Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
|
|
- Rasmus Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat Statusnotat om vedvarende energi i Danmark
2 1 Vedvarende energi i Danmark. Som bekendt har regeringen i samarbejde med politiske partier i Folketinget fremlagt et energipolitisk udspil i EU, der blandt andet satser på mere vedvarende energi i Danmark og EU. Det Internationale Energiagentur (IEA) fremlagde endvidere i sommeren 200 en rapport om dansk energipolitik, der i det store hele blev bedømt meget positivt. Energiagenturet gav også en vurdering og analyse af fordelene (og ulemperne) ved vedvarende energi. Både regeringsudspillet og IEA s rapport gør vedvarende energi til et meget aktuelt emne. Hertil kommer, at regeringen inden længe kommer med oplæg, der blandt andet handler om brugen af vedvarende energi i Danmark i fremtiden, hvilket ikke gør emnet mindre aktuelt. I notatet gives en kortfattet, talmæssig analyse af status for den vedvarende energi i Danmark primært på baggrund af IEA s rapport og Energistyrelsens seneste Energistatistik for 200.
3 2 1. International sammenligning (hvem producerer mest vedvarende energi). I nedenstående figur 1 er vist hvor stor en andel af den primære energiforsyning, der kommer fra vedvarende energi (det drejer sig om IEA-lande og EU-lande). Figur 1 0 % Vedvarende energi som andel af total primær energiforsyning i IEA og EU-lande, Danmark (1 pct) 20 1 EU-2 ( pct) 10 0 Norway Latvia New Zealand Sweden Finland Austria Switzerland Canada Denmark Portugal Turkey Italy Spain Australia France EU-2 Greece United States. Germany Japan Belgium Czech Republic Hungary The Netherlands Ireland United Kingdom Luxembourg Korea Kilde: IEA og Eurostat Umiddelbart ses, at Danmark ligger på en 9. plads i verden, med ca. 1 procent af vores energiforsyning, der kommer fra vedvarende energi (2004-tal). Det er en meget pæn placering i betragtning af vores få naturressourcer i form af hydroenergi (vandkraft) og geotermisk energi. I tabel 1 nedenfor er vist fordelingen af de vedvarende energikilder efter kategori. Tabel 1 Fordelingen af vedvarende energi efter energikilde Vind, sol m.m. Biomasse Geotermisk Hydro % af samlet energi 1 Norge 0% % 0% 3% 40% 2 Letland* - 30% - - 3% 3 New Zealand 1% % 8% 13% 27% 3 Sverige 0% 17% 0% 10% 27% Finland 0% 20% 0% 3% 23% Østrig 1% 11% 0% 10% 21% 7 Schweiz 0% % 1% 11% 18% 8 Canada 0% % 0% 11% 1% 9 Danmark 3% 12% 0% 0% 1% Kilde: IEA og Energistyrelsens Energistatistik 200. * Den fulde opdeling af Letlands 3% vedvarende energi er ikke opgivet i Energistyrelsens Energistatistik 200. Note: Det samlede tal kan afvige fra summen af de 4 hovedgrupper, hvilket skyldes afrundinger af tallene. Biomasse omfatter træ, affald, brænde, træflis, biogas m.v.
4 3 Det ses af tabellen, at lande med en stor andel af vedvarende energi, typisk har meget vandkraft/geotermisk energi, der må siges at være deciderede naturgivne ressourcer på lige fod med olie og naturgas. Hvis man laver en opstilling, hvor der korrigeres for vandkraft/geotermisk energi kommer Danmark op på en 4. plads blandt IEA- og EU-landene jf. tabel 2. nedenfor. Opgjort på den måde kommer Letland ind på en 1. plads, idet vedvarende energi dækker ikke mindre end 3 procent af energiforbruget, hvoraf de 30 procent kommer fra biomasse. Tabel 2 Fordeling af vedvarende energi fra vind og biomasse. Vind, sol m.m. Biomasse m.v. % af samlet energiproduktion 1 Letland* - 30% (3)% 2 Finland 0% 20% 20% 3 Sverige 0% 17% 17% 4 Danmark 3% 12% 1% Østrig 1% 11% 13% New Zealand 1% % 7% 7 Schweiz 0% % % 7 Norge 0% % % 9 Canada 0% % % Kilde: IEA og Energistyrelsens Energistatistik 200. * Se note til tabel 1. Man kan sige, at de tre lande dvs. Letland, Finland og Sverige, der ligger over Danmark er begunstiget af store skovområder, der giver mulighed for meget biobrændsel i form af træflis m.v.. Danmark har ikke disse muligheder, så vi må nøjes med at være den klart førende nation indenfor vindenergi. 1 Konkluderende kan man sige, at Danmark ligger på en 9. plads i verden med hensyn til anvendelsen af vedvarende energi. Hvis man korrigerer for de traditionelle naturgivne ressourcer som vandkraft/geotermisk energi, kommer vi op på en 4. plads efter Letland, Finland og Sverige. Her må vi dog tage i betragtning, at disse landes førerposition skyldes store skovarealer med bioenergi (træflis m.v.), hvor Danmark heller ikke rigtigt kan følge med. Så man sige, at Danmark har en absolut førsteposition i verden med hensyn til menneskeskabt vedvarende energi, nemlig vindmøller, hvor Danmark ligger langt foran andre lande. 1 Note: Man skal dog være opmærksom på, at Danmarks absolutte produktion af vedvarende energi fra biomasse er mange gange større end Letlands, selvom vores andel kun er 12 procent mod Letlands 30 procent.
5 4 2. Vedvarende energi i Danmark Som ovenfor anført dækker vedvarende energi ca. 1½ procent af det danske energiforbrug. I figur 2 nedenfor er vis udviklingen siden 1980, hvor kun ca. 3 procent blev dækket af vedvarende energi. Figur 2 Vedvarende energi m.m. - andel af bruttoenergiforbrug Produktion af vedvarende energi Netto import af vedvarende energi (primært biomasse) 18,0% 1,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0%,0% 4,0% 2,0% 0,0% 1980 '81 '82 '83 '84 '8 '8 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '9 '9 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '0 Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 200 Det ses tydeligt af figuren at den største stigning i produktionen af vedvarende energi finder sted i tiårsperioden , hvorimod der er en mere jævn stigning i perioden Den store stigning i perioden skyldes primært, at vindenergien for alvor begynder at få fat her. Fordelt på de forskellige energivarer ser udviklingen i vedvarende energi således ud (jf. figur 3 nedenfor). Figur 3 Produktion af vedvarende energi m.m. fordelt på energivarer Petajoule Vind 2. Halm 3. Træ 4. Biogas. Affald, bionedbrydeligt. Varmepumper m.m '81 '82 '83 '84 '8 '8 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '9 '9 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '0 Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 200
6 Det ses at de to største energivarer indenfor vedvarende energi er træ (og træaffald) samt affald (bionedbrydeligt). Disse to grupper udgør ca. procent af produktionen af vedvarende energi. Vindkraft udgør knap 20 procent af den samlede mængde vedvarende energi, der produceres. Vindkraft er den vedvarende energikilde, der er steget mest i perioden Vedvarende energi som andel af el-produktion. El udgør i alt ca. 33 procent af det samlede bruttoenergiforbrug. Nedenfor opgøres hvor stor en andel elektriciteten, der kommer fra vedvarende energi. I figur 4 nedenfor er vist udviklingen i andelen af el fra vedvarende energi. Figur 4 El fra vedvarende energi m.m.- (andel af indenlandsk efterspørgsel) % af samlet elproduktion Vindkraft Biomasse Biogas 30,0 2,0 20,0 Biogas 1,0 Biomasse 10,0,0 Vindkraft 0, Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 200 Det ses, at vedvarende energi efterhånden er helt oppe på 28, procent af el-produktionen til indenlandsk elforsyning. Det ses også, at el fra vindmøller udgør (langt) størstedelen af elproduktionen, nemlig 18, procent ud af de 28, procent (svarende til to tredjedele). Det er dog vigtigt at bemærke, at biomassens andel af den indenlandske elforsyning er steget lige så meget som vindkraftens.
7 4. Vindkraftens egenproduktion og kapacitet. Nedenfor er angivet i figur hvor stor en egenproduktion af el, der kommer fra vindmøller samt hvor stor en vindkapacitet, der er installeret. Figur Vindkapacitet og andel af elforsyning Vindkapacitet (MW) Vindkapacitet [MW] Vindkraft i pct. af elforsyning % af samlet elforsyning ,0% ,0% 1,0% ,0% ,0% 10,0% ,0% 1.000,0% 4,0% 00 2,0% '81 '82 '83 '84 '8 '8 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '9 '9 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '0 Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 200 0,0% I perioden toppede vindkraftens andel med 18, procent af elforsyningen. Den installerede vindkapacitet toppede i perioden med ca MW. Der er ikke installeret ny vindkraftkapacitet siden Den største stigning i vindkraften både forsyningsmæssigt og kapacitetsmæssigt er sket i perioden Der er ca..400 vindmøller i Danmark. I 2009 planlægges igangsættelse af to nye store off-shore vindmølleparker, nemlig Horn rev II og Rødsand. Hermed øges kapaciteten med 400 MW, svarende til en stigning på 12½ procent.
8 7. Hvordan anvendes den vedvarende energi? I hovedtræk anvendes størstedelen, nemlig 70 procent af den samlede vedvarende energi til fremstilling af el og fjernvarme. De resterende 30 procent går primært til rum-opvarmning ved brug af træ og halm. Figur Anvendelse af vedvarende energi % af samlet anvendelse Vind 2. Halm 3. Træ 4. Biogas. Affald, bionedbrydeligt. Varmepumper m.m Affald, bionedbrydeligt 4. Biogas 3. Træ Halm 1. Vind El og fjernvarme. Varmepumper m.m. 3. Træ 2. Halm Anden anvendelse (endeligt forbrug) Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 200
9 8. Hvor stor er støtten til vedvarende energi indenfor el-området Indenfor el-området er indført et begreb der hedder offentlige forpligtelser i forbindelse med elforsyning eller PSO(Public service Obligations). I figur 7 nedenfor er vist de udgifter, der pålægges forbrugerne i medfør af PSO en. Figur 7 Udgifter til Public Service Obligaitons (PSO) på el-området 1. Vind 2. Biomasse mv. 3. Decentral kraftvarme 4. Støtte til miljøvenlig el m.m.. Forsyningssikkerhed. Andet (forskning- og udvikling, m.m.) mio. kr Forsyningssikkerhed Andet Støtte til miljøvenlig el 4 Decentral kraftvarme Biomasse m.v Vind '02 '03 '04 '0** Note: PSO er omkostninger til offentlige forpligtelser i forbindelse med elforsyning. Disse omkostninger skal afholdes af alle elforbrugere. PSO omfatter støtte til produktion af miljøvenlig el, nettilslutning af decentrale kraftvarmeværker og vindmøller, forsyningssikkerhed, miljøundersøgelser vedrørende havvindmøller samt forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion. (Energistatistik 200, s.49) ** Fra 200 er støttesystemet ændret, således at den miljøvenlige elproduktion nu støttes via et pristillæg, der i stort omfang reguleres i forhold til markedsprisen. (Energistatistik 200, s. 3) I 200 var de samlede omkostninger til PSO 3, mia. kr., hvoraf halvdelen gik til vindenergi (1,7 mia.kr.). Til decentral varme gik 0,9 mia.kr, og biomasse m.v. fik 0,4 mia.kr. Til forsyningssikkerhed indenfor el-området blev der betalt ca. 0, mia. kr..
10 9 Der er sket et fald i de samlede støtteomkostninger til vedvarende energi (el) som følge af, at elprisen er steget i 200 i forhold til Generelt fører højere markedspris på el til lavere pristillæg via PSO. Ifølge IEA s beregninger for 200 svarer PSO udgifterne til ca. 3 procent af husholdningernes samlede udgifter til el. For virksomhederne svarer PSO udgifterne imidlertid til 9 procent af eludgifterne fordi andre afgifter er lavere for virksomhederne. IEA har også beregnet, at hver dansker giver små 400 kr. pr. år i støtte til vedvarende energi på el-området. Generelt forudser IEA i sin rapport, at PSO betalingerne til vedvarende energi (el) vil falde i de kommende år, som følge af stigende markedspriser på el. 7. Hvor stor er reduktionen af CO2 emissionerne? En af de vigtigste fordele ved vedvarende energi er, at vedvarende energi ikke i nævneværdigt omfang udleder de såkaldte drivhusgasser, primært CO 2. IEA beregner i sin energirapport fra sommeren 200, at vindenergien reducerede de danske CO 2 -emissioner med 4,4 mio. tons i Biomasse reducerede CO 2 -emissionerne med 2,1 mio. tons i forbindelse med produktionen af kraft-varme, således at den samlede reduktion ved anvendelsen af den støttede vedvarende energi blev på, mio. tons i Hertil kan så lægges en reduktion på ca. 1 mio. tons. CO 2 ved anvendelse af biomasse til andre formål (ikke subsidieret). Dette tal på 7, mio. tons skal sammenlignes med, at Danmarks samlede CO 2 -emissioner i 2004 var på ca. 8 mio. tons. Konklusionen må blive, at vedvarende energi reducerer vores CO 2 - tal med ca. 10½ procent om året. I 200 vil reduktionerne formentlig være noget større (ca.11½ procent).
11 10 IEA konkluderer blandt andet, at der er helt klare fordele ved vedvarende energi i form af kontante og målbare reduktioner i CO 2 -emissionerne. Omkostningerne hertil i form af offentlig støtte til vedvarende energi kan dog forekomme høje pr. reduceret ton CO 2 i forhold til priserne på CO 2 -kvoter på det internationale marked. Herunder anfører IEA, at man kan opnå de samme effekter billigere med målrettede energibesparelser. På den anden side erkender IEA, at vedvarende energi er kommet for at blive, og at Danmarks pionerarbejde på dette felt har lagt grunden til en industri i verdensklasse. Niels Hoffmeyer / Dasha Krivonos
EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association
EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt
Læs mereElsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereFinansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs merePræsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016
Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereEnergiforsyning i landdistrikter
Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereBiomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?
Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra? Plantekongres 2011 12. januar 2011, Herning Anders Evald, FORCE Technology 1 Om FORCE Technology FORCE Technology er blandt de førende teknologiske rådgivnings-
Læs mereVedvarende energi - rollefordelinger
Vedvarende energi - rollefordelinger Stine Grenaa Jensen, Dansk Energi Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller 18. april 2012 Dansk Energi Dansk Energi Net - 69 net- og transmissionsselskaber
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereVindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem
Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindtræf 2011 Christian Kjaer Adm. direktør European Wind Energy Association Vestas technology R&D, Århus 5. November 2011 Outline Vindkraft ift. anden
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereDanskernes mening om vindmøller
Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereHvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?
Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereRegeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til
Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereDansk Energistatistik
Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereKvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud
Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereFORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT
FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig
Læs mereKort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof
Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2014-15. Fremsat den 18. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) til
Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2014-15 Fremsat den 18. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen) Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereInternationale regler for certificering af frø
Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere