Meritten Produktionshøjskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meritten Produktionshøjskole"

Transkript

1 Meritten Produktionshøjskole Virksomhedsplan Udarbejdet den Af: Conny Petersen på vegne af bestyrelsen M e r i t t e n Side 1

2 Indhold Indhold Indledning Historie Målgruppen Bestyrelsen Organisationsstruktur og bemanding: Styringsgrundlag Mission Vision Strategi Værdigrundlag Merittens pædagogiske grundlag Livslang læring og kompetenceudvikling Produktion og undervisning Værkstedsbeskrivelse Sociale klausuler Politikker Økonomi Undervisnings miljøvurdering Fysiske rammer M e r i t t e n Side 2

3 1.0 Indledning Merittens bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med lovens 3 og 4, der omtaler mål, målgrupper og uddannelsesindhold. Virksomhedsplanen skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet. Virksomhedsplanen er skolens overordnede styreredskab. Heri fastsættes og beskrives produktionsskolens formål, målgrupper, undervisningsaktiviteter (både faglige, boglige og høj skoleaktiviteter), vejledningsindsats, fysiske rammer, organisation, samarbejdspartnere og økonomi. Ud over at være et styreredskab kan virksomhedsplanens elementer og indholdsbeskrivelse også naturligt være udgangspunkt for en årlig kiggen tilbage/ evaluering af skolens virksomhed. 2.0 Historie Profilen Bov Produktionshøjskole etableredes som en selvejende institution med egen bestyrelse og påbegyndte sin virksomhed den 1. april På dette tidspunkt var normeringen 25 årselever. I år 2000 etablerede Profilen en særlig afdeling for unge, der var sent udviklede eller havde diagnosen Asperges syndrom. Denne afdeling for unge med særlige behov er i dag en integreret del af Profilens øvrige produktionshøjskoleforløb. Det vil med andre ord sige, at vi i dag indskriver unge med udvidet behov under samme vilkår som vores øvrige elever, dog betaler kommunerne et mindre beløb for den særlige normering og afdækning af PAS test m.m. I 2010 og 2011afholdt og udbød vi STUèn (Særlig Tilrettelagt Uddannelse L 564) for Aabenraa kommune. Foruden udbød vi 2 UI kurser i IT og multimedie og sammen med Jobcenteret Centeret i Aabenraa etablerede vi et aktiveringstilbud til borgere, som skulle afklares i forhold til arbejde eller uddannelse. Denne blev genudbudt i 2011, hvor skolen desværre ikke fik andel i dette. Her i 2012 har skolen vundet en forlængelse af det tilbudte STU forløb som nu løber frem til og med Som noget nyt har skolen valgt at skifter navn til Meritten og rykker imod Aabenraa Centrum. M e r i t t e n Side 3

4 Hvorfor navnet: Meritten Fordi Merit betyder fortjeneste. Man får dokumenterede kompetencer som kan overføres fra en uddannelse til en anden. Dermed bliver Meritten synonym med en reel uddannelse, man kan prale af på CV et, men mest af alt en adgangsbillet til at finde den helt rigtige plads i livet. Meritten står for at give personlige kompetencer og skabe menneskelig udvikling. De unge står over for et valg om deres fremtid. Det kan være både forvirrende og befriende at skulle træffe et sådant valg, men fordi Meritten sætter den unges personlige og sociale udvikling i fokus, bliver det overvejende befriende at gøre det, og bibringer de unge troen på at man kan stå fast ved det valg man træffer. Med sig fra Meritten får man de kompetencer, der gør, at man kan gennemføre sine planer og dermed har større chance for succes i andre aspekter af livet. Meritten præger væsentlige aspekter af ens liv, og de unge får en oplevelse for livet. 3.0 Målgruppen Meritten tilbyder: undervisning/ produktion til unge mellem 16 og 25 år, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at gå i gang med, eller fortsætte en ungdomsuddannelse lærings og udviklingsmiljøer, der tilgodeser de unges muligheder for at erhverve sig de nødvendige personlige, sociale og faglige kompetencer, så de på sigt kan opfylde de krav samfundet stiller dem undervisning/produktion i mindre praksisfællesskaber, så de unges færdigheder og kompetencer afdækkes et målrettet og veltilrettelagt forløb, der giver de unge en større mulighed for at komme videre med deres uddannelses - og arbejdsliv et forløb, hvor de unges individuelle behov tilgodeses, hvilket specielt kommer til udtryk i deres forløbs- og handleplaner Hos os der er således mulighed for i ro og fred at afprøve sine forskellige færdigheder og erhvervsmæssige interesser. Der er stor mulighed for at udfolde sig alene og plads til at lære i grupper. I øvrigt er Meritten en meget erhvervsorienteret produktionshøjskole. Vi er kendt for at skabe anerkendende rammer, hvor der primært fokuseres på muligheder frem for begrænsninger, hvilket også skal være sådan i fremtiden. M e r i t t e n Side 4

5 4.0 Bestyrelsen Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. Skolens vedtægter er godkendt af Aabenraa kommune, der yder skolen, det i loven fastsatte årlige, grundtilskud. Skolens bestyrelse: Formand: Svend Hansen Tarp - Aabenraa byråd Næstformand: Dieter Hansen - LO Johannes Christiansen - DA Philip Tietje Aabenraa byråd Ejler Schytt Aabenraa byråd Eigil Ege PUC Anne Lildholdt Jensen - medarbejder repræsentant 5.0 Organisationsstruktur og bemanding: BESTYRELSEN FAGLÆRERE VÆRKSTEDER VEJLEDER OG ADMIN TEAM FORSTANDER IDV AFDELINGSLEDERE LÆRERE Der er i 2012 ansat følgende på Meritten: 1 Forstander 2 Administrative medarbejdere 1 Vejleder 1 Pædagog 1 Folkeskole lærer 5 Faglærere 3 Medarbejder i flexjob. Derudover er der i indtægtsdækket virksomhed tilknyttet: 2 Afdelingsledere 1 Administrativ medarbejder 4 Pædagoger 1 Folkeskole lærer 4 Faglærere M e r i t t e n Side 5

6 6.0 Styringsgrundlag Bestyrelsen er øverste myndighed for skolen. Bestyrelsen varetager skolens interesser som produktionshøjskole og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra forstander skolens budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. Bestyrelsen udarbejder skolens vedtægt og ændringer heri. Skolens daglige ledelse varetages af forstanderen inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Forstanderen indstiller ansættelse og afskedigelse af medarbejdere til bestyrelsen. Forstanderen indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet. Forstanderen tegner skolen med undtagelse af dispositioner over lejet ejendom og træffer afgørelse i alle sager, der ikke ved lov eller delegation er henlagt til andre. Forstanderen skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter skolen. Skolens administrative medarbejdere varetager den administrative drift og udvikling. Foruden fungerer administrationen som et kompetent serviceorgan til understøttelse af skolens ledelse, medarbejdere og de unge. Derudover er det administrationens opgave sammen med forstanderen, at sikre at de love, regler og myndighedskrav, der gælder for skolen, efterleves. Vejlederens opgave er sammen med faglærerne at lære og træne de unge i at: få overblik over deres kommende uddannelse eller arbejdsliv. arbejde målbevidst ved hjælp af delmål. Overveje, hvordan disse mål kan nås tænke over egen måde at lære på. Analysere og beskrive problemer. kunne se og påvirke egen udvikling. vurdere egne præstationer - selvevaluering. evaluere sammen med andre og på andres præstationer. samarbejde, få og give støtte. formulere sig skriftligt og mundtligt. kvalificere samtalen. bidrage til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. bruge vejledningsmappen som fundament for samtale og vejledning. udvikle kontakten til værkstedslærer/praktikansvarlig og andre væsentlige voksne. bidrage til at skabe god sammenhæng mellem skole og praktik. forberede og forbedre uddannelsesskift eller overgange. De enkelte trin i vejledningsprocessen er: Trin 1: Indslusning Trin 2: Forløbsplan Trin 3: Log-in Trin 4: Udslusning Ovenstående fire trin sikrer at de unge får en handleplan, der samtidig dokumenterer deres realkompetence. I 2012 arbejdes der på at få digitaliseret realkompetence processen. M e r i t t e n Side 6

7 7.0 Mission Meritten Produktionshøjskoles mission er at skabe de bedste lærings- og udviklingsmiljøer, hvor unge mellem 16 og 25 år får muligheden for at erhverve sig de nødvendige personlige, sociale og faglige kompetencer, så de efter endt skoleophold kan vælge og påbegynde en uddannelse eller et arbejde. 8.0 Vision Merittens vision er at medskabe bæredygtige løsninger for samfundet når det gælder udvikling af unge mellem 16 og 25 år, hvor målet er at de føler sig kompetencemæssigt rustet til uddannelse eller arbejde, sagt med andre ord De har fået Merit til samfundet. 9.0 Strategi Sikre en vellykket etablering og drift af Meritten i Aabenraa centrum Fortsat udvikle de pædagogiske kompetencer så udslusningsprocenten til uddannelse og job vokser Arbejde på at skabe respekt og anerkendelse om skolens resultater Skabe vækst og udvikling i IDV aktiviteter der giver mening 10.0 Værdigrundlag Merittens værdigrundlag bygger på to fundamentale grundlæggende behov i relationer mellem mennesket, som er: Anerkendelse At arbejde anerkendende betyder at samtaleformen bygger på lærernes evne og vilje til at forholde sig åbent og inkluderende til unges indre virkelighed og selvforståelse. Således at den unge føler sit perspektiv anerkendt og bekræftet. - Søg først at forstå senere blive forstået Autencitet At være autentisk betyder at være ægte, stabil og til at stole på. Det er tilstedevær af autencitet i vores - relationer, der gør den store forskel på, hvilke forhold, der får en blivende konstruktiv og positiv indflydelse på livet. Det er her vi er modtagelige og åbne for læring, hvilket er altafgørende for at opnå Merit. M e r i t t e n Side 7

8 Læring Læring er ikke nødvendigvis imitation eller kopiering. Men det er gennem deltagelse i et fællesskab, at man opøver rutiner og praksisser der med tiden gør at man når status som kompetent udøver i det danske samfund Merittens pædagogiske grundlag. På Meritten tager vi udgangspunkt i hvad der fungerer allerbedst med udgangspunkt i værdierne Anerkendelse, Autencitet og Læring. Det gælder for Merittens ordinære forløb og for alle andre aktiviteter som Meritten driver. Vi arbejder pædagogisk praktisk, således at vi fokuserer på det bedste i fortiden og nutiden med henblik på at forfølge de unges drømme og muligheder for, hvad de kunne være i fremtiden. Værdsættende samtale eller undersøgelse handler om, at udforske og afdække succeser, positive erfaringer og højdepunkter, at lære af disse og på baggrund heraf formulere ønsker og visioner for fremtiden samt foretage de handlinger, der skaber den fremtid den unge drømmer om. Autencitet betyder ægthed, pålidelighed, retsgyldighed. Vi er spejle for de unges identitet. Når vi spejler dem, viser vi dem hvad deres handlinger og præstationer betyder. Vi viser dem også, hvem de er. Denne spejling skal være sand for at være sund. Er den ikke det svigter vi det autentiske. Fraværet af autencitet i lærer elev forholdet gør en stor forskel på, hvilke forhold der får en destruktiv indflydelse på personens liv. Stor grænsedebat i pædagogikken. De unge udvikler sig ikke af grænser, de unge udvikler sig i samspil med lærene, der mestre afgrænsning af sig selv. Selvafgrænsning hos os indebærer blandt andet at vi undgår værdidomme i forhold til de unges oplevelser. Dvs. afgrænser vores oplevelse fra de unge og anerkender at de unge kan have deres eget perspektiv. F.eks. I stedet for at sige; Det er ikke sjovt at sprøjte med vand, det må man ikke, når de unge tydeligvis finder det sjovt, kan den selvafgrænsede ansatte sige: Du morer dig, men jeg syntes ikke det er sjovt at blive våd. Du skal stoppe. M e r i t t e n Side 8

9 Pointen er at den unge lærer om sig selv og andre ved at mødes med mennesker som forstår dem og de unge lærer at forstå andre ved at mødes med andre menneskers personlige perspektiv. Regler som opleves som fornuftige og retfærdige er en anden og vigtig form for anerkendelse. Gennem en målrettet tværfaglig indsats, er det målet, at den unge vil have opnået en afdækning og udvikling af deres sociale, personlige og faglige kompetencer. Den unge vil således i dagligdagen under særlige tilrettelagte rammer møde en del af de samme krav, som der stilles på enhver anden arbejds- og uddannelsesplads, og det er i mødet med disse kulturer, at der aktivt vil blive arbejdet med den unges fokuspunkter. Der arbejdes ud fra den enkelte unges forudsætninger, afdækket i PAS og læringsstilstesten, dette sikrer den optimale læring Livslang læring og kompetenceudvikling For at sikre livslang læring arbejder Merittens medarbejdere sammen med forstanderen omkring handleplanen for ledelses grundlag og systematisk kompetenceudvikling. Begrundelsen er at vi som personale gruppe gerne vil kvalificere os yderligere til: omstilling til nye opgaver effektivisering og kvalitetsudvikling øget digitalisering sikre vores værdi i nuværende job at sikre attraktive arbejdspladser at styrke de unges sociale, personlige og faglige behov Vores fælles ønsker: fokus på handlinger på arbejdspladsen fokus på ledelsesgrundlaget styrkelse af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling kompetenceudvikling skal understøtte de strategiske mål sikring af kvalitet i aktiviteterne krav om øget effekt Udgangspunktet for ovenstående er ofte gruppeudviklings samtaler hvor medarbejdernes behov for efter - videre uddannelse fastsættes. I forhold til ledelsesgrundlaget udarbejdes dette hovedsagligt på pædagogiske dage. Handleplanen som lærerteamet udvikler, sikrer at afvikling af kurser, temadage, konferencer tilrettelægges sådan, at de griber mindst mulig ind i den daglige drift. Afviklingen af efter - videre uddannelsen fremgår af årsplanen. M e r i t t e n Side 9

10 13.0 Produktion og undervisning Hverdagen på Meritten veksler mellem produktion og undervisning. Undervisningen i dagligdagen foregår imidlertid på mange forskellige planer, og det er ikke altid lige let at skelne mellem arbejde og undervisning. Normalt opererer vi med to begreber: afledt og almen undervisning. Den afledte undervisning er det, der foregår i umiddelbar tilknytning til arbejdet på værkstedet: Hvor meget træ skal der bruges til det bord, vi skal bygge? Hvordan måler vi med en skydelære? Hvordan laver vi opskriften på middagsretten om fra fire personer til 30? Den almene undervisning beskæftiger sig som navnet siger med mere generel indlæring i for eksempel dansk og regning, som varetages lærerne på Meritten. Imidlertid er det, som ovenstående eksempler viser, der, hvor arbejde og undervisning kommer så tæt på hinanden eller helt flyder sammen, der sker den bedste indlæring. (http://pub.uvm.dk/2000/prod/hel.htm#6.4) Vi arbejder ud fra at arbejdslivet får større værdi, når de unge kan se meningen med det, de bliver sat til. Vi tror på, at trivsel og motivation opstår, når de unge kan lide det de laver, fordi det de laver giver mening i en atmosfære, hvor de kan udvikle sig, hvilket giver nogle gode forudsætninger for deres samarbejdsevner, ansvarlighed og mødedisciplin. Sammenfattende kan det siges, at særligt på værkstederne, hvor produktionen er synlig for de fleste af de unge, spiller legitim perifer deltagelse en afgørende rolle. Her er det den gradvise tilegnelse af arbejdsopgaverne, der springer i øjnene. Det kommer til udtryk ved, at de unge lærer ved at begynde med simple opgaver for derefter gradvist at opsøge eller få tildelt mere komplekse opgaver i forbindelse med, at de tilegner sig de relevante færdigheder. Denne stræben efter at forstå sig selv i forhold til, hvordan helheden fungerer, er et væsentligt træk ved de læringsoplevelser, som de unge fæstner sig ved. I forhold til de unge, som har ganske særlige behov, er der deciderede opgaver, som indeholder begrænsede læringsressourcer. Sat ind i en pædagogisk og læringsteoretisk ramme, så er det væsentligt at understrege, at læreprocesserne her beskrives i forhold til, hvordan praksisfællesskaberne er organiserede. Læreprocesserne forstås ikke i forhold til hverken individets kognitive, emotionelle eller metakognitive processer. De bliver her forstået i forhold til de konkrete sammenhænge, som de unge indgår i, derfor bliver lærernes pædagogiske tilgang coaching, kognitiv træning samt leg og læring for alvor. Udover produktion og undervisning er der gode muligheder for at komme i praktik og kombinationsforløb. Da vi som skole har en stor kontaktflade til erhvervs og uddannelseslivet, er der mange muligheder. De unge kan blive på Meritten indtil et nyt relevant forløb er sat i gang for dem. Til dette arbejde bliver vejledningen et vigtigt omdrejningspunkt, da forløbsplanen skal sikre dem en god overgang. Så Meritten sørger for at sende de unge videre i systemet, så snart de har opnået de fornødne kompetencer. De unge har medindflydelse på deres egne og de mere M e r i t t e n Side 10

11 generelle forhold på Meritten/arbejdspladsen. Medindflydelsen får de unge via den daglige kontakt med forstanderen og lærerne men også gennem fællesrådet. (Ved fællesrådet er alle i hele huset til stede.) Da Meritten skal tilrettelægge en hverdag, der tilgodeser, at der er mulighed for at udvikle alle kompetencelagene, sørger vi for at de unge får mulighed for at medvirke aktivt i Meritten liv og drift. Som skole mener vi at fællesskab skal vægtes højt, hvilket vi tilgodeser med fælles spisning, ekskursioner, værksteds- turer samt en del projektarbejde og dialogmøder Værkstedsbeskrivelse Metal Undervisningen i metal tager udgangspunkt i at svejse, bukke og klippe, bore, fræse og dreje samt skære gevind i forskellige metaller. Med svejsning og anden bearbejdning kommer den unge til at samle forskellige dele, og til at montere eller demontere de færdige elementer. Værkstedet reparerer og vedligeholder skolens busser og ATVèr, Mountain Bikes, scootere og cykler m.m. Værkstedslæreren er certificeret i paragraf 26 og svejsekursus. Dette giver Meritten muligheden for at tilbyde de unge begge kurser, med efterfølgende kompetencegivende kursusbevis. Træ Undervisningen i træ tager udgangspunkt i at opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og håndværktøj. Foruden arbejdes der med finere håndværksmæssigt møbelarbejde, såsom at restaurere og renovere møbler. Der produceres også en del havemøbler samt badebroer og bord -bænke sæt m.m. M e r i t t e n Side 11

12 Montage og kreativ Undervisningen i montageværkstedet tager udgangspunkt i produktion, hvor arbejdsfunktioner og høj kvalitetskontrol er de vigtigste elementer. Formålet er at give de unge færdigheder indenfor rutinepræget arbejde. Værkstedet råder foruden over mange kreative materialer og muligheder. Køkken Undervisningen i køkkenet tager udgangspunkt i at producere mad til hele skolen. Den unge får mulighed for at beskæftige sig med emner indenfor mad, hygiejne, vasketøj og almen rengøring i et storkøkken. Foruden er der fokus på: ernæring, egenkontrol m.m. Der er samtidig kantinefunktion, som fra vil tilbyde salg af mad. Dette vil give mulighed for mere læring indenfor faget. Byg, anlæg og ejendomsservice Undervisningen i byg, anlæg og ejendomsservice tager udgangspunkt i at vedligeholde inde og udendørsarealer af de ejendomme som skolen råder over. Musik Musik tilbydes som valgfag på skolen. Hvor der er mulighed for at lære at synge, mestre et instrument, komponere musik sammen med andre. Yderligere har skolen de sidste par år planlagt og gennemført Open Air med stor succes, hvilket er en aktivitet skolen ønsker at fastholde. M e r i t t e n Side 12

13 14.0 Sociale klausuler Formålet med sociale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og sikre, at både offentlige og private arbejdsgivere påtager sig et socialt ansvar. Sociale klausuler på Meritten skal være med til at mindske risikoen for at nuværende medarbejdere bliver udstødt og bidrage til at udsatte grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. På den måde har klausulerne 3 hovedformål: at forebygge - f.eks. ved at kræve, at der tages særlige arbejdsmiljøhensyn at fastholde - f.eks. ved at kræve, at vi har en formuleret politik om at fastholde nuværende medarbejdere, her under evt. en sygefraværspolitik at integrere f.eks. ved at kræve, at vi ansætter personer på særlige vilkår såsom personer, der opfylder kriterierne for at komme i fleks - eller skånejob. På Meritten er der pt. ansat tre medarbejdere i flexjob. Stillingerne er tilknyttet værkstederne IT og vejledning Politikker Vi har følgende politikker som styringsgrundlag i hverdagen Personale Mobning Sexchikane Alkohol & Stoffer Sundhed og kost Disse politikker ligger tilgængelig på skolens 16.0 Økonomi Budgetforudsætninger: I år 2012 gælder, at budgettet er baseret på et udmeldt årselevantal på 57. Merittens økonomi er sammensat af følgende dele: kommunalt grundtilskud statslig tilskud til drift, undervisning og bygninger statslig tilskud til skoleydelse indtægter ved produktion Revision: Årsregnskabet revideres efter regler fra undervisningsministeriet samt i overensstemmelse med god regnskabsskik. Årsregnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor. Merittens revisor er Sønderjyllands Revision.. M e r i t t e n Side 13

14 17.0 Undervisnings miljøvurdering 2012 Se vores hjemmeside: Fysiske rammer Meritten Produktionshøjskole er beliggende på flere adresser, hvor den fremtidige hovedadresse bliver H.P.Hansensgade 21, 6200 Aabenraa. Administration, Køkken og STU på H.P. Hansensgade, 6200 Aabenraa Træ, kreativ og montage på Kilen 4, 6200 Aabenraa Metal og autoværksted på Gasværksvej 36, 6200 Aabenraa Butik på Ramsherred 17, 6200 Aabenraa Visherredsvej Padborg Vedligeholdelse af skolens bygninger udføres pt. af skolens egne værksteder. M e r i t t e n Side 14

Meritten Produktionshøjskole

Meritten Produktionshøjskole Meritten Produktionshøjskole Virksomhedsplan 2014 Udarbejdet den 20.12.2013 Af: Conny Petersen på vegne af bestyrelsen Meritten Side 1 Indhold Indhold... 2 1.0 Indledning... 3 2.0 Historie... 3 3.0 Målgruppen...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

Profilen Bov Produktionshøjskole År 2009

Profilen Bov Produktionshøjskole År 2009 Profilen Bov Produktionshøjskole År 2009 1.0 Indledning 2 2.0 Historie 2 3.0 Styrings- og kompetencemodel 2 4.0 Struktur... 3 5.0 Fysiske rammer.. 6 6.0 Profil.. 6 7.0 Mission.. 7 8.0 Vision. 7 9.0 Formål..

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Piorsaavik Multiværksted

Piorsaavik Multiværksted Piorsaavik Multiværksted Læring gennem handling, tilbud for unge mellem 16 og 24 år. Vejen til selv forsørgelse. Idé med Multiværksted i Nuuk For mange unge går ikke videre efter endt folkeskole til et

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Kulturskolen Syddjurs. September 2014

Kulturskolen Syddjurs. September 2014 Kulturskolen Syddjurs September 2014 Indhold 1. Navn og status... 3 2. Formål... 3 3. Indhold... 3 4. Kulturskolens ledelse og daglige drift... 3 5. Bestyrelsens sammensætning... 4 6. Bestyrelsen opgaver

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker. En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.

Læs mere

- En helhedsorienteret STU

- En helhedsorienteret STU BESKÆFTIGELSE MENTORORDNING CAFÉ PRAKTIKKER SAMVÆR FRITIDSLIV VÆRKSTEDER UNDERVISNING - En helhedsorienteret STU ungelivet.dk 1 HVEM ER MÅLGRUPPE TIL UNGELIVET? et er ikke en diagnose, der afgør, hvorvidt

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere