17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer"

Transkript

1 17/9/14 Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning Fødevareklyngen har stor betydning Landbruget har også stor betydning Hovedbegreber i rapporten 5 2 Fødevareklyngen som motor for aktivitet i andre sektorer 8 Boks: Afgrænsning af fødevareklyngen Øget omsætning i fødevareklyngen Effekt af øget antal jobs Efterspørgslen fordelt på uddannelser 11 3 Landbruget som vækstskaber Højere beskæftigelse i landbruget Uddannelsesfordeling af beskæftigelseseffekt fra landbruget 16 4 Fødevareklyngen som underleverandør Effekten i fødevareklyngen af 1 ekstra job i andre brancher Effekter på landbrug og gartneri 2 5 Kort beskrivelse af fødevareklyngen i Danmark 21 Boks: DAMVADs IO model 22 6 Bilag 23 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning 1.1 Fødevareklyngen har stor betydning Almindeligvis opfattes fødevareklyngens brancher som en sammentømret enhed, hvor øget aktivitet i høj grad kommer klyngen selv til gavn. Denne analyse nuancerer dette billede. For hver 1 job, som skabes direkte i fødevareklyngen, opstår der indirekte 74 nye job uden for fødevareklyngen. Medtages den indirekte effekt på fødevareklyngen selv, opstår der 134 indirekte job, for hver 1 job som skabes direkte i fødevareklyngen. Det viser figur 1.1. Der er en stor grad af samhørighed i fødevareklyngen, hvor øget aktivitet har en stor effekt på klyngen selv. Men større aktivitet i fødevareklyngen har desuden en betydelig effekt på industri- og servicebrancherne uden for klyngen. FIGUR 1.1 Beskæftigelseseffekt på de tre hovedsektorer ved 1 nye job i fødevareklyngen Antal job De 74 nye job svarer til at ca. 55 pct. af de indirekte opståede job befinder sig uden for fødevareklyngen. Det gælder især i den store servicesektor, som står for 44 pct. af den indirekte jobeffekt (59 job). Den største indirekte jobeffekt i den store servicesektor sker i brancherne handel og transport og erhvervsservice. For eksempel kan nævnes chaufføren, som transporterer varer til og fra fødevareindustriens forarbejdningsvirksomheder, og handelsvirksomheder, der sælger foderstof til landbruget. Byggeriet har også gavn af aktivitet i fødevareklyngen, når fx jord- og betonarbejderen lægger fundament til nye staldanlæg i landbruget. Fødevareklyngen har stor effekt på den øvrige økonomi, når aktiviteten som ringe i vandet spreder sig indirekte til andre brancher. Det omfatter også brancher uden direkte kontakt til fødevareklyngen. Jo større aktivitet hos fødevareklyngens leverandører, desto større behov får disse for varer og tjenester udefra. Det fører til større aktivitet hos underleverandører Primær Industri Service Indirekte, uden for fødevareklyngen Indirekte, inden for fødevareklyngen Direkte Lille effekt fra andre brancher på fødevareklygen Fødevareklyngen selv nyder derimod ikke meget gavn af øget aktivitet i andre brancher. Den største jobeffekt fra andre brancher kommer fra handel og transport. Men 1 nye job i denne branche skaber blot ét indirekte job i fødevareklyngen. Dette viser, at det er næsten umuligt at skabe job i fødevareklyngen uden at påvirke klyngen direkte, da andre brancher typisk har få inputs i produktionen fra fødevareklyngen. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Beskæftigelseseffekten måles som påvirkningen af antal (afrundet) ansatte i de tre hovedsektorer ved 1 nye job i fødevareklyngen. De første 1 jobs er fordelt i fødevareklyngens underbrancher efter antal ansatte Stor betydning for ufaglærte Øget aktivitet i fødevareklyngen kommer i høj grad ufaglærte til gode. Næsten 42 pct. af de direkte og indirekte job, som udspringer fra fødevareklyngen, går til ufaglærte. Til sammenligning er godt hver 4 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

5 fjerde dansker i arbejde ufaglært. I den aktuelle økonomiske situation, med dårligere jobmuligheder for ufaglærte end for andre faggrupper, kan fødevareklyngen være vigtig for en ufaglært jobindsats. 1.2 Landbruget har også stor betydning Det er ikke nødvendigt at påvirke hele fødevareklyngen for at opnå en positiv effekt på den øvrige økonomi. Når der zoomes ind på aktiviteten i landbruget alene, er der også stor effekt på den øvrige økonomi. Hver gang der skabes 1 job i landbruget, opstår der 61 indirekte job i brancher uden for landbruget. Heraf opstår mere end to ud af tre af de indirekte job i den store servicesektor. Det ses af figur 1.2. FIGUR 1.2 Beskæftigelseseffekt på de tre hovedsektorer ved 1 nye job i landbrug og gartneri Antal job Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Beskæftigelseseffekten måles som påvirkningen af antallet (afrundet) af ansatte i de tre hovedsektorer ved 1 nye job i Landbrug og gartneri. De første 1 jobs er fordelt på Landbrug og gartneris underbrancher efter deres eksisterende antal ansatte Primær Industri Service Indirekte, uden for landbrug og gartneri Indirekte, inden for ladbrug og gartneri Direkte Øget aktivitet i landbruget skaber også ringe i vandet langt uden for fødevareklyngen. Mens øget aktivitet i brancher uden for fødevareklyngen har en mindre effekt på landbruget end på hele fødevareklyngen som helhed. 1.3 Hovedbegreber i rapporten I rapporten skelnes først og fremmest mellem de tre overordnede sektorer i dansk økonomi: Den primære sektor, som er knyttet til naturressourcer. Den sekundære sektor, eller industrisektoren, som er knyttet til produktion af varer. Den tredje sektor, den store servicesektor, er knyttet til handel med varer og tjenesteydelser. Dernæst skelnes der mellem de tre overordnede sektorers hovedbrancher som fx landbrug og gartneri, metalindustri, føde-, drikke- og tobaksvareindustri, bygge og anlæg, handel og transport, erhvervsservice osv. Derudover skelnes der mellem hovedbranchernes underbrancher. Det gælder fx nybyggeri og anlægsvirksomhed under bygge og anlæg, slagterier og mejerier under føde-, drikke og tobaksvareindustrien. Eller engroshandel og fragtvognmænd og rørtransport under handel og transport. Rapportens opbygning I kapitel 2 vises hvordan aktivitet i fødevareklyngen skaber aktivitet i den øvrige økonomi. Kapitel 3 viser, hvordan det ser ud, når det kun er landbruget, som står for den direkte effekt. Kapitel 4 minder om kapitel 2 og 3 og gennemgår effekterne på fødevareklyngen og landbruget af større aktivitet i den øvrige økonomi. Kapitel 5 behandler anvendte branche- og sektorbegreber og definerer fødevareklyngen. Kapitel 6 indeholder figur- og tabelbilag. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 5

6 Resume 1.4 Food cluster is important The food cluster's industries are generally perceived as a cohesive unit, where increased activity largely benefit the cluster itself. This analysis refines this picture. For every 1 jobs created directly in the food cluster, 74 indirect new jobs are created outside the food cluster. Including the indirect impact on food cluster itself; there will be 134 indirect jobs, for every 1 jobs created directly in the food cluster. It is shown in Figure 1.1. There is a large degree of cohesion in the food cluster, where increased activity has a great effect on the cluster itself. In addition, greater activity in the food cluster has a significant impact on the industries outside the cluster. FIGURE 1.3 Employment effect on three main sectors from 1 new jobs in the food cluster Number of job Source: DAMVAD calculations on IO model based on Statistics Denmark Note: Employment impact is measured as the effect of the number (rounded) employees in the three main sectors in 1 new jobs in the food cluster. The first 1 jobs are distributed in the food cluster's within industries by number of employees. 59 Primær Industri Service Indirekte, uden for fødevareklyngen Indirekte, inden for fødevareklyngen Direkte The 74 new jobs equivalent to approximately 55 pct. of indirect jobs is created outside the food cluster. This especially benefits the large service sector, which accounts for 44 pct. of the indirect job effect (59 jobs). The largest indirect job effect in the large service sector takes place in the sectors of trade and transport and business services. For example, the driver who transports goods to and from the food industry processors and traders who sell animal feed to agriculture. The building industry also has benefits of activity in the food cluster, when, for example, concrete workers put foundation for new housing systems in agriculture. Food Cluster has great effect on the rest of the economy when the activity spreads as "ripple effect" indirectly to other industries. It also includes industries without direct contact to the food cluster. The greater activity in the food cluster's suppliers, the greater they need to get goods and services from others. This leads to greater activity in their subcontractors, who might not be tied to the food cluster. Small effect from other industries to the food cluster Food cluster itself does not enjoy much benefit from increased activity in other industries. The biggest job effect from other industries comes from trade and transport. Nevertheless, even here 1 new jobs create only one indirect job in the food cluster. This shows that it is almost impossible to create jobs in the food cluster without affecting the cluster directly, as other industries often have few inputs in the production from the food cluster. Large significance for unskilled labour Increased activity in the food cluster largely benefits unskilled labour. Nearly 42 pct. of direct and indirect jobs arising from the increased activity in the food cluster is for unskilled labour. In comparison, every 6 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

7 fourth Dane is unskilled. In the current economic situation, with fewer job opportunities for unskilled workers than for other professions, the food cluster be important for job measures aiming at increasing employment for the unskilled. Increased activity in agriculture also creates "ripple effect" far beyond the food cluster. Increased activity in sectors outside the food cluster has an even smaller effect on agriculture than on the food cluster as a whole. 1.5 Agriculture alone also important 1.6 The main concepts used in the report It is not necessary to affect the entire food cluster to achieve a positive effect on the rest of the economy. When you zoom in on activity in agriculture alone, there are also great effect on the rest of the economy. Each time 1 jobs are created in agriculture, there will be 61 indirect jobs in sectors outside agriculture. More than two out of three of the indirect jobs occur in the large service sector. It can be seen in Figure 1.2. FIGURE 1.4 Employment effect on three main sectors from 1 new jobs in agriculture and horticulture Number of jobs Source: DAMVAD calculations on IO model based on Statistics Denmark Note: Employment impact is measured as the effect of the number (rounded) employees in the three main sectors in 1 new jobs in agriculture and horticulture. The first 1 jobs are distributed in agriculture and horticulture within industries by the number of employees Primær Industri Service Indirekte, uden for landbrug og gartneri Indirekte, inden for ladbrug og gartneri Direkte The report distinguishes primarily between the three broad sectors of the Danish economy: the primary sector, which is linked to natural resources. The secondary sector or the industrial sector, which is linked to the production of goods. The third sector, the large service sector is related to trade in goods and services. Next, a distinction is made between the three broad sectors main industries such as agriculture and horticulture, metallurgy, food, beverages and tobacco industry, construction, trade and transportation, business and so on. In addition, a distinction is made between the main sectors' sub-industries. This applies to new construction and civil engineering in construction, slaughterhouses and dairy plants in the food, beverage and tobacco industry. Or wholesale and freight hauliers and pipeline transport in trade and transportation. The structure of the report Chapter 2 presents how activity in the food cluster creates activity in the wider economy. Chapter 3 show results when it only is agriculture, which accounts for the direct effect. Chapter 4 is similar to chapter 2 and 3 but instead examine the effects on food and agriculture cluster of greater activity in the wider economy. Chapter 5 deals with the used industry and sector concepts and defines food cluster. Chapter 6 contains the figure and table documents. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 7

8 2 Fødevareklyngen som motor for aktivitet i andre sektorer Fødevareklyngen skaber aktivitet i hele dansk økonomi gennem vare- og tjenestekøb hos virksomheder i alle brancher. For at vise denne effekt beregnes to scenarier. Dels beregnes effekten, når fødevareklyngen øger sin omsætning med 1 mio. kr., dels beregnes effekten, når fødevareklyngens beskæftigelse vokser med 1 personer. Den direkte effekt udgør de 1 mio. kr. og de 1 job. Derudover er der en indirekte effekt gennem fødevareklyngens vare- og tjenestekøb i andre brancher. I denne analyse omfatter fødevareklyngen otte brancher i primærlandbruget og fødevareindustrien ud af 117 brancher i Danmarks Statistik. Se boks herunder for definition på fødevareklyngen. Der er beskrivende statistik af brancherne i kapital 5. Beregningerne baserer sig på DAMVAD s Input- Output model for dansk økonomi. Den kan beregne, hvordan den direkte effekt af produktion i et erhverv, spreder sig ud til alle andre erhverv i økonomien og indirekte giver anledning til ny omsætning, nye job osv. Modellen beskrives i metodeboksen bagest i kapitel 5. Afgrænsning af fødevareklyngen For at sikre en præcis og fortolkningsmæssigt let anvendelse af Input-Output metoden, afgrænses fødevareklyngen i denne analyse til de otte brancher i primærsektoren og industrisektoren, som indgår fuldt og helt i fødevareklyngen. Sædvanligvis indgår virksomheder indenfor fx agroindustri og enzymproduktion i definitionen af fødevareklyngen. Da disse virksomheder tilhører brancher i Danmarks Statistiks 117-gruppering, som også rummer andre typer virksomheder, er det svært at skille dem ud i beregningerne. Derfor er disse virksomheder ikke medtaget som en del af fødevareklyngen i denne analyse. 2.1 Øget omsætning i fødevareklyngen I dette afsnit beregnes effekten af en direkte forøgelse af omsætning på 1 mio. kr. i fødevareklyngen. Både på klyngen selv og på brancherne i den øvrige økonomi. En større omsætning i fødevareklyngen indebærer varekøb fra virksomheder i mange andre brancher, som dermed øger omsætningen. Effekten af en ekstra omsætning på 1 mio. kr. i fødevareklyngen er fordelt efter produktionsværdien i klyngens otte brancher. Af den grund er der tale om en neutral udvidelse af de otte branchers produktion branchernes størrelser ift. hinanden er uændret. Disse 1 mio. kr. er den direkte effekt. FIGUR 2.1 Omsætningseffekt på de tre hovedsektorer ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i fødevareklyngen Mio. kr. 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 29,4 32,2,4 17,5 18,6 67,8 42,4 Primær Industri Service Indirekte, uden for fødevareklyngen Indirekte, inden for fødevareklyngen Direkte Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Omsætningseffekten måles som påvirkningen af hovedsektorens produktionsværdi (mio. kr.) ved 1 mio. kr. ekstra omsætning fordelt på fødevareklyngens brancher efter deres eksisterende omsætning. 8 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

9 Service Industri Primær Oven i den oprindelige tilførsel af 1 mio. kr. til fødevareklyngen, sker der en indirekte effekt, som øger omsætningen i den samlede økonomi med yderligere 18,3 mio. kr. Samlet set øges omsætningen i dansk økonomi altså med 28,3 mio. kr., hver gang omsætningen øges direkte med 1 mio. kr. i fødevareklyngen. Den indirekte effekt på 18,3 mio. kr. fordeler sig på økonomiens tre hovedsektorer med 29,8 mio. kr. i den primære sektor, 36,1 mio. kr. i industrisektoren og 42,4 mio. kr. i den store servicesektor (som er inklusive bygge og anlæg.) En del af den indirekte effekt sker i fødevareklyngen selv. Det skyldes, at fødevareklyngens virksomheder også foretager vare- og tjenestekøb i klyngen. Det fremgår af figur 2.1. Fødevareklyngens køb mere end fordobler den oprindelige, direkte ekstra omsætning på 1 mio. kr. Heraf falder de 56 pct. FIGUR 2.2 Omsætningseffekt på hovedbrancher (1-gruppering) ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i fødevareklyngen med angivelse af ophavsbrancher (mio. kr.) Skovbrug Fødevareklyngen (primære erhverv) Industri (uden for fødevareklyngen) mv. Fødevareklyngen (fødevareindustri) Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Landbrug og gartneri Fiskeri Slagterier Fiskeindustri Kr. Millioner Mejerier Bageri og brødfabrikker Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: 1) Effekt af et scenarium med 1 mio. kr. ekstra aktivitet i fødevareklyngen. 2) Branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed indeholder ikke fødevareklyngens 6 industri-brancher. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 9

10 uden for fødevareklyngen. Det gælder især i den store servicesektor, inklusive bygge og anlæg. På et mere detaljeret niveau kan det undersøges, hvordan den indirekte omsætning fordeler sig på Danmarks Statistiks ti økonomiske hovedbrancher. Disse effekter er udtryk for de hovedbrancher, som leverer til fødevareklyngens produktion. Søjlerne i figur 2.2 beløber sig til den samlede indirekte effekt på 18,3 mio. kr. Den største indirekte effekt falder inden for fødevareklyngens egne brancher. Det skyldes en høj grad af samhandel mellem fødevareklyngens virksomheder. Fødevareklyngen skaber dog betydelig aktivitet i økonomiens øvrige hovedbrancher. 2.2 Effekt af øget antal jobs I dette afsnit beregnes de beskæftigelsesmæssige effekter af at øge beskæftigelsen i fødevareklyngen med 1 personer. De beskæftigelsesmæssige effekter fordeler sig anderledes sammenlignet med effekterne af en øget omsætning i fødevareklyngen. Det skyldes for det første, at den direkte effekt af at beskæftige 1 ekstra personer fordeler sig efter den aktuelle beskæftigelse i fødevareklyngens otte brancher fremfor efter omsætning. For det andet måles effekten i personer i job. Dette er afrundet til hele tal, hvilket kan medføre en forskel på summen af delelementerne og totalen. Figur 2.2 viser, at ca. 1 pct. af de samlede indirekte effekter ved ekstra omsætning i fødevareklyngen indfinder sig i store serviceerhverv som handel og transport og erhvervsservice. Den største indirekte effekt uden for fødevareklyngen sker i hovedbranchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med godt 16 pct. Det svarer til en øget omsætning på næsten 18 pct. af fødevareklyngens oprindelige tilførsel af 1 mio. kr. Effekten på handel og transport mv. er næsten lige så stor med godt 14 pct. af de samlede indirekte effekter. Bilagsfigur 6.1 viser de indirekte effekter af en øget omsætning på 1 mio. kr. i fødevareklyngen. Effekterne er fordelt på det mest detaljerede brancheniveau i Danmarks Statistik, 117-grupperingen. I figur 2.2 er søjlerne opdelt, så det fremgår hvilken branche i fødevareklyngen, som den indirekte effekt stammer fra. Landbrug og gartneri samt slagterier er årsag til en relativ stor del af de indirekte effekter. Det skyldes til dels, at disse brancher udgør en stor del af den samlede aktivitet i klyngen. Forskellige erhvervsstrukturer betyder, at brancherne ikke rummer det samme forhold mellem omsætning og beskæftigelse. Det giver forskellige effekter mellem brancherne alt afhængig af, om der måles på omsætning eller beskæftigelse. Når beskæftigelsen øges med 1 personer i fødevareklyngen, opstår der hele 134 indirekte job på tværs af økonomiens tre hovedsektorer. Den indirekte jobeffekt fordeler sig på 49 job i primærsektoren, 27 job i industrien og 59 job i servicesektoren (inklusive bygge og anlæg). Det fremgår af figur 2.3. Den samlede beskæftigelseseffekt på dansk økonomi er 2,3 gange højere end antallet af direkte job der skabes i selve fødevareklyngen i scenariet. Fødevareklyngen forårsager altså en relativt større effekt, når der måles på beskæftigelse frem for omsætning (jf. figur 2.1). Det peger på, at fødevareklyngens virksomheder foretager deres vareindkøb hos brancher med et relativt højt forbrug af arbejdskraft. 1 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

11 FIGUR 2.3 Beskæftigelseseffekt på de tre hovedsektorer ved 1 nye job i fødevareklyngen Antal job Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Beskæftigelseseffekten måles som påvirkningen af antallet (afrundet) af ansatte i de tre hovedsektorer ved 1 nye job i fødevareklyngen. De første 1 jobs er fordelt på underbrancher efter antal ansatte. En række af disse arbejdskraftintensive brancher befinder sig i servicesektoren. Her opstår der 59 indirekte job for hver 1 direkte job, som skabes i fødevareklyngen. Det svarer til 44 pct. af fødevareklyngens samlede indirekte beskæftigelseseffekter (herunder på fødevareklyngen selv) og næsten 8 pct. af de indirekte effekter på brancher uden for fødevareklyngen. I alt fordeler de indirekte effekter sig med ca. 45 pct. i fødevareklyngen og 55 pct. uden for klyngen. Bilagsfigur 6.2 viser jobeffekten fordelt på de samme brancher som i figur 2.2. Her ses det, at effekten fordeler sig i servicesektoren (inklusive bygge og anlæg) på stort set samme måde som fordelingen af omsætningen. Det er desuden de samme brancher i fødevareklyngen, som effekten stammer fra Primær Industri Service Indirekte, uden for fødevareklyngen Indirekte, inden for fødevareklyngen Direkte Det samme, ensartede billede gør sig gældende for effekten på beskæftigelse, hvis man kigger på det mest detaljerede brancheniveau. Bilagsfigur 6.3 viser beskæftigelseseffekterne illustreret ligesom omsætningseffekten i figur 6.1, dvs. på de 1 mest påvirkede brancher inden for de 3 hovedbrancher, erhvervsservice, handel og transport samt industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. 2.3 Efterspørgslen fordelt på uddannelser I dette afsnit gennemgås fordelingen af beskæftigelseseffekterne på tværs af uddannelsesgrupper. Figur 2.4 viser beskæftigelseseffekterne fra figur 2.3 fordelt på de fire overordnede uddannelsesgrupper. FIGUR 2.4 Fordeling af antal job på uddannelsesgrupper Antal job Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: Svarer til samme totaler som figur 2.3. Figuren viser en overvægt af faglærte og ufaglærte, som udgør 189 ud af 234 nye job, mens der skabes job til 34 personer med videregående uddannelse. Det skyldes til dels, at de oprindelige 1 job opstår Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst 1 5 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 11

12 i fødevareklyngen hvor en relativt høj beskæftigelsesandel er faglært eller ufaglærte. For at tydeliggøre forskellene i fordelingen på sektorer, er beskæftigelseseffekterne gengivet i figur 2.5. Totalen på 1 pct. er antallet af skabte job i sektoren. Effekten er fordelt på uddannelsesgrupper for at vise, hvor stor andel af de afledte job, i de enkelte sektorer, der matcher den pågældende uddannelse. FIGUR 2.5 Relative fordelinger på uddannelsesgrupper (pct.) Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: De 1 pct. svarer til antallet af jobs skabt i sektoren jf. figur 2.4. Som figuren viser, skabes der relativt flere jobs til ufaglærte i primær- og industrierhvervene end i andre erhverv. Til gengæld tiltrækker serviceerhvervene den største andel af medarbejdere med en videregående uddannelse. Andelen af faglærte er ens i primær- og industrisektoren men en smule lavere inden for service. 12 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

13 3 Landbruget som vækstskaber Landbrug og gartneri var en af de otte brancher, som i de sidste kapitler blev undersøgt som dele af fødevareklyngen. I dette kapitel fokuseres på en delmængde af den samlede fødevareklynge, nemlig landbruget og gartnerier. Først beregnes effekten af, at landbruget øger sin omsætning med 1 mio. kr. Landbrugets vare- og tjenestekøb, som følge af den øgede produktion, medfører øget produktion og beskæftigelse i økonomiens øvrige brancher. Ved en ekstra omsætning på 1 mio. kr. øges landbrugets samlede effekt på dansk økonomi med 28,1 mio. kr. Se figur 3.1. Tilføres der 1 mio. kr. til branchen landbrug og gartneri medfører det en indirekte effekt på 18 mio. kr. i hele primærsektoren. Heraf befinder de 16,7 mio. kr. sig inden for landbrug og gartneri. Den indirekte effekt på landbruget opstår, når landbrugets virksomheder øger deres varekøb hos andre landbrugsvirksomheder. Langt de største indirekte effekter falder dog uden for landbruget. Hver gang der tilføres 1 mio. kr. til landbruget, skabes der for 4 mio. kr. ekstra aktivitet i industrien. Der skabes for 5 mio. kr. i servicesektoren (herunder bygge og anlæg). FIGUR 3.1 Omsætningseffekt ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i landbrug og gartneri mio. kr ,7 1, 1 4,1 5,3 Primær Industri Service Indirekte, uden for landbrug og gartneri Indirekte, inden for landbrug og gartneri Direkte Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Omsætningseffekten måles som påvirkningen af hovedsektorens produktionsværdi (mio. kr.) ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i Landbrug og gartneri. Det nærmer sig den samlede effekt ved en ekstra omsætning på 1 mio. kr. i hele fødevareklyngen. Effekterne fordeler sig dog noget anderledes. Effekten spreder sig over servicesektorens hovedbrancher. Det fremgår af figur 3.2, som opdeler den indirekte effekt på 18,1 mio. kr. på Danmarks statistiks 1 overordnede brancher. De største indirekte effekter findes inden for handel og transport mv. samt erhvervsservice. I industrisektoren fordeler den største indirekte effekt sig naturligt nok på fødevareindustrien. Ca. halvdelen af den ekstra omsætning på 4 mio. kr. går dog til andre industribrancher. Det fremgår af figur 3.3, som opdeler den ekstra aktivitet i industrien, som følge af øget omsætning i landbruget, på underbrancher (Danmarks Statistiks 36 gruppering). I bilagsfigur 6.4 er en opdeling på det mest detaljerede brancheniveau, der viser de 1 mest påvirkede brancher inden for erhvervsservice, handel og transport samt industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed når landbrug og gartneri øger deres omsætning med 1 mio. kr. (dette er svarende til bilagsfigur 6.1 for fødevareklyngen som helhed). Effekten er størst i anden fødevareindustri (17,6 mio. kr. og Engroshandel (1,4 mio. kr.) FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 13

14 Service Industri Primær FIGUR 3.2 Omsætningseffekt på hovedbrancher (1-gruppering) ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i landbrug og gartneri (mio. kr.) Landbrug og gartneri Skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Mio. kr. Mio. kr. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 1 mio. kr. øget aktivitet i landbrug og gartneri. Den indirekte effekt er fordelt på Danmarks Statistiks hovedbrancher (1-gruppering), hvor effekten på selv på knap 3 mio. kr. er udeladt af præsentationshensyn. 14 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

15 FIGUR 3.3 Omsætningseffekt på underbrancher i industrisektoren (36-gruppering) ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i landbrug og gartneri (mio. kr.) Føde-, drikke, tobaksvare Metalindustri Energiforsyning Møbel og anden industri mv. Olieaffinaderier mv. Råstofindvinding Vandforsyning og renovation Maskinindustri Kemisk industri Træ-, papirindustri, trykkeri Plast-, glas-, betonindustri Medicinalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Tekstil- og læderindustri Transportmiddelindustri Mio. kr Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Scenariet med 1 mio. kr. i mer-produktion i branchen landbrug og gartneri. 3.1 Højere beskæftigelse i landbruget I dette afsnit beregnes effekterne af en øget beskæftigelse i branchen landbrug og gartneri. Hver gang der skabes 1 ekstra job i landbruget, opstår der 77 indirekte job i dansk økonomi. Heraf falder de 61 job uden for landbruget. Der følger altså cirka 4 nye jobs i andre brancher, for hver gang der skabes 5 jobs i landbruget. Det er en mindre effekt, end når der måles på omsætningen, hvor multiplikatoren var på ca. 2,1. Det tyder på, at landbruget efterspørger varer fra brancher med et relativt højt forbrug af arbejdskraft. Dvs. fra erhverv som er mere produktive pr. medarbejder. En sammenligning af figur 3.1 og 3.4 viser, at beskæftigelseseffekten på landbruget især er lav i industrisektoren. Industrien vil opleve en relativt kraftig stigning i produktionen i forhold til beskæftigelseseffekten pga. naturligt højere arbejdskraftsproduktivitet sammenlignet med fx servicebrancherne. Figur 3.6 viser, at den største beskæftigelseseffekt i den store servicesektor ligger inden for andel og transport mv., med erhvervsservice som en nær toer. Det er dog vigtigt at huske, at størrelsen på de enkelte brancher varierer meget. En stor jobeffekt i en stor branche (som fx handel og transport) siger derfor ikke nødvendigvis noget om, at landbrug og gartneri betyder meget for denne branche som helhed. Omvendt kan en mindre effekt i en meget lille branche skjule, at landbrug og fødevarer er altafgørende for denne lille branche. Hvis man skal sige noget om landbrugets vigtighed for branchen, skal man se jobtallet relativt til branchens størrelse. Af den årsag indgår en beskrivelse af branchernes størrelser (omsætning, antal beskæftigede) som tabel 6.1 i bilagene. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 15

16 I bilagsfigur 6.5 er en opdeling af de indirekte beskæftigelseseffekter på de mest detaljerede branchers i de tre mest påvirkede hovedbrancher (svarende til bilagsfigur 6.4 for omsætningen ovenfor). Igen er engroshandel (8 job) og anden fødevareindustri (7 job) topscorere, hvad indirekte effekt fra landbrugets forøgelse af beskæftigelse angår. FIGUR 3.4 Beskæftigelseseffekt på de tre hovedsektorer ved 1 nye job i landbrug og gartneri Antal job Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Beskæftigelseseffekten måles som påvirkningen af antallet (afrundet) af ansatte i de tre hovedsektorer ved 1 nye job i landbrug og gartneri. De første 1 jobs er fordelt på landbrug og gartneris underbrancher efter deres eksisterende antal ansatte Primær Industri Service Indirekte, uden for landbrug og gartneri Indirekte, inden for ladbrug og gartneri Direkte Nye job i landbruget har derfor stor beskæftigelseseffekt blandt ufaglærte i forhold til de ufaglærtes andel af arbejdsstyrken. FIGUR 3.5 Relative fordelinger på uddannelsesgrupper (pct.) Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: De 1 pct. svarer til antallet af jobs skabt i sektoren jf. figur Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst 3.2 Uddannelsesfordeling af beskæftigelseseffekt fra landbruget Som det er tilfældet med beskæftigelseseffekten i fødevareklyngen, øges beskæftigelsen først og fremmest for faglærte og ufaglærte, når der skabes ekstra job i landbruget. Det fremgår af figur 3.5, som viser fordelingen af beskæftigelseseffekterne som andel af uddannelsestyper. Fordelingen afviger kun lidt fra figur 2.5 for hele fødevareklyngen. 16 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

17 Service Industri Primær FIGUR 3.6 Den indirekte beskæftigelseseffekt, når landbrug og gartneri øger beskæftigelsen med 1 personer Landbrug og gartneri Skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Mio. kr. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 17

18 Skovbrug Forsyning Fremstillingsindustri Råstofindvinding Handel og transport mv. Offentlig adm., underv. og sund. Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning 4 Fødevareklyngen som underleverandør Dette kapitel omhandler den aktivitet, som andre branchers produktion skaber i fødevareklyngen. Det undersøges ved at beregne effekten af at øge omsætningen i andre brancher med 1 mio. kr. Fremgangsmåden er altså med andre ord som i kapitel 2. FIGUR 4.1 Effekt på fødevareklyngens omsætning ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i andre brancher mio. kr Generelt er de indirekte effekter på fødevareklyngen relativt små ved en tilførsel på 1 mio. kr. til de ti hovedbrancher. Det skyldes, at fødevareklyngen kun i beskedent omfang er underleverandører til brancher uden for klyngen. Det er derfor svært at skabe aktivitet i fødevareklyngen via andre brancher. Fødevareklyngens virksomheder er derimod betydelige underleverandører til andre virksomheder i fødevareklyngen. Det blev illustreret i figur 2.1, hvor en øget omsætning på 1 mio. kr. i fødevareklyngen medførte indirekte effekter i fødevareklyngen for 48 mio. kr. Ud over at levere varer til andre virksomheder i fødevareklyngen, går en stor andel af fødevareklyngens produktion til forbrug og eksport. I 29 gik næsten 94 pct. af fødevareklyngens omsætning til videreforarbejdning inden for fødevareklyngen, privat forbrug eller eksport. Kun de resterende godt 6 pct. blev brugt i produktionen i andre brancher. Fødevareklyngen, industri Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på omsætningen i fødevareklyngen (mio kr.), som følge af 1 mio. kr. øget omsætning i den angivne branche. Den største effekt på fødevareklyngens omsætning opstår, når omsætningen inden for Skovbrug stiger med 1 mio. kr. Det medfører, at omsætningen i fødevareklyngen vokser med 7,5 mio. kr. D et fremgår af figur 4.1, hvor der er tilført 1 mio. kr. til hver af Danmarks Statistiks 1 hovedbrancher. Dog med den forskel, at industribrancherne uden for fødevareklyngen er opdelt i forsyning, fremstillingsindustri og råstofindvinding. Service Fødevareklyngen, primær Kigges der nærmere på det mest detaljerede brancheniveau (Danmarks Statistiks 117 gruppering), fremgår det, at fødevareklyngen er en central underleverandør til visse underbrancher. Den største effekt sker, når læder- og fodtøjsindustrien øger omsætningen med 1 mio. kr. Den indirekte effekt i fødevareklyngen af dette beløber sig til over 5 mio. kr. Det fremgår af figur 4.2, som viser de underbrancher, som skaber den største indirekte effekt i fødevareklyngen. Når fx læder- og fodtøjsindustriens store træk på fødevareklyngen ikke slår igennem på figur 4.1 med de ti hovedbrancher, skyldes det, at underbrancherne er relativt små. Se bilagstabel 6.1. Derfor går der kun en lille andel til underbrancherne af den ekstra tilførsel på 1 mio. kr. til deres hovedbranche. 18 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

19 Læder- og fodtøjsindustri Restauranter Hoteller mv. Beklædningsindustri Skovbrug Biblioteker, museer mv., markedsmæssig Varmeforsyning Fremst. af maling og sæbe mv. Elforsyning Fremst. af basiskemikalier Produktion af film, tv og musik mv. Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Medicinalindustri Daginstitutioner og dagcentre mv. Skovbrug Forsyning Fremstillingsindustri Råstofindvinding Handel og transport mv. Offentlig adm., underv. og sund. Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Plejehjem mv. FIGUR 4.2 Effekt på fødevareklyngens omsætning ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i underbrancher Mio. kr. 6 Fødevareklyngen, industri Fødevareklyngen, primær De overordnede resultater er ikke markant forskellige fra resultaterne ved at øge aktiviteten i brancherne med 1 mio. kr. Se figur 4.1. Inden for Danmarks Statistiks ti hovedbrancher har skovbrug den største effekt beskæftigelseseffekt på fødevareklyngen. Det fremgår af figur 4.3. FIGUR 4.3 Beskæftigelseseffekt i fødevareklyngen ved 1 nye job i hovedbrancher Antal job Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Figuren viser de underbrancher (117-gruppering) hvor 1 mio. ekstra omsætning har størst effekt på fødevareklyngens omsætning. 4.1 Effekten i fødevareklyngen af 1 ekstra job i andre brancher I dette afsnit beregnes effekten af at øge aktiviteten i brancherne uden for fødevareklyngen med 1 nye job frem for ekstra 1 mio. kr. Fødevareklyngen, industri Service Fødevareklyngen, primær Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Beskæftigelseseffekten måles som påvirkningen af antal ansatte (afrundet) i fødevareklyngen ved 1 nye job i hovedbrancherne. De første 1 jobs er fordelt indenfor hovedbrancher efter antal beskæftigede. Som det fremgår af figur 4.3, er der ikke nævneværdige beskæftigelseseffekter i fødevareklyngen fra FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 19

20 Læder- og fodtøjsindustri Landbrug og gartneri Varmeforsyning Beklædningsindustri Restauranter Skovbrug Hoteller mv. Fiskeri Biblioteker, museer mv.. Elforsyning Fremst. af maling og sæbe mv. Olieraffinaderier mv. andre af de ti hovedbrancher. Forsyningsvirksomhed har dog øget sin effekt betydeligt med 4 job i fødevareklyngen for hver 1 job i forsyningsvirksomhed. Det skyldes en høj omsætning pr. medarbejder i forsyningsbranchen. Ses der på det mest detaljerede brancheniveau fra Danmarks Statistiks 117-gruppering, fås et noget andet billede afviger beskæftigelseseffekterne en del fra effekterne af øget omsætning. Læder- og fodtøjsindustrien står fortsat for den suverænt største effekt med 6 job i fødevareklyngen for hver 1 job i denne underbranche. Det viser figur 4.4. Varmeforsyning har derimod en større effekt på fødevareklyngen, når der måles på beskæftigelse frem for omsætning. Igen er forklaringen en stor omsætning pr. medarbejder i forsyningsbrancherne. Der kan være enkelte forskelle mellem effekterne på landbrug og gartneri og den samlede primærsektor inklusive fiskeri. Isolerede effekter på landbrug og gartneri er afbildet i bilagsfigurer 6.6 og 6.8. Det samme gør sig gældende for figur 4.2 og 4.4. Her kan landbrug og gartneri stort set aflæses af de lysegrønne søjler. Igen kan der være enkelte forskelle mellem landbrug & gartneri og den samlede primærsektor inklusive fiskeri. De isolerede effekter på landbrug og gartneri er afbildet i bilagsfigurer 6.7 og 6.9. FIGUR 4.4 Beskæftigelseseffekt på fødevareklyngen ved 1 nye job i øvrige underbrancher med størst effekt Antal job 7 6 Fødevareklyngen, industri Restauranter og hoteller mv. har forholdsvist mange ansatte i forhold til deres omsætning. Derfor har denne underbranche en mindre effekt på fødevareklyngen, når der måles på beskæftigelse frem for omsætning Fødevareklyngen, primær 4.2 Effekter på landbrug og gartneri Branchen landbrug og gartneri udgør sammen med branchen fiskeri den primære sektor i fødevareklyngen. Da fiskeri fylder relativt lidt sammenlignet med landbrug og gartneri, er effekterne på landbrug og gartneri, som følge af ekstra aktivitet i andre brancher, stort set lig effekten på hele primærsektoren. Det kan aflæses af de mørkegrønne søjler i figur 4.1 og Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Figuren viser de underbrancher (117-gruppering) hvor 1 nye job har størst effekt på fødevareklyngens beskæftigelse. 2 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

21 5 Kort beskrivelse af fødevareklyngen i Danmark I rapporten skelnes mellem tre overordnede sektorer i dansk økonomi. De benævnes henholdsvis primær, industri og service mv. Denne opdeling følger overordnet den klassiske opdeling i henholdsvis primære erhverv, som vedrører produktion, som er direkte knyttet til naturressourcer, sekundære erhverv, der vedrører produktion og forarbejdning af varer, og tertiære erhverv vedrørende handel med varer og serviceydelser. Tabel 5.1. viser de tre sektorers størrelse i dansk økonomi i 29, som er det senest tilgængelige år med den nødvendige detaljeringsgrad til Input-Output modellen. Tabellen viser produktionens størrelse i millioner kr. og antallet af beskæftigede i hver sektor, samt hvor mange undergrupperinger som findes på Danmarks Statistiks detaljerede 117-branche niveau. Industrisektoren, som er fordelt på 44 brancher, beskæftigede i 29 godt 365. medarbejdere med en samlet produktion på næsten 685 mia. kr. Den øvrige økonomi, som her betegnes som service mv., dækker over 7 forskelligartede brancher fra bygge- og anlæg til handel, forskning og undervisning. Service mv. er klart den største sektor og beskæftigede i 29 over 2,4 mio. mennesker med produktion på godt 2.2 mia. kr. Det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på produktionens størrelse (omsætning) og værditilvæksten, som er det man måler når man opgør BNP. For at sikre en så præcis og fortolkningsmæssig let anvendelse af Input-Output metoden som muligt, er fødevareklyngen i denne analyse afgrænset til de 8 brancher i primærproduktionen og industrisektoren, som indgår fuldt og helt i fødevareklyngen. TABEL 5.1 Dansk økonomi i 3 hovedgrupper 29 Sektor Produktion, mio. Beskæftigede kr. Underbrancher (117grp) Primær Heraf fødevareklyngen Industri Heraf fødevareklyngen Service mv Samlet Kilde: Danmarks Statistik, NATE1171 og NATE1174 Sektor-opdelingen i denne rapport afviger fra den klassiske tredeling ved, at olieproduktion samt minedrift (herunder grusgrave) er placeret i industrien, hvor de normalt er placeret i den primære sektor. Den primære sektor er derfor begrænset til de tre brancher landbrug, fiskeri og skovbrug og er sammenlignet med de to andre sektorer beskeden i størrelse. I praksis vil en række andre virksomheder inden for fx agroindustri og enzymproduktion indgå i den sædvanlige definition af fødevareklyngen. Da disse virksomheder kun udgør dele af en branche i 117- grupperingen fra Danmarks Statistik, er det dog svært at skille dem ud i beregningerne, da hele deres branche ikke nødvendigvis ligner disse specifikke virksomheder (og der derfor ikke kan anvendes fx en andel af branchen for at fange virksomheder i fødevareklyngen). Rapportens fokus er på fødevareklyngen, som omfatter otte brancher inden for primær- og industrisektoren. Tabel 5.2 viser produktion og beskæftigelse i fødevareklyngens otte brancher i Danmarks Statistiks 117 gruppering. Fødevareklyngen udgør 6,5 pct. af hele økonomiens produktion og 4,5 pct. af beskæftigelsen. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 21

22 TABEL 5.2 Fødevareklyngens underbrancher i 29 Sektor Branche Produktion, mio. Beskæftigede eksempel er branchen olieraffinaderier mv. som kun beskæftiger 75 personer men producerer for over 46 mia. kr. Landbrug og gartneri Primær Fiskeri Slagterier Bagerier, brødfabrikker mv. Anden fødevareindustri Industri Mejerier Drikkevareindustri Fiskeindustri Samlet Kilde: Danmarks Statistik, NATE1171 og NATE1174 Brancherne er listet efter antallet af beskæftigede. Som det kan ses, er der stor spredning på brancherne, hvad angår både produktionsstørrelse (omsætning) og antal beskæftigede. Det er vigtigt at have for øje i fortolkningen af resultaterne i kapitel 2, 3 og 4. Denne forskel betyder noget, når der måles på antal skabte job eller øget omsætning uafhængig af andre forhold. En anden central pointe er branchernes store forskellighed. Der er markant forskel på hvor mange, der er beskæftiget for hver omsat million kroner. Det vidner om meget forskellige produktionsstrukturer. Det kan først og fremmest relateres til størrelsen på kapitalapparatet i de enkelte brancher. Et markant DAMVADs IO model Hjertet i IO modellen er Input-Output tabellerne, som er et meget anvendt værktøj. Input-Output tabellerne over nationalregnskabstallene viser sammenhængen mellem, hvad der økonomisk går ind og ud af en branche. Tabellerne viser dermed branchernes produktion (output) og køb af varer i andre brancher som input til produktionen. På baggrund af en Input-Output tabel har DAM- VAD udviklet en model, som følger almindelige principper for udførelsen af analyser på baggrund af disse tabeller. 1 Dermed kan effekten af at øge den økonomiske aktivitet i en eller flere brancher analyseres på kryds og tværs af dansk økonomi. Danmarks Statistik benytter flere forskellige detaljeringsgrader til at opgøre den økonomiske aktivitet på brancheniveau. Den mest detaljerede opdeling i Statistikbanken er på 117 brancher. Det er den detaljeringsgrad, som benyttes i DAM- VADs IO model. De 117 brancher kan slås sammen til mere generelle brancher i præsentationen af resultaterne som i denne analyse. En Input-Output model er ikke en (generel) ligevægtsmodel. Modellen tager således ikke hensyn til eventuelle kapacitetsbegræsninger på kapital- eller på arbejdsmarkedet. Modellen tager ligeledes ikke stilling til evt. negative effekter, fx øget lønpres, som følge af øget efterspørgsel i økonomien. Det er derfor vigtigt at resultaterne tolkes marginalt, og man er opmærksom på at de ikke nødvendigvis kan skaleres op i størrelse. Modellen er en ren kortsigtsmodel. 1 Se eksempelvis Ronald E. Miller og Peter D. Blair: Input-Output Analysis: Foundations and Extensions 2nd Edition FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

23 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Erhvervsservice 6 Bilag FIGUR 6.1 De 1 underbrancher (117-gruppering) i 3 hovedbrancher (1-gruppering) hvor 1 mio. kr. ekstra omsætning i fødevareklyngen har størst effekt på omsætningen med angivelse af ophavsbrancher (mio. kr.) Anden videnservice Reklame- og analysebureauer Arkitekter og rådgivende ingeniører Dyrlæger Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Virksomhedskonsulenter Udlejning og leasing af materiel Anden operationel service Revision og bogføring Arbejdsformidling og vikarbureauer Engroshandel Fragtvognmænd og rørtransport Hjælpevirksomhed til transport Post og kurertjeneste Bilværksteder mv. Detailhandel Hoteller mv. Restauranter Regional- og fjerntog Skibsfart Metalvareindustri Elforsyning Reparation og installation af maskiner og udstyr Olieraffinaderier mv. Indvinding af olie og gas Gasforsyning Plast- og gummiindustri Papirindustri Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Landbrug Fiskeri Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bageri og brødfabrikker Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Mio. kr. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser de 1 brancher med størst indirekte output-effekt inden for Erhvervsservice, Handel og transport mv. og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 23

24 Service Industri Primær FIGUR 6.2 Beskæftigelseseffekt på hovedbrancher (1-gruppering) ved 1 nye job i fødevareklyngen med angivelse af ophavsbrancher Antal job Skovbrug Fødevareklyngen (primære erhverv) Industri uden for fødevareklyngen Fødevareklyngen (fødevareindustri) Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Landbrug og gartneri Fiskeri Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bageri og brødfabrikker Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 1 flere job i fødevareklyngen. Den indirekte effekt er fordelt på 1 brancheniveauet. 24 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

25 Erhvervsservice Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed FIGUR 6.3 De 1 underbrancher (117-gruppering) i 3 hovedbrancher (1-gruppering) hvor 1 ekstra job i fødevareklyngen har størst effekt på beskæftigelsen med angivelse af ophavsbrancher Metalvareindustri Reparation og installation af maskiner og udstyr Elforsyning Plast- og gummiindustri Papirindustri Trykkerier mv. Fremst. af andre maskiner Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse Vandforsyning Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Engroshandel Fragtvognmænd og rørtransport Detailhandel Post og kurertjeneste Hjælpevirksomhed til transport Restauranter Bilværksteder mv. Hoteller mv. Lokaltog, bus og taxi mv. Bilhandel Anden videnservice Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Reklame- og analysebureauer Arbejdsformidling og vikarbureauer Arkitekter og rådgivende ingeniører Dyrlæger Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Anden operationel service Udlejning og leasing af materiel Landbrug Fiskeri Slagterier Fiskeindustri Antal job Mejerier Bageri og brødfabrikker Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser de 1 brancher med størst indirekte job-effekt inden for Erhvervsservice, Handel og transport mv. og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 25

26 Erhvervsservice Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed FIGUR 6.4 De 1 underbrancher (117-gruppering) i 3 hovedbrancher (1-gruppering) hvor 1 mio. kr. ekstra omsætning i landbrug og gartneri har størst effekt på omsætningen (mio. kr.) Anden fødevareindustri Metalvareindustri Elforsyning Reparation og installation af maskiner og udstyr Olieraffinaderier mv. Indvinding af olie og gas Fiskeindustri Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse Fremst. af basiskemikalier Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Engroshandel Fragtvognmænd og rørtransport Hjælpevirksomhed til transport Post og kurertjeneste Detailhandel Bilværksteder mv. Hoteller mv. Restauranter Lokaltog, bus og taxi mv. Skibsfart Anden videnservice Dyrlæger Arkitekter og rådgivende ingeniører Udlejning og leasing af materiel Reklame- og analysebureauer Virksomhedskonsulenter Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Revision og bogføring Anden operationel service Arbejdsformidling og vikarbureauer Mio. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser de 1 brancher med størst indirekte omsætningseffekt inden for Erhvervsservice, Handel og transport mv. og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 26 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

27 Erhvervsservice Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed FIGUR 6.5 De 1 underbrancher (117-gruppering) i 3 hovedbrancher (1-gruppering) hvor 1 ekstra job i landbrug og gartneri har størst effekt på beskæftigelsen Anden fødevareindustri Metalvareindustri Reparation og installation af maskiner og udstyr Elforsyning Plast- og gummiindustri Fiskeindustri Trykkerier mv. Fremst. af andre maskiner Vandforsyning Bagerier, brødfabrikker mv. Engroshandel Detailhandel Fragtvognmænd og rørtransport Post og kurertjeneste Hjælpevirksomhed til transport Bilværksteder mv. Hoteller mv. Restauranter Lokaltog, bus og taxi mv. Bilhandel Anden videnservice Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Dyrlæger Arbejdsformidling og vikarbureauer Revision og bogføring Reklame- og analysebureauer Arkitekter og rådgivende ingeniører Virksomhedskonsulenter Anden operationel service Udlejning og leasing af materiel Job Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser de 1 brancher med størst indirekte job-effekt inden for Erhvervsservice, Handel og transport mv. og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 27

28 Skovbrug Fiskeri Forsyning Fremstillingsindustri Råstofindvinding Handel og transport mv. Offentlig administration mv. Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Produktion af film, tv og musik mv. Fremst. af maling og sæbe mv. Biblioteker, museer mv. Ejendomsservice, rengøring mv. Elforsyning Hoteller mv. Varmeforsyning Restauranter Beklædningsindustri Skovbrug Læder- og fodtøjsindustri FIGUR 6.6 Omsætningseffekt på landbrug og gartneri ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i hovedbrancher mio. kr FIGUR 6.7 Effekt på landbrug og gartneri ved 1 mio. kr. ekstra omsætning i underbrancher med størst effekt Mio. kr Service Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Omsætningseffekten måles som påvirkningen af landbrug og gartneris produktionsværdi (mio. kr.) ved 1 mio. kr. ekstra omsætning fordelt på hovedbranchernes eksisterende omsætning. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Figuren viser de underbrancher (117-gruppering) hvor 1 mio. ekstra omsætning har størst effekt på landbrug og gartneris omsætning. 28 FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

29 Skovbrug Fiskeri Forsyning Fremstillingsindustri Råstofindvinding Handel og transport mv. Offentlig administration mv. Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Læder- og fodtøjsindustri Varmeforsyning Landbrug og gartneri Beklædningsindustri Drikkevareindustri Skovbrug Bagerier, brødfabrikker mv. Elforsyning Fiskeindustri Restauranter Biblioteker, museer mv.. Fiskeri Hoteller mv. Olieraffinaderier mv. Fremst. af maling og sæbe mv. FIGUR 6.8 Beskæftigelseseffekt på landbrug og gartneri ved 1 nye job i hovedbrancher Antal job FIGUR 6.9 Beskæftigelseseffekt på landbrug og gartneri ved 1 nye job i underbrancher med størst effekt Antal job Service Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Beskæftigelseseffekten måles som påvirkningen af antallet (afrundet) af ansatte i landbrug og gartneri ved 1 nye job i hovedbrancherne. De første 1 jobs er fordelt på hovedbrancherne efter antal ansatte. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Figuren viser de underbrancher (117-gruppering) hvor 1 nye job har størst effekt på fødevareklyngens beskæftigelse. FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 29

30 TABEL 6.1 Produktion og beskæftigelse fordelt på hoved- og underbrancher (36-gruppering og 117-gruppering) Branche Beskæftigede, Produktion, mio. antal personer Landbrug, skovbrug og fiskeri Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri Råstofindvinding Indvinding af olie og gas Indvinding af grus og sten Service til råstofindvinding Føde-, drikke-, tobaksvare Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstil- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv Olieraffinaderier mv Olieraffinaderier mv Kemisk industri Fremst. af basiskemikalier Fremst. af maling og sæbe mv Medicinalindustri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Plast- og gummiindustri Glasindustri og keramisk industri Betonindustri og teglværker FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

31 Branche Produktion, mio. Beskæftigede, antal personer Metalindustri Fremst. af metal Metalvareindustri Elektronikindustri Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv Fremst. af andet elektronisk udstyr Fremst. af elektrisk udstyr Fremst. af elektriske motorer mv Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv Maskinindustri Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af andre maskiner Transportmiddelindustri Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af skibe og andre transportmidler Møbel og anden industri mv Møbelindustri Fremst. af medicinske instrumenter mv Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Reparation og installation af maskiner og udstyr Energiforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Vandforsyning og renovation Vandforsyning Kloak- og rensningsanlæg Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse Bygge og anlæg Nybyggeri Anlægsvirksomhed Professionel reparation og vedligeholdelse af bygninger Gør-det-selv reparation og vedligeholdelse af boliger FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 31

32 Branche Produktion, mio. Beskæftigede, antal personer Handel Bilhandel Bilværksteder mv Engroshandel Detailhandel Transport Regional- og fjerntog Lokaltog, bus og taxi mv Fragtvognmænd og rørtransport Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til transport Post og kurertjeneste Hoteller og restauranter Hoteller mv Restauranter Forlag, tv og radio Forlag Udgivelse af computerspil og anden software Produktion af film, tv og musik mv Radio- og tv-stationer Telekommunikation Telekommunikation It- og informationstjenester It-konsulenter mv Informationstjenester Finansiering og forsikring Pengeinstitutter Kreditforeninger mv Forsikring og pension Finansiel service Ejendomshandel og udlejning Ejendomsmæglere mv Udlejning af erhvervsejendomme Boliger, husleje i lejeboliger Boliger, ejerboliger mv FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

33 Branche Produktion, mio. Beskæftigede, antal personer Rådgivning mv Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådgivende ingeniører Forskning og udvikling Forskning og udvikling, markedsmæssig Forskning og udvikling, ikke-markedsmæssig Reklame o.a. erhvervsservice Reklame- og analysebureauer Anden videnservice Dyrlæger Rejsebureauer, rengøring mv Udlejning og leasing af materiel Arbejdsformidling og vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Anden operationel service Off. adm., forsvar, politi Offentlig administration Forsvar, politi og retsvæsen mv., ikke-markedsmæssig Redningskorps mv., markedsmæssig Undervisning Grundskoler Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning mv., ikke-markedsmæssig Voksenundervisning mv., markedsmæssig Sundhedsvæsen Hospitaler Læger, tandlæger mv Sociale institutioner Plejehjem mv Daginstitutioner og dagcentre mv FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM 33

34 Branche Produktion, mio. Beskæftigede, antal personer Kultur og fritid Teater, musik og kunst Biblioteker, museer mv., markedsmæssig Biblioteker, museer mv., ikke-markedsmæssig Lotteri og andet spil Sport, markedsmæssig Sport, ikke-markedsmæssig Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter Andre serviceydelser mv Organisationer og foreninger Reparation af husholdningsudstyr Frisører, vaskerier og andre serviceydelser Private husholdninger med ansat medhjælp Kilde: Danmarks Statistik, NATE1171 og NATE FØDEVAREKLYNGENS DIREKTE OG INDIREKTE BETYDNING DAMVAD.COM

35 Grensen 13 N-159 Oslo Klarabergsviadukten 63, SE-1123 Stockholm Badstuestræde 2 DK-129 Copenhagen K

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

GRØN PRODUKTION I DANMARK

GRØN PRODUKTION I DANMARK GRØN PRODUKTION I DANMARK og dens betydning for dansk økonomi Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet November 212 Grøn produktion i Danmark Grøn produktion

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Oktober 2014 Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Highlights Der er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark. De yder tilsammen et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Værdien af deltidssegmentets

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011

Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011 Danmarks Statistik, Nationalregnskab 25. januar 2011 Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011 Indledning Overgang til DB07 i Nationalregnskabet Fælles europæisk brancheskift Tilbageregning

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Marts 2013. Benchmark af udviklingen i jobs og arbejdssteder på 6 københavnske hovedgader

Marts 2013. Benchmark af udviklingen i jobs og arbejdssteder på 6 københavnske hovedgader Marts 2013 Benchmark af udviklingen i jobs og arbejdssteder på 6 københavnske hovedgader 2005-2010 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere