Udredning af hvordan kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt påvirkes af alder og anvendte metoder efter høst
|
|
- Lene Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udredning af hvordan kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt påvirkes af alder og anvendte metoder efter høst Merete Edelenbos 1, Ulla Kidmose 1 og Marianne Berthelsen 2 1Institut for Fødevarekvalitet og 2 Institut for Havebrugsproduktion, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet November 2010
2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Sammendrag Baggrund Frisk frugt og grønt som fødevarer Produktgrupper indenfor frisk frugt og grønt Det helt særlige ved frisk frugt og grønt som fødevarer Kvaliteten ændres efter høst Holdbarheden forringes Produkternes friskhed ændres Forarbejdet frisk frugt og grønt er levende Lovgivningen for frisk frugt og grønt Frisk frugt og grønt som råvarer Forskellige typer af plantevæv Vækst og udvikling ved høst Produktalder ved høst Produktalder ved salg Råvarens forarbejdningsgrad Fødevarekædens opfattelse af frisk frugt og grønt Begrebet friskhed Betydning af begrebet friskhed Friskhed brugt om fødevarer Friskhed brugt om fødevarer generelt Friskhed brugt om frisk frugt og grønt Forbrugernes opfattelse af friskhed Friskhed ved køb Friskhed af frisk frugt og grønt Myndighedernes opfattelse af friskhed Udenlandske myndigheder Danske myndigheder Fysiologiske og kvalitetsmæssige ændringer efter høst Respiration Respirationshastighed i forhold til produkt Respirationshastighed i forhold til temperatur Respirationshastighed i forhold til såring af vævet Respirationshastighed i forhold til iltindhold Transpiration Ethylenproduktion Vækst og udvikling efter høst Vækst og udvikling i grønsager Modning i frugt Sensoriske ændringer
3 Farveændringer Tab af grøn farve Enzymatisk brunfarvning Teksturændringer Ændringer i aroma- og smagsbetydende stoffer Kulhydrater Aroma og andre smagsbetydende stoffer Andre ændringer Sundhedsbetydende stoffer Skader på vævet Håndtering i fødevarekæden Forarbejdning Mikroorganismer Betydning af anvendt metode efter høst Fastlæggelse af holdbarhed Brug af SmartFresh Behandling med SmartFresh Virkning af SmartFresh på celleniveau Virkning af SmartFresh på holdbarhed og kvalitet Brug af andre metoder Køl til frisk frugt og grønt Køl Virkning af køl på holdbarhed og kvalitet Brug af køl i den danske detailhandel Relativ fugtighed Virkning af luftfugtighed på holdbarhed og kvalitet Opbevaring under ændrede ilt- og/eller kuldioxidforhold i forhold til atmosfærisk luft CA-, ULO- og MA-lagring af frisk frugt og grønt Virkning af CA, ULO og MA på holdbarhed og kvalitet Modificeret atmosfære pakning (MAP) Pakning af frisk frugt og grønt Forskellige gassammensætninger Virkning af pmap på holdbarhed og kvalitet Kvalitet af pmap til indpakket frisk frugt og grønt i den danske detailhandel Voksning af frisk frugt og grønt Brug af hjælpestoffer i convenienceproduktion Måling af holdbarhed og kvalitet Sensorisk analyse Instrumentelle metoder Måling af farve Måling af tekstur Gasanalyse Måling af mikroorganismer Effekt af alder og anvendt metode efter høst Danske æbler opbevaret på køl sort, sæson og spisekvalitet Holdbarhed og kvalitet af langtidslagret gulerod Hyldelivsundersøgelser med Clara Frijs pærer og broccoli
4 Holdbarhed og kvalitet af Clara Frijs pærer i forhold til temperatur og tid Holdbarhed og kvalitet af broccolisorter i forhold til temepratur og tid pmap pakning af rucolasalat Diskussion Alder ved høst og ved salg Håndtering og opbevaring på lager Kvalitet og holdbarhed ved salg Kvalitet af frisk frugt og grønt generelt Kvalitet af indpakket frisk frugt og grønt Konklusion Litteraturliste Om forfatterne
5 1. Forord Fødevarestyrelsen har bestilt en grundig, faglig udredning, der skal beskrive kompleksiteten mellem kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt, samt hvilken effekt alder og anvendte metoder efter høst har for holdbarhed og kvalitet. Metoderne skal omfatte både fysiske og kemiske metoder, herunder brug af gasarten SmartFresh. Udredningen skal endvidere omfatte hvilke produkter, metoderne kan anvendes til, og hvilken effekt, de enkelte metoder har på produkternes kvalitet og holdbarhed. Udredningen skal ud over frisk frugt og grønt omfatte convenience-produkter og kartofler. Denne udredning omfatter alle vegetabilske eller plantebaserede fødevarer (plant foods), som anvendes intakte og uforarbejdede eller som let-forarbejdede produkter. Udredningen omfatter således kun vegetabilske fødevarer, som er levende på anvendelsestidspunktet. Redegørelsen tager udgangspunkt i det høstede produkt og omfatter ikke betydning af forhold før høst (preharvest) på produktets kvalitet efter høst. I denne redegørelse er der lagt vægt på kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt, som dyrkes i den tempererede klimazone. Produkter fra den subtropiske eller tropiske klimazone er inddraget i det omfang, hvor det er relevant i forhold til omsætningen af frisk frugt og grønt i Danmark. 2. Sammendrag I udredningen er der gjort rede for, at frisk frugt og grønt er en meget bred fødevaregruppe med mere end 200 forskellige spiselige planteprodukter med varierende holdbarhed. Det skyldes blandet andet, at produkterne er forskellige med hensyn til respirationshastighed. Da frisk frugt og grønt består af forskellige typer af plantevæv, er der også forskel på produkternes modenhed og alder ved høst. I udredningen er dette forhold diskuteret i relation til en mærkningsordning for frisk frugt og grønt med en produktions- eller høstdato. Danske producenters dilemma om, at danske produkter ved salg i slutningen af perioden kan være ældre end tilsvarende nyhøstede, udenlandske produkter, er ligeledes diskuteret i relation til en mærkningsordning for frisk frugt og grønt med en produktions- eller høstdato. 5
6 I udredningen er der gjort rede for de ændringer, som sker i frisk frugt og grønt efter høst, og som er afgørende for produkternes kvalitet og holdbarhed på anvendelsestidspunktet. De faktorer, som har størst betydning er: i) råvarens kvalitet ved høst, ii) opbevaringstemperatur, iii) atmosfæresammensætning, iv) relativ luftfugtighed, v) brugen af hjælpestoffer såsom SmartFresh og Nature- Seal, vi) pakkemetode samt vii) omsætningshastighed i fødevarekæden. Der er i udredningen gjort rede for, at det afgørende for et produkts kvalitet på anvendelsestidspunktet er, hvor meget eller hvor lidt kvaliteten er ændret som følge af håndtering og opbevaring efter høst. Der er endvidere gjort rede for de helt særlige forhold, der gælder for modning af klimakteriefrugter efter høst. I udredningen er der redegjort for produktionen af convenienceprodukter og de helt særlige problemstillinger, der er omkring disse produkters holdbarhed. Det er helt afgørende for udviklingen af conveniencemarkedet, at disse produkter pakkes i pakkematerialer med tilpassede barriereegenskaber, at produkterne mærkes med en holdbarhedsdato og opbevaringsforskrift og at opbevaringsforskriften fungerer efter hensigten. Afsluttende er der i udredningen gjort rede for, at der er behov for at igangsætte tiltag inden for frisk frugt- og grøntområdet, der kan udvikle fødevarekædens og forbrugernes syn på og viden om friske produkters kvalitet og holdbarhed efter høst. Herunder er der behov for at stimulere til et øget fremtidig fokus på produkternes aroma- og smagskvalitet i forhold til i dag, hvor det primære fokus ligger på produkternes udseende og transportfasthed. 3. Baggrund Baggrunden for Fødevarestyrelsens bestilling af nærværende udredning er, at forbrugerne er særligt optaget af, at frisk frugt og grønt er friskt ved køb. Forbrugeren kender ikke alderen på frisk frugt og grønt ved køb, da der ikke er krav om mærkning af frisk frugt og grønt med en produktions- eller holdbarhedsdato. Frisk frugt og grønt omfatter mange forskellige typer af produkter, men det er ikke alene produktalderen ved høst, som afgør den efterfølgende kvalitet og holdbarhed. Den afgøres i høj grad af, hvorledes produkterne er blevet behandlet efter høst. Udredningen skal bruges som baggrund for at nå frem til en dansk holdning i forbindelse med spørgsmålet om obligatorisk angivelse af en produk- 6
7 tions- eller høstdato samt mærkning ved behandling af frisk frugt og grønt efter høst. 4. Frisk frugt og grønt som fødevarer Gruppen frisk frugt og grønt dækker over mere end 200 forskellige spiselige planteprodukter, som fra naturens hånd varierer i kvalitet og holdbarhed (Kader, 2002b). Dertil kommer et stort antal let-forarbejdede produkter, som produceres ud fra disse råvarer Produktgrupper inden for frisk frugt og grønt Når der skelnes mellem frisk frugt, grønsager, kartofler og krydderurter sker det ud fra en gastronomisk vinkel. I den gastronomiske definition lægges der vægt på fødevarens anvendelse (Andersen, 1998). Frugt anvendes primært til dessert, grønsager er tilbehør til eller er selve hovedingrediensen i et måltid, og krydderurter tilsættes maden for at fremhæve en smag eller for at få maden til at smage af noget ekstra. Kartofler hører til basisfødevarerne ligesom ris, pasta og brød på grund af knoldens høje stivelsesindhold. Fysiologisk set ligner kartofler og krydderurter de friske grønsager, og derfor skal kartofler håndteres og opbevares som rodgrønsager og krydderurter som bladgrønsager Det helt særlige ved frisk frugt og grønt som fødevarer Det helt særlige ved frisk frugt og grønt som fødevarer er, at frisk frugt og grønt består af levende plantevæv, selvom produkterne er høstet og skåret af fra moderplanten. Det betyder, at produkterne respirerer, selvom de er høstet (Afsnit 7.1.). Gennem respiration kan cellerne opretholde deres naturlige struktur og funktionalitet i lang tid efter høst, men da cellerne tærer på energireserverne, sker der også ændringer i den oprindelige produktkvalitet. Produkterne ændrer karakter og kvalitet, aldrer og senescerer og mister friskhed. Senescence eller aldring beskriver de biologiske processer, som foregår i frisk frugt og grønt efter høst og som til sidst bevirker, at plantecellerne dør og går til grunde Kvaliteten ændres efter høst Der findes ingen entydig definition af begrebet kvalitet (Kader, 1999; Kidmose et al., 2010). Kvalitet af frisk frugt og grønt kan som for andre fødevaregrupper defineres som i) en hvilken som helst egenskab, der gør fødevaren til det, den er, 7
8 ii) graden af fortrinlighed eller fortræffelighed og iii) en kombination af karakteristika, attributter og egenskaber, som gør det enkelte produkt værdifuldt som fødevare. Kvalitet af frisk frugt og grønt kan i) bestemmes objektivt og subjektivt, ii) opdeles i ydre og indre kvalitet og iii) bestemmes ved brug af sensoriske, fysiske og kemiske målemetoder. Indenfor frisk frugt og grønt kan kvalitetsbegrebet opfattes forskelligt afhængig af den enkelte fagperson og hvor i fødevarekæden, denne person befinder sig. Kvalitet kan beskrives som ekstern kvalitet, intern kvalitet, ernæringsmæssig kvalitet, sundhedsmæssig kvalitet, sensorisk kvalitet, transportkvalitet, salgskvalitet, spisekvalitet, gastronomisk kvalitet og mikrobiologisk kvalitet (Kidmose et. al., 2010) Holdbarheden forringes Når kvaliteten ændres som følge af aldring, påvirker det produktets holdbarhed. Begrebet holdbarhed eller på engelsk shelf-life defineres som den periode, hvor frisk frugt og grønt besidder sine specifikke kvalitetsegenskaber og er egnet til salg og konsum (Kader, 2002b). Denne definition stemmer godt overens med definitionen for holdbarhedsdato, som anvendes i den danske Mærkningsbekendtgørelse (Afsnit ). Udover begrebet holdbarhed anvendes også begreber som hyldeliv og restholdbarhed i denne udredning. Hyldeliv kan defineres som den tid, der er tilbage af produktets holdbarhed ude i detailleddet, og restholdbarhed som den tid, der er tilbage af produktets holdbarhed, inden det bør anvendes, for ikke at gå til spilde Produktets friskhed ændres Da frisk frugt og grønt er levende efter høst, er det nødvendigt at fastlægge, hvorledes produktets friskhed ændres efter høst. Udover de mikrobiologiske og kemiske processer, som finder sted i alle fødevarer, sker der i frisk frugt og grønt en række metaboliske processer, som enten er gavnlige eller skadelige for produktets holdbarhed og kvalitet (Afsnit 7). Det er disse metaboliske processer, som med tiden fører til, at hele eller dele af produktets oprindelige og naturlige kvalitet går tabt. Produktet rådner, bliver uspiseligt og går til grunde Forarbejdet frisk frugt og grønt er levende Forarbejdet eller let-forarbejdet frisk frugt og grønt er rå produkter, der stadig er levende efter forarbejdning. Produkterne er blot håndteret og forarbejdet, så de er gjort lettere for forbrugeren at anvende. Som udgangspunkt forarbejdes frisk frugt og grønt, uden at produkternes specifikke kvalitetsegenskaber ændres 8
9 (Cantwell and Suslow, 2002). Ordet convenience eller convenience food er engelsk og betyder i følge Gyldendals Røde Ordbog delvist tilberedte madvarer, ovnklare retter eller grydeklare retter. Convenience produkter er gjort lettere for forbrugeren at spise (ready-to-eat) eller bruge direkte i køkkenet (ready-tocook). Produkterne er klargjorte ved en skånsom eller lettere forarbejdning såsom vask, skrælning og/eller snitning. Convenienceprodukter skal altid pakkes i pakkematerialer med barriereegenskaber for at produkternes kvalitet kan opretholdes i så lang tid som muligt efter forarbejdning og for at forhindre udefra kommende, mikrobiologisk kontaminering. Produkterne er ikke varmebehandlede eller konserverede på anden måde, og derfor bibeholder de deres specifikke kvalitetsegenskaber, som om de er uforarbejdet (Edelenbos et al., 2007) Lovgivningen for frisk frugt og grønt Frisk frugt og grønt som fødevaregruppe er omfattet af reglerne i Fødevareforordning nr. 178 af 28. januar 2002 og Fødevareloven nr. 526 af 24. juni 2005, idet produkterne uanset, om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker (artikel 2 i Fødevareforordningen). Alle intakte og hele produkter af frisk frugt og grønt er omfattet af EU Handelsnormer (Rådets Forordning nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frisk frugt og grønsager) og Mærkningsbekendtgørelsen (BEK nr af 14/12/2005). Let-forarbejdede produkter af frisk frugt og grønt er omfattet af Mærkningsbekendtgørelsen for så vidt angår mærkning med en holdbarhedsdato (Afsnit 6.3.2). 5. Frisk frugt og grønt som råvarer Frisk frugt og grønt stammer fra forskellige steder på planter og høstes på forskellige tidspunkter i en planters livscyklus. Derfor er produkternes kvalitet og holdbarhed forskellig efter høst. Ifølge den botaniske definition er en frugt planters formeringsorgan, mens de øvrige plantedele hører til planters vegetative dele Forskellige typer af plantevæv Danske frugter opdeles i kernefrugt, stenfrugt og bær, og de høstes på træer, buske og flerårige planter. Til gruppen af kernefrugter hører æbler og pærer, til stenfrugter hører blommer, mirabeller, sødkirsebær, nektarin, fersken og abri- 9
10 kos, og til gruppen af bær hører jordbær, hindbær, brombær, blåbær, solbær, ribs, stikkelsbær og hyldebær. Både frugter og bær består af reproduktivt væv. Rabarber er en grønsag, men den hører fødevaremæssigt til frugterne, fordi den anvendes som dessert. Den består af vegetative bladstængler (Bjørn og Vittrup, 2008) ligesom bladselleri og skal derfor opbevares som en bladgrønsag. Friske grønsager, kartofler og krydderurter kan inddeles i rodgrønsager, bladgrønsager, stængelgrønsager, blomstergrønsager, frugtgrønsager og frøgrønsager (Figur 1). Disse produkter dyrkes på en- eller flerårige planter, som kan være enkimbladede som sukkermajs eller tokimbladede som de fleste andre grønsager. Stængelgrønsag Bladgrønsag Asparges Spinat Kålrabi Salat Fennikel Kål Rosenkål Blegselleri (bladstilk) Løg (opsv. bladskede) Porre (opsv. bladskede) Krydderurter Rodgrønsag Rødbede Gulerod Radise Persillerod Pastinak Knoldselleri Skorzenerrod Jordskok Kartoffel Blomstergrønsag Broccoli Blomkål Artiskok Frugtgrønsag Tomat Agurk Squash Aubergine Peberfrugt Græskar Frøgrønsag Grønne bønner Grønne ærter Sukkermajs Figur 1. Grønsager stammer fra forskellige væv på planten. Kilde: Justesen (2007). Grønsager består af vegetativt plantevæv såsom grønne bladplader i salat, spinat, hovedkål og grønkål, grønne bladstilke i bladselleri, opsvulmede bladskeder hos løg, porrer og fennikel, sideskud med tætpakkede blade som hos rosenkål, hovedskud som hos asparges, rødder, som hos gulerødder, pastinak og persillerod, opsvulmede kimstængler eller hypokotyler, der er kimstykket mellem kimblad og kimrod hos rødbede og kålroe samt stængelknolde som hos kartoffel og jordskok. Grønsager kan også bestå af reproduktivt væv såsom umodne og opsvulmede blomsterknopper hos broccoli og blomkål, blomsterbund hos artiskok, frugter hos agurk, squash, græskar, peberfrugt og tomat og umodne frøgrønsager som hos grønne bønner, grønne ærter og sukkermajs. Bælgfrugter, som er 10
11 modne og tørrede frøgrønsager fra ærteblomstfamilien (Fabaceae), er ikke omfattet af denne udredning Vækst og udvikling ved høst Alle planters livscyklus har til formål at sikre en eller anden form for overlevelse i form af levedygtige frø eller udløbere. Mange grønsager og nogle frugter høstes på urteagtige planter i vækst. Produkter, som høstes på planter i vækst, består primært af nyudviklede planteceller og væv uden fortykkede cellevægge, mens produkter, som høstes på afmodnede planter ofte består af celler med færdigudviklede vakuoler samt stive, hårde, seje, tykke og fibrøse cellevægge (Cosgrove, 2000). Hvis planten slet ikke høstes, fortsætter væksten, og planten sætter med tiden levedygtige frø eller aflæggere og dør til sidst, hvis der er tale om urteagtige planter (Figur 2) Produktalder ved høst Da frisk frugt og grønt høstes på forskellige tidspunkter i en plantes livscyklus, består frisk frugt og grønt af plantevæv, der er forskelligt med hensyn til modenhed og alder ved høst. Sammenhæng mellem modenhed og udviklingstrin er vist i Figur 2. Nogle produkter høstes kort tid efter såning, fremspiring eller Etablering Udvikling Død Vækst Kommerciel modenhed Fysiologisk modenhed Fuldmoden Senescens Figur 2. Modenhed og udviklingstrin i frisk frugt og grønt. Kilde: Reid (2002). blomstring, såsom baby-leaf salat, spinat, radiser, sommergulerødder, forårsløg, asparges eller jordbær, mens andre produkter høstes efter lang tids vækst, som fx æbler, gulerødder, hvidkål og løg til lagring (Figur 2). 11
12 Nogle produkter høstes i aktiv vækst, såsom sommergulerødder, sommersquash, broccoli og grønne ærter, mens andre høstes, når de er afmodnet fx vintergulerødder, vintersquash og bælgfrugter. Inden for frisk frugt og grønt skelnes der mellem kommerciel og fysiologisk modenhed ved høst (Reid, 2002). Kommerciel modenhed er det tidspunkt i en plantes livscyklus, hvor produktet har de egenskaber, som forbrugerne efterspørger. Fysiologisk modenhed er det tidspunkt i en plantes livscyklus, hvor produktet har opnået sin maksimale vækst og udvikling og har dannet modne frø eller aflæggere. Inden for frugt bruges begrebet fuldmoden frugt. Det som på engelsk betegnes som ripe. Når frugt er fuldmoden betyder det, at frugten har opnået sin fulde aroma- og spisekvalitet. Ofte bestemmes høsttidspunktet for grønsager og ikkeklimakteriefrugter ud fra produkternes størrelse, morfologiske udviklingstrin og/eller modenhed ved høst (Salunkhe and Desai, 1984), mens høsttidspunktet for klimakteriefrugter primært bestemmes ud fra produkternes fysiologiske modenhed (Reid, 2002). Hvis respirationshastigheden stiger fra et lavt niveau i den umodne frugt til et højt niveau i den modne frugt, for så at falde igen i den overmodne frugt, er frugten en klimakteriefrugt. Hvis frugten ikke har dette respirationsforløb, kaldes frugten en ikke-klimakteriefrugt (Kader, 2002b). Klimakteriefrugter er fysiologisk modne, når de kan gennemgå dette respirationsforløb efter høst, selvom de er adskilt fra planten. Da frisk frugt og grønt høstes på forskellige tidspunkter i produktets livscyklus, består produkterne af kommercielt og fysiologisk modne produkter med vidt forskellig produktalder og holdbarhed ved høst. Derfor skal frisk frugt og grønt håndteres forskelligt efter høst. Holdbarheden afhænger af det pågældende produkts beskaffenhed og hvorledes produktet er blevet opbevaret efter høst. Fx skal fysiologisk umodne blade af babyleaf-salat håndteres med stor forsigtighed for at bevare deres friskhed efter høst. De skal hurtigt køles ned, opbevares ved lav temperatur og høj relativ fugtighed og omsættes relativt hurtigt efter høst for ikke at rådne eller tørre ud (Ayala-Zavala et al., 2008; Cantwell and Kasmire, 2002a; Da Cruz et al., 2006). Håndtering af crispsalat er knap så kritisk, fordi bladene er fysiologisk ældre ved høst end de tilsvarende baby-leafblade. Crispsalat er derfor mere robuste ved distribution end baby-leafsalat og holdbarhedn er længere (Niemira et al., 2005). Kvaliteten og holdbarheden af gulerødder afhænger også af høsttidspunkt og alder. Tidlige gulerødder høstes, mens rødderne er i aktiv vækst. Sene gulerød- 12
13 der høstes, når rodvæksten er ophørt, og toppen er begyndt at visne ned. I Figur 3 ses forskellige udviklingstrin i en gulerods livscyklus. Gulerødder er en to-årig afgrøde. I perioden fra spiring til afmodning vokser og deler cellerne sig, og der indlejres indholdsstoffer og strukturbetydende stoffer i roden. Når rodvæksten ophører, gennemgår roden en hvileperiode. I denne periode tæres på indholdsstofferne til respiration. Herefter kommer en periode med genvækst, som starter med, at roden sætter nye rødder og top efterfulgt af en periode med frøsætning (Edelenbos, 2010). Frø Rodvækst afsluttes Rod- og topspiring Frø Aug Sept Høst til lager Nov Jan Marts Maj Lagersæson slut Kommerciel modenhed Fysiologisk modenhed Figur 3. En gulerod livscyklus. Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn og Jens Michael Madsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Figur 4 viser et udviklingsforløb for ikke-klimakterie- og klimakteriefrugter. I klimakteriefrugter stiger ethylen- og respirationshastigheden (Afsnit 7.3.) under modning, hvilket ikke ses i ikke-klimakteriefrugter (Figur 4). Alle klimakteriefrugter kan modne adskilt fra planten, mens ikke-klimakteriefrugter kun kan modne på planten. Til klimakteriefrugter hører kernefrugt, stenfrugt, banan, kiwi, mango, avocado, passionsfrugt, papaja og tomat (Tabel 1). Til ikkeklimakteriefrugterne hører bær, citrusfrugter, ananas og alle frugtgrønsager med undtagelse af tomat. Selvom klimakteriefrugter kan modne adskilt fra planten, opnår alle frugter uanset om de er klimakteriefrugter eller ej - den 13
14 Gasproduktionshastighed Klimakteriefrugter Ikke-klimakteriefrugter Vækst Respirationshastighed Ethylenproduktion Deling af celler Vækst Vækst af celler Kommerciel modenhed Fysiologisk modenhed Aldring Figur 4. Vækst og udvikling samt relativ gasproduktionshastighed i klimakterie- og ikke-klimakteriefrugter. Kilde: Wills et al. (2007). bedste spisekvalitet, når de modner på planten (Kader, 1999). Banan, avocado og pærer er undtagelser fra denne regel, idet disse frugter kan opnå en acceptabel spisekvalitet, selvom de modner adskilt fra planten (Kader, 1999). Tabel 1. Opdeling af frisk frugt og grønt i klimakterie- og ikkeklimakteriefrugter. Kilde: Kader (2002b). Klasse Klimakteriefrugt Ikke-klimakteriefrugt Kernefrugt Æble, pære, Stenfrugt Blomme, fersken, nektarin, abrikos Kirsebær Bær Jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, stikkelsbær Frugtgrønsag Tomat Agurk, squash, græskar, aubergine, peberfrugt 5.3. Produktalder ved salg Det kræver et detaljeret kendskab til den verdensomspændende frugt- og grønsagshandel at afgøre, hvor gammelt frisk frugt og grønt fysisk set er ved salg. Et 14
15 produkts alder kan defineres som antallet af dage fra høst til salg. Desværre fortæller alderen ikke nødvendigvis noget om produktets kvalitet, da det afgørende for kvaliteten er, hvor meget eller hvor lidt produktet har ændret kvalitet og karakter efter høst. På det danske marked sælges både danske og udenlandske produkter af europæisk og oversøisk oprindelse. Udbuddet af frisk frugt og grønt kan derfor bestå af en blanding af danske og udenlandske produkter med vidt forskellig alder og oprindelse ved salg. Produkterne kan være intakte eller let-forarbejdede og de let-forarbejdede produkter kan være forarbejdet i Danmark eller i udlandet (Figur 5). Selvom alle frugt- og grønsagsprodukter Forarbejdes i udlandet og sælges i Danmark Forarbejdes og sælges i Danmark Ny høst Udenlandsk frisk frugt og grønt Dansk frisk frugt og grønt Gammel høst Sælges uforarbejdet i Danmark Sælges uforarbejdet i udlandet Figur 5. Forsyningsstrømme for frisk frugt og grønsager til og fra Danmark. ifølge EU's Handelsnormer skal mærkes med et oprindelsesland, er det ud fra oprindelseslandet umuligt for forbrugeren at fastslå produktets alder på købstidspunktet. Det kræver et indgående kendskab til den internationale produktion og handel med frisk frugt og grønt at afgøre om produktet stammer fra ny eller fra gammel høst. Ved ny høst eller dette års høst forstås produkter, som høstes og anvendes inden for samme dyrkningssæson. Ved gammel høst forstås produkter, som høstes i en dyrkningssæson men først anvendes i den efterfølgende sæson. Det kan fx være vanskeligt at fastslå, om det er ny eller gammel høst, når der er tale om produkter med en lang holdbarhed som fx æbler, pærer, gulerødder, kartofler og løg (Kader, 2002b). I det tidlige efterår vil forbrugerne fx kunne vælge mellem nyhøstede æbler af dansk og europæisk oprindelse ude i 15
16 detailhandlen, oversøiske æbler fra New Zealand, Sydafrika og Sydamerika, som er 6 måneder gamle samt lagerfaste æbler af europæisk oprindelse, som er op til 1 år gamle. Indenfor hver af disse tre grupper vil forbrugerne kunne vælge mellem friske, sprøde og saftige æbler og ufriske, bløde og melede æbler. Der findes andre eksempler på, at der findes produkter med forskellig alder på markedet på samme tid. Gulerødder fra ny høst kan fx give problemer med enzymatisk brunfarvning ved snackproduktion, mens tilsvarende problemer ikke ses, når der anvendes afmodnede gulerødder. Prisen i starten af sæsonen kan også være så høj og produktmængderne så lave, at det er nødvendigt at tillade produkter af ny og gammel høst på samme tid. I starten af dyrkningssæsonen er det fx muligt at købe små gulerødder med top og nye kartofler med tynd skræl, men kun i begrænsede mængder. Af hensyn til forsyningssikkerhed, prisudjævning, spisekvalitet og markedets behov for særlige kvaliteter er der god grund til at tillade produkter af både ny og gammel høst på samme tidspunkt på markedet Råvarens forarbejdningsgrad Frisk frugt og grønt kan være intakt, uforarbejdet eller let-forarbejdet. Det karakteristiske for disse produkter er, at de er rå og ikke varmebehandlede eller på anden måde konserverede. Intakt frisk frugt og grønt er produkter, hvis form og struktur er intakt ligesom ved høst. Uforarbejdede produkter er produkter, som ikke er forarbejdet fx vasket, trimmet, skrællet eller snittet og derfor ikke er spiseklare. Uforarbejdede produkter skal først vaskes, skylles, skrælles, snittes eller på anden måde klargøres inden konsum. Æbler, pærer, jordbær, tomater og bladselleri er eksempler på uforarbejdede fødevarer. De skal først vaskes, før de kan anvendes. De er således ikke spiseklare eller klargjorte til videre anvendelse. Hvis vi anvender definitionen i Afsnit , er let-forarbejdede produkter spiseklare eller anvendelsesklare produkter, som er parat til konsum eller til at blive brugt direkte i køkkenet. Ifølge ordbogen kan spiseklare produkter defineres som produkter, der er færdige til at blive spist ( Begrebet anvendelsesklare findes ikke i ordbogen, men det kan defineres som produkter, der er færdige til at blive anvendt i køkkenet eller i andre henseender. Klargøring af frisk frugt og grønt ved let-forarbejdning er en relativ ny form for teknologi, hvor frisk frugt og grønt trimmes, vaskes, skrælles, findeles og pakkes med henblik på at gøre produkterne klar til brug, grydeklare eller ovnklare (Ahvenainen, 1996). I Figur 6 er der vist eksempler på forskellige frugt- og grønsagsprodukter, som er mere eller mindre spiseklare eller anvendelsesklare. Den 16
17 snittede salat, de klargjorte rodfrugter og det opskårne æble er eksempler på spiseklare og/eller anvendelsesklare produkter. Disse produkter er færdige til at blive spist eller anvendt, som de er. Kartofler, suppeurter, minigulerødder i pose og det hele æble er eksempler på uforarbejdede og ikke spise- eller vaskede vaskede og polerede Figur 6. Eksempler på anvendelses- og ikke-anvendelsesklare produkter af frisk frugt og grønt. Foto: Jens Michael Madsen, Institut for Fødevarekvalitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. anvendelsesklare produkter. Disse produkter skal som minimum skylles, før de kan spises eller anvendes. Som udgangspunkt skal alle spise- og anvendelsesklare produkter være mærket med en holdbarhedsdato (Afsnit ). For forbrugerne kan det være vanskeligt at forstå, at et produkt ikke er spise- eller anvendelsesklart, når indpakningens størrelse og indhold signalerer at produktet burde være spiseklart. Minigulerødderne i Kaj & Andrea-posen i Figur 6 er et ikkeanvendelsesklart produkt, selvom forbrugerne ud fra indpakningen størrelse og indhold kunne tro, at dette er tilfældet. I lovgivningsmæssig forstand betragtes minigulerødderne i Kaj & Andrea-posen som en råvare og produktet skal derfor som minimum skylles før brug. Ikke spiseklare produkter skal mærkes med oprindelsesland, mens spiseklare produkter både skal mærkes med en holdbarhedsdato og en opbevaringsforskrift (Afsnit 4.3.). 17
18 6. Fødevarekædens opfattelse af frisk frugt og grønt For de fleste led i fødevarekæden er begrebet friskhed en kritisk variabel (Cardello and Schutz, 2003), fordi friskhed har stor betydning for forbrugernes kvalitetsopfattelse og acceptabilitet af produktet. Friskhedsbegrebet vurderes forskelligt afhængig af faggruppe og den enkelte persons faglige baggrund (Kidmose et al., 2010). Forbrugerne har ofte en anden opfattelse af begrebet friskhed end en producent, forsker eller fødevaremyndighed. En producent vil fx vurdere friskhed ud fra produktets farve og spændstighed eller fasthed, en forsker ud fra produktets sensoriske samt fysiske og kemiske kvalitet og en myndighed ud fra lovgivningens regler. En ernæringskyndig vil vurdere friskhed i forhold til bevarelse af næringsstoffer, mens en kemiker vil vurdere friskhed i forhold til oxidation i produktet. Det afgørende er ikke, hvor friskt et produkt er i købsøjeblikket, men hvorledes forbrugerne vurderer produktets friskhed i forhold til friskheden af andre produkter på markedet (Cardello and Schutz, 2003). Derfor er det vigtigt at kende til forbrugernes opfattelse af egenskaben friskhed. Da fødevaremyndighederne skal sikre, at regler og bekendtgørelser bliver udmøntet i praksis, er det også vigtigt at kende til myndighedernes opfattelse af begrebet friskhed Begrebet friskhed Når det danske ord frisk bruges inden for fødevaregruppen frisk frugt og grønt, bruges ordet begrebet som en del af en varebetegnelse. Når ordene friske, friskt og friskhed bruges om de samme produkter, har ordene en anden betydning. Derfor er det vigtigt at kende betydningen af de enkelte ord og begreber Betydning af begrebet friskhed Ifølge den danske ordbog kan ordet frisk defineres som ny eller ubrugt, rask eller sund, livlig eller kvik. Når ordet frisk anvendes i en kontekst sammen med mad, betyder friske råvarer eller friske fødevarer produkter, som umiddelbart forinden er færdigudviklet, høstet, fanget eller lignende og derfor har hele deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold ( Ifølge den tyske Duden-ordbog betyder ordet frisk: ikke gammel, ikke hengemt, ikke muggent og ikke slatten (Péneau et al., 2009). Ifølge Kluge (2002) betyder det latinske ord for frisk, priscus, at produktets kvalitet er tæt på den oprindelige kvalitet. 18
19 Ifølge den engelske Oxford-ordbog (Allen, 1990) er friske fødevarer, fødevarer som ikke er forarbejdede ved saltning, konservering eller andre metoder Friskhed brugt om fødevarer Hvis vi ser på begreberne friske, friskt og friskhed inden for fødevarer generelt ser det ud til, at begreberne bliver brugt i flæng. Tilsvarende gælder, når begreberne bliver brugt inden for varegruppen frisk frugt og grønt Friskhed brugt om fødevarer generelt Inden for fødevareområdet bruges begrebet friskhed ifølge Trenkle (1982) til at beskrive forskellige fødevarekvaliteter. På tværs af fødevaregrupperne kød, mælk, korn, fisk og frisk frugt og grønt kan begrebet friskhed anvendes som i) et kvalitetskriterium, ii) et forarbejdningskriterium, iii) en tidsfaktor og iv) en del af et produktnavn eller en produktbeskrivelse (Trenkle, 1982). Når begrebet friskhed anvendes som et kvalitetskriterium, bruges begrebet til at beskrive fødevarens aktuelle friskhed og kvalitet. Fødevaren kan fx være fuldstændig frisk og derfor have hele sin oprindelige og naturlige kvalitet i behold, i modsætning til hvis fødevaren er ufrisk eller nedbrudt og derfor har mistet hele eller dele af sin oprindelige og naturlige kvalitet. Når friskhed bruges som en tidsfaktor, bruges begrebet til at beskrive, hvor friskt eller gammelt et produkt er i tidsmæssig forstand. Frisk brød er bagt samme dag i modsætning til daggammelt brød, der blev bagt i går. Når begrebet friskhed bruges som en del af et produktnavn eller en produktbeskrivelse, beskriver ordet, hvorledes produktet er håndteret fx friskost såsom rygeost, knapost eller hytteost kontra lagret ost. Friskost er et eksempel på en ost, hvor ordet frisk indgår i navnet. Friske oste er friske, fordi de ikke er lagrede som fx skæreoste (Trenkle, 1982). Inden for fødevareområdet er der andre eksempler på, at begrebet friskhed beskriver en fødevares naturlighed og sundhedsmæssige værdi (Buckenhüskes, 2003). Jo mere naturlig en fødevarer er ved fx at være uforarbejdet eller ved ikke at indeholde tilsætningsstoffer, jo friskere er den. Ifølge Schwerdtfeger (1979) kan friskhed defineres som den tilstand, hvor et produkts kvalitet kun adskiller sig ganske lidt fra det oprindelige produkts kvalitet fx på høsttidspunktet Friskhed brugt om frisk frugt og grønt Når begrebet friskhed bruges inden for fødevaregruppen frisk frugt og grønt har det mange forskellige betydninger. Frisk frugt og grønt kan være mere eller 19
20 mindre friske, og produkternes friskhed kan variere afhængig af, hvor meget eller hvor lidt af produkternes oprindelige kvalitet, der er i behold. Når ordet friskt bruges sammen med årstidens frugt og grønt, er det underforstået, at produkterne har hele eller det meste af deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold på anvendelsestidspunktet. Der er altså tale om friske produkter, hvor kvaliteten er så tæt på den oprindelige kvalitet som muligt, og hvor kvalitetsforandringerne endnu ikke er synlige eller på anden måde påvirker produktets kvalitet (Jobling et al., 1998). Fx har friske gulerødder deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold, mens ufriske, indtørrede og fordærvede eller nedbrudte gulerødder ikke har deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold. Når ordet frisk bruges i ISO-kvalitetssystemet, beskriver det produkternes kvalitetsegenskaber. Fx skal frisk frugt og grønt være saftspændt, må ikke vise tegn på nedbrydning eller aldring, og plantecellerne skal være intakte (ISO nr. 7563, 1998). Når begrebet friskhed bruges i traditionel forstand til at beskrive, hvorvidt frisk frugt og grønt er forarbejdet med henblik på at forlænge produktets holdbarhed, bruges friskhedsbegrebet til at beskrive, om råvaren er konserveret eller ej. Fx har friske ærter hele eller dele af deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold i modsætning til konserverede og forarbejdede ærter, der har mistet deres oprindelige og naturlige kvalitet ved varmebehandling og frysning. Friske ærter indeholder levende planteceller i modsætning til forarbejdede og konserverede ærter, der indeholder døde planteceller. Friske ærter har derfor en markant kortere holdbarhed end varmebehandlede og frosne ærter. I det nævnte eksempel fortæller ordet friskt derfor, at ærterne er levende og har hele eller dele af deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold i modsætning til forarbejdede ærter, der har ændret kvalitet på grund af opvarmning. I de seneste år er der opstået en ny form for forarbejdningsteknologi indenfor frisk frugt og grønt. Denne teknologi går under betegnelsen let-forarbejdning eller minimal processing på engelsk. Ved let-forarbejdning klargøres produkterne, så de er lettere for forbrugeren at anvende som de (Afsnit 5.4.). Da de let-forarbejdede produkter har hele eller dele af deres oprindelige og naturlige kvalitet i behold efter forarbejdning, er det afgørende kriterium for produkternes friskhed derfor, hvordan produkterne er klargjorte og hvor længe de har været klargjorte på anvendelsestidspunktet. Når begrebet friskhed bruges som en tidsfaktor i forbindelse med frisk frugt og grønt er det nødvendigt at angive både et høsttidspunkt og en kvalitet på salgs- 20
21 tidspunktet, da høsttidspunktet i sig selv ikke siger noget om produktets kvalitet. Nyhøstet, frisk spinat, som er sprødt og saftigt og har nøddeagtig smag i modsætning til daggammelt, slatten og sammenfaldet spinat er et eksempel på brugen af ordet frisk som en tidsfaktor sammen med en kvalitetsbeskrivelse. Pastinakker, som er friskopgravede hele året, er et eksempel på begrebet friskhed brugt som en del af en produktbeskrivelse. Ordet friskopgravet fortæller forbrugeren, at pastinakkerne er gravet op af jorden kort forinden, hvilket underforstået signalerer, at forbrugeren med rette kan forvente at pastinakkerne er saftspændte på købstidspunktet. Derudover fortæller ordet friskopgravet ikke noget om produktets kvalitet Forbrugernes opfattelse af friskhed Da forbrugernes opfattelse af begrebet friskhed er individuel og varierer fra person til person, er det nødvendigt at afdække forskellige forbrugergruppers opfattelse af dette begreb (Kidmose et al., 2010) Friskhed ved køb Forbrugernes vurdering af friskhed ved køb har stor betydning for selve købet af frisk frugt og grønt. Flere europæiske undersøgelser viser, at friskhed og kvalitet efterfulgt af madens smag, sundhedsværdi, pris og familiens præferencer og vaner har stor betydning for forbrugernes fødevarevalg (Lappalainen et al., 1998; Lennernäs et al., 1997). Tilsvarende viser en tysk undersøgelse, at friskhed er den absolut vigtigste faktor ved køb af frisk frugt og grønt (AgV, 1981), hvilket bekræftes af en engelsk undersøgelse (MAFF, 2000). Ifølge den engelske undersøgelse afhænger forbrugernes køb af frisk frugt og grønt af, om produkterne virker friske på købstidspunktet. Det er derfor helt afgørende, at frisk frugt og grønt opfattes som friskt på købstidspunktet, og at forbrugerne kan have tillid til at indpakkede produkter er friske på købstidspunktet Friskhed af frisk frugt og grønt Der er kun udført få undersøgelser af, hvorledes forbrugerne opfatter begrebet friskhed. I en interviewundersøgelse med 1081 britiske forbrugere opfattede 43 procent af respondenterne, at begrebet friskhed var relateret til fødevarens alder, mens 10 procent mente, at friske fødevarer skulle plukkes/produceres og sælges samme dag for at gå under betegnelsen frisk. To og tyve procent mente, at friske fødevarer ikke måtte behandles, forarbejdes eller på lignende måde 21
22 håndteres, mens 12 procent mente, at friske fødevarer ikke måtte fryses (MAFF, 2000). I en conjointanalyse med 33 forskellige fødevarer, herunder også frisk frugt og grønt, var konklusionen, at en fødevares friskhed bør vurderes individuelt afhængig af produkt samt tiden mellem høst og salg (Cardello and Schutz, 2003). Ifølge denne analyse var det forbrugernes forventninger til produktets smag, der var den vigtigste drivkraft for at købe frisk frugt og grønt. Der er kun udført meget få studier af forbrugernes opfattelse af begrebet friskhed i relation til frisk frugt og grønt. I en undersøgelse af Fillion and Kilcast (2000) beskrev et sensorisk panel med 14 dommere, hvad de forstod ved begrebet friskhed af frisk frugt og grønt. Undersøgelsen viste, at begrebet friskhed kunne relateres til plukke- og høsttidspunkt samt til produkternes sensoriske kvalitet. De vigtigste sensoriske egenskaber var i) udseende, såsom ingen visuelle defekter og en optimal farveudvikling, ii) lugt, såsom ikke hengemt lugt eller fremmed lugt samt iii) tekstur, såsom en fast, sprød og knasende tekstur. En undersøgelse med 559 forbrugere i et schweizisk supermarked viste, at forbrugernes opfattelse af begrebet friskhed var relateret til graden af nærhed til det oprindelige produkt i fysisk afstand, tid og forarbejdningsgrad (Péneau et al., 2009). Den fysiske afstand var afstanden mellem produktionssted og forbruger, og tidsforskellen var tiden mellem produktion og anvendelse. Forarbejdningsgraden var graden af håndtering og forarbejdning efter høst. Forbrugernes opfattelse af produkternes friskhed afhang af den enkelte forbrugers egne erfaringer med frugt- og grønsagsproduktion. Forbrugere med lidt eller ingen kendskab til produktion af frisk frugt og grønt, vurderede produkternes friskhed ud fra sensoriske egenskaber såsom udseende, aroma, smag og tekstur, mens forbrugere med meget kendskab vurderede produkternes friskhed ud fra sensoriske egenskaber samt viden om produktionssted, produktionstidspunkt samt opbevaringsforhold efter høst (Péneau, 2005; Péneau et al., 2009). En anden undersøgelse med 4758 forbrugere viste, at æblers friskhed og aroma samt forbrugernes forventninger til æblets smag var de vigtigste kvalitetsegenskaber, når forbrugerne skulle vælge æbler i detailhandlen (Péneau, 2005). I undersøgelsen var det især sprødhed og saftighed og i mindre grad smag, som var relateret til friskhed. Forbrugernes opfattelse af friskhed var også påvirket af ikke-sensoriske egenskaber såsom antal dage på lager, næringsværdi samt produktionsform. Køn havde indflydelse på resultaterne, mens alder og frugtindtag 22
23 var uden betydning. Der var overensstemmelse mellem forbrugernes bedømmelse af friskhed, æblets kvalitet bedømt ved sensorisk analyse og kvaliteten målt ved fysisk-kemisk analyse. Péneau et al. (2007) udførte tilsvarende undersøgelser med jordbær og gulerod og fandt en sammenhæng mellem friskhed bedømt ved forbrugerundersøgelse, fysiologiske alder samt kvalitet målt ved fysisk-kemisk analyse i gulerod men ikke i jordbær. Det skyldes ifølge forfatterne, at gulerod har en lang brugssæson og findes i mange forskellige kvaliteter og derfor varierer med hensyn til kvalitet og friskhed på anvendelsestidspunktet Myndighedernes opfattelse af friskhed I mange lande anvender myndighederne begreber såsom frisk eller friskhed i lovgivningen Udenlandske myndigheder Ifølge Bundesamt für Gesundheit i Schweiz (BAG, 1996) må frisk frugt og grønt kun behandles kortvarigt efter høst for at kunne mærkes med varebetegnelsen frisk og produkterne skal være uden beskadigelser. Varebetegnelsen frisk kan derfor ikke anvendes om produkter, som i) sælges uden for sæsonen, ii) fysiologisk set er overmodne og er i senescensfasen ved høst, iii) er blevet opbevaret i lang tid efter høst, iv) har undergået en fysisk eller kemisk behandling med det formål at øge holdbarheden, v) stammer fra konserverede fødevarer vi) er varmebehandlet eller kemisk konserveret og vii) har undergået mikrobiologisk eller kemisk modificering (BAG, 1996) Danske myndigheder I Danmark er frisk frugt og grønt lovgivningsmæssigt omfattet af Fødevareforordningen, Fødevareloven, Mærkningsbekendtgørelsen og EU s Handelsnormer (Afsnit 4.3.). Al frisk frugt og grønt, kartofler og krydderurter er omfattet af Fødevareforordningen og Fødevareloven, uanset om produkterne er intakte, uforarbejdede eller let-forarbejdede, og om de omsættes i løs vægt eller sælges indpakket. Ifølge Fødevareforordningen må fødevarer ikke markedsføres, hvis de er farlige (artikel 14, punkt 1), når de anvendes som tiltænkt. Fødevarer betragtes som farlige, hvis produkterne er uegnede til menneskeføde (artikel 14, punkt 2b), fordi de er forurenede på grund af udefra kommende forhold eller på anden måde er uegnede på grund af forrådnelse, nedbrydning eller fordærv. 23
24 Mærkningsbekendtgørelsen beskriver, hvorledes frisk frugt og grønt skal mærkes og hvilke produkter, der er omfattet af bekendtgørelsens regler om en mærkning med holdbarhedsdato. Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om datoen for holdbarhed ( 36), med mindre der er tale om frisk frugt og friske grønsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde ( 40). Al frisk frugt og grønt skal således mærkes med en holdbarhedsdato med mindre de er undtaget fra denne bestemmelse ( 36 styk 2). Ifølge myndighederne forstås ved en holdbarhedsdato: Ved datoen for en fødevares holdbarhed forstås den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold. Produkter, som ikke betragtes som let-fordærvelige i mikrobiologisk henseende, skal mærkes med mindst holdbar til efterfulgt af en dato ( 37 styk 2). Hvis holdbarhedsdatoen overskrides, må produkterne ikke sælges. Heller ikke selvom produkterne ikke umiddelbart udgør en sundhedsmæssig risiko, hvis de spises efter holdbarhedsdatoens udløb. Holdbarhedsoplysninger skal suppleres med opbevaringsforskrifter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes ( 39 styk 1). Convenienceprodukter skal således mærkes med en holdbarhedsdato og en opbevaringsforskrift ( 39 styk 2). Alle produkter af frisk frugt og grønt, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende vis, er underlagt EU s handelsnormer for frisk frugt og grønt. Ifølge disse skal frisk frugt og grønt, som markedsføres, være: i) sunde, dvs. ikke angrebet af råd eller forringet i en sådan grad, at de er uegnet til konsum, ii) rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer, iii) praktisk taget fri for skader, iv) fri for unormal ydre fugtighed og v) fri for fremmed lugt og/eller smag. Produkternes tilstand skal være sådan, at de kan tåle transport og håndtering og kan ankomme til bestemmelsesstedet i en tilfredsstillende stand. Udover den generelle handelsnorm for frisk frugt og grønt, findes der specifikke handelsnormer for æble, pære, fersken og nektarin, jordbær, vindrue, citrusfrugter, kiwifrugt, salat, sød peber og tomat. De specifikke normer beskriver mindstekrav og klassificering, størrelsessortering, tolerancer og præsentation samt hvorledes produktet skal mærkes. Generelt bruger danske myndigheder ikke ord som friskhed indenfor lovgivningen vedrørende frisk frugt og grønt. Myndighederne fokuserer på, om produk- 24
25 terne er egnet til konsum eller ej. Hvis frisk frugt og grønt er egnet til konsum skal plantevævet være sundt, fri for råd, ikke nedbrudt, ikke fordærvet, fri for ydre skader, fri for unormal ydre fugtighed samt fri for fremmed lugt og smag. Hvis der er tale om convenienceprodukter skal disse kunne bevare deres specifikke kvalitetsegenskaber i hele holdbarhedsperioden. Convenienceprodukter skal som udgangspunkt have samme kvalitetsegenskaber på anvendelsestidspunktet som ved forarbejdning, hvor de skal bestå af sundt plantevæv, være fri for råd, ikke nedbrudte, ikke fordærvede, fri for unormal ydre fugtighed samt fri for fremmed lugt og smag. Da convenienceprodukter fra naturens hånd beskadiges ved forarbejdning, skal convenienceprodukter ikke være fri for ydre skader på vævet, som det er gældende for intakt og uforarbejdet frisk frugt og grønt. 7. Fysiologiske og kvalitetsmæssige ændringer efter høst Da frisk frugt og grønt ved høst består af levende væv, fortsætter de fysiologiske nedbrydningsprocesser efter høst. Vævet fortsætter vækst og udvikling, vand fordamper ved transpiration, vævet reagerer på håndtering, og der sker en række metaboliske omsætninger, som har betydning for produktets kvalitet. Alle disse fysiologiske processer er ganske naturlige og de er relateret til ændringer i produktkvaliteten. Ændringerne kan være ønskede som ved modning af klimakteriefrugt eller uønskede, som ved aldring og senescens af moden frugt og grønsager generelt. Ændringerne kan have stor eller lille betydning for produkternes kvalitet og holdbarhed afhængig af ændringernes karakter og omfang. Kvalitetsændringer i frisk frugt og grønt ses ved, at produkterne ændrer farve, tekstur, aroma og smag og til sidst rådner og går til grunde Respiration Generelt er der en direkte sammenhæng mellem respirationshastighed og et produkts kvalitet og holdbarhed efter høst (Kader, 2002b). Jo højere respirationshastighed, jo hurtigere nedbrydes produktets kvalitet. Ved iltrig respiration nedbrydes kulhydrater, primært glukose, til kuldioxid, vand og varme (Figur 7). Ved denne proces dannes adenosintrifosfat (ATP), der er nødvendig for at opretholde cellernes struktur og funktionalitet. Den iltrige respiration kaldes også aerob respiration. Hvis iltindholdet bliver for lavt i og omkring cellerne, ændres 25
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende udredning om kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereAfgørende faktorer for succes med pakning
8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt
Læs mereFrisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske?
25.FEBRUAR 2014 Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske? Merete Edelenbos, lektor, PhD Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk
Læs mereHvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?
Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.
Læs mereSkæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology
Skæring og forarbejdning af icebergsalat inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Merete Edelenbos Aarhus Universitet, Institut for Fødevare September
Læs mereBidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt
Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus
Læs mereMærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575
NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereMADSPIL FRUGT OG GRØNT
MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin
Læs merePesticider i kosten 1. kvartal 2012
Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs merePesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet
Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011 Pesticider i kosten 1. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne
Læs mereUdviklingen i håndteringen af levnedsmidler
Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereVibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing
Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.
Læs merePatientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne
Patientvejledning Oligosakkarider Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne En stor del af den energi vi indtager dagligt, kommer fra kulhydrater. Kulhydrater er sukkerstoffer. Der findes
Læs mereHoldbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Læs mereProjekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015
Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 4 December 2015............................................................................................. Indhold...............................................................................................................................................................................................................
Læs mereFakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1
EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan
Læs mereMandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges 4 personer
Mandag: Chili con carne med bønner og perlespelt med grønne asparges Chili con carne: 800 g hakket dansk oksekød, magert og af god kvalitet 2 løg, pillet og finthakket 1 chili, meget finthakket 2 fed hvidløg,
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs merePesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet
Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i
Læs mereNYHEDSBREV Produkttilpasset pakning
NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fra www.foedevareallergi.dk
Indholdsfortegnelse Pollenallergi og mad Side 2 Symptomer og allergitest Side 3 Allergi over for frugt, grønt og krydderier Side 4 Pollenkalender Side 7 Side 1 af 7 Pollenallergi og mad Symptomerne på
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mereKvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen
Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-35-00117 / 31537 Den 10. september 2015 MFVM
Læs mereKØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73
KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereProduktoplysninger. Tilberednings- & opskriftsbog. A. Knivindsatse
A. Knivindsatse Placer altid knivindsatsen således, at den valgte indsats er placeret i position 1. Den eneste undtagelse er, når man skærer ingredienserne i 8 dele (se punkt B). Position 1 Position 2
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereSundhedsugen uge 17-2011.
Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,
Læs mereDampet Tsing Tao courgette
Dampet Tsing Tao courgette 1 Tsing Tao øl ( eller anden lys asian øl 2 små courgetter 3 spsk mizka eddike 1 alm løg 1 stor knold ingefær 1 kvist rosmarin 2 spsk honning Lidt oliven olie Vask dine grøntsager.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 2012-29-221-01515/Dep.sagsnr.: 18266 Den 29. november 2012 FVM
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereRÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1619/68
De Europæiske Fællesskabers Tidende 481 21 10 68 Nr L 258/ 1 RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr 1619/68 af 15 oktober 1968 om handelsnormer for æg RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning til
Læs mereMAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE
MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereDETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23.
DETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23. oktober 2007 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 - Postboks 209 4000
Læs mere7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.
KOSTPLAN - UgE 8 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt: Spinat (frossent, blade og frisk) Gulerod Rød peberfrugt Tomater Desuden frugt
Læs mereJapansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler
Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereIndividuel kort rapport
Individuel kort rapport Side 1 Mrs. Test Fødselsdag: 31-08-1996 Dato: 12-02-2013 IgG antistoffer detektion af 07-02-2013 ID nummer : eh20643 Resultat Prøve Antal af fødevarer Enheder Detektion af IgG-antistoffer
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01725/Dep sagsnr: 20417 Den 18. april 2013 FVM 139 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereElevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt
Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som
Læs mereIndividuel kort rapport
Individuel kort rapport Side 1 Attila Hanko Fødselsdag: 28-01-1941 Dato: 20-01-2014 IgG antistoffer detektion af 15-01-2014 Prøvemateriale: menenske kapillærblod ID nummer : eh26231 Prøve Antal af fødevarer
Læs mereVask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.
Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask
Læs mereGRØNSAGER: SAVOYKÅL 7100 Savoykål tern 20 x 20 mm 7300 Savoykål strimler 10 mm 7350 Savoykål fin 7352 Savoykål mellemfin
GRØNSAGER: LØG 1001 Løg hele 1022 Løg halve 1023 Løg kvarte 1028 Løg ottendedel 1100 Løg tern 10x10x10 mm 1104 Løg store tern 18x18x18 mm 1116 Løg små tern 6 x 6 x 6 mm 1110 Løg ekstra små tern 3 x 3 x
Læs mereFOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10
FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR version 2012/10 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller
Læs mereMål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.
rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig
Læs mereBlomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015
Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:
Læs mere*Kyllinge-, svine- kalve- eller kalkunkød efter smag og behag kan evt. marineres i nogle timer før stegning med saften fra ½ limefrugt.
Wokretter Asiatisk wokret* 1 løg pilles skæres på langs i tynde skiver. ½ peberfrugt renses skæres i strimler. 1 gulerod skrælles snittes i tynde skiver eller strimler. 100 g hvidkål 100 g porre eller
Læs mereTortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner
Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg
Læs mereSAFTPRESSER. Model Nr.: 1925 BETJENINGSVEJLEDNING
SAFTPRESSER Model Nr.: 1925 BETJENINGSVEJLEDNING VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER LÆS SIKKERHEDSANVISNINGERNE OMHYGGELIGT, OG GEM DEM TIL FREMTIDIG BRUG 1 Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du bruger
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereAKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER
AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset
Læs mereSmå skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder
Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereMinestronesuppe Februar side 9. Funky bede-, grønkåls-, gulerodssalat m. peberrod & appelsin Marts side 1
Indholdsfortegnelse over opskrifter Alle mulige grøntsager i retten Funky bede-, grønkåls-, gulerodssalat m. peberrod & appelsin Marts side 1 Det store, rå knasefad med rygeostcreme Juni side 1 Fryseoprydning
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereGo mad fra Bitz og Holm. - opskrifter
Go mad fra Bitz og Holm - opskrifter Mandag: Fynsk æggekage med kartofler og små tomater 8 stk. æg 1,5 dl mælk 4 stk. rugbrød 10 g smør 12 stk. kogte kartofler i små skiver 10 stk. tomater delt i halve
Læs mereProduktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.
Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,
Læs mereMADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE
6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil
Læs mereNYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt"
NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt" DECEMBER 2010 4. Workshop Den 11. november inviterede Teknologisk Institut og Institut for Fødevarekvalitet, DJF, Årslev igen til workshop
Læs mereFRUGT OG GRØNT. FRUGT OG GRØNT FRA MORGEN TIL AFTEN Det er en god vane at spise frugt og grønt til både mellemmåltider
FRUGT OG GRØNT Fruter o røntsaer er en fælles betenelse for alle spiselie plantedele med undtaelse af korn o krydderurter. Fruter o røntsaer udør en stor del af de veetabilske fødevarer. Grøntsaer kaldes
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Læs merePlanter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereKom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.
Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket
Læs mereDANSK Brugervejledning Side 4 SUOMI Käyttöohje Sivu 10 NORSK Bruksanvisning Side 16 SVENSKA Bruksanvisning Sidan 22
DANSK Brugervejledning Side 4 SUOMI Käyttöohje Sivu 10 NORSK Bruksanvisning Side 16 SVENSKA Bruksanvisning Sidan 22 3 FØRSTE GANGS BRUG Tilslut skabet til elforsyningen. På modeller med elektronik kan
Læs mereKØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereVarekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter
Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereKravspecifikation (Dok. 3)
Københanvs Kommune Socialforvaltningen 30-09-2014 Sagsnr. 2014-0165781 Dokumentnr. 2014-0165781-5 Kravspecifikation (Dok. 3) Sagsbehandler Michele Marques Fejø For 30-09-2014 gsnr. Københavns Kommunes
Læs mere