Goddag til hold 2010

Transkript

1 af MarIanne TInGGaard, redaktør Goddag til hold nye skov- og landskabsingeniører er parate til job og karriere skovskolen er fortid, og arbejdsmarkedet er nutid eller nær fremtid. Hold det sidste hold med alle i forpraktik - dimitterede omkring den 1. juli, og på de følgende sider præsenterer vi holdet gennem portrætter og oversigter. Fatter du interesse for en af dimittenderne eller for en hovedopgave, så hjælper DsL gerne med at etablere kontakten. Ring eller skriv til sekretariatet på tlf og mail mt@skovogland.dk Fokus på forvaltning - Da jeg var i virksomhedspraktik i Lyngbytaarbæk Kommune, fik jeg øjnene op for bynære arealer - og for parkvirksomhed. Dét, der inspirerede mig var, at man kan se effekten af indsatsen med det samme - ligesom i landbruget. Jeg skrev bachelor- projekt om»plejeplan for Lyngby Åmose«og besluttede, at forvaltning skal være min vej, forklarer Ole Skree Nielsen. Der er for tiden et begrænset udbud af den type job, men ole skree Nielsen har ikke opgivet, her en måned efter dimissionen. Han retter opmærksomheden mod det kommunale område, men udelukker hverken HedeDanmark, Rambøll eller vindmølleindustrien. Han har sendt to uopfordrede ansøgninger og også reflekteret på et opslag om en afdelingslederstilling. - selv om jeg er nyuddannet, valgte jeg at søge stillingen, da jeg har opdaget, at jeg godt kan lede andre. I virksomhedspraktikken fik jeg ros for mine kommunikationsevner, og jeg var også i en periode afløser for driftsassistenten. I en kommunal parkforvaltning er der en broget flok af medarbejdere, og de skal kommunikeres med på forskellig vis. Jeg har en naturlig lyst til at komme i dialog med folk og møde nye mennesker, og inde i mit hoved ser jeg mig selv som driftsleder. - Det er desuden en god ballast for en leder at have været i forpraktik, hvilket nu desværre er fjernet fra sling-uddannelsen. Jeg var på daværende Københavns statsskovdistrikt, og jeg lærte mange ting om organisation som den lavest rangerende ude i skurvognen, siger ole skree Nielsen. Han kalder det et irritationsmoment af de helt store, at det endnu ikke er lykkedes 4 skov & LaND august 2010 NR. 7

2 Hold 2010 klar TIL arbejdsmarkedet at finde et job, og han er derfor begyndt at lege med tanken om en ejendomsservice-virksomhed. - Det er noget, jeg har prøvet før, og det er relativt nemt at sætte i værk. Jeg bor i øjeblikket i Birkerød, og dette område er et godt udgangs-punkt for den type virksomhed. Hvis der ikke er dukket et job op inden for den næste måneds tid, vil jeg begynde som selvstændig. Det er ikke lige mig at spille kostbar og vente på det rigtige job og i mellemtiden blive sendt ud som ledig til hvad som helst, understreger han. Ønskejobbet ligger i rimelig køreaf- stand fra Køge-kanten, hvor han i øvrigt leder efter en landejendom med plads til lidt landbrug og mulighed for jagt, og han vil gerne i gang. Hverdagen med Hold 2010 er et godt, men overstået kapitel; nu skal man stå på egne ben. - som slingere er vi praktikere, vi er handlestærke på baggrund af teori samtidig med, at teorien er forankret i praksis, vi har lært økonomi, jura - under Eu-lovstof - og vi har begreb om herde tekniske sider. Vi er kort sagt gode til at afsøge mulighederne. Jeg tror, at fremtiden fortsat ser lovende ud for vores uddannelse, og jeg kunne godt selv tænke mig ad åre at bygge ovenpå og tage en diplomuddannelse i parkvirksomhed, runder ole skree Nielsen af. Søren brofeldt Recoftc, Cambodia Implementering af Eu s Habitatdirektiv i danmark Mikkel eeg Department Bau und umwelt, abt. Wald, schweiz Naturlig tilgroning som skovrejsningsmodel Peter hagesø sns Hovedstaden Restaurering af den historiske dobbeltallé på Vestvolden johnnie hansen Københavns Kommune, Center for Park og Natur trusler mod golfbanens træer johan Fast HedeDanmark tåstrup Brænde - rentabilitet og markedsforhold Morten Faudel Peter Maarup skov & landskab Poppel som energiafgrøde i Vestjylland Lars bjerre hansen lindenborg skovselskab Markedsanalyse & Markedsføringsstrategi Poul Ulrich hedegaard HedeDanmark Midt/Vest Dyrkning af douglasgran på Løndal skovbrug I/s NR. 7 august 2010 skov & LaND 5

3 at være ude om sig Erik T. Kjær fik job som løvtræsopkøber hos DsHwood a/s, datterselskab under Dansk skovforening, pr. 1. august, og det er tredje dag på jobbet, da skov & Land fanger ham på telefonen. - Jobmarkedet er trængt i øjeblikket, så jeg begyndte allerede at skrive jobansøgninger for et års tid siden, naturligvis med oplysning om, at jeg først ville være færdiguddannet omkring 1. juli i år. Formålet var også at gøre virksomhederne opmærksomme på, at jeg fandtes, fortæller han og fortsætter: - For et halvt års tid siden opslog DsHwood a/s en stilling, som jeg søgte, og den gang syntes virksomheden nok, at jeg var lige lovlig optimistisk. Men de havde fået mit navn, gemte min ansøgning, og da en medarbejder så sagde op, fik jeg en opringning. Det kan altså godt betale sig at være ude om sig. Jeg blev taget seriøst hos DsHwood a/s, selv om jeg er nyuddannet, og jeg får nu en kort oplæringsperiode. - selve jobbet vil sådan set have alt med træ at gøre - efter dyrkningen. Jeg skal opkøbe træ i hele Danmark, og det er det allerbedste startjob for en træmand som mig. Det er et job med udfordringer og udviklingsmuligheder, som dels vil foregå på kontoret i Fredericia, dels ude i felten. Med tiden kan det også komme til at omfatte handel med løvtræ i udlandet. - skulle jeg komme med en opfordring til andre arbejdsgivere, så lyder den sådan her: Vær ikke bange for at ansætte en ung, grøn medarbejder. Vi vil gerne i gang, og vi vil gerne lære! - og et råd til de studerende på skovskolen: Lad være med at give op ved afslag. Jeg har selv været nummer to et par gange, hvor arbejdsgiver valgte at satse på en medarbejder med erfaring. Men det kan lykkes! Det er dog en fordel, hvis man ikke er låst rent geografisk, slutter Erik t. Kjær, der selv vælger at flytte fra Vestjylland til Fredericia-området. det er sjovt at være med Mikkel Eeg kommer forbi sekretariatet på Emdrupvej fra sit studiejob hos Danmarks Naturfredningsforening, hvor han er projektansat indtil december - og bestemt forventer genansættelse. Projektet handler om frivillig naturpleje under overskriften»gi naturen en hånd«, og det er et spændende job, som omfatter forskellige aktiviteter over hele landet, bl.a. et samarbejde med de lokale kogræsserforeninger. - Netop det med at komme ud i hele landet var noget, jeg kendte fra sling-uddannelsen og bygger videre på, oplyser Mikkel Eeg, der står lige foran tre ugers ferie inden studiestart. 6 skov & LaND august 2010 NR. 7

4 Hold 2010 klar TIL arbejdsmarkedet - Det er dejligt at blive færdig på skovskolen, men også lidt»tragisk«, så jeg glæder mig som en lille dreng i 1. klasse til at begynde på overbygningen på LIFE i»forest and Nature Management«- i øvrigt sammen med Kasper thor fra mit hold. allerede inden dimissionen havde jeg planlagt, at jeg ville læse videre. Jeg befinder mig godt som studerende, og faget lyder rigtig spændende og med masser at vælge imellem. så de næste to år kan sådan set ikke gå for langsomt, og jeg har hørt, at vi slingere kommer med en god ballast. - tanken om at gennemføre et fuldt forløb fra forpraktik til kandidatniveau tiltaler mig, men hvis drømmejobbet pludselig dukkede op nu og her, kan jeg da ikke udelukke, at jeg sprang til, siger Mikkel Eeg med et smil. sling-uddannelsen har ændret sig, mens Hold 2010 gik på skovskolen, og Mikkel Eeg understreger, at det er praktikken, der rykker og udvikler. Det er derfor ærgerligt, at forpraktikken er skåret væk, men han mener alligevel, at den nuværende indførelse i praktisk arbejde i studiets første to måneder er lige så brugbar. - De nye studerende er ikke blanke, og vi slingere er fortsat generalister. Vi kan begynde alle vegne, vi er tilpasningsklare og -beredte, og vi ved meget om rigtig meget. Vi er opmærksomme på detaljer, vi kan se på et landskab og et problem og finde baggrunden, og så rykker vi! Det kommer ikke mindst af, at vi får lov til at lege med tingene under uddannelsen. - Men vi skal fortsat gøre opmærksom Martin Laursen Rye Nørskov gods skalering af oparbejdningsapparat ved Højgårdens skovservice rasmus Lind Western Bay of Plenty District Council, New Zealand Fjordstien i Frederikssund kommune ole Skree d. nielsen Lyngby-taarbæk kommune Plejeplan for Lyngby Åmose Mia Lindegaard Pedersen Friluftsrådet Landskabsdannelse fra istid til lovgivningen erik T. kjær HedeDanmark Midt/Vest Forbedring af flislogistikken i Vestjylland Signe klavsen sns Nordsjælland Konflikter mellem Natura 2000 og for- tidsminder daniel Møller nielsen sns Bornholm vådområde - Kongsholmparken kenni Lunding nielsen sns Midtjylland stævningsskovene på als NR. 7 august 2010 skov & LaND 7

5 på os selv. Mange tror, at naturen gror af sig selv, hvad den naturligvis også gør. Vi er der imidlertid for at skabe mangfoldighed. Vi vil som faggruppe gerne være med til at lave politik og overordnet strategi; men det forstår samfundet ikke. Efter min mening er der behov for større synlighed, konstaterer Mikkel Eeg og slår til sidst som gammel formand for De studerendes Kreds et slag for dennes muligheder: - arbejdet i DsK har lært mig, at andre kan løse opgaverne lige så godt som mig, og det er ikke den værste lære at tage med sig ud på jobmarkedet. og til alle de nye studerende vil jeg bare sige: Brug DsK. sæt noget i gang. tag kontakt til DsK. Man kan sagtens være med i forbindelse med projekter, og der er brug for mange aktive. Det er sjovt at være med, og det er lettere at arrangere ting og sager, end man tror. Man både får og giver noget! nye studerende på Skovskolen Pr. 30. juli 2010 er der optaget 51 skov- og landskabsingeniørstuderende (sling) og 17 have- og parkingeniørstuderende (HoPI) med studiestart nu primo september, og heraf var 1. prioritetsansøgerne 62 hhv. 16 personer. og det billede kommer ikke bag på Anders Bülow, uddannelseschef på skovskolen: - Professionsbachelorområdet har generelt haft en øget søgning i år, men vi havde allerede fornemmet tendensen for sling ved vores åbent hus arrangement. Vi er i år tæt på 100 ansøgere i alt, og vi har derfor adgangsbegrænsning på uddannelsen med en kvotient på 6,4 - og det er mange år siden, vi har optaget så stort et antal. - Der er derimod fortsat ledige pladser på HoPI-uddannelsen, og selv om jeg tror, vi har sammensat et godt hold, vil vi da gerne have et par stykker mere. Det er imidlertid altid en hurdle at løbe en ny uddannelse i gang, og den helt reelle interesse ser vi nok først til næste studieår. - Endelig har vi også i år sendt tre af vore dimittender videre til en masteroverbygning på LIFE, og den udvikling er vi rigtig glade for. Målret din indsats silvamax a/s er et kun tre år gammelt skovadministrationsselskab, der forvalter omkring ha skov og ha pyntegrøn. selskabet har adresse i Middelfart, og der er i øjeblikket fire personer ansat i ledelsen - heraf pr. 1. august Christoffer Søndergaard med titel af driftschef. - Jeg har arbejdet aktivt og målrettet igennem hele min studietid på at komme ud i det produktionsorienterede private erhvervsliv, og i den forbindelse har jeg fået mange kontakter. Det har virket godt, meddeler den unge driftschef, da skov & Land får kontakt over telefonen. Det var tilbage i februar måned, at han fik en henvendelse fra silvamax a/s, og da han kendte selskabets omdømme, slog 8 skov & LaND august 2010 NR. 7

6 Hold 2010 klar TIL arbejdsmarkedet han til. Jobbet passer ideelt til hans ønske om at»have noget med ledelse at gøre«, som han siger, og valget af uddannelsen til skov- og landskabsingeniør er også taget på den baggrund - koblet med interessen for jagt og skov-brug og opvæksten som landmandssøn. Christoffer søndergaard var ligeledes målrettet i valg af forpraktik og virksomhedspraktik, idet begge dele foregik på Bregentved, lige-som han har haft studiejob igennem tre år på godset. - Betydningen af netværk er noget, jeg har lært hjemmefra, og det har da også medført, at jeg har foretaget en række bevidste valg, som har givet mig nogle gode muligheder, for-tæller Christoffer søndergaard og føjer til: - sling-uddannelsen er i dag meget bred, med mange fag og forskellige tilgange, som man kommer hurtigt igennem i den nye blokstruktur, som jeg selv kun havde det sidste studieår. Jeg tror derfor, det vil være et gode for den enkelte, at man temmelig hurtigt - uden dog at afskære sig for nye indtryk - beslutter sig for, hvad der skal være ens hovedlinje. På den måde kan man komme til at skille sig positivt ud - især hvis man også lader sit studiefritidsliv spille sammen med dette valg. - som jeg ser det, kan blokstrukturen kræve en vis fagvedligeholdelse sidst i studietiden, da man skal være aktivt med i hele blokken, og når den så er afsluttet, er det straks i gang med en ny blok med nye fag, uden megen tid til eftertanke. Men når det så er sagt, så klæder sling-uddannelsen os meget godt på. Vore spidskompetencer er handlekraften, og at vi kan gøre fyldest fra dag ét. Vi kan varetage mange forskellige typer af job, og på mit hold har vi haft nogle dygtige undervisere, der stimulerede os til at komme ud og tage fat jonas Petersen sns Østsjælland Plejeplan for Vestegnens naturarealer niels b. rasmussen sns Fyn Registrering af Næstved Kommu- nes grønne områder Mads Terkelsen sns Nordsjælland Handleplan til regulering af gerdrupløbet kasper Thor sns Haraldsgade Implementering af Eu s vandrammedirektiv i Danmark andreas Sarossy sns Bornholm Praktiske og formidlingsmæssige redskaber til at fremme agerhøne som indikatorart i agerlandet Christoffer Søndergaard Bregentved gods økonomisk vurdering af hugststyrkens betydning i bøg NR. 7 august 2010 skov & LaND 9