STAM INFORMATIONER. Institutionens navn: Børnehjemmet i Uummannaq. Institutionens mail: bhjumq@greennet.gl. Hjemmeside:

Transkript

1 Familiedirektoratet Nuuk 2008

2 STAM INFORMATIONER Institutionens navn: Børnehjemmet i Uummannaq Institutionens mail: bhjumq@greennet.gl Adresse: Boks Uummannaq Tlf.: Mobilnumre: Fax: Hjemmeside: Forstander/Leder: Ann Andreassen Souschef/ledelsesteam: Annette Dyrby

3 ORGANISATIONEN Aldersgruppe 0-18 år. Målgruppe Døgntilbud / Behandling Tidligt skadede / omsorgssvigtede børn og unge med adfærdsproblemer fra hele landet. Herudover er mindre børn på institutionen der ankommer akut og som ikke kommer i familiepleje, idet meget skadede børn er mere krævende og dette kræver ofte en særlig ressourcestærke familier. Såfremt de er meget skadede beholdes de på institutionen indtil der findes et passede anbringelsessted. Børn der vurderes som knapt så skadede forsøges anbragt i familiepleje. Ved indgangen til 2008 er der personer på institutionen fra 7-29 år, børn, unge og handicappede. Fra 18 til 23 er der tilbud om efterværn. Børn og Unge der kommer på Børnehjemmet i Uummannaq er adfærdsvanskelige og ofte uadreagerende specielt i starten af indskrivelsen. Børnene sendes i disse tilfælde ud i institutionens hytter i en nedlagt bygd sammen med personalet, Familieterapeuter. Pædagoger og Fangere. Her lærer barnet basale ting som almindelig hygiejne, samvær

4 med andre mennesker samt at indgå i sociale relationer med andre. Nogle børn er så skadede at de udviklingsmæssigt befinder sig på fosterplan og kræver derfor spædbørnspædagogik. Deres eget behov er altoverskyggende og skal derfor lære helt basis ting. Ofte er børnene ligeså krævende som spædbørn på trods af deres alder på år. Dette alderstrin skal naturligvis også udvikles samtidig. På nogle punkter er de således aldersvarende. De fleste af børnene starter ikke med at gå i skole umiddelbart efter indskrivning da de færreste er klar til det. Dette er en vurderingssag, hvorunder graden af tilknytning også indgår i vurderingen. Det er vigtigt at børnene knytter sig til institutionen, personalet m.m. Børnene har ofte passet sig selv og har udviklet deres eget netværk og har generelt tilknytningsforstyrrelser og mistillid til voksne. Derfor er det vigtigt at de på institutionen lærer at det er de voksne der har ansvaret og at de kan stole på institutionens voksne. Børnene er som regel meget stille i de første 1-2 uger af indskrivningen hvorefter de herefter typisk reagere. Opholdet i hytterne er medvirkende til at institutionen påvirkes negativt af nye indskrivninger og andre beboere generes af den uro der præger en nyindskreven. Idet børnene gradvist falder til ro kommer de tilbage i institutionens hovedhus. Der skal altså være en hverdag for de børn der går i skole i hovedhuset, således at huset ikke præges af konflikter m.m. Døgntilbud og behandlingstilbud stiller meget store krav til institutionens fleksibilitet. Botilbud / hybel Der er 3 huse. 1 hus nær lufthavnen der har været anvendt som projekt til unge drenge på

5 institutionen som samtidig har haft mulighed for at gå i skole. Yderligere er der lejet 2 huse og købt 1 hus der dog endnu ikke er beboeligt. Selvom bevillinger gives er det ofte for sent idet institutionen ikke kan nå at købe materialer inden årets udløb, hvilket er uhensigtsmæssigt. Aflastningstilbud Dagtilbud Tilbud til fysisk handicappede Tilbud om støttet eller overvåget samvær Tilknyttet familiepleje Tilknyttet akut familiepleje Akutanbringelse Ambulant behandling Der sendes ikke børn ud af institutionen. Der samarbejdes med Meeqqat Illuat i Nuuk i forhold til udredningsarbejde idet Psykologer og Psykiatere er tilknyttet byen og dermed institutionen. I de tilfælde hvor det vurderes at et barn er meget skadet som følge af omsorgssvigt kan barnet tages tilbage til Børnehjemmet i Uummannaq. Beslutninger omkring udredning kan ske i samarbejde med Familiedirektoratets Psykologer. Børn kan også sendes videre i det omfang at de ikke passer ind i målgruppen og institutionen dermed ikke fagligt er gearet til at imødekomme barnets behov. I det omfang kommunen ønsker et barn eller ung anbragt gives også dagtilbud. Der eksisterer tilbud til fysisk handicappede f.eks. i de tilfælde hvor kommunens børn eller unge kommer hjem på ferier til byen. Her er der ofte mulighed for at anvende institutionens handicapvenlige badefaciliteter og redskaber. Nej, foregår gennem kommunen.

6 Familiebehandling Støtteopgaver, f.eks. kan familier i byen der ikke er velfungerende søge om en støtteperson fra institutionen til den pågældende familie. Krisecenter/hjem Mor/barn anbringelser Efterværn Udredning Anbringelsesperioden (gennemsnit) Visitation Antal pladser, akutte. I de tilfælde hvor sager i kommunen går i hårdknude kan børn og forældre bo sammen på institutionen ved indskrivningen. Børn eller unge der har været indskrevet på institutionen har ofte et stort tilknytningsforhold til selve institutionen. Institutionen følger ofte de unge, guider, råder og vejleder dem til f.eks. at komme i gang med en uddannelse eller beskæftigelse. Andre kommer tilbage og arbejder for institutionen et par måneder som voksne.. År: Måneder: Dage: Anbringelsesperioden på Børnehjemmet er generelt længerevarende. 3-7 år er ikke ualmindeligt. I de tilfælde hvor der skal arbejdes intenst med børnene er opholdsperioden på mindst 5 år. Blandt ledelsen vurderes institutionens ressourcer. 17 i Børn og Unge, plus akutte. Antal afdelinger 3

7 FORANSTALTNINGEN Primære årsager Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og psykisk omsorgssvigt Belastende sociokulturelle forhold Belastende sociokulturelle forhold, men primært fysisk og psykisk omsorgssvigt. Anonym bortadoption Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Seksuelt misbrug OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, HERUNDER METODER Barnets bedste Hvordan implementeres FN Konventionen om Børns Rettigheder Målsætningen stemmer overens FNs Børnekonvention. Alle børn skal have lige muligheder og rettigheder til at udvikle sig under ordentlige leveforhold m.m. Personalet diskuterer jævnligt børns rettigheder og Pædagoger er naturligvis bekendt med konventionen gennem deres uddannelse. I arbejdet med seksuelt misbrugte børn

8 diskuteres børnenes ret over at bestemme over deres egen krop m.m. Indflytning Hvorledes planlægges en indflytning på institutionen, og Hvad lægges der vægt på. Hvorledes inddrages barnet/den unge, forældre og eller pårørende? Observation Der bliver meget lagt væk på den nænsomme indskrivning. Ofte foregår indskrivninger akut men der lægges stor vægt på at børn og forældre forberedes. Forældrene har derfor mulighed for at komme med ved indskrivningen og forældrene kan forklare hvilke regler der er på institutionen. Netop at det er forældrene der forklarer børnene, at det er ikke er personalet på institutionen der er ansvarlige for anbringelsen, er vigtigt for barnets forhold til institutionen. Der skabes en forståelse og loyalitet mellem institutionen og forældrene idet forældrene så vidt muligt søges inddraget. Der kan være tilfælde hvor der ikke er noget samarbejde med forældrene ved f.eks. forbrydelser, eller alvorlige forhold der gør at barnet ingen kontakt har forældrene. Der lægges her vægt på at alle forældre også rummer nogle gode evner som kan bruges. Når de besøger institutionen kan de få lov til at vise disse sider og træde ind i forældrerollen således at børnene kan se de positive sider i deres egne forældre. Børnene bør ikke befinde sig i en loyalitetskonflikt mellem institutionen og forældrene. Forældrene søges ikke ekskluderet i børnenes liv men kan komme og sove på institutionen, komme på besøg hos Forstander eller personale, tage rundt i byen med barnet, så de er bekendte med hvem der tager sig af deres børn. Forældrearbejdet er ressourcekrævende, men børnene får det bedre når der etableres et ordentligt samarbejde mellem institutionen, Socialforvaltningen og forældrene. Der foretages generelle observationer af

9 Beskriv hvilke observationsmetoder der anvendes på institutionen børnene i forbindelse med projekter, ture m.m. Sammen med Psykologer eller Psykiatere observeres og beskrives børnene og rapporter danner udgangspunkt for de beslutninger der senere træffes omkring barnet. I de tilfælde hvor børn søges yderligere undersøgt samarbejdes der, som skrevet foroven, med Meeqqat Illuat. Børnene diagnosticeres ikke på selve Børnehjemmet, men der observeres med de redskaber institutionen har til rådighed i form af viden og erfaring i forhold til autisme, AD/HD, omsorgssvigt m.m. Relevante aktører inddrages i disse observationer f.eks. skolen, Sundhedsplejersken, Læger, Psykologer m.m. Ofte er problemerne meget komplekse omkring børnene, ikke blot et enkeltstående problem. Behandling Beskriv behandlingsmetodikken Omsorg Hvorledes sikres omsorg for barnet eller den unge i det praktisk pædagogiske arbejde på institutionen Tildeles barnet eller den unge en primær omsorgsperson? Selve behandlingen tager sit omdrejningspunkt omkring miljøterapi og projektterapi. De fysiske rammer omkring børnene er derfor vigtige og reglerne i huset skal få børnene til at respektere deres egne og andres ting samt f.eks. at lære dem at indgå og overholde aftaler. Desuden arbejdes ud fra behovspyramiden, hvor de basale behov først dækkes, forudsigelighed øges, rytmer indlæres, samt troværdighed og fællesskabet prioriteres. Herudover er det vigtigt at være til nytte, bidrage og yde i forhold til egne evner og ressourcer i forhold til huset og det omkringliggende samfunds fællesskab. Alle børn har en primær og en sekundær kontaktperson som vælges ud fra hvem der har god kontakt til barnet og som kan drage omsorg for barnet og tale med barnet om svære emner. Dette kræver hos Pædagogen

10 en stor erfaring og viden omkring problemstillinger der relaterer til seksuelt misbrug, omsorgssvigt m.m. I de tilfælde hvor den primære kontaktperson f.eks. er på projekttur træder den sekundere i stedet. På institutionen lægges der vægt på at selvom børnene kan have haft meget dårlige oplevelser er der et rum for at tale det. Der er et specielt rum hvor man kan tale om disse ting. Andre kontaktpersoner tager sig mere af almindelige ting såsom tøj, indkøb osv. Det er institutionens holdning at fokus ikke kun skal ligge på sorg, men også glæder og børnene skal også have rum for at dele de positive oplevelser de også har. Det er herudover vigtigt at børnene lærer deres styrker og svagheder at kende. Mange af børnene får på institutionen en anden oplevelse af sig, deres selvopfattelse ændres fordi institutionen hjælper til at opbygge deres kompetencer og selvværd. Projekterne går meget ud på at børnene opbygger et positivt selvværd. Institutionen lægger meget vægt på at der er fagligt uddannet personale ansat og ikke blot folk fra gaden, men professionelle eller personer der på anden måde er kvalificerede til at varetage de opgaver der følger at arbejde professionelt med institutionens målgruppe. Uuddannede ansatte er således et supplement, til kernen af institutionens personale som skal være uddannede til det pædagogiske arbejde. Midlertidigt ophold Hvorledes struktureres og udføres et midlertidigt ophold Et akut midlertidigt ophold foregår i meget tæt samarbejde med den anbringende kommune og i nogle enkelte tilfælde med forældrene eller de nærmeste pårørende. Struktureringen afhænger i høj af kommunens ønsker og barnets ressourcer. Observation, evaluering og vurdering af

11 barnets tilstand er altid en vigtig del af et midlertidigt ophold. Med henblik på videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og Hvilken procedure følger institutionen Inddragelse Institutionen kan vurdere at barnet skal viderevisiteres til en anden institution. Derefter sendes sagen til kommunen der så tager stilling til hvor barnet skal viderevisiteres til. Børnehjemmet i Uummannaq indstiller barnet til videre visitering men beslutningen ligger hos kommunen. Se ovenstående Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse? Anvendes familierådslagning? Koordinering Institutionen er repræsenteret i det tværfaglige udvalg. Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder og Institution? Hjemgivelse til hjemmet, anden anbringelse eller egen bolig Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen Det er en individuel vurdering og der samarbejdes med forældre, kommune, barnet osv. Der udskrives ikke børn uden der er en bolig til rådighed. Udslusning begynder allerede idet barnet sendes på Efterskole i Danmark og forberedes til dette. Herefter opmuntres de til at tage en uddannelse. Mange af børnene som blot udskrives ender i kriminalitet mens de børn som udsluses langsomt har bedre odds. Opbakning og støtte bliver imidlertid svært i de tilfælde hvor børnene bor udenfor Uummannaq. Ofte vender børnene tilbage til Børnehjemmet på besøg og der gøres meget for at glansbilledet tages bort fra dem, så de ved at de er kommet videre med deres liv og at Børnehjemmet ikke længere er relevant for deres aktuelle livssituation.

12 HANDLEPLANER Social handleplan Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? Handleplan skal foreligge og gerne så udtømt som muligt. Ofte samarbejdes der med kommunen om udarbejdelsen af den. Såfremt den ikke er udtømmende kan det skabe problemer efterfølgende. Såfremt barnet er meget skadet kan institutionen personaleressourcemæssigt ikke varetage opgaven, specielt i akutte sager. De langsigtede mål med indsatsen er at bryde den sociale arv således at børnene ikke gentager det mønster de selv har oplevet. At de får en uddannelse, og kan fungere i samfundet. Passe på sig selv og have en så høj grad af livskvalitet som muligt. Et eksempel kan være at beboerne efter lang tid på institutionen går i stå, efter hurtig udvikling tidligere i indskrivningen. Mange af de unge er imidlertid så skadede at de ikke vil kunne gennemføre en uddannelse. Udviklingsmæssigt er mange af de unge ikke alderssvarende og dette resulterer i problemer. Ambitionsniveauet stemmer ikke altid overens med de reelle muligheder forårsaget af omfattende omsorgssvigt. Udfordringen ligger i at varetage et job og derefter tage en uddannelse når de er klar til det.

13 Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? At børnene oplever tryghed. Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af hvem? Inddrages forældremyndighedsindehaveren? Indenfor handicapområdet er det små skridt 3-4 år, Efterskoleophold, indskrivning på uddannelse og udslusning. Samarbejdet med kommunen er meget vigtigt i denne henseende. Børnene bliver hørt, men de gøres opmærksomme på at det de ønsker, måske ikke altid er det optimale for dem. I det omfang det kan lade sig gøres inddrages de. Behandlingsplan Udarbejder institutionen behandlingsplan for barnet/den unge med udgangspunkt i den sociale handleplan? Der udarbejdes altid en statusrapport. Hvis ikke, begrund hvorfor Udarbejder institutionen behandlingsplan efter en observationsperiode? Hvis ikke, begrund hvorfor Danner behandlingsplanen udgangspunkt for tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis? Hvis ikke, begrund hvorfor Udviklingsplan Foreligger der rutiner for udarbejdelse af behandlings- og I behandlingsplanen. udviklingsplaner for barnet /den unge ved anbringelsens start

14 Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor Findes der metoder til observation, udvikling og behandling af barnet/den unge? Der er kurser og måleredskaber til observation. Samarbejde med Psykologer. Hvis ikke, hvad er det der forhindrer dette? SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejdsparter under anbringelsen Anbringende myndighed SSP samarbejde Døgninstitutionssamarbejde Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Kriminalforsorgen Hospitalsvæsenet - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise Psykoterapeuter Fysioterapeuter Praktiserende læger Daginstitutioner/dagplejer Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)

15 Skoler ØKONOMI Driftoverenskomst indgået med Årsværk Opholdsbetaling Budgetmodel STYRINGSREDSKABER Økonomistyring Lønsystem Vagtplanslægning (ressourceforbrug) Vejledende budget Bruttobudget

16 Basisbudget Indtægtsbudget Nettobudget Taksten pr. plads Kalkule pr. kvartal Administrative opgaveløsninger FYSISKE RAMMER Fysiske lokaliteter Har barnet/den unge/beboerne eget værelse? Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken Bade- og toiletfaciliteter Opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum - og samværsrum Mødefaciliteter Vagtlokaler Personalerum Ikke alle, nogle beboere deler værelser to og to.. Der er behov for et aktivitetsrum, depotrum, et grovkøkken, et vaskerum og et multirum der er egnet til projekter på Børnehjemmet. For øjeblikket anvendes møderum f.eks. også til aktivitetsrum, hvilket betyder at der skal flyttes møbler, omorganiseres, sættes op hvilket er ressourcekrævende.

17 Inde - og udendørssportsfaciliteter Udendørsfaciliteter Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, motorsejlede og skibe Børnekolonier/huse I Fjorden Satellitter Udslusningsboliger Vedligeholdelses-standard/renovering Hundeslæder og joller. Men der er behov for lovlige både. Der søges jævnligt om midler til vedligeholdelse og renoveringer. MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund): Teknisk administrativt personale Andet personale Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - pædagogmedhjælpere - psykolog - socialrådgiver. - sekretær - køkkenleder - køkkenassistent. - pedel

18 - rengøring - vaskeriassistent. - fiskere - jægere Organisering af administrativt og sekretærarbejde Hvem udfører administrative opgaver? Udføres dette central eller decentralt? Forstander, Souschef, Afdelingsledere, ekstern Kontorfuldmægtig. Driften skal fungere på trods af at Forstander eller Souschef er ude af huset hvilket betyder at en vis fleksibilitet og decentralisering er nødvendig. UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE KOMPETENCE Konkretisering af pædagogiske mål og delmål Hvordan implementeres de pædagogiske mål og delmål? Videreudvikling af Pædagogiske metoder Hvordan arbejdes der med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Konkrete arbejdsmetoder Hvorledes omsættes teori til praksis i hverdagen? De pædagogiske mål danner naturligvis grundlaget for arbejdet som bl.a. implementeres i de pædagogiske aktiviteter. Personalets professionelle viden søges konstant videreudviklet via efteruddannelse, kursusvirksomhed m.m. Desuden eksperimenteres der således at institutionen vurderer hvilke tiltag der er pædagogisk hensigtsmæssige og den teoretiske viden kobles med de praktiske erfaringer og justeres herefter. Projektture, musik, kunst, drama, rejser, madlavning, kolonier, hundeslædeture m.m. Aktiviteterne har et pædagogisk sigte og hænger bl.a. også sammen med at de lyse nætter og tilhørende aktivitet i

19 byen ikke stemmer overens med børnehjemmets fokus på faste rammer m.m. Forældrene drikker ofte mere i ferieperioderne. (Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje at børn på døgninstitutioner også har brug for at holde ferie og få åndehuller idet de arbejder intensivt med sig selv til hverdag.) Institutionen prioriterer at børnene får de åndehuller i hverdagen, selv i perioder hvor det f.eks. går godt for barnet i skolen. Eftersom disse børn ikke kan mærke deres grænser på samme måde som andre børn kan det ske at de får nedture såfremt de ikke har mulighed for at få disse åndehuller. Pauserne er derfor ligeså vigtige som selve behandlingen. Fokusområder for forskellige institutioner Sker der en prioritering af indsatsområder? For øjeblikket koncentrerer institutionen sig omkring behandling og terapi idet der er et øget fokus fra samfundet på disse områder. Arbejdet skifter meget med de fysiske rammer og årstiderne. P.t. er 6 mennesker på efteruddannelse i systemisk miljøterapi. Der er mindst 2 personer af sted på kurser af gangen idet kurser er en måde hvorpå institutionen kan fastholde kvalificeret arbejdskraft. Ofte foregår kurser på selve institutionen idet de daglige arbejdsopgaver stadig skal varetages, timetal skal overholdes m.m. Der lægges desuden fokus på at udefrakommende personale der tilknyttes institutionen ikke varetager ansvaret for børnene, ansvaret for børnene varetages af det faste uddannede personale ligesom tunge pædagogiske opgaver ikke varetages af personale udefra. Udviklings- og om stillingsparathed

20 Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold til at kunne udfør de opgaver den aktuelt stilles overfor? Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer Ledelsen træffer beslutninger og der træffes også beslutninger på personalemødet. TEORETISK REFERENCE Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for det pædagogiske arbejde? I bekræftende fald hvilket? Der tages udgangspunkt i husets behov og der anvendes ikke en bestemt teoretisk model. Institutionens personale er naturligvis bekendte med teoretiske retninger som Stern m.fl. og der anvendes mange narrative udgangspunkter såsom børnenes livshistorie. Ved indskrivning laves typisk et familiediagram til dels for at klarlægge hvad børnene har oplevet, men også for at afdække hvor familiens ressourcer ligger. Der arbejdes således ikke med 1 teoretisk udgangspunkt idet børnene er forskellige og der ikke er en teoretisk ramme der kan tilgodese ethverts barns behov. Der arbejdes mod samme mål med metodemæssigt råderum. I forhold til personalet er det vigtigt at der er ressourcer til f.eks. at håndtere konflikter. Dette skaber tryghed for børnene at der er sikkerhed omkring den personalemæssige dækning. Se ovenfor

21 Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske praksis? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske/psykologiske behandling i institutionen? Beskriv hvilke metoder der anvendes for at omsætte kvalitetsmålene? Se ovenfor Se ovenfor Se ovenfor FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - intern uddannelse af plejefamilier - supervision af plejefamilie - familieterapi - spædbørneterapi - legeterapi Se nedenfor Der modtages supervision, konsulentbistand, og ydes hjælp til kommunen i forhold til plejefamilier. På Børnehjemmet er der ligeledes Familieterapi og spædbørnsterapi i det omfang børnene har behov for det. Idet Familiedirektoratets Psykolog Conni Gregersen er tilbage vil Børnehjemmet samarbejde yderligere omkring dette. I de senere år har børnene på institutionen været ældre og der har derfor ikke været decideret legeterapi. - miljøterapi Børnesagkyndig ekspertise

22 I hvilket omfang benyttes og inddrages i nedenstående faggrupper? Psykologer Børn og unge psykiater Pædiater Børnefysioterapeut Sundhedsplejersken Ergoterapeut Børnetandplejen, specielt idet børnene har brug for massiv hjælp over en periode. INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle I høj grad. muligheder, såsom rejser i og udenfor Grønland, traditioner og eller kreative aktiviteter, som sikrer det kulturelle tilhørsforhold? I bekræftende fald, hvilke? Der arrangeres dansekurser, kunst, miljøarbejde, designprojekter, film, musik, madlavning, skiture og vandreture m.m. Studieture hvor der besøges museer, koncerter, institutbesøg, UNESCO m.m.

23 Har institutionen en ernærings- og sundhedspolitik? Grundlæggende er holdningen at børnene skal have en sund og varieret kost. Der skal være frugt og ikke for meget sukker i ernæringen. Der spises også en del grønlandsk kost. Hovedmåltider serveres og der er desuden mellemmåltider. Har institutionen en miljøpolitik?. Der undervises i miljøpolitik og der spares på energi på selve institutionen. Med jævne mellemrum diskuteres disse emner men i vinterperioden er det naturligvis vigtigt at der er lys. På projektture samles skrald, rester gives til hundene osv. Der lægges også vægt på genbrug og reparationer. UNDERVISNINGSFORHOLD Intern skole lektiehjælp Ekstern skole lektiehjælp Efterskole Uddannelsestilbud Børnetandplejen og også voksentandpleje i det omfang der er behov for det blandt de unge. FRITIDSLIV

24 Hvilke pædagogiske redskaber og aktiviteter anvendes i dagligdagen? Musik, badminton, fodbold, strikning, hækling og benarbejde m.m. Hvilke ønsker udtrykker barnet/den Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og venskaber? Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning Børnene ønsker at dyrke forskellige aktiviteter men ikke alting er muligt. I det omfang de kan magte det er det muligt men dette er meget individuelt. gt og fiskeri betragtes ikke som en fritidsaktivitet idet det er en del af hverdagen på institutionen. Der dyrkes drama, håndbold, rytmik, svømning, fodbold, dans, ski, hundeslæde, digtskrivning, computere m.m. - fodbold - ridning - dans - motiverende -førskole/leg & lær/-aktiviteter - andet: FAMILIEARBEJDE Forældresamarbejde Hvad er de langsigtede mål for institutionen i forhold til at arbejde med barnet/den unges familieforhold? Hvad er de kortsigtede mål i forhold til samarbejdet med barnet/den unges familie? Der sigtes mod det mål at barnet får et godt liv og kan acceptere deres forældre som de er og komme videre i eget liv. At barnet ikke oplever loyalitetskonflikt, og at forældre og institution opnår et fornuftigt samarbejde og gensidig

25 forståelse for situationen, som sikrer barnet et sund udvikling. Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber anvendes i hverdagen? Hvordan medinddrages barnet/den unge i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Forældreindflydelse Hvilke overvejelser går institutionen sig i forhold til at inddrage forældrene? Børnenes Råd På hvilken sikres børnene indflydelse på egen tilværelse på institutionen ud fra modenhedskriterier og livssituation i øvrigt? Aktiviteter der inddrager forældrene på en positiv måde i barnets liv og anerkender forældrenes rolle i barnets liv. Åbenhed og information om de ting der foregår og de beslutninger der bliver taget er væsentligt ligesom man er nødt til at respektere barnets synspunkter. Dette afhænger dog i høj grad af barnets alder og situation. At forældrene spiller en afgørende rolle i børnenes liv og den gensidige forståelse mellem institution og forældre medvirker til at sikre barnet et sund udvikling. Ud fra deres modenhed. Selvom ønsket måtte være urealistiske på nuværende tidspunkt kan disse revurderes på et senere tidspunkt. Herudover er der børneråd hvor børnenes mening kan blive hørt og personalets beslutninger kan diskuteres. Hvis der er interne problemer kan rådet også bruges som forum til at snakke om dem i fællesskab. Børnene tager selv referat og styrer mødet selv. Kommunikation Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem barn/den unge og familie/pårørende? Hvorledes opretholdes kommunikationen/ kontakten mellem institution og forældre/familie? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Ved kontinuerlig kommunikation ad relevante kommunikationsveje afhængigt af hvilken kommunikation der er tale om. Institutionen har kontinuerlig kontakt med forældrene angående relevant information omkring situationen. Der er kontakt men det er ikke institutionen der formidler denne kontakt.

26 DET PERSONLIGE LEDERSKAB Overordnede principper for ledelse/ledelsesværdier Ledelsesteams Strategier for ledelsen Lederudvikling: LUS- samtaler Hierarkisk struktur med Forstander, Souschef, og ledelse øverst fulgt af almindelig personale og teknisk personale. Der lægges vægt på at systemet er fleksibelt i forhold til projektture, rejser m.m. således at sikkerheden ikke kompromitteres og arbejdsopgaverne løses. Nej FAGLIG LEDELSE Kompetenceudvikling Erfaringsopsamling Videns deling Systematisk fokus på udvikling - mål Via kurser, efteruddannelse, videreformidling m.m. Personalet søger så vidt muligt at anvende de redskabet de har erhvervet sig i dagligdagen. Der udarbejdes årsrapporter, evalueringer m.m. således at så mange som muligt kan få indblik i erhvervet viden. Institutionen mener selv at den er yderst ajourført og på forkant med den faglige udvikling pga. institutionens systematiske fokus på udvikling i det pædagogiske felt.

27 -indsatsområder -aktiviteter -dokumentation I forhold til aktiviteter udvikler institutionen sig således at problemløsning kan være medvirkende til at gøre institutionen mere fleksibel. Der tænkes ikke så symmetrisk men mere komplementært. Gruppen af børn ændrer sig og institutionen skal derfor også ændre sig i takt med dette. Ved at påtage sig nye opgaver udvikler institutionen sig tilsvarende. Succeskriterier for institutionen Dokumentation -form -indhold -formidling -målgruppen Se mål, resultatkrav og dokumentation Bøger, filmproduktioner, avisartikler, slideshows, malerier, interviews, årsrapporter m.m. Alle emner kan tages op men der tages meget udgangspunkt i lokalsamfundet. Projekterne er ofte dokumentation i sig selv, børnene laver f.eks. dagbøger på projektture og slæderejser, film, fotos, digtning m.m. Indlæring sikres stadig under projektture idet børnene stadig modtager undervisning i et format der er bedre egnet til dem. PERSONALELEDELSE/HR MUS-samtaler. Personalepleje Kurser, fleksibilitet i forhold til vagtskemaer, vægt på at personalegruppen trives personligt, gode arbejdsforhold,

28 støtte og hjælp til personalet. Der lægges vægt på at personalet også selv yder en indsats og bidrager til institutionens udvikling. Kompetenceudvikling Faglige arrangementer - studiekreds - efteruddannelse Studiekredse, efteruddannelse, intern uddannelse, ekstern uddannelse og praktikvejlederuddannelse. Studiekredse, efteruddannelse, intern uddannelse, ekstern uddannelse og praktikvejlederuddannelse. - intern uddannelse - ekstern uddannelse - praktikvejlederuddannelse ADMINISTRATIVLEDELSE IT-ansvarlig Lønforhandling Arbejdspladsfaciliteter Rekrutteringsstrategi Fastholdelse af medarbejdere Overenskomst ansatte. Ønsker om mere plads og bedre faciliteter. Opslag foregår fra centralt hold. Institutionen kan desuden deltage i jobmesser m.m. Personalet skal så vidt muligt være fleksible og mobile og have indsigt i at arbejde med institutionens målgruppe af unge. Via personalepleje. Såfremt personalets

29 Annoncering situation ændrer sig kan institutionen ændre arbejdstider, vagter, m.m. Ansættelsesudvalg Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg Ledelsesgruppen samt personalet. MØDESTRUKTUR Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder, men opdelingen af afdelinger er rimelig flydende i forhold til andre institutioner. Ved sygdom dækker personalet ind for hinanden. Hensynet til husets er af høj prioritet. Der er A og B-møder hvor B møderne handler om børnene og A møder handler om de daglige arbejdsopgaver som kontakt til skole, inddragelse af forældre m.m. I forhold til behandlingsmøder med skolen varetages disse af Forstander, Souschef og ledere.

30 Forældremøder Personalemøder Samarbejdsmøder Børn - og ungemøder Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder POLITIKKER OG BEREDSKABER Politikker: - rygning -alkohol -stress -senior Rygning foregår udenfor, for personer med handicap mangler der dog et decideret rygerum. Alkoholpolitik skal bl.a. lære børnene at man godt kan omgås alkohol på en sund måde, stresspolitik, seniorpolitik, men ingen sygefraværspolitik. -sygefravær -særlige ordninger - løn Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? Nej, men der er procedurer for kriser i huset, lokalsamfundet, dødsfald i børnenes netværk m.m. -kriseberedskab Supplerende bemærkninger

31 MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. Institutionens socialfaglige mål: Kortsigtet er målet at børnene oplever tryghed På længere sigt er målet at bryde den sociale arv og at få børnene til at fungere i samfundet jvf. med besvarelse om "Hvad er de langsigtede mål for indsatsen?" Resultatkrav At nye børn indenfor rimeligt tid opnår tryghed. At de unge i udslusningsalderen er parat at tage imod friheden og ansvaret som selvstændige borgere i samfundet At der er en kontinuerlig udvikling hen imod målet hos hvert enkelt barn. Dokumentation for målopfyldelse Løbende evalueringer og observationer af nye børn. I den første tid efter udslusningen at holde løbende kontakt med de unge og deres omgivelser. Gennem personale og eksterne eksperter evaluere og tilpasse de programmer der er opstillet for hvert enkelt barn. Institutionens organisatoriske mål: At institutionen opretholder en stabil og velfungerende stab der er i stand til at møde fremtidens udfordringer og ændringer Resultatkrav At opretholde en stabil, velfungerende og faglig dygtig medarbejderkreds. Dokumentation for målopfyldelse Gennem MUS samtaler og personalesamtaler efter behov løbende at holder orienteringen i medarbejders tilfredshed og ønsker. At organisationsplanen virker efter hensigt. I hverdagen og til MUS at konstatere at medarbejdere på alle niveauer i hierarkiet kender deres opgaver og ansvar. At organisationen løbende er i stand til at At se ønskede ændringer ske i

32 modtage nye udfordringer og nødvendige faglige ændringer. hverdagen og opnå forståelse hos alle medarbejdere for denne. Institutionens økonomiske mål: At sikre dokumentation for nødevndige midler for at opnå institutionens mål og sikre en god og kontinuerlig økonomistyring Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse At anskaffe de økonomiske midler der kræves for at nå de faglige og organisatoriske mål. Gennem velovervejede budgetter og beskrivelser at overbevise myndighederne om, hvilke ressourcer der er nødvendige. At opretholde fornuftig økonomistyring. At udnytte de økonomiske midler bedst muligt i forhold til institutionens formål. At budgetterne holder. At kunne konstatere at de planer og budgetter man har udarbejdet holder, og at personalet er tilfreds med den måde midlerne bliver prioriteret på.