunale beredskab skal organiseres så robust og dynamisk, at det kan sikre fortsat drift af egen organisation ved længerevarende indsatser og alvorlige hændelser. Princip 3 Det nye fælleskommunale beredskab skal dimensioneres efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og driften skal tilrettelægges økonomisk effektivt. 107

159 Princip 4 Det nye fælleskommunale beredskab skal tilgodese både land og by med et net af brandstationer, hvorfra der kan rykkes ud og startes en effektiv brand- og redningsindsats. Placeringen af stationer skal baseres på befolkningstæthed og risikoobjekter, herunder landbrug, virksomheder, institutioner, større sommerhusområder og turistattraktioner. Princip 5 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. Princip 6 Responstiden harmoniseres inden for de fire kommuner. Det nye fælleskommunale beredskab får en dimensionering, der sikrer hjælp til flest mulige borgere inden for 10, 15 og 22 minutter i 95 % af tilfældene. 10 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. 15 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. Øvrige områder skal have hjælp inden for maksimalt 22 minutter. For alle udkald gælder det, at hjælpen skal være fremme inden for den fastsatte tid i 95 % af tilfældene, idet enkeltstående hændelser (f.eks. punktering) eller flere samtidige hændelser kan give længere responstid. Princip 7 Det nye fælleskommunale beredskab skal baseres på fri disponering, hvilket betyder at nærmeste relevante ressource afsendes til den konkrete opgave. Dette kan medføre en justering af de nuværende mellemkommunale aftaler om nabohjælp. Princip 8 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat være lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndighedsfunktioner kan opretholdes og så den store deltidsstyrke kan fastholdes. Princip 9 Det nye fælleskommunale beredskab skal videreføre og udvikle de frivilliges engagement og opgaveportefølje, som udgør en af grundpillerne i beredskabets samlede robusthed. Princip 10 Det nye fælleskommunale beredskab kan suppleres af det statslige redningsberedskab, der udgør en vigtig samarbejdspartner. Det nye fælleskommunale beredskab skal også kunne varetage de opgaver, som eventuelt måtte overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede danske beredskab. Forbehold: Da der for indeværende ikke er konkrete forslag om opgaveoverdragelse fra stat til kommune, er det ikke muligt at inddrage dette yderligere i dimensioneringen. 108

160 6.4.1 Placering af beredskabsstationerne Der indføres koncept med Basisstation, Klyngestation og Specialstation i. har: 4 basisstationer, som hver kan stille med 1 tanksprøjte, 1 holdleder og 3 brandmænd. 6 klyngestationer, som hver kan stille med 1 autosprøjte, 1 vandtankvogn, 1 holdleder og 5 brandmænd. 4 specialstationer, som hver kan stille med 1 autosprøjte, 1 vandtankvogn og med materiel tilpasset risikoforhold. Herudover kan stilles med 1 holdleder og 5 brandmænd. For Specialstation Randers gælder det, at der kan stilles med 2 holdledere og 10 brandmænd. 1 Ø-beredskab, som kan stille med ATV, traktor med pumpevogn samt 7 brandmænd. Herunder ses samtlige beredskabsstationer, og på de næste sider vises de enkelte stationerne placering på kommunekort, samt stationernes overordnede bestykning af køretøjer og mandskab. Brandstationernes placering i dag på kommunekort og med nabostationer: Øster Tørslev Fjellerup Kolind Rønde Knebel 109

161 Randers Kommune Stationskapacitet personel og materiel. Specialstation Randers: 1 HSE 2 autosprøjter 1 drejestige 2 vandtankvogne 1 redningsvogn m. tung frigørelse 1 miljøvogn trin 2 1 båd Bemanding op til: 2 HL 10 brandmænd Frivillige: Randers 1 autosprøjte 1 slangetender 2 redningsvogne 1 tom lastvogn 2 mandskabsvogne Pumpe og lysmateriel Basisstation Øster Tørslev: 1 tanksprøjte m. let frigørelse Bemanding op til: 1 HL 3 brandmænd Basisstation Langå: 1 tanksprøjte m. let frigørelse Bemanding op til 1 HL 3 brandmænd 110

162 Favrskov Kommune Station kapacitet personel og materiel. Klyngestation i Hadsten: 1 autosprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Klyngestation i Hammel: 1 autosprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Klyngestation i Hinnerup: 1 autosprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd 111

163 Norddjurs Kommune Stationskapacitet personel og materiel Basisstation Fjellerup: 1 tanksprøjte m. let frigørelse Bemanding op til: 1 HL 3 brandmænd Fjellerup Ø-beredskab Anholt: ATV traktor med hænger 1 HL 7 Brandmænd Specialstation Grenaa: 1 autosprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn 1 redningslift 1 redningsvogn tung 1 højtrykkompressor 1 miljøcontainer med Trin 2 1 båd 1 slangegruppe udlånt af BRS Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Klyngestation Allingåbro: 1 tanksprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Frivillige: Grenaa 1 autosprøjte (udd) 2 ladvogne 2 mandskabsvogne 1 kørestel m. 2 pumper 112

164 Syddjurs Kommune Station kapacitet personel og materiel Specialstation Hornslet: 1 autosprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn 1 miljøvogn, delvist trin 2 Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Klyngestation Kolind: 1 autosprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Knebel Klyngestation Rønde: 1 tanksprøjte m. let frigørelse 1 vandtankvogn Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd Basisstation Knebel: 1 tanksprøjte m. let frigørelse Bemanding op til: 1 HL 3 brandmænd Specialstationen Ebeltoft: 1 autosprøjte 1 vandtankvogn 1 mandskabsvogn 1båd Bemanding op til: 1 HL 5 brandmænd 113

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ebeltoft Brandstation Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Øvrige deltagere: Jan Lindstrøm (frivillige, observatør), afbud Jan Møller Nielsen (medarbejder repræsentant, observatør) Dato:

Læs mere

Temadrøftelse Fase 2

Temadrøftelse Fase 2 Temadrøftelse Fase 2 Til fremlæggelse på Beredskabskommissionens møde den 2. maj 2016 Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Randers - Favrskov - Djursland Agenda Status Fase 1 og implementering af ny dimensionering

Læs mere

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 02/2008 Sted : Brandstationen, Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato : 29. februar 2008 Start kl. : 10.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2016

NYHEDSBREV JANUAR 2016 NYHEDSBREV JANUAR 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Husk at du også har adgang til informationer på hjemmesiden www.beredskabogsikkerhed.dk og updates på Facebook-siden. Nyhedsbrevet

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Scenarier for effektivisering. katalog

Scenarier for effektivisering. katalog Fremtidens Beredskab katalog Dette katalog er udarbejdet af den administrative styregruppe på baggrund af de i projektgruppen og tilhørende arbejdsgrupper fremstillede sagsforberedende dokumenter. Katalogetkataloget

Læs mere

NYHEDSBREV MARTS 2016

NYHEDSBREV MARTS 2016 NYHEDSBREV MARTS 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Nyhedsbrevet udkommer på mail så ofte, som der er nyhedsstof til det. Hvis du har input eller idéer til indhold i nyhedsbrevet,

Læs mere

NOTAT. Beredskabskommissionen. Beredskabsdirektør. Stab & Udvikling

NOTAT. Beredskabskommissionen. Beredskabsdirektør. Stab & Udvikling TIL: Den politiske styregruppe for Beredskab & Sikkerhed FRA: Den administrative styregruppe DATO: 160915 VEDR.: Fysisk etablering af nyt fælleskommunalt beredskab NOTAT Dette notat omhandler den konkrete,

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

TIL: Det midlertidige medarbejderudvalg FRA: Kasper Sønderdahl DATO: VEDR.: Referat fra midlertidigt medarbejderudvalgsmøde

TIL: Det midlertidige medarbejderudvalg FRA: Kasper Sønderdahl DATO: VEDR.: Referat fra midlertidigt medarbejderudvalgsmøde TIL: Det midlertidige medarbejderudvalg FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 13.09.15 VEDR.: Referat fra midlertidigt medarbejderudvalgsmøde REFERAT: Møde 5 DATO: 8. september 2015 på Station Hornslet. TILSTEDE:

Læs mere

Referat. Møde: Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen

Referat. Møde: Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen Møde: Politisk styregruppe for beredskab Mødetid: Mødested: Laksetorvet - lokale D.3.39 - Randers Sekretariat: Sekretariatet Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland TIL: FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 1. januar 2016 VEDR.: Byrådsgodkendte vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

1. oktober 2015. Projektsekretariatet har på den baggrund revideret budgetnotatet (ændringer er markeret

1. oktober 2015. Projektsekretariatet har på den baggrund revideret budgetnotatet (ændringer er markeret Møde i Den Politiske Styregruppe, fredag, den 9. oktober 2015 kl. 8.00-10.00 på brandstationen i Sorø, mødelokalet beredskabsgården, Frederiksvej 29, 4180 Sorø Deltagere: Borgmester Søren Kærsgaard, Holbæk

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Serviceniveau for det fælleskommunale redningsberedskab i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Risikobaseret dimensionering, 19. oktober 2015 Opdateret med redaktionelle rettelser på baggrund

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT. Fraværende: Torben Jensen, Norddjurs (L) Tom Bytoft, Norddjurs (A)

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT. Fraværende: Torben Jensen, Norddjurs (L) Tom Bytoft, Norddjurs (A) Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSREFERAT Sted: Station Ebeltoft Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato: Onsdag den 6. februar 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer:

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012 Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FREMGANGSMÅDE TIL UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR UDRYKNINGSANALYSEN...

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed

Beredskab & Sikkerhed Beredskab & Sikkerhed Ændringskatalog Effektiviseringsmuligheder til politisk drøftelse Version 6.0 06.08.15 1 Indhold Beredskab & Sikkerhed... 1 Indledning... 4 Nødvendige effektiviseringer... 4 Opkvalificering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. 18. januar 2017 Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. Nordjyllands Beredskabs bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse.

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Station Allingåbro A.L. Pedersens Vej 5, 8961 Allingåbro Dato: Onsdag den 13. november 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: Jan Petersen, Norddjurs (A) Torben Jensen,

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

DAGSORDEN. Vilfred Friborg Hansen, Syddjurs (Formand)

DAGSORDEN. Vilfred Friborg Hansen, Syddjurs (Formand) Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 03/2009 Sted : Øvelsesanlægget Moselund, Langagervej 16, Grenaa Dato : 25. maj 2009 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 10.30 Medlemmer

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde tirsdag d. 28. november 2014 kl. 16.00 til 18.00 Afbud: Niels Henriksen Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2 DK-4930 Maribo 1 Indholdsfortegnelse: Side:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Referat. Administrative styregruppe fælles beredskab

Referat. Administrative styregruppe fælles beredskab Administrative styregruppe fælles beredskab Møde vedr.: Referat 26102015 - administrative styregruppe Mødested: Laksetorvet Randers Mødedato: 26-10-2015 Sendes til: Hjemmesiden Beredskab & Sikkerhed Deltagere:

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det fælles redningsberedskab - Beredskab & Sikkerhed

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det fælles redningsberedskab - Beredskab & Sikkerhed Beredskab & Sikkerhed Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det fælles redningsberedskab - Beredskab & Sikkerhed 25. november 2015 Baggrund Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle

Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle Referat af åbent møde for Beredskabskommissions møde den 08. juni 2009 kl. 17:00 i Torvehallerne i Vejle Indholdsfortegnelse 009. Revidering af den risikobaserede dimensionering og redningsberedskabets

Læs mere

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Formål: Dette notat er udarbejdet for at give et samlet overblik over muligheder og udfordringer forbundet

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Onsdag d. 2. december 2015 kl.16.00. Mødested: Ndr. Ringvej 6, 4800 Nykøbing F.

Referat af Beredskabskommissionens møde. Onsdag d. 2. december 2015 kl.16.00. Mødested: Ndr. Ringvej 6, 4800 Nykøbing F. Referat af Beredskabskommissionens møde Onsdag d. 2. december 2015 kl.16.00 Mødested: Ndr. Ringvej 6, 4800 Nykøbing F. Indholdsfortegnelse: 1. Forretningsorden for Beredskabskommissionen... 3 2. Udfordringer

Læs mere

Notat vedrørende scenarier for effektivisering

Notat vedrørende scenarier for effektivisering Fremtidens Beredskab Notat vedrørende scenarier for effektivisering Dette notat er udarbejdet af den administrative styregruppe på baggrund af de i Projektgruppen og tilhørende arbejdsgrupper fremstillede

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Mødet mandag den 30. januar 2012 kl. 09:30 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Afbud fra Hanne Agersnap Endvidere var til stede:

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Københavns Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 14. november 2011 Københavns Kommune

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget (ØK) Økonomiudvalgsmøde Onsdag den 20. januar 2016 Kl. 08:30 Kongsgårde, Ebeltoft. Medlemmer. Fraværende

Referat. Økonomiudvalget (ØK) Økonomiudvalgsmøde Onsdag den 20. januar 2016 Kl. 08:30 Kongsgårde, Ebeltoft. Medlemmer. Fraværende 1 of 56 Referat Økonomiudvalget (ØK) Økonomiudvalgsmøde Onsdag den 20. januar 2016 Kl. 08:30 Kongsgårde, Ebeltoft Medlemmer Claus Wistoft (V) Kirstine Bille (F) Torben Therkelsen (V) Kai Pedersen (A) Jan

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde onsdag d. 18. februar 2015 kl. 16.00 til 18.00. Fraværende: Jens Erik Kistrup 1 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Information om de igangværende sammenlægninger 3 af

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune December 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NÆSTVED KOMMUNE...

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

af Østsjællands Beredskab. 11. december 2017

af Østsjællands Beredskab. 11. december 2017 Østsjællands Beredskab 11. december 2017 Beredskabsstyrelsen KOB Datavej 16 3460 Birkerød Tlf. 45 90 60 00 brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2016/050389 Sagsbehandler: JP I dette dokument fremlægger Østsjællands

Læs mere

Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland

Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Spørgsmål 996 Offentligt Djurslands Erhvervsskoler Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center

Læs mere

FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1

FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1 A R B E J D E O G F A G F O A FOA Brand og Redning FOAs bud på fremtidens redningsberedskab FOA Fag og Arbejde 1 FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Fag og Arbejde

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF FAXE KOMMUNE... 4 2.1

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde mandag d. 28. april 2014 kl. 16.00 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud fra: Poul Erik Ibsen, Niels Henriksen og Peter Bring-Larsen

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Steen Nørskov, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Steen Nørskov, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Manøvej 25 4700 Næstved Telefon 5588 6360 beredskab@naestved.dk Åbent Referat for Beredskabskommissionen Mødedato 11. maj 2015 Tid 07:30 Sted Brandstationen, Manøvej

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Greve Kommune Solrød Kommune Delplan for kommunernes beredskab i et fælles slukningsområde fra 2013-2016 Revideret august 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

S i d e 1. Kommentarer til RBD 2011, præsenteret på MED 19. december 2011

S i d e 1. Kommentarer til RBD 2011, præsenteret på MED 19. december 2011 S i d e 1 Kommentarer til RBD 2011, præsenteret på MED 19. december 2011 I denne redegørelse er de rejste kritikpunkter kommenteret af Brandvæsenets ledelse. RBD 2011 lægger op til at den operative styrke

Læs mere