Evalueringsrapport EGU-løftet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport EGU-løftet"

Transkript

1 Evalueringsrapport EGU-løftet EGUSilkeborg & EGUViborg. Viborg, Oktober 2014.

2 Forord Nærværende rapport er resultatet af et udviklingsprojekt igangsat af Viborg Ungdomsskole og EGU Silkeborg med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet har som formål at sætte EGU-eleven i centrum og derigennem skabe en yderligere professionalisering af EGU-udbuddet. Forudsætningen for at endnu flere EGU-elever kommer i enten job eller uddannelse er, at der udvikles en dybere forståelse af den særlige EGU-didaktik, og af de mennesker, der påbegynder uddannelsen. En dybere forståelse af de unge mennesker, der påbegynder EGU-uddannelsen foreligger nu i form af prototypiske beskrivelser af EGU-elever. Et element i disse beskrivelser er elevernes familie-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige drømme og mål, der kort beskrevet drejer sig om at få familie, børn og hus. Hvis man betragter elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige drømme, er drømmen at blive ufaglært, faglært eller pædagog. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige drømme afspejler EGUuddannelsens mål, visitationskravene og hverdagens EGU-vejledning. Hvis vi sætter fokus på forskellen mellem den gruppe, der består af elever, som gennemfører uddannelsen/har et positivt frafald og den gruppe, som har et negativt frafald, så viser nærværende undersøgelse, at der ikke umiddelbart er kvalitative forskelle i disse gruppers udgangspunkt eller baggrund. Det er altså ikke umiddelbart muligt at finde ydre tegn, der kan identificere elever, som særligt bør støttes for at hjælpe dem til at fuldføre, eller få et positivt frafald. Rapporten viser imidlertid at de elever, der har et positivt frafald og elever, som gennemfører uddannelsen har gennemgået en vigtig personlig, faglig og social forandrings- og læreproces. Disse processer har givet dem et mere refleksivt forhold til dem selv, deres problemstillinger, udfordringer etc. De unges problemer er naturligvis ikke bare forsvundet, men de forholder sig til problemerne på en anden måde. De, der har et negativt afbrud fortæller naturligvis en anden historie/fortælling, der betyder at oplevelser og erfaringer fortolkes i et negativt lys. Begivenhederne bliver perler i en kæde af negative fortællinger, der er med til at udfordre et i forvejen skrøbeligt eller negativt selvbillede. 2

3 I nærværende rapport bliver den særlige EGU-didaktik beskrevet med henblik på at afdække indsatsområder, der kan sikre at uddannelsen i højere grad inkluderer de elever, der ellers ville have haft et negativt frafald. Blandt disse indsatsområder vil vi her fremhæve følgende: Styrke EGU-elevens læreprocesser, præcisere elevens læringsmål, bedre afklaring af elevernes praktikforventninger, præcisere mål og forventninger til praktikstedet, sikre det gode match mellem elev og praktik, at styrke elevens personlige og faglige kompetencer samt at sikre vejlederne en dybere indsigt i fagområdernes didaktik. Charlotte Hertel Frederik Hertel Oktober,

4 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 5 Undersøgelsesspørgsmål Side 7 Undersøgelse og undersøgelsesdesign Side 8 Projektorganisation Side 9 Udviklingsprocessen Side 10 Projektets resultater Side 16 - Uddannelsesstedets didaktiske praksis Side 16 - Didaktik i EGU-uddannelsen Side 24 - Elevernes forandringsprocesser Side 41 - Beskrivelse af EGU-eleverne Side 50 - Elevernes coopingstrategier Side 59 Konklusion Side 68 Litteratur: Side 71 4

5 Indledning Udgangspunktet for nærværende FoU-projekt er, at det eksisterende EGU-udbud (jf. Rambøll effektundersøgelse af EGU-uddannelsen) på landsplan resulterer i, at 60% af en EGU-årgang, efter deres EGU-forløb, kommer i enten job eller uddannelse. Der er god mening i at anerkende den indsats, som EGU-deltagerne, deres forældre, EGU-vejledere, EGU-ledere, praktikværter m.fl. yder i hverdagen. På trods af EGU-uddannelsens meget positive resultater er der hidtil ikke udviklet en beskrivelse, eller dokumentation af den hverdagspraksis eller didaktik, der frembringer disse positive resultater. Den manglende beskrivelse eller dokumentation af EGU-didaktikken betyder, at det dels er vanskeligt at videreudvikle og professionalisere f.eks. vejlederes og praktikværters hverdagspraksis og dels, at det er vanskeligt at afdække, hvor den anvendte hverdagspraksis har sine begrænsninger. Ved at beskrive den særlige hverdagspraksis og didaktik er det målet at professionalisere den eksisterende hverdagspraksis og afdække dens mangler eller blinde pletter. Derigennem kan der udvikles en ny hverdagspraksis, der sandsynligvis vil kunne inkludere en væsentlig del af de unge, på landsplan 40% af en EGU-årgang, der hverken kommer i job, eller påbegynder en uddannelse (jf. Rambøll s effektundersøgelse). Forudsætningen for at opnå en yderligere professionalisering af EGU-uddannelsen er, at der skabes en grundlæggende forståelse for EGU-deltagerne og deres individuelt tilrettelagte EGU-forløb. EGU-vejledere, UU-vejledere, socialrådgivere m.fl. beskriver det imidlertid (jf. Rambølls effektundersøgelse af EGU-uddannelsen) som umuligt at sætte ansigt på EGU-deltagerne, da de har meget forskellige udgangspunkter, ressourcer, kompetencer etc. Da EGU-uddannelsen samtidig beskrives som et stærkt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, bliver det også vanskeligt at foretage en beskrivelse af EGU-deltagernes forløb. Kombinationen af manglende afgrænsning af EGU-deltagerne og deres uddannelsesforløb gør det vanskeligt for EGU-vejledere, EGU-ledere, praktikværter, UU-vejledere m.fl. at lære af og videreudvikle deres hverdagspraksis og den særlige EGUdidaktik, som kendetegner EGU-området. Intentionen med nærværende FoU-projekt er at sætte ansigt på EGU-deltageren samt at udforme en beskrivelse af de individuelle EGU-uddannelsesforløb, der fører EGU-elever i beskæftigelse eller uddannelse. Derigennem skabes der et grundlag for at videreudvikle 5

6 EGU-uddannelsens nuværende styrkepositioner. Men der skabes også et grundlag for at beskrive kontrasten nemlig de EGU-forløb, der ikke fører til job eller uddannelse. Dermed skaber FoU-projektet grundlag for dels at videreudvikle de tiltag, som allerede er velfungerende og dels mulighed for at udvikle nye didaktiske/pædagogiske metoder, der kan hjælpe den andel af EGU-deltagerne, som ellers ikke synes at få et konkret udbytte af deres EGU-forløb. I dette FoU-projekt bliver der udviklet en metode, der kan beskrive succesfulde individuelle uddannelsesforløb. Derudover beskrives EGU-elever, som kommer videre til beskæftigelse eller uddannelse. Derved bliver det dels muligt at udvikle en ny didaktisk praksis, som sikrer at stadig flere af EGU-deltagerne efterfølgende kommer i enten beskæftigelse eller uddannelse. FoU-projekt skal naturligvis inkludere andre end blot de professionelle, dvs. UUvejledere, EGU-vejledere og socialrådgivere m.fl. Gennem FoU-projektet skabes et 360 o perspektiv på EGU-uddannelsen ved at involvere alle interessenter herunder i særdeleshed EGU-elever, forældre, praktikværter, EGU-underviserne, EGU-ledere, repræsentanter fra relevante uddannelsesinstitutioner m.fl. Ved at anlægge dette 360 o perspektiv bliver det imidlertid også muligt at få afdækket de forventninger, krav og færdigheder, som såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesinstitutionerne efterspørger hos EGU-eleverne. Det bliver imidlertid også muligt at forstå, hvordan den enkelte praktikvært i sin hverdagspraksis bidrager til at gøre EGU-elevens uddannelsesforløb til en succes. Ved at inddrage EGU-elever, EGU-vejledere og ledere i FoU-projektet skabes der samtidig også mulighed for at opnå en grundlæggende forståelse af de forskellige copingsstrategier, som EGU-elever anvender for derved at kunne håndtere eller evt. afvise de krav, forhåbninger og forventninger som f.eks. EGU-vejledere, forældre, praktikværter, socialrådgivere, UU-vejledere etc. stiller til de unge. Arbejdet med copingstrategierne skal forstås som opbygningen af en dybere og mere anvendelig socialpædagogisk forståelse af den indsats, der bedst muligt bidrager til at den enkelte EGU-elev får et godt liv. Ovenstående leder frem til følgende undersøgelsesspørgsmål: 6

7 Undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke kendetegn har EGU-eleverne, der efter EGU-forløbet henholdsvis kommer og ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse? 2. Hvilke faglige og sociale udgangspunkter har de EGU-elever, der kommer videre i henholdsvis job eller uddannelsen? 3. Hvilke uddannelses-, familie- og beskæftigelsesmæssige drømme/mål knytter de forskellige EGU-elevtyper til fremtiden? 4. Hvilke didaktiske/uddannelsesmæssige metoder virker henholdsvis positiv eller negativ på de enkelte elevtyper? 7

8 Undersøgelse og undersøgelsesdesign I denne rapport har vi valgt at opdele besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene i to dele. Den første del omhandler udformningen af en undersøgelse og et undersøgelsesdesign, der kan skabe et grundigt indblik i væsentlige aspekter vedr. EGUuddannelsen, eleverne, praktikforløb, uddannelsesperioder etc. Den anden del omhandler organiseringen af en udviklingsproces, der inddrager bl.a. EGU-vejledere, praktikværter, UU-vejledere, socialrådgivere m.fl. Det nærværende afsnit fokuserer på præsentation af undersøgelsesdesignet og de metoder, der indgår i undersøgelsesdesignet samt, hvordan de indsamlede data er bearbejdet og analyseret. Undersøgelsesfasen løber i perioden fra den til den Forud for undersøgelsesfasen udvikler projektlederen (jf. Robson, 2002) et fleksibelt undersøgelsesdesign, der består af en kombination mellem (jf. Gold, 1958) deltagerobservationer og kvalitative interviews. Der udformes således guides til brug for observationer fra praktikophold, EGU-vejledning, visitationssamtaler, undervisning etc. Der udformes ligeledes (jf. Kvale, 2006 & 2012) temaorganiserede interviewguides til brug for interview med forældre, elever og praktikværter. De kvalitative interviews er planlagt i starten af perioden, men koordineringen er en udfordring, hvilket betyder at interviewene gennemføres i den sidste halvdel af perioden og enkelte må udskydes til den efterfølgende fase. Den oprindelige ide om at interviewe de professionelle (EGU-vejledere, UU-vejledere m.fl.) revideres. Der er flere årsager til denne beslutning bl.a., at der produceres et meget stort datamateriale og at planlægningen af dataindsamlingen er vanskelig, fordi mange forskellige interessenters kalendere skal koordineres. Undersøgelsesfasen kommer til at fokusere på uddannelsens vigtigste interessenter: Forældre, elever og praktikværter. Det betyder, at de professionelle først inddrages i udviklingsfasen, hvor materiale fra undersøgelsesfasen danner udgangspunkt for udviklingsmøder. Der gennemføres observationer af: Visitation/UU møder ( , ), undervisning ( , , ), vejledning/forsamtaler ( , , ) og praktik ( , , , , , & ). De kvalitative interviews gennemføres, båndoptages og udskrives i fuld længde af samme person for derved at reducere muligheden for misforståelser. Efterfølgende foretages analyser af interviewudskriften på baggrund af Kvales (2006 & 2012) anbefalinger. I undersøgelsesfasen afholdes interviews med 28 EGU-elever, 12 forældre og 12 praktikværter. I Silkeborg gennemføres interviews med forældre ( ). 8

9 Praktikværter ( ). Elever ( ), ( ), ( ), ( ) samt ( ). I Viborg gennemføres interviews med forældre ( ). Praktikværter ( ) og elever ( ), ( ), ( ), ( ). Projektorganisation Projektorganisationen oprettes i etablerings- & opstartsfasen, der forløber fra til den Projektorganisationen består af en projektejergruppe, en styregruppe og arbejdsgruppe. Projektejergruppen mødes den , , og har det overordnede ansvar for projektet og medlemmer af gruppen er: Repræsentanter fra de deltagende institutioner samt projektlederen. Styregruppen mødes den , , & Styregruppens opgave er at rådgive projektejerne og projektlederen. Styregruppen består af: 2 EGU ledere, 2 UU-ledere, 2 repræsentanter fra Viborgegnens Erhvervsråd, repræsentant fra Mercantec, repræsentant fra Aalborg Universitet. Arbejdsgruppen mødes den , , og sammensættes af projektlederen og har til opgave at være udførende. Arbejdsgruppen består af: Projektleder, EGU ledere, UU-vejledere og EGU-vejledere. Medlemmer af de forskellige grupper: Projektejer gruppen: Børge Hansen, Viborg Ungdomsskole Frank Bertelsen, EGU Viborg Frederik Hertel, AaU Marianne Fenger, Silkeborg Produktionshøjskole Karina Øgelund Hald, EGU Silkeborg Charlotte Hertel, projektleder Styregruppen: Svend Aage Møller Viborg-egnens Erhvervsråd Claus Jensen, UU-leder, Viborg Erik Rohde, UU-leder, Silkeborg Frederik Hertel, AaU Jan Salling, Mercantec Doris Jensen. SOSU-Silkeborg 9

10 Mariane Fenger, Produktionshøjskolen i Silkeborg Børge Hansen, Ungdomsskoleinspektør, Viborg Charlotte Hertel, Projektleder Arbejdsgruppen: Lissi Larsen, UU Viborg (teamleder) Hanne Rehhoff, UU-Silkeborg Karina Hald, EGU Silkeborg Frank Bertelsen, EGU Viborg Naja Kjær Poulsen, EGU Viborg Charlotte Hertel, Projektleder Udviklingsgruppen: Lissi Larsen, UU Viborg (teamleder) Hanne Marie Vadum Madsen, UU Viborg Karina Hald, EGU Silkeborg Henriette Wendelboe, EGU Silkeborg Henrik Nørding, EGU Silkeborg Frank Bertelsen, EGU Viborg Naja Kjær Poulsen, EGU Viborg Hanne Halkjær Elkjær, EGU Viborg Jørgen Hede Sejbjerg, EGU Viborg Kåre Stilling, EGU Viborg Nynne Louise Hougaard Justesen, EGU Viborg Charlotte Hertel, Projektleder Mikkel Pedersen, Rema 1000 Ketty Larsen, Kokken Henrik Søgaard, HS Byg Jens Hvam, Landmand Udviklingsprocessen Projektets forsøgs- & udviklingsfase forløber i perioden fra den til den og organiseres som 4 workshops, der finder sted i tidsrummet fra kl til d. 10

11 , , samt I forsøgs- og udviklingsfasen omdannes projektets arbejdsgruppe til en udviklingsgruppe. Deltagerantallet forøges, og kredsen bliver udvidet med praktikværter. Deltagerne i udviklingsgruppen er således: Praktikværter, UU-vejledere, EGU-vejledere og EGU-ledere og socialrådgivere. Den oprindelige plan om at involvere udviklingsgruppen direkte i besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene måtte revideres til fordel for en bredere evaluerings- og udviklingsproces, hvor deltagerne fik indsigt i de resultater, som er fremkommet gennem undersøgelsesfasen. De 4 workshops består derfor af en kombination mellem korte oplæg, faglige diskussioner og opgaveløsning i fællesskab med de øvrige deltagere. Udgangspunktet for oplæggene er interview med forældre, EGU-elever, praktikværter samt observationer fra visitation/uu møder, undervisning, vejledning/forsamtaler samt praktik. På baggrund af de input, som kommer fra udviklingsgruppen samt det materiale, der er indsamlet besvares projektets undersøgelsesspørgsmål. 1. workshop fokuserer på EGU-uddannelsens konkrete og overordnede mål. Workshoppen indeholder bl.a. en diskussion af, hvordan og hvornår vejledere for alvor gør en forskel for eleven. Derefter diskuteres følgende temaer: Elevtyper, elevens uddannelsesforløb (herunder udviklings- og læringsmål), job- og læringsfællesskaber, læring- & socialiseringsprocesser samt dannelsesidealer. På den 2. og 3. workshop sættes der fokus på følgende temaer: Eleven, forældre, venskaber, praktikværter, vejledere, skole- og fælles forløb, problemstillinger samt læring og forandringsforløb. Temaet: Forældre drejer sig om, hvordan EGU-uddannelsen opleves af elevernes forældrene. Det involverer en diskussion af de problemstillinger, som forældrene oplever, og hvordan de i hverdagen forsøger at takle dem. Som en forældre siger: Det er jo svært for andre mennesker at sætte sig ind i vores børns liv. Det er hamrende svært at forklare andre. Temaet: Venskaber omhandler EGU-elevernes venskaber. Interview med EGU-elever, forældre og praktikværter indikerer, at EGU-elever kan have problemer med at etablere venskaber. Praktikværter beskriver EGU-elever, der kun har sociale relationer med folk fra deres praktiksted. Forældre fortæller, at de unge har problemer med at skabe sociale relationer til andre. Og nogle EGU-elever fortæller, at de for at få styr på deres liv/få et almindeligt liv har været nødsaget til at fravælge tidligere 11

12 venner fra fx kriminelle miljøer. Temaet: Praktikværter drejer sig om, hvordan det er at være praktikvært herunder også, hvordan det opleves for en praktikvært, når en EGUelev pludselig stopper i praktikken. Det handler ligeledes om det, som elever og forældre oplever som det dårlige praktiksted og det, de beskriver som det gode praktiksted, hvor der er en god stemning, og hvor eleverne får mulighed for at lære af det arbejde, som udføres. Temaet: Vejledere drejer sig om, hvordan forældre, elever og praktikværter oplever forholdet til vejlederen og om de konflikter, der kan udvikle sig gennem EGUuddannelsen. Det drejer sig også om kvaliteten af og om frekvensen af kontakten til vejlederen. Endelig handler det også om de forskellige vejledertyper, som kan udledes på baggrund af elever, forældre og praktikværters beskrivelser. Temaet: Skole- og fælles forløb drejer sig om, at en del EGU-elever har negative erfaringer med skole og uddannelse. Temaet: Problemstillinger drejer sig om de udfordringer, EGU-elever har i form af f.eks. diagnoser, læringsmæssige og forskellige former for sociale udfordringer som f.eks. angst, ensomhed etc. På den 4. og sidste workshop sættes fokus på elevens forandrings- og udviklingsprocesser gennem en række konkrete cases, der er fremkommet i interview med forældre, elever og praktikværter. Derudover udarbejder deltagerne en liste over indsatsområder, som er interessante at arbejde videre med. Det drejer sig om følgende temaer: Fagets didaktik & uddannelsesmål, styrke de personlige & faglige kompetence, forventningsafklaring, præcisere mål, sikre match mellem elev & praktik, træning i praktiksøgning, evaluering under praktikforløb, kommunikation med praktikstedet og kendskab til EGU. Temaet: Fagets didaktik & uddannelsesmål drejer sig om, at EGUvejledere skal have en dybere indsigt i, hvordan der tænkes uddannelse indenfor det pågældende fagområde/praktikområde dvs. indsigt i fagets didaktik, læringsformer og uddannelsesmål. Det kan ske via kortere praktikforløb, hvor EGU-vejledere opholder sig på en arbejdsplads for derved at få en dybere indsigt i, hvordan fagene organiserer deres læreprocesser f.eks. for lærlinge, der uddannes indenfor et bestemt fag/brancheområde. Indsigten i fagets didaktik, læringsformer og uddannelsesmål kan udmøntes i, at EGUuddannelsen f.eks. indfører logbøger, som kan medvirke til at støtte og styrke EGUelevens læreprocesser. Men det kan også ske ved at udvikle særlige OCN-forløb, der 12

13 angiver mål, delmål og som i det hele taget er retningsgivende for EGU-elevers praktikforløb/-læringen indenfor det pågældende fagområde. Dette kan evt. suppleres med f.eks. job-pas-test, der afdækker EGU-elevens styrker og svagheder. OCN-forløbene skal ikke nødvendigvis give merit i forbindelse med en lærlingeuddannelse, men skal kunne danne et godt grundlag for et videre uddannelsesforløb som f.eks. tømrer, murer etc. Temaet: Styrke de personlige & faglige kompetencer drejer sig om, at det er vigtigt at sætte særlig fokus på EGU-elevens sociale og personlige udvikling. Da målgruppen for EGU-uddannelsen er meget bred, vil der være tale om en spredning mellem elever, som har behov for, i højere grad, selv at tage ansvar for deres liv, fordi deres forældre tidligere har været for omsorgsfulde. I andre tilfælde vil der være tale om elever, der ikke magter at tage ansvar f.eks. på grund af sociale forhold i opvæksten. Styrkelse af EGU-elevernes sociale og personlige udvikling kan f.eks. ske gennem udarbejdelsen af uddannelsesforløb (f.eks. OCN), der retter sig særligt mod at afdække og understøtte elevens sociale og personlige udvikling. Temaet: Forventningsafklaring drejer sig om, at en bedre afklaring af elevernes forventninger er nødvendig. Det kan ske gennem udarbejdelse af et sammenhængende forløb, hvor elevens forventninger afklares. Forløbet kombinerer et særligt forventningsafklaringsskema med en mere åben opgave, hvor eleven beskriver sine forventninger. I skemaet kan eleven afkrydse, hvad vedkommende tror, praktikstedet forventer af ham/hende, og i et andet skema kan eleven afkrydse, hvad han/hun mener, praktikstedet med rimelighed kan forvente af ham/hende. I den åbne del af forventningsafklaringen får eleven besked på at skrive svar på åbne spørgsmål om de gensidige forventninger. Omdrejningspunktet er et samtaleværktøj, der kan hjælpe eleven til en afklaring af, hvad vedkommende kan forvente af andre, og hvad andre forventer af vedkommende. Dermed bliver det et materiale, som løbende kan hentes frem, hvis der er behov for en diskussion af de gensidige forventninger mellem praktiksted, elev og vejleder. 13

14 Temaet: Præcisere mål drejer sig om, at EGU-vejledere skal blive bedre til at stille krav til praktikvært/praktiksted. Det drejer sig om at præcisere mål og forventninger til praktikstedet, så EGU-eleven får det størst mulige læringsudbytte af sit praktikophold. Praktikstedet kan hjælpes til at blive mere eksplicit om forventningerne til EGU-eleverne. Det kunne f.eks. ske gennem udarbejdelsen af et to-do - skema, der viser eleven, hvilke opgaver vedkommende skal udføre og evt., hvornår de skal udføres i løbet af dagen. Men det kan også være en oversigt over, hvornår vedkommende kan holde pause, mødetider, bruge sin mobiltelefon etc. Dette skal naturligvis afpasses den enkelte elevs kompetencer, muligheder og behov. Temaet: Sikre match mellem elev & praktik drejer sig om at styrke evnen til at skabe det rigtige match mellem EGU-elev og praktiksted. Det kan handle om at overveje, hvilke persontyper, der passer godt inden for et erhverv. Som eksempel kan nævnes, at indenfor byggeområdet ser mester efter en særlig lærlingtype, der kan tage fat og som derfor helst ikke skal være for spinkel. I nogle tilfælde kan det betyde, at en EGU-elev må erstatte en drøm om job indenfor et bestemt fag/branche med en ny drøm om job indenfor et andet område. Temaet: Træning i praktiksøgning drejer sig om at sætte eleverne i stand til at søge deres egen praktik. Da eleverne er forskellige, vil der være forskel mellem de, der umiddelbart vil kunne søge deres egen praktikplads og andre, der skal forberedes gennem et længere forløb. En del af sådan et forløb kunne være at lade elever fortælle hinanden om, hvordan de fik succes med at søge egen praktik/læreplads. Nogle elever søger allerede nu deres praktikplads, men flere bør sættes i stand til det således, at de også bliver gjort parat til fremtidig jobsøgning. Teamet evaluering under praktikforløb drejer sig om, at EGU-vejleder skal sikre klare aftaler med praktikvært og EGU-elev om løbende evaluering i praktikforløbet. Det handler om at aftale præcise mødedatoer, hvor elev, praktikvært og vejleder mødes for at diskutere forløbet. Det handler ikke om en fastlåst skematik, men om at få den bedst 14

15 mulige klarhed over aftaler, og det kunne f.eks. være, at der afholdes flere møder i starten, og at der efterfølgende aftales lidt færre. Temaet: Kommunikation med praktikstedet drejer sig om, at der kan gøres en indsats for at få skabt en bedre kommunikation mellem praktiksted og elev, således at begge parters ønsker kan tilgodeses. Det handler også om at sikre en god relation mellem praktikvært og elev for i en række tilfælde får en elev et dårligt praktikforløb pga. misforståelser, som kunne være undgået. I nogle tilfælde kan det overvejes, om praktikstedet skal informeres om eleven forud for praktikperioden. Temaet: Kendskab til EGU drejer sig om, at EGU-vejledere fortsat oplever, at EGUuddannelsen er ukendt for virksomheders ledere og mellemledere. Et øget kendskab til uddannelsen kan måske skabes gennem en tættere kontakt til brancheforeninger, mesterforeninger, brancheudvalg, lærlingeudvalg etc. 15

16 Projektets resultater: I det følgende formidles de resultater, eller erfaringer, som projektet har skabt. Det sker gennem 5 artikler, som omhandler: Uddannelsesstedets didaktiske praksis, Didaktik i EGU-uddannelsen, Elevernes forandringsprocesser, Beskrivelse af EGU-eleverne samt Elevernes coopingstrategier. De 5 artikler kan læses særskilt og vil senere blive publiceret i relevante tidsskrifter. Uddannelsesstedets didaktiske praksis Som beskrevet i det forudgående bygger de kommende afsnit på analyser af observationer, interviews og udviklingsmøder, der er gennemført på de 2 deltagende uddannelsesinstitutioner i Viborg og Silkeborg. Vi har valgt en fremstillingsform, hvor det ikke vil være muligt for læseren at identificere, hvorvidt materialet er indsamlet i den ene eller den anden by. Når vi har valgt denne præsentationsform, skyldes det dels ønsket om at overholde løftet om, at deltagere i interviews, observationer og udviklingsmøder kan forblive anonyme, og dels at der har ikke har vist sig nogle fordele ved særligt at fremhæve, hvor vi har mødt de behandlede oplevelser, opfattelser og erfaringer. I det følgende vil vi give læseren et indblik i forskelle og ligheder mellem de 2 uddannelsesinstitutioner, der deltager i dette udviklingsprojekt. Beskrivelse af EGU Silkeborgs organisation EGU Silkeborg er (jf. samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune & Silkeborg Produktionshøjskole) oprettet af og en integreret del af den selvejende institution: Silkeborg Produktionshøjskole. Der er tale om en forholdsvis ny enhed, der er startet den og fungerer efter princippet om indtægtsdækket virksomhed. Silkeborg Kommune står for finansieringen af uddannelsen, der reguleres via forhandlinger og en samarbejdsaftale mellem parterne. Da Silkeborg Produktionshøjskole er organiseret i teams, indgår EGU Silkeborg i Vejledningsteamet med reference til ledelsesteamet, hvilket i dagligdagen betyder, at de har direkte reference til Viceforstander Marianne Fenger. Jf. organisationslitteraturen betyder det, at Silkeborg Produktionshøjskole har et fladt organisationshierarki, hvilket kan give fordele mht. koordinering, økonomistyring, værdiledelse, kommunikationsveje, beslutningsprocesser etc. 16

17 Fysisk er EGU Silkeborg placeret i 2 lokaler (beliggende hos 3F, Granhøjvej 16, 8600 Silkeborg), der ligger i kort afstand fra Silkeborg Produktionshøjskoles matrikel (Granhøjvej 14, 8600 Silkeborg). Jf. samarbejdsaftalen mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole (samarbejdsaftale af 25. september 2011) har Produktionshøjskolen ansvar for at opbygge og opretholde et EGU-uddannelsesmiljø. Beskrivelse af EGU Viborgs organisation EGU Viborg er en større og ældre organisation, der oprindeligt udsprang af et EU Horizon projekt, der blev etableret i Projektet blev etableret i samarbejde med en række partnere i andre EU-lande og var et såkaldt second-chance projekt, der havde som formål at udvikle og afprøve pædagogiske tiltag, der kunne give unge en ny chance for at komme i job eller uddannelse. Projektet blev placeret i regi af Sct. Mikkelskolen, der var en amtslig specialskole oprettet i I 1993, hvor EU-projektet er ved at være afsluttet, vedtager Folketinget en ny lov, der har som formål at etablere EGU-uddannelsen. Viborg Amt ser den nye EGU uddannelse som en mulighed for at videreføre de gode projektresultater, der er skabt på Sct. Mikkelskolen. Den daværende leder af Viborg Ungdomsskole, Jesper Lund, der sad i Horizon-projektets styregruppe, så ligeledes den nye EGU-uddannelse som en mulighed for et spændende tilbud for unge i Viborg. Dette førte til, at både Sct. Mikkelskolen, Viborg Amt, og Ungdomsskolen, Viborg Kommune, søgte og i 1994 fik udbudsretten til den nye EGU-uddannelse. Samlet betød det, at Viborg havde to udbud, der var fordelt med pladser på Sct. Mikkelskolen, der senere blev til Lyshøjskolen og Viborg Ungdomsskole med 40 pladser. I 2010 blev der imidlertid påbegyndt en fusionsproces, der den 1. august 2011 skabte en samlet EGU-organisation, der blev placeret på Viborg Ungdomsskole. Den nye organisation, EGU Viborg, fik en normering på 60 pladser til EGU og 20 pladser til en særlig Forskole, der skal afklare unge således, de bliver parate til at komme i job eller uddannelse. EGU Viborg er en del af Viborg Ungdomsskole og indgår dermed som en del af Viborg kommune. Det betyder samtidig også, at EGU Viborg s økonomi finansieres af Viborg Kommune. Frank Bertelsen er leder af EGU Viborg og forskolen, der er et forløb, hvor unge afklares om bl.a. branche- og uddannelsesvalg før de f.eks. starter på ungdomsuddannelser som EGU, EUD, HG etc. Frank Bertelsen refererer til Ungdomsskoleinspektør Børge Hansen, der er ansvarlig for samtlige aktiviteter på Viborg Ungdomsskole. På baggrund af ovenstående kan man 17

18 imidlertid ikke konkludere, at organisationen bygger på et traditionelt organisationshierarki. Viborg Ungdomsskoles organisation kombinerer det ovenfor omtalte traditionelle organisationshierarki med en matrixorganisation, der bygger på to typer af ad hoc grupper, der involverer skolens vigtigste interessenter. Ledergruppen placeres symbolsk i midten af organisationsdiagrammet som dem, der fastholder organisationens visioner med forbindelse til de 2 ad hoc grupper. Hvor den ene ad hoc gruppe er en analysegruppe, der foretager behovsafdækning og analyserer omgivelserne, så er er den anden ad hoc gruppe udførende, hvilket vil sige at den står for implementering af ledelsens visioner. Undervisningsmiljø Det gælder for både EGU Viborg og EGU Silkeborg, at undervisningsmiljøet har en særlig opmærksomhed. I Viborg er EGU uddannelsen placeret i Viborg midtby, i den ene fløj på Reberbanen 13, der tidligere har været anvendt af både teknisk skole og af Viborgseminariet, men nu huser Viborg Ungdomsskole. Viborg Ungdomsskole er en stor uddannelsesinstitution, der bl.a. rummer: EGU Viborg, Viborg Kommunes 10. klassestilbud, heltidstilbud (særligt skoletilbud til unge, der ikke trives i alm eller 10. klasse), ungdomsskolens fritids- og undervisningstilbud, brobygningsundervisning for unge tosprogede og Forskolen. EGU eleverne har som nævnt deres egen fløj med egne undervisningslokaler, toiletter, leder- og vejlederkontorer. Men derudover deler EGUeleverne bl.a. kantine med de mange andre unge, der deltager i ungdomsskolens dagstilbud. Der er altså tale om et større ungdoms- og undervisningsmiljø, hvor EGU eleverne på den ene side benytter deres egne faciliteter, men hvor de på den anden side også får fornemmelsen af at være en del af en større ungdomsuddannelsesinstitution. I hverdagen oplever EGU eleverne særligt dette i forbindelse med brunch, der ligger fra kl til 10.00, der er et fast, obligatorisk arrangement, alle dagselever skal benytte. EGU Silkeborg er beliggende i lejede lokaler, der hovedsageligt anvendes til vejlederkontorer. Fælles aktiviteter for EGU-eleverne foregår derfor enten i Silkeborg Produktionshøjskoles lokaler, eller i de lejede lokaler. På Silkeborg Produktionshøjskoles web-site beskrives institutionens arbejde med en indsats for et godt undervisningsmiljø, med reference til den definition som Dansk Center for Undervisningsmiljø (www.dcum.dk) har udviklet, hvilket hænger sammen med det lovgivningsmæssige krav om, at privat- og 18

19 offentlig undervisning skal opfylde nogle krav mht. elevers undervisningsmiljø. Dermed kan man umiddelbart hævde, at forpligtelsen til at arbejde for et godt uddannelsesmiljø ligger i direkte forlængelse af lovgivningsmæssige krav og Silkeborg Produktionshøjskoles målsætning om at sikre et godt undervisningsmiljø. I samarbejdsaftalen mellem kommune og Produktionshøjskole ligges der imidlertid vægt på, at der skal opbygges og vedligeholdes et EGU-uddannelsesmiljø, hvor eleverne oplever en fælles elevidentitet ved deltagelse i fælles aktiviteter (jf. Samarbejdsaftale af 25. september 2011). Dermed er det også klart, at de to aftalegrundlag må ses i sammenhæng EGU Silkeborg (og dermed Silkeborg Produktionshøjskole) må dels virke for, at EGU-eleverne har et godt undervisningsmiljø og dels virke for, at eleverne får tilbudt en række fælles aktiviteter, der kan give dem oplevelsen af fælles elevidentitet. Disse fælles aktiviteter er i øvrigt den måde, hvorpå EGU Silkeborg søger at opfylde kravet (jf. 1 i Bekendtgørelse af lov om Erhvervsgrunduddannelse) om dels at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt dels at udvikle elevens sociale færdigheder. Det er naturligvis ikke den eneste måde, hvorpå der arbejdes på at udvikle elevens sociale færdigheder, men det er en af de måder, hvorpå dette arbejde foregår. Kompetencer in-house EGU Viborgs ansætter udelukkende læreruddannede og ansætter gerne lærere, der tidligere har erfaringer og evt. uddannelsen indenfor specialområdet. Det betyder samtidig også, at kravet til nyansatte er, at de skal kunne dokumentere minimum 3 moduler i den pædagogiske diplomuddannelse i vejledning. Hvis nyansatte ikke besidder mindst 3 diplommoduler, vil deltagelsen i diplomundervisning indgå i deres første ansættelsesperiode. Det betyder med andre ord, at EGU Viborg anvender de 3 PD moduler i vejledning som en specialiseringsuddannelse for vejledere. Derudover har vejlederne yderst relevante erfaringer fra de uddannelses- og fagområder, som EGUuddannelsen retter sig imod. Det drejer sig om uddannelser og job som bl.a. faglærte og specialarbejdere (indenfor industri-, handel- og håndværk) kombineret med erfaringer fra social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske fagfelt. EGU Viborg en forholdsvis stor stab, der inkl. lederen består af 6 personer, hvilket afspejler, at elevgrundlaget i Viborg er større end EGU Silkeborg. Vi betegner EGU 19

20 Silkeborgs model som en variation af udbudsmodellen, hvorimod vi betegner EGU Viborgs model som en variant af undervisningsmodellen. EGU Viborg bygger på det, vi betegner som en undervisningsmodel, hvor EGU institutionen afholder undervisningsaktiviteter, som f.eks. et 4 ugers introduktionsforløb, der involverer undervisning og vejledning indenfor faglig, social og personlig områder. Dette introduktionsforløb kan kombineres med en fast ugentlig undervisningsdag, hvor eleverne f.eks. arbejder med dansk, matematik og engelsk. Den præsenterede variant af undervisningsmodellen, hvor der indgår et introduktionsforløb forudsætter, at EGUeleverne anvender en del af deres undervisningsuger (jf. bekendtgørelsen skal et EGUforløb minimum indeholde 20 ugers og maksimalt 40 ugers skoleundervisning) til undervisningsaktiviteter i EGU-regi. EGU Silkeborgs kerneydelse er: Vejledning af EGU-elever, hvilket inkluderer f.eks. udformning af uddannelsesplaner, etablering & vedligeholdelse af praktiknetværk, etablering af & opfølgning på praktikaftaler, afdækning af uddannelsesmuligheder & aftaler med uddannelsesudbydere (VUC, AMU, SOSU, TS, HS, højskoler m.m.) om uddannelsesforløb etc. Når man betragter bekendtgørelsen for EGU, er der ikke umiddelbart noget overraskende i, at EGU Silkeborgs kerneydelsen er vejledning. Udover vejledning tilbydes også de månedlige EGU-dage, hvilket oftest er 3 timers arrangementer. På disse EGU-dage får EGU-eleverne mulighed for at møde hinanden, deltage i sociale aktiviteter og høre oplæg. Jf. uddannelsesplanerne fra EGU Silkeborg betyder det, at eleverne i løbet af 2 år tilbydes mellem 1,6 og 2 ugers fælles aktiviteter i løbet af det 2 årige EGU-forløb. Derudover afvikler EGU Silkeborg, i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, en række fagspecifikke kurser indenfor SOSU, lager og ordblindeområdet, hvilket naturligvis også giver eleverne mulighed for at mødes og skabe venskaber. EGU Silkeborgs medarbejderstab består af 3 EGU-vejledere samt Mariane Fenger, der er leder af EGU Silkeborg og Viceforstander for Silkeborg Produktionshøjskole. Når man skal foretage en vurdering af kompetencerne in-house, er det afgørende selvfølgelig ikke kun, hvilke kompetencer, der besiddes, men også, hvordan de faktisk anvendes i hverdagen 20

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb Chaplin Hvem er vi Den socialøkonomiske virksomhed Chaplin i Helsingør blev etableret i 2003 og er baseret på at udvikle og integrere unge og voksne mennesker med særlige behov personligt, fagligt og socialt.

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus. Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N Tlf: 8940 1370 egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere