Alle De Frie Grundskoler til Folkemøde på Bornholm

Transkript

1 Alle De Frie Grundskoler til Folkemøde på Bornholm Folkemødet på Bornholm i juni slog som hver gang i de forløbne fire år alle tidligere rekorder med over besøgende fordelt på de fire dage, det varede. I gennemsnit var der besøgende om dagen. Og Dansk Friskoleforening var med sammen med alle de andre frie grundskolers foreninger: Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark, De tyske Mindretalsskoler og Foreningen af Private Gymnasier. Sammen deltog de under betegnelsen De frie grundskoler. Alle skoleforeningerne bortset fra de tyske mindretalsskoler deltog med formænd og sekretariatsledere og nogle også med medlemmer og ansatte. I alt deltog der 25 fra De Frie Grundskoler: 11 fra Dansk Friskoleforening, syv fra Lilleskolerne, tre fra de kristne friskoler, to fra privatskolerne og to fra de private gymnasier. De Frie Grundskoler på Folkemødet De Frie Grundskoler arrangerede og 36 var vært for en paneldiskussion fredag formiddag om skolevalget: Skoledebat med Clement Sofavalg kontra Aktivt Skolevalg. Derudover deltog og blandede de 25 frie grundskolefolk sig i Folkemødets øvrige mere end møder og arrangementer med hovedvægt på de skolepolitiske emner. Med så mange arrangementer og mennesker kan ingen fortælle om Folkemødet som sådan, for ingen har oplevet det hele; hver deltagers beretning vil være forskellig fra alle andres. De 25 fra De Frie Grundskoler deltog heller ikke i de samme events og debatter. Politisk Roskildefestival Hvor der i pressen altid er stor opmærksomhed på, hvad folketingspolitikerne siger på Folkemødet, så er det fra et demokratisk synspunkt måske vigtigere, at de mange foreninger og organisationer, som ikke til dagligt får så meget pressedækning, her kan komme til orde og indgå i dialog med de besøgende. Hvis der tidligere var et vist indspist præg over arran- gementet, så er Folkemødet blevet bredere og tiltrækker efterhånden mange turister, der kombinerer en ferie til solskinsøen med et besøg i Allinge, hvor de plukker af de mange tilbud. Folkemødet er med Bertel Haarders ord for alvor blevet "en politisk Roskilde Festival med mindre øl og mere snak. Folkemødet har nu vokset sig så stort, at enhver forening og interesseorganisation med respekt for sig selv næsten er nødt til at være der, fordi alle de andre er der. Sofavalg kontra aktivt skolevalg De Frie Grundskolers paneldebat blev ledet af tv-vært Clement Kjersgaard. I panelet sad Mette Jensen fra Brug Folkeskolen, Anders Morgenthaler, medinitiativtager til kommende friskole, Søren Hansen, formand for Lilleskolerne, Mette With Hagensen, Skole & Forældre og Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening.

2 Clement Kjersgaard spurgte Anders Morgenthaler, om han tidligere havde forestillet sig, at han engang skulle starte en friskole. Morgenthaler: Nej, men så fik jeg børn! Jeg er et af de mennesker, der har haft det helt ulideligt rædselsfuldt i folkeskolen. Det ville være for mig som for en iraner at skulle gå tilbage til Abu Ghraib-fængslet. Mig og min kone er meget alternative, og vi kiggede på, hvad de forskellige skoler tilbød. Jeg kunne ikke umiddelbart finde en skole, der havde jordbrug, som arbejdede i værksteder og primært ikke læste bøger. Fint, så må vi jo starte vores eget. Vi laver ikke en friskole for at skille os ud fra andre. Mette Jensen: Jeg blev lidt provokeret af den der med det her sofavalg. Det lyder, som om at hvis man er en aktiv forældre, så vælger man friskole til sine børn. De forældre, vi har med at gøre, de vælger helt bevidst. Det er vigtig at vælge de lokale folkeskoler. Hvis balancen vipper, så får vi a- og b-skoler. Clement Kjersgaard: Er det rigtig, at friskolerne er homogene? Søren Hansen: De er overhovedet ikke homogene, man kan slet ikke få dem til at blive enige om noget som helst. Det gælder måske for en lille håndfuld skoler i de store byer, at folk på grund af kultur og boligområder ligner hinanden forfærdelig meget. Det kan man også finde på Østerbro i folkeskoler, men rundt i landet er der enorm stor forskel på, hvad det er for forældre og børn, der er på skolerne. Der er stor forskel fra skole til skole. Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening indrømmede, at han med skolereformen og den lange skoledag var bekymret for, om man blandede fritid og undervisning så meget sammen, at det gik ud over begge dele. Clement Kjersgaard: Så erklærer du dig vel uenig i skolereformen? Gordon Ørskov Madsen: Ja. Jeg er bekymret for sammenblandingen, for vi risikerer, at ingenting af det får kvalitet. Hertil indvendte Mette Hagensen: Du gør os hamrende bekymret, når I siger fra. Der er tre mål for den her reform. Vi er vel enige om, at børnene skal lære så meget, de kan. Vi vil gerne gøre det her sammen. Lad os lave en lokal skolereform. Lad os skynde os langsom.t Der er ikke nogen, der siger, at vi skal være klar 1. august. Der var livlig debat, og Clement Kjersgaard styrede diskussionen skarpt. Glæde ved uenighed Højskolerne afholdt debat om Konkurrencestaten løsning eller problem med professor Ove Kaj Pedersen, forstander Jørgen Carlsen, uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen og direktør for Efterskolerne Bjar 37

3 ne Lundager. Da det er Ove Kaj Petersen, der med bogen Konkurrencestaten (2011) introducerede begrebet i Danmark, blev diskussionen et for og imod hans udgangspunkt. Ove Kaj Petersen indledte med at sige, at folkeskolens formål efter de bitre erfaringer fra 2. Verdenskrig først og fremmest blev at uddanne demokratiske borgere. Tidligere helt tilbage fra Grundtvig var en forudsætning for at blande sig i samfundslivet, først og fremmest at man viste ansvarlighed i forhold til sit eget liv, og det ville først og fremmest sige, at man var selvforsørgende. Det gjaldt ikke længere. Nu kunne man godt være demokratisk deltagende på lige vilkår med andre uden samtidig at yde sit til fællesskabet. Drømmen om at skabe et velfærdssamfund forliste, fordi folk ikke ville påtage sig ansvaret. Derfor fik vi i stedet velfærdsstaten, som gennemtvang velfærden ovenfra uden at forudsætte civil opbakning og ansvarlighed. Det er den situation, som vi med den globale konkurrence nu er ved at lave om på. Og vi er tvunget til det af objektive omstændigheder. Jørgen Carlsen accepterede ikke præmissen og talte for dannelsens nødvendighed, mens Bjarne Lundager accepterede den øgede konkurrence og kamp om hårde kompetencer som et vilkår, man måtte tage al- 38 vorligt, men han så til gengæld en opgave i, at civilsamfundet oprustede og tog ansvar for dannelsen og de bløde værdier. Ministeren lå på linie med Bjarne Lundager. Diskussionen var præget af, at både Ove Kaj Petersen og Jørgen Carlsen kendte hinandens synspunkter ud og ind og ville være uenige, fordi diskussion i sig selv var en lidenskab. Men sjovt og tankevækkende var det ikke desto mindre. Frihedens grænser Frie Skolers Lærerforening (FSL) afholdt en debat mellem Annette Vilhelmsen (SF), Merete Riisager (LA) og Julie Skovsby (S) om Hvor frie skal de frie skoler være?. Merete Riisager indledte med at sige: Folkeskolen er efter de seneste dessiner blevet en statsskole, politikernes og embedsmændenes skole. Jeg ville ønske, at folkeskolen havde mere folk. Annette Vilhelmsen beklagede, at koblingsprocenten var blevet sat ned til 71%, fordi det modvirkede den lige og frie adgang til de frie grundskoler. Ikke desto mindre sad hun i regering, da procenten blev barberet ned. (Der er tilsyneladende ingen politikere, der vil tage ansvar for nedskæringerne, alle beklager dem, men alligevel blev de gennemført af skiftende regeringer). Merete Riisager havde imidlertid en særlig bekymring: Jeg er faktisk bekymret for de muslimske friskoler. Jeg er bekymret for, om de elever, der går der, får den faglighed, der skal til for at kunne klare sig som borgere i Danmark. Jeg møder lærere, der fortæller mig, at alle de røde lamper blinker, og at det tilsyn, der er, ikke afdækker, om eleverne har kendskab til litteratur, til historie, til demokrati, og om de forstår de naturfaglige regler. Annette Vilhelmsen: Den kritik, Merete rejser, er en kritik af tilsynet, og vi er nødt til at vide, om der er hold i anklagen. Vi kan ikke bare sige, at vi har udarbejdet et tilsyn, som vi ikke stoler på. Julie Skovsby, som var med på afbud, sagde mest, at hun ikke ville tale om folkeskolen. Det gjorde hun så heller ikke.

4 Opbygning af netværk En stemning af åbenhed Jane Pors blev valgt til Dansk Friskoleforenings styrelse i maj. Hun er forælder ved Den frie Hestehaveskole. Jane deltog i juni for første gang i Folkemødet på Bornholm. Hvad har gjort størst indtryk på dig ved Folkemødet? Jane: Først og fremmest stemningen. Det, at alle på Folkemødet er åbne og har lyst til at snakke og diskutere. Det, synes jeg, er fantastisk. Det er helt unikt at have et forum, hvor vi uden videre kan tale med de politikere, der til daglig sætter dagsordenen og optræder i medierne. Hvorfor deltager Dansk Friskoleforening i Folkemødet? Jane: Friskolerne er jo en vigtig del af det danske samfund. Den enkelte friskole gør et stort arbejde i lokalsamfundet, men har svært ved at påvirke politikerne. Dansk Friskoleforening er friskolernes politiske talerør, og derfor skal vi selvfølgelig også være her. Netværksdannelse og synlighed Vibeke Helms er styrelsesmedlem og var også med til Folkemødet sidste år. Vibeke er skoleleder ved Den frie Hestehaveskole og har deltaget aktivt i planlægningen af de frie grundsko- lers deltagelse i år. Peter Bendix Pedersen er friskoleforeningens nyvalgte formand (juni). Friskolebladet talte med dem om deres umiddelbare indtryk af Folkemødet i bilen på vej hjem gennem Sverige. Hvad får Dansk Friskoleforening ud af at deltage på Folkemødet for tredje gang? Peter: Det har i sig selv stor værdi, at vi forbereder vores deltagelse sammen med de andre frie skoleforeninger. Vi mødes inden og planlægger sammen, hvilke arrangementer, vi vil besøge. Vi bor i Allinge sammen, og vi kommer til at kende hinanden på tværs af skoleforeninger. På selve Folkemødet optræder vi sammen som De frie grundskoler. Det debatmøde, vi havde arrangeret med Clement Kjersgaard som ordstyrer og med titlen Sofavalg contra Aktivt Skolevalg forløb fint. Det var et skarpt panel, vi havde fået sat sammen. Og det var velbesøgt. Jeg synes, at det begynder at slå igennem, at det betyder noget at vælge skole. Der har i det hele taget været rigtig mange skoledebatter i år. Det har været godt for vores arrangement. Vibeke: Jeg synes også, det er vigtigt, at vi kommer rundt og får talt med folk udenfor vores egen kreds, debat om skolefrihed. Brinck ved FSL s 39

5 får talt med politikere og organisationer. Vi får vist, at de frie grundskoler er på Folkemødet. Det er vigtigt at slå begrebet grundskole fast. Alle andre taler om folkeskole som modsætning til privatskole, men vi lægger vægten på det fælles, det, at de frie grundskoler og folkeskolen sammen udgør grundskolen. Det er en grundskoledebat, vi skal have om, hvordan vi laver den bedste skole og læring for alle børn i Danmark. Det er i den sammenhæng, vi inviterer folkeskolerne med til at holde Åben Skole over hele landet den første torsdag i november. Har I nogle ideer til, hvordan de frie grundskoler kan indgå i Folkemødet til næste år? Vibeke: Jeg tænker på, det kunne være spændende at lave en større debat sammen med efterskolerne og måske også med andre interesseorganisationer. Man kunne f.eks. have den vinkel: Hvad skulle der til for, at et lokalsamfund fungerer? Der skal være en læge, en købmand og en skole. Men kunne man gå sammen med COOP Danmark, de praktiserende læger, med minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen og lave et større arrangement. Peter: Måske skulle vi også sørge for arrangementer, hvor vi har mere tid til oplysende virksomhed. Vi skal måske ikke nøjes med at stikke mikrofonen frem og spørge andre om, hvad de mener, men sørge for, at vi selv får fortalt, hvad de frie skoler er, tænker og gør. Hvilken betydning har deltagelsen i Folkemødet for styrelsesmedlemmer og ansatte i Dansk Friskoleforening? Vibeke: Der sker en kvalificering af styrelsen. Netværksdannelsen er meget vigtig ikke mindst for nye styrelsesmedlemmer. De kommer tættere på folkene fra de andre skoleforeninger, end de har mulighed for i det daglige. Peter: I forbindelse med det igangværende generationsskifte i foreningen kommer vi også tættere på hinanden, så vi bliver bedre til at løfte i flok. Claudi Clausen 40 Kalles Kaffe.