Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Transkript

1 KIROPRAKTIK 2014

2 Fremtidens praksisformer Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

3 THE DANISH POPULATION AND HEALTHCARE ATTENDANCE DURING 1 YEAR Directly to hospital 2% Gatekeeper Population % Family Physician 4,760,941 14% 19% Hospital 666,990 Hosp. outpat.care 892,670 78% 45% 38% 17% Specialist pract. 826,489?%?% Chiropractic 666,990?% Municipality population oriented prev. care and home nurse - care Sundhedsstyrelsen 2007 and Peter Vedsted

4 Hvad skal fortsat karakterisere sundhedsvæsnet? Tilgængelighed. Når patienten har behov, skal denne kunne få hjælp snarest muligt Personfokuseret tilgang Vidtfavnende holistisk tilgang: Alle behov skal tilgodeses i forløbene Koordination af forløbene Høj kvalitet

5 Phases of the COPD journey General practice, hospitals, municipalities Initial diagnosis The patient seeks the GP First symptoms Screening Lifestyle, primary prevention (diet, smoking cessation, exercise) Exacerbation Rehabilitering Rehabilitation Treatment and rehabilitation Death Palliative phase Hospitalisation Exacerbation Support for the bereaved Exacerbation and hospitalisation

6 Scenarie nu: Megen behandling ikke evidensbaseret enten er evidensen der ikke, eller også får vi ikke implementeret den nyeste forskningsbaserede viden. Vi anvender rigtig megen tid til administration. Kniber med forpligtigende samarbejde Svært at rekruttere læger til almen praksis. Sygehusforløb bliver endnu kortere og endnu mere fragmenterede mange falder i sektorovergangskløften. Uklar rollefordeling

7 Fremtidens sygehuse er karakteriseret ved en endnu højere grad af specialisering, længere afstand til sygehusene, fælles akutmodtagelse, faldende liggetid, stigende brug af ambulant behandling

8 HVAD VED VI? Stor variation i almen praksis anvendelse af ydelser Stor variation i kvalitet KOL, diabetes med mere Stor interesser for at kvaliteten indgår som en parameter i honoreringsmodeller

9 HVAD VED VI -Der ønskes større enheder i kommunerne gerne med et flertal af aktører - Ikke den store evidens for sammenhænge mellem praksistype og kvalitet - Små praksis mindst rentable relativt store omkostninger - Høj social kapital i almen praksis og højst i meget små praksis - Høj social kapital associeret med høj patienttilfredshed - Sygehusopgaver flyttes ud krav om mere tværfaglighed - Ønske om bedre styringsredskaber

10 HVAD VED VI? Relationel koordination i høj grad associeret med praksisform (solopraksis scorer højt) Både relationel koordination og social kapital er associeret med at være ejer af praksis, og dernæst med uddannelsesniveau Både relationel koordination og social kapital er positivt associeret med effektivitet ingen sammenhæng med behandlingskvalitet

11 HVAD VED VI? QOF Honorering delvist baseret på en række kliniske indikatorer(coronary heart disease, heart failure, stroke and transient ischaemic attacks, hypertension, diabetes mellitus, chronic obstructive pulmonary disease, epilepsy, hypothyroidism, cancer, palliative care, mental health and asthma,dementia, depression, chronic kidney disease, atrial fibrillation, obesity, learning disabilities and smoking). Konsekvenser: Øget indtægt for almen praksis Øget krav til dokumentation casemangers Statistisk signifikant, men begrænset effekt på hårde endpoints som død mm. Endnu mindre effekt på ikke ratede områder og dårligere kvalitet på visse områder

12 BRUGERBETALING? Brugerbetaling har indflydelse på: Patienternes brug af sundhedsvæsnet nedsættes socioøkonomisk skævhed Patienternes krav til sundhedsvæsnets ydelser Sundhedspersoners tilbud medicinordination, udredning, andre ydelser Omkostninger? (Patienter synes det er rimeligt at betale 85 kr. Per konsultation, mens lægerne synes 74 kr er rimeligt)

13 FORSIKRINGSORDNINGER- Større krav om umiddelbar behandling og diagnostik overdiagnostik? Større kæder af lægehuse har større forbrug af laboratorieprøver mm, men kvalitet og kontinuitet?

14 Hvad skal der til for at få læger til at drage mod vest I gennemsnit kr. tillige med det normale honorar Transport skulle modregnes i arbejdstid God bolig Job til ægtefælle Mulighed for faglig sparring Gode muligheder for fritidsaktiviteter

15 PRAKSISFORMER Som nu? Høj social kapital, ejerskab, kontinuitet Større lægehuse? Stordriftsfordele, ledelsesinstrumenter, flerfaglige tilbud Drevet af forsikringsselskaber mv: Stordriftsfordele, mere fokus på økonomi. Kontinuitet? Ejerskab? Social kapital? Revisor- modellen? Økonomi. Kvalitet? Social kapital?

16 Hvem skal være leder? Almen praksis forventes i endnu større omfang fremover at varetage rollen som tovholder i behandlingsforløb, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, lave første udredning og give information til patienten. Tillige forventes almen praksis at udarbejde patientens plan, henvise til specialiseret udredning på hospital, i speciallægepraksis og til etablerede tilbud i kommunerne samt foretage opfølgende kontroller og justeringer af meget behandling..men lederen af lægehuse, bør være den der er bedst til at lede og ikke nødvendigvis den praktiserende læge.

17 KIROPRAKTIKERES ROLLE Varetage behandling af stigende antal patienter med muskuloskeletale lidelser Endnu mere tæt samarbejde med almen praksis Nye roller udredning, rådgivning, ledelse Mere forskningsbaseret udredning og behandling

18 OVERENSKOMSTEN? I regeringens sundhedsudspil inviterede regeringen almen praksis til forsøg med aflønning koblet til resultater i almen praksis. Invitationen bemærkelsesværdig, da honorering af praktiserende læger i princippet er en sag mellem PLO og Danske Regioner og ikke for regeringen. Problemet med den pludselige indblanding er at indførelse af resultataflønning, i princippet, kræver at overenskomstens overvejelser, om den nuværende fordeling mellem basishonorar og ydelseshonorar, tages op igen og at regionernes forhandlingsmandat stækkes.

19 Hvad sker der nu på området? Hospitalstilbud til patienter med kroniske sygdomme kvaliteten, sammenhæng, patienttilfredshed, forbrugsmønster? Kommunale tilbud bør være evidensbaserede og løbende evalueres (rehabilitering og genoptræning, ergoterapi, fysioterapi o.m.a) Regioner er begyndt at afsætte midler til forløbsforskning men hvad med det organisatoriske både i organisationerne og mellem organisationer?

20 Hvor er vi så (forhåbentlig) om 10 år En stor del af vores behandlinger, udredninger mv. er baseret på evidens dvs. viden opnået ved undersøgelser i primærsektoren. Det er en naturlig del af det at være kiropraktor at deltage i forskningsprojekter. Honorarstruktur m.m. understøtter denne del af arbejdet.

21 Hvor er vi så (forhåbentlig) i 2025 Man har afprøvet nye modeller for drift af kiropraktorpraksis, det kunne fx være analogt til revisormodellen eller andre, hvor man kan bevare kiropraktorens ejerskab og samtidig frigive ressourcer fra administrativt arbejde til patientarbejde. Der har været forskningsmæssigt fokus på området, så de bedste modeller er blevet promoveret, man har haft fokus på social kapital, relationel koordination og andre faktorer, der giver høj effektivitet, høj arbejdsglæde og stor tilfredshed.

22 Hvor er vi så (forhåbentlig) i 2025 Man har videreudviklet datafangstmodellen, så patienterne dels selv i vidt omfang kan indrapportere data til deres journaler, dels har vi udviklet modeller, så datarapporteringsarbejdet er mindst muligt tidskrævende. Teknologien skal være udviklet, så man kan følge patienterne på tværs af sektorerne sygehuse og kommuner, op på hesten!

23 Hvor er vi så (forhåbentlig) i 2025 Man har forsket i og indført forskellige former for incitamentstyringsmodeller, så det fortsat er attraktivt og gerne endnu mere økonomisk attraktivt end nu - at være kiropraktor, så opgaveglidningsopgaver honoreres, man har jordet sygehusvæsenets DRG model, man sikrer merøkonomi til behandling af de tungeste patienter, og man sikrer økonomi, så det også er attraktivt at være kiropraktor i ydre Danmark. Alle disse tiltag skal ikke kun være baseret på gode ideer, men være forskningsmæssigt afprøvet og kontinuerligt monitoreres.

24

25

26