KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR"

Transkript

1 november 2011 Besøg tre af konferencens inspirationsrum side 4 Mød fire fagfolk og hør om deres konferencedag side 8 Dacapo Teatret lægger op til debat side 11 KONFERENCEN EN BARNDOM UDEN VOLD DE VOKSNES ANSVAR Fire års arbejde. 16 projekter i kommuner og på krisecentre. Tre inspirationsrum. Tre oplægsholdere. 450 fagfolk. Børnene Nikolaj, Sofie og Camilla. Moren Lise, faren Peter. Sagsbehandleren, Statsforvaltningsmedarbejderen og klasselæreren. Mød deltagerne, oplægsholderne og læs historierne fra dagen, da Servicestyrelsen og Danner rundede projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold af med konference på Axelborg i København. Et tankeeksperiment Hvad ville det have af betydning, hvis en hel fødselsårgang levede uden vold? SIDE 12 Vigtigt med et vågent øje Cirka professionelle er i kontakt med de voldudsatte børn SIDE 3 Hvad Konferencen En barndom uden vold de voksnes ansvar den 14. september 2011, arrangeret af Danner og Servicestyrelsen. Hvem Socialrådgivere, psykologer, psykiatere, advokater, politifolk, skolelærere og ledere, sygeplejesker og sosu-assistenter, embedsmænd fra styrelser og ministerier, medarbejdere og ledere fra krisecentre - og mange andre. Hvorfor Afslutning på projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold, et satspuljeprojekt, som har været gennemført fra i 14 kommuner og 11 krisecentre. FOTO LEA MEILANDT, FOTOGRAF TEKST TINA JUUL RASMUSSEN, JOURNALIST

2 2 3 DAMEN FRA KOMMUNEN GIK IGEN Hvad? Hvad?? Det gider jeg sgu da ikke. Hvorfor? Fordi jeg ikke gider. Skrid med dig. Ja, så sig, at jeg er på lokum! Nikolaj vrænger og efterligner en tynd kvindestemme: Nu skal du ikke bruge hele dansktimen ude på lokummet Hvad så, hvis jeg skal?? Han hiver mobilen op ad lommen og ringer. Stilhed. Hvorfor tager du den ikke hvor er du henne? Okay. Er far kommet hjem? Nej ok. Jeg kommer hjem. Nej, jeg skal ikke over til Andreas. Fordi det skal jeg bare ikke, okay? Ja, jeg kommer hjem. Hej. Nikolaj er 12 år. Hans far banker hans mor. Engang brækkede han næsen på hende. Nikolaj var med på skadestuen. Han skulle ikke være alene hjemme med faren, som får de der sorte øjne, når han er vred, fortæller Sofie, Nikolajs storesøster på 14. Det bedste, jeg ved, er når far er glad. Så har han blå øjne og fløjter og laver burgere til os. Sofie halvfniser ved tanken. Ja, der kom også en fra kommunen og så spillede vi lykkelig familie. Min lillebror havde fået en helt ny tegnefilm. Så sagde hende damen farvel. Og så gik hun. Sofie går også. Dacapo Teatrets gengivelser af børns oplevelser af volden gjorde indtryk på mange Børnene er nationens fremtid For en stund er der tavst i salen. Et øjebliks refleksion. For selvom Sofie og Nikolaj blot er skuespillere fra Dacapo Teatret, formidler de det voldsudsattes barns stemme med overbevisning. Dagens mange små teaterstykker er nemlig baseret på viden og erfaringer fra Danner og andre krisecentre i hele landet. Så scenen er sat og til mere end kun teater. I den store konferencesal på Axelborg i København pryder meterhøje plancher med klare barneansigter væggene med dagens tema: En barndom uden vold de voksnes ansvar. De to arrangører bag konferencen, repræsenteret af Susanne Dal Gravesen, projektleder i Servicestyrelsen og Vibe Karup Voetman, direktør i Danner, byder i fællesskab velkommen: Temaet i dag er Danmarks fremtid nationens børn. Deres liv handler ikke om mangel på vækst og økonomi, men om trivsel. Hvert femte barn oplever vold i hjemmet og trives ikke. Derfor skal vi som voksne gøre vores bedste, når vi møder disse børn. For vi har alle et ansvar vi skal blive bedre til at påtage os det og bedre til at samarbejde. Økonomien vejer tungere end barnet Som stand-in for socialminister Benedikte Kiær, der havde meldt afbud, træder en vice-socialminister, som hun selv udtrykker det, op på scenen. Jeg er født i 1961, og dengang var man ikke for fin til at bruge vold i opdragelsen en endefuld hist og en ørefigen pist. Jeg er ikke gået ram forbi. Jeg har fået mine flade og er blevet rusket. Det tog ingen sig af. Heller ikke selvom jeg er vokset op et sted med mange veluddannede mennesker. Men jeg har taget skade, det er jeg slet ikke i tvivl om. F.eks. har jeg i dag meget lidt respekt for autoriteter. Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, underholder salen. Pointerer, at gennem hendes liv går også et spor af vold mod børn. Først på egen krop, så som socialrådgiverstuderende med en stor opgave om børnemishandling, siden som uddannet socialrådgiver i sit faglige virke i en forvaltning og nu som fagforeningsformand og politisk aktør. Men for nylig også som nabo til en kvinde, der mishandlede sine børn, og som Bettina Post underrettede til kommunen. Og hun pointerer, at trods de mange gode viljer og det store arbejde, der udføres rundt om i landet, er der stadig også en vigtig politisk dimension i kampen mod vold. Uanset hvor fede de her projekter er, duer det ikke, hvis der ikke samtidig er en klokkeklar plan for, hvordan det kan blive til noget ude i kommunerne. Med de økonomiske forhold, der er lige nu, er vi nødt til at love hinanden, at vi går hjem og bruger det her til noget. For vi ved, at i mange tilfælde får økonomien lov til at bestemme meget mere end det voldsramte barn par voksne øjne på børnene > Hvert femte barn udsættes for vold i opvæksten. > Cirka fem procent i en fødselsårgang udsættes for grov vold i opvæksten. > Det svarer til børn eller cirka en elev i hver skoleklasse. > Tæller man alle former for vold med, rammer det tre-fire elever i hver klasse. Til at spotte det voldsudsatte barn er: > klasselærere i grundskolen, andre lærere, pædagoger i SFO erne, i dagtilbuddene samt andre ansatte end pædagoger samt sundhedsplejersker. Det er jo ikke fordi, der mangler voksne omkring de her børn. Hvorfor står det så alligevel til, som det gør? Kilde: Direktør Jørgen Søndergaard, SFI, på konferencen. > Hvert femte barn oplever vold i hjemmet og trives ikke. Derfor skal vi som voksne gøre vores bedste, når vi møder disse børn

3 4 5 Man lukker sig meget inde På konferencen blev deltagerne inviteret på en rejse gennem fire års projektarbejde i kommuner og på krisecentre: Tre inspirationsrum. Tre verdener om og med børn, der vokser op med vold. Børn, der tager skade. Og børn, som får hjælp. Glade børn. Legende børn. Mor med barn på maven i tæt kontakt. Spædbarn, der sover trygt på mors skulder. Mor. Barn. Kontakt. Smil. Billederne på væggen skifter roligt, understøttet af afdæmpet, stemningsfuld klavermusik. Og suppleret af citater, der formidler nogle ganske andre billeder og fortællinger: Faktisk listede vi, men han kunne høre simpelthen så meget i sit øre Han kunne høre os ånde og sådan noget. (Pige 9 år) Når vi ikke er der, så slår han min mor. (Dreng, 7 år) Vi er mors bodyguard, ikke også mor? (Dreng, 10 år) Jeg gemmer mig under dynen, eller også skriger jeg rigtig meget. (Pige, 4 år) Han slår hende med knytnæve og brækker næsen på hende. Det er så der, hvor min mor kommer og kalder på mig: Kom, vi går lige på skadestuen. (Dreng, 8 år) En pigestemme fylder rummet: Jeg vil bare rigtig gerne kunne leve et normalt liv og ikke behøve tænke over det med vold i familien. Bare gerne sådan et dejligt, rart liv. ( ) Man lukker sig meget inde. Jeg gik altid bare hjem fra skole. Også fordi jeg følte, at jeg skulle passe på min mor. Tage ansvar for hende, ik? Underboen gjorde ingenting Pigestemmen fortsætter. Om OCD en hele tiden vaske hænder og spise nøjagtig det samme hver dag der kom, da hun var 11 og stoppede den dag, forældrene blev skilt, uden at de nogensinde opdagede det. Om skyldfølelsen. Om dobbeltlivet at være en succes, jage de gode karakterer, så vennerne i skolen ikke opdagede den falske facade. Og om ønsket om at få hjælp. Jeg ville ønske, at vores naboer havde gjort noget mere ved det. Vores underbo kunne ikke sove, fordi hun var så nervøs for os og der synes jeg, at hun skulle have taget fat i myndighederne. Pigestemmen fader ud. Frem toner Ghita Nørby på lærredet til lyden af højlydte stemmer, der skændes voldsomt i lejligheden ovenover hendes. Nervøst drejer hun hovedet i lydens retning. Rynker panden. Blikket flakker, hun knuger nervøst brillerne i hånden. Stemmerne bliver højere, ordene barskere. Kaffekoppen på bordet klirrer. Hun åbner hoveddøren på klem. Hun kigger ud i opgangen et øjeblik. Lydene er tydelige. Hun tøver. Og lukker døren. De 75 deltagere i inspirationsrum 1 er stille. En enkelt snøfter. Og så lyder klapsalverne. Gardinerne trækkes fra, og en påtrængende lys virkelighed fylder lokalet. Danners præsentation af arbejdet med voldsramte kvinder og børn er forbi. Skanderborg Kommune fortsætter. Psykolog Anne Langkjær Fårup og socialrådgiver Birgitte Lindholm præsenterer tre års arbejde med tidlig opsporing af børnene og beredskabsplaner til fagfolkene. Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold Tre delprojekter har været sat i værk i projektperioden fra : > En forbedret indsats for kvinder og børn under opholdet på krisecenter og i en efterværnsperiode på op til seks måneder. > Udvikling af modeller til behandling af kvinder og børn, som har været udsat for vold. > En forstærket tidlig indsats for at kunne spotte og håndtere det voldsudsatte barn. Læs mere på: Psykolog Anne Langkjær Fårup fremlægger 3 års arbejde Vender ikke tilbage til manden På vej ud ad døren afleverer deltagerne en håndskrevet seddel med tanker og input, som inspirerede dem i rummet. De fortsætter hen ad gangen, guidet af et musikalsk lydtæppe, til næste inspirationsrum. Næste rum byder på en præsentation af Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold i Randers, Herning, Odense og Lolland Kommune. Psykolog Mie Andersen fra Lolland indleder med mor-barn-relationen. Mor er ikke nærværende, når hun kommer til krisecentret. Det har hun ikke været længe. Hun er i højstress, det selvregulerende nervesystem er overbelastet. 25 procent af kvinderne har behandlingskrævende PTSD, og andre 25 procent har symptomer på det. Hun magter ikke børnene. Gennem både individuel og gruppebehandling arbejdes der blandt andet med kvindens invaderende tanker, trangen til isolation, stress. Og hun bliver langsomt mere optaget af, hvordan børnene har det. Hun lærer at være i nuet og kan efterhånden overskue at tænke på fremtiden, forklarer Mie Andersen.

4 6 7 I projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold deltog kommuner og krisecentre i 16 projekter. Disse kommuner og krisecentre har arbejdet med at udvikle Det gode kriseforløb for kvinder og børn, der opholder sig på krisecentre og yde støtte i efterværnsperioden på op til seks måneder: > Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Krisecenter > Herning Kommune og Herning Krisecenter > Kolding Kommune og Kvindehuset Kolding krisecenter > Lolland Kommune og Nakskov Krisecenter > Odense Kommune og Krisecenter Odense > Randers Kommune og Randers Krisecenter > Roskilde Kommune, Roskilde Kvindekrise center og Ringsted Krisecenter > Skanderborg Kommune og Horsens Krisecenter. Kommunerne har desuden arbejdet med at udvikle metoder til opsporing og tidlig indsats over for voldsramte børn. Disse kommuner har udviklet behandlingsmodeller til kvinder og børn: > Haderslev Kommune > Odense Kommune > Randers Kommune > Skanderborg Kommune > Århus Kommune. > Resultatet er blandt andet, at kvinderne ikke vender tilbage til deres voldelige mand. De bliver opmærksomme på deres børns behov, og børnene bliver mere tillidsfulde, trygge og sociale. Og hos kvinderne vender lysten til uddannelse og arbejde tilbage. Dukketeater bryder tabuet Jette Høngaard og Pia Buchholtz fra Nakskov Krisecenter tager over med konkrete eksempler, på hvordan de arbejder med børnene, som længe er blevet overset. En metode er blandet andet Barnets Bog, som alle børn udfylder, mens de bor på krisecentret og får med sig, når de rejser derfra. Jette viser, hvordan drengen Søren i sin bog har svaret på: Hvem er jeg? ved at tegne sin familie. Følelser, som kan være svære at sætte ord på, bliver hjulpet på vej af enkle sætninger, Søren har udfyldt: I dag er jeg glad for jeg skal male. Jeg ville ønske jeg kunne flyve. Jeg føler mig alene når det regner. Jeg holder rigtig meget af min farmor. Skaber ro at støtte kvinden Odense Kommune runder af med erfaringer fra efterværnsarbejdet, som blandt andet handler om at skabe ro på bolig- og økonomifronten. Kravene om job og uddannelse skal håndteres, og børnenes hverdag med skole og institution skal fungere. Her spiller netværk, både professionelt og privat, en afgørende rolle. Og det kræver en tværfaglig, koordineret indsats, hvor sikkerhedsarbejde, beredskabsplaner og psykoedukation indgår. Det er utroligt vigtigt at få skabt ro i familien, fordi der hurtigt opstår nye krisesituationer. Her er det vigtigt, at kvindens netværk er klædt på til at forstå, hvad der sker. Det skaber også ro, når nogen går med til møder med Statsforvaltningen og politiet. For kvinderne har ikke ro til at arbejde terapeutisk, hvis der samtidig er krise, understreger familiebehandler Anne Grethe Ankersen. Hvem er Astrid? Pling, pling, pling. Musik guider deltagerne ud på gangen igen og videre til tredje og sidste inspirationsrum med Behandlingsmodeller til voldsudsatte børn, som Odense, Skanderborg, Haderslev, Randers og Aarhus Kommune har udviklet i projektperioden. Hvem er Astrid? Det spørgsmål bliver deltagerne bedt om at forholde sig til. Forud går en beskrivelse af arbejdet med det narrative perspektiv i Haderslev Kommune. I vores kultur taler vi meget om problemer og om at løse dem. I det narrative er der fokus på færdigheder, viden og intentioner. Så i stedet for at tale direkte om problemet, undersøger vi undtagelserne til problemerne: hvad kan, ved og vil familierne? Og vi har fokus på sproget som magt at de ord, vi vælger, får indflydelse på det, vi ser og oplever. Igennem sproget udtrykker vi et bestemt menneskesyn, forklarer familiebehandler Henriette Hyldgaard. Hun illustrerer sin pointe ved at vise en kort bid af filmen White Orelander. Vi møder Astrid, en ung pige, hvis mor har slået sin kæreste ihjel og nu sidder i fængsel. Astrid har været i pleje, men har indledt et forhold til sin plejefar og skal i stedet anbringes på døgninstitution. Efter filmen spørger Henriette Hyldgaard igen: Hvem er Astrid? Ord som ensom, voldelig, aggressiv, indesluttet, kunstnerisk og en overlever, fylder tavlen. Vi danner os lynhurtigt et billede af, hvem Astrid er, siger Henriette Hyldgaard: Nu vil jeg stille et andet spørgsmål som illustration af sprogets magt: Hvad vil Astrid? Holde fast i sine drømme, beskytte sig selv, ha nærvær og venner, udtrykke sig, ha sin mor, står der nu på tavlen. Så I kan se der er forskel på, om I møder hende med det ene eller andet blik. Hvilket blik vil hun helst mødes af, tror I? Ja, formentlig det sidste, hvor vi ser mennesket med fokus på dets intentioner. Koordinator Gitte Jørgensen fra Aarhus Kommune runder af med at demonstrere en anden måde at arbejde narrativt på. Hånddukken Magnus, en lille mus, sætter ord på drengen Viktors følelser om at savne sin far - en konkret metode fra den narrative behandlingsmodel, kommunen har udviklet i projektperioden. Kolding og Roskilde Kommune samt Roskilde og Ringsted krisecentre har også deltaget i projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold. På konferencen var de med som videnspersoner, deltagerne kunne henvende sig til og få svar på spørgsmål om projektet.

5 8 9 Hvad tager du med hjem fra konferencen? Politiassistent Tonny Poul Rasmussen, Lokalpolitiet i Nakskov Jeg har taget det hele til mig, fordi jeg kan bruge det i min hverdag. F.eks. så vi, at nogle kommuner bruger bamser i samtalerne med børnene. Det er jo meget modsat, hvad jeg gør i mit arbejde, men det var måske noget, man kunne bruge hos os. Det vigtigste i disse ulykkelige situationer med både vold og også seksuelt misbrug, som jeg arbejder med til daglig, er samarbejde på kryds og tværs af alle fagskel. Og her har jeg fået kontakt med folk i min egen kommune, som jeg har arbejdet sammen med i flere år, men som jeg faktisk for første gang har stået face-to face med i dag. Vi hørt om efterværn og om, hvordan man bedst hjælper ofrene på plads igen. Men hvad med den voldelige part? Hvis han ikke bliver hjulpet, render han bare ud og gøre det samme igen. Jo, han skal i fængsel, det er en del af det, men der skal også være noget hjælp efterfølgende. Socialrådgiver Ditte Bruun Olsen, Krisecenter Røntofte, Helsingør Vi har ikke noget efterværn, udover en familierådgiverfunktion. Så det arbejder vi på at få vores kommune til at indse, at der er brug for, fordi det er den mest sårbare periode for kvinderne og børnene, som vi også hørte i dag. Og som de også sagde, får man rigtig meget ro på som barn, når man kan se, at der er en, som kommer og tager mor i hånden. Så jo, der er noget energi til at gå hjem og sparke røv til kommunen med! Det er jo et kæmpe felt med rigtig mange udfordringer for kvinden og børnene, så der er mange ting, man kan dykke ned i, som der ofte ikke er tid til. Det er tit et akut arbejde at være på krisecenter, og så smider man, hvad man har i hænderne. Så intentionerne er gode, men der er ikke altid lige tiden til at nå det hele. Projektleder Susanne Dahl, Egmont Fonden Jeg tager rigtig mange gode pointer med mig hjem fra arrangementet i dag: Ny faglig viden, inspiration og ikke mindst gode kontakter til et miljø, hvor Egmont Fonden gerne vil være med til at gøre en forskel. Jeg synes især, at oplægget af direktør Jørgen Søndergaard fra SFI om de samfundsøkonomiske konsekvenser af volden i familierne med al tydelighed viser, at en yderligere indsats på voldsområdet er stærkt nødvendig. Arrangementet i dag bidrager til at øge min indsigt i voldsområdet og styrker mig i arbejdet med at vurdere de mange ansøgninger, vi får ind fra blandt andet krisecentre og kommuner. Helt konkret kan jeg nu læse dem med en større faglig ballast og bedre vurdere, hvilke initiativer det giver størst mening for Egmont Fonden at involvere os i. Det er ikke slut, fordi vi nu har lavet Et projekt Socialrådgiver og leder af Tidlig Indsats, Inge Kjærgaard, Aarhus Kommune Det var jo mange forskellige perspektiver: det personlige vidnesbyrd, lovgivningen, samarbejde og det tværfaglige, efterværn, sikkerhed og behandlingsmodeller. Tilsammen giver det et flot helhedsbillede, synes jeg. Jeg tror, der er behov for, at vi bliver ved og ved og ved med at sætte det her på dagsordenen. Det er ikke slut, fordi vi nu har lavet et projekt. Det er et evigt arbejde. Og der er ikke én model eller metode, som er den eneste rigtige. Vi skal tillade os at have flere forskellige, fordi vi ved jo, at noget af det, der får ting til at virke, er, at vi brænder for det og tror på det. Derfor skal der være plads til forskellighed.

6 10 11 Forskning viser, at grov vold under opvæksten: > Øger sandsynligheden for anbringelse uden for hjemmet. > Øger sandsynligheden for andre former for børnesager/foranstaltninger. > Øger sandsynligheden for misbrugsproblemer. > Mindsker sandsynlighed for uddannelse, men øger sandsynligheden for arbejdsløshed og førtidspension før 25 år. > Øger risikoen for selvmord, psykiatrisk behandling og for at blive dømt for kriminalitet. Direktør Jørgen Søndergaard, SFI, på konferencen. Han finder os alligevel Vi arbejder på tre forskellige planeter Professor Marianne Hester, leder af Centre for Gender and Violence Research, The School for Policy Studies, University of Bristol, England præsenterede international viden om vold mod kvinder og børn et felt, hun selv har forsket i i 30 år. Trods god og positiv praksis på feltet arbejder Her bor Statsforvaltningen, og her er også mægling. fagfolk stadig på tre forskellige planeter med indbyggede modsætninger. Første planet er vold mod (Dacapo Teatrets stykke om Lise, se s. 11), men her Vi har lige hørt, at mor skal flytte langt væk fra far kvinder. Den har været i vores system meget længe skal de pludselig tale sammen, og barnets tarv er at og handler mest om arbejdet på krisecentre og i have to forældre. Det er lidt mærkeligt, ik? politiet, som er veludviklet. Fokus er på de voksne kvinden og den voldelige part. Alle gør deres bedste, men vi skal finde ud af, hvordan vi bringer de tre planeter tættere sammen, Den næste plante er de mishandlede børn. Her bor konstaterer Marianne Hester. socialforvaltningen, som støtter og intervenerer i familien, fordi mor ikke kan beskytte barnet. Her er fokus på barnets sikkerhed. Faren er ikke med her han er smuttet ud af billedet, men findes derude et sted. Den tredje planet er samvær. Barnets tarv er at have to forældre, og derfor er far noget godt. Konferencedeltagerne har fundet tilbage til deres pladser i salen efter power-networking i frokostpausen. Og Dacapo-skuespillerne er atter på scenen igen. Lise er skilt fra Peter, som er blevet løsladt fra fængslet efter en dom for vold mod hende. Han har flere gange opsøgt Lise og deres to børn, Camilla på 14 og Sebastian på seks år, trods tilhold. Lise er til møde med sagsbehandleren og forsøger at forklare, hvorfor hun i går lukkede Peter ind, i stedet for blot at trykke på overfaldsalarmen, som hun har gjort før. Det var så han ikke vækkede børnene... Han sagde, at vi bare skulle snakke, men lige så snart han var indenfor døren, tog han fat i mig. Han har sådan et greb i min hestehale... han er blevet så smart, man kan ikke se det. Og så begyndte han at råbe: Smatso, dumme ko. Og vækkede selvfølgelig børnene. Jeg var helt sikker på, at han ville slå mig ihjel, så jeg løb ind i soveværelset, hvor alarmen lå og ringede. Han stod og skreg: Jeg lader dig aldrig, aldrig, aldrig gå!. Men når politiet så kommer, er han helt rolig. Han har nået at rejse de væltede stole, så man ikke kan se noget, og han siger, at vi bare skændtes. Politimanden siger, at han ikke må komme her, og han svarer, at det ved han godt. Han savner os jo bare så meget. Sagsbehandleren spørger ind til børnene, og Lise erkender, at de ikke har det så godt for tiden. Sagsbehandleren mener også, at det er en god ide, hvis Lise flytter til Jylland, hvor hun har familie, som hun før har talt om. Men det er jo lige meget, hvor jeg flytter hen. Han finder os alligevel Jeg elsker jo mine børn Dacapo Teatret får igen de 450 i salen til at sidde stille og lytte. Nu er det Peters tur nogle måneder og flere anholdelser senere er han til møde i Statsforvaltningen, fordi han har søgt om samvær med børnene. Peter ved godt, at han har kvajet sig, men mener, at alting nu er anderledes. Han har fået arbejde, kan købe dyre gaver til børnene, tage på tur med dem. Og han håber, at han og Lise måske igen kan finde sammen. For han elsker hende jo stadig og børnene. Men Lise har fortalt, at du også har slået børnene systematisk, og at hun ikke ønsker, du har samvær med dem, påpeger sagsbehandleren. Det er da løgn! Jeg har måske puffet lidt til dem, hvis jeg var vred men hvorfor tror du, det kommer op nu, hva? Jeg ved da godt, at jeg har fejlet, men man

7 12 13 har da lov at begynde forfra få en ny chance, ik? Hvornår skulle jeg have slået mine børn? Sagsbehandleren indstiller i slutningen af samtalen, at Peter får overvåget samvær med børnene. Hun skal lære at lukke døren Salen får lov at diskutere, hvorfor de to sagsbehandlere handler, som de gør. Buddene er mange. Lises sagsbehandler får hug for ikke at være nærværende og for kun at være forelsket i sin egen ide om, at Lise skal flytte til Jylland, uden at lytte til Lises frygt og behov. Lise skal klædes på til at lukke den dør! Sagsbehandleren skal tage hende i hånden. Så når manden kommer, skal han stå ude på trappen og råbe, så alle naboerne kan høre det og kan ringe efter hjælp, lyder et bud. Paradokset om, at Peter på den ene side har krav på at se sine børn, og at forældreansvarsloven også cementerer, at børn har krav på kontakt med begge forældre samtidig med, at Lise opfordres til at lukke døren for ham og rejse væk, bringes på banen. En holdning er, at overvåget samvær ikke gør Peter til en bedre far. Måske skulle han i stedet have tilbudt et forløb, så børnene får en anden oplevelse af deres far, lyder et andet bud. Savner du ikke far? Lise og Peters ældste datter, Camilla, får det sidste ord. Sammen med sin lillebror har hun haft overvåget samvær med sin far. Sebastian fik en eller anden stor bil og hang om halsen på ham ka du slet ikke huske, hvordan han klemte dine fingre og kastede alt muligt efter dig? Jeg fik også en eller anden t-shirt. Prøv den dog på! Ihh, hvor den klæ r dig. Camilla vrænger. Mor sagde, at de havde vredet armen om på hende. Hun skulle give lov til, at han måtte se os de der to timer en gang om ugen. Det er fint nok, sagde jeg. Ja, Sebastian glæder sig allerede. Han har sagt henne i børnehaven, at han får en stor traktor. Jeg savner far! Savner du ikke også far? Camilla vrænger igen. Savner du ikke også far? Hun tier stiller. Og snøfter. Hvornår skulle jeg have slået mine børn? Et tankeeksperiment Hvis fødselsårgang 1980 levede uden vold, indtil de fylder 25 år, viser forskningen, at: > færre bliver ramt af langtidsledighed > færre kommer på førtidspension > færre forsøger at begå selvmord > færre vil få brug for psykiatrisk behandling > færre vil få en dom for kriminalitet > færre vil blive anbragt uden for hjemmet > færre bliver til en tung børnesag > færre vil få misbrugsproblemer > færre vil dø. Forskerne er i gang med at undersøge, hvor mange det drejer sig om. Men selvom det sandsynligvis kun drejer sig om nogle hundrede unge i en årgang, er det samfundsøkonomiske potentiale betydeligt: Tab af indkomst, stort ressourceforbrug til foranstaltninger vedrørende kriminalitet og anbringelser uden for hjemmet. Og det er kun op til det fyldte 25. år. Vi har ikke tal på livstidsperspektivet, på hvor meget af det her, der forsætter. Det gælder jo for hver eneste fødselsårgang, så det er bare at gange op. Set i et generationsperspektiv er det flere tusinde unges chancer i livet, som er markant forringet. Der er altså et stort potentiale i at undgå den grove vold i hjemmet. Direktør Jørgen Søndergaard, SFI, på konferencen Små Oaser spillede baggrundsmusik gennem hele konferencedagen i løbet af dagen i dag er de voksnes ansvar blevet til mit ansvar Som afslutning på konferencen vil vi spørge: Hvad har du taget med dig hjem i dag - og hvad gør du i morgen? Vi synes, at i løbet af dagen i dag er de voksnes ansvar blevet til mit ansvar. Vi håber, at I alle sammen vil gå hjem og handle på det. Projektleder Susanne Dal Gravesen, Servicestyrelsen og direktør Vibe Karup Voetman, Danner VIL DU VIDE MERE? >

8 14 VIL DU VIDE MERE? Servicestyrelsen: og (under Vælg tema : Vold i hjemmet). Danner: Servicestyrelsen har udgivet to bøger om et af delprojekterne i projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold : Børn og Kvinder i Familier med Vold behandlingsmodeller. Børn og Kvinder i Familier med Vold teorierne bag behandlingsmodellerne. Begge bøger kan downloades på Siso - Videnscenter for Sociale Indsatser ved Overgreb mod Børn: Vores ansvar (kampagne om vold mod børn): Danner har udgivet metodehåndbogen Sådan arbejder vi metoder og praksis i Danners Krisecenter. Bogen kan downloades på Du kan finde mere viden, tal og fakta om børn og kvinder i familier med vold på Powerpoints fra konferencen En barndom uden vold - De voksnes ansvar kan downloades på Fremtidige materialer med tilknytning til projekterne og konferencen vil blive lagt på Konsulentfirmaet Rambøll har evalueret projekterne. Evalueringerne bliver udgivet som publikationer. Der bliver desuden udarbejdet en artikelsamling, som beskriver kommuner og krisecentres arbejde med efterværn og tidlig opsporing. Begge dele vil være at finde under konferencens materialesamling.

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Tema: En voldsramt kvinde fortæller. Det, det skete i går, vil jeg aldrig fortælle nogen. Jeg er så bange og flov over, at han har slået mig...

Tema: En voldsramt kvinde fortæller. Det, det skete i går, vil jeg aldrig fortælle nogen. Jeg er så bange og flov over, at han har slået mig... Bl.a. i dette nummer: Mere mødrehjælp! - Kære dagbog - Bryd tabuet NR. 15 SEPTEMBER 2008 Tema: En voldsramt kvinde fortæller Det, det skete i går, vil jeg aldrig fortælle nogen. Jeg er så bange og flov

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet

Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Nr. 2 - marts 2011 Nyhedsbrev Indhold: Børn, Unge & Sorg får nu fast økonomisk støtte fra Socialministeriet Popstjerner går sammen med miinto.dk for at støtte Børn, Unge & Sorg Vi søger 12 frivillige fundraisere

Læs mere

Dilemma: (Fra græsk) situation hvor man er nødt til at vælge mellem to (ubehagelige) muligheder.

Dilemma: (Fra græsk) situation hvor man er nødt til at vælge mellem to (ubehagelige) muligheder. Snik Snak Handicap side 24 Dilemma: (Fra græsk) situation hvor man er nødt til at vælge mellem to (ubehagelige) muligheder. Til læreren: Dilemmahistorierne har det til fælles, at en eller flere af personerne

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere