Projektforslag vedrørende biogasbaseret kraftvarme i Solrød Kommune

Transkript

1 Solrød Biogasselskab under dannelse Projektforslag vedrørende biogasbaseret kraftvarme i Solrød Kommune Sag J.nr Udarb. KLF Udg. 1 Kontrol SORK Dato Godk. KLF

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ansvarlige for projektet 2 3. Forholdet til den kommunale planlægning mv Overordnet Placeringer Placering af biogasanlæg Placering af biogasbaseret kraftvarmeanlæg Forhold til anden lovgivning Råvaregrundlag Tang fra strandrensning Restprodukter fra CP Kelco Husdyrgødning mv Transport Biogasanlægget Kraftvarmeanlægget 6 4. Tidsplan 6 5. Anlægsoverslag 6 6. Procestekniske forhold Nøgletal for fysisk omsætning Særlige forhold Erstatning af handelsgødning Sparede emissioner fra håndtering af rå gylle Reduceret udvaskning Lugtreduktion Arealafståelser og servitutpålæg Forhandlinger med berørte parter Økonomiske vurderinger Brugerøkonomi Selskabsøkonomi for fjernvarmen Statsafgifter Elpris ved produktion og forbrug Fjernvarmepris Samfundsøkonomi og miljøforhold 13 Bilag 14

3 1. Indledning Hermed ansøger Solrød Biogasselskab under dannelse Solrød Byråd om godkendelse af dette projektforslag, der omfatter etablering af et biogasanlæg til kraftvarmeforsyning placeret på adressen Åmarken 6, 4623 Lille Skensved. Projektforslaget vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt set i forhold til en reference uden dette anlæg. Desuden har anlægget en robust selskabsøkonomi med en tilbagebetalingstid på ca. 8 år af investeringen. Solrød Byråd ansøges derfor om godkendelse af projektforslaget. Projektets grundlag er, at Solrød Kommune og virksomheden CPKelco har indgået et samarbejde om etablering af et biogasanlæg på ovennævnte adresse. Solrød Kommune planlægger endvidere i samarbejde med fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) at nyttiggøre biogassen i et biogasforsynet kraftvarmeanlæg, hvor den producerede elektricitet sælges til det offentlige el-net og den leverede varme udnyttes i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. De lovgivningsmæssige rammer for projektforslaget er Varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr af 14. dec. 2011) samt Projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012). Projektet ansøges godkendt iht. Projektbekendtgørelsens 9 vedr. kraftvarmeanlæg med en varmekapacitet over 1 MW. Vedtagelse af projektforslaget indebærer ikke ændring områdeafgrænsning mellem fjernvarme og naturgas. Baggrunden for projektforslaget omfatter: Til opnåelse af de kommunale klimamålsætninger blev der i Solrød Kommunes Varmeforsyningsplan og Klimaplanen peget på muligheden for at opføre et biogasanlæg, hvor der produceres CO2-neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer. Som konsekvens heraf blev der gennemført en teknisk-økonomisk forundersøgelse for et biogasanlæg med støtte fra Regions Sjælland og resultaterne udkom som rapport i nov Ud fra disse resultater besluttede Solrød Byråd 14. december 2010, at der skulle arbejdes videre mod at etablere et biogasanlæg. Den fysiske afgrænsning af samt de overordnede anvendelsesmuligheder blev vedtaget af Solrød Byråd den 30. januar 2012 i tillæg nr. 3 til Kommuneplan Rammeområde 418 med tilhørende en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

4 Solrød Byråd godkendte den 30. januar 2012 også VVM-redegørelsen af biogasanlægget. Det allokerede område til biogasanlægget blev lokalplanlagt med Lokalplan nr Biogasanlæg ved Åmarken', der blev vedtaget af Solrød Byråd den 27. august Projektforslaget omfatter ikke en konvertering af nye områder til fjernvarme, men alene etablering af et biogasbaseret kraftvarmeproduktionsanlæg i Solrød, hvor den producerede kraftvarme vil fortrænge anden varmeproduktion i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem, med deraf samfunds- og selskabsøkonomiske fordele. Med vedtagelse af projektforslaget giver Solrød Byråd ret til, at berørte grundejere kan pålægges byrde på deres ejendom som følge af etablering, drift og vedligeholdelse af det nye anlæg med tilhørende ledningsanlæg. Med vedtagelse af projektforslaget giver Solrød Byråd endvidere ret til ekspropriation, hvor det kan blive påkrævet. I projektforslaget er vurderinger af brugerøkonomien ikke taget med, da fjernvarmekundernes tariffer i Solrød i det øvrige storkøbenhavnske varmesystem ikke påvirkes direkte af projektet. Den selskabsøkonomiske gevinst må dog forventes at bidrage til lavere takster ved distributionsselskabernes køb af varme fra transmissionsselskaberne (CTR og VEKS) og dermed i sidste ende blive til gavn for fjernvarmekunderne. 2. Ansvarlige for projektet Solrød Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for godkendelse af dette projektforslag. Solrød Biogasselskab under dannelse står for projektforslaget, der er udarbejdet i samarbejde med Rambøll Energi Danmark, Hannemanns Allé 53, 2300 København S. Solrød Biogasselskab under dannelse samt VEKS vil være ansvarlig for etablering og drift af det planlagte biogasanlæg med kraftvarmeproduktion. J.nr

5 3. Forholdet til den kommunale planlægning mv. 3.1 Overordnet Projektforslagets giver mulighed for at producere biogas og udnytte det til kraftvarme, hvilket er i overensstemmelse med både den nationale politik om at fremme kraftvarme og biogas og Solrød Kommunes energi- og klimapolitisk målsætninger om at omlægge bl.a. den lokal varmeforsyning til større CO2-neutralitet. Biogasanlæg vil reducere udslippet af drivhusgasser ved substitution af fossilt brændsel ved energiproduktion, ved reduktion af udslippet af drivhusgasserne metan og lattergas, når det rådner på stranden samt ved erstatning af jordforbedringsmaterialer i landbruget. Også anden miljøbelastning af Køge Bugt og strand reduceres ved at fjerne opskyllet tang. Desuden binder udrådnet biomasse bedre gødningsstofferne i jorden og derved mindskes den miljøbelastning, der kan ske ved udvaskning. 3.2 Placeringer Placering af biogasanlæg Biogasanlægget etableres i Solrød Kommune på adressen Åmarken 6, 4623 Ll. Skensved, på et delområde af matr.nr.: 13a. Jersie By, Jersie. Det planlagte m2 jordareal er beliggende til sydøst for Åmarken, ca. 600 m fra krydset mellem Åmarken og Roskildevej og umiddelbart nord og vest for Jersie Mose og Hyllemose. Arealet er lokalplanlagt gennem Lokalplan nr og udstykkes til formålet. I forbindelse med udstykningen ophæves den eksisterende landbrugspligt Placering af biogasbaseret kraftvarmeanlæg Mens biogasanlæggets placering på Åmarken ligger fast, er placeringen af gasmotoranlægget, der forventes ejet af VEKS, stadig under vurdering. Der arbejdes med 2 alternative placeringer: o Alt. 1 - Kraftvarmeanlæg m/backupkedel placeres ved Solrød fjernvarmeværk, som ejes af VEKS. o Alt. 2 - Kraftvarmeanlæg m/backupkedel placeres i egen bygning ved biogasanlægget på den allokerede grund. Ang. 1: Anlægget kan placeres i VEKS eksisterende bygninger på Solrød fjernvarmeværk eller i et nyt bygværk ved Solrød fjernvarmeværk. Ang. 2: Varmen kan leveres ind på VEKS transmissionsnet ved en veksler ved gasmotoranlægget eller varmen kan leveres ind på Solrød Fjernvarmes lokale fordelingsnet. Det skal nævnes, at tidligere analyser i anden sammenhæng ikke har givet en klar konklusion på placeringen af motoranlægget. Generelt kan siges, at en placering ved Solrød fjernvarmeværk medfører, at der skal etableres en længere ledning for J.nr

6 forsyning med biogas (ca. 4 km). Placeres anlægget derimod ved biogasanlægget, skal der etableres en længere (og dyrere) transmissionsledning for varme (ca. 1,6 km til VEKS' nye transmissionsledning til Køge). Såfremt det kan aftales, at VEKS kan sælge procesvarme fra motoranlægget til forsyning til biogasanlægget, vil en placering ved biogasanlægget være optimal, da det kan reducere projektomkostningerne. Der kan etableres én eller to motorer på kraftvarmeanlægget. Fordelen ved at etablere to motorer er, at motorerne samlet set kan aftage biogas i flere timer om året. Den ene gasmotor kan således aftage den fulde mængde biogas, mens den anden motor er til revision, hvorfor der samlet set ikke kan forventes udetid til revisioner. Etableres alene én motor, regnes der årligt med 3 ugers revision, men ved den løsning er det muligt at reducere anlægsomkostningerne. I nærværende analyse antages kraftvarmeanlægget med én motor og backupkedel placeret sammen med biogasanlægget på den allokerede grund. Hvis der alligevel vælges en placering ved Solrød fjernvarmeværk, har det ingen betydning for beslutningsgrundlaget for dette projektforslag. 3.3 Forhold til anden lovgivning Kommune skal ifølge Projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen koordineres med anden lovgivning herunder VVM-reglerne og miljøvurderingsloven. Solrød Byråd har allerede godkendt både VVM-redegørelsen af biogasanlægget og miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det tekniske anlæg og dets processer beskrives nedenfor. I kommende analyser og detailprojektering vil de tekniske og procesmæssige forhold og omkostninger blive vurderet nærmere, inden der tages stilling til den endelige løsning. 3.4 Råvaregrundlag Biogasanlæggets råvaregrundlag omfatter i dette projektforslag tang fra strandrensning, restprodukter fra CP Kelco i Køge samt husdyrgødning: Tang fra strandrensning Forekomsten af tang, fedtemøg (brunalger) og ålegræs (om efteråret) på stranden i Køge Bugt har i mange år været til gene for strandens gæster og borgere i strandområdet. Solrød Kommune har derfor siden midten af 90 erne sat ressourcer af til strandrensning. Endvidere har Solrød Strands og Karlstrup Strands Grundejerforening etableret et strandrensningslaug, som Solrød Kommune samarbejder med om opgaven. Materialet (ordet tang benyttes som fællesbetegnelse) indeholder en del næringsstoffer, hvilke vil tilføre værdi til det udrådnede biomasse, der planlægges benyttet til gødskning/jordforbedring. J.nr

7 En omkostningsanalyse har tidligere vist en årlig omkostning i Solrød, Greve og Køge kommuner på i alt ca. 3 mio. kr. til strandrensning (indsamling, forbehandling og borttransport). Mængden varierer fra år til år, men der er estimeret et årligt potentiale på op til tons, der dog efter frasortering af sand vil være reduceret betydeligt. Før udrådningen i biogasanlægget skal sandet helst frasorteres. Der regnes i projektforslaget med en årig indsamling på tons tang, hvoraf 2/3 er vurderet som sand, der frasorteres. Indsamlet tang fra strandrensning transporteres til biogasanlæggets område, hvor det forventes lagret til ensilage. Idet tangen kun indsamles i perioden fra foråret til efteråret, vil ensilering sikre, at tang kan fødes på biogasreaktorerne hele året rundt Restprodukter fra CP Kelco En væsentlig del af det materiale, der tilføres biogasanlægget, vil være restprodukt fra pektinproduktion på virksomheden CPKelco, der er beliggende øst for Ll. Skensved ca. 2 km fra biogasanlæggets placering ved Åmarken. Pektin produceres med citrusskaller som råmateriale, og restprodukterne består næsten udelukkende af organisk, biologisk nedbrydeligt materiale. Derudover er der et mindre restprodukt fra produktion af carrageenan, der er baseret på importeret tang. Der forventes tilført knap tons restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra virksomheden. Det vurderes, at 3,7-4,0 mio. m3 metan ud af den samlede årlige produktion på 6,0 mio. m3 metan vil blive dannet alene fra pektinrestproduktet, hvorfor denne fraktion er særdeles værdifuld for biogasanlægget Husdyrgødning mv. Pektinrestproduktet vil ikke være optimalt at anvende alene, da det har en lav ph. Derfor vil tilsætning af husdyrgødning være gavnligt for at opretholde en passende surhedsgrad i rådnetankene, for at den metan-dannende mikroorganisme kan trives. De tilsluttede landmænd antages i dette projektforslag at producere knap tons husdyrgødning i form af svine- og kvæggylle og hestegødning. Andre restprodukter fra landbrug, landskabspleje mv. og andre typer råvarer også komme på tale (Ensilerede roer, grødeskær mv.). Sammensætning og mængde vil variere afhængig af muligheder og omkostninger. Dette er ikke indregnet i projektforslaget. Anlægget vil kunne opgraderes til også at modtage højværdige, organiske produkter som fx energiafgrøder. 3.5 Transport Med den givne transportmængde, en antagelse om en gennemsnitlig transportafstand på ca. 8 km (16 km tur/retur) og et dieselforbrug på 2 km/l, bliver det samlede dieselforbrug til transport af biomasse til og fra anlægget på ca. 50 m3 pr år. Den mest belastede vej bliver mellem biogasanlægget og CPKelco med ca. 18 transporter pr. arbejdsdag. J.nr

8 3.6 Biogasanlægget Biomassen leveres til biogasanlæggets modtageanlæg. Biomassen blandes og pumpes ind i anlæggets rådnetanke, hvor der udvindes biogas (metan) af det organiske materiale i biomassen. Til biogasproduktionen anvendes velkendt teknologi, hvor råmaterialet udrådnes under såkaldte anaerobe forhold med termofile vækstbetingelser, ca. 52 C. Det er baseret på de veterinære krav til hygiejnisering, der er til gyllebaserede biogasfællesanlæg, en enkel anlægsopbygning samt minimering af intern pumpning og eget forbrug af varme til processen. Den estimerede gasproduktion er 9.23 mio. m3 biogas, dvs. ca. 6,0 mio. m3 metan (CH4) årligt. Da biogasanlægget har behov for procesvarme, anvendes en del af den producerede biogas. Varmen kan produceres på forskellig måde: En lille lokal proceskedel eller et lille lokalt procesmotoranlæg eller som lavtemperaturudtag (fra smøreoliekøling) fra det større kraftvarmeanlæg, der forventes ejet og drevet af VEKS. 3.7 Kraftvarmeanlægget Den opsamlede biogas sendes videre til anvendelse i det kraftvarmeanlæg, der forventes ejet og drevet af VEKS. Der antages et kraftvarmeanlæg med en el-effekt 2,6 MW og en varmeeffekt på 2,8 MJ/s samt en backupkedel med samme varmeeffekt. I det motorbaserede kraftvarmeanlæg produceres el i et fast forhold ift. brændselsforbruget. I beregningerne antages en elvirkningsgrad på 43 %. Varmen fra motoren produceres ved køling af hhv. smøreolie, turbolader og røggas. I beregningerne antages en varmevirkningsgrad på ca. 46 % og en totalvirkningsgrad på 89 %. Antages en placering ved biogasanlægget, antages en fjernvarmeforsyningsledning lagt ud til VEKS nye transmissionsledning til Køge eller/og alternativt til Solrød Fjernvarmes fordelingsnet. Ledningen udføres i et præisoleret rørsystem. 4. Tidsplan Det samlede biogasanlæg med kraftvarmeproduktion planlægges sat i drift i Der er ikke planer om videre udbygning af anlægget. 5. Anlægsoverslag I tabel 1 er vist et estimat for anlægsomkostninger og teknisk levetid, som benyttes i dette projektforslags beregninger. Der er set på to alternativer: o Alternativ A: Der opsættes et lille proceskraftvarmeanlæg (PKV) til at dække biogasanlæggets behov for procesvarme. J.nr

9 o Alternativ B: Der opsættes en lille proces-gaskedel til at dække biogasanlæggets behov for procesvarme. Selve biogasanlægget opføres af Solrød Biogasselskab under dannelse. VEKS antages at opføre kraftvarmeanlægget med tilhørende backupkedel og ledningsanlæg. Det antages, at omkostningerne er omtrent de samme, uanet om der vælges en placering ved Solrød fjernvarmeværk eller ved biogasanlægget. En placering ved Solrød fjernvarmeværk medfører, at der skal etableres en længere ledning for forsyning med biogas (ca. 4 km). Placeres anlægget derimod ved biogasanlægget, skal der etableres en længere (og dyrere) transmissionsledning for varme (ca. 1,6 km til VEKS' nye transmissionsledning til Køge). Transportudstyr (lastbiler, containere mv.) antages ejet og varetaget af en ekstern vognmand. Projektet antages ikke at medføre merinvesteringer for de tilknyttede landmænd. Tabel 1 Projektforslagets anlægsoverslag samt tekniske levetid Investeringer ekskl. moms Alt A Alt B Teknisk Prisniveau 2013 PKV Kedel levetid mio. kr. mio. kr. år Biogasanlæg 92,5 87,0 Installationer, kort levetid 26,8 26,8 15 Øvrige install og faciliteter 59,0 53,5 20 Grund, hegn, vagtbygning 6,7 6,7 40 Kraftvarme og fjernvarme 36,0 37,0 Kraftvarmeværk 24,0 25,0 20 Ledningsanlæg 8,6 8,6 40 Koblinger pumper, mv. 3,4 3,4 20 Transportudstyr Investeringer i alt 138,5 134,0 Dette projektforslags anlægsoverslag er Rambølls vurdering ude fra det konkrete tekniske valg, der er beskrevet. Den kan afvige fra andre vurderinger, og der pågår fortsat analyser af tekniske og procesmæssig art med tilhørende betydning for omkostningerne. De samlede anlægsomkostninger vurderes dog at ligge inden for den ramme, der er angivet i tabel 1. J.nr

10 6. Procestekniske forhold 6.1 Nøgletal for fysisk omsætning Nøgletal for den samlede fysiske omsætning fremgår af tabel 2. Det er det grundlag, som benyttes i projektforslagets vurderinger. Alt A er med lokalt proceskraftvarmeanlæg mens alt. B er med en gaskedel til procesvarme på biogasanlægget. Tabel 2 Nøgletal for den fysiske omsætning som antaget i projektforslaget Årlig omsætning Enhed Alt A Alt B PKV Kedel Biogasanlæg Råvareinput til anlæg tons Afgasset materiale tons Biogasmængder - brutto 1000 m Elproduktion MWh Elforbrug, procesanlæg MWh Varmeforbrug, tankvarme MWh Kraftvarme og fjernvarme Fjernvarmeproduktion MWh Elproduktion MWh Elforbrug MWh Biomassetransport Transportmængder mio.t*km 3,123 3,123 Dieselforbrug MWh Andre samfundsbidrag Sparet NPK-gødning tons NPK, fremstillingsbesp. tco2e Håndteringsbesparelser tco2e Reduceret N-udvaskning tons N Ikke-nedfældning (lugt) t gylle Særlige forhold Der er i tabel 2 tilføjet relevante omsætningstal ved landbrugene under Andre samfundsbidrag. Disse forhold forklares nærmere nedenfor og indgår i øvrigt i den samfundsøkonomiske vurdering. Der kan betegnes for eksternaliteter for selve varmeforsyningsprojektet. Efter afgasning lagres den udrådnede biomasse i anlæggets lagertank. hvorfra den påfyldes lastbiler og bringes til landbrugsjord, hvor den anvendes som biologisk gødskning til erstatning af handelsgødning og rå gylle. Ved afgasningen ændres ikke på mængden af næringsstoffer (herunder makronæringsstofferne N, P og K) i det afgassede materiale, men der sker en mineralisering af organisk bundet kvælstof til kvælstof på ammoniumform, der kan optages direkte af planterne. Herved forbedres nytteeffekten. Desuden betyder blandingen af planteprodukter og kvæg- og svinegylle en forbedret sammensætning af plante- J.nr

11 næringsstofferne og dermed en bedre udnyttelse i forhold til rå gylle. Var den rå gylle blevet anvendt direkte, skulle den organisk bundne kvælstof først mineraliseres, hvilket kan tage år og vil til dels ske på tidspunkter, hvor der ikke er gødningsbehov og derfor give anledning til udvaskning. Afgasset biomasse er desuden et homogent og letflydende produkt, der er nem at sprede jævnt, og som hurtigt synker i jorden, og det afstedkommer ikke de samme lugtgener som den rå gylle. Disse fordele prissættes i de følgende afsnit: Erstatning af handelsgødning I tabel 3 er vist mængden af næringsstoffer der spares pga. biogasanlægget. Der er taget udgangspunkt i data fra Fødevareøkonomisk Institut, og omkostninger til handelsgødning stammer fra oplysninger fra rådgiverfirmaet Centrovice. Tabellen viser, at der ved tilførsel af såkaldt afgasset og mineraliseret gylle samt ekstra biomasse fra CP Kelco og fra strandrensning spares samlet handelsgødning (NPK-gødning) i landbruget for ca. 12,5 mio. kr. årligt. Der er forudsat aktuelle faktorpriser på handelsgødning (ekskl. skatter og afgifter). Tabel 3 Sparet handelsgødning ved brug af afgasset biomasse Enhed Total N NH4-N P K I alt Uden biogasanlæg Tilført gødning tons/år Udnyttelsesgrad pct. 30% 90% 75% 80% Udnyttet gødning tons/år Med biogasanlæg Tilført gødning tons/år Udnyttelsesgrad pct. 20% 90% 85% 90% Udnyttet gødning tons/år Sparet NPK-gødning tons/år Faktorpriser kr./kg 8,0 8,0 13,0 7,0 Sparede omkostninger 1000 kr./år CO2e emissionsfaktor kg COe/t Sparede CO2-emissioner t CO2e/år Herudover kommer et sparet emissionsbidrag fra energien til fremstilling af den handelsgødning, som ikke længere skal bruges og derfor ikke skal produceres. Energiforbruget til fremstilling af kunstgødning er dels højt og dels varierer alt efter produktionsprocessen. Her er anvendt gennemsnitstal fra produktion i Skandinavien jf. Greenhouse gas emissions from Fertilisers. Sweden Koping, Davis and Haglund 1999). J.nr

12 6.2.2 Sparede emissioner fra håndtering af rå gylle Antages det, at 30 % af det potentielle metan (CH4) i den rå gylle realiseres i forbindelse med traditionel lagring og udbringning, vil brug af afgasset gødning svare til en besparelse på ca t CO2 årligt. Antages det endvidere, at der ved traditionel brug sker en afgasning af lattergas (N2O) svarende til 0,2 t CO2e pr. t VS i tilført gødning, vil brug af afgasset gødning give en yderlige besparelse svarende til godt 900 t CO2 årligt. I alt svarer det til årligt ca t CO2 i sparede emissioner fra håndtering af rå gylle. Det samlede resultat er vist i tabel 4. Tabel 4 Sparede emissioner fra håndtering af rå gylle Basis Enhed Værdi CH4 (metan) Rå gylle tons/år CH4 udslip 1000 m3/år 592 CO2e tons/år N2O (lattergas) Org. tørstof tons VS/år CO2e tons/år 944 I alt CO2e CO2e tons/år Reduceret udvaskning Ved udnyttelse af afgasset biomasse opnås, at udbyttet kan forøges samtidigt med, at udvaskningen kan reduceres. Dette er ikke tilfældet ved andre virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning. Reduceret udvaskning af næringsstoffer som følge af afgasning af rå gylle vurderes til i størrelsesordenen 5-10 kg N/ha. I beregningen er anvendt 6 kg N/ha. Udvaskningen er beregnet ved at beregne det nødvendige spredningsareal til den afgassede biomasse og gange dette areal med den specifikke udvaskningsbesparelse. Resultatet er vist i tabel 5. Tabel 5 Reduceret kvælstofudvaskning Spredningsareal ha Reduceret udvaskning t N/år 22,2 Miljøbetinget drift kr./kg N 50 Reducerede omkostninger 1000 kr./år J.nr

13 6.2.4 Lugtreduktion En samfundsøkonomisk værdisætning af lugtreduktion ved afgasning opnås ved at sidestille det med alternativt at nedfælde gyllen. I referencesituationen nedfældes ca. 10 % af gyllen. Reducerede omkostninger til alternativt at nedfælde gylle for at fjerne lugt angår således ca. 90 % af den tilførte rå gylle. Omkostningen til nedfældning af rå gylle sat til 5 kr./ton gylle. De reducerede omkostninger til lugtfjernelse er på den måde vurderet til knap kr. årligt. 7. Arealafståelser og servitutpålæg Hvis projektforslaget vedtages, regnes der med, at det i bilag 1 allokerede område for biogasanlægget, et delområde af matr.nr.: 13a. Jersie By, Jersie, der er omfattet af Lokalplan nr. 418, vil blive eksproprieret. Ekspropriationen kan gennemføres iht. varmeforsyningslovens 16 efter bestemmelserne i vejlovens kap. 5. Angående ledningsnettet (fjernvarmeledninger/gasledninger) uden for den planlagte grund lægges de hovedsageligt i/langs det eksisterende vejnet. Hvor der kan opnås økonomiske fordele og indgås frivillige aftaler, lægges ledninger i private arealer. Hvis påkrævet vil der være lovhjemmel til ekspropriationer. Ved anlæg af hovedledninger i private arealer søges de sikret ved tinglyst servitutpålæg. 8. Forhandlinger med berørte parter Projektforslaget er baseret på koordinering med VEKS. Der er ikke inddraget eller orienteret andre forsyningsselskaber. Der pågår forhandlinger med berørte grundejere og andre parter. 9. Økonomiske vurderinger 9.1 Brugerøkonomi Der er ingen direkte konsekvenser for slutbrugere af fjernvarme, idet anlægget forsyner ind på det storkøbenhavnske transmissionssystem. Men idet VEKS har leveranceaftaler med de enkelte distributionsselskaber på Københavns vestegn og med CTR, får projektet en indirekte påvirkning, idet en positiv selskabsøkonomi for VEKS på sigt vil påvirke slutbrugerne positivt gennem lavere varmetariffer. J.nr

14 9.2 Selskabsøkonomi for fjernvarmen Selskabsøkonomi vurderes ud fra en simpel betragtning af kassebeholdningen. Metodikken er som følger: Primo et driftsår er der en restgæld. I løbet af året kommer der indtægter ind og udgifter ud, og der betales renter af gælden. Ultimo året har man så en ny restgæld og så fremdeles, indtil gælden er betalt ud. Det antal år, det herved tager at tilbagebetale gælden betegnes tilbagebetalingstiden. Som vist på figur 1 er den samlede selskabsøkonomi solid med en tilbagebetalingstid på ca. 8 år i begge alternativer, dvs. m/u procesmotoranlæg på biogasanlægget. De selskabsøkonomiske beregninger er vist i bilag 2. Figur 1 - Samlet selskabsøkonomisk vurdering (år ) Statsafgifter Energiproduktion ud fra biogas påføres ikke energiafgift og CO2-afgift. Endvidere er biogas fritaget for forsyningssikkerhedsafgift, som ellers er pålagt biomasse og fossile brændsler fra februar Energiproduktion ud fra biogas er pålagt NOx-afgift og metanafgift. NOx-afgiften antages dog reduceret med 90 % vha. SCR-katalysator (selektiv katalystisk reduktion). Eventuelle stigninger i afgifterne vil derfor have en meget begrænset betydning på selskabsøkonomien. Der betales ikke svovlafgift. Biogassen antages i øvrigt renset for svovlforbindelser (svovlbrinte) på biogasanlægget Elpris ved produktion og forbrug Elproduktionen fra biogasbaserede kraftvarmeanlæg sælges med statstilskud til det offentlige el-net. Iht. lov 1390 af d omfatter el-tilskuddet summen af følgende 3 delelementer: Et grundtilskud, et naturgasprisafhængigt tilskud samt et tidsbegrænset tilskud. J.nr

15 Grundtilskuddet udgjorde i ,3 øre/kwh minus el-spotprisen. Grundtilskuddet reguleres med 60 % af inflationen. Det naturgasprisafhængige tilskud var 26 øre/kwh i Tilskuddet reguleres 1:1 ift. naturgasprisen, således summen af disse er konstant. Det tidsbegrænsede tilskud var 10 øre/kwh i 2012 og nedtrappes til 0 øre/kwh i Elforbruget på biogasanlægget (samt et mindre el-forbrug på kraftvarmeanlægget) købes fra nettet på almindelige selskabsvilkår Fjernvarmepris Den varmepris, der maksimalt kan betales for biogasbaseret kraftvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet, antages at være VEKS variable puljepris, hvor der for 2012-budgettet er indregnet forsyningssikkerhedsafgiften. 9.3 Samfundsøkonomi og miljøforhold Til samfundsøkonomien benyttes Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, samt Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september Desuden skal der aftales at indregne de positive samfundsøkonomiske effekter, der er i forbindelse med biogasanlægget. Heri indgår såkaldte eksternaliteterne, der opgøres ud fra bl.a. Fødevareøkonomisk Instituts Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. Disse elementer er beskrevet i afsnit 6.2. Ved den samfundsøkonomiske vurdering analyseres det, hvordan et projekt påvirker samfundet ikke blot snævert økonomisk, men også mere bredt for samfundet, konsekvenser som ikke fremgår af en selskabsøkonomisk beregning. Foruden omkostninger relateret til selv varmeforsyningen er der inddraget de væsentligste forhold, der vedrører transport af biomassen samt skift til afgasset gødning i landbruget. Ved at prissætte disse såvel direkte som indirekte fordele og ulemper som følge af biogasproduktionen kan en samfundsøkonomisk biogaspris an det planlagte kraftvarmeværk beregnes. Projektforslagets analyser viser, at den samfundsøkonomiske biogaspris herved kan estimeres til: ca. -1,0 kr./m3 biogas. Beregningerne er opstillet i bilag 3. Den negative pris på biogassen angiver, at biogassen med de indregnede fordele og ulemper alt i alt er en samfundsøkonomisk gevinst at realisere til kraftvarmeproduktion tilknyttet det storkøbenhavnske fjernvarmesystem. Dette viser, at projektforslaget vil svære samfundsøkonomisk fordelagtigt set i forhold til en reference uden biogasanlæg med kraftvarmeproduktion. J.nr

16 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Kort med områdeafgrænsning Selskabsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomisk beregning J.nr

17 Terræn af Jersie By, Jersie Solrød Kommune 18a 15bf mod Solrød fra Lile Skensved "af" 5bo Åmarken, kommunevej N 13a 1 4 Åmarken 21l 8cb 13i 14co Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS- og WFS-tjeneste. Signaturforklaring Fil-sti 2013\J130363\Ramme-001-2d dgn MÅLFORHOLD 1: Areal, der eksproprieres Nyt skel Ekspropriationsplan 1 Etablering af biogasanlæg KOORDINATSYSTEM KOTESYSTEM PROJEKTNUMMER Sven-Erik Stenkilde Olsen UDFØRT AF Solrød Kommune Teknik og Miljø Solrød Center Solrød Strand DATO TEGNING S34S Intet TJA UDGAVE 1 Solrød Kommune Landinspektørfirmaet LE34 København Energivej 34 GODKENDT Køge Kommune 2750 Ballerup Tlf kbh@ le34.dk LE34 Frederikssund Korshøj Frederikssund Tlf frederikssund@le34.dk LE34 Hillerød Helsingørsgade Hillerød Tlf hillerod@le34.dk LE34 Odense LE34 Aarhus Hestehaven 21J 5260 Odense S Tlf odense@le34.dk Ryhavevej Aarhus V Tlf aarhus@le34.dk LE34 Randers Kavalerivej Randers NØ Tlf randers@le34.dk LE34 Aalborg Prinsensgade Aalborg Tlf aalborg@le34.dk

18 Solrød Biogas Projektforslag Selskabsøkonomi Projektforslag Solrød Biogas Enhed Selskabssøkonomisk vurdering Prisniveau 2013 Mængde- og energiomsætning Råvareomsætning Strandrensning 1000 t 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 Industriel biomasse 1000 t 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 Landbrugsgødning 1000 t 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 Frasorteret sand 1000 t -14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7 Input til biogasproduktion 1000 t 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 Omsat tørstof 1000 t 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 Afgasset materiale 1000 t 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 Transport mio.t*km 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Biogasanlæg Biogasproduktion mio. m3 BG 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 Metanindholdet mio. m3 CH4 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 Ækv. naturgasmængde mio. m3 NG 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 Biogassens energiindhold TJ El egetforbrug MWh Varme egetforbrug TJ Egen elproduktion MWh Gas til procesvarme mio. m3 BG 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 Gasleverance til kraftvarme mio. m3 BG 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 Motoranlæg Driftstimer timer Biogasforbrug mio. m3 BG 8,01 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Energiproduktion TJ 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 Levering af varme TJ 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 Elproduktion GWh 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 El egetforbrug MWh Kedelanlæg Biogasforbrug mio. m3 BG 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 Årlig varmeproduktion TJ 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 Prisforudsætninger Salgspris biogas kr./nm3 3,4 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 Elpris samlet (Nordpool + pristillæg) kr./mwh Elpris fra ENS forudsætninger, 2013 kr./mwh El-tilskud kr./mwh El-pristillæg 1 kr./mwh El-pristillæg 2 kr./mwh El-køb fra nettet, biogasanlæg kr./mwh El-køb fra nettet, fjernvarmeselskab kr./mwh VEKS' variable varmepris, budget (faste 2013) kr./gj 103,9 98,2 98,9 100,9 102,3 103,7 105,1 106,6 107,9 109,4 110,9 112,4 113,9 115,5 117,1 D/V motoranlæg kr./mwh el D/V tillæg for biogas kr./gj v 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 D/V variabelt for kedelanlæg kr./gj v 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 NOX afgift kr./gj br 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 Metan afgift kr./gj br 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Afgift for tang fra stranden kr./ton Råvarer til/fra anlæg, faste kr./ton 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Transport til/fra anlæg, variable kr./tkm 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Investeringer Investeringer biogasdelen mio. kr. 92,5 Samlede anlægsomkostninger mio. kr. 84,1 Eksternt anlægstilskud mio. kr. 0 Idriftsættelse, indkøring mv. 10 % mio. kr. 8,4 Investeringer kraftvarmedelen mio. kr. 36,0 Kraftvarmeværk m/kedel mio. kr. 24,0 Ledningsanlæg mio. kr. 8,6 Koblinger pumper, mv. mio. kr. 3,4 Fælles selskabsbudget Driftsindtægter 1000 kr Salg af gødning 1000 kr El-salg til Nordpoolpris 1000 kr El-tilskud m/pristillæg 1000 kr Varmesalg 1000 kr Driftsudgifter 1000 kr Biogasanlæg 1000 kr D&V motor- og kedelanlæg 1000 kr NOX- og metanafgifter 1000 kr Renter 1000 kr Restgæld primo 1000 kr Restgæld ultimo 1000 kr Side1/2

19 Solrød Biogas Projektforslag Selskabsøkonomi Projektforslag Solrød Biogas Enhed Selskabssøkonomisk vurdering Prisniveau 2013 Mængde- og energiomsætning Råvareomsætning Strandrensning 1000 t 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 Industriel biomasse 1000 t 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 79,4 Landbrugsgødning 1000 t 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 98,6 Frasorteret sand 1000 t -14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7-14,7 Input til biogasproduktion 1000 t 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 185,3 Omsat tørstof 1000 t 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 9,2 Afgasset materiale 1000 t 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 176,1 Transport mio.t*km 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Biogasanlæg Biogasproduktion mio. m3 BG 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 9,23 Metanindholdet mio. m3 CH4 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 6,00 Ækv. naturgasmængde mio. m3 NG 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 5,26 Biogassens energiindhold TJ El egetforbrug MWh Varme egetforbrug TJ Egen elproduktion MWh Gas til procesvarme mio. m3 BG 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 Gasleverance til kraftvarme mio. m3 BG 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 8,58 Motoranlæg Driftstimer timer Biogasforbrug mio. m3 BG 8,01 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Energiproduktion TJ 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 160,9 Levering af varme TJ 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 83,5 Elproduktion GWh 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 21,5 El egetforbrug MWh Kedelanlæg Biogasforbrug mio. m3 BG 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 0,57 Årlig varmeproduktion TJ 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 Prisforudsætninger Salgspris biogas kr./nm3 3,4 3,3 3,3 3,2 3,2 3,2 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 Elpris samlet (Nordpool + pristillæg) kr./mwh Elpris fra ENS forudsætninger, 2013 kr./mwh El-tilskud kr./mwh El-pristillæg 1 kr./mwh El-pristillæg 2 kr./mwh El-køb fra nettet, biogasanlæg kr./mwh El-køb fra nettet, fjernvarmeselskab kr./mwh VEKS' variable varmepris, budget (faste 2013) kr./gj 103,9 98,2 98,9 100,9 102,3 103,7 105,1 106,6 107,9 109,4 110,9 112,4 113,9 115,5 117,1 D/V motoranlæg kr./mwh el D/V tillæg for biogas kr./gj v 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 D/V variabelt for kedelanlæg kr./gj v 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 NOX afgift kr./gj br 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 Metan afgift kr./gj br 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Afgift for tang fra stranden kr./ton Råvarer til/fra anlæg, faste kr./ton 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Transport til/fra anlæg, variable kr./tkm 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Investeringer Investeringer biogasdelen mio. kr. 87,0 Samlede anlægsomkostninger mio. kr. 79,1 Eksternt anlægstilskud mio. kr. 0 Idriftsættelse, indkøring, uforudset 10 % mio. kr. 7,9 Investeringer kraftvarmedelen mio. kr. 37,0 Kraftvarmeværk m/kedel mio. kr. 25,0 Ledningsanlæg mio. kr. 8,6 Koblinger pumper, mv. mio. kr. 3,4 Fælles selskabsbudget Driftsindtægter 1000 kr Salg af gødning 1000 kr El-salg til Nordpoolpris 1000 kr El-tilskud m/pristillæg 1000 kr Varmesalg 1000 kr Driftsudgifter 1000 kr Biogasanlæg 1000 kr D&V motor- og kedelanlæg 1000 kr NOX- og metanafgifter 1000 kr Renter 1000 kr Restgæld primo 1000 kr Restgæld ultimo 1000 kr Side2/2

20 Solrød Biogasanlæg Samfundsøkonomisk vurdering Dato: Biogasanlæg - Solrød Samfundsøkonomisk vurdering Biogas-kraftvarme Med biogas-kv til eget varmebehov Levetid, årfaktor Enhed Nuværdi Diskonteringsrente 5% 12,82 1,0000 0,9524 0,9070 0,8638 0,8227 0,7835 0,7462 0,7107 0,6768 0,6446 0,6139 0,5847 0,5568 0,5303 0,5051 0,4810 0,4581 0,3589 Anlægsomkostninger Biogasanlæg 15/20/ kr Lille kraftvarmeanlæg kr Stort kraftvarmeanlæg kr Ledningsanlæg kr Koblinger, pumper mv kr Transportudstyr kr Anlægsomkostninger i alt 1000 kr Mængder Råvarer Strandrensning tons Industriel biomasse tons Landbrugsgødning tons Råvarer til i alt tons Biomassetransport Transport til anlæg mio.t*km 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 1,362 Transport fra anlæg mio.t*km 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 1,761 Biogasanlæggets omsætning Råvareinput til anlæg tons Omsat tørstof tons Afgasset materiale fra anlæg tons Biogasproduktion - brutto MWh Biogasmængder - brutto 1000 m Elforbrug MWh Varmeforbrug MWh Produktion af eget varmeforbrug Varme fra lille gasmotor MWh Varme fra lille gaskedel MWh Varme fra kraftvarmeanlæg MWh Biogas til egetforbrug 1000 m Elproduktion fra lille gasmotor MWh Kraftvarmeproduktion Biogas til KV-anlæg 1000 m Elproduktion MWh Varmeproduktion MWh Egetforbrug, el MWh Nyttiggjort som fjernvarme MWh Biogas til kedelanlæg 1000 m Varmeproduktion MWh Nyttiggjort som fjernvarme MWh Biomassetransport Transportmængder mio.t*km 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 3,123 Dieselforbrug MWh Andre samfundsbidrag Sparet NPK-gødning tons NPK, fremstillingsbesp. tco2ækv Håndteringsbesparelser tco2ækv Reduceret N-udvaskning tons N Ikke-nedfældning (lugt) t gylle Specifikke omkostninger og priser Biogasanlæg drift ekskl. transport 1000 kr Side 1/4

21 Solrød Biogasanlæg Samfundsøkonomisk vurdering Dato: El an virksomhed (forbrug) kr./mwh Transport Dieselforbrug kr./mwh Faste omkostninger 1000 kr Egenproduktion Gevinst ved biogas-el kr./mwh El Nordpool kr./mwh Biogas-el kr./mwh Omkostning ved biogasvarme kr./mwh Erstatningsgevinst biogaskraftvarme kr./mwh VEKS fjernvarme kr./mwh Biogas-kraftvarme kr./mwh Andre samfundsbidrag Sparet NPK-gødning kr./ton NPK, fremstillingsbesp. kr./co2ækv Håndteringsbesparelser kr./co2ækv Reduceret N-udvaskning kr./kg N Ikke-nedfældning (lugtreduktion) kr./t gylle Øvrig drift og vedligehold Fjernvarmeledning kr./mwh 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Samfundsøkonomiske omkostninger Samfund Anlægsomkostninger 1, kr Biogasanlæg drift 1, kr Øvrige anlæg, drift 1, kr Omkostninger, egetbehov 1, kr Omkostninger, fjernvarme 1, kr Transportomkostninger 1, kr Andre samfundsbidrag 1, kr Øvrige omkostninger 1, kr Samfundsomkostninger i alt 1000 kr Samfundsomkostning pr. MWh biogas kr./mwh -158 Samfundsomkostning pr. m3 biogas kr./m3-0,99 Side 2/4