sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot"

Transkript

1 sssss NOTAT Cabi, 16. september 2013

2 Indhold 1. Indledning Notatets opbygning Resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot Baggrund Præsentation af FleksPilot Tal og resultater i FleksPilot Projektets tal Erfaringer, udfordringer og barrierer Fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive Fleksjobbene er der ikke de skabes Virksomhederne vil gerne være med, men matchet kan være svært At få ansigter på kandidaterne Nålen i høstakken eller den gradvise tilnærmelse Det overordnede samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene Roller i samarbejdet De indre linjer i virksomhederne De indre linjer i jobcentrene Virksomhedspraktik eller ej Det rette match eller det rette timetal Fremmødetimer og løntimer Det flydende og dynamiske fleksjob Procedurer og blanketter Fleksjobbonussens betydning

3 1. Indledning Den helt overordnede erfaring i Projekt FleksPilot, som dette notat handler om, er, at det kan lade sig gøre at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal i private virksomheder. Notatet samler op på erfaringerne fra FleksPilot. Projektet var et samarbejde mellem Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), VirksomhedsnetværkCabi og Cabi. Der deltog 24 virksomheder 8 store virksomheder og 16 små virksomheder - og 22 jobcentre i projektet. Formålet var at gøre de første erfaringer med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Projektet blev søsat efter en henvendelse fra Beskæftigelsesministeren til VFSA med en opfordring til at igangsætte et pilotprojekt for at indhøste de første erfaringer med skabelse af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Det konkrete mål i projektet var at etablere 55 fleksjob med et lille ugentligt timetal i de deltagende virksomheder fem fleksjob i hver af de store virksomheder og et fleksjob i hver af de små virksomheder. Ved projektets slutning var der etableret 48 fleksjob med eller færre ugentlige timer (tre af de 48 starter dog først i begyndelsen af oktober). Fokus i projektet har dog ikke så meget været på det konkrete antal fleksjob som på de erfaringer, der er gjort i selve processen med at etablere jobbene, samt de udfordringer virksomhederne og jobcentrene er stødt på. FleksPilot er gennemført samtidig med fleksjobreformens implementering på landsplan. Det vil sige, at sideløbende med FleksPilot har alle landets jobcentre bl.a. ansat Fleksjobambassadører, og de har sat turbo på etableringen af fleksjob efter den nye ordning trådte i kraft 1/ Notatet tager primært udgangspunkt i de erfaringer, som er gjort i selve projektet, og som projektets aktører har fortalt om til Cabi. Men der vil også være referencer til implementeringen af den nye fleksjobordning generelt, eftersom pilotprojektet naturligvis ikke kan anskues isoleret fra fx jobcentrenes generelle indsats for at implementere den nye lovgivning Notatets opbygning Afsnit to indeholder et resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot. Afsnit tre beskriver baggrunden for projektet. Afsnit fire er en præsentation af projektet - herunder organisering, tilrettelæggelse og deltagere. Afsnit fem er en præsentation af data om fleksjobmedarbejderne og kvantitative resultater. 3

4 Afsnit seks omhandler erfaringerne i projektet under en række tematiske overskrifter. Afsnittet beskriver også barrierer og problemstillinger, som virksomhederne og jobcentret er løbet ind i undervejs. 4

5 2. Resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot Projektet FleksPilot har handlet om at etablere fleksjob med et ugentligt timetal på under 10 timer. Formålet var at undersøge, om der er mulighed for at etablere disse job i virksomhederne, og gøre sig erfaringer om, hvordan jobcentre og virksomheder samarbejder om etablering af jobbene. Projektet blev til på foranledning af Beskæftigelsesministeren, der henvendte sig til VirksomhedsForum for Socialt Ansvar og VirksomhedsnetværkCabi med en opfordring til at afprøve mulighederne for små fleksjob i forbindelse med den nye fleksjobreforms ikrafttræden 1/ Erfaringerne fra projektet viser, at der er et godt grundlag for etablering af fleksjob med under 10 timer om ugen. I projektperioden har 8 store og 8 mindre virksomheder etableret 48 fleksjob (tre af de48 starter først i begyndelsen af oktober) på under 10 timer om ugen i samarbejde med en række jobcentre. Og efter projektets ophør kommer der flere job til. Erfaringerne i projektet peger bl.a. på: Et godt og tæt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene er forudsætningen for etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Jobcentrets rolle er således ikke blot at formidle fleksjob-kandidater til virksomhederne. Rollen er også at hjælpe virksomhederne med at lave det rigtige match og skræddersy jobbene, så de passer både til medarbejderens og virksomhedens behov. Fleksjob med et lille ugentligt timetal er ikke defineret på forhånd i virksomhederne. De skabes i dialogen mellem virksomhed og jobcenter. Virksomhederne har generelt mange jobfunktioner, der kan løses med få timer om ugen. Men virksomhederne skal have jobcentrenes hjælpe til at få konkrete billeder på, hvordan lige netop personer med funktionsnedsættelser kan indgå som effektiv arbejdskraft i udførelsen af disse jobfunktioner. De fleste fleksjob med et lille ugentligt timetal er ufaglærte service- og backupfunktioner i virksomhederne. Men der er også et stort potentiale i at etablere job for højtuddannede, der på nedsat tid bl.a. kan løse en række akademiske opgaver analyser, kvalitetssikring, undersøgelser, IT, kommunikation, sagsbehandling mv. Endelig oprettes der også en del fleksjob med et lille ugentligt timetal i virksomhedernes administration og i kerneproduktionen (fx lettere maskinbetjening, montage, lagerarbejde m.v.). Erfaringerne fra projektet viser tydeligt, at virksomhederne gerne vil være med. Det er således ikke svært at skabe fleksjobåbningerne. Den store udfordring er at lave det rette match. Derfor skal jobcentrene være gode til at screene kandidaterne, og de skal have et grundigt kendskab til virksomhedernes behov. Matchet rammer ikke altid rigtigt i første forsøg. Derfor er det vigtigt, at både virksomhed og jobcenter er indstillet 5

6 på en løbende dialog om, hvordan man kan finde løsninger, der både opfylder virksomhedens behov for at få udført konkrete jobfunktioner, og som skaber plads til de borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Indledende praktik er et godt redskab til, at virksomheden og medarbejderne kan lære hinanden at kende, og jobbet kan skræddersyes, så der både er de rette udfordringer og de nødvendige skånehensyn. Samtidig kan virksomhedspraktikken bruges til at vurdere antallet af fremmødetimer og den effektive arbejdstid (løntimer). Der kan være et dilemma mellem, at den enkelte fleksjobmedarbejder skal udnytte sin arbejdsevne fuldt ud dvs. arbejde så mange timer som muligt og, at jobcentret samtidig skal skabe det rette match. Det er vigtigt at følge ordningen på landsplan for at se, om det er den rette målgruppe, som ansættes i fleksjob med et lille ugentligt timetal. Fleksjobbonussen på kroner kan være et økonomisk incitament for nogle virksomheder. Men i Projekt FleksPilot har det kun haft en mindre betydning for virksomhedernes deltagelse. Fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive, siger virksomhederne samstemmende. De er glade for ordningen og positivt overraskede over det udbytte, de får af de nye medarbejdere. 6

7 3. Baggrund Idéen til FleksPilot blev født efter en henvendelse fra Beskæftigelsesministeren til VFSA og daværende Vinsa (nu VirksomhedsnetværkCabi) med en opfordring til, at et antal virksomheder i VFSA og Vinsa sammen med udvalgte jobcentre skulle indhøste de første erfaringer med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. I forbindelse med at forslaget om en reform af førtidspension- og fleksjobområdet blev fremlagt i foråret 2012 med henblik på ikrafttræden fra 1/1 2013, var der en offentlig debat om, hvorvidt det var realistisk, at virksomhederne vil være med til at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal, og om sådanne job overhovedet findes i virksomhederne. Det var og er en central del af reformen, at der kan etableres fleksjob helt ned til en enkelt time om ugen til de mest udsatte grupper på fleksjobordningen, og at virksomhederne kun skal betale for antallet af effektive arbejdstimer. Derfor ville det naturligvis være et problem for reformen, hvis virksomhederne på forhånd afviste at etablere denne type job. Der var mange skeptikere i debatten. Danske Handicaporganisationer bad bl.a. Oxford Research om at spørge ca. 700 virksomheder, om de fandt det realistisk at oprette jobs med få ugentlige timer hos dem. 32 % af de adspurgte mente, at det var urealistisk at etablere fleksjob med 10 timer om ugen, mens hele 74 % mente, at det var urealistisk at etablere fleksjob med tre timer om ugen. Det blev tolket som et udtryk for, at virksomhederne nok ikke ville være med. Cabi gennemførte i samarbejde med Epinion en undersøgelse blandt virksomhederne med et andet resultat. Undersøgelsen viste, at virksomhederne har mange opgaver og jobfunktioner, der kan udføres med et lille ugentligt timetal. Undersøgelsen viste endvidere, at 62 % af de adspurgte virksomheder var villige til at drøfte med jobcentret, om de havde opgaver, der kunne udføres af en person ansat 10 timer eller mindre. Formålet med FleksPilot var at bidrage med de første konkrete erfaringer efter, at reformen var trådt i kraft - og dermed være med til at kvalificere samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene om etablering af disse job. 7

8 4. Præsentation af FleksPilot Navnet FleksPilot er en smule misvisende. Der er ikke tale om et pilotprojekt i ordets egentlige forstand, eftersom projektet ikke blev gennemført forud for reformens implementering men sideløbende hermed. Derfor er erfaringerne fra FleksPilot gjort samtidig med, at hele reformen blev rullet ud i jobcentrene. Projektet startede i november De første måneder blev brugt på at få deltagerne - virksomheder og jobcentre - på plads og etablere projektorganisationen. Den egentlige driftsperiode i projektet har været fra 1/2 til 31/ I de første måneder af 2013 blev der ikke etableret mange fleksjob. Det tog først fart fra april og frem. På den måde afspejler FleksPilot de landsdækkende erfaringer, der viser, at der i januar 2013 kun blev etableret 246 fleksjob efter den nye ordning på landsplan, mens antallet er steget markant i maj og juni, hvor der er etableret henholdsvis og nye fleksjob. Der har været samme udviklingstendens i FleksPilot Organisering og deltagere Projektet var et samarbejde mellem VFSA, VirksomhedsnetværkCabi (tidligere Vinsa), Cabi og SFR. Projektledelsen ligger hos Cabi. Der var en lille styregruppe for projektet med repræsentanter for Cabi, VFSA, SFR og VirksomhedsnetværkCabi. Udgangspunktet for projektet var at samle en vifte af store, mellemstore og små virksomheder blandt VFSA og VirksomhedsnetværkCabis medlemsvirksomheder, der alle ville forsøge at etablere 5 fleksjob (de store virksomheder) eller 1 fleksjob (de små virksomheder) med et lille ugentligt timetal i projektperioden og fortælle om erfaringerne og udfordringerne i den forbindelse. I alt var målet at etablere 55 fleksjob. Disse virksomheder skulle repræsentere et bredt udsnit af brancher samt jobs og medarbejdergrupper, således at projektet kunne få erfaringer med mange forskellige former for fleksjob (interne servicejobs, administrative jobs, akademiske jobs osv.) og fleksjobmedarbejdere (ufaglærte, faglærte, højtuddannede). Fælles for alle jobbene skulle være, at det effektive timetal maksimum var 10 timer (enkelte job blev i praksis på 12 timer, og et 10-timers job er siden ændret til 15 timer, fordi personen kunne magte flere timer end først vurderet). Otte store VFSA-virksomheder meldte sig som deltagere i projektet: ISS, IBM, Nykredit, Arriva, Falck, McDonald s, Grundfos og Lemvig-Müller (ikke længere medlem af VFSA). Desuden blev der i projektet lavet tre små geografiske klynger af mindre virksomheder, som blev rekrutteret med udgangspunkt i VirksomhedsnetværkCabis medlemsvirksomheder. De tre klynger var beliggende i Odense, København og Bornholm. Virksomhederne var: 8

9 Odense: Karma Arbejdstøj, Malermester Torben Thinesen, Guldfeldt Tømrer og Snedker, AME Rengøring og Hotel Scandic Odense. København: Øens Murerfirma, Stanley Rosenberg Instituttet, Skovgaard Vine, Rengøringsholdet, Johns VVS og Ejendomsservice, Krunch og Statens Seruminstitut. Bornholm: Beck Pack Systems, Maler og Gulvfirmaet v/ Casper Holm Nielsen, Danske Færger A/S og Dagrofa Bornholm. Med afsæt i disse i alt 24 virksomheder tog Cabi kontakt til jobcentrene i de kommuner, hvor de 24 virksomheder og deres lokationer hører hjemme. Nogle af virksomhederne har lokationer spredt over hele landet og ønskede at etablere fleksjob i flere af disse lokationer. Derfor blev hele 22 jobcentre kontaktet om projektet. Nogle af jobcentrene samarbejdede kun med en enkelt virksomhed om etablering af 1-2 fleksjob, mens andre havde et samarbejde med flere virksomheder om antal fleksjob Følgende jobcentre deltog: Bornholm, København, Frederiksberg, Greve, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Glostrup, Brøndby, Taarnby, Odense, Svendborg, Kolding, Vejle, Aarhus, Silkeborg, Randers, Viborg, Herning, Holstebro, Aalborg. Cabis opgave var at knytte den første kontakt mellem virksomhederne og dé jobcentre, som virksomhederne ønskede at samarbejde med, hvorefter det var meningen, at virksomhederne og jobcentrene selv gik videre med samarbejdet. (se mere i afsnit 6 om, hvordan samarbejdet forløb). I FleksPilot var der ikke nogen fælles model eller metode for, hvordan samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene skulle foregå. Efter at kontakten var skabt, var det helt op til parterne at tilrettelægge samarbejdet så optimalt som muligt. Formålet med projektet var således ikke at introducere en ny arbejdsmodel for etablering af fleksjob, men snarere at få erfaringerne fra hele viften af samarbejdsmetoder i jobcentrene med henblik på at rette fokus på muligheder og udfordringer i etableringen af fleksjob med et lille ugentligt timetal. FleksPilot bestod dermed i praksis af en lang række mikro-samarbejdsprojekter mellem virksomheder og jobcentre om etablering af hvert enkelt job. Disse mikroprojekter blev bundet sammen af en række elementer, som Cabi var ansvarlig for: Startmøder i henholdsvis Odense, København og Bornholm Udarbejdelse af en handlingsplan for hver enkelt virksomhed. Månedlige nyhedsbreve til alle projektaktører 9

10 Sparring med de virksomheder og jobcentre, der havde behov for det Løbende opsamling af erfaringer og resultater. Afsluttende erfa-møder i Odense, København og Bornholm. Som udgangspunkt for samarbejdet med jobcentrene formulerede hver virksomhed en kort handlingsplan, hvor de beskrev, hvilke(t) fleksjob de ville etablere, og hvilke egenskaber, kompetencer og uddannelsesbaggrund de efterspurgte hos fleksjob-kandidaterne. Denne handlingsplan var udgangspunkt for den efterfølgende dialog mellem virksomheden og jobcentret om den konkrete matchning mellem job og kandidat. I praksis foregik dette samarbejde på en række forskellige måder. Hovedelementerne i samarbejdet var fx: Et indledende møde mellem virksomheden og jobcentret, hvor man aftalte det videre samarbejde, og hvor man skød sig ind på jobbene og jobfunktionerne i virksomhederne. I mange tilfælde havde virksomhederne ikke fiks-og-færdige jobbeskrivelser eller et helt klart billede af, at det var netop de og de jobfunktioner, som kunne udfyldes af en fleksjobmedarbejder med et lille ugentligt timetal. I praksis blev jobbene oftest skåret til i dialogen mellem jobcentret og virksomhederne og i det konkrete møde med kandidaterne. Efter det indledende møde sendte virksomheden nogle gange en mail til jobcentret med en præcisering af jobfunktionerne og ønskerne til kandidaterne. Derefter udvalgte jobcentret en bruttotrup af kandidater, som blev sendt til virksomhederne. I nogle tilfælde var det kun en enkelt kandidat, men ofte var det flere som virksomheden kunne vælge imellem. Næste skridt var, at virksomheden indkaldte til en jobsamtale. I de fleste tilfælde men ikke i alle - medvirkede jobkonsulenten i samtalen (se afsnit 6). Virksomhederne lagde meget vægt på, at der var tale om egentlige ansættelsessamtaler med fokus på kandidaternes kompetencer. Men samtidig blev samtalerne også brugt til at indkredse, hvordan jobfunktionerne kunne udformes sådan, at de tog højde for kandidatens nedsatte arbejdsevne og skånehensyn. De fleste kandidater startede derefter i en virksomhedspraktik. Praktikken blev bl.a. brugt til at afklare timetallet (herunder eventuel forskel mellem fremmødetid og den effektive arbejdstid, dvs. antallet af løntimer). Formålet med praktikken var endvidere, at såvel kandidaten og virksomheden kunne få et indtryk af, om kandidaten kunne klare opgaverne, om der var arbejdsopgaver nok, hvordan de spillede sammen med de øvrige opgaver og de øvrige medarbejdere i virksomheden, samt hvordan praktikanten fungerede socialt. 10

11 Næsten alle virksomhedspraktikker blev afsluttet med et møde mellem virksomhed, kandidat og jobkonsulent. På dette møde aftalte man den konkrete udformning af fleksjobbet, herunder fremmødetid og effektiv arbejdstid, samt skånehensyn. Hovedparten af praktikforløbene endte med etableringen af et fleksjob. Det tyder på, at matchningen i de fleste tilfælde var god, og at der var en stor vilje til at finde løsninger. Der er dog også en del eksempler på, at konklusionen efter virksomhedspraktikken var, at kandidaten enten ikke kunne magte jobbet, eller at der rent faktisk ikke var tilstrækkelige jobfunktioner og dermed ikke basis for et fleksjob. Der er en række variationer fra ovenstående: Hos Karma Arbejdstøj inviterede man fx til Åbent-Hus forud for de egentlige jobsamtaler. Jobcentret udvalgte en ca. 15 kandidater; heraf kom 11 på besøg hos Karma og blev introduceret til arbejdet. 8 var umiddelbart interesseret i arbejdet. 5 kom til samtale, og tre blev ansat i fleksjob. Hos Falck i Randers holdt man også Åbent-Hus, hvor ægtefællerne til fleksjobkandidaterne blev inviteret med. 11

12 5. Tal og resultater i FleksPilot Som nævnt opstillede projektet et mål om at etablere 55 fleksjob i projektperioden. Baggrunden for dette mål var, at hver af de store virksomheder ville tilstræbe at etablere fem fleksjob og SMV erne et enkelt fleksjob i hver virksomhed. I projektbeskrivelsen var der et forbehold omkring det samlede måltal: Forudsætningen for, at projektets mål kan nås er, at der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at virksomhederne kan finde nogle jobmuligheder til nye fleksjobbere, og at jobcentrene kan finde kandidater, som matcher mulighederne i virksomhederne. Dette forbehold skyldtes en usikkerhed om, hvorvidt det var muligt at skabe det rigtige match. Samtidig var det vigtigt at understrege i den indledende fase af projektet, at det primære mål med projektet ikke var at etablere et stort antal fleksjob men at gøre sig erfaringer med den nye ordning. FleksPilot viste sig hurtigt at blive et projekt, hvor man asfalterede mens man kørte. Selv om fleksjobreformen trådte i kraft per 1/1, var det langt fra alting der var på plads i jobcentrene fra den dag. Mange af jobcentrene havde endnu ikke et overblik over målgruppen til fleksjob med et lille ugentligt timetal, og procedurer og blanketter var ikke klar. Landstallene viser, at starten var svær. I januar måned var der kun 30 jobcentre, der etablerede fleksjob, og for de flestes vedkommende var der kun tale om meget få job. I februar var der 57 jobcentre, der var kommet i gang med den nye ordning. Men som det bl.a. fremgår af skal man helt hen til april, før produktionen af fleksjob efter den nye ordning kan siges at have nået et forventet niveau. Det sås også tydeligt i projektet. Her blev de første fleksjob etableret i marts, og man skulle hen i maj, før det tog fart. Forklaringen er primært, at den nye ordning skulle på plads i jobcentrene. Men det skyldes også, at der i langt de fleste tilfælde var et behov for et indledende praktikforløb, før selve fleksjobansættelsen kunne laves. Endelig tog det også noget tid at få tilsagn om deltagelse fra alle virksomheder og få samarbejdskonstruktionen på plads Projektets tal 24 virksomheder meldte sig som deltagere i projektet. Heraf oprettede 14 virksomheder (alle otte store virksomheder og seks SMV) et eller flere fleksjob. Yderligere to virksomheder etablerede et praktikforløb, der ikke endte med fleksjob. Der er en række årsager til, at det ikke lykkedes at lave fleksjob i de resterende otte virksomheder: 12

13 Samarbejdet mellem jobcenter og virksomhed gik skævt på grund af forvirring om de indbyrdes aftaler Der var ikke tilstrækkelige jobfunktioner i virksomheden, så der var ikke basis for et fleksjob Der kunne ikke findes det rette match mellem jobønsker og kandidater Et par virksomheder havde ikke tid til at prioritere deltagelsen i projektet Virksomheden kom så sent med i projektet, at man ikke kunne nå at etablere et fleksjob inden projektets afslutning. 22 jobcentre deltog i projektet. De fleste jobcentre etablerede 1-2 fleksjob, eftersom samarbejdet kun omfattede en enkelt virksomhed eller en lokation af virksomheden. Eksempelvis lavede Jobcenter Aalborg og Jobcenter Silkeborg hver et fleksjob hos Arrivas afdelinger i de to byer. Og en række andre jobcentre etablerede et enkelt fleksjob hos Falck-afdelinger eller MacDonaldbutikker rundt omkring i landet. Men der er også eksempler på jobcentre, der samarbejdede med en eller flere virksomheder om flere fleksjob: Jobcenter Randers lavede fem fleksjob hos Falckstationen i Randers; Jobcenter Frederiksberg lavede tre fleksjob hos Nykredit (et fjerde på vej); Jobcenter Odense lavede tre fleksjob hos Lemvig-Müller i Odense (og Jobcenter Kolding yderligere tre og et mere på vej) og tre fleksjob hos Karma Arbejdstøj; og Jobcenter Viborg samarbejdede med Grundfos om etablering af tre fleksjob. 122 fleksjob-kandidater var til samtale hos 16 virksomheder. Det var meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor mange kandidater jobcentrene udvalgte til virksomhederne, hvor mange man tog til samtale, og hvor præcist disse kandidater matchede virksomhedernes umiddelbare behov: Eksempler: Falck havde i alt 25 samtaler, der resulterede i 15 praktikker og 14 fleksjob. ISS havde 28 samtaler, der blev etableret 8 praktikker og 5 fleksjob. Lemvig-Müller havde 14 samtaler, der blev til 9 praktikker og 6 fleksjob. En del virksomheder havde blot en enkelt samtale med en kandidat, som efterfølgende kom i praktik og fleksjob. 62 virksomhedspraktikker blev gennemført. Hos tre af virksomhederne er der etableret fleksjob uden forudgående virksomhedspraktik. I de øvrige 11 virksomheder har der været en virksomhedspraktik. Den korteste praktik var et par dage. Langt hovedparten var 2-4 uger. Flere virksomheder efterlyser længere virksomhedspraktikker, især i forbindelse med kandidater, som har psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Virksomhedernes erfaringer er, at det kan være sværere at vurdere arbejdsevnen og skrue jobfunktionerne rigtigt sammen for disse grupper, hvis de kun er i praktik et par uger, måske 5-8 timer om ugen. Derfor kan der være behov for en længere praktik. Der blev etableret 48 fleksjob (heraf starter tre først i starten af oktober). Målet om 55 fleksjob blev således ikke nået. Det skyldes primært den korte projektperiode. Processen med etableringen af samarbejdet, udvælgelse af kandidater og gennemførelse af praktikker tog længere tid end forventet. Men der er flere fleksjob undervejs i en del af virksomhederne. Alle virksomheder tilkendegiver, at fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive hos dem. Så forventningen er, at der etableres flere jobs, selv om projektet er slut 13

14 Tre af de etablerede fleksjob er per 1/9 blevet afbrudt igen, fordi medarbejderen ikke kunne magte arbejdet eller har fået andet arbejde. Timetal I ca. halvdelen af jobbene er der et sammenfald mellem fremmødetimer og løntimer. Oftest ligger timetallet mellem I den resterende halvdel er der forskel på fremmødetimer og løntimer. Fx: 7/6, 15/10, 12/8, 12/10, 14/7, 35/12, 12/6 og 9/6. I et enkelt tilfælde møder borgeren 9 timer om ugen og får løn for en time. Det skyldes en meget nedsat arbejdsevne, hvor jobbet mest har social karakter. I et enkelt job er timetallet allerede justeret op fra 10 løntimer til 15 løntimer, fordi medarbejderen hurtigt viste sig at kunne arbejde mere end først vurderet. Mænd kvinder De 48 fleksjob fordeler sig mellem 29 mænd og 19 kvinder. 60 % er således mænd og 40 % kvinder. På landsplan er det lige omvendt. Både i den gamle og den nye ordning er 60 procent kvinder og 40 procent mænd på landsplan. Forskellen skyldes bl.a., at i FleksPilot er der en overvægt af traditionelle mandejobs, bl.a. lagerarbejde, udendørs vedligeholdelse og en række serviceredderjobs hos Falck. Årsag til arbejdsevnenedsættelse En tilbagemelding fra virksomhederne viser, at 30 primært er i fleksjob på grund af en fysisk funktionsnedsættelse, mens 18 har psykiske, mentale eller kognitive funktionsnedsættelser. Men hos en del af de 48 fleksjobmedarbejdere er der flere årsager til arbejdsevnenedsættelsen, så inddelingen i fysisk eller psykisk skal tages med forbehold. Fleksjob-medarbejdernes baggrund 6-7 af de 48 personer har en længerevarende uddannelse. Et par stykker har en HKuddannelse, mens de to største grupper er henholdsvis faglærte og ufaglærte. Hovedparten er i 40erne og 50erne. Enkelte er i 20erne og 30erne. Langt hovedparten af fleksjobmedarbejderne i FleksPilot kommer fra ledighedsydelse. Der er ikke indsamlet systematisk viden i projektet om, hvor mange der har været i fleksjob før. Men fornemmelsen er, at en del har været længe på ledighedsydelse, før de kom i deres nuværende fleksjob. Ganske mange har tidligere været i ordinært job. Jobbene De 48 fleksjob fordeler sig på følgende jobkategorier: Lager: 7 Alt-mulig-mand gå til hånde: 5 Servicemedarbejdere, kassearbejde: 6 Kantinearbejde/catering: 4 Rengøring: 2 Vedligeholdelse af udearealer: 2 14

15 Diverse produktionsopgaver fx montage og lettere maskinbetjening (ufaglært): 4 Akademiske jobfunktioner (kommunikation, IT, finans, analyse, kvalitetssikring, sagsbehandling, udarbejde tilbud m.v.): 7 Kontorassistent + diverse administrativ support: 4 Servicereddere: 7. De akademiske jobfunktioner var alle sammen i de store virksomheder. Fleksjobbenes fordeling på virksomhederne Store virksomheder: Falck: 14 fleksjob (fordelt på 10 lokationer) Lemvig-Müller: 6 fleksjob (fordelt på 2 lokationer) IBM: 3 fleksjob Arriva: 3 fleksjob (fordelt på 3 lokationer) McDonald: 3 fleksjob (fordelt på to butikker) Grundfos: 3 fleksjob Nykredit: 3 fleksjob ISS: 5 fleksjob I alt: 40 fleksjob SMV: Karma Arbejdstøj: 3 fleksjob Maler- og gulvfirmaet v/ Casper Holm: 1 fleksjob Beck Pack System: 1 fleksjob Dagrofa, Bornholm: 1 fleksjob Stanley Rosenberg Instituttet: 1 fleksjob Statens Seruminstitut: 1 fleksjob. I alt: 8 fleksjob 15

16 6. Erfaringer, udfordringer og barrierer Dette afsnit handler om alle de erfaringer, som virksomhederne og jobcentrene har gjort sig i løbet af FleksPilot. Afsnittet præsenterer disse erfaringer. Der er ikke tale om en evaluering eller om en vurdering af, hvorvidt de enkelte erfaringer er repræsentative for projektet som sådan, eller der blot er tale om erfaringer hos nogle få af virksomhederne eller jobcentrene. Afsnittet baserer sig primært på den løbende dialog i projektperioden med alle aktørerne samt på tre afsluttende erfa-møder. Desuden har Cabi flere gange i projektperioden lavet en rundringning til alle virksomheder og nogle af jobcentrene for at samle op på resultater og erfaringer Fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive På erfa-møderne gav alle virksomheder udtryk for, at fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive i deres virksomheder. Generelt er der tilfredshed med ordningen. Den giver ikke ret meget administrativt bøvl; og jobfunktionerne samt udførelsen af dem opleves som meningsfulde og udbytterige for virksomhederne og de nye medarbejdere. Der er naturligvis eksempler på ansættelser, hvor der har været udfordringer. Og virksomhederne lægger ikke skjul på, at der skal afsættes ressourcer til at hjælpe de nye fleksjob-medarbejdere på plads i virksomheden, hvis det skal fungere optimalt.. Men det samlede billede er en ordning, som fungerer i virksomhederne, og som de gerne vil fortsætte med. Netop fordi virksomhederne generelt er tilfredse med den nye ordning og med de nye fleksjob-medarbejderne, opfordrer de til, at ordningen markedsføres mere offensivt af jobcentrene. Jobcentrene skal ud over rampen og sælge ordningen og kandidaterne, således at der bliver prikket til virksomhedernes ofte stereotype opfattelse af, hvem der kan være potentielle medarbejdere i et fleksjob med et lille ugentligt timetal Fleksjobbene er der ikke de skabes Overskriften henviser til erfaringer, som allerede blev gjort tidligt i projektet. Kun et fåtal af virksomhederne efterspørger direkte fleksjob-medarbejdere til løsning af helt bestemte jobfunktioner, som på forhånd er fast definerede. Hos hovedparten er der ikke jobs eller jobfunktioner, som står og venter på en fleksjob-medarbejder. Derimod er den entydige erfaring, at udformningen af det konkrete fleksjob bliver til i en dialog mellem virksomheden, jobcentret og kandidaten. Næsten alle virksomhederne i FleksPilot har mange jobfunktioner, som kan varetages med et lille ugentligt timetal. Men hvordan disse funktioner skal sammensættes, afhænger helt af profilerne blandt fleksjob-kandidaterne. Derfor er konklusionen, at det er helt afgørende med en dialog i hvert enkelt tilfælde mellem 16

17 virksomheden og jobcentret om, hvordan matchningen skal foregå, og at det er i ping-ponget mellem de tre parter, at det faktiske job skrues sammen. Man kan måske sige, at en del men ikke alle, skal det understreges- af fleksjobbene med et lille ugentligt timetal i mindre grad er egentlige stillinger, der modsvares af en række specifikke kompetencer, men derimod en række jobfunktioner, som kan strikkes sammen og tilpasses den enkelte. Fleksjobkonsulenten er en aktiv medskaber af disse jobfunktioner og skal tage den rolle på sig Virksomhederne vil gerne være med, men matchet kan være svært Jobcentrene peger næsten enstemmigt på, at det er meget let at få virksomhedernes tilsagn om etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. En fleksjobambassadør nævner fx, at hans jobcenter har haft en phonerkampagne, hvor de arrangerede møder med virksomhederne for at diskutere muligheden for at etablere fleksjob efter den nye ordning. Ca. halvdelen af de virksomheder, som man holdt møder med, sagde ja til at etablere et fleksjob. Tilsvarende siger flere andre konsulenter, at deres generelle oplevelse er, at når de laver opsøgende arbejde, kommer de hjem til jobcentret med mange tilsagn om fleksjob. Det svære arbejde starter, når jobcentrene skal i gang med at lave det rette match. En af de konkrete udfordringer er at have de rigtige IT-værktøjer til at udsøge de rette kandidater, der opfylder virksomhedernes efterspørgsel. Det er forskelligt fra jobcenter til jobcenter, om man oplever det som et problem. Det er også forskelligt, om udsøgningen foregår alene via ITsystemerne, eller om der foregår en form for håndplukning af kandidater via personkendskab og efterlysning af kandidater hos de enkelte sagsbehandlere. I praksis fungerer det ikke særlig godt, hvis virksomheden opstiller en ufravigelig ønskeseddel til jobcentret om at finde en nøje defineret profil, som kan udføre nogle bestemte arbejdsopgaver. Det er lettere at lave et godt match, hvis virksomheden tager udgangspunkt i en række jobfunktioner, som man forestiller sig kan løses i et job med et lille ugentligt timetal, og at man derefter i en dialog med jobcentret og potentielle kandidater går i gang med at tilpasse jobbet, så det helt rigtige match opnås. Den foreløbige erfaring er derfor og her trækkes ikke blot på erfaringerne fra FleksPilot -, at det er mest hensigtsmæssigt, at det opsøgende arbejde i virksomhederne kobles sammen med salget af bestemte fleksjob-kandidater. Det vil sige, at fleksjob-konsulenterne og - ambassadørerne skal have konkrete kandidater med i tasken, når de opsøger virksomhederne for at tale med dem om muligheden for at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal. Dermed er der bedre mulighed for, helt fra starten, at tilnærme virksomhedernes ønsker og efterspørgsel til det faktiske udbud af fleksjob-arbejdskraft i jobcentrene. 17

18 Hvis ikke der sker denne kobling, ender det ofte med en frustration over dårligt match, eller at jobcentrene ikke kan opfylde virksomhedernes ønsker At få ansigter på kandidaterne Hvis ikke virksomhederne har tidligere erfaringer med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal, kan de vanskeligt forestille sig, hvem kandidaterne er. Der opstår let stereotype billeder af, hvem fleksjobbere med et lille ugentligt timetal er. Derfor kan virksomhederne heller ikke opslå stillinger til målgruppen uden at have en viden om, hvem de mulige kandidater er. Jobcentrene skal derfor offensivt hjælpe virksomhederne med at få ansigter på, hvem kandidaterne er. En af virksomhederne i projektet sagde fx: Hvis jeg fx får at vide, at jobcentret har en erhvervsjurist med sclerose, der modtager ledighedsydelse, så sætter det med det samme tanker i gang hos mig om, hvilke jobfunktioner sådan en profil kan løse hos os. Men hvis ikke jeg har konkrete ansigter, så er min fantasi begrænset, når jeg skal overveje, hvilke jobmuligheder der er hos os Nålen i høstakken eller den gradvise tilnærmelse Enkelte af virksomhederne har haft meget specifikke ønsker om en bestemt uddannelsesbaggrund og kompetencer. Eksempelvis efterspurgte en virksomhed en trafikfotograf, der kunne løse nogle helt bestemte opgaver i virksomheden. I sådan et tilfælde er det enten-eller. Har jobcentret en fleksjob-kandidat med disse kompetencer eller ej? Det lykkedes rent faktisk et af jobcentrene i det københavnske område at finde en velegnet kandidat til jobbet, men han fik tilbud om et andet fleksjob uden for projektet, som han foretrak. I langt de fleste tilfælde er erfaringen i projektet imidlertid ikke, at virksomhederne opstiller helt faste krav til vedkommendes kompetencer. Oftest er der tale om en form for gradvis tilnærmelse. Det vil sige, at virksomheden formulerer en profil, hvorefter jobcentret kommer med nogle kandidater, der måske passer procent til profilen. Derefter tilpasser virksomheden sine ønsker og jobfunktioner, så de passer bedre til kandidaterne, og til sidst når man frem til det rigtige match. Igen er det dialogen, som er det vigtigste værktøj samt en offensiv markedsføring af kandidaterne Det overordnede samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene Et godt samarbejde med jobcentret er den helt afgørende faktor for, om virksomhederne vil være med til at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal. Der er ingen eksempler i projektet på, at jobcentrets rolle alene består i at sende en eller flere kandidater ud til virksom- 18

19 heden, og så går resten af sig selv. Når der er tale om fleksjob med et lille ugentligt timetal, er der altid et element af skræddersyning af jobbet, og der er brug for forskellige former for hensyn. Derfor skal indsatsen være håndholdt. Oplevelsen af samarbejdet i FleksPilot har været forskelligt. Hovedparten af virksomhederne har oplevet jobcentrene - efter visse startvanskeligheder på grund af indfasningen den nye lovgivning og manglende overblik over kandidaterne til de små fleksjob - som servicemindede og gode til at finde kandidater, der matcher virksomhedernes ønsker. Men der er også eksempler på, at virksomhederne og jobcentrene er gået forkert af hinanden, at matchet har været skævt, og at virksomhederne har oplevet, at jobcentrene ikke kendte deres kandidater godt nok eller ikke var tilstrækkelig offensive i markedsføringen af kandidaterne. Samtidig har der været enkelte virksomheder, som havde sagt ja til at deltage i projektet, men som i praksis valgte ikke at engagere sig og ikke reagerede på jobcentrenes indbydelse til et samarbejde Roller i samarbejdet På et af de afsluttende erfamøder, var der en lang diskussion om, hvorvidt jobkonsulenten skal deltage i ansættelsessamtalen: En mindre del af jobcentrene mener, at jobkonsulenten som udgangspunkt ikke skal være med. Ansættelsen er først og fremmest et forhold mellem kandidaten og virksomheden, lyder argumentet, og kandidaten skal derfor ikke have en barnepige med fra jobcentret, med mindre virksomheden og/eller kandidaten har et ønske om det. Det er klart, at jobkonsulenten har en opgave mht. at informere virksomheden om regler og økonomi. Men det skal ikke mener disse jobcentre nødvendigvis foregå i forbindelse med ansættelsessamtalerne. Hovedparten af jobcentrene og de fleste virksomheder i FleksPilot har dog den opfattelse, at jobkonsulenten skal medvirke i samtalerne. De påpeger, at der i løbet af samtalerne altid opstår spørgsmål om ansættelsen, som kun jobkonsulenten kan afklare, og at samtalerne jo også bliver brugt til at skræddersy ansættelsen. Samtidig påpeger en af jobkonsulenterne er det et vigtigt procesredskab for ham at have været med til samtalerne og høre, hvad begge parter siger. Det gælder både, hvis der er behov for at afklare nogle ting før ansættelsen, og hvis ansættelsen ikke bliver til noget, og jobkonsulenten derfor skal arbejde videre med kandidaten for at finde andre jobmuligheder. Flere virksomheder giver udtryk for, at det ganske enkelt er mest trygt, at jobkonsulenten er med og kan bidrage med råd og vejledning, hvis der er behov for det. Virksomheden betragter jobkonsulenten som en samarbejdspartner og ikke blot som en formidler af arbejdskraft. Allerhelst vil mange af virksomhederne gerne have en key account manager i jobcentrene, som de kan kontakte om alle spørgsmål, både når det drejer sig om fleksjob og om andre forhold. Men det rejser en mere generel problemstilling om samarbejdet mellem jobcentrene og virksomhederne, som ligger uden for dette notat. 19

20 6.8. De indre linjer i virksomhederne Især i de store virksomheder i FleksPilot er det afgørende, at der er en intern tovholder i forbindelse med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Selvom den nye ordning betyder, at virksomheden ikke har noget administrativt bøvl sammenlignet med den gamle ordning (og meldingen fra virksomhederne er positiv på det område!!) er der alligevel en del arbejde forbundet med at rekruttere flere medarbejdere i fleksjob med et lille ugentligt timetal. Først og fremmest er det vigtigt med et systematisk samarbejde med jobcentret. Og her er det en klar fordel, hvis virksomheden har én medarbejder, der har tid og kompetencer til at gå ind i dette samarbejde. Samtidig skal kontaktpersonen fungere som en ambassadør internt i virksomheden. Fleksjobordningen skal sælges til afdelingslederne og kollegaerne, så der ikke opstår modstand. Det handler først og fremmest om at skabe opbakning og fælles fodslag samt at informere om, hvad den nye medarbejder kan bidrage med, og hvilke eventuelle hensyn der skal tages. I FleksPilot var der et par virksomheder, der også brugte økonomiske incitamenter til at promovere de nye fleksjob på de indre linjer i virksomheden: I en af virksomhederne afsatte man fx centrale HR-midler, så det rent økonomisk var lettere for de enkelte afdelinger at ansætte en medarbejder i fleksjob med et lille ugentligt timetal. I en anden virksomhed besluttede man, at halvdelen af fleksjob-bonussen på kroner skulle bruges til at finansiere forskellige medarbejderaktiviteter som en anerkendelse af, at kollegaerne var med til at løfte et socialt ansvar. Jobkonsulenten har en vigtig rolle. Han/hun skal være med til at informere om, hvad fleksjobordningen konkret går ud på, at der fx er mulighed for en mentorordning eller personlig assistance, hvis der er behov for det, at der kan fås sygedagpengerefusion fra den første dag, samt ikke mindst, at den nye medarbejder først og fremmest skal betragtes og behandles som en kompetent medarbejder, som blot kan arbejde færre timer om ugen, og at den rigtige tilrettelæggelse af arbejdet kan kompensere for eventuelle funktionsnedsættelser De indre linjer i jobcentrene Som tidligere nævnt kan det være vanskeligt at lave det rigtige match mellem virksomhedernes ønsker og fleksjob-kandidaterne. Derfor er det afgørende, at fleksjobkonsulenten enten selv har et grundigt kendskab til, hvem de fleksjobgodkendte personer i jobcentret er, og/eller får hjælp af sine kollegaer til screeningen af potentielle kandidater. Denne screening er altid en kombination af IT-værktøjer (og det kræver selvfølgelig, at de rette informationer om kandidaternes kompetencer og baggrund er lagt ind i systemet) og et konkret kendskab til den enkelte kandidat. 20

sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot

sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot sssss NOTAT Cabi, 16. september 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Notatets opbygning... 3 2. Resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot... 5 3. Baggrund... 7 4. Præsentation af FleksPilot... 8 5.

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København.

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Work-shop Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Hvad er GVU? GVU: Grundlæggende voksen uddannelse GVU, grunduddannelse for voksne ledige,

Læs mere

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Partnerskaber med private virksomheder

Partnerskaber med private virksomheder Partnerskaber med private virksomheder Marianne Bøttger Director Corporate Affairs A/S KL S Arriva BESKÆFTIGELSESTRÆF Danmark 2015 Agenda Partnerskaber Den kommunale beskæftigelsesindsats Bud på fremtidigt

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige INTRODUKTION OG OPBYGNING s. 5 INTRODUKTION OG OPBYGNING PRÆSENTATION

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Guide til at finde sit eget fleksjob

1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Guide til at finde sit eget fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob 1 / skridt Hvordan kan du forberede dig til at kontakte virksomheder?.... side 4 Få inspiration til: / at afklare dine kompetencer

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere