Takt og utakt mellem praksisfeltets krav og uddannelserne

Transkript

1 Takt og utakt mellem praksisfeltets krav og uddannelserne Professor Pär Nygren, Lillehammer University College CUPPs årlige novemberkonference 2010

2 Oversikt Presentation af Krydsildsprojektet Professionelle handlekompetencer Resultater fra en empirisk undersøgelse af utakter mellem professionsuddannelse og praksisfeltets krav En model for et nyt udviklings- og læringslandskab på tværs af uddannelsesinstitution og praksisfelt

3 Om Kryssildsprosjektet ved Lillehammer University College, finansieret av Norges Forskningsråd NFR

4 Et flerfaglig forskerteam en del af forskningsdesignet Professor Pär Nygren, Høgskolen i Lillehammer (projektleder) - psykolog Professor Halvor Fauske, Høgskolen i Lillehammer - sosiolog Førsteamanuensis Sigrun Nilsen, Høgskolen i Lillehammer - socialrådgiver Amanuensis Marit Kollstad, Høgskolen i Lillehammer sundhedssøster/socialpædagog Professor II Finn Skårderud, Høgskolen i Lillehammer - psykiater

5 Krydsildprojektets hovedproblemstilling Er professionsutdanningerne i sundhedsog socialfag i utakt med de krav som stilles til professionsudøvernes arbejde med børn og unge? Hvis det foreligger en utakt hvem er i utakt med hvem? I så fall hvordan, og på hvilke områder? Hvorfor? Hvordan forbedre samspillet mellem uddannelse og praksisfelt?

6 Teoretiske referencerammer Den kulturhistoriske tradisjon innen psykologien (Vygotsky, Leontjev m fl.), og herunder de grener av denne tradisjon som har udviklet sig indenfor pædagogisk psykologi, socialantropologi, personlighedspsykologi, praksisforskning mv. som: Situered læring (Lave, Wenger m fl) Den kritiske psykologi (Holzkamp, Dreier m fl)

7 Datamateriale Kvantitative data (spørgeskema): professionsudøvere studenter - 68 lærere og 19 studieledere Kvalitative data: 50 halvstrukturerede interviews med erfarne og uerfarne professionsudøvere 10 halvstrukturerede interviews med brugere Statens rammeplaner for uddannelserne og lover Uddannelsesinstitutionernes fagplaner, pensumlister mv. Faglige organisationers policy dokument Socialpolitiske dokument og lover

8 Undersøkte professioner: Sosionomer (socialrådgivere) Barnevernpedagoger (socialpædagoger) Vernepleiere (socialt orienteret sundhedspersonell) (som arbeider med personer med funktionshæmming) Eksempel på professionsudøvernes praksisfelt: Børne- og ungdomspsykiatrien (inst. og ambulant tjeneste) Kommunalt barnevern Statlig barnevern (inkl institusjoner) Skole og fritidsvirksomhet Barnehager Familierådgivning Enheder for funktionshemmede unge Psykologisk-pædagogisk rådgivning Opsøkende/forebyggende ungdomsarbejde

9 Datatilfang Kvantitative data (spørgeskema og standardiseret inventarium): 468 professionsudøvere (bv-pedagoger,sosionomer, vernepleiere) 61 brugere i barneverninstitutioner (sociale døgninstitusjoner) 122 studenter (BV-, sosionom- og vernepleieruddannelserne) 68 lærere (BV-, sosionom og vernepleierutdannelserne) 19 studieledere (BV-, sosionom og vernepleierutdannelserne) Kvalitative data: Erfarne professionsudøvere (bv-pedagoger,sosionomer, vernepleiere): 50 dybdeinterviews Brugere i barnevernsinstitutioner og deres faglige kontaktpersoner: dybdeinterviews Nyuddannede professionsudøvere (bv-pedagoger,socionomer, vernepleiere): 6 interviews Interviews med og observationer av 4 lettere udviklingshæmmede + foreldre og personell (vernepleiere)

10 Grov forskningsdesign: Brug af kvantitative og kvalitative data på tværs Kvantitative data Udforskning af mønstre Validering af resultater Kvalitative data Kvantitative analyser: hovedsakelig faktoranalyser og regresjonsanalyser i SPSS Kvalitative analyser: grounded theory + teoristyrte analyser ved hjelp av dataprogram for kvalitative analyser intervjuer og tekster i offentlige dokument (Nvivo)

11 Handlekompetence hvad er det? En del af en persons handlegrundlag, som gør personen i stand til at løse en bestemt opgave eller opnå et bestemt mål inden for en bestemt social sammenhæng. Gør personen i stand til at handle på en sådan måde, at personen kan løse opgaven eller opnå de aktuelle mål. Mennesker har flere handlekompetencer, for at kunne løse forskellige opgaver indenfor forskellige sammenhænger Handlekompetencerne er IKKE abstrakte og universelle! De er konkrete og knyttet til eller situeret i bestemte sociale sammenhænger (kontekster) det er socialt situeret.

12 Ny teori om handlekompetencer Et forsøg på at overskride både den traditionelle kognitivistiske læringsforståelsen og den situerede læringstraditionens forståelse På vej mod en forståelse av en dobbelt situered handlingskompetence i dynamisk bevægelse

13 Traditionel læringsforståelse Læring som reproduktion av færdigpakket viden: overføring av færdig viden fra et hoved til et andet, dvs kopiering av viden Abstrakt læringsproces: man lærer noget i en kontekst som man tager med sig og bruger i en anen kontekst Abstrakt kognitivisme som skaber det studenterne kalder praksissjokket

14 Læring forstået som situeret Læring både som proces og resultat - er altid situeret i den kontekst som præger den praksis som den lærende deltager i Læring er en social proces i et fællesskab Den lærende starter i rollen som legitim perifer deltager i et professionelt praksisfællesskab, og modificerer sin måde at forstå og handle på som et resultat av læring Den lærende er selv et aktivt subjekt i sin egen læring og udvikling av den praksis som han/hun deltager i.

15 Hvad usynliggøres? Den traditionelle kognitivismen usynliggører de sociale forholdene, konteksten og det enkelte subjekts og øvrige subjekters indflydelse på egen læring Den situerede positionen usynliggører subjektets indre emotionelle og kognitive processer som skabes i de sociale relationerne og i de konkrete konteksterne Begge positionerne usynliggør den dynamik, mellem de indre psykiske processerne og de ytre sociale forholdene, som subjektet skaber gennem sin deltagelse i praksis som virksomt subjekt

16 Professionelle handlekompetencer udvikles gennem deltagelse i forskellige praksisfællesskab

17 P Professionel læringsbane På sin professionelle læringsbane udvikler personen sine professionelle handlekompetencer for professionsudøvelse inden ulike virksomhedsområder. Denne udvikling realiseres som et resultat af situeret læring i forbindelse med individets deltagelse i forskellige typer af praksisfællesskab. Process: Personens konstituering som professionelt subjekt Deltagelse i grund uddanningens praksisfellesska på skolen Perifer legitim deltager i professionsudøvende praksisfællesskab under uddanningens praksisstudier Deltagelse i videre-/ efterutdanningers praksisfællesskab Perifer legitim og fuldværdig deltager i ulike professionsudøvende praksisfællesskab Deltagelse i forskellige ikke-institusjonelle praksisfællesskab som gir professionsrelevant livserfaring (egen familie, organisationsliv, sociale nettværk etc)

18 Handlekompetencens to generative framtrædelsesformer Allmenn potentiell form: individuelt grundlag for en mulig realisering af en spesifik kompetence i praksis Kontektspesifik realisered form: operativ kompetence i praksis

19 Forhandlinger i sosial praksis Forhandlinger i sosial praksis Potensiell H-kompetanse Modifisering og utvikling av H-kompetanse Potensiell H-kompetanse Modifisering og utvikling av H-kompetanse Kontekst-spesifikk H-kompetanse Kontekst-spesifikk H-kompetanse Kontekst-spesifikk H-kompetanse Ny eller forandret handlingskontekst Ny eller forandret handlingskontekst Praksis I Praksis II Praksis III Dynamisk udvikling af handlekompetencer over tid

20 Den dobbelt situerede handlekompetencen Handlekompetencer Psykiske strukturer Socio-kulturell og materiell kontext

21 Kompetencer i krydsilden mellem uddannelse og praksis Studentens kompetencebehov i uddanningskontexten Professionsudøverens kompetencebehov i yrkeskontexten Kvalifikationsrelevante handlekompetencer? Ervervsrelevante handlekompetencer

22 Hovedelementer i professionel handlekompetence Ervervsrelevante kundskaber Ervervsrelevante færdigheder Ervervsrelevant kontrol over ytre betingelser for professionsudøvelse Ervervsidentiteter Ervervsrelevant handleberedskap En teori om indhold og udviklingsdynamik i professionelle handlekompetencer er udviklet på empirisk grundlag og præsenteres i en av Kryssildsprojektets bøger fra 2004.

23 Ervervsrelevant kunnskap om: Hvilke fænomener/problemer som eksisterer indenfor rammerne av professionens definerede interventionsobjekt Årsager til de fænomener/problemer som eksisterer indenfor rammerne av professionens definerede interventionsobjekt Hvordan fænomenerne/problemerne manifesteres som deler av professionens interventionsobjekt Lover og forskrifter som regulerer professionens praksis Opgaver, organisering og praksis i de virksomheder som er definerede som professionens vigtige samarbejdspartners

24 Ervervsrelevante færdigheder Instrumentaliserede kundskaber, udformede som ulige strategier og metoder for hvordan professionsudøveren kan opnå bestemte resultater/mål i en bestemt professionel praksis med udgangspunkt fra bestemte positioner

25 Ervervsrelevant kontrol over ytre betingelser for professionsudøvelse Tillagt og/eller erobret legitim kontrol over de ytre betingelser som det er nødvendig eller ønskelig at ha kontrol over. for å opnå centrale mål og mestre centrale opgaver i professionsudøvelsen ud fra ulige bestemte positioner

26 Ervervsidentiteter Kollektiv yrkesidentitet: Handlingsdirigerende og -motiverende identificering med praksisfællesskabets opgaver, metoder, mål, værdier og ideologier ( Identitet med ) Individuel yrkesidentitet: Handlingsdirigerende og motiverende identificering av den egne personen som en legitim deltager i praksisfællesskabet ( Identitet som )

27 Ervervsrelevant handleberedskab Ideologisk og emotionel beredskab til å løse og legitimere opgaver indenfor et bestemt praksisfelt i professionel praksis i tråd med bestemte værdier, ideologier, behov og motiv med udgangspunkt i en integrering av tidligere tilegnet yrkesrelevant kundskab, identitet, færdigheder og erfaringer fra ulige grad av praksisrelevant kontrol i ulige typer av praksisfællesskab

28 Krydsildprojektets hovedproblemstilling Er professionsutdanningerne i sundhedsog socialfag i utakt med de krav som stilles til professionsudøvernes arbejde med børn og unge? Hvis det foreligger en utakt hvem er i utakt med hvem? I så fall hvordan, og på hvilke områder? Hvorfor? Hvordan forbedre samspillet mellem uddannelse og praksisfelt?

29 Handlekompetencen som undersøgelsesobjekt I forskningen rekonstruerer vi indholdet i de prototyper for ideelle professionelle kompetencer som er konstrueret af: Statens rammeplaner for uddannelsene Professionernes faglige organisasjoner Uddannelsesinstitutionernes lokale studieoplæg Lærerne Studentene Professionsudøverne Brugerne

30 To tilnærminger i utaktsanalysene Forholdet mellem praksisfeltet og uddannelserne, og selve overgangen mellem dem, analyseres ud fra to strategier: Utakter mellem uddannelsernes og praksisfeltets definitioner af ideelle handlekompetencer Utakter i uddannelsernes og praksisfeltets prioriteringer af de viktigste kerneopgaverne i praksis

31 Ideelle kunnskapstyper (professionsudøvernes konstruktion) 1. Praksisnær kunnskab om egne forudsætninger for samspill med brugere og samarbejdspartnere 2. Praksisnær kunnskab om fagets og jussens begrænsninger og muligheder i ambulant arbejde og institusjonsarbejde 3. Praksisnær kunnskab om teori og metode i arbejdet med brugere 4. Allmenn kunnskab om analysemåder og årsagssammenhenger 5. Praksisnær teori- og metodekunnskab om ledelse og gennemføring af udredningsarbejde 6. Allmenn kunnskab om sundhed og sykdom, samspillet mellem individ og organisation samt om udviklings- og funktionshæmming (Gjennomsnittskåre (1-10) for gjennomslag i profesjonsutøveres, læreres og studenters handlingskompetanser)

32 1. Praksisnær kunnskab om egne forutsætninger for samspill med brugere og samarbejdspartnere Kunnskaben skal hjælpe profesjonsudøveren i at besvare følgende spørgsmål: Hva er mine særegne måder at reagere på i ulike faglige situationer? Hvilke forhold indvirker på mellemmenneskelig kommunikation og samhandling? Hvilke filosofiske og etiske prinsiper skal styre mit samspill med brugeren? Hvordan skal jeg ivaretage brugerens interesser, være konsekvent og vise forudsigbarhed i alminnelighet og i situationer præget af krydspress og interessemodsætninger i særdeleshed? Hvilke ligheder og forskeller er det mellem min egen professions og andre professioners faglige kompetencer?

33 Ideelle færdighetstyper (professionsudøvernes konstruktion) 1. Praksisnære sociale færdigheder i at omvandle indsikter om sig selv og om brugeren i sit samspil med brugeren 2. Allmenne færdigheder i at veksle fram og tilbage mellem allmenn teoretisk forståelse og konkret kendskab til enkelte brugere i løpende yrkespraksis 3. Praksisnære analytiske færdigheder i at identificere forskellige typer af sociale og psykiske problemer og deres årsager i ambulant arbejde 4. Praksisnære færdigheder i lede og gennemføre udredningsarbejde som grundlag for beslutninger og iværksetting av indsatser 5. Allmenne færdigheder i at bruge organisationsteori og kunnskaber om andre deler i hjælpeapparatet i forbindelse med prognoser og tilrættelegging av faglige indsatser for brugerne 6. Praksisnære færdigheder i institutionsbasert arbejde med familier, grupper og enkelte brugere (Gjennomsnittskåre (1-10) for gjennomslag i profesjonsutøveres, læreres og studenters handlingskompetanser)

34 2. Allmenne færdigheder i at veksle fram og tilbage mellem allmenn teoretisk forståelse og konkret kendskap til enkelte brugere i løpende ervervspraksis Færdighederne skal hjælpe professionsudøveren til at opnå følgende instrumentelle mål indenfor rammerne af et helhedssyn: at identificere relevante interventionsområder i brugerens virkelighed ud fra allmenn teori at identificere relevant teori og metodisk tilnærming ud fra konkret kendskab til den enkelte brugers virkelighed at tage i brug faglige metoder med forankring både i relevant teori og den enkelte brugers konkrete livssituation og problem

35 Ideelle Ideologityper (i handleberedskaberne) (professionsudøvernes konstruktion) 1. Emotions- og relationsfokusered brugerorientering 2. Socialpolitisk fokucerede generelle grundværdier 3. Individfocusered brugerorientering 4. Professions- og systemloyalitet 5. Gruppefokucered brugerorientering

36 1. Emotions- og relationsfokucered brugerorientering Ved hjælp af denne ideologiske formation i handleberedskaperne skal professionsudøveren regulere og legitimere sin ervervspraksis i h.h.t. følgende værdier: Trygghed Tilhørighed Nærhed og engagement Kontinuitet Forudsigbarhed

37 Identifiserede varianter af takter og utakter Utakter hvor professionsudøverne rangerer den aktuelle kunnskabs-, færdigheds- eller ideologitypen høyere end lærerne Identificerede variasjoner: Utakter hvor lærerne rangerer den aktuelle kunnskabs-, færdighedseller ideologitypen høyere end professionsudøverne Identificerede variasjoner: Takter hvor lærere og professionsudøvere er i takt med hinanden: L P S L P S L P S S L P S L P S L P L P S L P S L P S P S L P S L L S P

38 Utakter og takter mellem uddannelse og praksisfelt i kunnskabs-, færdigheds- og ideologityper Utakter og takter i rangering av kunnskaps-,ferdighets- og ideologityper (45) (læreres prototyp) Utakter og takter i rangering av kunnskaps-,ferdighetsog ideologityper (51) (prof.utøveres prototyp) Utakt og takt mellom lærere og profesjonsutøvere Utakt og takt Tot. antall utakter/takter % Antall sign. utakter 1) Utakt og takt mellom lærere og profesjonsutøvere Utakt og takt Tot. antall utakter/takter % Antall sign. utakter 1) 11 24, , , ,9 0 Sum ,0 17 1) Anova one way bonferroni p< , ,3 0 Sum ,0 22 1) Anova one way bonferroni p<

39 Utakter i ideelle handlekompetencer oversigt over nogle resultater Når man tager udgangspunkt i praksisfeltets definitioner af hvilke kunnskaber, færdigheder og værdiset som er viktigst, så er uddannelses- og praksisfelt i utakt med hinanden: i over 40 % tilfælderne når det gjelder de ideelle kunnskabstypene i 50 % av tilfælderne når det gjelder de ideelle færdighedstypene i over 90 % av tilfælderne når det gjelder de ideelle ideologitypene som retningslinier for arbejdet. I tillegg til utakter i vegtlæggingen av kunnskaber og færdigheder ser det altså ud til at være en ideologisk eller værdimessig krise mellem uddannelse og praksisfelt. Mønstre i utakterne: Studenterne tenderer at plassere sig mitt imellem uddannelserne og praksisfeltet de befinner sig i krydsilden mellem uddannelsernes og praksisfeltets krav!

40 Utakter hvad består de i mere konkret? Ideelle kunnskabstyper Lærerne vægtlegger et bredt samfundsperspektiv på sundheds- og socialfaglig arbeid Professionsudøverne vægtlegger kunnskab om egne personlige forudsætninger for samspill med brugere og samarbejdspartnere

41 Mønstre i utakterne PN

42 Hva vi IKKE konkluderer med At uddanningene mangler en tilpasning til praksisfeltets krav vi har set på utakter mellem uddannelse og praksisfelt, både fra utdannelsernes og praksisfeltets præmisser At det bør være harmoni mellem lærernes og professionsudøvernes syn på hvilke kompetencer studenterne bør udvikle under uddannelsen Tværtimod: vi argumenterer for at man bør lægge til rette for en dynamik mellem den typen af utakter som driver såvel uddannelsesinstitutionens som praksisfeltets praksis fremover

43

44 Myten Nogle er teoretikere... Andre er praktikere... (Eller: Teori er én sak, praksis en anden...)

45 Mennesket som teoretisk dyr Påstand I: Det enkelte menneske er teoretiker døgnet rundt! Hvis ikke ville det dø! Påstand II: Praktikere eksisterer ikke - bare ulige typer av teoretikere!! To hovedtyper av praksis: Produktion/videreforædling av teori Brug av teori som handlegrundlag indenfor et bestemt praksisfelt Den professionelle udøveren er involveret i begge typer, forskeren bare i den første

46 Fokucering på nogle generelle nøglelkompetencer Intra- og interpersonelle handlekompetencer for samspil med brugere i sundheds- og sosialfaglig arbejde indenfor forskellige ervervskontekster. Handlekompetence i udveksling mellem teori og praksis: Kunne oversette mellem det generelle og det særegne som en del af sin deltagelse i ervervspraksis. Analytisk handlekompetence: Kunne analysere ervervspraksisen og sin egen deltagelse for herigennem at kunne identificere og løse faglige og organisatoriske problemer. Social handlekompetence i praksisforhandlinger : Kunne forhandle om forudsætningerne for deltagelse i og forandringer af professionell praksis i forskellige erfvervskontekster. Handlekompetence i egen kompetenceudvikling: Systematisk og målrettet kunne udvikle sine handlekompetencer i og gennem praktisk deltagelse i forskellige professionelle praksiser.

47 Elementer i et lærings- og udviklingslandskab på tværs af uddannelses- og ervervssfæren Prinsipet om professionsuddannelser som vekseluddannelser fra dag 1 Prinsipet om udveksling af fagpersonale mellem uddannelse og arbejdsliv Prinsipet om forsknings- og evalueringsbaserede feedbacksløyfer mellem praksisfelt og uddannelsesinstitusjon Prinsipet om autorisation

48 Elementer i et lærings- og udviklingslandskab forts. Forskningscentre ved uddannelsesinstitutionen FoU-stationer i praksisfeltet Forskningsbaseret evaluering af uddannelserne Virtuelt professionelt praksisfællesskab på tværs af praksisfeltets virksomheder og uddannelsesinstitutionerne Studieadministrationer både i praksisfelt og uddannelsesinstitusjon

49 Lærings- og udviklingslandskab på tværs av uddannelse og arbejdsliv Uddannelse Arbejdsliv Andre utdanningsinstitusjoner Feedbacksløyfer Andre profesjonelle virksomheter Utdanningsinstitusjon Faglig virtuelt praksisfellesskap Forskningssenter Ph.D.-utdanning Læring i utdanningsinstitusjon Studieadm. enhet Læring i utdanningsinstitusjon Profesjonsutdanning ( master) Vekselutdanning Profesjonsutdanning (bachelor) Vekselutdanning Profesjonell virksomhet FoU-stasjon Studieadm. enhet Yrkespraksisbasert læring Faglig utviklingsarbeid Profesjonell virksomhet Studieadm. enhet Yrkespraksisbasert læring Faglig utviklingsarbeid

50 Aktuelle publikasjoner fra Kryssildprosjektet Nygren,P. (2004): Handlingskompetanse. Om profesjonelle personer. Oslo: Gyldendal Akademisk. Nygren,P. & Fauske,H. (2004): Ideologisk beredskap Om etikk og verdier i helse- og sosialfag. Oslo: Gyldendal Akademisk. Fauske,H,. Kollstad,M., Nilsen, S., Nygren,P. og Skårderud,F.: Profesjonelle handlingskompetanser utakter mellom utdanning og yrkespraksis. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, Årg. 89,Nr 10, s , Skårderud, F., Nygren, P. & Edlund,B.: "Bad Boys " Bodies. The embodiment of troubled lives. I Clinical Child Psychology and Psychiatry,Vol. 10. No. 3, , 2005 Fauske,H,. Kollstad,M., Nilsen, S., Nygren,P. og Skårderud,F. (2006): Utakter om helse- og sosialfag i utdannelse og praksis Oslo: Gyldendal Akademisk. Nilsen,S., Fauske,H. og Nygren,P.: Læring i fellesskap en pedagogisk modell i profesjonsutdanninger. Oslo: Gyldendal Akademisk (2007) Marit Kollstad: Å klare seg selv Om unge med funksjonshemming helse- og sosialfaglige utfordringer. Oslo: Gyldendal Akademisk (2007) Nygren,P. & Finn Skårderud: Kjempende ungdom om kaos, kultur,kropp og kontroll. Oslo: Gyldendal Akademisk (kommer 2011)