SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN

Transkript

1 Til Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2012 SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN

2 SKYBRUDSSIKRING VED BISPEENGBUEN Revision 1 Dato Udarbejdet af Henrik Thorén, Jesper Rasmussen, Daniel Carlsen Kontrolleret af Christian Nyerup Nielsen Godkendt af Christian Nyerup Nielsen Beskrivelse Afrapportering skybrudssikring ved Bispeengbuen Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Baggrund 2 3. Nuværende forhold Eksisterende afvandingsforhold Dimensioneringskriterier Konstruktive forhold, jord- og grundvand Plangrundlag 5 4. Modelgrundlag Terrænmodel Nedbørsdata 9 5. Beregninger og Resultater Muligheder for skybrudssikring ved anvendelse af arealerne i Helhedsplanen for Bispeengbuen Andre muligheder for etablering af skybrudssikring for området under Bispeengbuen Visualisering af terrænløsning ved Bispeengbuen Anlægsøkonomi Konklusion Referencer 22 Bilag 1 Oversvømmelsesberegninger Københavns og Frederiksberg Kommune 23 Bilag 2 Oversvømmelsesberegninger Frederiksberg kommune 27 Bilag 3 oversvømmelsesberegninger Nordre Fasanvej 31 FIGUROVERSIGT Figur 1 Bilag 4 fra Frederiksberg Kommunes Spildevandsplan /3/... 3 Figur 2 Markering af oplandsarealer opstrøms Bispeenbuen... 4 Figur 3 Området som beregnes med en Mike Flood model... 9 Figur 4 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med m 3 bassin Figur 5 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med m 3 bassin Figur 6 Sammenligning af effekt for forskellige løsningsforslag Figur 7 Placering af skybrudstiltag Figur 8 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,32 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde oversvømmelse svarer eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag Figur 9 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde

4 oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag Figur 10 Planskitse af forslag til fremtidige terrænforhold Figur 11 Visualisering af forslag til fremtidigt byrum under buen Figur 12 Plansnit af fremtidige terrænforhold Figur 13 Området indenfor den røde firkant er området som defineres som Københavns kommune og Frederiksbergs kommune Figur 14 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg Figur 15 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg Figur 16 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Frederiksbergs kommune Figur 17 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg Figur 18 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg Figur 19 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Nordre Fasanvej Figur 20 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Nordre Fasanvej Figur 21 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Nordre Fasanvej... 34

5 1 1. INDLEDNING Frederiksberg Kommune ønsker, at der udføres en analyse af mulighederne for regnvandshåndtering i et nærmere afgrænset område omkring Bispeengbuen/Nordre Fasanvej. Området har i de seneste år været ramt af flere oversvømmelser som følge af ekstreme regnhændelser. Formålet er at afklare, hvilken skybrudssikring, der er mulighed for at etablere i området, hvilke muligheder der er for valg af løsninger til håndtering af ekstrem regn i forhold til klimatilpasning af afløbssystemet og hvordan der bedst kan tages hensyn til både regnvandsløsninger og byggemuligheder. Nærværende notat indeholder en gennemgang af de vigtigste beregningsforudsætninger og en beskrivelse af de metoder, der er anvendt for vurdering af muligheden for regnvandshåndtering i området. Effekten af en række forskellige løsningsforslag er beskrevet både med hensyn til hydraulisk effekt og økonomi for etablering af tiltag. Opgaven udføres for Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.

6 2 2. BAGGRUND Ved skybruddene i august 2010 og juli 2011 skete der massive oversvømmelser en lang række steder i København og på Frederiksberg. Et af de steder, der blev hårdest ramt var området ved Bispeengbuen/Nordre Fasanvej. Som følge af de gentagne oversvømmelser er området ved Bispeengbuen i forbindelse med Frederiksberg Kommunes klimatilpasningsindsats blevet udpeget som fokusområde og der er igangsat detaljerede undersøgelser og konkrete tiltag for skybrudssikring af området. En af undersøgelserne omhandler kortlægning af oversvømmelserne i området under kraftig regn og vurdering af løsningsforslag, der kan reducere omfanget af disse oversvømmelser ved skybrud. Resultaterne af disse undersøgelser er beskrevet i nærværende notat. Samtidig har Frederiksberg Kommune i 2011 udarbejdet et forslag til en Helhedsplan for Bispeengbuen, /1/ med henblik på at udvikle byområdet til et mere attraktivt kvarter med udvikling af bebyggelse og rekreative områder herunder at indtænke klimatilpasning i planlægningen. Jf. vurdering af By- og Miljøudvalget, d. 5. marts 2012 /2/ er den endelige vedtagelse af helhedsplanen dog sat i bero indtil problemstillinger omkring håndtering af ekstremregn er afklaret. Til dette hører en afklaring af behovet for ændret anvendelse på nogle af arealerne for at etablere anlæg til lokal regnvandshåndtering i stedet. Der skelnes i det efterfølgende mellem skybrudssikring, der begrænser de skadevoldende oversvømmelser ved helt ekstreme regn og klimatilpasning af afløbssystemet, der sikrer at den almindelige regnvandsafledning foregår tilfredsstillende også i et fremtidigt klima.

7 3 3. NUVÆRENDE FORHOLD 3.1 Eksisterende afvandingsforhold Ifølge Frederiksberg Kommunens Spildevandsplan /3/ ligger området nord for Bispeengbuen i hovedkloakopland I, mens området syd for Bispeengbuen ligger i hovedkloakopland II. Figur 1 Bilag 4 fra Frederiksberg Kommunes Spildevandsplan /3/ Hovedkloakopland I udgør den nordligste del af kommunen og dækker ca. 15 ha, heraf 12 ha reduceret. Hovedkloakoplandet hører i forhold til Københavns Kommunes spildevandsplan under Strandvængets hovedkloakopland. Hovedkloakopland I modtager regn- og spildevand fra Københavns Kommune i henholdsvis Hillerødgade og i det grønne område ved den nordlige ende af Fuglebakkevej, se figur 1. Frederiksberg Kommunes eget regn- og spildevand ledes til Københavns Kommune i Hillerødgades østlige ende. Regn- og spildevandet ledes herfra til renseanlæg Lynetten via bl.a. Strandvængets pumpestation. Regnvand fra Bispeengbuen afledes delvist via bassin og pumpestation. Kloakledningerne i hovedparten af Bispeengbuen samt bassin og pumpestation ejes og drives af Vejdirektoratet. Ved kraftig regn er der overløb fra bl.a. Strandvængets Pumpestation til Svanemøllebugten og Svanemøllehavnen. Hovedkloakopland II dækker ca. 464 ha og udgør stort set hele den nordlige halvdel af kommunen fra kommunegrænsen mod vest til kommunegrænsen mod øst. Det reducerede areal er ca. 180 ha. Der tilledes regn- og spildevand fra Københavns Kommune via tilløb, et ved Griffenfeldtsgade og et ved Julius Thomsens Gade. Spildevand fra selve hovedkloakoplandet samles i diverse hovedledninger, hvorfra det i krydset Gammel Kongevej og Vodroffsvej ledes til kloaksystemet i Københavns Kommune og videre til renseanlæg Lynetten via Kløvermarkens pumpestation. Der tilledes opspædet regnvand fra Københavns Kommune via hjælpeledningen i H.C. Ørsteds Vej i Frederiksberg Kommune. Fra overløbsbygværker ledes opspædet spildevand via 2 hjælpeledninger i hhv. H.C. Ørsteds -/ Alhambravej/Kingosgade og Falkoner Allé/Hostrupsvej/ Sankt Nikolaj-/Thorvaldsens/Bülows-/Madvigs- /Platanvej til hovedkloakopland III.

8 Fra hovedkloakopland III er der via et bassin i Sydhavnen mulighed for overløb til Belvederekanalen og videre til Sydhavnen, når bassin og opstrøms bassinledninger er fyldt op ved langvarig kraftig regn. De dele af hovedkloakopland I og II, der er beliggende opstrøms for Bispeengbuen og som derved bidrager til belastning af området ved Bispeengbuen er angivet på nedenstående figur 2 og dækker 162 ha med et reduceret areal på 77 ha. 4 Figur 2 Markering af oplandsarealer opstrøms Bispeenbuen 3.2 Dimensioneringskriterier Med baggrund i gældende nationale anbefalinger samt teksten i Frederiksberg Kommunes Spildevandsplan /3/ er det aftalt, at gennemregnede modelscenarier vil blive indregnet en sikkerhedsfaktor på 1,2 for model usikkerhed og en klimafaktor på henholdsvis 1,3 for en 10 års regn, 1,32 for en 20 års regn og 1,4 for en 100 års regn. Den samlede sikkerhedsfaktor for en 10 års regn vil derved blive 1,56 og for en 100 års regn blive 1,68. Det forventes, at disse dimensioneringskriterier også vil være gældende ved vurderinger andre steder i kommunen f.eks. Vordroffsvej samt i Københavns Kommune ved lignende undersøgelser. Serviceniveau Løsningsforslagene skal opfylde følgende fremtidige serviceniveau: - én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terræn - én gang hvert 100 år må det gennemsnitlige vandspejl nå 10 cm over terræn. (Med mindre området er udpeget som område, der er specifikt udpeget til magasinering af overfladevand. Det kunne f.eks. være dybdepunktet ved Bispeenbuen/Nordre Fasanvej). 3.3 Konstruktive forhold, jord- og grundvand Nedsivningspotentiale Med hensyn til nedsivningspotentialet i området så viser resultaterne fra /4/, at grundvandspejlet omkring Bispeengbuen er beliggende ca. 1,0 meter under terræn. Det betyder, at området ikke er egnet til nedsivning/faskiner pga. højt grundvandsspejl. Regnbede vurderes at være bedre egnet

9 5 end faskiner, da regnbede etableres i terræn og dermed ikke så følsomme for højt grundvandsspejl. Jf. figur 3.5 i Spildevandsplanen /3/ kan der ikke anbefales nedsivning i området nær Bispeengbuen/Nordre Fasanvej. Forurenet jord Der er observeret forurenede grunde i området, hvilket yderligere begrænser muligheden for etablering af nedsivning på arealet af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Andre forhold Grønne tage bør indtænkes i forbindelse med byudvikling af området for håndtering af lokal nedbør. Eksisterende bygninger Muligheden for eventuel terrænregulering under Bispeengbuen skal afklares i samarbejde med Vejdirektoratet for bl.a. at sikre, at den nødvendige stabilitet af bropillerne bibeholdes. Trafik Trafikanalyse foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplanen /1/ har indikeret, at det vil være muligt at lukke Ågade syd for Bispeengbuen mod at etablere dobbeltrettet trafik på Ågade nord for Bispeengbuen. Ågade syd for Bispeengbuen kan i dette tilfælde indtænkes som en del af det fremtidige byrum. 3.4 Plangrundlag Klimatilpasning og skybrudssikring er blevet vigtige elementer i mange af Frederiksberg Kommunes planer, hvilket nedenstående eksempler illustrerer. Helhedsplanen De i Helhedsplanen omtalte delområder nær Bispeengbuen er illustreret på figur 2. Figur 2 Delområder ved Bispeengbuen (fra forslag til Helhedsplan /1/) Bebyggelsesprocent er i dag ca. 122 % jf. helhedsplan samt kommuneplan 2010 anbefales en bebyggelsesprocent på 180 % for det samlede område. Bispeengbuen er et byudviklingsområde. Belægningsmaterialer må ikke forurene det afstrømmende regnvand.

10 6 Der skal integreres grønne og blå elementer til klimatilpasning med rekreative formål i området, samt etableres løsninger til skybrudssikring. Det blå element permanent vand kan f.eks. udover at håndtere en vis mængde lokalt regnvand også virke kølende i nærområdet i perioder med varme og tørre somre. Klimatilpasningsplan Som beskrevet i Frederiksberg Kommunes overordnede klimatilpasningsstrategi /5/ og klimatilpasningsplan /6/ er det vigtigt at indtænke lokal håndtering af regnvand ved byfornyelser og byggemodninger. Ved denne klimatilpasningsindsats sikres det at afløbssystemet også i fremtiden kan håndtere de almindelige eller forholdsvis ofte forekommende regnhændelser. Tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand skal tænkes ind i alle større projekter såvel ved nybyggeri som ved renovering af veje, parkeringspladser og andre byrum. Der kan ved områdefornyelser og almindelig renovering fx anvendes vejbede og gennemtrængelige belægninger samt etableres rekreative blå og grønne elementer. Desuden kan nye boldbaner, pladser m.v. planlægges så de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til skybrud. Eksempler på tiltag fra Klimatilpasningsplanen, der er relevant for området ved Bispeengbuen: Bispeengbuen Mulighederne for skybrudssikring af Bispeengbuen vurderes i sammenhæng med planerne om en overordnet skybruds-vandvej fra Bispeengbuen til Søerne. Klimatilpasningsindsatsen i området skal i øvrigt koordineres og spille sammen med områdefornyelsen syd for Bispeengbuen. Bispeengbuen og Ladegårds Å I samarbejde med Københavns Kommune undersøges muligheden for at etablere en skybrudsvandvej på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner fra Bispeengbuen, langs Åboulevarden til søerne. De foreløbige planer omfatter en forlæggelse af Ladegårdsåen fra rør i Åboulevarden til en åben kanal i Rantzausgade. Det frigjorte rørforløb tænkes benyttet til afledning af skybrudsvand. Ved Søerne tænkes skybrudsvandet afledt i tunnel til havnen. Separeringsmuligheder skal undersøges og effekten af at fraseparere regnvand beregnes. Der udarbejdes et pilotprojekt med separering af regnvand i et udvalgt lokalområde i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og borgerne. Dette kan fx være i et af de tre fokusområder ved Bispeengbuen, Vodroffsvej eller Egernvej/Vagtelvej. I det nyligt udpegede områdefornyelses-område Nordre Fasanvej kvarteret (ved Bispengbuen) vil der være ekstraordinær fokus på klimatilpasning og skybrudssikring. Etablering af skybrudstunnel fra Vordroffsvej-området til Københavns Havn I samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Energi projekteres og etableres en skybrudsledning som kan lede store mængder regnvand ud til havnen i en skybrudssituation. Ledningen skal både aflaste Vodroffsvej-området og Vesterbro lokalt, samt aftage skybrudsvand fra opstrøms områder. Åbning af Grøndals Å I samarbejde med Københavns Kommune undersøges muligheden for at åbne Grøndalsåen og etablere mulighed for at åen kan anvendes som skybruds-vandvej for regnvand fra lokalområderne langs åen. Spildevandsplan Ud over at fastlægge dimensioneringskriterier og serviceniveau for afløbssystemet foreskriver Spildevandsplanen at målsætningerne for serviceniveau vil blive opretholdt ved klimaændringer. Byøkologiske tiltag som genbrug af regnvand, grønne tage, midlertidig magasinering af regnvand (blå elementer og evt. åbning af rørlagte vandløb) m.m. fremmes. Der samarbejdes med Lynettefællesskabet I/S og Københavns Kommune om fremtidige klimatilpasningsløsninger. Konsekvens af monsterregn skal vurderes ved hydraulisk analyse.

11 Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2010 /7/ udstikker blandt andet følgende retningslinjer for håndtering af regnvand i lyset af klimaudviklingen: Muligheden for at genåbne rørlagte vandløb undersøges. Frederiksberg Kommune vil medvirke til, at målene for overfladevand, fastsat i de statslige vandplaner, realiseres. Lokal håndtering af regnvand (LAR) fremmes i forbindelse med byudvikling og byfornyelse. Muligheden for at anvende permeable belægninger i forbindelse med LAR eller i forbindelse med nedsivning overvejes. Etablering af vandkunst og vandelementer sker så vidt muligt via genbrug af regnvand etc. Blå elementer kan indgå i byens parker og grønne områder med henblik på håndtering af regnvand. Plantevalg tilpasses fremtidige ændringer i de klimatiske forhold. Nedsivning må kun foretages efter en nøjere vurdering af jordforurening m.v. 7

12 8 4. MODELGRUNDLAG Herunder er beskrevet den hydrauliske model, der er anvendt til vurdering af håndtering af ekstreme nedbørhændelser. Desuden er beskrevet de vigtigste beregningsforudsætninger. Det er et kompliceret område med hensyn til udførelsen af hydrauliske beregninger idet der dels er tilløb fra Københavns Energis ledningssystem dels findes et separat vejafvandingssystem (ejet af Vejdirektoratatet) inklusive bassin for afvanding af Bispeengbuen. Desuden er den nedstrøms afledningskapacitet i Københavns Energis system afgørende og forholdsvis kompleks idet der fx kan forekomme tilbagestuvning til Frederiksberg fra København under kraftig regn. Den hydrauliske og hydrologiske beregningsmodel som er anvendt til skybrudsundersøgelsen dækker hele oplandet til Lynetten og Damhusåens Renseanlæg og er udviklet i forbindelse med projektet Intelligent Spildevandshåndtering. Modellen er i forbindelse med tidligere foretagne oversvømmelsesberegninger for Frederiksberg Forsyning og denne opgave blevet detaljeret med alle kommunale fælleskloakerede ledninger i Frederiksbergs Kommune. Den er også blevet detaljeret i København Kommune, ca. 500 m udenfor Frederiksbergs Kommune. Derudover er Vesterbro-området også detaljeret i modellen. Afløbsmodellen er tillige overordnet kalibreret mod de store pumpestationer og faste målerstationer. Den del som beskriver Frederiksberg er kalibreret mod de tidligere udviklede MOUSE modeller for Frederiksberg, ved de store ledninger som fører vand fra Frederiksberg til København. Opdatering af model Afløbssystemet omkring Bispeengbuen er gennemgået og den hydrauliske model er opdateret ifølge tegninger som beskriver afløbssystemet i området. Blandt andet er Vejdirektoratets forsinkelsesbassin i Fuglebakkevej tilføjet ligesom de rørlagte vandløb Lygte Å og Ladegårds Å er tilføjet. Desuden er afvandingssystemet for Frederiksbergs nye genbrugsplads og de heraf følgende ledningsomlægninger tilføjet og oplandets befæstelsesgrad er opdateret for at tage højde for en øget befæstelse af genbrugspladsarealet. Omlægning af afløbsledningerne under den nye indkørselsvej til genbrugspladsen er ligeledes opdateret i den hydrauliske model. Overløbsbygværk ved et spjæld i Lersøgrøften er tilføjet den hydrauliske model, hvorved vandet kan gå i overløb over spjældet, hvis det er lukket. Mike Urban - Mike Flood Mike Urban modellen, som beskriver opland og afløbsledninger, dækker hele Renseanlæg Lynetten s opland. Mike Flood modellen, som kobles sammen med Mike Urban modellen, dækker området omkring Bispeengbuen, se figur 3. Hvis afløbsledningerne bliver fyldt op, kan vandet fra afløbssystemet via dæksler og riste (i Mike Urban modellen) løbe op på overfladen og vandets bevægelse/strømning på terræn beregnes dernæst ved hjælp af terrænmodellen i Mike Flood. 4.1 Terrænmodel Terrænmodellen som er anvendt ved Mike Flood beregningerne har en opløsning på 1,6 x 1,6 m, dvs. at der er et højdepunkt hvert 1,6 m. Opmålingen til denne terrænmodel er foretaget med et fly og usikkerheden i opmålingen kan nogle steder være stor. For endvidere at sikre at opmålingen af terrænet er rigtigt under Bispeengbuen, er terrænmodellen suppleret med opmålinger fra en laserscanning. Laserscanning Den eksisterende terrænmodel under Bispeenbuen er usikker i forhold til det omgivende terræn da opmåling ved hjælp af GPS eller fly er vanskeligt under Bispeengbuen. Der er derfor udført en detaljeret opmåling af området omkring og under Bispeengbuen med en 3D-laserscanner. Med baggrund i laserscanningen opnås et meget nøjagtigt grundlag for at revidere den eksisterende terrænmodel for området og den meget højere opløsning giver mulighed for en mere præcis vurdering af vandets strømningsvej på overfladen.

13 9 Figur 3 Området som beregnes med en Mike Flood model 4.2 Nedbørsdata For statussituation samt fremtidige situation er der foretaget stuvningsberegninger samt flooding beregninger med følgende CDS-regn: Bemærkning 100 års CDS-regn Fremskrevet til år 2112 inklusive modelusikkerhedsfaktor 20 års CDS-regn Fremskrevet til år 2112 inklusive modelusikkerhedsfaktor 10 års CDS-regn Fremskrevet til år 2112 inklusive modelusikkerhedsfaktor Nedbørsdata er fra Kløvermarksvej-måleren 30313, som har en med årsmiddelnedbør på 593 mm. CDS-regnene er konstrueret ud fra Spildevandskomitéens Skrift 28 regneark "Regional CDS version 3.1"

14 10 5. BEREGNINGER OG RESULTATER I nærværende afsnit er gennemgået beregningsresultaterne for de forskellige løsningsforslag. Generelt viser beregningerne god overensstemmelse med de områder der tidligere er blevet observeret oversvømmet. Det er især området ved Fuglebakkevej/Duevej samt Nordre Fasanvej under Bispeengbuen, der bliver belastet med vand på terræn ved ekstreme nedbør. Områderne er opdelt 3 områder, det der omfatter både København og Frederiksberg, det der omfatter Frederiksberg samt området ved Nordre Fasanvej/Bispeengbuen. 5.1 Muligheder for skybrudssikring ved anvendelse af arealerne i Helhedsplanen for Bispeengbuen Det er indledningsvist undersøgt om området ved Bispeengbuen kan skybrudssikres alene ved en lokal løsning ved etablering af bassiner i delområde 1, 2 og den kommunalt ejede del af delområde 5 fra Helhedsplanen, se figur 2. Beregningerne er udført med CDS-regn med gentagelsesperiode på henholdsvis 10, 20 og 100 år uden sikkerhedsfaktor og uden klimafaktor svarende til år 2012-scenarie. Beregningerne for statussituationen viser en oversvømmelsesudbredelse på ca m 2 i området København og Frederiksberg (se Bilag 1, figur 13) svarende til ca m 3 vand ved en CDS 100 års regnhændelse, se tabel 1. Hvis der kun kigges på området Nordre Fasanvej/Bispeengbuen (Bilag 3, figur 19) viser beregningerne et oversvømmet areal og volumen af oversvømmet vand på henholdsvis m 2 og m 3, se bilag 3. Der er i de angivne vandmængder ikke fratrukket volumen for de acceptable 10 cm vand på terræn. Lokal håndtering af skybrud Forskellige tiltag for at mindske omfanget af oversvømmelserne under Bispeengbuen er undersøgt. Ved at tilføje en kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for Bispeengbuen hindres vand fra nedstrøms afløbssystem i at stuve tilbage til Bispeengbuen gennem afløbssystemet. Dernæst er systemet gennemregnet med to fiktive bassinvolumener i Strandvængets opland og Kløvermarksvej s opland. Beregningerne er foretaget ved en iterativ proces og for at kunne håndtere hele skybruddet, skal det samlede bassinvolumen være større end m 3, fordelt på de to bassiner. Der er i figur 4 og figur 5 vist situationen før og efter disse tiltag for regn med en gentagelsesperiode på hhv. 20 og 100 år. Scenarie Eksisterende afløbssystem år 2012 Kontraklap i Nordre Fasanvej, etablering af m 3 bassinvolumen i Strandvængets opland og m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland. Gentagelsesperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m 2 ) Volumen af oversvømmet vand (m 3 ) Tabel 1. Areal som bliver oversvømmet og volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarie og gentagelseperioder i København og Frederiksberg i 2012, uden klimafaktor og sikkerhedsfaktor 1,0. Resultaterne viser, at et bassinvolumen på knap m 3 umiddelbart vil kunne håndtere langt størstedelen af skybruddet og som figur 4 og figur 5 viser er der ved denne løsning kun mindre områder med vand på terræn. Til sammenligning kan der opnås et teoretisk bassinvolumen på m 3 såfremt hele arealet i delområde 1 udnyttes til etablering af et 2 meter dybt forsinkelsesbassin uden hensyntagen til eksisterende forhold i øvrigt (eksisterende ledninger, grundvand).

15 De indledende beregninger udført for statussituationen viser således, at der ved skybrud bliver samlet så meget vand på terræn ved Bispeengbuen, at det ikke vil være muligt at håndtere med lokale tiltag alene. 11 Figur 4 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med m 3 bassin.

16 12 Figur 5 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2012 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges med m 3 bassin. 5.2 Andre muligheder for etablering af skybrudssikring for området under Bispeengbuen Da det ikke er muligt at håndtere skybrudsmængderne lokalt ved Bispeengbuen blev der dernæst set på andre muligheder for etablering af skybrudssikring. Disse tiltag fokuserede på istedet at mindske tilstrømningen af afløbsvand fra opstrøms beliggende oplande og/eller øge kapaciteten nedstrøms for Bispeengbuen. Beregningerne blev foretaget ved fremskrivning af regnhændelsen til år 2112, dvs. ved anvendelse af klimafaktor og sikkerhedsfaktor for modelusikkerhed for en 100 års regn giver dette en samlet sikkerhedsfaktor på 1,68. Beregningerne viser, at hvis det eksisterende afløbssystem bibeholdes bliver ca m 2 i København og Frederiksberg oversvømmet af ca m 3 vand, ved en CDS 100 års regnhændelse, tabel 2. Tilsvarende oversvømmet areal og volumen af oversvømmet vand på Nordre Fasanvej, under Bispeengbuen, er hhv m 2 og m 3. En lang række forskellige tiltag og kombinationer af tiltag blev undersøgt og sammenligning af effekten af disse fremgår af bilag 1, 2 og 3, samt nedenstående figur 6.

17 Volumen af oversvømmet vand (m3) 13 København og Frederiksberg Kommune Gentagelseperiode (år) Eksisterende Figur 6 Sammenligning af effekt for forskellige løsningsforslag De løsningsforslag, der umiddelbart har den største effekt i forhold til at reducere omfanget af oversvømmelse ved skybrud omfatter følgende tiltag: Der etableres bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads som foreslået i /8/. Kontraklappen flyttes ned til Hillerødgade for at sikre at vandet fra Lundtoftegade ikke presses op i Hillerødgade. Der forudsættes etableret en ø5000 mm skybrudsledning i Københavns Kommune (en del af København Kommunes skybrudstiltag) fra Kalvebod Brygge op til H.C. Ørstedts Vej og derfra en ø2000 mm skybrudsledning op til Bispeengbuen. Det er i modellen forudsat at overløb fra afløbsledningerne til skybrudsledningen ved Bispeengbuen sker via overløbsbygværker under terræn. Tilløbet fra Emdrup Sø frakobles afløbssystemet og ledes ud til havet separat, selvom beregninger har vist at det kun har en mindre betydning for oversvømmelserne ved Bispeengbuen. De to ø600 mm ledninger i Fuglebakkevej, mellem Bispeengbuen og Borups Allé, skiftes ud til én ø1200 mm ledning. Tiltagene er illustreret på nedenstående figur.

18 14 Figur 7 Placering af skybrudstiltag Scenarie Eksisterende afløbssystem år 2112 Kontraklap i Hillrødgade, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads, skybrudsledning op til Bispeengbuen, Emdrup Sø frakobles og afløbsledninger i Fuglebakkevej opgraderes. Gentagelsesperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m 2 ) Volumen af oversvømmet vand (m 3 ) Tabel 2. Areal som bliver oversvømmet og volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarie og gentagelseperioder i København og Frederiksberg i 2112, med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2. Udbredelse af oversvømmelse under kraftig regn fremgår af nedenstående figurer, der er beregnet for en gentagelsesperiode på henholdsvis 20 og 100 år. Figurerne viser status-situationen samt et scenarie, hvor ovennævnte skybrudstiltag er indarbejdet.

19 15 Figur 8 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 20 års regnhændelse med klimafaktor 1,32 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde oversvømmelse svarer eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag Figur 9 Oversvømmelse ved Bispeengbuen i 2112 ved en CDS 100 års regnhændelse med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2. Den gule og røde oversvømmelse svarer til eksisterende afløbssystem. Den blå oversvømmelse svarer til at afløbssystemet udbygges efter de anbefalede tiltag

20 16 Delkonklusion Pga. de voldsomme vandmængder, der samler sig i området under skybrud har det vist sig, at det vil være svært at opnå tilstrækkelig med forsinkelsesvolumen ved den lokale løsning. I stedet foreslås løsninger til håndtering af skybrud både opstrøms (tilbageholdelse i form af bassiner ved Egernvej og 5. juni plads) og nedstrøms (direkte afledning i form af en skybrudsledning mod København). De foreslåede og undersøgte skybrudstiltag kan håndtere omkring 90 % af regnmængden ved et skybrud med 100 års gentagelsesperiode i år Dette efterlader nogle frihedsgrader til området ved Bispeengbuen, idet der kun skal etableres lokal klimatilpasning samt evt. håndtering af de sidste 10 % under skybrud. Beregning af skybrudssikring viser således, at der ikke umiddelbart er behov for, at der etableres specielle anlæg i de nærliggende delområder til håndtering af ekstreme regn og eventuelle mindre anlæg vil kunne etableres i det grønne område (delområde 5) overfor Falck-grunden (delområde 1). Disse har en væsentlig ringere effekt end de foreslåede overordnede vandveje. Udformning af alle del-områder nær Bispeengbuen skal dog udføres således, at de kan håndtere mindre tilbagestuvninger fra Bispeengbuen i forbindelse med skybrud. For at få den fulde effekt af de foreslåede skybrudstiltag er det en forudsætning, at skybrudsledningen i Københavns Kommune bliver etableret.

21 17 6. VISUALISERING AF TERRÆNLØSNING VED BISPEENG- BUEN Med baggrund i modelberegningerne for skybrudssikring af Bispeengbuen samt Frederiksberg Kommunes Forslag til helhedsplan for byudvikling Bispeengbuen /1/ er nærværende visualisering et foreløbigt forslag til hvordan omdisponering af området omkring Bispeengbuen kan udføres. Forslaget kombinerer helhedsplanens tanker om at forskønne næromgivelserne omkring Bispeengbuen samtidig med, at området skybrudssikres ved ekstrem nedbør. Da det er et indledende forslag skal der tages forbehold for eventuelle tekniske udfordringer og mulighed for andre løsninger. Overordnet foreslås etableret en grøn cykelforbindelse på tværs af Nordre Fasanvej, som en videreførelse af Grøndalsruten fra Falkoner Allé i syd forbi Fuglebakken Station og videre ud af Grøndalsparken. Cykelruten kobler sig også på den nordligt liggende stiforbindelse, som løber fra projektområdet mod Hillerødgade. Figur 10 Planskitse af forslag til fremtidige terrænforhold Projektområdet er i visualiseringen foreslået opdelt i to delområder. Øst for Nordre Fasanvej etableres en ny urban parkdannelse, hvor regnvand kan ledes til forsinkelsesbassiner. Bassinerne har en dybde på 0,5 1 m og er hydraulisk forbundet ved rør/bro under cykelstien. De bassiner, som er placeret under Bispeengbuen, er udført i asfalt. Trods begrænset lysindfald foreslås plantet grønne lommer med bregner, for at blødgøre Bispeengbuens hårde urbane udtryk. Under den frie himmel, syd for Bispeengbuen, kan bassinerne udføres med vilde græsser, hvor der på plateauer plantes træer og langs bassinernes kant sivbeplantning. I to af bassinerne vil der kunne etableres lunker, hvor der permanent vil ligge vand, evt. opsamlet fra de omkringliggende bygningers tagvand. Imellem asfalt bassinerne etableres cirkulære aktivitets- og bevægelsesfelter, som appellerer til forskellige former for aktiviteter som for eksempel skating, skøjteløb om vinteren, kunstudstillinger, koncerter, markedsdage og sportsevents m.m.. Løsningen forudsætter en lukning af den sydlige del af Ågade, der så i stedet kan indgå som en del af det fremtidige byrum.

22 For at øge tryghedsfølelsen i området kan det være en mulighed at belyse både den grønne cykelrute samt Bispeengbuens loft. En blanding af traditionel belysning og effektbelysning kan tilsammen skabe oplevelser for forbipasserende og understrege stedets særlige karakter. For eksempel kunne Bispeengbuens loft, som vist på visualiseringen figur 9, oplyses af en stjernehimmel bestående af wireophængt punktbelysning. 18 Figur 11 Visualisering af forslag til fremtidigt byrum under buen Byrummet foreslås beplantet med store opstammede løvtræer, som placeres i nicher mellem græsbakker. Ind imellem beplantningen placeres aktivitets- og bevægelsesfelter, som skaber liv og tiltrækker lokale beboere til for eksempel spisning, leg og sportsaktiviteter. Den endelige udformning af terrænet under Bispeengbuen og især evt. terrænregulering omkring bropillerne skal afklares nærmere i dialog med Vejdirektoratet. På den gamle Falck-grund, vest for Nordre Fasanvej (delområde 1 i figur 2) kan der ved samspil med KPC s kommende byggeprojekt skabes et grønt og rekreativt byrum, som hægter sig op på Grøndalsrutens nye linjeføring. Det grønne og klimatilpassede byrum omkring KPC-bygningen på den gamle Falck-grund opnås eksempelvis ved indretning til håndtering/forsinkelse af eget regnvand, ved etablering af grønne lommeparker, permeable parkeringsarealer m.m.. Disse placeres hensigtsmæssigt ud mod Nordre Fasanvej og Bispeengbuen så de kan bruges i forbindelse med skybrud. For at løfte området og forstærke intentionen om at skabe et grønt byrum kan Ladegårds Å fritlægges langs den nye cykelsti i et bugtet forløb. Idet vandspejlshøjden på Ladegårds Å ligger ca. 1,5 m under terræn foreslås både cykelsti og åløb placeret i en sænket kløft, hvor cykelstien løber langs kanten sænket 0,5 m under terræn. Det skal undersøges, hvor det vil være mest fordelagtigt at omlægge Ladegårds Å under hensyntagen til eksisterende ledninger i området.

23 19 Figur 12 Plansnit af fremtidige terrænforhold I overgangen mellem de to delområder foreslås etableret et trafiksikkert krydsfelt på Nordre Fasanvej for fodgængere og cyklister. Krydsfeltet adskiller sig visuelt for omgivelserne ved at være enten chaussésten, farvet asfalt eller et grafisk mønster af termoplast.

24 20 7. ANLÆGSØKONOMI Nedenstående tabel indeholder grove overslagspriser for en række af de undersøgte skybrudstiltag. Tiltag Anlægsoverslag i kr. Bassin ved Vagtelvej/Egernvej a) Bassin ved Femte Juni plads a) Kontraklap ved Hillerødgade Opdimensionering af ledning i Fuglebakkevej fra ø600mm til ø1200 mm Skybrudsledning i Københavns Kommune ø5000 mm (finansiering uafklaret) Skybrudsledning fra Bispeengbuen til den planlagte skybrudsledning i Københavns Kommune 1,6 km ø2000 mm Reformulering af byrummet under Bispeengbuen jf. forslag angivet i afsnit Omlægning af Ladegårds Å (finansiering uafklaret) Tabel 3 Overslagspriser for de undersøgte skybrudstiltag a) Jf. notat fra Krüger /8/

25 21 8. KONKLUSION Der er i ovenstående skelnet i mellem skybrudssikring, der begrænser de skadevoldende oversvømmelser ved helt ekstreme regn og klimatilpasning af afløbssystemet, der sikrer at den almindelige regnvandsafledning foregår tilfredsstillende også i et fremtidigt klima Resultaterne viser, at for kraftige skybrud vil oversvømmelserne omkring Bispeengbuen være så omfattende, at vandmængden ikke kan håndteres ved lokale tiltag. Oversvømmelsen stammer fra både opstuvning fra overbelastede afløbsledninger samt strømning på terræn. Der er derfor undersøgt en række forskellige tiltag før og efter Bispeengbuen for at håndtere den ekstreme nedbør. De mest effektive løsningsforslag omfatter: forsinkelse/afskæring af regnvandet opstrøms for Bispeengbuen med bassiner ved Femte Juni Plads og Egernvej samt evt. separering af opstrøms oplande flytning af store vandmængder underjordisk mod Københavns Havn ved etablering af større (ø2000 mm) skybrudsledning fra Bispeengbuen til den planlagte skybrudsledning i Københavns Kommune det er en forudsætning for at få den fulde udnyttelse af tiltagene, at skybrydsledningen i Københavns Kommune bliver etableret Beregningsresultaterne viser også, at skybrudsundersøgelsen ikke har medført forslag der peger på nødvendighed af deciderede skybrudstiltag på selve Falck-grunden. Med hensyn til Falck-grunden skal det påregnes, at der klimatilpasses ved lokal håndtering eller forsinkelse af eget regnvand på grunden samt at byggeriet på grunden tilpasses således, at der tages højde for muligheden for tilbagestuvning fra afløbssystemet under kraftig regn. Samtidig vil den generelle klimatilpasning i området kunne indeholde/medføre lokale terrænændringer mod Nordre Fasanvej/Bispeengbuen for at kunne bidrage til håndtering af kraftig nedbør, evt. forbundet med render i terræn. Terrænregulering eller lignende på og omkring grunden må påregnes således at fremtidige bygninger sikres bedst muligt mod ekstreme regnhændelser som den der ramte Frederiksberg 2. juli Etablering af grønne tage og grønne områder, synligt vand m.m. og dette skal/kan samtænkes for området som et hele for at give arealerne den ønskede arkitektoniske rekreative kvalitet.

26 22 9. REFERENCER /1/ Forslag til Helhedsplan for byudvikling, Bispeengbuen, Frederiksberg Kommune 2011 /2/ By - og miljøudvalget beslutning af 5. marts 2012, Frederiksberg Kommune /3/ Spildevandsplan , Frederiksberg Kommune 2011 /4/ Screening for LAR-potentialet i Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune, Alectia 2011 /5/ Frederiksbergstrategien, Frederiksberg Kommune 2011 /6/ Klimatilpasningsplan 2012 (udkast), Frederiksberg Kommune 2012 /7/ Kommuneplan 2010, Frederiksberg Hovedstadens grønne hjerte, Frederiksberg Kommune /8/ Bassin Egernvej og rørbassin ved Femte Juni Plads, forprojekt, Frederiksberg Forsyning, Krüger 2012

27 BILAG 1 OVERSVØMMELSESBEREGNINGER KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNE 23 Figur 13 Området indenfor den røde firkant er området som defineres som Københavns kommune og Frederiksbergs kommune

28 24 Københavns Kommune og Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2012 med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0 Model Eksisterende 100 Scenarie Eksisterende forhold Kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for Bispeengbuen m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland 3000 m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland Gentagelseperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m2) Volumen af oversvømmet vand (m3)

29 25 Københavns Kommune og Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2112 med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2 Model Eksisterende Scenarie/Tiltag Eksisterende forhold Bassiner ved Egernvej og Femte juni plads, kontraklap i Hillerødgade. Dette er forudsat i model 310, 311, 312, 320 og 330. Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 40 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 90 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads Forudsætninger, Skybrudsledning, ø3000 mm, fra Sydhavnen til H.C. Ørsteds Vej, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej Bispeengbuen Forudsætninger, Overløbsbygværkerne til skybrudsledningen etableres med frit udløb 400 Eksisterende forhold, Emdrup Sø frakoblet 410 Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap ved Nørrebro St., Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads Gentagelseperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m 2 ) Volumen af oversvømmet vand (m 3 ) Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap i Hillerødgade, Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads. Dette er forudsat i model 430, 430, 431, 440 og 450. Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen, rende øst på Nordre Fasanvej, under Bispeengbuen, og et overfladisk bassin i delområde 5. Forudsætninger, m3 bassin på Falckgrunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej s opland Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen, m3 bassin på Falckgrunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej s opland

30 Volumen af oversvømmet vand (m3) Volumen af oversvømmet vand (m3) 26 Københavns og Frederiksbergs kommune Gentagelseperiode (år) Eksisterende Figur 14 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg Københavns og Frederiksbergs kommune Gentagelseperiode (år) Eksisterende Figur 15 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på København og Frederiksberg

31 27 BILAG 2 OVERSVØMMELSESBEREGNINGER FREDERIKS- BERG KOMMUNE Figur 16 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Frederiksbergs kommune

32 Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2012 med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0 28 Model Eksisterende 100 Scenarie Eksisterende forhold Kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for Bispeengbuen Gentagelseperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m2) Volumen af oversvømmet vand (m3) m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland

33 Frederiksbergs Kommune - Scenarie 2112 med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2 29 Model Eksisterende Scenarie/Tiltag Eksisterende forhold Bassiner ved Egernvej og Femte juni plads, kontraklap i Hillerødgade. Dette er forudsat i model 310, 311, 312, 320 og 330. Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 40 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 90 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads Forudsætninger, Skybrudsledning, ø3000 mm, fra Sydhavnen til H.C. Ørsteds Vej, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej Bispeengbuen Forudsætninger, Overløbsbygværkerne til skybrudsledningen etableres med frit udløb Eksisterende forhold, Emdrup Sø frakoblet Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap ved Nørrebro St., Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap i Hillerødgade, Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads. Dette er forudsat i model 430, 430, 431, 440 og 450. Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen, rende øst på Nordre Fasanvej, under Bispeengbuen, og et overfladisk bassin i delområde 5. Forudsætninger, m3 bassin på Falck-grunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej s opland Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen, m3 bassin på Falckgrunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej s opland Gentagelseperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m 2 ) Volumen af oversvømmet vand (m 3 )

34 Volumen af oversvømmet vand (m3) Volumen af oversvømmet vand (m3) 30 Frederiksbergs kommune Gentagelseperiode (år) Eksisterende Figur 17 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg Frederiksbergs kommune Gentagelseperiode (år) Eksisterende Figur 18 Volumen af oversvømmet vand ved forskellige scenarier på Frederiksberg

35 31 BILAG 3 OVERSVØMMELSESBEREGNINGER NORDRE FA- SANVEJ Figur 19 Området indenfor den røde linje er området som defineres som Nordre Fasanvej

36 32 Nordre Fasanvej - Scenarie 2012 med klimafaktor 1,0 og sikkerhedsfaktor 1,0 Model Eksisterende 100 Scenarie Eksisterende forhold Kontraklap i Nordre Fasanvej, nord for Bispeengbuen Gentagelseperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m2) Volumen af oversvømmet vand (m3) m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland m 3 bassin i Strandvængets opland m 3 bassin i Kløvermarksvej s opland

37 33 Nordre Fasanvej - Scenarie 2112 med klimafaktor 1,4 og sikkerhedsfaktor 1,2 Model Eksisterende Scenarie/Tiltag Eksisterende forhold Bassiner ved Egernvej og Femte juni plads, kontraklap i Hillerødgade. Dette er forudsat i model 310, 311, 312, 320 og 330. Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 40 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads Forudsætninger, Overløb til det rørlagte vandløb, ø1200 mm Fuglebakkevej med 90 % separering i oplandene Egernvej og Femte Juni Plads Forudsætninger, Skybrudsledning, ø3000 mm, fra Sydhavnen til H.C. Ørsteds Vej, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej Bispeengbuen Forudsætninger, Overløbsbygværkerne til skybrudsledningen etableres med frit udløb Eksisterende forhold, Emdrup Sø frakoblet Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap ved Nørrebro St., Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads Skybrudsledning, ø5000 mm, fra Kalvebod Brygge til H.C. Ørsteds Vej, kontraklap i Hillerødgade, Emdrup Sø frakoblet, bassiner ved Egernvej og Femte Juni Plads. Dette er forudsat i model 430, 430, 431, 440 og 450. Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen, rende øst på Nordre Fasanvej, under Bispeengbuen, og et overfladisk bassin i delområde 5. Forudsætninger, m3 bassin på Falck-grunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej s opland Forudsætninger, Skybrudsledning, ø2000 mm, fra H.C. Ørsteds Vej til Bispeengbuen, m3 bassin på Falckgrunden med forbindelse til Strandvængets og Kløvermarksvej s opland Gentagelseperiode (år) Areal som bliver oversvømmet (m 2 ) Volumen af oversvømmet vand (m 3 )