PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050"

Transkript

1 PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar /14

2 1. Indledning Analyseresultater for Fyn Elproduktionen Fjernvarmen Gassystemet Transporten Biomassen Udviklingstrend for kapaciteter på store el-anlæg Fyn i overblik /14

3 1. Indledning Energistyrelsen fremlagde i maj måned 2014 seks analyser om fremtidens energisystem i Danmark, herunder analysen Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og Energinet.dk har gennem 2013 og 2014 leveret analysebidrag til blandt andet scenarierapporten. Med baggrund i Energinet.dk s analysearbejde vurderes det, at et vindspor er en robust udviklingsretning for Danmark, når den danske energiforsyning frem mod 2050 skal omstilles til vedvarende energi. Dette skyldes, at et vindspor reducerer afhængigheden af udenlandsk biomasse og derved mindsker følsomheden over for fremtidige internationale prisstigninger på biomasse og påvirkningen fra mulige bæredygtighedsproblemer i tilknytning til biomassen. Dette notat tager udgangspunkt i den situation, at nettoimport af biomasse fra udlandet ønskes holdt nede på et minimum af hensyn til energisystemets prisfølsomhed og bæredygtighed og giver under denne betingelse en kortfattet og koncentreret gengivelse af de væsentligste resultater og konklusioner på et fynsk vindspor. Analysebidragene fra Energinet.dk bygger på den aktuelle viden om nuværende teknologiske muligheder, forventede prisudviklinger på teknologi og brændsler, forventede energibesparelsesmuligheder, politiske målsætninger med videre. I forbindelse med den strategiske energiplanlægning er det imidlertid vigtigt, at kommunerne, regionerne, varmeværkerne og andre energiaktører løbende holder sig orienteret om, hvorledes det samfundsøkonomisk optimale teknologmiks og driftsstrategi ændrer sig i takt med teknologiske, økonomiske og driftsmæssige ændringer. Nærværende resultater er således kun en form for øjebliksbillede frem mod 2025, 2035 og Formålet med notatet Formålet med dette notat er at give partnerskabet bag Energiplan Fyn et bud på størrelsesordner og pejlemærker for Fyn med udgangspunkt i Energinet.dk s nationale vindsporsanalyse. Energinet.dk s analyseværktøj ADAPT optimerer energisystemet ud fra at opnå bedst mulige samfundsøkonomi og indbefatter blandt andet Danmarks tætte kobling til det øvrige Europa gennem elkabler og gasinfrastruktur og dermed koblingen til international prisdannelse på el, fossile brændsler og biomasse. Figur 1: Eksisterende, kommende og mulige udvekslingsforbindelser på el til udlandet (til venstre) og eksisterende gasforbindelser til udlandet (til højre). 3/14

4 Energinet.dk har udarbejdet et tilsvarende notat for de fem danske regioner. Notaterne er med hensyn til opbygning, tekst, kommentarer og budskaber i store træk ensartede, men adskiller sig ved at figurerne og pejlemærkerne er specifikke for den enkelte region (og Fyn). Gennem de anførte talstørrelser og pejlemærker har partnerskabet bag Energiplan Fyn mulighed for direkte at sammenlige og vurdere egne fremtidsscenarier og handlingsplaner med Energinet.dk s vindspor. 2. Analyseresultater for Fyn Fyn er i sammenligning med de fleste andre landsdele forholdsvis tæt befolket. Hvis der i strategisk energiplanlægning arbejdes ud fra en forudsætning om, at Danmarks forbrug af biomasse til energiformål i 2050 så vidt muligt og i store træk skal svare til det nationale potentiale for energibiomasse i 2050, har Fyn som geografisk område en ekstra udfordring. Antallet af indbyggere på Fyn i forhold til arealet til produktion af biomasse til energiformål og til opstilling af onshore vindmøller er noget højere end for fx Vestsjælland og Jylland Figur 2: Omtrentlige indbyggertal pr. arealenhed i udvalgte regioner og på Fyn. Region Hovedstaden har ca. 650 indbyggere pr. km 2. Med hensyn til opstilling af onshore vindmøllekapacitet pr. arealenhed ligger Fyn med i dag ca. 225 MW på niveau med regioner som Sjælland og Syddanmark. I dette notat er det med henblik på at fastlægge nogle praktiske pejlemærker for den strategiske planlægning lavet en regneteknisk øvelse, hvor det antages, at Fyn i fremtiden har den samme procentandel målt i MW af Danmarks onshore vindmøllekapacitet som i dag, og at Fyn tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til Fyns nuværende procentandel af det samlede klassiske danske elforbrug. 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Figur 3: Nuværende (ultimo 2013) omtrentlige onshore vindmøllekapacitet pr. arealenhed (MW/km 2 ) i danske regioner og på Fyn. 4/14

