19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal"

Transkript

1 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Industrien som motor for aktivitet i andre sektorer Effekt af øget omsætning Effekt af øget antal job Efterspørgslen fordelt på uddannelser 7 3 Industrien som leverandør til andre brancher Industriens påvirkning af andre brancher 9 4 Sammenhænge mellem branchers produktivitetsniveau 11 Boks: DAMVADs IO model DAMVADs IO model 12 5 Kort beskrivelse af industrien i Danmark Servicebrancherne 14 6 Bilag Figurbilag Detaljerede tabeller over effekt i industrien af stød til hovedbrancher 19 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning Denne analyse har som formål at vise, hvordan den stærke samhørighed mellem forskellige brancher i den danske økonomi medfører, at industrien i Danmark er betydningsfuld for jobskabelse og vækst. Ikke kun i industrien selv, men også i serviceerhvervene (defineret bredt som alle tertiære erhverv) og i landbruget. Disse erhverv leverer en række af de varer og tjenester, som industrien bruger i sin produktion. Det skaber ringe i vandet af økonomisk aktivitet, som er medvirkende til at sprede effekterne til andre brancher. Spredningen er så markant, at for hver gang der skabes 100 ekstra direkte job i industrien, skabes der 95 indirekte job i den danske økonomi. Det ses af figur 1.1 nedenfor. FIGUR 1.1 Ændring i beskæftigelse ved 100 nye job i industrien Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på antal ansatte i branchen. De første 100 job er fordelt i industriens underbrancher efter antal ansatte. Se i øvrigt kapitel 2 for en gennemgang og uddybning af resultaterne. Mere end 70 pct. af de indirekte job skabes i brancher uden for industrien, først og fremmest i servicebrancherne, hvor der skabes mere end 50 job per 100 skabt direkte i industrien. 52 Primær Industri Service Direkte Indirekte De store indirekte effekter har også betydning for hvilke uddannelsestyper, der mærker effekten. Der trækkes forskelligt på uddannelses- og kompetencetyper fra branche til branche. Der kan dermed opnås en efterspørgsel efter uddannelse- eller kompetencetyper, som ikke umiddelbart ser ud til at blive påvirket af eksempelvis flere job i industrien. Analysen viser samtidig, at den gensidige afhængighed går begge veje: Lige såvel som aktivitet i industrien skaber job og vækst i andre brancher, skaber job og vækst i andre brancher også aktivitet i industrien. Disse træk på industrien er særligt store i de primære erhverv (land-, skovbrug og fiskeri) samt i bygge- og anlægsbranchen. Den gensidige afhængighed betyder, at produktivitetsproblemer i den danske servicebranche, der er beskrevet af Produktivitetskommissionen 1 som den største del af det danske produktivitetsproblem, påvirker alle danske brancher, herunder industrien. En mere produktiv servicebranche vil alt andet lige kunne levere billigere til industriens produktion, og/eller selv have en bedre konkurrenceevne og dermed større produktion og efterspørgsel på industriens varer. Analysen er organiseret som følger. Kapitel 1 introducerer og giver en kort sammenfatning. Kapitel 2 beskriver, hvordan aktivitet i industrien skaber aktivitet i resten af økonomien. Kapitel 3 viser, hvordan aktivitet i den resterende økonomi påvirker industrien. Kapital 4 diskuterer vigtigheden af produktivitetsdagsordenen af de fund, der er blevet gjort i kapitel 2 og 3. Kapitel 5 indeholder en kort beskrivelse af industrien i Danmark og branchegrupperne brugt i øvrigt i analysen. Kapitel 6 indeholder figurbilag. 1 Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne?. 4 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

5 2 Industrien som motor for aktivitet i andre sektorer I dette kapitel belyses det, hvordan aktivitet i industrien er med til at sætte gang i aktivitet i hele økonomien, samt hvordan denne aktivitet fordeles, hvad angår omsætning og beskæftigelse. Beskæftigelsespåvirkningens uddannelsessammensætning er et særskilt fokus. I kapitlet undersøges de konkrete effekter af, at de 35 brancher i fremstillingsindustrien (se en beskrive af denne i figur 5.1 i kapitel 5) får en øget aktivitet på en hypotetisk størrelse svarende til en omsætning på 100 mio. kr. eller 100 nye job. En øget aktivitet vil ikke være isoleret til disse 35 brancher. Virksomhederne inden for fremstillingsindustrien efterspørger leverancer til produktionen, og denne efterspørgsel er rettet mod alle sektorer i økonomien. Denne indirekte effekt af fremstillingsindustriens efterspørgsel øger produktionen og beskæftigelsen i økonomien. Beregningerne baserer sig på DAMVAD s IO-model for dansk økonomi, som er beskrevet i metodeboksen bagest i kapitel 5. Af de 72 mio. kr., som opstår indirekte som følge af stødet kommer 34 mio. kr. fra servicesektoren, godt 8½ mio. kr. fra primærsektoren og godt 29½ mio. kr. fra industrisektoren. FIGUR 2.1 Effekt af 100 mio. øget omsætning i industrien 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 8,7 29,7 100,0 34,0 Primær Industri Service Direkte Indirekte Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på produktionsværdien i branchen (mio kr.). De 100 mio. kr. er fordelt i industriens brancher efter omsætning. 2.1 Effekt af øget omsætning En øget produktion i fremstillingsindustrien vil kræve en øget mængde leverancer til brug i produktionen. En måde at illustrere dette på er at tage udgangspunkt i et scenarie, hvor fremstillingsindustriens produktion øges med 100 mio. kr. Effekten på den samlede produktion i de tre overordnede sektorer er, at produktionen vokser med i alt 172 mio. kr. Dette fremgår af figur 2.1. Den direkte effekt af de 100 mio. placeres jævnt fordelt i industrien efter omsætning. Foruden disse 100 mio. kr. kommer økonomisk aktivitet indirekte effekter som følge af behovet for leverancer fra andre brancher. De indirekte effekter plus de oprindelige giver tilsammen de i alt 172 mio. kr. Der er altså en betydelig indirekte effekt både i og uden for industrien. Vi kan se, at mere end halvdelen af den indirekte effekt 59 pct. ligger i enten primær- eller servicesektoren, svarende til godt 42 pct. af den oprindelige aktivitet på 100 mio. kr. Den betydelige økonomiske aktivitet der skabes uden for industribranchen, som følge af en forøget aktivitet i fremstillingsindustrien, fordeler sig meget forskelligt i de forskellige dele af serviceerhvervene og i de primære erhverv. Størrelsen af aktivitetsforøgelsen er naturligvis stærkt knyttet til hvor stor en del af sine leverancer, industrien henter i erhvervet. Som det ses af figur 2.2, er der især 3 markante brancher, der leverer til industrien, når denne skal øge sin produktion: Erhvervsservice, Handel og Transport mv. samt Land-, skovbrug og fiskeri. INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 5

6 Sidstnævnte leverer ikke overraskende helt overvejende til fødevareindustrien. Hele 8,5 mio. af 8,7 mio. indirekte effekter går herfra til de primære erhverv. Figuren viser en samlet oversigt over, hvordan den indirekte effekt uden for industrien (godt 42 mio. kr.) fordeles på Danmarks Statistiks 10-brancheniveau. Den samlede effekt i søjlen er opdelt med en angivelse af hvilken del af fremstillingsindustrien, som er årsag til den øgede aktivitet. En lille branche vil have en lille søjle (indirekte effekt) som udgangspunkt, selvom det måske er størstedelen af dens varer, der går til industrien. En lille søjle angiver til gengæld en beskeden betydning set fra industrien. Offentlig administration, undervisning og sundhed får kun en indirekte effekt på ca. 0,5 mio. kr., hvis industrien øger sit output med 100 mio. kr. Ift. størrelsen er det en meget beskeden andel (men branchen er naturligvis også lidt speciel). I fortolkningen af nedenstående figur, er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at den målte effekt er absolut en stor branche vil derfor alt andet lige se mere markant ud. Figuren kan altså ikke umiddelbart bruges til at fortolke, hvor vigtig industrien er for den pågældende branche. I tabel 5.3 i kapitel 5 kan ses en oversigt over størrelsen på de forskellige servicebrancher (i stil med tabel 5.2 for industrien). De tre mest påvirkede brancher står for 74 pct. af de 42 mio. kr. øget omsætning uden for industrien. I bilagsfigur 5.2 er vist en figur med en yderligere opsplitning af disse tre på deres mest detaljerede brancheniveauer (117-grupperingen). Figuren viser at erhvervsservice består af en række mindre leverandørindustrier, mens handel og transport mv. domineres klart af engroshandel og transport. Landbruget dominerer klart de mindre brancher, skovbrug og fiskeri, i den primære sektor. FIGUR 2.2 Fordeling af den indirekte effekt på hovedbrancher uden for industrien efter ophavsindustri (mio. kr.) Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service Mio. kr Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 mio. kr. øget aktivitet i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 10 brancheniveauet, hvor effekten på industrien selv, på knap 30 mio. kr., er udeladt af præsentationshensyn. 6 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

7 2.2 Effekt af øget antal job På grund af forskelle i branchernes produktionsstruktur, er der ikke nødvendigvis et ensartet forhold mellem, hvor mange job der skabes som følge af samme mængde omsætning. For at illustrere denne forskel, er beregningerne gentaget med den ændring, at det nu er 100 nye job frem for 100 mio. kr. omsætning, der skabes i fremstillingsindustrien. Effekterne i dette scenarie måles i antal beskæftigede. Den direkte effekt er de 100 beskæftigede i industrisektoren, mens der er en forøgelse af beskæftigelse på 95 personer som følge af indirekte effekter. Heraf 16 personer inden for primærsektoren, 27 i industrisektoren og 52 i servicesektoren. Dette fremgår af figur 2.3. Således svarer den indirekte effekt på beskæftigelsen til 95 pct. af det oprindelige stød. Det er også interessant, at 71,5 pct. af den indirekte effekt ligger uden for industrisektoren den andel var 59 pct., da effekten blev målt i produktion. Det indikerer, at de virksomheder i primær- og servicesektoren, som leverer til fremstillingsindustrien, beskæftiger relativt mange personer i forhold til produktionen. I bilagsfigur 6.2 er lavet en opsplitning af jobeffekten på samme branchekategorier, som i figur 2.2. Bilagsfiguren viser at andelene af effekten internt i servicebranchen i store træk er som fordelingen af omsætningen, og at det er de samme industribrancher, som leverer det nødvendige træk. 2.3 Efterspørgslen fordelt på uddannelser FIGUR 2.3 Ændring i beskæftigelse ved 100 nye job i industrien Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på antal ansatte i branchen. De første 100 job er fordelt i industriens underbrancher efter antal ansatte. Stødet til fremstillingsindustrien giver anledning til relativt større indirekte effekter, når der måles på beskæftigelse i forhold til produktionen, jf. figur Primær Industri Service Direkte Indirekte I det følgende afsnit illustreres det, hvordan de skitserede beskæftigelseseffekter fordeles på tværs af uddannelsesgrupperinger. Dette er vist i figur 2.4, hvor søjlerne fra figur 2.3 er splittet op. FIGUR 2.4 Fordeling af antal job på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: Svarer til samme totaler som figur Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 7

8 Som figuren klart illustrerer, er der en overvægt af faglærte job som følge af forøgelsen i alt placerer 81 ud af 195 job sig hos faglærte, mens 63 job placerer sig blandt ufaglærte grupper og 43 job blandt videregående uddannelser. Denne fordeling skyldes især, at de fleste job naturligvis skabes i industrien, hvor der er relativt mange faglærte. For at tydeliggøre forskellene i fordelingen fra sektor til sektor, er beskæftigelseseffekterne gengivet i figur 2.5. Totalen på 100 pct. er antallet af job skabt i sektoren. Dermed kan vi se, hvor stor en andel af de job der skabes, der vil komme fra hvilken uddannelsesgruppe. FIGUR 2.5 Relative fordelinger på uddannelsesgrupper (pct.) Primær Industri Service Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik KRHFU2 samt egne beregninger på IO-model. Note: De 100 pct. svarer til antallet af job skabt i sektoren jf. figur 2.4. Som figuren viser, skabes der relativt flere job blandt ufaglærte i primær- og serviceerhverv. Serviceerhverv trækker den største andel af personer med videregående uddannelse med sig, mens der som nævnt er en stor vægt af faglærte i industrien. Ift. faglærte og ufaglærte er forskellene mellem sektorernes uddannelsesfordelinger dog moderate. 8 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

9 Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service 3 Industrien som leverandør til andre brancher I kapitel 2 blev effekterne af en øget omsætning i industrien gennemgået. Analysen viste effekterne på leverandører til industrien i resten af økonomien. For at lave den modsatte analyse, og undersøge industriens rolle som leverandør til andre sektorer, kan man vende scenariet om: Hvad sker der hvis vi øger omsætningen i (eksempelvis) den primære sektor med 100 mio. kr.? Dette er illustreret i figur 3.1, hvor vi kan se at industrien får en øget produktion på 31,4 mio. kr., hvis den primære sektor skal øge med 100 mio. kr. FIGUR 3.1 Effekt af 100 mio. øget omsætning i primær sektor ,4 industrien er afhængige af varer og tjenester fra industrien for at kunne øge deres omsætning (med 100 mio. kr.). Disse træk på industrien er illustreret i figur 3.2. Hvis eksempelvis branchen bygge og anlæg øger omsætningen med 100 mio. kr., vil det medføre en indirekte effekt i industrien på 24,8 mio. kr. Effekten for Landbrug, skovbrug og fiskeri matcher de 31,4 mio. kr., der blev fundet i (midterste søjle i) figur 3.1. FIGUR 3.2 Effekt på industrien af 100 mio. kr. i andre erhverv 35 31, , ,1 10 6,2 2,6 3,9 5,4 3,5 3, ,0 50,0 31,4 Primær Industri Service Direkte Indirekte Primær Service Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på produktionsværdien i branchen (mio. kr.). De 100 mio. kr. er fordelt i primære underbrancher efter omsætning. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik Note: Effekten er påvirkningen på produktionsværdien i industrien (mio. kr.), som følge af 100 mio. kr. øget omsætning i den angivne branche. De indirekte effekter kan opfattes som aktivitet hos underleverandører i økonomien. Som det kan ses af figur 3.1, er der meget store indirekte effekter som følge af øget aktivitet i landbruget, og en stor del af dette ligger i industrien. 3.1 Industriens påvirkning af andre brancher Med ovenfor anvendte fremgangsmåde kan det undersøges, i hvor høj grad de ni brancher uden for Der er et stort spring fra de to brancher, der er mest afhængige af industrien, og til de resterende brancher i servicesektoren. Billedet af de indirekte i industrien fra figur 3.2 skal ikke fortolkes som en andel eller et mål for industriens andel af leverancer til den enkelte branche. Måske bruger branchen bare generelt få varer og tjenester i produktionen, hvorfor den samlede indirekte INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 9

10 effekt er lille. For at give et bedre billede af industriens vigtighed, sammenlignet med andre brancher, er der viser figur 3.3 industriens andel af den samlede indirekte effekt. Andelen er fordelt på de 13 hovedbrancher i industrien, for at vise hvilke industribrancher der især påvirkes. Som det må forventes på baggrund af figur 3.1 og 3.2, finder en meget stor del af den indirekte effekt, som følger af øget omsætning i brancherne for land-, skovbrug og fiskeri samt bygge og anlæg, sted i industrien. Disse brancher er altså i høj grad afhængige af leverancer til produktion fra industrien. Ligesom det var tilfældet i kapitel 2, ser vi en stor gensidig sammenhæng mellem fødevareindustri og land-, skovbrug og fiskeri. For bygge og anlægs vedkommende er den stærke sammenhæng mere ensidig; hvor vi i kapitel 2 ikke fandt særlig store leverancer til industrien fra bygge og anlæg, finder vi her en stor andel af indirekte effekter (og dermed leverancerne) i bygge og anlæg fra industrien. Især trækkes der på forarbejdede materialer fra træ- og papirindustrien, plast- glas- betonindustrien eller metalindustrien. Som det fremgår af figuren, er der et vist træk på fra alle de resterende brancher. Typisk omkring 10 pct. af den indirekte effekt falder her. Dette træk er generelt alsidigt fordelt i industrien. FIGUR 3.3 Industriens andel af indirekte effekt når hver service- eller primærbranche øger omsætning med 100 mio. Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service Pct Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af et scenarie, hvor den pågældende branche i service/primær øger sin omsætning med 100 mio. kr. Grafen angiver hvor stor en del af den samlede indirekte effekt, der rammer industrien (opdelt på hovedindustri-områder). 10 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

11 4 Sammenhænge mellem branchers produktivitetsniveau Den ovenstående analyse foretaget i kapital 2 og 3 viser klart, hvordan industrien i Danmark er stærkt sammenhængende med den øvrige danske økonomi. Det gælder såvel, når industrien selv skal producere, og har brug for varer og tjenester fra andre dele af økonomien. Som når andre dele af økonomien skal udvide produktionen og trækker på leverancer fra industrien. udvikling i produktiviteten siden midten af 1990 erne, særligt sammenlignet med USA, men også sammenlignet med vores største samhandelspartnere i Vesteuropa. Dette fremgår af figur 4.1. FIGUR 4.1 De klare sammenhænge understreger branchernes vigtighed for hinanden. Hvordan en branche klarer sig, har betydning for de resterende brancher. En vigtig pointe i denne sammenhæng er spørgsmålet omkring produktivitet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget der produceres per produktionsenhed fx en times arbejdskraft. Metodikken omkring produktivitetsmåling er ganske omfattende og ligger uden for sigtet med denne analyse at gennemgå 2. Den grundlæggende pointe er dog, at højere produktivitet giver anledning til, at der enten kan produceres mere (eller bedre) med samme ressourcer, eller at der kan produceres det samme med færre ressourcer. Da produktionsressourcerne er kostbare, kan der med andre ord også opnås en omkostningsbesparelse, og dermed potentielt en lavere pris på varer og tjenester. På denne måde bidrager produktiviteten i en branche til rammevilkårene for andre brancher, hvilket i sidste ende har indflydelse på de andre branchers konkurrenceevne. For industriens vedkommende er det et problem for konkurrenceevnen, hvis der er høje priser i de brancher, som industrien køber fra. Som det er blevet dokumenteret i Produktivitetskommissionens arbejde 3, har der været en dårlig Kilde: Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Selvom Kommissionen dokumenterer, at industrien ikke har et produktivitetsefterslæb når man korrigerer for bytteforholdseffekter, betyder det ikke, at det danske produktivitetsefterslæb ikke påvirker dansk industri. Rapporten dokumenterer, at en væsentlig årsag til produktivitetsefterslæbet findes i de private serviceerhverv. Der er ikke tale om specifikke brancher, men om lavere vækst bredt fordelt blandt de servicebrancher, som ikke er stærkt eksponeret for international konkurrence. På grund af kvaliteten af data, er det ikke muligt for Produktivitetskommissionen at slå fast med sikkerhed, hvor stort produktivitetsproblemet er i bygge og anlæg og landbruget. 2 Se fx Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne?, del 1, for en grundig metodisk gennemgang. 3 Ibid, kapitel 5. INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 11

12 Som vi så i kapitel 2, køber industrien en række af sine varer og tjenester til produktion fra de private serviceerhverv. Den svage produktivitetsudvikling i disse erhverv, kan altså være et problem i industrien, såfremt dette, som det må forventes, har betydning for priserne på de varer og tjenester, som industrien køber. Som aftager af ydelser er det et problem, hvis en leverandørbranche har produktivitetsmæssige problemer. Også fra den anden vinkel, som leverandør frem for aftager, kan forbedringer i produktiviteten hjælpe andre brancher end den, som øger produktiviteten. En højere timeproduktivitet kan lede til forbedret konkurrenceevne pga. lavere priser, og dermed til mere eksport eller større salg på hjemmemarkedet. Hvis en branche, som følge af dette, øger sin produktion, vil det lede til øget efterspørgsel blandt branchens leverandører. Som vi så i kapitel 3 er industrien en betydelig leverandør til såvel landbruget som bygge og anlæg. Den resterende servicebranche trækker moderat på industrien. Selvstændige produktivitetsforbedringer i en branche som fx en industribranche vil være gavnlige for branchen selv både hvad angår global og national konkurrenceevne. Men der vil samtidig være to afledte effekter i andre brancher, når en branche forbedrer sin produktivitet: En effekt af muligheden for lavere priser, og én effekt som følge af øget efterspørgsel efter den mere produktive branches varer. Problemet med den lave produktivitet i de danske serviceerhverv er altså ikke kun et problem for servicevirksomhederne det er også et problem for industrien. DAMVADs IO model Hjertet i en IO model er Input-Output tabellerne, som er et meget anvendt værktøj. Input-Output tabeller over nationalregnskabstal viser sammenhængene mellem hvad der rent økonomisk kommer ind og hvad der kommer ud af en branche. Den viser altså branchers produktion (output) og branchers køb af varer i andre brancher som input til produktionen. På baggrund af en sådan Input-Output tabel har DAMVAD udviklet en model, som følger gængse principper for hvordan analyser på baggrund af disse tabeller kan udføres 4. Man kan dermed analysere effekten, af at øge den økonomiske aktivitet i en eller flere brancher, på kryds og tværs i økonomien. Danmarks Statistik benytter flere forskellige detaljeringsgrader når de opgør den økonomiske aktivitet på brancheniveau. Den mest detaljerede opdeling tilgængelig i Statistikbanken er på 117 brancher, hvilket er den detaljeringsgrad der benyttes i DAMVADs IO model. Disse 117 brancher kan så aggregeres til mere generelle brancher i præsentationen af resultaterne, hvilket bliver gjort igennem denne analyse. En Input-Output model er ikke en (generel) ligevægtsmodel. Modellen tager således ikke hensyn til eventuelle kapacitetsbegræsninger på kapital- eller på arbejdsmarkedet. Modellen tager altså ikke stilling til evt. negative effekter, fx øget lønpres, som følge af øget efterspørgsel i økonomien. Det er derfor vigtigt at resultaterne tolkes marginalt, og man er opmærksom på at de ikke nødvendigvis kan skaleres op i størrelse. Modellen er en ren kortsigtsmodel. 4 Se eksempelvis Ronald E. Miller og Peter D. Blair: Input-Output Analysis: Foundations and Extensions 2nd Edition INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

13 5 Kort beskrivelse af industrien i Danmark I rapporten skelnes der mellem 3 overordnede sektorer i økonomien, som benævnes hhv. primær (- sektor/industri), Industri, service mv. Det er en opdeling, som overordnet følger den klassiske opdeling i hhv. primære erhverv, der vedrører produktion direkte knyttet til naturressourcer, sekundære erhverv, der vedrører produktion og forarbejdning af varer, samt tertiære erhverv, som vedrører handel med varer og serviceydelser. Figur 5.1 viser de tre sektorers størrelse i dansk økonomi anno Tabellen viser produktionens størrelse i mio. kr., antallet af beskæftigede i hver sektor, samt hvor mange undergrupperinger der findes på det detaljerede 117-branche niveau. FIGUR 5.1 Dansk økonomi i 3 hovedgrupper 2012 Sektor Produktion, mio. kr. Beskæftigede Underbrancher (117grp) Primær Industri Service mv Samlet Kilde: Danmarks Statistik, NATE361 og NATE364 En markant afvigelse i den opdeling, der bruges i denne rapport ift. den klassiske tredeling, er at olieproduktion og minedrift (herunder grusgrave) er placeret i industrisektoren. Den primære sektor er derfor begrænset til landbrug, fiskeri og skovbrug 3 underbrancher og er sammenlignet med de to andre sektorer beskeden i størrelse. Industrien, fordelt på 44 underbrancher, beskæftigede i 2012 godt personer og havde en samlet produktion på næsten 810 mia. kr. Den resterende økonomi, her betegnet som service mv., dækker over i alt 70 meget forskelligartede brancher lige fra bygge- og anlæg til handel og forskning og undervisning. Denne sektor udgør klart den største komponent af økonomien, og beskæftigede i 2012 næsten 2,4 mio. mennesker og havde en produktion på godt mia. kr. Det er dog vigtigt at huske, at der er forskel på produktionens størrelse og værditilvæksten, som er det, der måles med BNP. Industrien er hovedfokus i denne rapport, og derfor er det nødvendigt at dykke lidt grundigere ned i tallene for denne sektor. FIGUR 5.2 Hovedbrancher i industrien i Danmark 2012 Industribranche Produktion, mio. Beskæftigede Underbrancher (117grp) Føde-, drikke- & tobaksvareind Maskinind Metalind Møbel og anden ind. mv. Plast-, glas- og betonind. Træ- og papirind., trykkerier Medicinalind Elektronikind Kemisk ind Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelind. Olieraffinaderier mv. Tekstil- og læderind. Fremstillingsindustri, samlet Råstofudvinding og forsyning Samlet industri Kilde: Danmarks Statistik, NATE361 og NATE364 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 13

14 Figur 5.2 viser de 44 industribrancher fordelt på 13 hovedbrancher inden for det, man kan kalde traditionel fremstillingsindustri, og en resterende gruppering der dækker over råstofudvinding og forsyning. Brancherne er listet efter antallet af beskæftigede. Som det kan ses, er der en pæn spredning hvad angår størrelserne på disse overordnede brancher. Både hvad angår produktionsstørrelse og antal beskæftigede. Det er vigtigt at holde sig for øje i fortolkningen af resultaterne, som præsenteres i kapitel 2, 3 og 4, da denne forskel betyder en del, når der eksempelvis måles på antal job skabt eller forøgelse af produktionsværdi (absolutte størrelser). En anden central pointe, der kan udledes af tabellen, er den store forskelligartethed som præger industrien. Der er markant forskel på hvor mange beskæftigede, der går per producerede mio. kr. i brancherne, hvilket vidner om helt forskellige produktionsstrukturer. Dette kan først og fremmest relateres til størrelsen af kapitalapparatet i de forskellige brancher. Et markant eksempel er branchen Olieraffinaderier mv. som beskæftiger blot 705 personer, men producerer for over 46 mia. kr. 5.1 Servicebrancherne En tabel svarende til den for industrien i figur 5.2, blot med hovedbrancherne i servicesektoren, er gengivet i figur 5.3 nedenfor. Som det kan ses, fylder offentlig service meget, især målt på beskæftigelse, mens Handel, Transport mv. udgør en anden og meget stor del af servicebranchen. FIGUR 5.3 Hovedbrancher uden for industrien i Danmark 2012 Branche Produktion, mio. Beskæftigede Underbrancher (117grp) Off. adm., underv. og sund. Handel og transport mv Erhvervsservice Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Samlet Kilde: Danmarks Statistik, NATE101 og NATE INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

15 Erhvervsservice Handel og transport mv. Landbrug, skovbrug og fiskeri 6 Bilag 6.1 Figurbilag FIGUR 6.1 Detaljeret fordeling af den indirekte effekt på 3 største hovedbrancher efter ophavsindustri (mio. kr.) Total Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri Total Bilhandel Bilværksteder mv. Engroshandel Detailhandel Regional- og fjerntog Lokaltog, bus og taxi mv. Fragtvognmænd og rørtrans. Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til trans. Post og kurertjeneste Hoteller mv. Restauranter Total Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådg. Ingeniører Forskning og udv., marked Forskning og udv., ikke-marked Reklame- og analysebureauer Anden vidensservice Dyrlæger Udlejn. og leasing af materiel Arbejdsformid., vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice mv. Anden operationel service mio. kr Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri trans.middelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 mio. kr. øget aktivitet i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 117 brancheniveauet i de 3 største brancher fra figur 2.2. INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 15

16 FIGUR 6.2 Fordeling af den indirekte effekt af 100 job på hovedbrancher uden for industrien efter ophavsindustri antal job Land-, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og komm. Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., underv. og sund. Kultur, fritid og anden service Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 flere job i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 10 brancheniveauet, hvor effekten på industrien selv, på ca. 27 job, er udeladt af præsentationshensyn. 16 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

17 FIGUR 6.3 Kilde: Produktivitetskommissionen (april 2013): Danmarks produktivitet hvor er problemerne? INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 17

18 Erhvervsservice Handel og transport mv. Landbrug, skovbrug og fiskeri FIGUR 6.4 Detaljeret fordeling af den indirekte effekt på 3 største hovedbrancher efter ophavsindustri (antal job) Total Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri Total Bilhandel Bilværksteder mv. Engroshandel Detailhandel Regional- og fjerntog Lokaltog, bus og taxi mv. Fragtvognmænd og rørtrans. Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til trans. Post og kurertjeneste Hoteller mv. Restauranter Total Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådg. Ingeniører Forskning og udv., marked Forskning og udv., ikke-marked Reklame- og analysebureauer Anden vidensservice Dyrlæger Udlejn. og leasing af materiel Arbejdsformid., vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice mv. Anden operationel service Antal job Føde-, drikke, tobaksvare Tekstil- og læderindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Olieaffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. Af elektrisk udstyr Maskinindustri trans.middelindustri Møbel og anden industri mv. Kilde: DAMVAD beregninger på IO model baseret på Danmarks Statistik. Note: Effekten af scenariet, med 100 mio. kr. øget aktivitet i fremstillingsindustrien. Den indirekte effekt er fordelt på 117 brancheniveauet i de 3 største brancher fra figur INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

19 6.2 Detaljerede tabeller over effekt i industrien af stød til hovedbrancher Tabel 6.5 Indirekte effekt i industrien af et stød på 100 mio. kr. til hovedbranche uden for industrien Branche Landbrug, skovbrug og fiskeri port mv. Handel og trans- Information og Bygge og anlæg kommunikation kr kr kr kr. Føde-, drikke, tobaksvare Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstil- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træ-, papirindustri, trykkeri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv Olieaffinaderier mv Kemisk industri Fremst. af basiskemikalier Fremst. af maling og sæbe mv Medicinalindustri Plast-, glas-, betonindustri Plast- og gummiindustri Glasindustri og keramisk industri Betonindustri og teglværker Metalindustri Fremst. af metal Metalvareindustri Elektronikindustri Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv Fremst. af andet elektronisk udstyr INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 19

20 Branche Landbrug, skovbrug og fiskeri port mv. kommunikation Handel og trans- Information og Bygge og anlæg kr kr kr kr. Fremst. Af elektrisk udstyr Fremst. af elektriske motorer mv Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv Maskinindustri Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af andre maskiner Transportmiddelindustri Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af skibe og andre transportmidler Møbel og anden industri mv Møbelindustri Fremst. af medicinske instrumenter mv Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Reparation og installation af maskiner og udstyr SAMLET INDIREKTE EFFEKT I INDUSTRIEN INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

21 Tabel 6.6 Indirekte jobeffekter i industrien af et stød på 100 jobs i hovedbranche uden for industrien Branche Landbrug, skovbrug og fiskeri port mv. Handel og trans- Information og Bygge og anlæg kommunikation Antal job Antal job Antal job Antal job Føde-, drikke, tobaksvare 6,98 0,09 0,84 0,31 - Slagterier 0,12 0,01 0,07 0,02 - Fiskeindustri 0,30 0,00 0,05 0,02 - Mejerier 0,14 0,01 0,06 0,02 - Bagerier, brødfabrikker mv. 0,24 0,05 0,42 0,15 - Anden fødevareindustri 6,14 0,01 0,11 0,07 - Drikkevareindustri 0,02 0,01 0,13 0,03 - Tobaksindustri 0,00 0,00 0,00 0,00 Tekstil- og læderindustri 0,03 0,13 0,02 0,06 - Tekstilindustri 0,02 0,12 0,01 0,03 - Beklædningsindustri 0,00 0,00 0,01 0,03 - Læder- og fodtøjsindustri 0,00 0,00 0,00 0,00 Træ-, papirindustri, trykkeri 0,61 2,22 0,82 6,52 - Træindustri 0,16 1,90 0,13 0,17 - Papirindustri 0,16 0,10 0,22 0,47 - Trykkerier mv. 0,29 0,23 0,47 5,89 Olieaffinaderier mv. 0,06 0,02 0,02 0,01 Kemisk industri 0,33 0,15 0,07 0,07 - Fremst. af basiskemikalier 0,21 0,05 0,02 0,01 - Fremst. af maling og sæbe mv. 0,12 0,09 0,05 0,06 Medicinalindustri 0,19 0,01 0,01 0,01 Plast-, glas-, betonindustri 0,55 4,60 0,45 0,68 - Plast- og gummiindustri 0,35 0,87 0,33 0,37 - Glasindustri og keramisk industri 0,03 0,18 0,03 0,02 - Betonindustri og teglværker 0,17 3,54 0,09 0,29 Metalindustri 3,65 5,84 0,58 1,00 - Fremst. af metal 0,10 0,30 0,04 0,06 - Metalvareindustri 3,56 5,54 0,54 0,94 Elektronikindustri 0,17 0,51 0,13 0,49 - Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 0,13 0,33 0,07 0,32 mv. - Fremst. af andet elektronisk udstyr 0,04 0,18 0,05 0,17 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM 21

22 Branche Landbrug, skovbrug Bygge og anlæg Handel og trans- Information og og fiskeri port mv. kommunikation Antal job Antal job Antal job Antal job Fremst. Af elektrisk udstyr 0,13 0,43 0,08 0,26 - Fremst. af elektriske motorer mv. 0,06 0,16 0,04 0,12 - Fremst. af ledninger og kabler 0,02 0,13 0,01 0,06 - Fremst. af husholdningsapparater, 0,05 0,14 0,03 0,09 lamper mv. Maskinindustri 0,49 1,91 0,28 0,65 - Fremst. af motorer, vindmøller og 0,22 1,17 0,14 0,26 pumper - Fremst. af andre maskiner 0,27 0,73 0,14 0,39 Transportmiddelindustri 0,02 0,05 0,05 0,03 - Fremst. af motorkøretøjer og dele 0,02 0,02 0,02 0,02 hertil - Fremst. af skibe og andre transportmidler 0,01 0,03 0,03 0,01 Møbel og anden industri mv. 2,10 0,77 0,48 0,60 - Møbelindustri 0,02 0,28 0,02 0,03 - Fremst. af medicinske instrumenter 0,01 0,00 0,00 0,01 mv. - Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 0,01 0,03 0,02 0,04 - Reparation og installation af 2,06 0,47 0,45 0,52 maskiner og udstyr SAMLET INDIREKTE EFFEKT I INDUSTRIEN 15,3 16,7 3,8 10,7 22 INDUSTRIENS GENSIDIGE AFHÆNGIGHED AF DEN ØVRIGE ØKONOMI DAMVAD.COM

23 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer 17/9/14 Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer

Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Bilag D Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Landbrug, gartneri og fiskeri Brancher i DB07 Branchegruppering i rapporten Kortlægning af slutanvendelser 2014 127 Std 127 std Branchegruppering,

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

GRØN PRODUKTION I DANMARK

GRØN PRODUKTION I DANMARK GRØN PRODUKTION I DANMARK og dens betydning for dansk økonomi Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet November 212 Grøn produktion i Danmark Grøn produktion

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Oktober 2014 Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Highlights Der er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark. De yder tilsammen et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Værdien af deltidssegmentets

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere