DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering
|
|
- Eva Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN NY VERDEN 2006:3 Sydafrikansk demokratisering 1
2 Ole Skovsmose Uddannelse efter apartheid I 1993 sad jeg i flyveren på vej til Durban. Den akademiske boykot af Sydafrika var netop ophævet. Det var første gang, jeg besøgte landet. Jeg var den gang, som nu, ansat på Aalborg Universitet. Jeg arbejder med matematikundervisning. Jeg var inviteret til at deltage i konferencen Political Dimensions of Mathematics Education. Denne konference blev afholdt første gang i 1989 i London. Der havde jeg også deltaget og havde blandt andet mødte Jill Adler og John Volmink fra Sydafrika. Begge havde været aktive i kampen mod apartheidstyret, Jill som hvid og John som sort. Begge var universitetsansatte, og de arbejdede inden for området mathematics education. Konference satte de mere politiske aspekter af matematikundervisningen på dagsordenen. Helt overordnede kan man præcisere, hvad dette betyder ved hjælp af begreberne literacy og mathemacy. Literacy spiller en stor rolle i Paulo Freires pædagogiske program. Umiddelbart henviser literacy til en kom- petence i at læse og skrive, men Freire fi k bygget en ekstra dimension på, sådan at literacy samtidig henviser til en kapacitet til at læse verden, og at læse den som åben for forandringer. På en lignende måde kan man udbygge begrebet mathemacy (Skovsmose 2005b). Begrebet refererer det til en kompetence i at arbejde med matematiske begreber, ræsonnementer og tankemåder. Men ligesom literacy kan mathemacy også rumme en kapacitet til at læse verden som åben for forandring. Vores dagligdag er fyldt med oplysninger om priser, afbetalingssystemer, valutatal, arbejdsløshedstal, risikovurderinger, forsikring, lønaftaler, afskedigelser, osv. Der argumenteres, træffes beslutninger og handles også på grundlag af sådanne oplysninger. Literacy og mathemacy udgør to overordnende kompetencer, der er afgø- rende for aktiv medleven i et demokratisk samfund. Det er kompetencer, den pædagogiske forskning prøver at indholdsbestemme og udvikle. Disse begreber havde jeg arbejdet med i Towards a Philosophy of Critical Mathematics Education (Skovsmose 1994), der netop var under udgivelse. DEN NY VERDEN 2006:3 Uddannelse efter apartheid 89
3 DEN NY VERDEN 2006:3 Ole Skovmose 90 Sydafrikaprojektet Jeg sad i flyveren og var både spændt og usikker. Jeg vidste, at jeg ville komme til at holde mange foredrag og oplæg, mens jeg var i Sydafrika. Var det, jeg havde forberedt, nu også relevant i forhold til de situationer, jeg ville komme til at møde? Et af de foredrag, jeg holdt, husker jeg tydeligt. Jeg var blevet henter fra konferencen og kørt ud til et college, hvor omkring 100 sorte 1 studerende havde taget plads. Jeg blev på det nærmeste kørt direkte ind i foredragssalen, og det var bare at gå i gang. En af mine pointer refererede til titlen på en artikel af Theodor Adorno, Erziehung nach Auschwitz (1971). Adorno fremhæver den alvorlige pointe, at det er enhver pædagogiks opgave at forhindre, at der opstår et nyt Auschwitz. Denne formulering kan forstås helt bogstaveligt, og det skal den også. Men den kan samtidig forstås metaforisk. Formuleringen er en klar understregning af, at pædagogik har en politisk opgave. Enhver uddannelse, ethvert pædagogisk tiltag er et led i en politisk proces. Uddannelse kan være led i en demokratiseringsproces, ligesom det kan være led i et undertrykkelsesapparat. Således var Fundamental Pedagogy er del af enhver lærers uddannelse i apartheidstyrets Sydafrika. Et hovedbudskab i Fundamental Pedagogy var, at hvide står over de sorte, og det med rette. Jeg talte om uddannelse efter apartheid. Hvad vil det betyde, at en pædagogik har som overordnet mål at sikre, at der ikke opstår et nyt apartheid? Dette kan og skal forstås ganske konkret. Men det kan også forstås mere overordnet og generelt. Hvad vil det betyde for en pædagogik at være med til at sikre en learning from diversity, 2 at sikre en interkulturel forståelse? Jeg var blevet inviteret til indgå som ph.d.-vejleder i et projekt, der handlede om at etablere den første post-apartheid-bølge af ph.d.- studerende inden for området mathematics education, 3 et af de helt store forskningsfelter inden for pædagogikken. Det var også etableret i apartheidtiden, og det omfattede blandt andet forskellige former for hvid forskning i sort uddannelse. Der forelå således undersøgelser der dokumenterede og forklarede, hvorfor sorte elever havde større vanskeligheder i matematik end hvide elever. Der var præsenteret flere forklaringsmodeller, blandt andet følgende: Den sorte familie er domineret af faderen, hvilket er med til at eliminere det sorte barns kreativitet. Og dette er en af grundende til, at den sorte elev ikke kan præstere så godt i skolen som den hvide elev. Sådanne forskningsresultater var samtidig formuleret med referencer til eksempelvis Basil Bersteins teorier. Det var en moderne udgave af hvid forskning i sort uddannelse. At der var mange andre former, hvor en klassisk racisme træder igennem, er klart nok. Man havde eksempelvis fundet frem til, at det sorte barn manglede en evne til at anskue geometriske forhold i
4 tre dimensioner (se fx Khuzwayo (2002) for en kritisk analyse af hvid forskning i sort uddannelse ). Der havde naturligvis også været en modforskning, men den havde haft trange kår, og i perioder havde den måtte udøves som undergrundsaktivitet. Men nu var et nyt Sydafrika på vej, og man ønskede ikke, at den matematikdidaktiske forskning skulle køre videre i apartheidtidens teoretiske efterladenskaber inden for det pædagogiske område. Nye perspektiver skulle etableres. John Volmink var en hovedkraft bag projektet. Han havde organiseret den første gruppe af kandidater til ph.d.-projektet. Det var studerende, der allerede havde markeret sig inden for området, og som stod klar til at gennemføre et ph.d.-studium. Jeg skulle fungere som rejsende vejleder, idet de studeredes forskningsprojekter skulle lokaliseres og udfoldes i Sydafrika. Jeg rejste jævnligt til Sydafrika i perioden , og jeg lærte meget. I det følgende vil jeg fremhæve tre områder. De handler om den måde, hvorpå man kan anskue empirisk materiale, forskningsmetoder samt teo- retiske begreber. Jeg vil således koncentrere mig om den betydning, som Sydafrikaprojektet kan have ikke blot for den pædagogiske tænkning i Danmark, men for pædagogisk forskning i al almindelighed. Det prototypiske klasseværelse Ser man på forskningen inden for matematikundervisningen, kan man fi nde detaljerede analyser af situationer fra klasseværelset. Men ser børn, der arbejder med matematiske begreber. De arbejder individuelt, de arbejder i grupper, de arbejder med lærebøger. På det seneste er der også mange børn, der arbejder med computere; den matematisk forskning kan præsentere et uhyre omfattende empiriske materiale, som der teoretiseres ud fra. Forestiller vi os, at vi samler hele det empiriske materiale fra forskningslitteraturen, tegner der sig imidlertid et ganske specielt billede. Vi kunne tale om det prototypiske klasseværelse i hvert tilfælde er det prototypisk for forskningslitteraturen. Dette klasseværelse er ganske velordnet. Eleverne koncentrerer sig om at arbejde med matematiske problemstilligner, som det forventes af dem. Er tekniske hjælpemidler lommeregnere eller computere nødvendige for at gennemføre en del af undervisningen, ja så er de naturligvis tilgængelige. Der er ikke vold i skolen. Ingen elever ankommer trætte, sultne eller syge til undervisningen. I det prototypiske klasseværelse er der ro til at eleverne kan koncentrere sig om faglige gøremål. DEN NY VERDEN 2006:3 Uddannelse efter apartheid Men det prototypiske klasseværelse udgør kun en minoritet blandt alverdens klasseværelser (UNESCO 2000; Skovsmose 2006b). Det prototypiske 91
5 DEN NY VERDEN 2006:3 Ole Skovmose klasseværelse dominerer forskningslitteraturen, men det dominerer ikke verdens matematikundervisning, og da slet ikke skolerne i sorte townships i Sydafrika. Disse skoler ligner ikke forskningslitteraturens. Alle elektriske installationer kan mangle. Hvor man forventer, at der skal sidde en kontakt, er der blot et hul i væggen. Døre kan mangle; dele af taget også, så det kan regne ned i klasseværelset. Skoler kan nemlig opfattes som en slags lagerbygning, og mangler man eksempelvis tegl, kan de hentes fra skolebygningen. I private hjem kan man finde døre, hvor et påmalet 4C minder om det klasseværelse, som døren engang har tilhørt. På alle måder sætter fattigdom sine rammer om en skolevirkelighed. Det er afgørende, når man gennemfører en pædagogisk forskning, ikke at lade sig forføre at de prototyper, der dominer forskningslitteraturen. I mange sammenhænge er det afgørende ikke at lade sædvanlige kriterier for god empiri dominere. Sådanne kriterier fremhæver fx betydningen af at sikre stabiliteten i en dataindsamling, eksempelvis over et længere forløb, hvor man ønsker at følge et læringsforløb. Men en karakteristisk ting ved dataindsamling i forbindelse med de sydafrikanske ph.d.-studerendes projekter var, at der optrådte mange forstyrrelser. Der var strejker, der var uro, undervisningen blev aflyst, elever blev væk, osv. Det afgørende var imidlertid ikke at se sådanne ting som obstruktioner for dataindsamlingen, men slet og ret som en den af datamaterialet. Forstyrrelser af data var også data (Vithal & Valero 2003). Læringsteorier angår læring i al almindelighed. Men mange almene læringsteorier er langt fra almene. De rummer en bias ved at være udviklet på basis af studier af det prototypiske klasseværelse. Det gælder i højeste grad også teorier om matematiklæring. Og tager man udgangspunkt i en sydafrikansk virkelighed, bliver denne bias tydelig. Så kan det faktisk se ud som om, at almene teorier ikke behøver at have den helt store relevans og anvendelighed. Læringsteorier udgør ikke noget almengyldigt eksportmateriale. Dette gælder ikke mindst for pædagogiske forestillinger, der hviler på en beskyttet dansk virkelighed. Denne indsigt angår mange andre sammenhænge end Sydafrika. Nye forskningsmetoder Sydafrikaprojektet gav anledning til en revurdering af pædagogiske forskningsmetoder. De sydafrikanske ph.d.-studerende ønskede naturligvis ikke at arbejde ud fra præmisser, der på den ene eller den anden måde var sat af apartheidstyret. De ønskede at rette deres forskning mod fremtiden. De ønskede gennem deres forskning at udforske pædagogiske muligheder, eksempelvis i forhold til det multikulturelle klasseværelse. 92 Apartheidtidens skolesystem var baseret på en etnisk klassifi kation, som blandt andet bestemte, hvor man kunne bo, hvad man kunne eje, og
6 også hvor man kunne gå i skole. Selv om apartheidsystemet blev mere og mere svækket frem mod 1994, var der ikke mange multikulturelle klasseværelser at undersøge, da Sydafrikaprojektet startede. Den virkelighed, man kunne inddrage som empirisk grundlag for ens pædagogiske studier, repræsenterede således langt fra forhåbninger til fremtiden. I en vis forstand udgjorde de pædagogiske realiteter en af apartheidtidens efterladenskaber, the sins of Apartheid (Bopape 2002). Det, man ønskede at udforske, fandtes derimod ikke endnu. Men hvad vil det sige at give sig til at undersøge forhold, som ikke findes, men som man godt kunne ønske sig blev virkelighed? Dette spørgsmål diskuterede vi i forbindelse med etablering af en forskningsmetodologi. Ser man på, hvad der kunne kaldes gængs forskningsmetodologi, også inden for det pædagogiske område, handler det ofte om omhyggeligt at registrere den undervisning og læring, der foreligger. Forskeren må gerne være en flue på væggen. Dette ideal gælder for et positivistisk inspireret ideal, men det gælder også for mange andre idealer. Et naturalistisk ideal, således som det er præsenteret i af Lincoln og Guba (1985) fremhæver således, at kvalitativ forskning ikke kan håbe på at afdække en objektiv virkelighed, men derimod på at præsenteret en oplevet virkelighed. Men der er en afgørende forskel på at undersøge en (her og nu) oplevet virkelighed og så at udforske muligheder, der kunne konstituere en ganske anderledes oplevet virkelighed. Vi nåede frem til en beskrivelse af, hvad det vil sige at udforske muligheder og dermed til at formulere, hvad det vil sige at forske i det, der ikke findes (endnu). Ideen er præsenteret i Skovsmose (2006a), Skovsmose og Borba (2004) og i Vithal (2003). Her skitserer jeg blot nogle af hovedpunkterne. Det afgørende er at undgå at holde fast i en skillelinie mellem pædagogisk udviklingsarbejde og pædagogisk forskning. Det handler om at udforske muligheder. En sådan udforskning kommer til at rumme forskellige elementer. Først en pædagogisk fantasi, der lige som en sociologisk fantasi rækker ud efter nye muligheder. Det handler om en begrebsmæssig og fantasifuld søgen efter alternativer til det, der opfattes som givet. Det afgørende i denne søgen er samarbejdet og dialogerne mellem dem, der er involveret i arbejdet: forskere, lærere, elever. Det handler derfor ikke om at gøre elever og lærere til genstand for forskningsmæssige undersøgelse, men om at gøre dem til deltagere i en udforskning. Det handler heller ikke om, at forskeren skal optræde som en usynlig og ubetydelige flue, men derimod som en aktiv dialogpartner. Dernæst handler det om at realisere i det mindste nogle aspekter af den pædagogiske fantasi gennem det, vi omtaler som en arrangeret situation. Der er imidlertid ikke tale om et pædagogisk eksperiment, da et sådant kunne forudsætte at nogle variable i situationen er under en form for DEN NY VERDEN 2006:3 Uddannelse efter apartheid 93
7 DEN NY VERDEN 2006:3 Ole Skovmose 94 kontrol, og det behøver langt fra at være tilfældet. Det drejer sig om, at den arrangerede situation kan gøre dele af den pædagogiske fantasi mere håndgribelig og nærværende. Handler det eksempelvis om at undersøge projektarbejde på tværs af apartheidtidens etnisk opdelinger, kan det vel være, at projektarbejde dårligt kan etableres under givne læseplansbetingelser, og om at de etniske opdelinger langt fra er opløst i den historisk sorte skole i en township. Sådanne opdelinger eksisterer stadig, og de begrænser muligheden for at realisere en multietnisk situation. Men den pædagogiske fantasi kan alligevel blomstre, og en arrangeret situation kan være med til at gøre denne fantasi om ikke virkelig, så dog mere håndgribelig. Endelig handler det om ikke at lade analyserne koncentrere sig om selve den arrangerede situation. Den situation, hvori man har indsamlet dataene, er således ikke den primære genstand for ens analyse. Der er en anden situation, som man samtidig søger at studere gennem de data, der er indsamlet. Man kan således opfatte den arrangerede situation som en visualisering, om end mangelfuld, af den pædagogiske fantasi. Analyserne baseret på den arrangerede situation handler også om at kvalificere den pædagogiske fantasi. Analyserne rækker således igennem den arrangerede situation og ud mod den pædagogiske fantasi. Denne metodiske diskussion, der udsprang af Sydafrikaprojektet, begrænser sig naturligvis ikke til at handle alene om dette projekt. Begrebet om en pædagogisk udforskning handler om alle mulige former for at etablere en forskningsbaseret pædagogisk fornyelse. Begrebet er med til at understrege, at pædagogisk fornyelse udgør et principielt element i en pædagogisk forskningsmetodologi. Forgrund Der var mange begreber, der måtte revurderes som led i Sydafrikaprojektet. Kultur åbnede sig som et konfliktfyldt begreb. Andre begreber blev diskuteret, ubuntu eksempelvis. På zulu referer ubuntu til solidaritet og samtidig til en, efter nogles mening overdreven, ærbødighed over for traditioner. Kunne et sådant begreb benyttes som et nyt pædagogisk nøglebegreb? Vi analyserede kultur, sprog og fl ersproglighed. Hvad betyder flersproglighed for læring? Hvad betyder retten til at lære på ens modersmål? Hvad betyder dette på et område som matematik? Sydafrika har 11 officielle sprog. Efter at have deltaget i den sydafrikanske diskussion angående flersproglighed og læring, forekommer den danske debat angående problemer med de tosprogede elever pinagtig. Her formuleres flersproglighed som et problem og ikke som en pædagogisk mulighed. En dominerende dansk diskurs præsenterer det flerkulturelle ikke som en særlig mulighed for læring, men som en begrænsning. Vi må
8 derfor søge at omforme en multikulturel situation til en monokulturel, således at en dansk pædagogisk tradition kan køre videre. På dette punkt har vi meget at lære af nyere sydafrikansk pædagogisk forskning. Her vil jeg imidlertid beskæftige mig med et mere overordnet begreb, nemlig elevernes forgrund. Det er et begreb, som har fået ny mening for mig sammen med Sydafrikaprojektet. Jeg havde tidligere præsenteret begrebet forgrund i Towards a Philosophy of Critical Mathematics Education (se også Skovsmose (2005a); Skovsmose, Alrø &Valero (2007); Alrø, Skovsmose & Valero (i trykken)). En persons forgrund er bestemt ud fra de muligheder, som den socio-politiske situation åbner for den enkelte. Jeg ser dog ikke en forgrund som en given størrelse, for en forgrund er samtidig en fortolket og oplevet størrelse. Den udgør en del af en livsverden. Samtidig er en forgrund en variabel størrelse, for man kan se nogle muligheder i ét perspektiv, men ændres perspektivet, kan man måske se andre muligheder. For at forstå på hvilken måde en person agerer i en læringssituation, er det afgørende at kende personens forgrund, for den er med til at etablere motiver for at lære. Forgrunden er en vigtig parameter for at se mening i det man lærer og for at se mening med at lære. Mange gange har man søgt at forklare skolepræstationer ud fra elevers baggrund. Det gælder ikke blot for hvid forskning i sort uddannelse. Der er tale om et alment udbredt forklaringsmønster i pædagogikken. Jeg vil naturligvis ikke påstå, at baggrundsforklaringer er irrelevant, men det kan blive ganske problematisk, hvis baggrundsforklaringer bliver enerådende. Hvid forskning i sort uddannelse handlede som nævnt om at forklare sorte elevers vanskeligheder ved matematik ved at fremhæve aspekter af den sorte elevs kulturelle baggrund (den dominerende far). For mig at se er der ikke tale om noget forklaringsforsøg, men om en bortforklaring. Apartheidstyret havde slet og ret ruineret sorte elevers muligheder. Det er den mest oplagte forklaring på sorte elevers svage præstationer i matematik. Hvordan kunne man eksempelvis forestille sig, at sorte elever skulle finde en mening med matematiske finurligheder, når de ikke havde mulighed for at bruge matematiske kompetencer i eksempelvis ingeniørstudier? Sådanne studier var ikke tilgængelige for sorte. De mange lukkede muligheder udgør en meget direkte forklaring på sorte elevers svage skolepræstationer. Men ved at se på eleverne baggrund, leder man forklaringen bort fra det mest oplagte: apartheidstyret undertrykkelse. Normalt betragter jeg nutiden som en del af forgrunden (men det er mere et begrebsmæssigt spørgsmål). Under alle omstændigheder udgør skolernes elendige forfatning i sorte townships, de manglende ressourcer osv. et vigtigt element i forklaringer på skolepræstationer, en helt umiddelbart og iøjnefaldende forklaring, som alene kan søges bortforklaret gennem omhyggeligt udarbejdede analyser af sorte elevers kreativitetshæmmende baggrund. Sådanne forklaringer hæfter skylden for manglende skole- DEN NY VERDEN 2006:3 Uddannelse efter apartheid 95
9 DEN NY VERDEN 2006:3 Ole Skovmose 96 præstationer op på eleverne selv. De bringer jo selv deres baggrund med sig, og den rummer problemet. Men skolepræstationer afspejler ikke den kulturelle baggrund, men først og fremmest den nutid og den forgrund, som er tilgængelig for eleverne. Forklaringer ud fra nutid og forgrund åbner således for en mere politiseret type forklaringer på pædagogiske iagttagelser, og forgrund handler naturligvis ikke blot om situationen i Sydafrika, men åbner for en forklaringsmodel, der kan være relevant i forhold til en række andre situationer. Når vi i Danmark eksempelvis ønsker at diskutere skolepræstationer af elever med indvandrerbaggrund, kan det være problematisk, hvis vi forsøger at identificere forklaringsmønstre med specifi k reference til netop denne baggrund. Mere relevant kan det være at se på de muligheder, som den danske virkelighed gør det muligt for disse elever at opfatte som tilgængelige. Udfordringer til pædagogikken Sydafrikaprojektet gjorde det klart, at det er vigtigt ikke at lade ens undersøgelser determinere af en forskning, der tager udgangspunkt i det prototypiske klasseværelse. Man må være opmærksom på en prototypisk bias, hvis man ønsker at beskæftige sig med undervisningsmæssige spørgsmål uden for rammerne defineret af den beskyttede verden. Projektet bragte os samtidig ud over deskriptionsmanien. Naturligvis kan en pædagogisk forskning være deskriptiv. Pointen er alene, at deskriptive kvaliteter ikke kan placeres som enerådende kvaliteter i pædagogisk forskning; det handler også om at udforske pædagogiske muligheder. Endelig må man være klar over, at nye pædagogiske situationer kan gøre nye pædagogiske begreber relevante. Således kan begrebet forgrund være med til at sikre nye perspektiver på elevpræstationer. Pædagogikken kan give en nye indsigter. Man må være varsom, når man kommer i den situation, at man med en vestlig baggrund får mulighed for at kaste sig ud i et pædagogisk projekt i den tredje verden (se fx Skovsmose & Valero (2001; 2002); Valero & Skovsmose (2002)), for man sidder sandsynligvis ikke inde med begreber og fortolkningsmønstre, der er relevante i den nye situation. Almene teorier kan være bygget op med en prototypisk bias. Denne bias bliver et større og større problem i den globaliserede verden, som ikke er en homogeniseret verden. Selv om man er i stand til at støtte materielt og i mange situationer kan en materiel støtte være aldeles nødvendig så kan ens teoretiske indsigt være aldeles mangelfuld. Den afgørende pointe er, at vi også i forhold til den pædagogiske forskning, der udføres i Danmark, og som angår situationen i Danmark kan lære fra andre; Sydafrikaprojektet er et godt eksempel (se også
10 Vital, Adler & Keitel (2005)). Det prototypiske klasseværelse er på retur, også i Danmark. Vi må lære af den forskning, der ser på multikulturelle stationer og eksempelvis på flersproglighed (se fx Alrø, Skovsmose & Valero (i trykken)). Hvad betyder det at lære matematik på ens modersmål? Hvad betyder flersproglighed for matematiklæring? For at belyse sådanne spørgsmål er der en omfattende forskning i Sydafrika at trække på (se fx Adler (2001)). Som nævnt har meget af diskussionen i Danmark angående multikulturelle spørgsmål været underlagt den præmis, at det handler om at etablere et så ensartet klasseværelse som muligt for at sikre kvalitet i undervisningen. Men man har ikke undersøgt hvilke potentialer, der ligger i at lære fra forskelligheden. Der er meget at lære fra Sydafrika. Noter Ole Skovsmose er professor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet 1 Med sorte refererer jeg til alle ikke-hvide sydafrikanerne, altså også sydafrikanere med indisk baggrund. 2 Learning from Diversity er titlen på et projekt der er tilrettelagt af Helle Alrø; Paola Valero og mig selv. 3 Mathume Bopapes projekt havde titlen Can School Based In-Service Education and Training (SBINSET) for Mathematics Teachers Make a Difference? Herbert Khuzwayo arbejdede med projektet A Historical Perspective from Hensigten var at studere forholdet mellem matematikundervisnings historie i Sydafrika og den nuveærende krise i denne undervisning. Manikam Moodley arbejdede med Problem Solving in the Mathematics Classroom: A Refl ective Approach. Anandhavelli Naidoo udforskede i The Impact of the Experiences of Novice Mathematics Teachers on the Curriculum at a College of Education de konflikter, den nyuddannelse lærere møder, når han eller hun begynder sit arbejde i skolen. Nomsa Sibisi arbejder med A Study of an Aspect of Critical Mathematics Education which can be Applied in Mathematics Classrooms. Hensigten med projektet var at undersøge, hvordan kulturbaserede historier kan inddrages i matematikundervisningen og være med til at give denne et nyt erfaringsbaseret indhold. Renuka Vithal arbejdede med projektet A Study of the Relations between Theory and Practice in Mathematics Teacher Education. DEN NY VERDEN 2006:3 Uddannelse efter apartheid 97
11 DEN NY VERDEN 2006:3 Ole Skovmose 98 Litteratur Adler, J Mathematics in multicultural classrooms. Dordrecht: Kluwer Adorno, T. W Erziehung nach Auschwitz. I: T. W. Adorno, Erziehung zur Mündigkeit (88-104). Frankfurt am Main: Suhrkamp Alrø, H. & O. Skovsmose Dialogue and learning in mathematics education: intention, refl ection, critique. Dordrecht: Kluwer Alrø, H., O. Skovsmose & P. Valero. (i trykken). Inter-viewing foregrounds. I Social Interactions in Multicultural Settings, red. M. César & K. Kumpulainen. EARLI Books Bopape, M Mathematics school based in-service training (SBINSET): a study of factors contributing towards success or failure of SBINSET in the South African school context. Aalborg: Aalborg University Khuzwayo, H Selected views and critical perspectives: an account of mathematics education in South Africa from 1948 to Aalborg: Aalborg Univer- sity Lincoln, Y. S. & Guba, E. G Naturalistic inquiry. Newbury Park: Sage Publications Skovsmose, O Towards a philosophy of critical mathematics education. Dordrecht: Kluwer Skovsmose, O Research, practice and responsibility. Aalborg: Department of Education and Learning, Aalborg University Skovsmose, O. 2005a. Foregrounds and politics of learning Obstacles. For the Learning of Mathematics vol. 25, no. 1: 4-10 Skovsmose, O. 2005b. Travelling through education: uncertainty, mathematics, Responsibility. Rotterdam: Sense Publishers Skovsmose, O. 2006a. Kritisk forskning pædagogisk udforskning. I Kunne det tænkes? om matematiklæring ( ), red. O. Skovsmose & M. Blomhøj. København: Malling Beck Skovsmose, O. 2006b. Research, practice, uncertainty and responsibility. Jour- nal of Mathematical Behaviour vol. 25, no. 4 Skovsmose, O., H. Alrø & P. Valero in collaboration with A.P. Silvério and P.P. Scandiuzzi Inter-viewing Indian students foregrounds. I International perspectives on social justice in mathematics education. The Montana Mathematics Enthusiast Monograph 1 ( ), red. B. Sriraman, edu/tmme/monograph1/, Skovsmose, O. & M. Borba Research methodology and critical mathematics Education. I Researching the socio-political dimensions of mathematics education: issues of power in theory and methodology ( ), red. P. Valero & R. Zevenbergen. Dordrecht: Kluwer Skovsmose, O. & P. Valero Breaking political neutrality: the critical engagement of mathematics education with democracy. I Sociocultural research on
12 mathematics education (37-55), red. B. Atweh, H. Forgasz & B. Nebres. Mahwah (USA): Lawrence Erlbaum Associates Skovsmose, O. & P. Valero Democratic access to powerful Mathematical ideas. I Handbook of international research in mathematics education ( ), red. L. English. Mahwah (USA): Lawrence Erlbaum Associates UNESCO Education for all: statistical assessment Paris: UNESCO, Valero, P. & O. Skovsmose, red Proceedings of the Third International Mathematics Education and Society Conference, Centre for Research in Learning Mathematics, Copenhagen Vithal, R In search of a pedagogy of confl ict and dialogue for mathematics Education. Dordrecht: Kluwer Vital, R., J. Adler & C. Keitel Researching mathematics education in South Africa: perspectives, practices and possibilities. Cape Town: Human Sciences Research Council Vithal, R. & P. Valero Researching mathematics education in situations of social and political conflict. I Second international handbook of mathematics education ( ), red. A. J. Bishop, M.A. Clements, C. Keitel, J. Kilpatrick & F. K. S. Leung. Dordrecht: Kluwer DEN NY VERDEN 2006:3 Uddannelse efter apartheid 99
13 DEN NY VERDEN 2006:3 Ole Skovmose 100
Kritisk matematikundervisning
Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKritisk matematikundervisning for fremtiden
Ole Skovsmose Kritisk matematikundervisning for fremtiden Hvad kan kritisk matematikundervisning betyde for fremtiden? I det følgende vil jeg formulere nogle udfordringer, der er med til at karakterisere
Læs mereMatematik og PBL. Ole Ravn
Matematik og PBL Ole Ravn Matematik og PBL Gabet Formel matematik Anvendt matematik PBL-modellen Aalborg-model (for ingeniørstudier) PBL Problem Baseret Læring Projekt Baseret Læring Gruppeorganiseret
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereMatematik er noget man bruger til at lave lektier med
A r t i k l e r 7 Matematik er noget man bruger til at lave lektier med Alrø, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet Ole Skovsmose, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereNaturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig)
Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig) Resumé Læreres erfaringer med lærergerning og naturfag har
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDen sikre vej til job. Ph.d.:
Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereGeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt
GeoGebra, international videndelingimellem matematiklærere Morten Misfeldt Plan GeoGebra Et stærkt værktøj til matematisk begrebsdannelse GeoGebra en kreativ matematisk legeplads GeoGebra videndelingimellem
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereNogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose
Eksempler på Matema'k på tværs Ole Ravn og Ole Skovsmose Plan Generelt om matema6k og rela6onen 6l andre fag Eksempler på refleksioner over matema6k i undervisningen En projektarbejdsmodel 6l at italesæ?e
Læs mereUS AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk
US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereKvalitetssikring og undervisererfaring
Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere