MORE i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 MORE i Ringkøbing-Skjern Kommune Endelig rapport Central Denmark EU Office

2 Indhold Indledende bemærkninger... 4 Hvad er MORE?... 4 MORE-processen i Ringkøbing-Skjern Kommune... 4 Tidsforbrug ved projektudvikling... 4 Kommunal forankring... 5 Denne rapport Viden og udsyn: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde Interreg-projekt om understøttelse af innovation Leonardo Transfer of Innovation projekt om kompetenceudvikling (ToI) Leonardo Development of Innovation projekt om kompetenceudvikling (DoI) Energiturisme: Erhvervsturisme på energiområdet Interreg IVB-projekt om model for erhvervsturisme på energiområdet Eco-Innovation som erhvervsorienteret projekt Intelligent Energy Europe - projekt om energirigtige løsninger til gavn for turismeindustri Opkvalificering af turistcentrene Interreg-projekt om opkvalificering af turistcentre Leonardo-projekt om praktik for arbejdstagere CIP-EIP-projekt om erhvervsturisme Energi-epicenter: Hello Europe! International konference Energi-epicenter: Jem&fix Gør-det-selv-klima IEE-projekt om klima og borgerinddragelse (Intelligent Energy Europe) IP-projekt om sommerskole (Erasmus Intensive Programme) Europa for Borgerne-projekt om inddragelse af offentlighed Aktive unge-projekt om inddragelse af unge i klimaspørgsmål Comenius Regio-projekt om samarbejde ml. regioner/kommuner International Campus: Netværk uden støtte

3 8. Internationalt Campus: Generel opkvalificering gennem praktik Leonardo-praktik projekt (for henholdsvis elever og arbejdstagere) Generel model til tidsberegning Beregning af tidsforbrug...46 Modellen Organisering af MORE-projekter Links til støtteprogrammer

4 Indledende bemærkninger Hvad er MORE? Midtjyllands EU-kontor lancerede i efteråret 2010 et initiativ med det formål at styrke de midtjyske kommuners internationale profil og internationale arbejde. Initiativet fik navnet Municipal Outreach Europe, MORE, og dets aktiviteter blev designet, så de kunne bidrage til at skabe større sammenhæng mellem de kommunale strategier, politiske prioriteter og kommunens internationale indsats sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer i både kommunen og i CDEU sikre flere konkrete resultater af samarbejdet mellem kommunen og CDEU Kort efter, CDEU havde lanceret MORE, meldte Ringkøbing-Skjern sig som den første kommune til at afprøve konceptet. MORE-processen i Ringkøbing-Skjern Kommune I foråret 2011 indledtes en proces, hvor CDEU og RKSK sammen lagde sig fast på målgrupper, lokalitet, temaer og proces for første del af MORE, nemlig workshop-delen. Samtidig blev der på baggrund af et spørgeskema indhentet data fra kommunen om de internationale projekter, der tidligere har været gennemført i kommunen, og de dokumenter, som kunne være relevante for alle deltagene aktører, som kunne kaste lys på fremtidige prioriteter. Resultatet blev offentliggjort og trykt i dokumentet Ringkøbing- Skjern Områdets internationale landskab. Den 22. juni blev workshoppen gennemført under ledelse af CDEU s konsulenter i samarbejde med RKSK. Ca. 50 personer fra mange sektorer deltog, og workshoppen blev afviklet på Grene A/S, Kobbervej 6, 6900 Skjern. CDEU tog resultatet alle ideerne, både dem, der fik flest stemmer, og dem, der ikke fik så mange stemmer med tilbage mhp. en analyse og forslag til, hvordan ideerne kunne omdannes til aktiviteter. Resultatet blev nedfældet i dokumentet MORE ideanalyse, som blev sendt til RKSK den 29. juli 2011 (Bilag 1) Den 1. november oversendte RKSK en prioritering af CDEU s ideer i dokumentet NOTAT til MOREstyregruppen (Bilag2). Tidsforbrug ved projektudvikling Det er vigtigt at sætte tid af til udvikle et projekt, som man søger støtte til i EU s tilskudsprogrammer. Det skyldes, at konkurrencen ind imellem kan være ganske stor, og at der er mange krav og hensyn at tage i betragtning. Et projekt skal således være egnet til at samarbejde om internationalt, det skal være velgennemtænkt, man skal finde de rette partnere, budgettet skal afspejle de foreslåede aktiviteter osv. I analysen tages der ved de fleste ideer stilling til, hvor lang tid der er brug for til ideudviklingen. Den konkrete tidsvurdering bygger på en generel model for tidsforbruget, som er præsenteret i kapitel 9. 4

5 Kommunal forankring MORE-processen bygger på, at der er en kommunal politisk og administrativ interesse i og ansvar for såvel brainstorming som gennemførelse. I første fase, brainstormingen i juni, sås dette ved opbakningen og deltagelsen i workshoppen, mens vi i ideudviklingsfasen anbefaler at gennemføre en bestemt måde at organisere arbejdet på. Modellen i kapitel 10 etablerer en organiseringsmodel for MORE-projekterne. Modellen kan i princippet være ens for alle typer af projekter, blot med forskellig bemanding, således at der laves én organisation per projektidé, som varetager projektforløbet fra idéudfoldelse til projektstart. Hensigten med organiseringsmodellen er at sikre: o politisk og administrativ ledelsesforankring o fremdrift i projektet o synergi og vidensdeling med andre internationale projekter o aktiv involvering af interessenter o ressourcer til projektets gennemførsel Denne rapport Denne rapport indeholder CDEU s analyse af de syv idéer til aktiviteter, som Ringkøbing-Skjern Kommune har prioriteret på baggrund af ideanalysen. Analysen omhandler mulighederne for at udføre disse ideer internationalt og er dermed omdrejningspunktet for den videre udvikling og gennemførsel af ideerne og samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern og CDEU. De syv prioriterede ideer er (tallene referer til kapitelnummer): 2. Viden og udsyn: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde (i RSKS-notat aktivitet 1.2.) 3. Energiturisme: Erhvervsturisme på energiområdet (i RSKS-notat aktivitet 2.1.) 4. Energiturisme: Opkvalificering af turistcentrene (i RSKS-notat aktivitet 2.2.) 5. Energi-epicenter: Hello Europe! (i RSKS-notat aktivitet 3.1.) 6. Energi-epicenter: Jem & fix : Gør-det-selv-klima (i RSKS-notat aktivitet 3.2.) 7. Internationalt Campus: Netværk uden støtte (i RSKS-notat aktivitet 4.2.) 8. Internationalt Campus: Generel opkvalificering gennem praktik (i RSKS-notat aktivitet 4.3.) For at lette den videre proces mest muligt er projektmulighederne knyttet til projektideerne vurderet og bearbejdet individuelt i forhold til tre parametre: Har projektet europæisk merværdi? Er det interessant for andre end RKSK? Støtter det op om EU s politiske målsætninger og øvrige aktiviteter? Konkrete projektkriterier En mulig proces frem til ansøgning, dvs. tidsforbrug. 5

6 Der er ikke medtaget nogen ideer i analysen, som i udgangspunktet overhovedet ikke har nogen europæisk merværdi, og som ikke er spor innovative. Når det er sagt, vil de færdige projektideer skulle stå sin prøve, hvad begge aspekter angår. Gør de ikke det, har de ikke nogen chance for at gå igennem og få støtte. I det efterfølgende kan du læse om, hvordan RKSK s højest prioriterede ideer er blevet udmøntet i konkrete projektforslag og et enkelt forslag til netværksdeltagelse samt en international konference. Størsteparten af RKSK s ønsker går på at gennemføre projekter med EU-tilskud. CDEU har vurderet kommunens ressourceforbrug (i tid) ud fra den antagelse, at RKSK selv vil lede projekterne. Ønsker RKSK ikke det, men snarere at deltage i andres projekter, vil tidsforbruget være et andet (mindre), men det vil også være mere usikkert, om kommunens prioriteter vil kunne gennemføres. CDEU har også foreslået en organisering af projekt-forarbejdet, der vil skulle tilpasses og individualiseres de enkelte projektideer. Den første fase i MORE-processen er med denne rapport færdig. Næste fase kunne bestå i projektudvikling og eventuel projektskrivning. Ønsker RKSK, at CDEU skal påtage sig en aktiv rolle i implementeringsfasen, kan RKSK og CDEU indgå aftale herom. 6

7 2. Viden og udsyn: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde (i RSKS-notat aktivitet 1.2.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde, der kan føre til innovation i erhvervslivet. Med udgangspunkt i et innovationsbehov, som er defineret af lokale virksomheder i de forskellige kommuner, som er med i projektet, indledes et samarbejde med fx kultur- og uddannelsesinstitutioner om at pege på muligheder for produktudvikling og innovation. RKSK-notat: Denne indsats skal i givet fald gennemføres i tæt samarbejde med Fonden omkring Campus. Denne fond har ud over det at bedrive uddannelse til formål at fremme lokale virksomheders innovationsevne og denne indsats kunne være et internationalt perspektiv på denne indsats. Indsatsen skal forankres hos Videnstrategikonsulent. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet tre mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: Interreg-projekt om understøttelse af innovation Leonardo Transfer of Innovation projekt om kompetenceudvikling (ToI) Leonardo Development of Innovation projekt om kompetenceudviking (DoI) 2.1. Interreg-projekt om understøttelse af innovation Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Den europæiske merværdi skulle være at vidensdele med andre regioner/kommuner i Europa, om hvordan man bedst skaber en metode (best practice) til innovativt samarbejde mellem erhvervslivet og kultur-/uddannelsesinstitutioner med særligt henblik på innovation. Hvis man inddrager forskningsinstitutioner, opnås det eftertragtede triple helix samarbejde, som er et dialogbaseret trepartssamarbejde mellem samfund, forskning og erhvervsliv. Innovation er et gennemgående tema i Interreg-programmerne. Dette er også en del af hovedformålet med programmerne. 7

8 Med udgangspunkt i Lissabon-strategien og Göteborg-dagsordenen (som tilføjer en miljømæssig vinkel på Lissabon-strategien), skal Interreg-programmerne nemlig være med til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Også viden og innovation er en essentiel ingrediens i 2020-målene 1. Det nuværende Interreg IVC s prioritet 1 hedder Innovation og vidensøkonomi, herunder findes underprioriteten innovation, forskning og teknisk udvikling. Selvom projektideen ikke har særlig stor vægt på forskning og teknisk udvikling, ville man formentlig godt kunne tænkte den ind under denne prioritet. Interreg IVA (KASK) har ligeledes i indeværende programperiode haft fokus på innovation med prioriteten: At fremme holdbar økonomisk vækst fx gennem vækstfremmende samarbejde og udveksling mellem SMV er og andre aktører, der bl.a. bidrager til at øge antallet af besøgende i regionen og virksomhedsetableringer. Her kunne emnet også tænkes ind under, afhængigt af vinklen på projektet. Hovedformålet med Interreg IVB Nordsøen er at gøre Nordsøområdet til et bedre sted for borgerne at bosætte sig, at arbejde i og investere i og den tematiske prioritet Kapacitetsopbygning indenfor innovation kunne godt passe med projektideen. Hovedformålet med Interreg IVB Østersøen er at forbedre infrastrukturen, hvilket kan være med til at øge mobiliteten og skabe integration i Østersø-regionen. Desuden indgår profilering af regionen som en fælles vækstressource med fokus på at skabe større samhørighed og et økonomisk stærkt videnssamfund. Den første tematiske prioritet hedder Innovations-skabelse (især SMV ere og økonomisk udvikling) og har dermed med innovation at gøre, men som hovedregel tænkt på en lidt mere businessorienteret måde end de øvrige relevante Interreg-programmer. I denne programperiode ser Nordsøprogrammet umiddelbart ud til at have den mest passende prioritet, men KASK kunne også sagtens være en mulighed. Projektideen skal udvikles yderligere i detaljen før det kan afgøres helt. Har projektet innovativ karakter? Fokus på innovation i erhvervslivet på tværs af sektorer er et tema, der allerede er lavet en del over, så det vil kræve en gennemgang af færdige/igangværende projekter for at sikre, at det ikke minder for meget om noget, som der allerede er givet tilskud til i forvejen. Kortlægningen heraf ville ydermere have den fordel, at man måske kunne lære af eller bygge videre på et allerede eksisterende/færdigt projekt og output heraf. Interreg ønsker også gerne, at man bygger videre på et projekt, så man kunne eventuelt blive en del af et nyt projekt med partnerne fra et tidligere projekt. Hvis man kunne indtænke en helt ny måde at se det på, ville det være en fordel rent ansøgningsmæssigt. 1 Lissabon-strategien: Göteborg-dagsordenen: målene: 8

9 Projektkriterier for Interreg-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Interreg-programmerne retter sig mod offentlige organisationer eller organisationer, der er offentligt reguleret. Kravet er, at de midler, der anvendes som medfinansiering, skal være 100% offentlige. Herunder er det specielt offentlige myndigheder, der har direkte indflydelse på policy-udviklingen indenfor det pågældende emne. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som sub-contracters bestemt efter reglerne om offentligt udbud. Man kunne derfor forestille sig samarbejde med andre kommuner/offentlige kulturinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner i Europa. For Interreg IVB Nordsøregionens vedkommende er tendensen dog i dag, at der tilskyndes til deltagelse fra private aktører, så længe aktiviteterne ikke er profitskabende, fører til patenter eller lignende. Det kan derfor vise sig, at der vil blive større fokus herpå i den nye programperiode fra Nordsøprogrammet dækker Danmark, Norge (deltager for egne midler) samt dele af Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Østersøprogrammet dækker Danmark, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Litauen og det nordlige Tyskland. Interreg IV C dækker hele Europa, og det anses normalt for væsentligt, at man dækker forholdsvist geografisk bredt i Europa. Der kræves partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande (dette gælder dog ikke for projekter under Interreg IV A/KASK, der som minimum kræver samarbejde med én partner i enten Sverige eller Norge). Finansiering Interreg IV C: Op til 75 % medfinansiering. Et gennemsnitligt projekt under Interreg IVC har et samlet budget på omkring 1,7 mio. EUR. Interreg IVB og KASK: Op til 50 % medfinansiering. Et gennemsnitligt projekt under Interreg IVB Nordsøprogrammet har et budget på i alt mellem 3 og 7 mio. EUR. For KASK er et gennemsnitligt projektbudget på omkring EUR. Typiske aktiviteter Der gives ikke støtte til investeringer, eksperimenter, implementering og demonstrationsprojekter. Der kan derimod søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practise) og informationsspredning, der har til formål at overføre erfaringer og resultater mellem regioner med henblik på udvikling af policies. Evalueringskriterier Der lægges vægt på at projektet er europæisk i både ånd og udformning, dvs. at man har partnere (gerne flere end minimumskravet) fra hele programområdet og at den europæiske merværdi står tydeligt frem, så det ikke kun bliver et lokalt projekt. Der lægges også vægt på projektets levedygtighed efter afsluttet projekt og muligheden for at vidensdele output med andre regioner/kommuner. 9

10 Tidsfrister De fleste Interreg-programmer er løbet tør for penge på nuværende tidspunkt og lover derfor ikke flere indkaldelser resten af denne programperiode. Realistisk set betyder det, at næste indkaldelsesrunde vil falde tidligst i foråret Måske er det mere realistisk i sommeren/efteråret Til december (2011) vil de enkelte programkomiteer afgøre, om der kommer en sidste indkaldelse (af fx ubrugte midler fra afsluttede projekter), men i så fald vil der blive tale om pengemæssigt meget små indkaldelser, typisk med et meget snævert fokus på underprioriterede områder og det må formodes, at konkurrencen om midlerne vil blive meget hård. De vil i givet fald nok komme allerede tidligt i foråret 2012 (marts). For KASK s vedkommende forventes det dog først i juni. Det er på nuværende tidspunkt endnu særdeles usikkert, hvordan de nye programmer kommer til at se ud, men netop prioriteten innovation forventes dog at blive gennemgående under den nye programperiode. Der må også tages forbehold for, at midlerne ikke nødvendigvis bliver de samme og at enkelte underprogrammer måske skal helt genovervejes (fx KASK). Om Østersøprogrammet under Interreg IVB, forventes at vi i 2012 vil se en snæver indkaldelse på prioritet 4: Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner, dvs. ikke den prioritet projektet her appellerer til. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Givet at man ikke er længere med ideen på nuværende tidspunkt, anses det for urealistisk at have en ansøgning klar til en eventuel ekstra-indkaldelse primo Men eftersom innovation stadig formodes at blive en prioritet i det nye program, foreslås det midt-2013 at lave en opdateret råskitse til projektet (RKSK), og at CDEU indhenter opdaterede oplysninger om, hvordan programmet kommer til at se ud så specifikt som muligt, så man kan være parat til at indsende ansøgning ved den første indkaldelse primo Her må det dog formodes, at konkurrencen vil være høj pga. mange ansøgninger. Næste skridt? RKSK skal afklare, om man stadig ønsker at gå videre med ideen. Ideen bør naturligvis også genovervejes i 2013, hvor kommunens prioriteter kunne have ændret sig. Derefter aftales møde med CDEU. Tidsberegning Nedenstående er kun et forslag til tidsfastlæggelse, da der ikke er aktuel ansøgningsfrist og vi ikke ved, hvornår vi har pålidelig information om, hvordan programmet/temaerne/indkaldelsen ville komme til at se ud. Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage Fx Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage Fx Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Fx Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende 10

11 Vidensopbygning 3 dage 3 dage Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned Indhentning af dokumenter fra partnere 2 dage 1 måned Implementere 10 dage 1 måned Afhænger af godkendelsesdatoen Projektstart? Projektafslutning 3 år fra projektstart 2.2. Leonardo Transfer of Innovation projekt om kompetenceudvikling (ToI) Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Målet med Leonardo Transfer of Innovation (ToI) er at forbedre kvaliteten og attraktionsværdien af erhvervsuddannelser ved at overføre innovative tiltag udviklet i andre sammenhænge til nye systemer, strukturer, sprogområder, sektorer, sociokulturelle og geografiske sammenhænge. Det er derfor et eksplicit krav, at et Leonardo ToI-projekt skal tage udgangspunkt i et andet (innovativt) projekt, fx et EU-støttet projekt (dog ikke noget krav). Det er også vigtigt at være opmærksom på, at Styrelsen for International Uddannelse kun giver tilskud til ToI-projekter, der overfører ny viden til danske uddannelsesinstitutioner, ikke omvendt 2. Har projektet innovativ karakter? For at kunne anvende denne tilskudsmulighed skal RKSK først identificere innovative løsninger i andre lande, som vil kunne være relevante/interessante at overføre til en lokal sammenhæng. De innovative løsninger skal desuden være udviklet gennem et projekt, og det er derfor ikke nok at benytte andre landes systemer som udgangspunkt. Projektkriterier for Leonardo ToI-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Alle, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelse og erhvervsrettet undervisning kan søge om eller deltage som partner i ToI-projekter. Videregående uddannelsesinstitutioner har også mulighed for at deltage som partnere, men indholdet må ikke rette sig mod denne uddannelsessektor. Desuden er virksomheder, erhvervsvejledninger, fx UUV, foreninger med 2 Se desuden (overførsel af innovation) Se også Styrelsen for International Uddannelse: 11

12 læringsaktiviteter, forskningscentre, institutioner, der beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse, fagforeninger og politiske organisationer/institutioner med ansvar for livslang læring på lokalt, regionalt eller nationalt plan omfattet af programmet. Der er krav om minimum tre partnere fra minimum tre lande. Finansiering Der kan opnås EUR i tilskud om året i maksimalt to år. EU-finansieringen ligger på maksimalt 75 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Tilskudsberettigede udgifter er alle de, der er direkte tilknyttet projektet: løn, rejser og ophold i forbindelse med møder, lokaleleje, materiale (tryk af brochurer, udgivelser), oversættelser, honorarer til eksperter, m.v. Typiske aktiviteter - Afklaring af innovative løsninger - Tilpasning af løsninger til nye uddannelsessammenhænge - Videreudvikling af løsninger i forbindelse med tilpasning - Test af de tilpassede løsninger i de nye sammenhænge Evalueringskriterier Se henvisning 3 Tidsfrister 2. februar Omtrent samme frist kan forventes i Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Enten skal man forinden have fundet frem til et innovativt projekt, som viden kan overføres fra, eller også vil det være nødvendigt at finde frem til projekter, som RKSK ser som interessante kilder til videns overførsel. Den sidste procesdel er vanskelig at tidsfastsætte. Næste skridt? Det anbefales, at der aftales et opfølgende møde mellem CDEU, kommunen og videnstrategikonsulenten (jf. RKSK-notat). Projektet kan organiseres ved nedsættelse af projektgruppe med projektleder, der referer til styregruppe med repræsentanter fra den kommunale ledelse eller det politiske niveau. Tidsberegning Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage Selection criteria: Strategiske indsatsområder især generelle indsatsområder samt afsnit 3.2: 12

13 Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned Indhentning af dokumenter fra 2 dage 1 måned partnere Afhænger af Implementere 10 dage 1 måned godkendelsesdatoen, forventet juni 2012 Projektstart Forventet Projektafslutning 2 år fra projektstart Leonardo Development of Innovation projekt om kompetenceudvikling (DoI) Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Målet med Leonardo Development of Innovation er at forbedre kvaliteten af læringssystemer på erhvervsskole- og uddannelsesområdet ved at udvikle innovativt indhold, metoder og procedurer. Der lægges her meget kraftig vægt på innovation. Projektansøgerne skal vise, at de kender til det, der allerede findes på området og dermed kunne dokumentere, at det, som projektet vil udvikle er nyt/innovativt. Det er også vigtigt, at projektholderne kan dokumentere, at der findes et behov for det nye, som projektet vil udvikle. Endvidere er det centralt, at det ikke kun er lokale behov, som tilgodeses, men noget, som uddannelsesinstitutioner i flere lande har tilfælles. Har projektet innovativ karakter? Det er et ultimativt krav, at projektet skal leve op til de strategiske prioriteter, som skifter år for år 4. Anvendeligheden i forhold til ideen fra RKSK forudsætter derfor, dels at det kan ligge inden for de strategiske prioriteter det år, dels at en udfoldet projektide er grundig vurderet for sin grad af innovation. Innovation og innovationsevne som temaer for udvikling af nyt uddannelsesmateriale, nye pædagogiske tilgange, er et gennemtravet felt, hvor mange elementer allerede er dækket gennem tidligere projekter. Projektkriterier for Leonardo DoI-projekt 4 Se 13

14 Tilskudsberettigelse og partnere Alle, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelse og erhvervsrettet undervisning kan være ansøger på eller deltage som partner i DoI-projekter. Videregående uddannelsesinstitutioner har også mulighed for at deltage som partner, men indholdet må ikke rette sig mod denne uddannelsessektor. Desuden er virksomheder, erhvervsvejledninger, fx UUV, foreninger med læringsaktiviteter, forskningscentre, institutioner, der beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse, fagforeninger og politiske organisationer/institutioner med ansvar for livslang læring på lokalt, regionalt eller nationalt plan omfattet af programmet.. Det forventes, at det er kvalificerede og specialiserede organisationer/institutioner, der deltager i partnerskabet (ekspertniveau). Der er krav om minimum tre partnere fra minimum tre lande. Finansiering Der kan opnås EUR i tilskud om året og maksimalt for hele projektperioden. Projektvarighed er på mellem 1 og 3 år. EU-finansieringen ligger på maksimalt 75 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Tilskudsberettigede udgifter er alle de, der er direkte tilknyttet projektet: løn, rejser og ophold i forbindelse med møder, lokaleleje, materiale (tryk af brochurer, udgivelser), oversættelser, honorarer til eksperter, m.v. Typiske aktiviteter Udvikling af innovative pædagogiske metoder, innovativt undervisningsmateriale, innovative metoder til samarbejde, samt testning af det, der udvikles Evalueringskriterier Se henvisning 5 Tidsfrister 2. februar Omtrent samme frist kan forventes i Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold En analyse af, om projektideens resultat er innovativt, vil være en central del af den første fase. Hvis graden af innovation i det, som projektet skal udvikle, ikke er høj nok, anbefales det, at finde andre tilskudsformer. Næste skridt? Som Leonardo ToI-projekt (se punkt 2.2.). Tidsberegning Tidsforbrug omtrentligt som Leonardo ToI-projekt, dog er længere forløb til afklaring af innovationsgraden muligvis nødvendigt. Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage Selection criteria: Strategiske indsatsområder især generelle indsatsområder samt afsnit 3.2 : 14

15 Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage n/a Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned Indhentning af dokumenter fra 2 dage 1 måned partnere Afhænger af Implementere 10 dage 1 måned godkendelsesdatoen, forventet juni 2012 Projektstart Forventet Projektafslutning Max 3 år fra projektstart

16 3. Energiturisme: Erhvervsturisme på energiområdet (i RSKS-notat aktivitet 2.1.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Ideen leder tanken hen på Green Belt Denmark, som er nedlagt. Vi regner imidlertid ikke med, at det er en genoplivning af Green Belt i nye rammer, så derfor har vi set på andre muligheder. RKSK-notat: I spændingsfeltet omkring energi-turisme-epicenter/viden synes et levende showroom med konkrete grønne løsninger at være et af de mest aktuelle spor at forfølge, og som samtidig binder initiativerne begavet sammen, da det samtidig er helt i tråd med hvad AU- Herning efter sigende gerne vil bruge Kraft-projektet til altså muligheden for på prototype stadiet af nye grønne løsninger at få lavet nogle konkrete brugerstudier som element i en fortsat produktudvikling/kvalificering. Her har Scanenergi en interesse, på nationalt plan Go Energi, Arbejdsmarkedets Feriefond har tilkendegivet interesse o.s.v.. Forankring: KRAFT. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet tre mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: Interreg IVB-projekt om model for erhvervsturisme på energiområdet Eco-Innovation som erhvervsorienteret projekt Intelligent Energy Europe -IEE-projekt om energirigtige løsninger til gavn for turismeindustri 3.1.Interreg IVB-projekt om model for erhvervsturisme på energiområdet Målet ville være at lære af hinanden og blive bedre lokalt samt vise resten af verden, hvad det man kan der, hvor man er bedst på energiområdet. Fokus på RKSKs decentrale energistruktur og hvordan den kan udvikles til at fremme økonomisk vækst og være godt for miljøet. I den forbindelse kunne RKSK samarbejde med andre energistærke kommuner i fx Nordsøområdet om at finde frem til de bedste modeller for energistrukturer, som kan være med til at fremme økonomisk vækst og være godt for miljøet. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Både Interreg IVB Nordsøen og Østersøen har som prioritet nummer fire: Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner, herunder at tiltrække turisme. Især er det oplagt at tænke projektet ind i Nordsøprogrammets overordnede hovedformål om at gøre Nordsøområdet til et 16

17 bedre sted for borgerne at bosætte sig i, at arbejde i og investere i. Desuden fokuserer prorammet på at forbedre den generelle livskvalitet blandt borgerne i regionen vis-à-vis adgang til flere og bedre jobs, etablering af gode transportforhold og bæredygtighed og på at gøre området til et aktivt og attraktivt at bo i. Innovation og vækst er et gennemgående tema i Interreg-programmerne, som går fint i tråd også med denne projektide. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien og Göteborg-dagsordenen (som tilføjer en miljømæssig vinkel på Lissabon-strategien og derfor bliver interessant i denne sammenhæng), skal Interregprogrammerne nemlig være med til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Og blandt de tre overordnede prioriterer i 2020-målene ligger: Bæredygtig vækst: fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi. Det må derfor forventes at temaet fortsætter i Interregs næste programperiode, måske endda opprioriteres. Det er vigtigt at den europæiske dimension tænkes klart ind i projektet, så det ikke bliver et spørgsmål om et show room i RKSK, men om at udvikle en model eller metode til at fremme energiturismen på energiområdet til gavnfor andre aktører i Europa i kraft af udvikling af best practice. Har projektet innovativ karakter? Umiddelbart virker det som en innovativ og nytænkende ide, men det skal naturligvis klarlægges, om der har været eller findes noget lignende, som man i så fald også ville kunne bygge videre på. Projektkriterier for Interreg IVB-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Interreg-programmerne retter sig mod offentlige organisationer eller organisationer, der er offentligt reguleret. Kravet er, at de midler, der anvendes som medfinansiering, skal være 100 % offentlige. Herunder er det specielt offentlige myndigheder, der har direkte indflydelse på policyudviklingen indenfor det pågældende emne. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som sub-contracters bestemt efter reglerne om offentligt udbud. Man kunne derfor forestille sig samarbejde med andre kommuner/offentlige institutioner i Nordsøregionen. For Interreg IVB Nordsøregionens vedkommende er tendensen dog i dag, at der tilskyndes til deltagelse fra private aktører, så længe aktiviteterne ikke er profitskabende, fører til patenter eller lignende. Det kan derfor vise sig, at der vil blive større fokus herpå i den nye programperiode fra Nordsøprogrammet dækker Danmark, Norge (deltager for egne midler) samt dele af Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Projekterne skal være tværnationale både i ånd og udformning. Således kræves der fx partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande. Man kunne forestille sig især hollandske/flamske og britiske partnere i et sådan projekt. Måske også svenske/norske. Det er alle områder, som selv er ret langt med bæredygtig energi og som har det højt på dagsordenen. 17

18 Finansiering EU yder op til 50 % medfinansiering. Et gennemsnitligt projekt har et samlet budget på mellem 3 og 7 mio. EUR. Typiske aktiviteter Der gives ikke støtte til investeringer, eksperimenter, implementering og demonstrationsprojekter, så i dette tilfælde vil støtte til selve showroom et heller ikke kunne gives, hvis det er dét, der arbejdes videre med. Der kan derimod søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practise) og informationsspredning, der har til formål at overføre erfaringer og resultater mellem regioner med henblik på udvikling af policies. Evalueringskriterier Der lægges vægt på at projektet er europæisk i både ånd og udformning, dvs. at man har partnere (gerne flere end minimumskravet) fra hele programområdet og at den europæiske merværdi står tydeligt frem, så det ikke kun bliver et lokalt projekt. Der lægges også vægt på projektets levedygtighed efter projekt er afsluttet og muligheden for at vidensdele output med andre regioner/kommuner. Tidsfrister Programmet er løbet tør for penge på nuværende tidspunkt og lover derfor ikke flere indkaldelser resten af denne programperiode. Realistisk set betyder det, at næste indkaldelsesrunde vil falde tidligst i foråret 2014, men måske er sommeren/efteråret 2014 mere realistisk. Til december (2011) vil programkomiteen afgøre, om der kommer en sidste indkaldelse (af fx ubrugte midler fra afsluttede projekter max 1-2 mio. EUR) eventuelt med et meget snævert fokus på underprioriterede områder, og det må formodes at konkurrencen om midlerne, vil blive meget hård. Indkaldelsen vil i givet fald nok komme allerede i marts Det er på nuværende tidspunkt endnu særdeles usikkert, hvordan det nye program kommer til at se ud, ikke mindst hvilke prioriteter det vil have. Givet den økonomiske situation, lyder det umiddelbare bud, at innovation og vækst vil blive en vigtig prioritet, og grøn energi vil formentlig ligeledes blive en prioritet. Der må også tages forbehold for, at midlerne ikke nødvendigvis bliver de samme. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Hvis man vælger at gå videre med ideen, kan vi i løbet af 2012 forvente at få et vist indblik i, hvordan programmet kommer til at se ud og om denne prioritet bevares. Næste skridt? Givet den store usikkerhed om, hvordan næsten programperiodes prioriter kommer til at se ud, giver det ikke meget mening at gøre meget mere på nuværende tidspunkt. Tidsberegning Da der ikke er aktuel ansøgningsfrist og vi ikke ved, hvornår vi har pålidelig information om, hvordan programmet/temaerne/indkaldelsen ville komme til at se ud, er beregning af tidsforbrug ikke anført her. Se punkt 2.1. for et forslag. 18

19 3.2. Eco-Innovation som erhvervsorienteret projekt Eco-innovation giver mulighed for at søge støtte til at gøre produktionsprocesser mv. mere grønne, hvilket er til gavn for turismen. Hvis man kan forestille sig, at der er erhvervsturisme-interesse for grønne produktionsformer, der er det en mulighed. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Et projekt skal støtte op om EU s grøn vækst-dagsorden og have relevans andre steder i Unionen. Fokusområder for programmet er: genbrug, bygninger, fødevare- og drikkevaresektoren, vandbesparelse, innovation/støtte til SMV er vækst og beskæftigelse. Økoinnovation handler ikke primært om energibesparelse, men om at producere på en mere miljørigtig måde, om end dette i visse tilfælde ofte fører energibesparelse med sig. EU-politikker på området: ressource-effektivitet, bæredygtighed, bæredygtig produktion og livscyklustankegang. Har projektet innovativ karakter? Afhænger af de konkrete projekters udformning. Det er vigtigt, at de er ægte innovative og tæt på markedet. Projektkriterier for Eco-innovation-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Programmet er rettet mod små og mellemstore virksomheder, som kan søge støtte til at styrke deres indsats på ovenstående områder. Store virksomheder kan også søge. Det offentlige kan deltage i et projekt, og i 2010 var 20% ikke-private. Det er ofte forskningsinstitutioner, der støtter op om markedsspredningen af et miljøfremmende produkt/service i en virksomhed. Myndighederne kan støtte projektet, hvis der er en offentlig interesse i at fremme netop den innovation. Dette vil fremme chancerne for, at projektet går igennem. Denne projekttype er centreret omkring én virksomhed, hvilket ikke udgør hele fundamentet til energiturisme, men kan være et af flere tiltag fra kommunens side. Det er ikke påkrævet, at der skal være andre partnere end ansøgeren (fx en virksomhed). Når det er sagt, er der flere af de vindende projekter, som har flere partnere (fra flere lande/sektorer). Det styrker sandsynligheden for, at produktet kan nå ud til flere lande. Finansiering Det årlige budget er på ca. 36 mio. EUR fordelt på forventeligt projekter (succesratio på %). Finansieringsgraden er på 50 %. Egenfinansieringen kan ikke bestå af arbejdstimer, men af forventede indtægter i forbindelse med en markedsgørelse, hvis man kan argumentere overbevisende for det. Programmet giver støtte til arbejdstimer, administration, rejser, sub-contracting, indkøb af udstyr/materialer (med direkte relation til den miljøvenlige innovation). Administrative omkostninger (såkaldt overhead, dvs. husleje, el/vand etc.) støttes med en flat rate på max. 7 % af de samlede projektomkostninger. 19

20 Typiske aktiviteter Aktiviteter, der er knyttet til indførelse af den økoinnovative løsning; identifikation af markeder. Evalueringskriterier Da programmet ligger under EU s miljøindsats, skal projektet vise, at det har klare miljøgevinster (fx vandbesparelse, ressourceforbrug, mindsket CO2-udledning). Der skal også være en forretningsplan, der viser, hvad virksomheden kan forvente at tjene på indførelsen af teknologien/tjenesteydelsen, og om der er mulighed for, at den kan sælges til andre steder i EU/verden. Tidsfrister Sidste års indkaldelse af projekter havde frist 8. september Fristen vil formodentlig være tilsvarende i år og til næste år. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Prioriteterne i Eco-innovation-programmet er de samme fra år til år. Derfor kan virksomhederne (m.fl.) godt gå i gang med at udarbejde projekter og samle partnere forud for offentliggørelsen, som forventes til april. Næste skridt? Der bør etableres kontakt mellem repræsentant for erhvervslivet/udviklingskonsulent for at identificere, hvilket område der kunne egne sig til et øko-innovativt projekt, og om det er interessant nok for kommunen at fremme. Der kan også tænkes informationsmøder for repræsentanter for de industrier, som ville kunne tænkes at gå med. Tidsberegning Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage /13 (efter offentliggørelsen af callet) Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage /13 Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger /13 Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage /2013 Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage /2013 Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger /2013 Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage /2013 Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned /2013 Indhentning af dokumenter fra partnere 2 dage 1 måned /2013 Implementere 10 dage 1 måned Afhænger af godkendelsesdatoen 20

21 Projektstart Projektafslutning? 3 år fra projektstart 3.3 Intelligent Energy Europe - projekt om energirigtige løsninger til gavn for turismeindustri Inden for programmet Intelligent Energy Europe har der været lavet flere projekter, der handler om smarte og energirigtige løsninger til gavn for turismeindustrien (hoteller, transport, campingpladser), men tilsyneladende ikke nogen, der fokuserer på, at turister direkte ønsker at opleve energisektoren som attraktion i sig selv. Hvis næste års arbejdsprogram giver mulighed for sådanne kampagner, er det en mulighed, der bør undersøges. Det var det dog ikke i år. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Ifølge EU s strategi skal EU-landene spare 20% energi, øge forbruget af vedvarende energi til 20% og reducere CO2-udslippet ed 20% i IEE-programmet støtter disse mål, og projekter, som søger støtte her, skal vise, at de bidrager til målsætningen. Desuden vægter EU områder som inddragelse af SMV er, større markedsgørelse af de teknologiske løsninger, forskning, udbredelse af viden om de bedste energiløsninger osv. højt. Energiturisme synes derfor i udgangspunktet at passe ind, hvis det peger udad og ikke kun indad i kommunen, således at projektet har relevans i fht. andre kommuner i EU. Fokusområderne i IEE-programmet er energibesparelser og vedvarende energi samt bygninger og transport. Der gives ikke støtte til teknologiudvikling, anlæg og drift, men til at fremme brugen af (nye) energiteknologier, udbrede viden om energiforbrug hos borgere og i industrien osv. Det kommende års arbejdsprogram forventes at have én indgang, som ville kunne bruges til at arbejde med et showroom, som er rettet mod borgere. Det har overskriften: Effective energy behaviour change programmes, og her opfordrer Europa-Kommissionen til, at projektet gør brug af out-of-the-box tilgange fx brug af sociale medier o.lign. og til at aktiviteterne rettes mod særlige grupper. Med det udgangspunkt kunne et projekt dreje sig om at skabe et virtuelt showroom som mål i sig selv og som supplement til kommunens andre tiltag fx KRAFT. RKSK kan også udvikle et fysisk showroom, selvom der ikke er penge til mursten og drift. I begge tilfælde vil en af de første udfordringer være konceptudviklingen. Har projektet innovativ karakter? Internetløsninger for at nå ud til et bredt publikum er ikke ukendte i EU på forskellige områder 6 Ligeledes findes der spilversioner af vigtige problemstillinger 7 Vælges en internetløsning, kunne RKSK-projektet fx integrere tidligere projekters erfaringer, hvilket altid er velkomment i IEE-sammenhæng, samtidig med at projekt-konsortiet udvikler sine egne erfaringer. Hvis 6 fx bygninger:

22 man vælger et fysisk show-room, er udfordringen at løfte projektet, så det ikke får karakter af noget meget lokalt, men er noget, der på området giver merværdi til EU. Projektkriterier for IEE-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Alle juridiske enheder kan søge, og en kommune betragtes som en indlysende ansøger. Tommelfingerregelen er at der skal være mindst tre partnere fra mindst tre lande. Vælges en virtuel løsning kunne projektpartnerne være andre kommuner med et ønske om at udvikle og afprøve et virtuelt showroom, spiludviklere, virksomheder, som stiller energiløsninger til rådighed, målgrupper af forskellig art. For at EU s energiprojekter kan få den maksimale effekt, er det vigtigt, at man kan vise, at man når ud til store modtagergrupper, eller har partnere med, som når ud til mange. Finansiering Tilskuddet dækker 75% af de støtteberettigede udgifter, dvs. løn, rejseomkostninger, mv., men kun i helt særlige tilfælde aktiver.et typisk budget ligger mellem og 1.5 mio. Typiske aktiviteter Udviklingsmøder, analysearbejde (i forhold til behov, udformning af interaktive løsninger til forskellige grupper, IPR-spørgsmål osv.) og besøgsrejser. Evalueringskriterier De vigtigste evalueringskriterier er, - om projektet lever op til IEE-målsætninger for planerne generelt, altså om der kan forventes en energibesparelse (CO2-reduktion og integration af VE), og specifikt mht. den enkelte aktivitet - om der er et behov for aktiviteten (fx et markedssvigt, behov i forhold til markedet). - om projektet på en god måde når ud til målgrupperne, gerne: en passende blanding af offentlige og ikke-offentlige, profit/non-profit-organisationer. (Hvis det er relevant, kan de inddrages i konsortiet, ellers kan de nyde fordel af programmet) - om projektet på en realistisk måde når sine mål, og om dets aktiviteter hænger sammen indbyrdes (også ressourcemæssigt) - om projektet vil overleve på længere sigt - om der er en værdi i at gøre projektet internationalt, eller om det ville være bedre egnet som nationalt Tidsfrister Det kommende års arbejdsprogram bliver lanceret ultimo januar 2012 med ansøgningsfrist i begyndelsen af maj. Det tilsvarende vil sandsynligvis gøre sig gældende i Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold IEE-skriveprocessen er krævende. Der er stor konkurrence om midlerne, så hvis man virkelig skal overbevise Europa-Kommissionen, er det vigtigt, at projektet er gennemtænkt. 22

23 Næste skridt? Det anbefales, at der aftales et opfølgende møde mellem CDEU, kommunen, Turismekonsulenten og Energisekretariatet(jf. RKSK-notat). Tidsberegning Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Fx /13 (lige Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage efter offentliggørelsen af arbejdsprogrammet gerne før) Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage Fx /13 Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Fx /13 Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage /13 Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage /3 Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger /13 Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage /13 Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned /13 Indhentning af dokumenter fra partnere 2 dage 1 måned /13 Implementere 10 dage 1 måned Afhænger af godkendelsesdatoen Projektstart? Projektafslutning 3 år fra projektstart 23

24 4. Opkvalificering af turistcentrene (i RSKS-notat aktivitet 2.2.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Opkvalificering af turistcentre til at kunne lave erhvervsturisme. Forskellige EU-programmer fokuserer på kvalifikationsudvikling, hvilket kan gavne de medarbejdere og centre, der måtte ønske at arbejde med energi- og erhvervsturisme. RKSK-notat: Der er en oplagt kobling i mellem b-t-b energiturisme og b-t-c energiturisme. Vi bør derfor arbejde med en delvis fælles struktur for at sikre synergi og samspil. Forankring: Turismekonsulenten. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet tre mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: Interreg-projekt om opkvalificering af turistcentre Leonardo-projekt om praktik for arbejdstagere CIP-EIP-projekt om erhvervsturisme 4.1. Interreg-projekt om opkvalificering af turistcentre Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Både Interreg IVB Nordsøen og Østersøen har som prioritet nummer fire: Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner, herunder at tiltrække turisme. Især er det oplagt at tænke projektet ind i Nordsøprogrammets overordnede hovedformål at gøre Nordsøområdet til et bedre sted for borgerne at bosætte sig i, at arbejde i og investere i. Desuden fokuseres på at forbedre den generelle livskvalitet blandt borgerne i regionen vis-à-vis adgang til flere og bedre jobs, etablering af gode transportforhold og bæredygtighed og på at gøre området aktivt og attraktivt at bo i. Innovation og vækst er et gennemgående tema i Interreg-programmerne, som går fint i tråd med denne projektide. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien og Göteborg-dagsordenen (som tilføjer en miljømæssig vinkel på Lissabon-strategien og derfor bliver interessant i denne sammenhæng), skal Interregprogrammerne nemlig være med til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Det er vigtigt at den europæiske dimension tænkes klart ind i projektet, så det ikke bliver et lokalt projekt, men et spørgsmål om at udvikle en model eller metode til at fremme energiturisme i kraft af best practice. 24

25 Har projektet innovativ karakter? Det skal naturligvis klarlægges om der har været eller findes noget lignende, som man i så fald også ville kunne bygge videre på. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der allerede findes et lignende projekt, men det kan jo også være udgangspunkt for samarbejde og ny læring. Projektkriterier for Interreg-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Interreg-programmerne retter sig mod offentlige organisationer eller organisationer, der er offentligt reguleret. Kravet er, at de midler, der anvendes som medfinansiering, skal være 100 % offentlige. Herunder er det specielt offentlige myndigheder, der har direkte indflydelse på policy-udviklingen indenfor det pågældende emne. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som sub-contracters bestemt efter reglerne om offentligt udbud. Man kunne derfor forestille sig samarbejde med andre kommuner/offentlige institutioner i Nordsøregionen. For Interreg IVB Nordsøregionens vedkommende er tendensen dog i dag, at der tilskyndes til deltagelse fra private aktører, så længe aktiviteterne ikke er profitskabende, fører til patenter eller lignende. Det kan derfor vise sig at der vil blive større fokus herpå i den nye programperiode fra Nordsøprogrammet dækker Danmark, Norge (deltager for egne midler) samt dele af Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Projekterne skal være tværnationale både i ånd og udformning. Således kræves der fx partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande. Finansiering Der gives op til 50 % medfinansiering. Under Nordsøprogrammet har gennemsnitlige projekter samlede budgetter på mellem 3 og 7 mio. EUR. Typiske aktiviteter Der gives ikke støtte til investeringer, eksperimenter, implementering og demonstrationsprojekter. Der kan derimod søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practise) og informationsspredning, der har til formål at overføre erfaringer og resultater mellem regioner med henblik på udvikling af policies. Evalueringskriterier Der lægges vægt på at projektet er europæisk i både ånd og udformning, dvs. at man har partnere (gerne flere end minimumskravet) fra hele programområdet og at den europæiske merværdi står tydeligt frem, så det ikke kun bliver et lokalt projekt. Der lægges også vægt på projektets levedygtighed efter projektet er afsluttet og muligheden for at vidensdele output med andre regioner/kommuner. Tidsfrister Programmet er løbet tør for penge på nuværende tidspunkt og lover derfor ikke flere indkaldelser resten af denne programperiode. Realistisk set betyder det, at næste indkaldelsesrunde vil falde tidligst i foråret 2014, men måske er sommeren/efteråret 2014mere realistisk. Til december (2011) vil programkomiteen afgøre om der kommer en sidste indkaldelse (af fx ubrugte midler fra afsluttede projekter max 1-2 mio. EUR), eventuelt med et meget snævert fokus (på underprioriterede områder) og det må formodes at konkurrencen om midlerne vil blive meget hård. Indkaldelsen vil i givet fald nok komme allerede i marts

26 Det er på nuværende tidspunkt endnu særdeles usikkert, hvordan det nye program kommer til at se ud, ikke mindst hvilke prioriteter det vil have. Givet den økonomiske situation, lyder det umiddelbare bud på, at innovation og vækst vil blive en vigtig prioritet og grøn energi vil formodentligt ligeledes blive en prioritet. Der må også tages forbehold for, at midlerne ikke nødvendigvis bliver de samme. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Hvis man vælger at gå videre med ideen, kan vi i løbet af 2012 forvente at få et vist indblik i, hvordan programmet kommer til at se ud og om denne prioritet bevares. Næste skridt? Givet den store usikkerhed om, hvordan næsten programperiodes prioriter kommer til at se ud, giver det ikke meget mening at gøre meget mere på nuværende tidspunkt. Tidsberegning Da der ikke er aktuel ansøgningsfrist og vi ikke ved, hvornår vi har pålidelig information om, hvordan programmet/temaerne/indkaldelsen ville komme til at se ud, er beregning af tidsforbrug ikke anført her. Se punkt 2.1. for et forslag Leonardo-projekt om praktik for arbejdstagere Kan gøre medarbejdere på kommunens turistcentre opmærksomme på muligheder for at udvikle energiturismetilbud lokalt gennem praktikophold på turistkontorer i andre lande, hvor energiturisme er et af emneområderne (Leonardo praktik for arbejdstagere) Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Afhænger af hvem der konkret søges mobilitetstilskud til. Har projektet innovativ karakter? Afhænger af hvem der konkret søges mobilitetstilskud til. Projektkriterier for Leonardo-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Tilskuddet gives til de personer, der rejser ud og er i praktik, men ansøgningen skal ske gennem en organisation/institution. Tilskudsberettigede ansøgere er virksomheder, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og generelt institutioner/organisationer, der arbejder med læring. Turistkontoret vil kunne søge om tilskuddet, som så skal gå til en af deres medarbejdere. Den pågældende vil også kunne få tilskud til forberedende sprogkursus (max 100 EUR pr person). Styrelsen for International Uddannelse opfordrer til, at flere institutioner/organisationer går sammen om at ansøge praktiktilskud til flere medarbejdere for at reducere de administrative byrder for mindre virksomheder/arbejdspladser. En mulighed er derfor, at RKSK tilbyder folk i kommunen, der arbejder med erhvervsturisme, at stå for ansøgning og administration af praktikophold for flere medarbejder hos udenlandske turistkontorer. 26

27 Finansiering Tilskud til rejse- og opholdsudgifter. Derudover kan der søges om tilskud til administration og til forberedende sprogkurser. Typiske aktiviteter Rejser i et tidsrum af 3-26 uger. En uge regnes for 5 arbejdsdage. Evalueringskriterier Der er krav om, at der udarbejdes en plan for praktikopholdet, og at opholdet har en vis kvalitet for at sikre udbyttet af det. Der skal desuden være et match mellem behovet for læring og den læring, som praktikopholdet vil kunne tilbyde. Den læring, som praktiktageren opnår ved at vælge praktik i en udenlandsk virksomhed/arbejdsplads skal være større end den, der kan opnås i en tilsvarende dansk. Tidsfrister 3. februar Omtrent samme frist forventes i Der ansøges hos det nationale agentur, Styrelsen for International Uddannelse. Der kan kun søges til udgående praktikophold. Hvis et turistkontor i RKSK ønsker at modtage folk i job-shadowing/praktik fra andre lande, vil det derfor skulle ske gennem en organisation i det pågældende land. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Ansøgningsproceduren er overskuelig set i forhold til Leonardo DoI og ToI. Max to uger vil være relevant at sætte af til selve skrivearbejdet. En del mere tid må dog forventes at skulle bruges på motivering af medarbejder i RKSK til at udnytte muligheden, samt finde frem til relevante praktiksteder og få indledt et samarbejde omkring praktikopholdet. Såfremt turismeerhvervet i RKSK allerede har gode kontakter i udlandet, der er villige til at være praktiksted og motiverede medarbejdere at sende af sted, vil en ansøgning til ansøgningsfristen i 2012 kunne være mulig at gennemføre. Næste skridt? RKSK informerer turistkontorer og andre, der arbejder med turisme i kommunen, at de vil stille sig til rådighed som ansøger for praktikophold i udlandet. Praktikstederne findes på baggrund af de behov, der defineres i det lokale turismeerhverv, og på baggrund af den viden, som eksisterer om relevante virksomheder at komme i kontakt med. CDEU kan evt. bidrage med hjælp til at finde frem til relevante praktiksteder. Kan forankres i fx kommunalforvaltningen med ansvar for ansøgningen eller hos kontaktpersoner i de virksomheder, der ønsker at sende en/flere medarbejdere ud. Tidsberegning Beregningen af tidsforbruget afhænger af, hvem der helt specifikt vil søge, og der kan derfor endnu ikke opstilles en realistisk model herfor. Projekttypen hører dog til de mindre og derved også mere overskuelige projekter, som kræver færre ressourcer arbejdstidsmæssigt end egentlige udviklingsprojekter. 27

28 4.3. CIP-EIP-projekt om erhvervsturisme Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Med CIP-EIP vil EU understøtte konkurrenceevne og innovation i europæiske virksomheder. Formålet med EIP-programmet er at optimere rammebetingelserne for iværksættere og innovation i specielt små og mellemstore virksomheder (SMV er) ved at: give virksomheder lettere adgang til finansiering af opstart, vækst og innovationsarbejde skabe bedre vilkår for samarbejde mellem SMV er særligt samarbejde over grænser forbedre mulighederne for innovation - specielt økoinnovation fremme iværksætterånd og innovationskultur i Europa fremme økonomiske og administrative reformer til gavn for innovative SMV er Programmet offentliggør løbende specifikke projektindkaldelser inden for de temaer som Europa- Kommissionen arbejder med, såsom iværksætteri, turisme, øko-innovation og innovative udbud. Har projektet innovativ karakter? Man kunne godt finde måder at arbejde innovativt med erhvervsturisme på energiområdet i RKSK, men det er nødvendigt at kende indholdet af den specifikke indkaldelse, før den innovative karakter af sådan et projekt vil kunne udvikles. Projektkriterier for CIP-EIP-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Afhænger af den specifikke indkaldelse, men ofte er både offentlige og private aktører tilskudsberettigede. Finansiering Et typisk projekt ligger på ca EUR hvoraf EU betaler 75%. Typiske aktiviteter Udvikling af nye metoder og netværksaktiviteter. Evalueringskriterier Projektforslaget vurderes i forhold til i hvor høj grad det kommer med et innovativt, ambitiøst, og realistisk løsningsmodel til problemstillingen i den specifikke projektindkaldelse. Derudover vil projekterne blive vurderet på teknisk og finansiel kapacitet til at gennemføre projektet som beskrevet i ansøgningen. Tidsfrister Der er ingen relevante projektindkaldelser på nuværende tidspunkt. Ofte offentliggøres de specifikke indkaldelse først tre måneder før ansøgningsfristen, men man kan se overskrifterne for årets indkaldelser ved at se i arbejdsprogrammet, der offentliggøres i løbet af foråret hvert år. 28

29 Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold For at opnå støtte fra dette program, skal man være hurtig til at tilrette sine planer, så de kan opfyldes inden for det EU gerne vil give støtte til. Processen frem mod en ansøgning under dette program, vil således starte, når man se en interessant titel på en kommende indkaldelse i arbejdsprogrammet, og vil derefter skulle intensiveres kraftigt i de tre måneder man har fra selve indkaldelsen offentliggøres og indtil ansøgningsfristen. I forhold til den generelle model for tidsberegning kan man således ikke regne med at have en periode på halvanden måned til selve ansøgningsskrivningen. Næste skridt? Hvis der i arbejdsprogrammet for 2012 er relevante indkaldelser for erhvervsturisme og/eller energiområdet, hvor erhvervstursisme kunne indtænkes informere CDEU tovholder, som indkalder til et møde, hvis vedkommende mener det er relevant. Tidsberegning Ikke relevant da der pt. ikke er nogen relevante projektindkaldelser. 29

30 5. Energi-epicenter: Hello Europe! (i RSKS-notat aktivitet 3.1.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Vi har taget udgangspunkt i ambitionen om at gøre RKSK til det europæiske epicenter for det, der sker på energi. Det gøres naturligvis ikke over-night. I stedet vil mange mindre internationale initiativer på sigt kunne føre til, at RKSK opnår den position. Initiativerne kan fordele sig på flere områder. Vi kan pege på muligheder inden for et borgernært og borgerinddragende område og inden for erhverv, men også på områder, som er mere metodeudviklende og markedsføringsrettede.. Hvad de sidste to områder angår, vil vi henvise til mulighederne beskrevet under Viden og udsyn ide nr. 1 (international konference) og Energiturisme ide nr. 3 (Interreg-projekt om erhvervsturisme med særligt fokus på energi). RKSK-notat:. En supplerende vinkel på CDEU-notat: Kraft-projektet på et videngrundlag fokuseret på naturens kræfter (vind, sol, hav og jord) som igen kobler til Campus. Jeg tænker (højt), at udviklingen af et oplevelses- og videncenter der er skabt i så stor samspil og synergi med de strategier der arbejdes med i form af viden, erhverv og turisme i en konkrete og udlevet form er ret unik i EU-regi og/eller med få fortilfælde som måske The Eden project Cornwall og i en bredere optik måske Åre i Sverige i begge tilfælde opfatter jeg en meget ambitiøs sammenhængende strategisk plan som værende realiseringsgrundlaget, og i begge de nævnte tilfælde er de dokumenterede resultater i forhold til vækst og udvikling til at forholde sig til. Det er udlevet oplevelsesøkonomi som går langt udover de simple værdikæde betragtninger omkring traditionel turisme/erhvervsudvikling, men forener niveauerne i et dynamisk udviklingsfællesskab, hvilket kunne være interessant at få afdækket yderligere (Varberg passer også meget godt ind i denne historiefortælling, dog med en lidt anden vægtning). Forankring: Videnstrategikonsulent; i samarbejde med Energisekretariatet og KRAFT. Skal desuden omfatte en international konference CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre: International konference 5.1. International konference Hvis RKSK vælger at lave en international konference fx under det danske formandskab vil det være stærkt synliggørende, hvilket er vigtigt i en globaliseret sammenhæng. Og det kan føre til samarbejde, eksport og import af know-how, udvikling og kommercielle aftaler. Såfremt RKSK ønsker det, kan CDEU give input til gennemførelsen af en international konference på energiområdet. 30

31 En konference kan være mange ting: Det kan være seminarer, egentlige konferencer, en workshop o.lign. Første skridt vil derfor være en identifikation af formålet og målgruppen, afdækning af hvilke økonomiske ressourcer RKSK har til rådighed til initiativet, herunder også personalemæssigt (og om CDEU skal deltage i selve aktiviteten). Der næst skal de konkrete aktiviteter (tids- og ressourceforbrug kan variere betydeligt alt efter, hvilken aktivitet man vælger) afdækkes. Endelig skal konferencen afholdes. nt 31

32 6. Energi-epicenter: Jem&fix Gør-det-selv-klima (i RSKS-notat 3.2.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: RKSK har en enestående bottom-up og praktisk tilgang til energi. Den kunne man udbygge og udbrede i internationalt regi. RKSK-notat: Kunne ligge i forlængelse af fx samarbejdet med Scan Energi, Husets energi og Energisekretariatet. Denne indsats kunne dermed gives en international vinkel. Forankring: Energisekretariat i samarbejde med Erhvervsudviklingskonsulenten. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet fem mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: IEE-projekt om klima og borgerinddragelse (Intelligent Energy Europe) IP-projekt om sommerskole (Erasmus Intensive Programme) Europa for Borgerne-projekt om inddragelse af offentlighed i klimaspørgsmål Aktive unge-projekt om inddragelse af unge I klimaspørgsmål Comenius Regio-projekt om samarbejde ml. regioner/kommuner 6.1. IEE-projekt om klima og borgerinddragelse (Intelligent Energy Europe) Projekt knyttet til hvordan man får borgerne til selv at gøre noget direkte for klimaet og energiforbruget, såsom at bygge deres egen vindmølle og slutte den til husets strømforsyning. Man kunne også her samle NGO er fra de regioner i Europa, som har tradition for at give NGO er en rolle på energiområdet. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Ifølge EU s strategi skal EU-landene spare 20% energi, øge forbruget af vedvarende energi til 20% og reducere CO2-udslippet ed 20% i IEE-programmet støtter op om denne målsætning, og projekter, som søger støtte her, skal vise, at de bidrager til denne målsætning. Desuden vægter EU områder som inddragelse af SMV er, markedsgørelse af de teknologiske løsninger, forskning, udbredelse af viden om de bedste energiløsninger osv. højt. Borgerrettede initiativer har også spillet en fremtrædende rolle i IEE-programmet. Arbejdsprogrammet i 2012 (den del, der handler om energibesparelser) fokuserer på borgerne som forbrugere og på udbredelsen af EU s energimærkning. I forlængelse heraf er der som under energiturisme, jf. ovenfor muligheden for at lave innovative tiltag over for særlige grupper. Denne indgang ville derfor kunne anvendes inden for dette tiltag. Løsninger, som fremmer adfærdsændringer, er særligt efterspurgte. Et gør-det-selv-program vil være dels innovativt og dels adfærdsændrende både for dem, der deltager i initiativet, og for deres omgivelser. 32