5 Under denne forudsætning vil Fyn også i 2035 og 2050 ligge på et forholdsvist lavere niveau for installeret vindmølleeffekt (MW) målt pr. indbygger end fx Nordjylland og Midtjylland som følge af Fyns forholdsvis høje befolkningstæthed. Dette notats fremskrivning på vindmøller (følger nedenfor) er på ingen måde et udtryk for, hvad Fyn bør eller kan råde over af møllekapacitet i fremtiden, men alene et udtryk for, hvorledes tallene ser ud, hvis man fremskriver den nuværende situation til 2035 og Vindsporet Energinet.dk's analysearbejde viser grundlæggende, at et vindspor med en betydelig udbygning med vindkraft er en robust og samfundsøkonomisk god løsning for Danmark og dermed for Fyn. Det gælder både på kort og på langt sigt, og uanset med hvilken hastighed vores nabolande og resten af verdenen omstiller sig til grøn energi. Et vindspor vil indebære et mindre forbrug af biomasse, hvilket sikrer en vis forsyningsuafhængighed af andre landes ressourcer. Herved vil Fyn i fremtiden kun i mindre omfang være følsom over for fremtidige prisstigninger på internationalt handlet biomasse. Figur 4: Muligt udviklingsforløb i brændselsreduktionen og udskiftningen af fossile brændsler på Fyn. Gennem energibesparelser og øget brug af effektive energiteknologier (eldrevne varmepumper, el til transport og el til produktion af nye drivmidler) reduceres Fyns brændselsinput frem mod Sideløbende sker et skifte fra fossile brændsler til vindkraft, sol, biomasse mv. Analysen indikerer, at Fyn kan gå fra at være nettoeksportør i 2014 til at blive (i ubetydelig grad) nettoimportør i 2050 af el, VE-gas og biofuels. Forklaringen herpå er blandt andet analysens beregningsforudsætning, hvor Fyn også i fremtiden antages at have en forholdsvis høj befolkningstæthed, og dermed alt andet lige forudsættes at råde over forholdsvis færre biomasseressourcer og mindre areal til udbygning af onshore vindmøller målt pr. indbygger. Hvor et biomassespor på længere sigt kan risikere at blive udfordret med hensyn til brændselsforsyningssikkerheden, vil et vindspor i modsætning hertil kunne sikre en høj brændselsforsyningssikkerhed. Til gengæld vil vindsporet på grund af vindmøllernes fluktuerende elproduktion risikere at blive udfordret på elforsyningssikkerheden, hvilket et biomassespor ikke vil være i samme grad. 5/14

6 2.1 Elproduktionen Forbruget og produktionen af el vil stige markant på Fyn i fremtiden som følge af anvendelse af nye former for elforbrugende teknologier så som varmepumper, elbiler, el til procesvarme og på længere sigt elektrolyse til medproduktion af drivmidler til transporten. Vindkraft bliver forventeligt den altdominerende kilde til elproduktion i 2050, men måske ikke tilstrækkeligt til at dække det fynske elforbrug i 2050, idet det i analysens fremskrivningsmetode antages, at vindkraftkapaciteten for onshore vindmøller målt pr. indbygger også i 2050 kan ligge på et lavere niveau på Fyn end fx i Nordjylland og Midtjylland. I 2050 vil elproduktionen fra fluktuerende produktionsformer som bølgekraft, solceller og især vindkraften således kunne have overtaget langt størsteparten af elproduktionen på Fyn, mens den regulerbare centrale og decentrale kraftvarmeproduktion baseret på VE-gas vil få en vigtig rolle med at levere spidslast- og reservelastproduktion, men dog forventeligt kun i et begrænset antal timer om året i vindfattige perioder. For de kraftvarmeværker, der fremadrettet både gennemfører omstillingen til grøn varmeforsyning og samtidig bibeholder muligheden for elproduktion på gasmotorer og gasturbiner, vil også fremtiden byde på mulighed for indtægter fra elmarkedet, der kan medvirke til at reducere den lokale fjernvarmeudgift. Det forventes med den nuværende markedsmekanisme, at der, alt andet lige, vil komme flere timer med meget høje priser. Energinet.dk er i 2014 og 205 i samarbejde med danske energiaktører i færd med at undersøge muligheden for en fremtidig model for elmarkedet, den såkaldte Markedsmodel 2.0. Modellen tager udgangspunkt i, at elproducenterne og elforbrugerne så vidt muligt gennem velfungerende markedsmekanismer skal sikre den fremtidige elforsyningssikkerhed. Under arbejdsprocessen omkring Markedsmodel 2.0 ses også på den eventuelle nødvendighed af og mulighed for supplerende betalingsmekanismer, der kan sikre den optimale kapacitet af dansk termisk elproduktion og afbrydeligt forbrug. Figur 5: Muligt udviklingsforløb for elproduktionen på Fyn. Vindkraft bliver forventeligt den altdominerende kilde til elproduktion i Det rødskraverede areal i 2035 og 2050 anskueliggør den situation, at den centrale kraftproduktion fortsættes i samme størrelsesorden som i dag efter 2025, men i givet fald baseret på biomasse fra Fastholdelse af den nuværende centrale kraftproduktion og en samtidig markant udbygning med vindmøller vil alt andet lige føre til en betydende eksport af el fra Fyn. 6/14

7 I Energinet.dk s vindscenarie forventes frem mod 2050 en samlet dansk vindkraftkapacitet på op til MW installeret effekt (både onshore og offshore vindmøller). For Fyn svarer dette til en størrelsesorden på 900 MW i 2050 (både on- og offshore vindmøller), hvis det forudsættes at Fyn i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Fyn tilskrives en andel af Danmarks offshore kapacitet i fremtiden i forhold til Fyns nuværende procentandel af det samlede danske klassiske elforbrug. Figur 6: Muligt udviklingsforløb for elbalancen på Fyn. Nyt elforbrug til varmeproduktion, transport og elektrolyse presser sig på frem mod Figuren viser ikke den situation, at central kraftproduktion i samme størrelsesorden som i dag eventuelt fastholdes på Fyn efter I givet fald vil elproduktionen, jf. figur 5, blive markant større, ligesom der vil fremkomme betydelig eleksport fra Fyn i 2035 og Vindkraft og samfundsøkonomi Det har betydning for den samlede samfundsøkonomiske omkostning dels at selve vindkraftkapaciteten nås, dels at så stor en del af vindmøllerne som muligt etableres på land, idet etableringsomkostninger på land udgør ned til en tredjedel af omkostningen for havvindmøller. En følsomhedsberegning på vindsporet viser, at omkostningen ved fx at etablere MW vindkraft mindre i Danmark end det samfundsøkonomisk optimale vil ligge i en størrelsesorden af 600 mio. kr. om året, hvert eneste år efter Merudgiften går til et dyrere indkøb af el fra udlandet og produktion af el i Danmark baseret på biomasse eller VE-gas. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det således ikke uden betydning, om dansk vindkraft i en bestemt størrelsesorden etableres eller ej. Ligeledes viser en følsomhedsberegning på vindsporet, at hvis MW vindkraft frem mod 2035 etableres på havet i stedet for på land, vil den samfundsøkonomiske meromkostning for Danmark ligge i en størrelsesorden af 500 mio. kr. om året, hvert eneste år efter 2035 på grund af især de større anlægsomkostninger for havvindmøller. Eksemplerne ovenfor indikerer, at det i forbindelse med regional og kommunale strategisk energiplanlægning er nødvendigt for politiske beslutningstagere, at de samfundsøkonomiske omkostninger af konkrete valg og fravalg synliggøres. 7/14

8 2.2 Fjernvarmen Energinet.dk vurderer, at fjernvarmesektorens varmeproduktion fremadrettet kan baseres på en beskeden anvendelse af biomasse, idet det nu og på sigt er muligt i stort omfang at trække på allerede eksisterende teknologiske alternativer så som solvarme, geotermisk varme, spildvarme og elbaseret varmeproduktion i kombination med forskellige varmelagringsteknologier. Herved vil fjernvarmesektoren kun i et beskedent omfang bidrage til et fremtidigt pres på begrænsede biomasseressourcer. En af de mest betydende udfordringer, som fjernvarmen i fremtiden står over for er, hvorledes nye VEteknologier udnyttes mest effektivt til varmeproduktion, samtidig med at de værker, der har kombineret kraft- og varmeproduktion, bevarer muligheden for også i fremtiden at kunne producere på gasmotorerne og gasturbinerne til elmarkedet, først og fremmest med det formål at kunne sænke den lokale varmepris. I arbejdet med udvikling af Markedsmodel 2.0, omtalt side 6, indgår analyse af på hvilken måde, markedsmodellen kan håndtere de i fremtiden ændrede vilkår for kraftvarmeanlæg. I takt med udbygningen med vindkraft vil elmarkedet ændre sig, og der vil i fremtiden blive færre timer i året, hvor centrale og decentrale kraftvarmeanlæg med fordel kan byde ind i elmarkedet. Men uanset at elmarkedet for værkerne bliver mindre målt i timer, vil der fortsat for de konkurrencedygtige centrale og decentrale værker være mulighed for også i fremtiden at tjene penge i markedet til gavn for den lokale fjernvarmepris. Udfordringen er således ikke kun at omstille varmeforsyningen til vedvarende energi, men at gennemføre omstillingen således at så mange værker som muligt bevarer størst mulig effektivitet og fleksibilitet. Ved fleksibilitet forstås, at værkerne har flere typer af anlæg til varmeproduktion, så værket ikke er bundet op på kun én enkelt brændselstype og dermed særligt følsom over for prisændringer. Ved effektivitet forstås, at værkerne til enhver tid kan producere varme så energieffektivt og omkostningseffektivt som muligt fx på eldrevne varmepumper ved lave elpriser og ved samproduktion af el og varme på gasmotorer og gasturbiner ved høje elpriser. Figur 7: Muligt udviklingsforløb i fjernvarmebalancen frem mod 2050 på Fyn. Varmeforbruget falder som følge af mere energieffektive bygninger. Anvendelse af biomasse til simpel varmeproduktion på kedler ophører frem mod I 2050 er varmeproduktionen baseret på varmepumper, overskudsvarme, solvarme, geotermi og et mindre bidrag fra kraftvarmeproduktion på motorer/turbiner. 8/14

9 Som eksempel på en effektiv og fleksibel teknologi bør den eldrevne varmepumpe fremhæves. Eldrevne varmepumper på fjernvarmeværkerne vil kunne tilføre ikke alene varmesystemet, men også det samlede energisystem, både effektivitet og fleksibilitet. Energinet.dk's analyser peger på, at det samfundsøkonomisk kan være optimalt for Danmark at råde over en sammenlagt kapacitet i en størrelsesorden på minimum 500 MW eleffekt på varmepumper i En følsomhedsberegning viser, at dersom vi i Danmark i 2035 ikke har en varmepumpekapacitet på op mod 500 MW på centrale og decentrale varmeværker, vil det medføre en årlig samfundsøkonomisk ekstraomkostning på godt 300 mio. kr. om året, hvert eneste år fra og med Ekstraomkostningen fremkommer ved en mindre effektiv og mere prisfølsom varmeproduktion på biomassekedler, som i givet fald må forventes at erstatte varmepumpernes varmeproduktion. Figur 8: Muligt udviklingsforløb i sammensætningen af varmeproduktionen på Fyn. I forbindelse med den strategiske energiplanlægning er det vigtigt for kommunerne og regionerne allerede nu at se på varmeværkernes fremtidsmuligheder. De mindst konkurrencedygtige værker med elproduktion risikerer i fremtiden af gå ud af elmarkedet og skal derfor måske alene forholde sig til omstilling af værket til en effektiv og fleksibel grøn varmeproduktion. De konkurrencedygtige værker, der med fordel kan agere på elmarkedet, skal både forholde sig til omstilling til en effektiv og fleksibel VEvarmeproduktion og samtidig gennem tilpasning og driftsoptimering fastholde muligheden for at tjene penge på elmarkedet fra salg af el fra gasmotorer og gasturbiner for derigennem at mindske den lokale fjernvarmeudgift og sekundært at bidrage til dansk elforsyningssikkerhed. 2.3 Gassystemet Energinet.dk vurderer, at gasforbruget på Fyn frem mod 2050 vil blive markant reduceret, og at gassektoren vil få en anden rolle i energisystemet, idet gassektoren ud over at bidrage til tung transport og 9/14

10 industriel procesvarme - fra 2035 hovedsageligt vil levere storskala-fleksibilitet med VE-gas til spids- og reservelastproduktion af el. Den eksisterende regionale gasinfrastruktur vil være velegnet til fortsat at kunne levere de ønskede fleksible ydelser. Gas kan leveres i store mængder indenfor korte tidsrum i perioder med vindstille (og deraf følgende reduceret vindkraftproduktion), hvilket er ideelt for fx elproduktion på centrale kraftanlæg og decentrale kraftvarmeanlæg, hvor der for relativt korte tidsrum skal kunne reageres hurtigt for at kunne balancere svingninger i den dominerende vindkraftproduktion. Til dette formål kan gassen lagres i betydende mængder i de allerede eksisterende undergrundslagre i Danmark. Med den nuværende kapacitet kan gas lagres svarende til 3 4 måneders dansk elforbrug Figur 9: Muligt udviklingsforløb for gasbalancen (produktion og forbrug) på Fyn. Forudsætningen for en langsigtet meningsfuld udnyttelse og videreudvikling af den eksisterende danske gasinfrastruktur er, at der blandt andet på Fyn etableres grøn gasproduktion, der kan opgraderes i en kvalitet, så den kan opsamles og distribueres igennem den eksisterende danske gasinfrastruktur (der også i fremtiden vil være en del af en europæisk naturgasinfrastruktur). Fyn kan frem mod 2050 gå fra at være importør af gas (naturgas) til at blive nettoeksportør (VE-gas). Forudsætningen er dog, at det fynske potentiale for biogas og brintproduktion udnyttes fuldt ud. Figur 9 indikerer, at biogaspotentialet (termisk og anaerob) på Fyn i 2050 kan ligge i en størrelsesorden af ca. 2 PJ om året, hvilket i størrelsesorden ligger noget under opgørelsen i Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø (AgroTech, juni 2014), der når frem til et potentiale på ca. 4,8 PJ biogas. Idet AgroTech s angivelse repræsenterer en mere præcis opgørelse end ADAPT-analysens simple fordelingsnøgle på biomasse og biogas, ligger Fyns biogaspotentiale således forventeligt ca. 2-3 PJ over angivelsen i figur 9. 10/14

11 2.4 Transporten Transportområdet adskiller sig for Fyns vedkommende ikke fra det øvrige Danmark. En vis del af transporten kan omstilles til el og gas. Men det må forventes, at en stor del af transportsektoren i perioden , hvor der for alvor skal tages tilløb til at udfase den fossile olie, får behov for så meget biomasse som muligt til fremstilling af energitætte biofuels til transportformål. 2.5 Biomassen Figur 10: Muligt udviklingsforløb i biomassebalancen frem mod 2050 på Fyn. Figuren skal forstås således, at den fynske biomasseproduktion og det fynske biomasseforbrug målt i PJ i et gennemsnitsår vil balancere på nær et begrænset underskud, når vi når frem til I praksis må det imidlertid forventes, at biomasse i en åben, global verden vil blive udvekslet med omverdenen med henblik på at opnå det optimale miks af biomasser på Fyn. Underskuddet af biomasse, som figur 10 viser, skal tages med forbehold, idet Fyns biomassepotentiale i analysen er estimeret ved brug af forsimplede fordelingsnøgler. Transportsektorens forholdsvis store behov for biomasse til biofuels er et vægtigt argument for at begrænse biomasseforbruget i fx fjernvarmesektoren, de individuelt varmeforsynede husstande og industrien. Energinet.dk vurderer, at det samlede danske biomassepotentiale i 2050 er på ca. 250 PJ, når det forudsættes at ressourcen skal fremskaffes som energiafgrøder eller restprodukter fra skov- og landbrug på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. 2.6 Udviklingstrend for kapaciteter på store el-anlæg Den fluktuerende, ikke-regulerbare elproduktion Den grundlæggende udvikling frem mod 2050 er, at elproduktionen fra danske vindmøller efterhånden vil overtage grundlastproduktionen af el i regionen. Elmarkedet bliver således frem mod 2050 i stigende grad domineret af fluktuerende elproduktion. Dette indebærer, at den traditionelle termiske, regulerbare elproduktion skal tilpasses nye vilkår. 11/14

12 Pejlemærkerne i tabel 1 bygger på den forudsætning, at Fyn i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Fyn tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede klassiske danske elforbrug. Under denne forudsætning vil Fyn i sammenligning med øvrige landsdele også i fremtiden ende på et lavere niveau for installeret vindmølleeffekt pr. indbygger, på grund analysens antagelse om at Fyns også i fremtiden har et forholdsvist højt indbyggertal. Fremskrivningen på vindmøller er derfor på ingen måde et udtryk for, hvad Fyn bør eller kan råde over af møllekapacitet i fremtiden, men alene et udtryk for, hvorledes tallene ser ud, hvis man fremskriver den nuværende situation til 2035 og Fluktuerende elproduktion på Fyn (MW el ) ESTIMAT PÅ ELPRODUKTIONSNANLÆG Onshore vindkraft Vindkraft i alt (herunder evt. bølgekraft) ~ 325 ~ 450 ~ 600 ~ 900 Tabel 1: Billede af muligt udviklingsforløb i kapaciteter på fluktuerende elproduktionsanlæg på Fyn. De nævnte tal er baseret på, at Fyn i fremtiden har den samme procentandel af Danmarks kapacitet på onshore møller som i dag, og at Fyn tilskrives en andel af Danmarks fremtidige offshore kapacitet i forhold til regionens nuværende procentandel af det samlede danske klassiske elforbrug. Bølgekraft kan på sigt substituere vindkraft i et vist omfang, hvis teknologien modnes. Solceller, som ikke indgår i tabel 1, vil ligeledes bidrage til elkapaciteten målt i MW, men solceller har kun ca fuldlastproduktionstimer om året, hvor vindkraften har timer for onshore og timer for offshore. Hvis fremskrivningen lægges til grund som et pejlemærke for Fyn, skal der frem mod 2050 således opstilles yderligere ca. 600 MW som en blanding af onshore og offshore vindmøller. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er udfordringen for Fyn at finde plads til så stor en andel onshore vindmøller som muligt (jf. den samfundsøkonomiske betragtning anført på side 7), hvilket dog skal holdes op imod andre arealinteresser på Fyn. Den regulerbare elproduktion Den regulerbare elproduktion både de centrale og decentrale termiske anlæg vil frem mod 2050 skulle tilpasse sig et marked, hvor der bliver færre termiske værker. I første omgang kan det forventes, at en del af den termiske elproduktion i perioden omstilles fra fossile brændsler til biomasse i form af træpiller, træflis, halm og affald. Efter 2035 kan det imidlertid forventes, at brugen af VE-gas til anvendelse i hurtigt reagerende motor- og turbineanlæg gradvist vil overtage elproduktionen fra anlæg baseret på fast biomasse. Energinet.dk s aktuelle analyse for et gennemsnitsår viser, at det for Danmark imod slutningen af perioden vil være samfundsøkonomisk optimalt at råde over op mod MW termisk elproduktionskapacitet baseret fortrinvis på VE-gas i samspil med de danske vindmøller og kabelforbindelserne til udlandet. Ud fra den nuværende fordeling af termisk kapacitet mellem regionerne svarer dette til, at Fyn (rent regneteknisk) ud fra en samfundsøkonomisk optimering af energisystemet i 2050 skal råde over en termisk elproduktionskapacitet i en størrelsesorden af op til 250 MW, fortrinsvis baseret på VE-gas. Det skal imidlertid understreges, at de i tabel 2 anførte kapaciteter i er behæftet med usikkerhed, idet de endelige kapacitetsstørrelser afhænger af den faktiske vindkraftudbygning, udbygningen med kabler til udlandet og økonomien til den tid i anlæg af nye termiske elproduktionsanlæg. Udover de regionale pejlemærke-kapaciteter på termisk elproduktion skal der på landsplan også opretholdes en kapacitet på forventeligt MW af reserver, der skal dække forsyningssikkerheden i den situation, at et større kraftværk eller kabelforbindelse i hver landsdel har udfald. Det skal derfor understreges, at de i tabel 2 nævnte kapaciteter på MW er estimerede regionale produktionskapaciteter for et gennem- 12/14

13 snitsår, og at kapaciteterne ikke må forveksles med den nødvendige nationale kapacitet, der skal til for at opretholde en høj elforsyningssikkerhed i ikke-gennemsnitlige år med fx lav vindproduktion, lavt regnfald i Norge, ikke-planlagte standsninger af anlæg og tilsvarende. En betydende del af pejlemærket på de 250 MW vil i 2050 forventeligt fremkomme som central kraftproduktion. Men også decentrale kraftvarmeanlæg på Fyn, der i fremtiden er konkurrencedygtige på elmarkedet, og som udnytter salg af el i perioder med høje elpriser til at reducere den lokale fjernvarmepris, vil kunne bidrage til den fornødne termiske kapacitet. Rent samfundsøkonomisk vil det være en fordel, at så stor en del af den regionale termiske kapacitet i 2050 stammer fra decentrale kraftvarmeanlæg, idet disse anlæg på samme tid vil kunne bidrage til lokal varmeproduktion og national elforsyningssikkerhed. Som tidligere nævnt indgår i arbejdet med udvikling af Markedsmodel 2.0 analyse af på hvilken måde, markedsmodellen kan håndtere de i fremtiden ændrede vilkår for kraftværker og decentrale kraftvarmeanlæg. Regulerbar elproduktion (MW el ) på Fyn ESTIMAT PÅ ELPRODUKTIONSNANLÆG Kul og olie 410 < Naturgas 280 < Biomasse og affald 120 ~ (0 400) VE-gas ~0 ~0 ~ Regulerbar elproduktionskapacitet i alt 810 ~700 ~500 ~250 Udover de ovenfor anførte pejlemærker på regional termisk elproduktionskapacitet, skal der på landsplan opretholdes en kapacitet på i alt MW til reserver i tilfælde af havari af enheder, svarende til dækning af de dimensionerende enheder. Tabel 2: Billede af muligt udviklingsforløb i kapaciteter på regulerbare elproduktionsanlæg (kondens værker, centrale kraftvarmeværker og decentrale kraftvarmeanlæg) på Fyn, jf. Energinet.dk s ADAPT-analyse. Den endelige termiske kapacitet kan i 2050 formentlig komme til at ligge i en størrelsesorden af 250 MW i forhold til det fynske behov i et gennemsnitsår. En anden mulighed er, at der i 2050 fortsat kan ligge et større centralt værk, der sammen med de decentrale værker dækker mere end det fynske behov. Det skal understreges, at de i tabel 2 nævnte kapaciteter på MW er estimerede regionale produktionskapaciteter for et gennemsnitsår, og at kapaciteterne ikke må forveksles med den kapacitet, der er nødvendig for at garantere en høj elforsyningssikkerhed i ikke-gennemsnitlige år med fx lav vindproduktion, lavt regnfald i Norge, udfald af anlæg og tilsvarende. Den nødvendige kapacitet til at garantere en høj elforsyningssikkerhed vil ligge højere. Der kommer forventeligt til at ske en tilpasning af de decentrale kraftvarmeanlæg til elmarkedet, således at de mindst konkurrencedygtige anlæg vil udgå af markedet. Der er imidlertid god grund for de effektive kraftvarmeanlæg til at forsøge at minimere de faste omkostninger på motorerne/turbinerne og optimere indtjeningen på elmarkedet med det formål at kunne blive i markedet også i fremtiden. De estimerede talstørrelser i tabel 2 anskueliggør, at der fra 2014 og frem mod 2025 forventeligt vil ske en udfasning af de fossile brændsler på de regulerbare elproduktionsanlæg (termiske værker) på Fyn i første omgang til fordel for en termisk elproduktion baseret på fast biomasse i perioden Der er dog tale om en midlertidig omstilling til fast biomasse, der fra 2035 og frem til 2050 afløses af termisk elproduktion baseret på VE-gas. Sammenfattende kan siges, at udfordringen i den kommunale og regionale strategisk energiplanlægning og i den praktiske driftsplanlægning af især de decentrale værker ligger i at sikre, at den termiske elproduktion, der i dag i stor udstrækning foregår på naturgasdrevne motorer og turbiner, i videst mulig omfatning fastholdes på et konkurrencedygtigt grundlag og i så lang tid som muligt af hensyn til primært den lokale varmeforsyning og sekundært til den nationale elforsyningssikkerhed. 13/14

14 Store elforbrugende anlæg Hvor et faldende antal driftstimer på motorer og turbiner udgør en udfordring for værkerne på den termiske elproduktion, så giver især store eldrevne varmepumper på sigt varmeværkerne mulighed for en effektiv og fleksibel varmeproduktion baseret på el. Regulerbart elforbrug (MW el ) på store anlæg på Fyn ESTIMAT PÅ ELFORBRUGSNANLÆG Store elvarmepumper Fyn ~0 < Tabel 3: Billede af mulig udvikling i kapaciteter på store elforbrugende varmepumper på centrale og decentrale kraftvarmeanlæg på Fyn frem mod 2050, jf. Energinet.dk s ADAPT-analyse. Analysen estimerer den størrelsesorden af varmepumpekapacitet, som man kan tage udgangspunkt i for Fyn, hvis estimatet baseres på at opnå et samfundsøkonomisk godt resultat. For elvarmepumpernes vedkommende viser Energinet.dk's analyser, at det frem mod 2050 rent samfundsøkonomisk er en bedre løsning at investere i en relativ begrænset kapacitet i en størrelsesorden af 50 og måske helt op til 100 MWel varmepumper på Fyn, der så til gengæld er i drift i et meget stort antal af årets timer ( timer). De mange årlige driftstimer for de eldrevne varmepumper indebærer rent principielt, at elvarmepumperne ikke i så høj grad kan begrundes som anlæg, der kan aftage en stor mængde el i korte perioder med henblik på indregulering af "overproduktion" fra især vindmøllerne. Elvarmepumperne kan i højere grad begrundes som anlæg, der bidrager til en effektiv og økonomisk fordelagtig grundlastproduktion af varme over stort set hele varmesæsonen. 2.7 Fyn i overblik Figur 11: Muligt udviklingsspor for Fyn frem mod 2050 med udgangspunkt i (stort set) egne ressourcer. Søjlerne i 'Elsystemet' og 'Gassystemet' angiver, hvor stort en produktion af hhv. el og gas (fordelt på oprindelseskilder), der skal til for at drive Fyns energisystem i 2025, 2035 og Søjlerne i 'Fjernvarmeproduktion', 'Individuel opvarmning', 'Transport' og 'Industri' angiver output af energi (efter konverteringsanlæggene) til hhv. fjernvarme, individuel varme, transportarbejde og industriprocesvarme på Fyn fordelt efter oprindelseskilder. 14/14

PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050

PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050 PEJLEMÆRKER FOR REGION MIDTJYLLAND 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar 2015 1/15 1. Indledning... 3 2. Analyseresultater for Region Midtjylland... 4 2.1 Elproduktionen... 5 2.2 Fjernvarmen... 7 2.3

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf. Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Vindenergi i energisystemet

Vindenergi i energisystemet Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS FJERNVARMESCENARI ERFOR HOVEDSTADSREGI ONEN Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS Maj 2015 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater... Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

Sammenfatning og analyse af SEP- og superpuljens energiscenariestudier

Sammenfatning og analyse af SEP- og superpuljens energiscenariestudier Sammenfatning og analyse af SEP- og superpuljens energiscenariestudier April 2016 Titel: Sammenfatning og analyse af SEP- og superpuljens energiscenariestudier Forside: Asnæsværket fra vest (foto: PlanEnergi)

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017 IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere