LIFE09/ENV/DK/ Carbon 20, Climate Partnerships Aktion 4: Innovation

Transkript

1 LIFE09/ENV/DK/ Carbon 20, Climate Partnerships Aktion 4: Innovation

2 Indhold 1. Indledning Ansøgning Metode Afgrænsning Identifikation Forløb Evaluering af forløb Resultater Sammenfatning og anbefalinger Anbefalinger Bilagsliste: Bilag 1: Ansvar gennem grøn leverandørstyring Fritz Hansen Bilag 2: Butikker som formidlere af energispareråd Tekstilprojekt i Vanløse Bilag 3: Bæredygtig jordtransport Kalvebod Miljøcenter Bilag 4: Bæredygtig medarbejdertransport Widex Bilag 5: CO 2 -reduktioner i svømmehaller Slotsøbadet Bilag 6: Den grønne Kødby Erik Møller Arkitekter Bilag 7: Innovation af aksialventilatorer Howden Afrapporteringer: Baisikeli afrapportering Bæredygtig jordtransport afrapportering Guide til grøn leverandørstyring Fritz Hansen speciale afhandling Klimamad afrapportering Tekstilprojektet i Vanløse afrapportering Slotsøbadet afrapportering Widex studenterprojekt Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet statusrapport Bilag 8: Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Bilag 9: Livscyklusvurdering af genbrugscykler Baisikeli Bilag 10: Tømning af vejbrønde ISS Bilag 11: Innovationsplancher SIDE 2/14

3 1. Indledning Rapporten er opbygget af en del, der beskriver forløbet og de udfordringer og læringen man kan udlede af dette. En del der i hovedtræk beskriver resultaterne af de innovationsprojekter, der er gennemført for aktion 4 Innovation i Carbon 20-projektet. Rapporten ender op i en anbefaling til hvorledes kommuner kan blive en proaktiv partner i at skabe innovation for de i kommunen beliggende virksomheder. Med hensyn til det proaktive anbefales det at læse det erhvervsgruppe notat 1, som er lavet i forbindelse med Carbon 20-projektet, som har en række anbefalinger til, hvorledes kommuner som led i deres erhvervsservice og ved hjælp af en erhvervsstrategi både kan skabe innovation, øge energieffektiviteten og skabe en konkurrencedygtig grøn vækst. Rapporten skal betragtes som en indbinding til innovationsprojekter, som er bilagt dette projekt og som er det egentlige formidlingsprodukt. Aalborg Universitet (AAU) har været ansvarlig for aktion 4 Innovation. I rapporten er termen organisation valgt frem for virksomhed, idet termen også dækker dele af en virksomhed. Rapporten afløser følgende leverancer i projektansøgningen: Report on new Carbon reduction Methods (lev. 11), Report on substantial climate organisation aspects, implemented in participating companies (lev. 13) og Report on New Clean Tech Products (lev. 14), som følge af valg af metode. Den valgte metode, hvor den primære kontakt til virksomheder var de kommunale projektledere, har haft en afsmittende effekt på forløbet af innovationsaktionen, som blev fokuseret på enkeltvirksomheder eller grupper af virksomheder, visiteret af kommunen. Leverancernes fokus har derfor været at lave praktiske formidlingsprodukter med konkrete cases og løsninger, baseret på virksomheder, som kom med i projektet, og på en måde, så de kan anvendes i kommunernes videre indsats for at reducere virksomhedernes udledning af drivhusgasser Ansøgning Af ansøgningen fremgår det, at der skal gennemføres 20 innovationstiltag, der retter sig imod de kategorier, som er nævnt i boksen nedenfor. Boks 1 4: Innovation of climate friendly manufacturing/servicing methods, services and products, to be achieved through: a) Support to establishment of climate innovative organisations in the enterprises; b) Facilitation of staff driven innovation processes for carbon footprint reductions; c) Facilitation of staff and user driven innovation processes for climate friendly products. Kilde: Technical Application Forms Part B Objectives and expected results Forløbet var også oprindeligt tænkt som en konsulent- og workshopdreven aktivitet, hvor virksomhederne vekslede mellem workshops og hjemmearbejde. I ansøgningen uddybes relevante tiltag for de tre nævnte kategorier a), b) og c) (se Boks 1.) 1 Erhvervsgruppe notat for Grøn Vækst, Udarbejdet af Aalborg Universitet 2013 ved Stig Hirsbak og Randi Hagelund Skygebjerg, november 2013 SIDE 3/14

4 a) Organisationen: Fokuserer på organisationernes vision og klimastrategier og nødvendigheden af topledelsens forpligtelse og brug det som grundlag for en innovationsworkshop for organisationen. b) Medarbejderdreven innovation: Peger på eksempler på områder, hvor innovationen kan drives af medarbejderne, fx Transport - ansatte og varer Materialestrømme i værdikæderne (leverandørkæderne) Adfærd Anskaffelser og indkøb Fødevarer i kantiner Industriel symbiose Der peges endvidere på mulighederne for tværgående netværk for de områder som udvælges. c) Medarbejder såvel som brugerdreven innovation: Her er fokus på teknologi (cleantech) og klimavenlige varer og tjenesteydelser. Her peges ligeledes på netværk. 2. Metode På baggrund af ansøgningen udarbejdede AAU i maj 2011 en konceptnote om innovationsområder inden for hvilke de 20 projekter skulle findes, Det skete parallelt med en dialog mellem partnerne i projektet om metode og rollefordelingen omkring indsatsen overfor de 100 virksomheders reduktion af drivhusgasser med 20 % Innovationsområder (kilde: Koncept note af 18. maj 2011) Innovationsområde Indhold Eksempler på miljø og energiområdet hvor AAU + DTU har kompetencer Produkter Processen Viden Virksomheder Markeder Nye fysiske produkter Nye serviceydelser Produktrelaterede opfindelser Produktforbedringer Forbedrede serviceydelser Produktionsmetoder Samarbejdsformer/arbejdsrutiner Udviklingsmetoder Tekniske processer Ny teknologi Forbedret teknologi Forskning Uddannelse Organisationsudvikling Finansieringskilder Nye markedsmuligheder Nye måder at entrere markedet Miljøvenligt design (af energiforbrugende produkter) Vugge-til-Vugge (C2C) Vugge-til-Grav Miljømærkning Miljøvaredeklarationer Livscyklusvurderinger Miljøkommunikation Miljø- og energiledelse Miljøregulering (regulering til at fremme innovation i virksomheder) (DK + EU) Finansieringskilder Transport 2 Miljøkommunikation Cash flow, tilbagebetalingstid, rådighedsbeløb Bruger-dreven innovation Inddragelse af interessenter Leverandørstyring Virksomhedernes sociale ansvar Eksempler på innovative virksomheder 2 Link til Formel M -projekt (Claus Lassen, AAU; claus@plan.aau.dk). SIDE 4/14

5 Enden på metodediskussionen for de 100 virksomheder blev en sekstrins model med klimahandlingsplaner. Den valgte metode for innovationsdelen af Carbon 20-projektet var da også en konsekvens af at de kommunale projektledere havde ansvaret for kontakterne til virksomhederne, også hvad angår visiteringen af virksomheder til innovationsprojekter. Begrundelsen var, at erfaringerne gennem de kommunale projektlederes løbende kontakt med virksomhederne ville give det bedste afsæt for det videre arbejde efter Carbon 20-projektet er afsluttet, når der fx skal arbejdes med de virksomheder, der ikke var med i projektet. De kommunale projektlederes erfaringer omkring projektledernes rolle bliver endvidere et stærkt kort, når erfaringerne skal formidles til potentielle projektledere i andre kommuner, eller erfaringerne skal formidles gennem møde og netværksaktiviteter med virksomheder og kommuner, hvor modellen fra Carbon 20 tænkes implementeret. Derfor var det for AAU vigtigt, at hele innovationsforløbet foregik i tæt samarbejde med de kommunalt ansvarlige projektledere. Det betød også, at det var de kommunale projektledere som skulle skaffe/visitere de virksomheder som AAU skulle skabe innovationsaktiviteter med. AAU lagde også vægt på, som en del af universitets problemorienterede læringsmetode, at kunne involvere studerende i innovationsprojekterne. Endvidere var det i begrænset omfang afsat midler til at betale ekstern ekspertbistand til innovationsprojekterne. 2.1 Afgrænsning Innovationsprojekter blev accepteret, hvis de lå indenfor klimakompasset Scope3 i bred forstand. Innovationstiltag skulle tage udgangspunkt i organisationen eller den del af organisationen i virksomheden, som var med i projektet. Der blev endvidere taget højde for, hvorvidt innovationsprojektet var noget som organisationen kunne kontrollere og håndtere. Innovationsprojekter som alene havde karakter af markedsføring eller lignende, blev ikke betragtet som innovation. SIDE 5/14

6 2.2 Identifikation Kommunerne forventedes efterfølgende, i forbindelse med indledende visitering 3 af interesserede organisationer, at spørge ind til organisationens interesse for innovation. Såfremt der blev sporet en interesse, fremsendte den kommunale projektleder det udfyldte visiteringsskemaet til AAU, hvorefter det med den kommunale projektleder aftaltes hvorledes AAU kontaktede organisationen. Hovedreglen var, at der afholdtes et møde med AAU, hvor den kommunale projektleder eller andre fra kommunen deltog. Aftaltes det at arbejde videre, udfyldtes et innovationsskema, se Bilag 1, hvor innovationsprojektet uddybes, kommunens, AAU og andres rolle beskrives og vurderes i forhold til brug af tid og penge. Det endelige valg af innovationsprojekter, såfremt der skulle melde sig flere en 20 interesserede og relevante organisationer, ville blive vurderet på basis af følgende vurderingskriterier (ikke prioriteret rækkefølge) 1) Hvorvidt projektet ligger inden for aktion 4 som beskrevet i ansøgningen 2) Innovationspotentialet i forhold til organisationen. 3) Effekten af innovationsprojektet kan dokumenteres og opgøres i CO 2 ækvivalenter, beregnede eller skønnede på basis af en klar metode. 4) Tilgængelige ressourcer i form at tid og penge 5) Balancen mellem kommunerne 6) Mulighederne for kompetenceopbygning i såvel kommune som organisation. 7) Samspil med netværksgrupperne i projektet. 8) Muligheder for at poole flere af organisationerne og organisere workshops forløb 3. Forløb AAU deltog i opstartsmøder i de enkelte kommuner med undtagelse af Kolding, København og Albertslund, der ikke afholdt fælles opstartsmøder for deres virksomheder. På møderne har AAU præsenteret innovationsdelen med udgangspunkt i konceptnoten af 18. maj Interessen for deltagelse i innovationsprojekternes side var begrænsede fra virksomhederne. Det krævede ofte en ressourcekrævende dialog både med den kommunale projektleder og i nogle tilfælde også at AAU blev inddraget, før virksomheden kunne overtales til at indgå i et innovationsprojekt. Projektforslagene kom i begyndelsen af projektet og det lykkedes at få 20 virksomheder involveret, men flere faldt fra og selv om kommunerne blev opfordret til at få identificeret flere, lykkedes det ikke at få etableret 20 forskellige innovationsprojekter i 20 virksomheder. Det imod lykkedes at få involveret mere end 20 virksomheder i de 11 innovationsprojekter, der blev realiseret. Det er erfaringen, at virksomhederne under hele projektforløbet til stadighed har været præget af den økonomiske krise og har derfor haft fokus på overlevelse på markedet. De har ikke haft overskud og ressourcer til at involvere sig i et tidskrævende kommunalt projekt om innovation. 3 Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder SIDE 6/14

7 Tid er penge for dem, og innovationsprojekter kræver meget dialog, er tidkrævende og dialogen kan ofte komme til at dreje sig om informationer om virksomheden, som den ikke har lyst til at dele med kommunens tilsynsmedarbejder, alt afhængig af hvilken tilsyns- og informationskultur der hersker i de enkelte kommuner. Endvidere er der en problematik omkring kompetencer. Det kan være en svær udfordring for en tilsynsmedarbejder at overbevise en virksomhed om, at de har kompetencer til at understøtte virksomhedens innovation. Det er derfor vigtigt med klar formidling af den kommunale (tilsyns)medarbejders rolle overfor virksomheden. Tilsynskompetencer skal og kan ikke forventes at matche specifikke virksomhedskompetencer. Det er derimod vigtigt, at den kommunale medarbejder kan virke som refleksiv dialogpartner, der kan forstå og formidle virksomhedens behov til relevante institutioner, programmer, som kan understøtte virksomhedens innovationsbehov med en grøn vinkel. Innovationsforløbene blev desuden præget af den altdominerende faktor, at de kommunale projektledere har måttet bruge alt deres energi på, gennem hele projektet, at følge op på om virksomhederne kom i mål med deres klimaplaner, hvilket også lykkedes og med et godt resultat. Derved lykkedes det ikke at finde tilstrækkeligt tid indenfor for de afsatte projektressourcer til at også lave en tæt opfølgning på innovationsforløbene med enkelte undtagelser, herunder at skaffe nye virksomheder i stedet for dem der faldt fra under projektet AAU havde primært en faciliterende rolle og i nogle tilfælde en ekspert rolle. AAU benyttede hvor det var muligt, studerende og brugte eksterne konsulenter, hvor det var fagligt velbegrundet og afgørende for at få virksomhederne til at acceptere innovationsforløbet Evaluering af forløb Det blev valgt en anden metode end den som var påtænkt i ansøgningen, hvor det var lagt op til workshops med virksomhederne omkring nogle innovationstemaer. Den valgte metode vurderes stadig at være den rigtige, fordi det gav mulighed for at knytte et tættere bånd til virksomheden fra kommunens side, som der kunne bygges videre på efter projektets afslutning. Hovedårsagen er som nævnt, at de kommunale medarbejdere måtte primært bruge deres ressource på de deltagende virksomheders klimaplaner, hvilket heller ikke var forventet ved valget af projektets metode. Nogle kommune prøvede i stedet at introducere innovationsemner via eksisterende netværk, fx Ballerup kommune, hvor de tog Vugge til Vugge tankegangen op på et møde i deres Klimanetværk. Formel M projektet, omkring mobilitet, inviterede fx virksomheder og kommuner til workshop om energieffektiv kørsel. Det lykkedes derfor ikke helt som tiltænkt kvantitativt at nå målet i form at 20 virksomheder satte innovationsprojekter i gang. Derimod lykkedes det at få en tilfredsstillende kvalitet på de innovationsprojekter, i alt 11, som blev gennemført og hvor flere end 20 virksomheder og andre aktører blev involveret. De gennemførte innovationsprojekter præsenteres i det følgende afsnit. SIDE 7/14

8 Samarbejdet mellem kommuner og virksomheder er kommet for at blive med henblik på at opnå reduktion af udledningen af klimagasser fra kommunens virksomheder, inklusive de innovative aspekter. På baggrund af erfaringerne fra projektets innovationsforløb anbefales det at arbejde med følgende elementer med henblik på at udvikle den kommunale rolle omkring de innovative aspekter i relation til de lokale virksomheder: At bygge samarbejdet på de kommunale miljøkompetencer fra de lovbundne opgaver omkring tilsyn med de virksomheder, som er omfattet af den nye tilsynsbekendtgørelse. Det vil sikre at det grønne element styrkes. At etablere et tværorganisatorisk kommunalt samarbejde med de kommunale erhvervskompetencer, det styrker forretningsideen og dermed jobskabelsen, baseret på den af byrådet fastlagte erhvervsstrategi for indsatsen, hvor der er reserveret de tilstrækkelige ressourcer til en effektiv indsats. At etablere netværk med lokale virksomheder og andre lignende netværk, fx virtuelt gennem brug af LinkedIn grupper o.lign. At engagere uddannelsesinstitutioner, lokale som andre, deres forskere og studenter i innovative projekter, hvor der arbejdes med at reducere udledningen af drivhusgasser forårsaget af virksomhedens processer og produkter. 4. Resultater Der blev gennemført i alt 11 innovationsprojekter (cases). De er nedenfor fordelt på de tre innovationskategorier der er anført i ansøgningen. Hvert af innovationsprojekterne er kort beskrevet med formål og forventet effekt på kort og lang sigt. Endvidere er der for hvert af innovationsprojekterne lavet en casebeskrivelse med et formidlingssigte, fx kan det bruges af andre kommuner til inspiration for lokale kampagner omkring klimaplaner. Alle casene er vedhæftet som bilag. a) Organisationen: Ansvar gennem grøn leverandørstyring, Fritz Hansen, Allerød kommune: Fokus har været på at opnå energibesparelser i leverandørkæden ved at indarbejde krav til underleverandørers kontrakter, så vidt muligt kvantitativt og indarbejde det som en procedure i Fritz Hansens certificerede ISO miljøledelsessystem. En AAU afgangsstuderende har analyseret problemstillingen og foreslået en løsning, der indgår i virksomhedens videre arbejde. Effekt: Fritz Hansen har omkring 70 underleverandører uden for Danmark og i takt med at kravene indarbejdes via de fastsatte procedure og kvartalsmøder med Fritz Hansen ledelse, vil leverandører trin for trin implementere klimatiltag, som vil indgå i den årlige rapport til ledelsen om miljøledelsessystemets virkninger og forslag til forbedringer. SIDE 8/14

9 b) Medarbejderdreven innovation: Den Grønne Kødby, Erik Møller Arkitekter, Københavns kommune Erik Møller Arkitekter (EMA) ( har faciliteret et innovations forløb for gruppen af lejere i Kødbyen, som er et fredet kompleks, i samarbejde med ejeren af Kødbyen, København Ejendomme. Projektet "Den Grønne Kødby" blev startet ca. 2 år siden af EMA med en rapport, der satte fokus på Kødbyens store klimabelastning. Rapporten blev efterfulgt af en "strategi for bæredygtig udvikling", som EMA udarbejdede for Københavns Ejendomme (2010/2011). Strategien omhandler 3 indsatsområder, bygninger fx klimaskærm, teknik fx optimering af forsyningssystem (ammoniakanlæg) brugerne med fokus på adfærd, klimaplaner og dialog. Effekt: Bygninger: Opgradering af Kødbyens bygningsmanual, så den også indeholder forhåndsgodkendte løsninger til energioptimering og en designmanual for de fælles udearealer (EMA; Københavns Kommune og Kulturstyrelsen) Teknik: Kortlægning af kølebehovet og -forbruget blandt lejere i Kødbyen. Brugere: Formidling af erfaringer fra de fem virksomheder (Inco, Soho, Fiskebaren, Galleri Bo Bjerggaard og EMA) som indgik i Carbon 20, til de andre lejere, så de også laver klimaplaner. Endelig en dialog med ejeren om at give Kødbyen et grønt brand, herunder en dialog om hvordan ammoniak anlægget med tiden kan erstattes af mindre klimabelastende teknologi, hvilket anses for en forudsætning for at Kødbyen som sådan kan nå en 20 % reduktion i udledning af drivhusgasser. Projektet viser, at dialog mellem ejer og lejer, hvis energien, kan føre til innovative klimatiltag, og knytte an til dialog om grønne forretningsmodeller Grønt brand, der gavner klimaet og lejernes økonomi Klimamad med økonomisk fordel, Studio 10, Københavns kommune Studio 10 ( har gennem Carbon 20-projektet fået sat fokus på klimavenlig mad. Den opnåede besparelse overgår væsentligt de potentielle energibesparelser, som ellers er forbundet med strømbesparelser i forbindelse med forarbejdning og tilberedning af maden. Effekt: Ved at anvende klimavenlige råvarer og reducere madspild lykkedes det Studio 10 at spare klimaet for ca. 26 tons CO 2 pr. år. Projektet har også efterfølgende medvirket til at øge kreativiteten, og at der er blevet tænkt mere over, hvad kokkene gør i køkkenet. Der er også kommet en større bevidsthed om råvarernes klimaperspektiv. Kantinekunderne kan følge kantinens energiforbrug ved hjælp af store plancher, og der har været mange positive tilbagemeldinger på klimamad, netop fordi kokkene mestre at være kreative. Erfaringerne viser altså indtil videre, at fokus på klimavenlig mad er et selling point. Butikker som formidlere af energispareråd, Tekstilprojekt i Vanløse, København kommune: I kampagnen Der er penge i skidtet er 337 kunder i fem butikker blevet informeret om CO 2 -udledning i forbindelse med brug af tekstiler. 78 % af CO 2 -udledningen fra tekstiler ligger i brugsfasen i form af vask, strygning og tørring. Projektets formål har været at udnytte den kontakt, butiksejerne har til forbrugerne og diskutere tøjvask, når kunderne handler i butikken. SIDE 9/14

10 Effekt: Projektets effekt er målt ud fra et evalueringsskema, der følger op på i hvor høj grad, kunderne følger butikkens råd. I evalueringerne svarer 56 %, at de har anvendt rådene om f.eks. at tørre tøjet ude og vaske ved en lavere temperatur. 42 % af de kunder, der havde tørretumblet, svarede at de havde anvendt rådene. Ud af disse svarede 83 %, at rådene havde fået dem til at bruge tumbleren mindre. c) Medarbejder såvel som brugerdreven innovation: Farum Sten og Grus, Hillerød kommune og Frede Andersen og Søn, Næstved kommune Hos selskaberne Farum Sten & Grus og Frede Andersen & Søn, beliggende i henholdsvis Allerød Kommune og Næstved Kommune modtager man en affaldsfraktion, inert affald, med et stort indhold af gasbeton og sanitet, som i stor udstrækning deponeres i stedet for at blive genanvendt og udnyttet som en ressource. Målsætning har været at kunne øge genanvendelse og eventuelt skabe nye produkter/anvendelse af fraktionerne, reduktion af GHG og reduceret ressourceforbrug som følge af en ændret materialestrøm for fraktionerne. Effekt: De virksomheder, der selv har rejst problemstillingen, har helt eller delvis trukket sig ud af projektet igen af forretningsmæssige grunde. For at afrunde projektet vil der blive arrangeret en workshop, der mere generelt ser på hvorledes kvaliteten af genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald kan forbedres, et vigtigt marked for de interviewede virksomheder. Miljøministeren har nemlig siden projektets start fremlagt en ny ressourcestrategi Danmark uden affald, hvor der i afsnit 5. Øget kvalitet i genanvendelsen af byggeog anlægsaffald peges på, at Der er behov for at forbedre håndteringen af de ofte blandede affaldsmaterialer. Samtidig er der brug for at sikre en bedre kvalitet af de nedrivningsmaterialer, der nedknuses og anvendes som erstatning for grus og sten til veje. Dette kan betyde, at genanvendelsen falder for en periode. (side 32) Til workshoppen vil de interviewede virksomheder blive inviteret, men også de berørte kommuner, Miljøstyrelsen, samt andre relevante aktører inden for bygge- og anlægsaffald vil blive inviteret. Workshoppen vil blive afholdt i begyndelsen af 2014 Livscyklusvurdering af genbrugscykler, Baisikeli, Københavns kommune: En social økonomisk virksomhed, der får de stjålne cykler fra Politiet, som ikke kan sælges på auktion. Sendes i container til Mozambique, hvor de sættes i stand som led i en lokal cykelmekaniker uddannelse, hvorefter de sælges. Effekt: Det er lavet et Carbon Footprint, der viser at der spares omkring 450 kg CO 2, hver gang en brugt cykel sendes til Mozambique. Med en afskibning af cykler om året, spares der ca tons CO 2. Projektet er et skoleeksempel på, hvorledes CO 2 -reduktioner, ressourceeffektivitet og social innovation indgår i et nærmest symbiotisk forhold. Samtidig viser projektet hvilket potentiale, der kan være i en cirkulær økonomi. Bæredygtig jordtransport, Københavns kommune Københavns Kommune ønsker i forbindelse med transporter til det nye jorddepot i Nordhavnen at reducere den tunge trafik i byens gader og den CO 2 -udledning, der med- SIDE 10/14

11 følger. Det er skønnes, at der hver dag skal 300 ca. lastbiler med en vægt på 38 tons gennem København til depotet i de næste 15 år. Kommunen har i forbindelse med Carbon 20-projektet vurderet mulighederne for at flytte jordtransport med lastbil til alternative transportmidler, herunder at bruge pramme i stedet for lastbiler, hvor det er relevant. Formålet er også at opnå andre fordele som fx mindre luftforurening, støj og trængsel og en øget trafiksikkerhed. Effekt: Aalborg Universitet har sammen med Københavns Kommune afholdt to workshops om bæredygtig jordtransport. Konklusionen er, at skibs-transport kan lade sig gøre. Det giver dog ingen, eller i bedste fald kun en begrænset, CO 2 -reduktion, og der synes heller ikke at være en umiddelbar økonomisk gevinst. Kun i ét tilfælde ved transport af jord fra Kvæsthusbroen til Køge Jorddepot er søtransport et bæredygtigt alternativ. Flytning af jordtransport fra lastbiler til en alternativ transportform, fx pramme, kan kun ske ved, at man fra start har medtænkt krav fra bygherre inkl. meromkostninger. Transport ved anvendelse af elektriske transportbånd er ikke en farbar vej. Miljøgener kan reduceres med tvangsruter uden om indre by, dette giver dog en større CO 2 -udledning. Brug af alternative brændsler såsom brint, gas, el, hybrid til transport er mulige alternativer. Fremadrettet bør etablering af jorddeponeringsmuligheder i yderområderne i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden arbejder med en Jorddating: miljøportal med henblik på omfordeling af overskudsjord, hvilket vil kunne føre til mindre transport gennem København og til CO 2 -reduktioner. CO 2 -reduktioner i svømmebade, Slotsøbadet, Kolding kommune: Teknologisk Institut udvalgte muligheder for CO 2 -reduktioner i Slotssøbadet ved udnyttelse af spildvarme fra bruserafløbsvand og ved ændret energiforsyning til dampbadene. Effekt: Varmegenvinding fra bruserafløbsvandet er en god mulighed for at spare på energi og reducere CO 2 -udledning. I Slotsøbadet kan der spares 43 tons CO 2 årligt ved en investering på ca DDK og investeringen er tilbagebetalt på under 3 år. Endvidere viser det sig, at går man fra el til naturgas til at drive dampbadet med kan man halvere CO 2 udledningen med omkring 15 tons årligt. Der findes omkring 2000 svømmebade i Danmark, hvor det skønnes at i mange af disse kan overstående løsninger implementeres. Innovation af aksialventilatorer, Howden, Næstved kommune: Producerer store skræddersyede ventilationsanlæg til fx kulfyrede kraftværker. De har valgt at få lavet et Carbon Footprint, udført af en tredje part, for ventilatorvinger, med henblik på en energi- og ressourceoptimering. Projektet er besluttet af ledelsen, men er flyttet fra 2013 til Effekt: Det forventes at føre til ændringer i designet med henblik på en større energieffektivitet. Virksomheden er en af verdens største virksomheder på området og såfremt antagelserne om energieffektivitet holder, vil det føre til væsentlige CO 2 - besparelser i et globalt perspektiv. Tømning af vejbrønde efter behov, ISS Kloakservice, Kolding og Næstved kommune Virksomheden tømmer vejbrønde, hvoraf der er ca. 1 halv million i Danmark og kommunerne bruger skønsmæssigt omkring 250 mio. DDK om året på opgaven. SIDE 11/14

12 Effekt: I dag er normal procedure på området at vejbrønde tømmes 1 gang årligt. ISS foreslår at vejbrøndene derimod kategoriseres da nogle vejbrønde har behov for at blive tømt oftere end 1 gang om året, men rigtig mange vejbrønde har ikke en gang behov for at blive tømt en gang om året. Ifølge ISS er det kun ca. 20 % af vejbrøndene der behøver at blive tømt hvert år. 30 % bør tømmes hvert 2. år, 30 % hvert 3. år og de sidste 20 % hvert 4 år. Derved opnås der en potentiel besparelse på antallet af tømninger på 48 % over 6 år, hvilket ved betyder at skønsmæssig økonomisk besparelse på 22 %. Projektet tester de ovennævnte antagelser i udvalgte distrikter i Kolding og Næstved kommune frem til medio 2014, hvorefter effekten kan dokumenteres. Holder antagelserne ligger der muligheder for at hente væsentlige energibesparelser og dermed CO 2 - reduktioner og desuden er der økonomiske gevinster for kommunerne, hvis erfaringerne fra projektet indarbejdes i fremtidige udbud. Bæredygtig medarbejdertransport, Widex, Allerød kommune: Projektet kom i stand fordi Widex nye hovedsæde i Lynge ikke ligger nær en station. Medarbejdernes transportvaner blev undersøgt med det sigte at få færre til at tage bilen. Desuden havde Widex samtidige engageret sig i Formel M projektet omkring mobilitet ( En gruppe AAU studerende fokuserede på at få medarbejderne med < 15 km til arbejde til at bruge cyklen som det primære transportmiddel. Effekt: Projektet viste at Widex vil kunne opnå en besparelse på 4,20 % CO 2 hvis halvdelen af al medarbejdertransport under 15 km flyttes til cykler (besparelse: 6,3 % CO 2 hvis 75 % af transporten overflyttes til cykel; 8,4 % CO 2 -besparelse hvis al transport under 15 km flyttes til cykel). Man kan altså selv med en lille indsats på området opnå målbare resultater i forhold til den samlede CO 2 -udledning fra medarbejdertransporten, der hos Widex består af næsten 90 % bilrejser. Yderligere vil en indsats over for korte ture muligvis også have en positiv effekt i forhold til overflytning ved de længere ture. 5. Sammenfatning og anbefalinger Innovationskomponentens mål i ansøgningen var at få 20 af de 100 deltagende virksomheder til at etablere innovationsprojekter rettet mod at reducere udslippet af drivhusgasser inden for de tre kategorier, som er vist i nedenstående oversigt. Oversigten viser antallet af gennemførte projekter og antallet af virksomheder og aktører (organisationer, myndigheder udover Carbon 20 kommuner) som har været direkte involveret og fx deltaget i workshops. Fordeling af gennemførte innovationsprojekter og involverede virksomheder og andre aktører Antal projekter Antal virksomheder/aktører a. Organisationen (ledelse) 1 Reduktion af drivhusgasser i leverandørkæden 1 b. Medarbejderdreven innovation (adfærd) 3 Reduktion af drivhusgasser ved: Proaktiv dialog mellem ejer og lejere 5 SIDE 12/14

13 Brug af lokale råvarer og mindre madspild i kantinekøkkener 6 Ændring af forbrugeradfærd ved 5 brug af lokal detailhandel c. Medarbejder såvel som brugerdreven (teknik 7 og produkt) Reduktion af drivhusgasser ved: Forlængelse af produkters levetid (cykler) ved en cirkulær og social økonomi 1 Bedre kvalitet af byggeaffald med henblik på øget genanvendelse (2 virksomheder) 8 Energioptimering af produkter ved brug af Carbon Footprint værktøjet (2 virksomheder) 1 Energibesparelser ved intelligent tømning af vejbrønde (innovationprojekter i 2 kommuner) 2 Energibesparelser ved at ændre 1 medarbejderes transportadfærd I alt Den kvantitative målsætning er således ikke nået i forhold til målet i ansøgningen, hvor de væsentligste årsager er dels en grundlæggende omlægning af tilgangen af projektet til større ejerskab hos de kommunale projektledere, dels at disse måtte bruge deres ressourcer på at støtte de deltagende virksomheder i at få udarbejdet klimaplaner, og endelig skal nævnes at rollefordelingen mellem kommune som tilsynsmyndighed og virksomheder og den økonomiske krise, har det fået en del virksomheder til at holde sig tilbage. Kvalitativt har de gennemførte projekter haft tilfredsstillende kvalitet, både i henseende af der har været projekter i alle kategorier og at der tilsammen har været mange virksomheder og aktører involveret direkte. Som der fremgår at oversigten er der stor variation i emnerne og der er ikke nogen af emnerne, der ikke vil kunne tages op af andre kommuner, både i forhold til lokale virksomheder og i kommunens egne aktiviteter. De projekter som er gennemført er samtidig en del af den internationale og aktuelle dagsorden omkring ressourceeffektivitet, hvor centrale emner er vores transportvaner, madspil, øget genanvendelse med et større fokus på at forlænge levetiden for produkter og smarte og intelligente løsninger for offentlige opgaver. 5.1 Anbefalinger Kommunerne må nødvendigvis i fremtiden støtte lokale virksomheder på mange felter, herunder fastholde og udvikle arbejdspladser i kommunerne og understøtte en grøn omstilling af virksomheder. Projektet har vist, at det kræver partnerskaber med videns institutioner, brug af kommunernes miljø- og energikompetence, tværgående samarbejder mellem kommunens forvaltninger herunder de forvaltninger som arbejder med erhverv og jobskabelse. SIDE 13/14

14 Fundamentet for en sådan indsats bør være en gennembearbejdet erhvervsstrategi for kommunen, hvor der er overblik over hvilke virksomheder man egentlig har, deres behov og en prioritering, hvor der sættes de nødvendige ressourcer til arbejdet og til at give medarbejderne de nødvendige kompetencer og værktøjer, der sætter dem i stand til både at matche virksomhederne som en refleksiv dialogpartner, der også skaber de nødvendige partnerskaber med energiselskaber og videnmiljøer, som tilsammen giver et holdbart resultat til gavn for kommunens eksisterende virksomheder, men også tiltrækker nye og borgerne, der matcher de nye job. Hele ovenstående problemstilling er omfattende behandlet i notatet Erhvervsgruppe notat for Grøn Vækst 4. og indgår sammen med erfaringerne fra innovationsprojekterne og erfaringerne fra Carbon 20-projektet i det arbejde som bæres videre i Green Cities regi. 4 Erhvervsgruppe notat for Grøn Vækst, Udarbejdet af Aalborg Universitet 2013 ved Stig Hirsbak og Randi Hagelund Skygebjerg, november 2013 SIDE 14/14

15 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 1 Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt

16 Ansvar gennem grøn leverandørstyring Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet med at reducere sin CO 2 -udledning internt. Nu vil virksomheden kigge på leverandørernes produktionsmetoder for at få en endnu grønnere profil. Grøn leverandørstyrings projektet er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU- LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO 2 -udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Fremgangsmåde Fritz Hansen blev inviteret med i Carbon20 af Allerød Kommune, og startede projektet i begyndelsen af Som en del af projektet blev en specialestuderende fra Aalborg Universitet involveret og fik mulighed for at være med til at kortlægge og indsamle data fra fire af Fritz Hansens nøgleleverandører (Kvist Industries A/S, Nyströms Gjuteri, Proton Engineering, Trioline A/S), for på den måde at i gang sætte det efterfølgende grønne leverandørstyringsarbejde. Eftersom Fritz Hansen stort set ikke har produktion selv, er det særlig relevant for dem at overveje og inddrage leverandørernes aktiviteter i sin miljøledelse. Den første del af dataindsamlingen har fokuseret på at få et samlet overblik over Fritz Hansens tilgang til data fra leverandørerne, samt selv at få data fra leverandørerne. Dataindsamlingen har fokuseret på brændselsforbrug, el- og varmeforbrug, affaldsgenerering og -bortskaffelse samt indkøb af materialer. Indsamling af data er sket via besøg og observationer hos de fire nøgleleverandører, samt opfølgning på data via mail. På baggrund af disse data er der lavet et procesdiagram for alle fire nøgleleverandører, som udgør baggrunden for at kunne lave en miljøscreening af de enkelte leverandører. Udover data fra leverandørerne vedrørende produktion og proces, er der spurgt ind til miljøpolitik samt miljø- og virksomhedsdata af mere generel karakter. 2. Effekt af projektet Dataindsamlingen hos leverandørerne har blandt andet ført til anbefalinger for potentielle miljøforbedringer. Desuden er der også på baggrund af interviews og dialog med ansatte i Fritz Hansen s supply chain management ført til en række anbefalinger til hvordan Fritz Hansen kan implementere grøn leverandørstyring i deres miljøledelsessystem (ISO 14001) via miljøkommunikation og samarbejdsaftaler. For at sikre en implementering af disse forslag blev der også udarbejdet en handlingsplan som en del af specialet der kommer med specifikke råd til hvordan grøn leverandørstyring kan blive implementeret. Den miljøansvarlige hos Fritz Hansen, Louise Them Kjølholm, fortæller, at leverandørerne selv vælger deres handlingsplaner og, at Fritz Hansen derefter følger op med intern audit. Det er et bevidst valg fra koncernens side, at handlingsplanerne udarbejdes af leverandørerne selv. Projektet skaber bedre forankring hos leverandørerne, når de ikke føler, at den grønne leverandørstyring er noget, de bliver påduttet, siger Louise Them Kjølholm. Alligevel er det vigtigt for Fritz Hansen at presse på, hvis virksomheden mener, at der er områder, hvor der kan gøres mere. Hvor mange resurser og dermed også hvor langt ud i leverandørkæden projektet kan gå, kan den projektansvarlige ikke sige noget om endnu.

17 3. Materiale Guide til Grøn leverandørstyring i møbelbranchen, udarbejdet på baggrund af specialet Grøn leverandørstyring i miljøledelse - et samarbejde med Fritz Hansen, Bergliot J. Jensen Bilag Datakrav: Aktivitet Kontekst Krav Vandforbrug Opgørelse og monitorering. Bruges mere vand end nødvendigt? Kan vandforbruget nedsættes? Kan vandet genbruges i et lukket system? Opgørelse og monitorering af det månedlige vandforbrug. Energiforbrug Energikilder Internt brændselsforbrug Råmateriale Krav til materialer: Træ Krav til materialer: Metal Krav til materialer: Plastik Krav til materialer: Tekstiler Krav til materialer: Bruges mere energi end nødvendigt? Kan energiforbruget nedsættes? Kan en del af energikilderne skiftes til fornybare kilder? Hvilke energikilder bruges? Hvilke materialer bruges i internt brændselsforbrug? Identificér råstoffer og farlige råstoffer, komponenter og internt spild. Hvor kommer træet fra? Hvilken slags træ er det? Hvordan er træet behandlet? Hvilken slags metal er indkøbt? Kan genvundet metal bruges og leve op til kvalitetskrav? Hvilken slags plastik er indkøbt? Kan genbrugt plastik bruges og leve op til kvalitetskrav? Hvad er den indkøbte tekstil lavet af? Hvordan er produktionsprocesserne? Kan mere miljøvenlige tekstiler bruges og leve op til kvalitetskrav? Kan mere miljøvenligt læder bruges og leve op til kvalitets- Opgørelse og monitorering af det månedlige energiforbrug. Få udført en energiscreening. Udskiftning af energiforbruget med fornybar ressource. Måle drivhusgasudledningen. Måle det interne brændselsforbrug. Måle drivhusgasudledning. Data på månedligt indkøb af alle indkøbte materialer. Data på volumen og komponent. Krav om dokumentation for bæredygtig skovdrift. Krav om at anvendelse af så meget sekundært metal som muligt. Krav om brug af så meget genbrugt plastik som muligt. Krav om brug af tekstiler produceret så miljøvenligt som muligt. Krav om brug af læder produceret i Krom 3 proces, eller helt uden krom.

18 Læder Krav til materialer: Polstermaterialer Krav til materialer: Overfladebehandlings materialer Krav til materialer: Lim Spildevand Luftemissioner Fast og farligt affald Brug af materialer til pakning krav? Kan mere miljøvenlige polstermaterialer bruges og leve op til kvalitetskrav? Kan mere miljøvenlige overfladebehandlingsmaterialer bruges og leve op til kvalitetskrav? Kan mere miljøvenlig lim bruges og leve op til kvalitetskrav? Hvad består spildevandet af? Overholdes grænseværdier? Hvad består luftemissionerne af? Overholdes grænseværdier? Kan det farlige affald identificeres? Kan strømmene af materialer til pakning identificeres? Krav om brug af så meget genbrugspolstermateriale som muligt. Begrænse brug af VOCer, tungmetaller, phthalater, bromerede flammehæmmere. Så vidt muligt udfase formaldehydlim. Substituere med vandbaseret lim. Måle det månedlige spildevandsforbrug. Information om håndteringen. Måle de månedlige emissioner. Information om håndteringen. Månedlig volumenmæssig opgørelse på alle affaldsfraktioner, samt håndtering. Kortlæg affaldsstrømmene. Måle månedligt forbrug af materiale brugt til pakning. Måle månedligt materiale brugt til pakning af modtaget komponent Kilde: B. Jensen (2012) Grøn leverandørstyring i miljøledelse et samarbejde med Fritz Hansen, s Eksempel på målsætninger hos leverandørerne: Aktivitet Mål Vandforbrug Nedsætte vandforbruget med X %. Energiforbrug Nedsætte energiforbruget med X %. Energikilder Nedsætte drivhusgasudledningen med X %. Internt brændselsforbrug Råmateriale Træ Metal Plastik Tekstiler Læder Polstermaterialer Nedsætte internt brændselsforbrug med X%. Substitution af farlige råstoffer. Overvej brug af genvundne råstoffer. Træ skal være fra FSC eller PEFC certificeret skovdrift. Krav om at der er anvendt så meget sekundært metal som muligt. Krav om at der er brugt så meget genbrugt plast som muligt. Krav om brug af tekstiler produceret så miljøvenligt som muligt. Krav om brug af læder produceret i Krom 3 proces, eller helt uden krom. Krav om at der er brugt så meget genbrugspolstermateriale som muligt.

19 Overfladebehandlingsmaterialer Begrænse brug af VOCer, tungmetaller, phthalater, bromerede flammehæmmere Lim Så vidt muligt udfase formaldehydlim. Substituere med vandbaseret lim. Spildevand Nedsættelse af spildevandet med X %. Luftemissioner Nedsættelse af emissioner med X %. Fast og farligt affald Minimere affaldsgenereringen med X %. Søge mest mulig genvinding. Håndtere farligt affald forsvarligt. Søge 0 % deponi. Brug af materialer til pakning Minimere affaldsgenereringen fra pakkeproces. Krav om genbrug af materiale. Kilde: B. Jensen (2012) Grøn leverandørstyring i miljøledelse et samarbejde med Fritz Hansen, s. 61

20 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 2 Butikker som formidlere af energispareråd tekstilprojektet i Vanløse

21 Butikker som formidlere af energispareråd Tekstilprojektet i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet viden om energibesparelser til den bredere befolkning med stor effekt. Bomuldsprojektet i Vanløse er et godt eksempel på, hvordan detailhandelsvirksomheder kan være formidlere af energispareråd til deres kunder. I projektet formidlede en række tøj- og stofbutikker gode råd til deres kunder omkring vask og tørring af tøj. Projektets resultater peger på, at man kan opnå store forandringer ved at udnytte butikkernes faglige tyngde til at formidle råd og vejledning om energibesparelser i købsøjeblikket samtidig med, at det styrker butikkernes forhold til deres kunder, da de får noget at snakke med deres kunder om. Tekstilprojektet er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU-LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO2-udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Fremgangsmåde Projektet har taget udgangspunkt i en livscyklusanalyse udarbejdet af Miljøstyrelsen (se bilag 1), omhandlende CO 2 -udledning fra bomuldstøj. Bomuldsprojektets fokus har været at nedbringe CO 2 -udledningen fra især tørretumbling og vask, der tilsammen udgør 73 % af CO 2 - udledningen i en bomulds T-shirts levetid (se bilag 1). Fem butikker i Vanløse, Børnekompagniet, Frk. Svendsen, Kit s Modestoffer, Nørkleriet og Stella og Pedro, har deltaget i projektet og har fungeret som formidlere af budskabet om de mulige CO 2 - og økonomiske besparelser ved at vaske tøj i koldt vand og reducere brugen af tørretumbler. Kunderne i de deltagende butikkerne har kunnet deltage i en spørgeskemaundersøgelse og en efterfølgende evaluering af kampagnens effekt på kundernes handlemønster ved tøjvask og tørring 5. De frem butikker blev valgt ud, da de allerede havde et eksisterende netværk og var vant til at dele erfaringer med hinanden. Det kan anbefales din kommune, at vælge at udnytte eksisterende netværk, da det opgaven med at få butikkerne til at vidensdele meget lettere. Projektet brugte en direkte formidling af budskabet til forbrugerne via ekspedienter/butiksejerne i de deltagende butikker. Budskaberne er altså videregivet i en rådgivningseller handelssituation, hvor det kan formodes, at forbrugeren er i en situation, hvor de søger viden om den vare, de er interesserede i at købe. Erfaringerne høstet ved den nye formidlingsform brugt i projektet har været positive. Dog har de deltagende butikker fremhævet vigtigheden af, at budskabet serveres let spiseligt, handlingsorienteret og fagrelevant. De deltagende butikker drives af selvstændige, som tidsmæssigt er meget engagerede i deres virksomhedsdrift. Det er derfor nødvendigt, at den 5 Projektet fik 338 besvarelser på spørgeskemaet og 66 besvarelser på den efterfølgende evaluering.

22 kommunale projektansvarlige løbende opdaterer og nurser de deltagende virksomheder for at sikre en vedvarende interesse for projektet. Det er i Bomuldsprojektet blevet gjort ved at gøre butikkerne meget involverede i kampagnen. Butikkerne har været med til at bestemme kampagnens fokus på vask og tørring af tøj og har været med til at udarbejde informationsmaterialet, der skulle ligge i butikkerne. Dette har skabt en ejerskabsfornemmelse over for materialet og sikret opbakning til kampagnen i butikkerne. Samtidig bakkede kommunen op om projektet ved at afholde en event, hvor de delte koldtvandsvaskepulver ud, for at gøre opmærksom på problemstillingen. Det var også med til at understrege over for butikkerne, at kommunen synes, det var en vigtig opgave, butikkerne udførte. 2. Effekt af kampagnen Projektets effekt blev målt ud fra et evalueringsskema, der fulgte op på, i hvor høj grad rådene fra kampagnen var blevet fulgt. Ud fra evalueringerne svarede 56 %, at de havde anvendt rådene om brug af tørretumbler og reducering af vaskevandstemperaturen. Af dem, der havde tilkendegivet, at de havde tørretumbler, svarede 42 %, at de havde anvendt rådene. Ud af disse svarede 83 % endvidere, at rådene havde fået dem til at bruge tumbleren mindre om vinteren. Dette tyder på, at oplysning om mulige besparelser til ejere af tørretumblere har en relativt stor effekt. Deltagernes svar vedrørende reducering af temperaturen på vaskevand viser et stort potentiale for yderligere udbredelse af budskabet, om mulige energimæssige besparelser ved samtidig opnåelse af et godt vaskeresultat. Der ligger dog også en udfordring i, at mange har givet udtrykt for, at det ikke er teknisk muligt med deres vaskemaskine at vælge de anbefalede lave temperaturer. Bomuldsprojektet i Vanløse demonstrerer, at det kan have en stor effekt, hvis en kommune kan motivere sine butikker til at videregive gode råd om klima og energibesparelser. 3. Materiale Denne folder er vedlagt det materiale Københavns Kommune udarbejdede til projektet. Informationsfolderen med de gode vaske- og tørreråd er blevet rettet til, så den er klar til at bruge i din kommune du skal bare indsætte kommunens logo og evt. en lille tekst om, hvorfor I har valgt at gennemføre sådan en kampagne. Spørge- og evalueringsskemaerne fra projektet i Københavns Kommune er også vedlagt til inspiration. Det er som nævnt vigtigt for projektets succes, at de udvalgte butikker har en indflydelse på materialet, så det kan være en god idé at diskutere materialets endelige udseende og indhold med dem, inden materialet kommer i trykken.

23 4. Bilag Bilag 1. Livscyklusanalyse Livscyklusanalyse (LCA) fra Miljøstyrelsen I nedenstående skema ses det relative energiforbrug ved fremstilling, brug og bortskaffelse af en bomulds T-shirt. Fase Materialefasen Fiberfremstilling Produktionsfasen Garnfremstilling Strikning Forbehandling Farvning Efterbehandling Forbrug af primær energi /MJ 10 % af det totale primære energiforbrug Ca. 70 % af fasens bidrag stammer fra transport af fibrene, mens fremstilling af N-kunstgødning og pesticider udgør 13% af fasens energiforbrug. 12 % af det totale primære energiforbrug Ca. 55 % af produktionsfasens forbrug af primær energi stammer fra elforbruget ved garnfremstilling. Forbruget i denne proces stammer fra forbrug af dansk elektricitet svarende til 10% af fasens forbrug. Forbruget af primær energi stammer i denne proces hovedsageligt fra fyring med naturgas, ca. 12 % Forbruget af primær energi stammer i denne proces hovedsageligt fra fyring med naturgas, ca. 12 % Forbruget af primær energi stammer i denne proces hovedsageligt fra fyring med naturgas, ca. 12 % Konfektion Godskrivning af energi fra genbrug af afskåret tekstil ca. 1 %. Brugsfasen 78 % af det totale primære energiforbrug Vask (husholdning) Tørring i tumbler Strygning Bortskaffelsen Afbrænding Transportfasen Transport 24 % af fasens forbrug stammer fra elforbrug til opvarmning af vand i vaskemaskinen 68 % af fasens forbrug skyldes brug af dansk el til drift af tørretumbleren 8 % af fasens forbrug stammer fra forbruget af dansk el -2 % af det totale primære energiforbrug Godskrivning af den energi der vindes ved forbrændingen af T-shirten 2 % af det totale primære energiforbrug Forbrug af fossile brændsler til benzin og diesel til div. køretøjer. Kilde: Miljøstyrelsen (2006): UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler.

24 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 3 Bæredygtig jordtransport i København - et Carbon 20 innovationsprojekt

25 Bæredygtig jordtransport Kalvebod Miljøcenter Københavns Kommune ønsker at reducere den tunge trafik i byens gader i det omfang, der er bæredygtige alternativer. Det skønnes, at der kan opnås en CO 2 -reduktion ved at flytte jordtransport fra lastbiler til eltransportbånd, pramning eller eventuelt også andre transportformer. Der kan også opnås andre fordele fx mindre luftforurening, støj, mindre trængsel og øget trafiksikkerhed. Det er igennem to workshops forsøgt at afklare problemstillingerne i forbindelse med bæredygtig jordtransport. 1. Workshops Københavns Kommune inviterede til en behovsworkshop, som blev afholdt torsdag, den 7. marts 2013 i Kulturhuset på Islands Brygge med det formål at få identificeret hvilke udfordringer, der er ved at fremme målsætningen om Bæredygtig jordtransport, og der blev på workshoppen arbejdet med en række problemstillinger for at vurdere, om man kan gøre jordtransport mere bæredygtig. I workshoppen deltog myndighedspersoner bl.a. fra Københavns Kommune, bygherrer samt repræsentanter fra entreprenører og jordbehandlere, og lektor Stig Hirsbak fra Aalborg Universitet var moderator og mødeleder. På baggrund af behovsworkshoppen blev det besluttet, at for at der kunne komme nogle konkrete løsninger ud til den efterfølgende løsningsworkshop, var det nødvendigt at afklare hvor jorden på Kalvebod Miljøcenter modtages fra, se Figur 1.

26 Figur 1: Kort over jord modtaget på Kalvebod Miljøcenter På baggrund af ovenstående figur blev der således opstillet tre modeller, der involverer pramning, hvor der er regnet på økonomi og CO 2. To af modellerne indebærer etablering af en kystnær omlastestation, hvor jord omlastes fra lastbil til pram, den tredje model beskriver omlastning af jord fra en kajnær byggeplads i Københavns havn, hvorfra jorden kan prammes til depotet i Nordhavn. På Løsningsworkshoppen blev der således diskuteret hvilke af de tre modeller der i praksis vil kunne lade sig gøre og under hvilke forudsætninger, da der er mange facetter at tage højde for i forhold til at flytte noget af jordtransporten til pramning. Diskussionerne kom ikke frem med et enslydende resultat og der blev derfor drøftet løsninger på tværs af de tre modeller. Desuden blev der også diskuteret alternative løsninger til reduktion af jordtransport igennem København. Af løsninger blev der diskuteret: - Døgnløsninger: hvorved transporten flyttes til ydertimer, dette vil kunne reducere trængsels- og sikkerhedsproblemer i indre by, giver dog ikke den store CO 2 -reduktion og det kan give støjproblemer. - Tvangsruter: der styrer transporten uden om indre by, når Nordhavnsvej er færdig kan man eventuelt politisk beslutte, at al jordtransport og anden tung transport til Nordhavnen skal ske via Nordhavnsvej. Dette vil dog i mange tilfælde give en længere transportafstand og derved en større CO 2 -udledning, men det vil fremme reduktion af trængsels- og sikkerhedsproblemer i indre by. - Alternative brændsler: Brint gas el hybrid. Specielt var man opmærksom på, at man nu kan få el-drevne renovationsbiler, hvorfor tungere køretøjer til jordtransport måske ikke ligger så langt ud i fremtiden. Når dette er en mulighed kan man politisk beslutte, at man ved byggepladser i indre by skal borttransportere jord fra byggepladsen samt byggematerialer til byggepladsen ved hjælp af eldrevne lastbiler.

27 2. Rapportens resultater De to workshops viste, at transport ved brug af pram eller anden form for bulk transport ad søvejen kan lade sig gøre, men giver ingen eller i bedste fald kun en begrænset reduktion af CO 2, og der synes heller ikke at være en umiddelbar økonomisk gevinst, men det skønnes at det sandsynligvis vil give en miljømæsig gevinst ved reduceret lastbilkørsel. I særlige tilfælde, fx ved byggeri tæt ved en havnekaj, kan brug af pram bruges. Kun ved at krav fra bygherre inkl. meromkostninger er tænkt med fra starten, kan man flytte jordtransport fra lastbiler til en alternativ transportform. Transport ved anvendelse af elektriske transportbånd er ikke en farbar vej. Miljøgener kan reduceres med tvangsruter uden om indre by, dette giver dog en større CO 2 - udledning. Brug af alternative brændsler såsom brint, gas, el, hybrid til transport er mulige alternativer. Fremadrettet bør etablering af jorddeponeringsmuligheder i yderområderne i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden arbejder med en Jorddating : miljøportal med henblik på omfordeling af overskudsjord. Regionalt vil det kunne føre til mindre transport gennem København og CO 2 -reduktioner. 3. Materiale Rapport om bæredygtig jordtransport i Københavns Kommune

28 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 4 Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt

29 Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at fokusere på at gøre medarbejdernes transport mere klimavenlig 6. Casen fokuserer især på fordelene ved at få medarbejderne til at vælge cyklen. Derudover indeholder det et inspirationskatalog til, hvordan en virksomhed bedst muligt kan fremme cyklismen blandt medarbejdere. 1. Fremgangsmåde Virksomheder kan spare CO 2 ved at fokusere på at få virksomhedens medarbejdere til at vælge en mere klimavenlig transportform. Det viser en undersøgelse foretaget af en gruppe studerende ved Aalborg Universitet af transportvanerne på Widex, høreapparatproducent med ca. 700 medarbejdere. Widex nye hovedsæde i Lynge ligger ikke nær en S-togstation. Det betyder, at næsten 90 % af medarbejder-transporten foregår med bil. Virksomheden har lidt over 400 parkeringspladser og ca. 50 cykelparkeringspladser. Kun ca. halvdelen af medarbejderne har mulighed for at arbejde hjemme, og de benytter sig ikke i særlig høj grad af denne mulighed. Dvs. at der er for lidt parkeringspladser til medarbejderne, hvis de kommer alene i bil. Derfor er det interessant at kigge på andre mulige løsninger, der kan erstatte køreturen til og fra arbejde i bil, som mange af medarbejderne på nuværende tidspunkt benytter sig af. Medarbejderne bor spredt over en stor del af Sjælland. Der er dog en højere koncentration inden for Region Nordsjælland og Hovedstaden. Den største koncentration ligger ved og omkring de større indfaldsveje. Den kommune med den største koncentration af medarbejdere ligger inden for 10 km fra virksomheden. 2. Rapportens resultater Figur 1 viser betydningen af afstand til arbejdspladsen for medarbejdernes valg af transportmiddel inden virksomheden gennemførte initiativet om at ændre medarbejdernes transportvaner. Figur 1: Medarbejdernes valg af transportmidler fordelt på distance og transportform 6 Denne case er baseret på en studenterrapport fra AAU: Agwa, Fels, Rybner og Mortensen (2012) Vi cykler til Widex

30 Figur 1 illustrerer, hvordan andelen af cyklister falder kraftigt frem til kilometers intervallet. Medarbejdernes transportvaner viser derudover, at der kun er få cykelpendlerture fra de nærliggende kommuner til virksomheden. Det tyder derfor på, at det ikke kun er afstanden, der er bestemmende for hvilket transportmiddel medarbejderne vælger. Da en så stor del af medarbejderne vælger bilen frem for cyklen kan det antages at tilgængeligheden til virksomheden er nemmere ved hjælp af bil end via cykel. 2.1 Potentiale for CO2-besparelser Den samlede CO 2 -udledning for virksomhedens medarbejdertransport er opgjort i tabel 1. Gang/cykel Tog/metro Bus Bil I alt Km i alt, man-fre 3.290, , , , ,45 Km i alt per år , , , , ,20 Andel af samlet antal km 3,86 % 3,43 % 5,22 % 87,49 % 100 % Kg CO 2 per år 0, , , , ,71 Tabel 1: Samlet CO 2 -udledning for medarbejdertransporten til og fra virksomheden Herefter er udregnet hvor stor besparelse virksomheden kan opnå ved at overflytte transporten under 15 km fra tog, bus og bil til cykel. I tabel 2 kan ses den potentielle reduktion i virksomhedens CO 2 -udledning i tre scenarier, hvor henholdsvis al transporten under 15 km overføres til cykel, 75 % overføres til cykel og 50 % overføres til cykel. Tabel 2: Potentiel reduktion i CO 2 -udledning Andel reduceret CO 2 - udledning Reduceret CO 2 i kg Andel af den samlede CO 2 - udledning Scenarie 1: 100 % 62930,04 8,39 % Scenarie 2: 75 % 47197,53 6,29 % Scenarie 3: 50 % 31465,02 4,20 % Som det kan ses i tabel 2, kan man selv med en lille indsats på området opnå målbare resultater i forhold til den samlede CO 2 -udledning fra medarbejdertransporten, der hos virksomheden består af næsten 90 % bilrejser. Yderligere vil en indsats over for korte ture muligvis også have en positiv effekt i forhold til overflytning ved de længere ture. Det er muligt at opnå målbare forbedringer af virksomhedens CO 2 -udledning selv med en lille indsats for at få flere medarbejdere til at vælge cyklen som transportmiddel. 2.2 Fordele ved at fremme cyklisme blandt virksomhedens medarbejdere Der er flere fordele ved at fremme cyklisme blandt virksomhedens medarbejdere såsom nedsat CO 2 -udledning, et grønt image, mangel på parkeringspladser og sundere medarbejdere, hvilket betyder færre sygedage.

31 Grønt image For en virksomhed betyder det at være med i klimaprojekter, at den opnår en grøn profil, som kan gøre den attraktiv både over for kunder og potentielle medarbejdere. Virksomheden viser, at den er miljøbevidst ved at være med i klimaprojekter. Det er vigtigt i dag, hvor flere og flere kunder begynder at efterspørge social og grøn ansvarlighed. Samtidig kan virksomhedens grønne profil være et led i en strategi om at skabe en attraktiv arbejdsplads, som medarbejderne ønsker at være en del af. Sundere medarbejdere Motion har stor betydning for, at kroppen holdes sund og rask, da fysisk aktivitet styrker helbredet og nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge og forhøjet blodtryk. Yderligere har motion også en positiv virkning på menneskers psyke, og kan derved være med til at forebygge psykiske lidelser som depression og stress, samtidig med at bl.a. koncentrationsevnen styrkes. Samtidig har undersøgelser så vist, at motion fremmer effektiviteten, hvilket påvirker produktionsniveauet i arbejdstiden positivt. Det vil altså sige, at en virksomhed kan se frem til færre fraværsdage og mere effektive medarbejdere ved at fremme cyklismen blandt sine medarbejdere. Din virksomhed kan altså få sundere medarbejdere, som vil have færre sygedage samt være mere effektive i arbejdstiden ved at fremme cyklingen blandt medarbejderen. Endvidere kan et øget fokus på cykling være med til at give virksomheden et grønt image og kan være med til at skabe et fællesskab, ligesom muligheden for at cykle med andre medarbejdere til og fra arbejde kan være grundlaget for nye sociale fællesskaber. 3. Inspirationskatalog Hvis virksomheder vil forøge antallet af cykelture, der foretages i virksomheden, vil det kræve, at cykling i højere grad bliver gjort til en synlig prioritering i virksomheden. Dette kan ikke opnås igennem enkeltstående virkemidler men vil kræve et samspil imellem mange forskellige initiativer. Ved et samlet fokus på cykling, vil det sende et signal om, at det er hele virksomheden, der cykler, og ikke blot den enkelte medarbejder. På denne måde vil det give en fælles stemning om, at alle ansatte i virksomheden cykler. Der findes mange forskellige typer tiltag, der fører til bedre forhold for de cyklende medarbejdere. For at sikre tiltagenes succes er det vigtigt, at virksomhedens kultur fokuserer på cyklisme og sundhed. Derfor skal ledelsen gå i front og vise, at de bakker op om dette fokus på at fremme cyklismen. Det er svært at nævne et eller to tiltag, der har den afgørende betydning for, om de ansatte cykler eller ej. Ved at foretage flere forskellige tiltag, der henvender sig til forskellige målgrupper, når man bredest ud til flest ansatte. Her kan du se eksempler på tiltag, din virksomhed kan tage for at fremme cyklismen blandt virksomhedens medarbejdere. Derudover kan du se en udbygget oversigt over mulige initiativer, der kan fremme cyklisme i bilag 1.

32 Sundhed Det første tiltag er, at virksomheden vælger at fokusere på sundhed. Dette kan gøres på mange måder, men ved at have en sundhedsprofil vil det også smitte af på medarbejderne. Et mere specifikt fokus for virksomheden vil være eksempelvis, at fokusere på medarbejderens transportvaner, og forbedre disse til det sundere. Virksomheden kan motivere til det sundere valg ved eksempelvis at sponsorere et sundhedstjek eller en konditest, så medarbejderen kan se, hvor de står henne, og derved blive motiveret til at forbedre dette. Motivation En af de mest essentielle parametre, for at fremme cyklingen på en arbejdsplads er motivationen blandt medarbejderne. Det er vigtigt, at de føler sig motiverede til at cykle, ellers kan nok så mange tiltag indføres uden, at der sker en egentlig ændring. Det er vigtigt at virksomheden har en ildsjæl; en dedikeret medarbejder som kan skubbe projekterne i gang, og blive ved med at motivere de andre medarbejdere. Der skal altså være en fysisk kontakt mellem ansatte og personer, som har et drive. Kampagner er en forholdsvis nem måde at gøre opmærksom på virksomhedens cykelvenlige forhold både overfor medarbejderne, men også over for omverdenen. Samtidig er det en måde at skabe en samhørighed og holdånd på medarbejderne imellem, når virksomheden deltager i kampagner som Vi cykler til arbejde, hvor virksomhedens medarbejdere i en måned konkurrerer om, hvem der kører oftest på cykel til og fra arbejde. Det er vigtigt, at virksomheden initierer kampagnen og kommer med et udspil, som viser at dét at fremme cyklingen er noget virksomheden i høj grad lægger vægt på. Samtidig er det vigtigt for at hverve deltagere, at kampagner og tiltag brandes over for alle medarbejdere. Det kan for eksempel ske gennem intranet og no reply-mails for at gøre medarbejderne opmærksomme på fx tilmelding til Vi cykler til arbejde. I nogle virksomheder er afdelingerne og receptionen udstyret med store skærme, der kan benyttes til information om nye tiltag. Derudover kan det hjælpe at give medarbejderne en gave (fx t-shirts, ringeklokke, eller cykelhjelm med firmalogo), når de tilmelder sig kampagnen. Gaver er i det hele taget i høj grad en motiverende faktor. Det kan være svært at nå ud til medarbejdere, som næsten eller slet ikke benytter computeren til deres arbejde. En måde at nå disse medarbejder er at placere plakater strategisk, dvs. i områder denne målgruppe jævnligt færdes fx kantinen. Det er også vigtigt at følge op løbende i løbet af kampagnen for at sikre at motivationen opretholdes. Det kan fx gøres ved at hænge resultaterne fra Vi cykler til arbejde fremme på de deltagende afdelinger. Dette er ligeledes med til at styrke konkurrencen og derved holdånden på holdene af medarbejdere. Ledelsens opbakning Det er vigtigt, at ledelsen går i spidsen og signalerer at aktivitet og det at være miljøvenlige, betyder noget for dem. At ledelsen deltager og går i front, som gode eksempler giver medarbejderne et indtryk af sådan gør vi her på arbejdspladsen, hvilket medarbejderne vil tage til sig. Det er derfor ligeledes vigtigt, at ledelsen betaler, når medarbejdere vil være med i kampagner, som Vi cykler til arbejde, da dette giver et billede af, at cyklingen betyder

33 så meget for ledelsen, at de er villige til at ofre økonomiske midler for sagen; selvom det er små beløb, har det en signalværdi. Personalehåndbog Når man kommer som ny medarbejder til en virksomhed, er der mange ting, man ikke ved om virksomheden. Højst sandsynligt bliver de nye medarbejdere vist rundt, men de gamle medarbejdere, kan komme til at glemme nogle basale cykelfaciliteter, enten fordi vedkommende ikke selv benytter sig af disse, eller fordi det er en integreret del af kulturen blandt de cyklende medarbejdere i virksomheden. For at komme disse ting i forkøbet, kan virksomheden bruge personalehåndbogen. Personalehåndbogen er en håndbog over virksomheden, som nyansatte bliver præsenteret for ved ansættelse. Denne kan kortlægge, hvilke cykelfaciliteter der er tilgængelige i virksomheden, og ligeledes præsentere, at virksomheden deltager i Vi cykler til arbejde -kampagnen, for herved at sende et signal om, at cyklisme er noget, virksomheden støtter op om. Yderligere kan håndbogen indeholde kort, der viser cykelstier, genveje og eventuelle gode og dårlige cykelruter i området. Personalehåndbogen kan ligeledes være en hjælp for de gamle medarbejdere, som normalt ikke cykler, som tilmelder sig kampagnen Vi cykler til arbejde. I denne forbindelse kan personalehåndbogen ligeledes fungere som et opslagsværk over hvilke muligheder, der er tilgængelige for cyklister. Cykelfremmende kurser Det kan være en god idé at afholde kurser, der hjælper medarbejderne til at vælge cyklen som transportmiddel. Reparationer og vedligeholdelse er en naturlig del af at cykle, især når cyklen anvendes dagligt. Ved at afholde kurser om reparationer og vedligeholdelse af cykler styrkes medarbejdernes tekniske færdigheder og kan fjerne usikkerheder, der har kunnet afholde nogle medarbejdere fra at cykle såsom manglende viden om, hvordan man lapper en cykel. Faciliteter Der er også en række fysiske faciliteter, din virksomhed kan tilbyde for at fremme cyklisme blandt medarbejderne. o Cykelparkering Cykelparkeringsforholdene er selvfølgelig afgørende for om medarbejderne har lyst til at stille deres cykel ved virksomheden, og dermed om de cykler til arbejde. En cykelparkering må meget gerne være overdækket og aflåst. Samtidig er det vigtigt at parkeringen er centralt placeret og belyst, så medarbejderne føler sig trygge. o Badefaciliteter/garderobeforhold Hvis man cykler langt og/eller hurtigt, bliver det vigtigt for mange, at der er mulighed for et bad og omklædning, og det er også godt, hvis virksomheden kan stille et personligt skab og evt. håndklæder til rådighed for de ansatte.

34 o Cykelværksted Muligheden for at kunne lappe og pumpe sin cykel er nødvendig, når man dagligt cykler til og fra arbejde. Der behøver ikke nødvendigvis at være avancerede og dyre løsninger. Man kommer langt med blot en kasse med lappegrej eller en cykelpumpe. o Tjenestecykler Det kan være en god idé for nogle virksomheder at stille cykler til rådighed, som kan anvendes i arbejdstiden. Hvorvidt det er en god idé at indføre tjenestecykler på en virksomhed afhænger af transportbehovene i virksomheden. Hvis virksomheden har flere afdelinger, der ligger forholdsvis tæt geografisk, eller hvis medarbejderne ofte skal til møder uden for huset inden for en radius af 5 km (eller op til 15 km hvis tjenestecyklerne er elcykler), vil det være hensigtsmæssigt at have firmacykler. Hvis medarbejderne ikke skal ud af huset i arbejdstiden, er der ingen grund til at investere i tjenestecykler. o Mobilt værksted Et andet tiltag, man kan indføre, er et mobilt værksted, hvor en cykelmekaniker kommer ud på virksomheden fx en gang om måneden eller en gang om ugen alt efter behov. Tilbuddet går på, at medarbejderne i deres arbejdstid kan få repareret deres cykel, ved at aflevere den om morgenen og hente den igen, når de får fri. Den enkelte medarbejder betaler selv for reparationen men sparer tid ved, at det hele sker, imens de arbejder. o Intern Butik Din virksomhed kan også oprette en intern butik fx på virksomhedens intranet, hvor medarbejderne kan købe udstyr med logo. Det rigtige cykeltøj kan gøre det nemmere at cykle, og gør at vejret ikke i samme grad har en betydning. Hvis din virksomhed vælger at sælge cykeltøj med jeres logo, kan andre medarbejdere se, hvis de kører forbi nogle kollegaer, der cykler, og samtidig får virksomheden opmærksomhed omkring, at medarbejderne cykler. Jeres virksomhed vil derfor fremstå som grønne og miljøbevidste. Bilag 1. Oversigt over mulige tiltag, der fremmer cyklisme på arbejdspladsen Nedenfor er en liste over tiltag, din virksomhed kan tage, for at fremme cyklismen blandt medarbejderne. Cykelparkering Opvarmet indendørs cykelparkering Overdækket parkering med fast underlag Aflåst cykelparkering Gode cykelstativer Gode adgangsforhold God belysning og trygt miljø Central placering af cykelparkering Kapacitet til spidsbelastning

35 Gæsteparkering centralt placeret foran hovedindgang Badefaciliteter/garderobeforhold Tilstrækkeligt antal brusere Rengøring Håndklæder vaskes og skiftes Personligt garderobeskab Udluftning i garderobe Tørreskab Vaskemaskine/tørretumbler Strygejern Spejl, hylde, stikkontakt og lys Knager og bøjler Værksted Overdækket med fast underlag Opvarmet Pumpe Lappegrej, dækjern, klude, olie, fedt Kroge til ophæng af cykel Bord Lys Slanger Umbraconøgler, fastnøgler, skruetrækkere, wirecutter Strips, tape, kniv Bemandet cykelværksted x antal gange om måneden Tjenestecykler God kvalitet og god stand Synligt logo Nemt booking-/nøglesystem God, tydelig parkering Cykelcomputere til registrering af brug Fokus på og incitamenter til brug af cyklerne Cykelhjelme, regntøj og regnslag til låns Foldecykler Elcykler Motivation Aktiv indsats for at motivere medarbejderne (fx gennem Vi cykler til arbejde, cykelbus, udflugter, cykelløb, kampagner osv.) Præmiering af medarbejdere (månedens cyklist, uddeling af cykeleffekter, flest cykeldage) Rabatordninger og intern butik Interne konkurrencer Ledelsen cykler Kurser (cykelpleje, brug af værksted, cykelbeklædning, sikkerhed på cyklen osv.) Cykelrelaterede historier på intranet, i personaleblad osv. Oplægsholdere om sundhed og cykelrelaterede emner Cykelklub SMS-service med info om cykelvejret Sundhedstjek eller konditest

36 .

37 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 5 CO 2 -reduktioner i svømmebade - et Carbon 20 innovationsprojekt

38 CO 2 -reduktioner i svømmebade - Slotsøbadet i Kolding Der er i dette projekt fokus på genindvinding af varme fra luftafkast i svømmehal ved hjælp af varmepumper. Mere specifikt fokuseres der på varmegenvinding fra bruserafløbsvand og ny energiforsyning til dampbad og evt. sauna. Slotssøbadet i Kolding har derudover budt ind på et projekt omkring montering af solceller i samarbejde med andre haller i trekantsområdet. Projektet er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU-LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO 2 -udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Forløbet Der er i samarbejde med Center for Svømmebadsteknologi, TI udarbejdet en rapport der beskriver potentialet for genindvinding af varme fra luftafkast i svømmehaller ved hjælp af varmepumper. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har Center for Svømmebadsteknologi været på besøg i Kolding Slotsøbad for både at lave undersøgelser og holde møde omkring projektet. Projektet om varmegenvinding af afløbsvand ser umiddelbart ud til at være økonomisk særdeles fordelagtigt. Beregninger på CO 2 -reduktionen skal foretages. Projektet forventes igangsat i løbet af Der vil blive lavet detaljerede beregninger på, hvad dampbadenes energiforbrug er, og dernæst regnet på alternative energikilder. Det bliver også undersøgt, hvilke alternative energikilder det er realistisk at få lov til at installere. 2. Resultater I forhold til genindvinding af bruseafløbsvand kan det konkluderes på baggrund af TI rapporten at tilbagebetalingstiden er kort, og der kan spares ca. 200 MWh varme om året og udledes 43 tco 2 mindre om året. Det vil være et godt tiltag i de svømmehaller, hvor afløbsrørene fra bruserafløbene er forholdsvis tilgængelige, som de er i Slotssøbadet. I forhold til de nye energikilder i dampbadene (gas som energikilde) kan det konkluderes at det i forhold til Slotssøbadet ikke er interessant set ud fra et driftsøkonomisk synspunkt, men det vil det være for andre svømmebade med højere elpris og som samtidig er naturgasforsynet. 3. Materiale Center for Svømmebadsteknologi, TI, rapport omkring CO 2 -reduktioner i Slotsøbadet.

39 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 6 Den grønne Kødby - et Carbon 20 innovationsprojekt

40 Den grønne Kødby Erik Møller Arkitekter 5 af Kødbyens virksomheder laver klimaplaner (Inco, Soho, Fiskebaren, Galleri Bo Bjerggaard, og Erik Møller Arkitekter/ EMA). Målsætningen er, at virksomhederne inde 2015 skal nedsætte deres miljøbelastning med 20 %. "Den Grønne Kødby" er et projekt Erik Møller Arkitekter (EMA) løb i gang for ca. 2 år siden med en rapport, som skulle starte en diskussion om Kødbyens store miljøbelastning. Denne rapport blev efterfulgt af en "strategi for bæredygtig udvikling", som EMA udarbejdede for Københavns Ejendomme (2010/2011). Den grønne Kødby er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU-LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO 2 - udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Fremgangsmåde Den strategi der blev udarbejdet for Københavns Ejendomme indeholdt 3 indsatsområder: Bygninger - som handler om optimering af klimaskærm, indeklima, dagslys mm. Teknik - som handler om optimering og transformering af Kødbyens forsyningssystem. Brugere - som handler om, at vi som mennesker og virksomheder skal minimere vores miljøbelastning. I kølvandet af strategien er følgende initiativer igangsat: Bygninger: EMA sammen med Københavns Kommune og Kulturstyrelsen i gang med at opgradere Kødbyens bygningsmanual, så den også indeholder forhåndsgodkendte løsninger til energioptimering og en designmanual for de fælles udearealer. Teknik: EMA er sammen med de andre lejere, i gang med at kortlægge kølebehovet og - forbruget i Kødbyen og dermed forberede os på en dialog med Københavns Ejendomme om at udvikle en ny og mere bæredygtig måde at køle på uden ammoniak! Brugere: EMA har indgået et samarbejde med Carbon 20, hvor de har samlet de 5 virksomheder fra Kødbyen (Inco, Soho, Fiskebaren, Galleri Bo Bjerggaard og EMA), som alle er blevet screenet, og er nu i gang med at udvikle individuelle Klimaplaner. Der er 3 mål med denne udvikling: 1. At de 5 virksomheder nedbringer deres miljøbelastning med 20 % og der i virksomhederne kommer mere fokus på bæredygtig brugeradfærd. 2. At de 5 virksomheder sammen kan påvirke, inddrage og inspirere de resterende virksomheder i Kødbyen til også at udvikle Klimaplaner og tage ansvar. På sigt kan dette være med til at løfte et grønt brand for Kødbyen "Den Grønne Kødby". 3. At vi som engagerede og ansvarsfulde lejere i Kødbyen kan lægge pres på Københavns Ejendomme, Københavns Kommune og politikere om at gøre en ekstra indsats i Kødbyen. Den bagvedliggende motivation er, at vi ved, at det ikke er muligt for virksomhederne at spare de 20 % med den miljøbelastende forsyning, som vi modtager fra maskincentralen, Vi ønsker derfor sammen med Carbon 20 at starte en dialog om, hvordan Kødbyen skal udvikles, både i forhold til Bygninger, Teknik og Brugere. 2. Besparelsespotentialet af projektet EMA ansøgte om innovationsstøtte igennem Carbon 20 til at stå i spidsen for en grøn platform, der skulle facilitere denne proces hen imod en grønnere Kødby. Forløbet har for alle 5 virk-

41 somheder betydet at energiforbrug og CO 2 -udledning er minimeret. Dette på trods af at virksomhederne ikke har formået at skabe en dialog med Københavns Ejendomme om også at inkludere den overordnede drift. Dette skyldes dels at der har været en kompliceret sag omkring Kødbyens ammoniak køleanlæg og generelt et driftsmæssigt efterslæb. De 5 virksomheder har derfor ikke formået at skabe den ønskede grønne platform, men lejernes bestyrelse arbejder pt. på at udvikle en ny vision for Den Hvide Kødby, hvor bæredygtige tiltag har en central rolle.

42 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 7 Innovation af aksialventilatorer - et Carbon 20 innovationsprojekt

43 Innovation af aksialventilatorer - Howden Denmark Howden er en international virksomhed med omkring 6000 ansatte i 26 forskellige lande. Howden designer og producere luftforsyninger til luft og gas håndteringsudstyr, herunder industrielle ventilatorer, proces gaskompressorer og roterende varmevekslere. Deres produkter kan findes i stort set alle brancher, men især i elproduktion, petrokemikalier, minedrift, stålproduktion og cement fremstilling, hvor de mest krævende luft- og gashåndterings opgaver findes. Howden har gennem de seneste år arbejdet med udvikling af deres produkter, herunder en reduktion af materiale-forbruget. I den forbindelse mangler firmaet værktøjer til at måle effekten af de forbedringer, de laver på deres aksialventilatorer, store ventilatorer der primært bruges til energi produktioner og minedrift. Værktøjet skal bruges til at afdække mulighederne for at forbedre produktets miljøprofil gennem valg af råvarer og effektivisering i forhold til produktets udnyttelsesgrad, dvs. en beregning af forholdet mellem den angivne og den tilførte effekt til ventilatoren. Projektet vil opstille et carbon footprint til internt brug, som kan varieres alt efter hvilke forbedringer, der laves på produktet. Værktøjet vil således kunne hjælpe Howden til løbende at foretage mere kvalificerede valg af råvarer og sikre kvaliteten af produktet. 1. Effekt af projektet Det forventes, at projektet vil resultere i en række forslag til forbedringer i forhold til råvarevalg og effektivisering. Projektet forventes opstartet i De seneste udviklingsprojekter har betydet en betydelig besparelse på anvendelsen af råvarer. Howden har ikke de nødvendige værktøjer til at kvantificere disse besparelser fuldt ud. Carbon footprint beregningerne vil give et godt fundament for det fremtidige datagrundlag for disse forbedringer." Michael France, Manager Marketing and Quality Management

44 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 8 Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt

45 Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild - 33 % af al mad i Europa ender som affald, samt at få restauranter og kantiner til at bruge mere klimavenlige råvarer det vil f.eks. sige at vælge årstidens grøntsager m.m. Formålet med projekt Klimamad har desuden været, at udarbejde et værktøj til at beregne CO 2 -udledningen fra mad i restauranter og kantiner. Udover at beregne CO 2 -udledningen skulle værktøjet også kunne fungere som inspiration og hjælp til omlægning til mere klimavenlig mad i restauranter og kantiner. Forskellige initiativer er i projektperioden blevet anvendt for at nå de ønskede mål. Første aktivitet var at indhente erfaringer på området, dette blev bl.a. gjort med en workshop i Malmø, da der i Sverige gennem en årrække er blevet arbejdet med klimamad. I forbindelse med workshoppen blev der indsamlet viden og inspiration til det videre arbejde med klimamad. I projektperioden blev der yderligere afholdt to kurser med både praktisk og teoretisk information der skulle assistere restauranterne og kantinerne til at omlægge til mere klimavenlig mad. Klimamad projektet er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU-LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO 2 - udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Fremgangsmåde I alt 11 restauranter/kantiner har deltaget i projektet. Ved deltagelse i projektet fik restauranterne og kantinerne rådgivning om klimavenlig mad, tilberedningsmetoder og andre områder i køkkenet, hvor det er muligt at reducere energiforbruget og dermed køkkenets samlede CO 2 - bidrag. Studie10, kantinen ved Danmarks Statistik, deltog som partner i EU-projektet Carbon 20 og har fungeret som case-virksomhed for arbejdet med udviklingen af et værktøj til beregning af CO 2 -udledningen fra madproduktionen. Som en del af projektet blev der afholdt to kurser (et teoretisk og et praktisk kursus om klimamad) målrettet restauranter, kantiner, kogekoner og mænd. Kurset blev afviklet i tæt samarbejde med Birte Brorson, der har fungeret som ekstern konsulent gennem hele forløbet og som også fungerede som underviser på kurserne afholdt for virksomhederne. For at virksomhederne, der arbejder med madproduktion, kan skabe sig et overblik over deres produktions CO 2 -bidrag, blev der i projektperioden udarbejdet en demoversion af et værktøj til beregning af fødevarers CO 2 -udledning. Information om forskellige varegruppers CO 2 - belastning har også hidtil været tilgængelige, men med det nye beregningsværktøj har det været målet at samle og systematisere disse informationer, så der kan beregnes et samlet bidrag fra en restaurants eller kantines vareforbrug. Kantinen ved Danmarks Statistik, Studie10, har i forbindelse med udarbejdelsen af værktøjet fungeret som testvirksomhed. Som testvirksomhed for beregningsværktøjet har Studie10 udleveret varelister/indkøbslister for årets første tre måneder i henholdsvis 2011 og Beregningerne kan ses i bilag. På baggrund af en gennemgang af Studie10 s vareforbrug og madlavningsrutiner blev der udarbejdet en rapport med mål for driften med henblik på reducering af CO 2 -udledningen. De fastsatte mål omhandler bl.a. mindre kød, flere danske råvarer, frisk frugt og grønt i sæson samt mindre madspild. Mere konkret blev der sat følgende mål op for Studie10:

46 Kantinen vil gå fra at have 0 vegetariske retter pr. uge til at servere 3 vegetariske retter pr. uge Kantinen vil server oksekød en gang pr. uge mod tidligere 2-3 gange pr. uge Kantinen vil halvere sommergrøntsager i vinterhalvåret til fordel for kål og rodfrugter 2. Effekt af projektet Arbejdet med klimamad kan, udover CO 2 -besparelser, også give økonomiske besparelser. Deltagerne fik blandt andet mulighed for at regne på de økonomiske besparelser igennem kurserne ved at omlægge til klimavenlig mad. Beregningerne viste, at der er mange penge at spare ved at omlægge menuerne til at indeholde flere grøntsager og mindre kød. Anvender virksomhederne samtidig årstidens grøntsager og flere af de grove grøntsager (rodfrugter, kål mv.), sparer de yderligere såvel på CO 2 -udledningen som på økonomi. Udover menu omlægning findes der et stort besparelsespotentiale såvel ift. CO 2 som økonomisk, i det, som mange steder smides i skraldespanden. Med et øget fokus på hvad f.eks. endeskiver, grøntsagsstokke og skræller kan anvendes til i madlavningen, samt fokus på anretningen af buffeter og tallerkener, er der for mange virksomheder penge at spare/tjene. I forhold til Studie 10 blev der undervejs i projektet lavet specifikke målinger på mængden af affald pr. dag. I 2010 da projektet startede, var mængden af affald/spild 11, 3 kg pr. dag og i 2013 viste tilsvarende målinger at de havde fået reduceret deres spild til kun 4,9 kg affald pr. dag. Altså en reduktion på 57 % igennem projektperioden. Igennem projektet blev der udarbejdet nogle generelle råd til hvordan kantiner og restauranter kan sammensætte deres menu mere klimavenligt. I boksen til højre ses nogle af de generelle spareråd som blandt andet Studie 10 har brugt til både at nedbringe deres madspild samt sætte fokus på mere klimavenlig mad. Sådan bliver din kantine klimavenlig Brug mindre kød og fisk anbefalet max 1/5 af måltidet Udelad okse, kalv og lam og brug i stedet lyst kød eller bælgfrugter Brug flere lokale råvarer Brug mere frugt og grønt Brug mindre ost, især gule oste Brug råvarer, der er i sæson Brug så mange rå og uforarbejdede råvarer som muligt Brug gryder og pander og husk låget Start i kold ovn og sluk og udnyt eftervarmen Skab nye menuer baseret på det tiloversblevne Det værktøj der blev udviklet igennem projektet til at udregne vurderes i sin nuværende udformning, at være for omstændeligt at anvende i praksis da der ligger et stort dataindtastningsarbejde. Der er dog grundlag for at arbejde videre med værktøjet, særligt hvis der i stedet for at regne det samlede CO 2 -udslip før og efter måske regnes på besparelser i stedet for. Her er der gennem projektet allerede indhentet en del viden omkring hvilke tiltag der virker f.eks. udskifte oksekød til andet lyst kød giver en besparelse fra 20 kg CO 2 /kg til 4 kg CO 2 /kg. Det udarbejdede værktøj er efterfølgende til fri afbenyttelse, hvis der er nogen som ser muligheder for at arbejde videre med det..indtil det

47 færdigudviklede værktøj ligger klar, kan virksomhederne med fordel anvende, den af Unilever udarbejdede beregner, hvor restauranter, kantiner ol. gratis kan lave beregninger på menuers klimabidrag. 3. Materiale Rapport omkring Klimamad projektet fra Københavns Kommune

48 4. Bilag - Varekategorier og definitioner i beregningsværktøjet

49 LIFE09/ENV/DK/ Bilag 9 Livscyklusvurdering af genbrugscykler - et Carbon 20 innovationsprojekt