Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning"

Transkript

1 Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for Rehabilitering og Palliation

2 Dagens temaer Hvem er den palliative målgruppe? Hvornår starter et palliativt forløb? Definition af den palliative målgruppe i klinikken i DK og internationalt Interesser for forskning og klinik? Udfordringer for forskning og klinik?

3 Referencer Dalgaard, K.M. (2014). Rundt om men tidlig palliativ indsats. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 31(3): Dalgaard, KM, et. al (2014). Early integration of palliative care in hospitals A systematic review on methods, barriers, and outcome.palliative and Supportive Care, First view. Doi /S Copyright Cambridge University Press Dalgaard, K.M., et al (2010): Identifying transitions in terminal illness trajecetories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Care, 16(2): Dalgaard, K.M. (2007): Projekt lindrende indsats, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, statusrapport. Dalgaard, K.M. (2007): At leve med uhelbredelig sygdom -at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum. Aalborg: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, AalborgSygehus, Århus

4 WHO I Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO,2002

5 WHO II Kan indsættes tidligti sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik pålivsforlængelse, som fx kemo-eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forståog håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer WHO,2002

6 WHO III Udvidelse af den palliative målgruppe Udvidelse af palliative forløb En åben og inkluderende definition Anvisninger for konkret kliniks praksis?

7

8 Anbefalingerne (SST, 2011) Målgruppe Hvem er de palliative patienter? - Livstruet syge + palliative behov Behovsvurdering i dansk praksis: - EORTC QLQ-C15-PAL (anvendes sent i forløbet) - EORTC QLQ-C15-PAL (anvendes tidligt i forløbet) - Begge har et snævert fokus på(fysisk) symptombyrde - Ikke enighed i feltet om hvilket redskab, der skal anvendes - Mange versioner (validerede?)

9 Anbefalingerne (SST, 2011) Forløb Den tidlig palliative fase (år) -målrettet livsforlængende behandling (evt. helbredende behandling) og palliativ indsats (rehabilitering, palliation og det meningsfulde ) Den sene palliative fase (måneder) -aktiv sygdomsrettet behandling ophørt - palliativ indsats hovedfokus Den terminal fase (dage/uger) - patienten uafvendeligt døende -(al livsforlængende behandling ophørt)

10 Målgruppe -forløb? (SST, 2011) -en kritik Alle tilstande med potentielt dødelig udgang? -udtryk for en kolonialisering af praksisfeltet Palliation overvejes fra diagnosetidspunkt -indsættes ikke nødvendigvis Palliation er en faglig tilgang (a palliative approach) Intenderet kurativ indsats uforenlig med palliativ tilgang (fx hverken fremskynde eller udsætte døden) Palliativ indsats og livsforlængende behandling kan forenes Verserende redskaber til identifikation har snævert fokus (fører ikke nødvendigvis til identifikation af de rette patienter i rette tid)

11 Metoder til identificering - Et internationalt perspektiv Definition målgruppen og Afgrænsning målgruppen (UK, US m.fl.): Advanced, non-curable, irreversibel, progressive, life-limiting disease

12 Metoder til identificering -Et internationalt perspektiv Generelle og diagnose-specifikke metoder: Prognosticering (avanceret sygdom, restlevetid) Diagnosticering (specifik diagnose og sygdomsstadie) (Holistisk) behovsvurdering (holistiske kriterier, ikke kun symptombyrde) Kombinerede modeller (fx PIG = restlevetid < 12 mdr., typisk forløb og forventede behov, klinisk ekspertise Surprise Question og evt. ledsaget af generelle og sygdomsspecifikke prognostiske indikatorer ) (Dalgaard KM, et.al.,2014)

13 Metoderens styrker og svagheder De prognostiske metoders er de bedst validerede, men de har begrænsninger: -inklusionskriterier er typisk baseret påobjektive kliniske indikatorer påavanceret sygdom (> 1 år) og fysisk funktionsniveau - psykologiske, sociale, eksistentielle faktorer? Behov for at udvikle og evaluere metoder baseret på -diagnose og diagnostiske kriterier (stadier) -holistisk behovsvurdering (holistiske kriterier) De har potentiale til tidligere identificering af palliative forløb end prognostiske modeller

14 Hvordan iværksætte en tidlig palliativ indsats i praksis? Afklaring af den palliative målgruppe? Afklaring af hvornår palliative forløb starter? - Hvilke kriterier skal anvendes? Lokalt nationalt international?

15 Tidlig palliativ indsats -effekt! Patienter med metastatisk lungecancer (Temel et al, 2010,2011, 2012). Bedre symptomlindring, mindre depression Forlænget overlevelse (skyldes behandling af depression?) Øget livskvalitet Bedre sygdomsforståelse Færre aggressive behandlinger de sidste måneder af sygdomsforløbet.

16 Definition målgruppe og tidlig palliativ indsats -ex. Population Temel studier - (RCT) - Patients with newly diagnosed metastatic NSCLC (confirmed pathological, performance status 0-2) Intervention -standard oncology care - specialised palliative care (documentation?) Afgrænsning?

17 Definition målgruppe og palliativ indsats -ex. Population The Domus study (RCT) -incurable disease, with no or limited antinoeplatisk treatment options/or resign neoplastic treatment -adult(18 year old), want to spend as much time as possible at home supported by SPI team -Living in the Capital Region, DK Afgrænsning? (Tidlig palliativ indsats? Fase?) Nordly, M. et. al (2014). BMC Palliative Care, 13:44

18 Definition målgruppe og palliativ indsats -ex. The Domus study (RCT) Intervention -standard care - accelerated transition from oncology treatment to specialised palliative care at home, manualized psychological intervention Afgrænsning?

19 Forskningsinteresse i målgruppe og forløb Afgrænsning -fx. -interesser, behov for ny viden - metodevalg og validitet - rekruttering -tid -økonomi - national, internationale interesser?

20 Klinikkens interesse i målgruppe og forløb At definere patientgrundlaget for en (tidlig) palliativ indsats At sikre at alle patienter (og pårørende) modtager en adækvat palliativ indsats i rette tid

21 Udfordringer for forskning og klinik? Til diskussion 1.Kan både forskningens og klinikkens interesser tilgodeses? 2.Udfordringer for forskningen? 3.Udfordringer for klinikken? 4.National - internationalt perspektiv? 5.Hvilken betydningen tillægges Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative målgruppe og palliative forløb?

22 Tak for opmærksomheden

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser FSK Landskursus 2013 Karen Marie Dalgaard Forsker og projektleder Pallia&vt Videncenter (PAVI) dalgaard@sdu.dk Palliativt

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Udarbejdet af: Barbara Smith Dyrmose, Berit Falkesgaard Nørgaard, Birgit Daugård, I nge Gudiksen Appel, I vana Andelkovic, Karen

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Karen Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34

Karen Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34 Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand. scient. soc., ph.d. Email: dalgaard@sdu.dk Telefon: 21 74 81 34 Forskningsområder Forsker inden for den palliative indsats med fokus på palliative forløb, palliative

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager

Læs mere

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Årsmøde DSR FS Palliation Den 5.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard December 2011 http://www.sst.dk/publ/publ2011/syb/palli ation/palliativeindsats_anbef.pdf

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015. Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Palliation til børn og unge og deres familier

Palliation til børn og unge og deres familier Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer

Læs mere

Palliativ medicin som lægeligt fagområde

Palliativ medicin som lægeligt fagområde Palliativ medicin som lægeligt fagområde Baggrund Som reaktion på den tiltagende hospitalisering af døden, fokus på kurativ behandling, manglende fokus på smerte- og symptomlindring hos terminalt syge

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie Heidi Bergenholtz, postdoc & klinisk sygeplejespecialist Holbæk Sygehus & REHPA Definition af palliativ indsats

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B

K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B PATIENTEN MED OBSTRUKTIV SØVNAPNØ K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B P A T I E N T E N M E D O B S T R U K T I V S Ø V N A P N Ø K E N D E T E G N O G B E H O

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin Beskrivelse af fagområdet Palliativ medicin er det lægelige fagområde, der omhandler den lindrende og livskvalitetsforbedrende indsats for

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere