KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR"

Transkript

1 november 2011 Besøg tre af konferencens inspirationsrum side 4 Mød fire fagfolk og hør om deres konferencedag side 8 Dacapo Teatret lægger op til debat side 11 KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR Fire års arbejde. 16 projekter i kommuner og på krisecentre. Tre inspirationsrum. Tre oplægsholdere. 450 fagfolk. Børnene Nikolaj, Sofie og Camilla. Moren Lise, faren Peter. Sagsbehandleren, Statsforvaltningsmedarbejderen og klasselæreren. Mød deltagerne, oplægsholderne og læs historierne fra dagen, da Servicestyrelsen og Danner rundede projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold af med konference på Axelborg i København. Et tankeeksperiment Hvad ville det have af betydning, hvis en hel fødselsårgang levede uden vold? SIDE 12 Vigtigt med et vågent øje Cirka professionelle er i kontakt med de voldudsatte børn SIDE 3 Hvad Konferencen En barndom uden vold de voksnes ansvar den 14. september 2011, arrangeret af Danner og Servicestyrelsen. Hvem Socialrådgivere, psykologer, psykiatere, advokater, politifolk, skolelærere og ledere, sygeplejesker og sosu-assistenter, embedsmænd fra styrelser og ministerier, medarbejdere og ledere fra krisecentre - og mange andre. Hvorfor Afslutning på projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold, et satspuljeprojekt, som har været gennemført fra i 14 kommuner og 11 krisecentre. FOTO LEA MEILANDT, FOTOGRAF TEKST TINA JUUL RASMUSSEN, JOURNALIST

2 2 3 DAMEN FRA KOMMUNEN GIK IGEN Hvad? Hvad?? Det gider jeg sgu da ikke. Hvorfor? Fordi jeg ikke gider. Skrid med dig. Ja, så sig, at jeg er på lokum! Nikolaj vrænger og efterligner en tynd kvindestemme: Nu skal du ikke bruge hele dansktimen ude på lokummet Hvad så, hvis jeg skal?? Han hiver mobilen op ad lommen og ringer. Stilhed. Hvorfor tager du den ikke hvor er du henne? Okay. Er far kommet hjem? Nej ok. Jeg kommer hjem. Nej, jeg skal ikke over til Andreas. Fordi det skal jeg bare ikke, okay? Ja, jeg kommer hjem. Hej. Nikolaj er 12 år. Hans far banker hans mor. Engang brækkede han næsen på hende. Nikolaj var med på skadestuen. Han skulle ikke være alene hjemme med faren, som får de der sorte øjne, når han er vred, fortæller Sofie, Nikolajs storesøster på 14. Det bedste, jeg ved, er når far er glad. Så har han blå øjne og fløjter og laver burgere til os. Sofie halvfniser ved tanken. Ja, der kom også en fra kommunen og så spillede vi lykkelig familie. Min lillebror havde fået en helt ny tegnefilm. Så sagde hende damen farvel. Og så gik hun. Sofie går også. Dacapo Teatrets gengivelser af børns oplevelser af volden gjorde indtryk på mange Børnene er nationens fremtid For en stund er der tavst i salen. Et øjebliks refleksion. For selvom Sofie og Nikolaj blot er skuespillere fra Dacapo Teatret, formidler de det voldsudsattes barns stemme med overbevisning. Dagens mange små teaterstykker er nemlig baseret på viden og erfaringer fra Danner og andre krisecentre i hele landet. Så scenen er sat og til mere end kun teater. I den store konferencesal på Axelborg i København pryder meterhøje plancher med klare barneansigter væggene med dagens tema: En barndom uden vold de voksnes ansvar. De to arrangører bag konferencen, repræsenteret af Susanne Dal Gravesen, projektleder i Servicestyrelsen og Vibe Karup Voetman, direktør i Danner, byder i fællesskab velkommen: Temaet i dag er Danmarks fremtid nationens børn. Deres liv handler ikke om mangel på vækst og økonomi, men om trivsel. Hvert femte barn oplever vold i hjemmet og trives ikke. Derfor skal vi som voksne gøre vores bedste, når vi møder disse børn. For vi har alle et ansvar vi skal blive bedre til at påtage os det og bedre til at samarbejde. Økonomien vejer tungere end barnet Som stand-in for socialminister Benedikte Kiær, der havde meldt afbud, træder en vice-socialminister, som hun selv udtrykker det, op på scenen. Jeg er født i 1961, og dengang var man ikke for fin til at bruge vold i opdragelsen en endefuld hist og en ørefigen pist. Jeg er ikke gået ram forbi. Jeg har fået mine flade og er blevet rusket. Det tog ingen sig af. Heller ikke selvom jeg er vokset op et sted med mange veluddannede mennesker. Men jeg har taget skade, det er jeg slet ikke i tvivl om. F.eks. har jeg i dag meget lidt respekt for autoriteter. Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, underholder salen. Pointerer, at gennem hendes liv går også et spor af vold mod børn. Først på egen krop, så som socialrådgiverstuderende med en stor opgave om børnemishandling, siden som uddannet socialrådgiver i sit faglige virke i en forvaltning og nu som fagforeningsformand og politisk aktør. Men for nylig også som nabo til en kvinde, der mishandlede sine børn, og som Bettina Post underrettede til kommunen. Og hun pointerer, at trods de mange gode viljer og det store arbejde, der udføres rundt om i landet, er der stadig også en vigtig politisk dimension i kampen mod vold. Uanset hvor fede de her projekter er, duer det ikke, hvis der ikke samtidig er en klokkeklar plan for, hvordan det kan blive til noget ude i kommunerne. Med de økonomiske forhold, der er lige nu, er vi nødt til at love hinanden, at vi går hjem og bruger det her til noget. For vi ved, at i mange tilfælde får økonomien lov til at bestemme meget mere end det voldsramte barn par voksne øjne på børnene > Hvert femte barn udsættes for vold i opvæksten. > Cirka fem procent i en fødselsårgang udsættes for grov vold i opvæksten. > Det svarer til børn eller cirka en elev i hver skoleklasse. > Tæller man alle former for vold med, rammer det tre-fire elever i hver klasse. Til at spotte det voldsudsatte barn er: > klasselærere i grundskolen, andre lærere, pædagoger i SFO erne, i dagtilbuddene samt andre ansatte end pædagoger samt sundhedsplejersker. Det er jo ikke fordi, der mangler voksne omkring de her børn. Hvorfor står det så alligevel til, som det gør? Kilde: Direktør Jørgen Søndergaard, SFI, på konferencen. > Hvert femte barn oplever vold i hjemmet og trives ikke. Derfor skal vi som voksne gøre vores bedste, når vi møder disse børn

3 4 5 Man lukker sig meget inde På konferencen blev deltagerne inviteret på en rejse gennem fire års projektarbejde i kommuner og på krisecentre: Tre inspirationsrum. Tre verdener om og med børn, der vokser op med vold. Børn, der tager skade. Og børn, som får hjælp. Glade børn. Legende børn. Mor med barn på maven i tæt kontakt. Spædbarn, der sover trygt på mors skulder. Mor. Barn. Kontakt. Smil. Billederne på væggen skifter roligt, understøttet af afdæmpet, stemningsfuld klavermusik. Og suppleret af citater, der formidler nogle ganske andre billeder og fortællinger: Faktisk listede vi, men han kunne høre simpelthen så meget i sit øre Han kunne høre os ånde og sådan noget. (Pige 9 år) Når vi ikke er der, så slår han min mor. (Dreng, 7 år) Vi er mors bodyguard, ikke også mor? (Dreng, 10 år) Jeg gemmer mig under dynen, eller også skriger jeg rigtig meget. (Pige, 4 år) Han slår hende med knytnæve og brækker næsen på hende. Det er så der, hvor min mor kommer og kalder på mig: Kom, vi går lige på skadestuen. (Dreng, 8 år) En pigestemme fylder rummet: Jeg vil bare rigtig gerne kunne leve et normalt liv og ikke behøve tænke over det med vold i familien. Bare gerne sådan et dejligt, rart liv. ( ) Man lukker sig meget inde. Jeg gik altid bare hjem fra skole. Også fordi jeg følte, at jeg skulle passe på min mor. Tage ansvar for hende, ik? Underboen gjorde ingenting Pigestemmen fortsætter. Om OCD en hele tiden vaske hænder og spise nøjagtig det samme hver dag der kom, da hun var 11 og stoppede den dag, forældrene blev skilt, uden at de nogensinde opdagede det. Om skyldfølelsen. Om dobbeltlivet at være en succes, jage de gode karakterer, så vennerne i skolen ikke opdagede den falske facade. Og om ønsket om at få hjælp. Jeg ville ønske, at vores naboer havde gjort noget mere ved det. Vores underbo kunne ikke sove, fordi hun var så nervøs for os og der synes jeg, at hun skulle have taget fat i myndighederne. Pigestemmen fader ud. Frem toner Ghita Nørby på lærredet til lyden af højlydte stemmer, der skændes voldsomt i lejligheden ovenover hendes. Nervøst drejer hun hovedet i lydens retning. Rynker panden. Blikket flakker, hun knuger nervøst brillerne i hånden. Stemmerne bliver højere, ordene barskere. Kaffekoppen på bordet klirrer. Hun åbner hoveddøren på klem. Hun kigger ud i opgangen et øjeblik. Lydene er tydelige. Hun tøver. Og lukker døren. De 75 deltagere i inspirationsrum 1 er stille. En enkelt snøfter. Og så lyder klapsalverne. Gardinerne trækkes fra, og en påtrængende lys virkelighed fylder lokalet. Danners præsentation af arbejdet med voldsramte kvinder og børn er forbi. Skanderborg Kommune fortsætter. Psykolog Anne Langkjær Fårup og socialrådgiver Birgitte Lindholm præsenterer tre års arbejde med tidlig opsporing af børnene og beredskabsplaner til fagfolkene. Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold Tre delprojekter har været sat i værk i projektperioden fra : > En forbedret indsats for kvinder og børn under opholdet på krisecenter og i en efterværnsperiode på op til seks måneder. > Udvikling af modeller til behandling af kvinder og børn, som har været udsat for vold. > En forstærket tidlig indsats for at kunne spotte og håndtere det voldsudsatte barn. Læs mere på: Psykolog Anne Langkjær Fårup fremlægger 3 års arbejde Vender ikke tilbage til manden På vej ud ad døren afleverer deltagerne en håndskrevet seddel med tanker og input, som inspirerede dem i rummet. De fortsætter hen ad gangen, guidet af et musikalsk lydtæppe, til næste inspirationsrum. Næste rum byder på en præsentation af Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold i Randers, Herning, Odense og Lolland Kommune. Psykolog Mie Andersen fra Lolland indleder med mor-barn-relationen. Mor er ikke nærværende, når hun kommer til krisecentret. Det har hun ikke været længe. Hun er i højstress, det selvregulerende nervesystem er overbelastet. 25 procent af kvinderne har behandlingskrævende PTSD, og andre 25 procent har symptomer på det. Hun magter ikke børnene. Gennem både individuel og gruppebehandling arbejdes der blandt andet med kvindens invaderende tanker, trangen til isolation, stress. Og hun bliver langsomt mere optaget af, hvordan børnene har det. Hun lærer at være i nuet og kan efterhånden overskue at tænke på fremtiden, forklarer Mie Andersen.

4 6 7 I projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold deltog kommuner og krisecentre i 16 projekter. Disse kommuner og krisecentre har arbejdet med at udvikle Det gode kriseforløb for kvinder og børn, der opholder sig på krisecentre og yde støtte i efterværnsperioden på op til seks måneder: > Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Krisecenter > Herning Kommune og Herning Krisecenter > Kolding Kommune og Kvindehuset Kolding krisecenter > Lolland Kommune og Nakskov Krisecenter > Odense Kommune og Krisecenter Odense > Randers Kommune og Randers Krisecenter > Roskilde Kommune, Roskilde Kvindekrise center og Ringsted Krisecenter > Skanderborg Kommune og Horsens Krisecenter. Kommunerne har desuden arbejdet med at udvikle metoder til opsporing og tidlig indsats over for voldsramte børn. Disse kommuner har udviklet behandlingsmodeller til kvinder og børn: > Haderslev Kommune > Odense Kommune > Randers Kommune > Skanderborg Kommune > Århus Kommune. > Resultatet er blandt andet, at kvinderne ikke vender tilbage til deres voldelige mand. De bliver opmærksomme på deres børns behov, og børnene bliver mere tillidsfulde, trygge og sociale. Og hos kvinderne vender lysten til uddannelse og arbejde tilbage. Dukketeater bryder tabuet Jette Høngaard og Pia Buchholtz fra Nakskov Krisecenter tager over med konkrete eksempler, på hvordan de arbejder med børnene, som længe er blevet overset. En metode er blandet andet Barnets Bog, som alle børn udfylder, mens de bor på krisecentret og får med sig, når de rejser derfra. Jette viser, hvordan drengen Søren i sin bog har svaret på: Hvem er jeg? ved at tegne sin familie. Følelser, som kan være svære at sætte ord på, bliver hjulpet på vej af enkle sætninger, Søren har udfyldt: I dag er jeg glad for jeg skal male. Jeg ville ønske jeg kunne flyve. Jeg føler mig alene når det regner. Jeg holder rigtig meget af min farmor. Skaber ro at støtte kvinden Odense Kommune runder af med erfaringer fra efterværnsarbejdet, som blandt andet handler om at skabe ro på bolig- og økonomifronten. Kravene om job og uddannelse skal håndteres, og børnenes hverdag med skole og institution skal fungere. Her spiller netværk, både professionelt og privat, en afgørende rolle. Og det kræver en tværfaglig, koordineret indsats, hvor sikkerhedsarbejde, beredskabsplaner og psykoedukation indgår. Det er utroligt vigtigt at få skabt ro i familien, fordi der hurtigt opstår nye krisesituationer. Her er det vigtigt, at kvindens netværk er klædt på til at forstå, hvad der sker. Det skaber også ro, når nogen går med til møder med Statsforvaltningen og politiet. For kvinderne har ikke ro til at arbejde terapeutisk, hvis der samtidig er krise, understreger familiebehandler Anne Grethe Ankersen. Hvem er Astrid? Pling, pling, pling. Musik guider deltagerne ud på gangen igen og videre til tredje og sidste inspirationsrum med Behandlingsmodeller til voldsudsatte børn, som Odense, Skanderborg, Haderslev, Randers og Aarhus Kommune har udviklet i projektperioden. Hvem er Astrid? Det spørgsmål bliver deltagerne bedt om at forholde sig til. Forud går en beskrivelse af arbejdet med det narrative perspektiv i Haderslev Kommune. I vores kultur taler vi meget om problemer og om at løse dem. I det narrative er der fokus på færdigheder, viden og intentioner. Så i stedet for at tale direkte om problemet, undersøger vi undtagelserne til problemerne: hvad kan, ved og vil familierne? Og vi har fokus på sproget som magt at de ord, vi vælger, får indflydelse på det, vi ser og oplever. Igennem sproget udtrykker vi et bestemt menneskesyn, forklarer familiebehandler Henriette Hyldgaard. Hun illustrerer sin pointe ved at vise en kort bid af filmen White Orelander. Vi møder Astrid, en ung pige, hvis mor har slået sin kæreste ihjel og nu sidder i fængsel. Astrid har været i pleje, men har indledt et forhold til sin plejefar og skal i stedet anbringes på døgninstitution. Efter filmen spørger Henriette Hyldgaard igen: Hvem er Astrid? Ord som ensom, voldelig, aggressiv, indesluttet, kunstnerisk og en overlever, fylder tavlen. Vi danner os lynhurtigt et billede af, hvem Astrid er, siger Henriette Hyldgaard: Nu vil jeg stille et andet spørgsmål som illustration af sprogets magt: Hvad vil Astrid? Holde fast i sine drømme, beskytte sig selv, ha nærvær og venner, udtrykke sig, ha sin mor, står der nu på tavlen. Så I kan se der er forskel på, om I møder hende med det ene eller andet blik. Hvilket blik vil hun helst mødes af, tror I? Ja, formentlig det sidste, hvor vi ser mennesket med fokus på dets intentioner. Koordinator Gitte Jørgensen fra Aarhus Kommune runder af med at demonstrere en anden måde at arbejde narrativt på. Hånddukken Magnus, en lille mus, sætter ord på drengen Viktors følelser om at savne sin far - en konkret metode fra den narrative behandlingsmodel, kommunen har udviklet i projektperioden. Kolding og Roskilde Kommune samt Roskilde og Ringsted krisecentre har også deltaget i projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold. På konferencen var de med som videnspersoner, deltagerne kunne henvende sig til og få svar på spørgsmål om projektet.

5 8 9 Hvad tager du med hjem fra konferencen? Politiassistent Tonny Poul Rasmussen, Lokalpolitiet i Nakskov Jeg har taget det hele til mig, fordi jeg kan bruge det i min hverdag. F.eks. så vi, at nogle kommuner bruger bamser i samtalerne med børnene. Det er jo meget modsat, hvad jeg gør i mit arbejde, men det var måske noget, man kunne bruge hos os. Det vigtigste i disse ulykkelige situationer med både vold og også seksuelt misbrug, som jeg arbejder med til daglig, er samarbejde på kryds og tværs af alle fagskel. Og her har jeg fået kontakt med folk i min egen kommune, som jeg har arbejdet sammen med i flere år, men som jeg faktisk for første gang har stået face-to face med i dag. Vi hørt om efterværn og om, hvordan man bedst hjælper ofrene på plads igen. Men hvad med den voldelige part? Hvis han ikke bliver hjulpet, render han bare ud og gøre det samme igen. Jo, han skal i fængsel, det er en del af det, men der skal også være noget hjælp efterfølgende. Socialrådgiver Ditte Bruun Olsen, Krisecenter Røntofte, Helsingør Vi har ikke noget efterværn, udover en familierådgiverfunktion. Så det arbejder vi på at få vores kommune til at indse, at der er brug for, fordi det er den mest sårbare periode for kvinderne og børnene, som vi også hørte i dag. Og som de også sagde, får man rigtig meget ro på som barn, når man kan se, at der er en, som kommer og tager mor i hånden. Så jo, der er noget energi til at gå hjem og sparke røv til kommunen med! Det er jo et kæmpe felt med rigtig mange udfordringer for kvinden og børnene, så der er mange ting, man kan dykke ned i, som der ofte ikke er tid til. Det er tit et akut arbejde at være på krisecenter, og så smider man, hvad man har i hænderne. Så intentionerne er gode, men der er ikke altid lige tiden til at nå det hele. Projektleder Susanne Dahl, Egmont Fonden Jeg tager rigtig mange gode pointer med mig hjem fra arrangementet i dag: Ny faglig viden, inspiration og ikke mindst gode kontakter til et miljø, hvor Egmont Fonden gerne vil være med til at gøre en forskel. Jeg synes især, at oplægget af direktør Jørgen Søndergaard fra SFI om de samfundsøkonomiske konsekvenser af volden i familierne med al tydelighed viser, at en yderligere indsats på voldsområdet er stærkt nødvendig. Arrangementet i dag bidrager til at øge min indsigt i voldsområdet og styrker mig i arbejdet med at vurdere de mange ansøgninger, vi får ind fra blandt andet krisecentre og kommuner. Helt konkret kan jeg nu læse dem med en større faglig ballast og bedre vurdere, hvilke initiativer det giver størst mening for Egmont Fonden at involvere os i. Det er ikke slut, fordi vi nu har lavet Et projekt Socialrådgiver og leder af Tidlig Indsats, Inge Kjærgaard, Aarhus Kommune Det var jo mange forskellige perspektiver: det personlige vidnesbyrd, lovgivningen, samarbejde og det tværfaglige, efterværn, sikkerhed og behandlingsmodeller. Tilsammen giver det et flot helhedsbillede, synes jeg. Jeg tror, der er behov for, at vi bliver ved og ved og ved med at sætte det her på dagsordenen. Det er ikke slut, fordi vi nu har lavet et projekt. Det er et evigt arbejde. Og der er ikke én model eller metode, som er den eneste rigtige. Vi skal tillade os at have flere forskellige, fordi vi ved jo, at noget af det, der får ting til at virke, er, at vi brænder for det og tror på det. Derfor skal der være plads til forskellighed.

6 10 11 Forskning viser, at grov vold under opvæksten: > Øger sandsynligheden for anbringelse uden for hjemmet. > Øger sandsynligheden for andre former for børnesager/foranstaltninger. > Øger sandsynligheden for misbrugsproblemer. > Mindsker sandsynlighed for uddannelse, men øger sandsynligheden for arbejdsløshed og førtidspension før 25 år. > Øger risikoen for selvmord, psykiatrisk behandling og for at blive dømt for kriminalitet. Direktør Jørgen Søndergaard, SFI, på konferencen. Han finder os alligevel Vi arbejder på tre forskellige planeter Professor Marianne Hester, leder af Centre for Gender and Violence Research, The School for Policy Studies, University of Bristol, England præsenterede international viden om vold mod kvinder og børn et felt, hun selv har forsket i i 30 år. Trods god og positiv praksis på feltet arbejder Her bor Statsforvaltningen, og her er også mægling. fagfolk stadig på tre forskellige planeter med indbyggede modsætninger. Første planet er vold mod (Dacapo Teatrets stykke om Lise, se s. 11), men her Vi har lige hørt, at mor skal flytte langt væk fra far kvinder. Den har været i vores system meget længe skal de pludselig tale sammen, og barnets tarv er at og handler mest om arbejdet på krisecentre og i have to forældre. Det er lidt mærkeligt, ik? politiet, som er veludviklet. Fokus er på de voksne kvinden og den voldelige part. Alle gør deres bedste, men vi skal finde ud af, hvordan vi bringer de tre planeter tættere sammen, Den næste plante er de mishandlede børn. Her bor konstaterer Marianne Hester. socialforvaltningen, som støtter og intervenerer i familien, fordi mor ikke kan beskytte barnet. Her er fokus på barnets sikkerhed. Faren er ikke med her han er smuttet ud af billedet, men findes derude et sted. Den tredje planet er samvær. Barnets tarv er at have to forældre, og derfor er far noget godt. Konferencedeltagerne har fundet tilbage til deres pladser i salen efter power-networking i frokostpausen. Og Dacapo-skuespillerne er atter på scenen igen. Lise er skilt fra Peter, som er blevet løsladt fra fængslet efter en dom for vold mod hende. Han har flere gange opsøgt Lise og deres to børn, Camilla på 14 og Sebastian på seks år, trods tilhold. Lise er til møde med sagsbehandleren og forsøger at forklare, hvorfor hun i går lukkede Peter ind, i stedet for blot at trykke på overfaldsalarmen, som hun har gjort før. Det var så han ikke vækkede børnene... Han sagde, at vi bare skulle snakke, men lige så snart han var indenfor døren, tog han fat i mig. Han har sådan et greb i min hestehale... han er blevet så smart, man kan ikke se det. Og så begyndte han at råbe: Smatso, dumme ko. Og vækkede selvfølgelig børnene. Jeg var helt sikker på, at han ville slå mig ihjel, så jeg løb ind i soveværelset, hvor alarmen lå og ringede. Han stod og skreg: Jeg lader dig aldrig, aldrig, aldrig gå!. Men når politiet så kommer, er han helt rolig. Han har nået at rejse de væltede stole, så man ikke kan se noget, og han siger, at vi bare skændtes. Politimanden siger, at han ikke må komme her, og han svarer, at det ved han godt. Han savner os jo bare så meget. Sagsbehandleren spørger ind til børnene, og Lise erkender, at de ikke har det så godt for tiden. Sagsbehandleren mener også, at det er en god ide, hvis Lise flytter til Jylland, hvor hun har familie, som hun før har talt om. Men det er jo lige meget, hvor jeg flytter hen. Han finder os alligevel Jeg elsker jo mine børn Dacapo Teatret får igen de 450 i salen til at sidde stille og lytte. Nu er det Peters tur nogle måneder og flere anholdelser senere er han til møde i Statsforvaltningen, fordi han har søgt om samvær med børnene. Peter ved godt, at han har kvajet sig, men mener, at alting nu er anderledes. Han har fået arbejde, kan købe dyre gaver til børnene, tage på tur med dem. Og han håber, at han og Lise måske igen kan finde sammen. For han elsker hende jo stadig og børnene. Men Lise har fortalt, at du også har slået børnene systematisk, og at hun ikke ønsker, du har samvær med dem, påpeger sagsbehandleren. Det er da løgn! Jeg har måske puffet lidt til dem, hvis jeg var vred men hvorfor tror du, det kommer op nu, hva? Jeg ved da godt, at jeg har fejlet, men man

7 12 13 har da lov at begynde forfra få en ny chance, ik? Hvornår skulle jeg have slået mine børn? Sagsbehandleren indstiller i slutningen af samtalen, at Peter får overvåget samvær med børnene. Hun skal lære at lukke døren Salen får lov at diskutere, hvorfor de to sagsbehandlere handler, som de gør. Buddene er mange. Lises sagsbehandler får hug for ikke at være nærværende og for kun at være forelsket i sin egen ide om, at Lise skal flytte til Jylland, uden at lytte til Lises frygt og behov. Lise skal klædes på til at lukke den dør! Sagsbehandleren skal tage hende i hånden. Så når manden kommer, skal han stå ude på trappen og råbe, så alle naboerne kan høre det og kan ringe efter hjælp, lyder et bud. Paradokset om, at Peter på den ene side har krav på at se sine børn, og at forældreansvarsloven også cementerer, at børn har krav på kontakt med begge forældre samtidig med, at Lise opfordres til at lukke døren for ham og rejse væk, bringes på banen. En holdning er, at overvåget samvær ikke gør Peter til en bedre far. Måske skulle han i stedet have tilbudt et forløb, så børnene får en anden oplevelse af deres far, lyder et andet bud. Savner du ikke far? Lise og Peters ældste datter, Camilla, får det sidste ord. Sammen med sin lillebror har hun haft overvåget samvær med sin far. Sebastian fik en eller anden stor bil og hang om halsen på ham ka du slet ikke huske, hvordan han klemte dine fingre og kastede alt muligt efter dig? Jeg fik også en eller anden t-shirt. Prøv den dog på! Ihh, hvor den klæ r dig. Camilla vrænger. Mor sagde, at de havde vredet armen om på hende. Hun skulle give lov til, at han måtte se os de der to timer en gang om ugen. Det er fint nok, sagde jeg. Ja, Sebastian glæder sig allerede. Han har sagt henne i børnehaven, at han får en stor traktor. Jeg savner far! Savner du ikke også far? Camilla vrænger igen. Savner du ikke også far? Hun tier stiller. Og snøfter. Hvornår skulle jeg have slået mine børn? Et tankeeksperiment Hvis fødselsårgang 1980 levede uden vold, indtil de fylder 25 år, viser forskningen, at: > færre bliver ramt af langtidsledighed > færre kommer på førtidspension > færre forsøger at begå selvmord > færre vil få brug for psykiatrisk behandling > færre vil få en dom for kriminalitet > færre vil blive anbragt uden for hjemmet > færre bliver til en tung børnesag > færre vil få misbrugsproblemer > færre vil dø. Forskerne er i gang med at undersøge, hvor mange det drejer sig om. Men selvom det sandsynligvis kun drejer sig om nogle hundrede unge i en årgang, er det samfundsøkonomiske potentiale betydeligt: Tab af indkomst, stort ressourceforbrug til foranstaltninger vedrørende kriminalitet og anbringelser uden for hjemmet. Og det er kun op til det fyldte 25. år. Vi har ikke tal på livstidsperspektivet, på hvor meget af det her, der forsætter. Det gælder jo for hver eneste fødselsårgang, så det er bare at gange op. Set i et generationsperspektiv er det flere tusinde unges chancer i livet, som er markant forringet. Der er altså et stort potentiale i at undgå den grove vold i hjemmet. Direktør Jørgen Søndergaard, SFI, på konferencen Små Oaser spillede baggrundsmusik gennem hele konferencedagen i løbet af dagen i dag er de voksnes ansvar blevet til mit ansvar Som afslutning på konferencen vil vi spørge: Hvad har du taget med dig hjem i dag - og hvad gør du i morgen? Vi synes, at i løbet af dagen i dag er de voksnes ansvar blevet til mit ansvar. Vi håber, at I alle sammen vil gå hjem og handle på det. Projektleder Susanne Dal Gravesen, Servicestyrelsen og direktør Vibe Karup Voetman, Danner VIL DU VIDE MERE? >

8 14 VIL DU VIDE MERE? Servicestyrelsen: og (under Vælg tema : Vold i hjemmet). Danner: Servicestyrelsen har udgivet to bøger om et af delprojekterne i projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold : Børn og Kvinder i Familier med Vold behandlingsmodeller. Børn og Kvinder i Familier med Vold teorierne bag behandlingsmodellerne. Begge bøger kan downloades på Siso - Videnscenter for Sociale Indsatser ved Overgreb mod Børn: Vores ansvar (kampagne om vold mod børn): Danner har udgivet metodehåndbogen Sådan arbejder vi metoder og praksis i Danners Krisecenter. Bogen kan downloades på Du kan finde mere viden, tal og fakta om børn og kvinder i familier med vold på Powerpoints fra konferencen En barndom uden vold - De voksnes ansvar kan downloades på Fremtidige materialer med tilknytning til projekterne og konferencen vil blive lagt på Konsulentfirmaet Rambøll har evalueret projekterne. Evalueringerne bliver udgivet som publikationer. Der bliver desuden udarbejdet en artikelsamling, som beskriver kommuner og krisecentres arbejde med efterværn og tidlig opsporing. Begge dele vil være at finde under konferencens materialesamling.

KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR

KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR november 2011 Besøg tre af konferencens inspirationsrum side 4 Mød fire fagfolk og hør om deres konferencedag side 8 Dacapo Teatret lægger op til debat side 11 KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES

Læs mere

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3 Du er her Rum 2 Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold Rum 1 Volden set med børns øjne. Hvordan får vi øje på den, og hvad gør vi? Rum 3 Behandlingsmodeller til voldsudsatte

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Projekt Familieliv uden Vold

Projekt Familieliv uden Vold Projekt Familieliv uden Vold Erfaringer med et metodeudviklingsprojekt Da jeg fortalte om volden til min sagsbehandler, ringede hun til min far, og så fik jeg rigtig mange tæsk Jeg ved bare ikke hvordan

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. MANUS - FINAL 1. A SCENE INT. TOM GANG DAG Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. 1. B SCENE INT. KLASSEVÆRELSE DAG. Rikke kommer forvirret ind i klasselokalet. Alle sidder sammen i grupper. Rikke

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Mek. Anna Brynskov (& Vanja Holmaa)

Mek. Anna Brynskov (& Vanja Holmaa) Mek af Anna Brynskov (& Vanja Holmaa) SCENE 1. EXT. UNDER RINGGADEBROEN, EFTERMIDDAG (17) er ude med sine to venner (16) og (18). står med en graffitidåse i hånden til højre for de to andre og sprayer

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

EN NØDSITUATION: MOR

EN NØDSITUATION: MOR EN NØDSITUATION: Vi er udenfor et sommerhus, der ligger på en skrant ud til havet. Det er tidlig aften, solen skinner, fuglene synger, bierne summer. Mellem sommerhuset og skrænten ned mod havet står et

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål Cases Case 1: Kevin og Ahmed er rigtig gode venner. De sidder i klubben og spiller et computerspil, som de begge to går vildt meget op i. Jeg nakker dig, din bøsserøv, udbryder Kevin. Hold kæft, jeg nakker

Læs mere