19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal"

Transkript

1 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Industrien som motor for aktivitet i andre sektorer Effekt af øget omsætning Effekt af øget antal job Efterspørgslen fordelt på uddannelser 7 3 Industrien som leverandør til andre brancher Industriens påvirkning af andre brancher 9 4 Sammenhænge mellem branchers produktivitetsniveau 11 Boks: DAMVADs IO model DAMVADs IO model 12 5 Kort beskrivelse af industrien i Danmark Servicebrancherne 14 6 Bilag Figurbilag Detaljerede tabeller over effekt i industrien af stød til hovedbrancher 19 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning Denne analyse har som formål at vise, hvordan den stærke samhørighed mellem forskellige brancher i den danske økonomi medfører, at industrien i Danmark er betydningsfuld for jobskabelse og vækst. Ikke kun i industrien selv, men også i serviceerhvervene (defineret bredt som alle tertiære erhverv) og i landbruget. Disse erhverv leverer en række af de varer og tjenester, som industrien bruger i sin produktion. Det skaber ringe i vandet af økonomisk aktivitet, som er medvirkende til at sprede effekterne til andre brancher. Spredningen er så markant, at for hver gang der skabes 100 ekstra direkte job i industrien, skabes der 95 indirekte job i den danske økonomi. Det ses af figur 1.1 nedenfor. FIGUR 1.1 Ændring i beskæftigelse ved 100 nye job i industrien Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på antal ansatte i branchen. De første 100 job er fordelt i industriens underbrancher efter antal ansatte. Se i øvrigt kapitel 2 for en gennemgang og uddybning af resultaterne. Mere end 70 pct. af de indirekte job skabes i brancher uden for industrien, først og fremmest i servicebrancherne, hvor der skabes mere end 50 job per 100 skabt direkte i industrien. 52 Primær Industri Service Direkte Indirekte De store indirekte effekter har også betydning for hvilke uddannelsestyper, der mærker effekten. Der trækkes forskelligt på uddannelses- og kompetencetyper fra branche til branche. Der kan dermed opnås en efterspørgsel efter uddannelse- eller kompetencetyper, som ikke umiddelbart ser ud til at blive påvirket af eksempelvis flere job i industrien. Analysen viser samtidig, at den gensidige afhængighed går begge veje: Lige såvel som aktivitet i industrien skaber job og vækst i andre brancher, skaber job og vækst i andre brancher også aktivitet i industrien. Disse træk på industrien er særligt store i de primære erhverv (land-, skovbrug og fiskeri) samt i bygge- og anlægsbranchen. Den gensidige afhængighed betyder, at produktivitetsproblemer i den danske servicebranche, der er beskrevet af Produktivitetskommissionen 1 som den største del af det danske produktivitetsproblem, påvirker alle danske brancher, herunder industrien. En mere produktiv servicebranche vil alt andet lige kunne levere billigere til industriens produktion, og/eller selv have en bedre konkurrenceevne og dermed større produktion og efterspørgsel på industriens varer. Analysen er organiseret som følger. Kapitel 1 introducerer og giver en kort sammenfatning. Kapitel 2 beskriver, hvordan aktivitet i industrien skaber aktivitet i resten af økonomien. Kapitel 3 viser, hvordan aktivitet i den resterende økonomi påvirker industrien. Kapital 4 diskuterer vigtigheden af produktivitetsdagsordenen af de fund, der er blevet gjort i kapitel 2 og 3. Kapitel 5 indeholder en kort beskrivelse af industrien i Danmark og branchegrupperne brugt i øvrigt i analysen. Kapitel 6 indeholder figurbilag. 1 Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne?. 4 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

5 2 Industrien som motor for aktivitet i andre sektorer I dette kapitel belyses det, hvordan aktivitet i industrien er med til at sætte gang i aktivitet i hele økonomien, samt hvordan denne aktivitet fordeles, hvad angår omsætning og beskæftigelse. Beskæftigelsespåvirkningens uddannelsessammensætning er et særskilt fokus. I kapitlet undersøges de konkrete effekter af, at de 35 brancher i fremstillingsindustrien (se en beskrive af denne i figur 5.1 i kapitel 5) får en øget aktivitet på en hypotetisk størrelse svarende til en omsætning på 100 mio. kr. eller 100 nye job. En øget aktivitet vil ikke være isoleret til disse 35 brancher. Virksomhederne inden for fremstillingsindustrien efterspørger leverancer til produktionen, og denne efterspørgsel er rettet mod alle sektorer i økonomien. Denne indirekte effekt af fremstillingsindustriens efterspørgsel øger produktionen og beskæftigelsen i økonomien. Beregningerne baserer sig på DAMVAD s IO-model for dansk økonomi, som er beskrevet i metodeboksen bagest i kapitel 5. Af de 72 mio. kr., som opstår indirekte som følge af stødet kommer 34 mio. kr. fra servicesektoren, godt 8½ mio. kr. fra primærsektoren og godt 29½ mio. kr. fra industrisektoren. FIGUR 2.1 Effekt af 100 mio. øget omsætning i industrien 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 8,7 29,7 100,0 34,0 Primær Industri Service Direkte Indirekte Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på produktionsværdien i branchen (mio kr.). De 100 mio. kr. er fordelt i industriens brancher efter omsætning. 2.1 Effekt af øget omsætning En øget produktion i fremstillingsindustrien vil kræve en øget mængde leverancer til brug i produktionen. En måde at illustrere dette på er at tage udgangspunkt i et scenarie, hvor fremstillingsindustriens produktion øges med 100 mio. kr. Effekten på den samlede produktion i de tre overordnede sektorer er, at produktionen vokser med i alt 172 mio. kr. Dette fremgår af figur 2.1. Den direkte effekt af de 100 mio. placeres jævnt fordelt i industrien efter omsætning. Foruden disse 100 mio. kr. kommer økonomisk aktivitet indirekte effekter som følge af behovet for leverancer fra andre brancher. De indirekte effekter plus de oprindelige giver tilsammen de i alt 172 mio. kr. Der er altså en betydelig indirekte effekt både i og uden for industrien. Vi kan se, at mere end halvdelen af den indirekte effekt 59 pct. ligger i enten primær- eller servicesektoren, svarende til godt 42 pct. af den oprindelige aktivitet på 100 mio. kr. Den betydelige økonomiske aktivitet der skabes uden for industribranchen, som følge af en forøget aktivitet i fremstillingsindustrien, fordeler sig meget forskelligt i de forskellige dele af serviceerhvervene og i de primære erhverv. Størrelsen af aktivitetsforøgelsen er naturligvis stærkt knyttet til hvor stor en del af sine leverancer, industrien henter i erhvervet. Som det ses af figur 2.2, er der især 3 markante brancher, der leverer til industrien, når denne skal øge sin produktion: Erhvervsservice, Handel og Transport mv. samt Land-, skovbrug og fiskeri. INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 5

6 Sidstnævnte leverer ikke overraskende helt overvejende til fødevareindustrien. Hele 8,5 mio. af 8,7 mio. indirekte effekter går herfra til de primære erhverv. Figuren viser en samlet oversigt over, hvordan den indirekte effekt uden for industrien (godt 42 mio. kr.) fordeles på Danmarks Statistiks 10-brancheniveau. Den samlede effekt i søjlen er opdelt med en angivelse af hvilken del af fremstillingsindustrien, som er årsag til den øgede aktivitet. En lille branche vil have en lille søjle (indirekte effekt) som udgangspunkt, selvom det måske er størstedelen af dens varer, der går til industrien. En lille søjle angiver til gengæld en beskeden betydning set fra industrien. Offentlig administration, undervisning og sundhed får kun en indirekte effekt på ca. 0,5 mio. kr., hvis industrien øger sit output med 100 mio. kr. Ift. størrelsen er det en meget beskeden andel (men branchen er naturligvis også lidt speciel). I fortolkningen af nedenstående figur, er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at den målte effekt er absolut en stor branche vil derfor alt andet lige se mere markant ud. Figuren kan altså ikke umiddelbart bruges til at fortolke, hvor vigtig industrien er for den pågældende branche. I tabel 5.3 i kapitel 5 kan ses en oversigt over størrelsen på de forskellige servicebrancher (i stil med tabel 5.2 for industrien). De tre mest påvirkede brancher står for 74 pct. af de 42 mio. kr. øget omsætning uden for industrien. I bilagsfigur 5.2 er vist en figur med en yderligere opsplitning af disse tre på deres mest detaljerede brancheniveauer (117-grupperingen). Figuren viser at erhvervsservice består af en række mindre leverandørindustrier, mens handel og transport mv. domineres klart af engroshandel og transport. Landbruget dominerer klart de mindre brancher, skovbrug og fiskeri, i den primære sektor. FIGUR 2.2 Fordeling af den indirekte effekt på hovedbrancher uden for industrien efter ophavsindustri (mio. kr.) Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service Mio. kr Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 mio. kr. øget aktivitet i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 10 brancheniveauet, hvor effekten på industrien selv, på knap 30 mio. kr., er udeladt af præsentationshensyn. 6 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

7 2.2 Effekt af øget antal job På grund af forskelle i branchernes produktionsstruktur, er der ikke nødvendigvis et ensartet forhold mellem, hvor mange job der skabes som følge af samme mængde omsætning. For at illustrere denne forskel, er beregningerne gentaget med den ændring, at det nu er 100 nye job frem for 100 mio. kr. omsætning, der skabes i fremstillingsindustrien. Effekterne i dette scenarie måles i antal beskæftigede. Den direkte effekt er de 100 beskæftigede i industrisektoren, mens der er en forøgelse af beskæftigelse på 95 personer som følge af indirekte effekter. Heraf 16 personer inden for primærsektoren, 27 i industrisektoren og 52 i servicesektoren. Dette fremgår af figur 2.3. Således svarer den indirekte effekt på beskæftigelsen til 95 pct. af det oprindelige stød. Det er også interessant, at 71,5 pct. af den indirekte effekt ligger uden for industrisektoren den andel var 59 pct., da effekten blev målt i produktion. Det indikerer, at de virksomheder i primær- og servicesektoren, som leverer til fremstillingsindustrien, beskæftiger relativt mange personer i forhold til produktionen. I bilagsfigur 6.2 er lavet en opsplitning af jobeffekten på samme branchekategorier, som i figur 2.2. Bilagsfiguren viser at andelene af effekten internt i servicebranchen i store træk er som fordelingen af omsætningen, og at det er de samme industribrancher, som leverer det nødvendige træk. 2.3 Efterspørgslen fordelt på uddannelser FIGUR 2.3 Ændring i beskæftigelse ved 100 nye job i industrien Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på antal ansatte i branchen. De første 100 job er fordelt i industriens underbrancher efter antal ansatte. Stødet til fremstillingsindustrien giver anledning til relativt større indirekte effekter, når der måles på beskæftigelse i forhold til produktionen, jf. figur Primær Industri Service Direkte Indirekte I det følgende afsnit illustreres det, hvordan de skitserede beskæftigelseseffekter fordeles på tværs af uddannelsesgrupperinger. Dette er vist i figur 2.4, hvor søjlerne fra figur 2.3 er splittet op. FIGUR 2.4 Fordeling af antal job på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: Svarer til samme totaler som figur Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 7

8 Som figuren klart illustrerer, er der en overvægt af faglærte job som følge af forøgelsen i alt placerer 81 ud af 195 job sig hos faglærte, mens 63 job placerer sig blandt ufaglærte grupper og 43 job blandt videregående uddannelser. Denne fordeling skyldes især, at de fleste job naturligvis skabes i industrien, hvor der er relativt mange faglærte. For at tydeliggøre forskellene i fordelingen fra sektor til sektor, er beskæftigelseseffekterne gengivet i figur 2.5. Totalen på 100 pct. er antallet af job skabt i sektoren. Dermed kan vi se, hvor stor en andel af de job der skabes, der vil komme fra hvilken uddannelsesgruppe. FIGUR 2.5 Relative fordelinger på uddannelsesgrupper (pct.) Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: De 100 pct. svarer til antallet af job skabt i sektoren jf. figur 2.4. Som figuren viser, skabes der relativt flere job blandt ufaglærte i primær- og serviceerhverv. Serviceerhverv trækker den største andel af personer med videregående uddannelse med sig, mens der som nævnt er en stor vægt af faglærte i industrien. Ift. faglærte og ufaglærte er forskellene mellem sektorernes uddannelsesfordelinger dog moderate. 8 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

9 Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service 3 Industrien som leverandør til andre brancher I kapitel 2 blev effekterne af en øget omsætning i industrien gennemgået. Analysen viste effekterne på leverandører til industrien i resten af økonomien. For at lave den modsatte analyse, og undersøge industriens rolle som leverandør til andre sektorer, kan man vende scenariet om: Hvad sker der hvis vi øger omsætningen i (eksempelvis) den primære sektor med 100 mio. kr.? Dette er illustreret i figur 3.1, hvor vi kan se at industrien får en øget produktion på 31,4 mio. kr., hvis den primære sektor skal øge med 100 mio. kr. FIGUR 3.1 Effekt af 100 mio. øget omsætning i primær sektor ,4 industrien er afhængige af varer og tjenester fra industrien for at kunne øge deres omsætning (med 100 mio. kr.). Disse træk på industrien er illustreret i figur 3.2. Hvis eksempelvis branchen bygge og anlæg øger omsætningen med 100 mio. kr., vil det medføre en indirekte effekt i industrien på 24,8 mio. kr. Effekten for Landbrug, skovbrug og fiskeri matcher de 31,4 mio. kr., der blev fundet i (midterste søjle i) figur 3.1. FIGUR 3.2 Effekt på industrien af 100 mio. kr. i andre erhverv 35 31, , ,1 10 6,2 2,6 3,9 5,4 3,5 3, ,0 50,0 31,4 Primær Industri Service Direkte Indirekte Primær Service Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på produktionsværdien i branchen (mio. kr.). De 100 mio. kr. er fordelt i primære underbrancher efter omsætning. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på produktionsværdien i industrien (mio. kr.), som følge af 100 mio. kr. øget omsætning i den angivne branche. De indirekte effekter kan opfattes som aktivitet hos underleverandører i økonomien. Som det kan ses af figur 3.1, er der meget store indirekte effekter som følge af øget aktivitet i landbruget, og en stor del af dette ligger i industrien. 3.1 Industriens påvirkning af andre brancher Med ovenfor anvendte fremgangsmåde kan det undersøges, i hvor høj grad de ni brancher uden for Der er et stort spring fra de to brancher, der er mest afhængige af industrien, og til de resterende brancher i servicesektoren. Billedet af de indirekte i industrien fra figur 3.2 skal ikke fortolkes som en andel eller et mål for industriens andel af leverancer til den enkelte branche. Måske bruger branchen bare generelt få varer og tjenester i produktionen, hvorfor den samlede indirekte INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 9

10 effekt er lille. For at give et bedre billede af industriens vigtighed, sammenlignet med andre brancher, er der viser figur 3.3 industriens andel af den samlede indirekte effekt. Andelen er fordelt på de 13 hovedbrancher i industrien, for at vise hvilke industribrancher der især påvirkes. Som det må forventes på baggrund af figur 3.1 og 3.2, finder en meget stor del af den indirekte effekt, som følger af øget omsætning i brancherne for land-, skovbrug og fiskeri samt bygge og anlæg, sted i industrien. Disse brancher er altså i høj grad afhængige af leverancer til produktion fra industrien. Ligesom det var tilfældet i kapitel 2, ser vi en stor gensidig sammenhæng mellem fødevareindustri og land-, skovbrug og fiskeri. For bygge og anlægs vedkommende er den stærke sammenhæng mere ensidig; hvor vi i kapitel 2 ikke fandt særlig store leverancer til industrien fra bygge og anlæg, finder vi her en stor andel af indirekte effekter (og dermed leverancerne) i bygge og anlæg fra industrien. Især trækkes der på forarbejdede materialer fra træ- og papirindustrien, plast- glas- betonindustrien eller metalindustrien. Som det fremgår af figuren, er der et vist træk på fra alle de resterende brancher. Typisk omkring 10 pct. af den indirekte effekt falder her. Dette træk er generelt alsidigt fordelt i industrien. FIGUR 3.3 Industriens andel af indirekte effekt når hver service- eller primærbranche øger omsætning med 100 mio. Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service Pct Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af et scenarie, hvor den pågældende branche i service/primær øger sin omsætning med 100 mio. kr. Grafen angiver hvor stor en del af den samlede indirekte effekt, der rammer industrien (opdelt på hovedindustri-områder). 10 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

11 4 Sammenhænge mellem branchers produktivitetsniveau Den ovenstående analyse foretaget i kapital 2 og 3 viser klart, hvordan industrien i Danmark er stærkt sammenhængende med den øvrige danske økonomi. Det gælder såvel, når industrien selv skal producere, og har brug for varer og tjenester fra andre dele af økonomien. Som når andre dele af økonomien skal udvide produktionen og trækker på leverancer fra industrien. udvikling i produktiviteten siden midten af 1990 erne, særligt sammenlignet med USA, men også sammenlignet med vores største samhandelspartnere i Vesteuropa. Dette fremgår af figur 4.1. FIGUR 4.1 De klare sammenhænge understreger branchernes vigtighed for hinanden. Hvordan en branche klarer sig, har betydning for de resterende brancher. En vigtig pointe i denne sammenhæng er spørgsmålet omkring produktivitet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget der produceres per produktionsenhed fx en times arbejdskraft. Metodikken omkring produktivitetsmåling er ganske omfattende og ligger uden for sigtet med denne analyse at gennemgå 2. Den grundlæggende pointe er dog, at højere produktivitet giver anledning til, at der enten kan produceres mere (eller bedre) med samme ressourcer, eller at der kan produceres det samme med færre ressourcer. Da produktionsressourcerne er kostbare, kan der med andre ord også opnås en omkostningsbesparelse, og dermed potentielt en lavere pris på varer og tjenester. På denne måde bidrager produktiviteten i en branche til rammevilkårene for andre brancher, hvilket i sidste ende har indflydelse på de andre branchers konkurrenceevne. For industriens vedkommende er det et problem for konkurrenceevnen, hvis der er høje priser i de brancher, som industrien køber fra. Som det er blevet dokumenteret i Produktivitetskommissionens arbejde 3, har der været en dårlig Kilde: Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Selvom Kommissionen dokumenterer, at industrien ikke har et produktivitetsefterslæb når man korrigerer for bytteforholdseffekter, betyder det ikke, at det danske produktivitetsefterslæb ikke påvirker dansk industri. Rapporten dokumenterer, at en væsentlig årsag til produktivitetsefterslæbet findes i de private serviceerhverv. Der er ikke tale om specifikke brancher, men om lavere vækst bredt fordelt blandt de servicebrancher, som ikke er stærkt eksponeret for international konkurrence. På grund af kvaliteten af data, er det ikke muligt for Produktivitetskommissionen at slå fast med sikkerhed, hvor stort produktivitetsproblemet er i bygge og anlæg og landbruget. 2 Se fx Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne?, del 1, for en grundig metodisk gennemgang. 3 Ibid, kapitel 5. INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 11

12 Som vi så i kapitel 2, køber industrien en række af sine varer og tjenester til produktion fra de private serviceerhverv. Den svage produktivitetsudvikling i disse erhverv, kan altså være et problem i industrien, såfremt dette, som det må forventes, har betydning for priserne på de varer og tjenester, som industrien køber. Som aftager af ydelser er det et problem, hvis en leverandørbranche har produktivitetsmæssige problemer. Også fra den anden vinkel, som leverandør frem for aftager, kan forbedringer i produktiviteten hjælpe andre brancher end den, som øger produktiviteten. En højere timeproduktivitet kan lede til forbedret konkurrenceevne pga. lavere priser, og dermed til mere eksport eller større salg på hjemmemarkedet. Hvis en branche, som følge af dette, øger sin produktion, vil det lede til øget efterspørgsel blandt branchens leverandører. Som vi så i kapitel 3 er industrien en betydelig leverandør til såvel landbruget som bygge og anlæg. Den resterende servicebranche trækker moderat på industrien. Selvstændige produktivitetsforbedringer i en branche som fx en industribranche vil være gavnlige for branchen selv både hvad angår global og national konkurrenceevne. Men der vil samtidig være to afledte effekter i andre brancher, når en branche forbedrer sin produktivitet: En effekt af muligheden for lavere priser, og én effekt som følge af øget efterspørgsel efter den mere produktive branches varer. Problemet med den lave produktivitet i de danske serviceerhverv er altså ikke kun et problem for servicevirksomhederne det er også et problem for industrien. DAMVADs IO model Hjertet i en IO model er Input-Output tabellerne, som er et meget anvendt værktøj. Input-Output tabeller over nationalregnskabstal viser sammenhængene mellem hvad der rent økonomisk kommer ind og hvad der kommer ud af en branche. Den viser altså branchers produktion (output) og branchers køb af varer i andre brancher som input til produktionen. På baggrund af en sådan Input-Output tabel har DAMVAD udviklet en model, som følger gængse principper for hvordan analyser på baggrund af disse tabeller kan udføres 4. Man kan dermed analysere effekten, af at øge den økonomiske aktivitet i en eller flere brancher, på kryds og tværs i økonomien. Danmarks Statistik benytter flere forskellige detaljeringsgrader når de opgør den økonomiske aktivitet på brancheniveau. Den mest detaljerede opdeling tilgængelig i Statistikbanken er på 117 brancher, hvilket er den detaljeringsgrad der benyttes i DAMVADs IO model. Disse 117 brancher kan så aggregeres til mere generelle brancher i præsentationen af resultaterne, hvilket bliver gjort igennem denne analyse. En Input-Output model er ikke en (generel) ligevægtsmodel. Modellen tager således ikke hensyn til eventuelle kapacitetsbegræsninger på kapital- eller på arbejdsmarkedet. Modellen tager altså ikke stilling til evt. negative effekter, fx øget lønpres, som følge af øget efterspørgsel i økonomien. Det er derfor vigtigt at resultaterne tolkes marginalt, og man er opmærksom på at de ikke nødvendigvis kan skaleres op i størrelse. Modellen er en ren kortsigtsmodel. 4 Se eksempelvis Ronald E. Miller og Peter D. Blair: Input-Output Analysis: Foundations and Extensions 2nd Edition INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

13 5 Kort beskrivelse af industrien i Danmark I rapporten skelnes der mellem 3 overordnede sektorer i økonomien, som benævnes hhv. primær (- sektor/industri), Industri, service mv. Det er en opdeling, som overordnet følger den klassiske opdeling i hhv. primære erhverv, der vedrører produktion direkte knyttet til naturressourcer, sekundære erhverv, der vedrører produktion og forarbejdning af varer, samt tertiære erhverv, som vedrører handel med varer og serviceydelser. Figur 5.1 viser de tre sektorers størrelse i dansk økonomi anno Tabellen viser produktionens størrelse i mio. kr., antallet af beskæftigede i hver sektor, samt hvor mange undergrupperinger der findes på det detaljerede 117-branche niveau. FIGUR 5.1 Dansk økonomi i 3 hovedgrupper 2012 Sektor Produktion, mio. kr. Beskæftigede Underbrancher (117grp) Primær Industri Service mv Samlet Kilde: Danmarks Statistik, NATE361 og NATE364 En markant afvigelse i den opdeling, der bruges i denne rapport ift. den klassiske tredeling, er at olieproduktion og minedrift (herunder grusgrave) er placeret i industrisektoren. Den primære sektor er derfor begrænset til landbrug, fiskeri og skovbrug 3 underbrancher og er sammenlignet med de to andre sektorer beskeden i størrelse. Industrien, fordelt på 44 underbrancher, beskæftigede i 2012 godt personer og havde en samlet produktion på næsten 810 mia. kr. Den resterende økonomi, her betegnet som service mv., dækker over i alt 70 meget forskelligartede brancher lige fra bygge- og anlæg til handel og forskning og undervisning. Denne sektor udgør klart den største komponent af økonomien, og beskæftigede i 2012 næsten 2,4 mio. mennesker og havde en produktion på godt mia. kr. Det er dog vigtigt at huske, at der er forskel på produktionens størrelse og værditilvæksten, som er det, der måles med BNP. Industrien er hovedfokus i denne rapport, og derfor er det nødvendigt at dykke lidt grundigere ned i tallene for denne sektor. FIGUR 5.2 Hovedbrancher i industrien i Danmark 2012 Industribranche Produktion, mio. Beskæftigede Underbrancher (117grp) Føde-, drikke- & tobaksvareind Maskinind Metalind Møbel og anden ind. mv. Plast-, glas- og betonind. Træ- og papirind., trykkerier Medicinalind Elektronikind Kemisk ind Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelind. Olieraffinaderier mv. Tekstil- og læderind. Fremstillingsindustri, samlet Råstofudvinding og forsyning Samlet industri Kilde: Danmarks Statistik, NATE361 og NATE364 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 13

14 Figur 5.2 viser de 44 industribrancher fordelt på 13 hovedbrancher inden for det, man kan kalde traditionel fremstillingsindustri, og en resterende gruppering der dækker over råstofudvinding og forsyning. Brancherne er listet efter antallet af beskæftigede. Som det kan ses, er der en pæn spredning hvad angår størrelserne på disse overordnede brancher. Både hvad angår produktionsstørrelse og antal beskæftigede. Det er vigtigt at holde sig for øje i fortolkningen af resultaterne, som præsenteres i kapitel 2, 3 og 4, da denne forskel betyder en del, når der eksempelvis måles på antal job skabt eller forøgelse af produktionsværdi (absolutte størrelser). En anden central pointe, der kan udledes af tabellen, er den store forskelligartethed som præger industrien. Der er markant forskel på hvor mange beskæftigede, der går per producerede mio. kr. i brancherne, hvilket vidner om helt forskellige produktionsstrukturer. Dette kan først og fremmest relateres til størrelsen af kapitalapparatet i de forskellige brancher. Et markant eksempel er branchen Olieraffinaderier mv. som beskæftiger blot 705 personer, men producerer for over 46 mia. kr. 5.1 Servicebrancherne En tabel svarende til den for industrien i figur 5.2, blot med hovedbrancherne i servicesektoren, er gengivet i figur 5.3 nedenfor. Som det kan ses, fylder offentlig service meget, især målt på beskæftigelse, mens Handel, Transport mv. udgør en anden og meget stor del af servicebranchen. FIGUR 5.3 Hovedbrancher uden for industrien i Danmark 2012 Branche Produktion, mio. Beskæftigede Underbrancher (117grp) Off. adm., underv. og sund. Handel og transport mv Erhvervsservice Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Samlet Kilde: Danmarks Statistik, NATE101 og NATE INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

15 Erhvervsservice Handel og transport mv. Landbrug, skovbrug og fiskeri 6 Bilag 6.1 Figurbilag FIGUR 6.1 Detaljeret fordeling af den indirekte effekt på 3 største hovedbrancher efter ophavsindustri (mio. kr.) Total Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri Total Bilhandel Bilværksteder mv. Engroshandel Detailhandel Regional- og fjerntog Lokaltog, bus og taxi mv. Fragtvognmænd og rørtrans. Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til trans. Post og kurertjeneste Hoteller mv. Restauranter Total Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådg. Ingeniører Forskning og udv., marked Forskning og udv., ikke-marked Reklame- og analysebureauer Anden vidensservice Dyrlæger Udlejn. og leasing af materiel Arbejdsformid., vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice mv. Anden operationel service mio. kr Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri trans.middelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 mio. kr. øget aktivitet i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 117 brancheniveauet i de 3 største brancher fra figur 2.2. INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 15

16 FIGUR 6.2 Fordeling af den indirekte effekt af 100 job på hovedbrancher uden for industrien efter ophavsindustri antal job Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 flere job i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 10 brancheniveauet, hvor effekten på industrien selv, på ca. 27 job, er udeladt af præsentationshensyn. 16 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

17 FIGUR 6.3 Kilde: Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne? INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 17

18 Erhvervsservice Handel og transport mv. Landbrug, skovbrug og fiskeri FIGUR 6.4 Detaljeret fordeling af den indirekte effekt på 3 største hovedbrancher efter ophavsindustri (antal job) Total Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri Total Bilhandel Bilværksteder mv. Engroshandel Detailhandel Regional- og fjerntog Lokaltog, bus og taxi mv. Fragtvognmænd og rørtrans. Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til trans. Post og kurertjeneste Hoteller mv. Restauranter Total Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådg. Ingeniører Forskning og udv., marked Forskning og udv., ikke-marked Reklame- og analysebureauer Anden vidensservice Dyrlæger Udlejn. og leasing af materiel Arbejdsformid., vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice mv. Anden operationel service Antal job Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri trans.middelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 mio. kr. øget aktivitet i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 117 brancheniveauet i de 3 største brancher fra figur INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

19 6.2 Detaljerede tabeller over effekt i industrien af stød til hovedbrancher Tabel 6.5 Indirekte effekt i industrien af et stød på 100 mio. kr. til hovedbranche uden for industrien Branche Landbrug, skovbrug og fiskeri port mv. Handel og trans- Information og Bygge og anlæg kommunikation kr kr kr kr. Føde-, drikke, tobaksvare Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstil- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv Olieaffinaderier mv Kemisk industri Fremst. af basiskemikalier Fremst. af maling og sæbe mv Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Plast- og gummiindustri Glasindustri og keramisk industri Betonindustri og teglværker Metalindustri Fremst. af metal Metalvareindustri Elektronikindustri Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv Fremst. af andet elektronisk udstyr INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 19

20 Branche Landbrug, skovbrug og fiskeri port mv. kommunikation Handel og trans- Information og Bygge og anlæg kr kr kr kr. Fremst. Af elektrisk udstyr Fremst. af elektriske motorer mv Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv Maskinindustri Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af andre maskiner Transportmiddelindustri Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af skibe og andre transportmidler Møbel og anden industri mv Møbelindustri Fremst. af medicinske instrumenter mv Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Reparation og installation af maskiner og udstyr SAMLET INDIREKTE EFFEKT I INDUSTRIEN INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

21 Tabel 6.6 Indirekte jobeffekter i industrien af et stød på 100 jobs i hovedbranche uden for industrien Branche Landbrug, skovbrug og fiskeri port mv. Handel og trans- Information og Bygge og anlæg kommunikation Antal job Antal job Antal job Antal job Føde-, drikke, tobaksvare 6,98 0,09 0,84 0,31 - Slagterier 0,12 0,01 0,07 0,02 - Fiskeindustri 0,30 0,00 0,05 0,02 - Mejerier 0,14 0,01 0,06 0,02 - Bagerier, brødfabrikker mv. 0,24 0,05 0,42 0,15 - Anden fødevareindustri 6,14 0,01 0,11 0,07 - Drikkevareindustri 0,02 0,01 0,13 0,03 - Tobaksindustri 0,00 0,00 0,00 0,00 Tekstil- og læderindustri 0,03 0,13 0,02 0,06 - Tekstilindustri 0,02 0,12 0,01 0,03 - Beklædningsindustri 0,00 0,00 0,01 0,03 - Læder- og fodtøjsindustri 0,00 0,00 0,00 0,00 Træ-, papirindustri, trykkeri 0,61 2,22 0,82 6,52 - Træindustri 0,16 1,90 0,13 0,17 - Papirindustri 0,16 0,10 0,22 0,47 - Trykkerier mv. 0,29 0,23 0,47 5,89 Olieaffinaderier mv. 0,06 0,02 0,02 0,01 Kemisk industri 0,33 0,15 0,07 0,07 - Fremst. af basiskemikalier 0,21 0,05 0,02 0,01 - Fremst. af maling og sæbe mv. 0,12 0,09 0,05 0,06 Medicinalindustri 0,19 0,01 0,01 0,01 Plast-, glas-, betonindustri 0,55 4,60 0,45 0,68 - Plast- og gummiindustri 0,35 0,87 0,33 0,37 - Glasindustri og keramisk industri 0,03 0,18 0,03 0,02 - Betonindustri og teglværker 0,17 3,54 0,09 0,29 Metalindustri 3,65 5,84 0,58 1,00 - Fremst. af metal 0,10 0,30 0,04 0,06 - Metalvareindustri 3,56 5,54 0,54 0,94 Elektronikindustri 0,17 0,51 0,13 0,49 - Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 0,13 0,33 0,07 0,32 mv. - Fremst. af andet elektronisk udstyr 0,04 0,18 0,05 0,17 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 21

22 Branche Landbrug, skovbrug Bygge og anlæg Handel og trans- Information og og fiskeri port mv. kommunikation Antal job Antal job Antal job Antal job Fremst. Af elektrisk udstyr 0,13 0,43 0,08 0,26 - Fremst. af elektriske motorer mv. 0,06 0,16 0,04 0,12 - Fremst. af ledninger og kabler 0,02 0,13 0,01 0,06 - Fremst. af husholdningsapparater, 0,05 0,14 0,03 0,09 lamper mv. Maskinindustri 0,49 1,91 0,28 0,65 - Fremst. af motorer, vindmøller og 0,22 1,17 0,14 0,26 pumper - Fremst. af andre maskiner 0,27 0,73 0,14 0,39 Transportmiddelindustri 0,02 0,05 0,05 0,03 - Fremst. af motorkøretøjer og dele 0,02 0,02 0,02 0,02 hertil - Fremst. af skibe og andre transportmidler 0,01 0,03 0,03 0,01 Møbel og anden industri mv. 2,10 0,77 0,48 0,60 - Møbelindustri 0,02 0,28 0,02 0,03 - Fremst. af medicinske instrumenter 0,01 0,00 0,00 0,01 mv. - Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 0,01 0,03 0,02 0,04 - Reparation og installation af 2,06 0,47 0,45 0,52 maskiner og udstyr SAMLET INDIREKTE EFFEKT I INDUSTRIEN 15,3 16,7 3,8 10,7 22 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

23 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer 17/9/14 Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort

Læs mere

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

04/12/15. Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien. Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi

04/12/15. Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien. Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi 04/12/15 Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi

Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi af Peter Rørmose Jensen Marts 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø [TITEL]ANALYSE AF DANSKE UNIVERSITETERS BETYDNING FOR DANSK

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Danmarks Statistik, Nationalregnskab Januar 2013 Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 73 Dk

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Brancheanalyse forår 2011: Fremgang i forskellige tempi

Brancheanalyse forår 2011: Fremgang i forskellige tempi Den 7. juni Brancheanalyse forår : Fremgang i forskellige tempi Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Aktiviteten er stigende i de fleste kroge af erhvervslivet. Der er dog store forskelle

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014 UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME Gastekniske dage 14. maj 2014 AGENDA Lidt historie om overskudsvarme og afgifter* Rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme Potentialer for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bredere økonomiske effekter i transportprojekter. DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014

Bredere økonomiske effekter i transportprojekter. DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014 Bredere økonomiske effekter i DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014 Rapportens konklusion og anbefalinger Konklusion Nuværende metode udelader betydelige samfundsøkonomiske

Læs mere