sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot"

Transkript

1 sssss NOTAT Cabi, 16. september 2013

2 Indhold 1. Indledning Notatets opbygning Resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot Baggrund Præsentation af FleksPilot Tal og resultater i FleksPilot Projektets tal Erfaringer, udfordringer og barrierer Fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive Fleksjobbene er der ikke de skabes Virksomhederne vil gerne være med, men matchet kan være svært At få ansigter på kandidaterne Nålen i høstakken eller den gradvise tilnærmelse Det overordnede samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene Roller i samarbejdet De indre linjer i virksomhederne De indre linjer i jobcentrene Virksomhedspraktik eller ej Det rette match eller det rette timetal Fremmødetimer og løntimer Det flydende og dynamiske fleksjob Procedurer og blanketter Fleksjobbonussens betydning

3 1. Indledning Den helt overordnede erfaring i Projekt FleksPilot, som dette notat handler om, er, at det kan lade sig gøre at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal i private virksomheder. Notatet samler op på erfaringerne fra FleksPilot. Projektet var et samarbejde mellem Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), VirksomhedsnetværkCabi og Cabi. Der deltog 24 virksomheder 8 store virksomheder og 16 små virksomheder - og 22 jobcentre i projektet. Formålet var at gøre de første erfaringer med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Projektet blev søsat efter en henvendelse fra Beskæftigelsesministeren til VFSA med en opfordring til at igangsætte et pilotprojekt for at indhøste de første erfaringer med skabelse af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Det konkrete mål i projektet var at etablere 55 fleksjob med et lille ugentligt timetal i de deltagende virksomheder fem fleksjob i hver af de store virksomheder og et fleksjob i hver af de små virksomheder. Ved projektets slutning var der etableret 48 fleksjob med eller færre ugentlige timer (tre af de 48 starter dog først i begyndelsen af oktober). Fokus i projektet har dog ikke så meget været på det konkrete antal fleksjob som på de erfaringer, der er gjort i selve processen med at etablere jobbene, samt de udfordringer virksomhederne og jobcentrene er stødt på. FleksPilot er gennemført samtidig med fleksjobreformens implementering på landsplan. Det vil sige, at sideløbende med FleksPilot har alle landets jobcentre bl.a. ansat Fleksjobambassadører, og de har sat turbo på etableringen af fleksjob efter den nye ordning trådte i kraft 1/ Notatet tager primært udgangspunkt i de erfaringer, som er gjort i selve projektet, og som projektets aktører har fortalt om til Cabi. Men der vil også være referencer til implementeringen af den nye fleksjobordning generelt, eftersom pilotprojektet naturligvis ikke kan anskues isoleret fra fx jobcentrenes generelle indsats for at implementere den nye lovgivning Notatets opbygning Afsnit to indeholder et resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot. Afsnit tre beskriver baggrunden for projektet. Afsnit fire er en præsentation af projektet - herunder organisering, tilrettelæggelse og deltagere. Afsnit fem er en præsentation af data om fleksjobmedarbejderne og kvantitative resultater. 3

4 Afsnit seks omhandler erfaringerne i projektet under en række tematiske overskrifter. Afsnittet beskriver også barrierer og problemstillinger, som virksomhederne og jobcentret er løbet ind i undervejs. 4

5 2. Resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot Projektet FleksPilot har handlet om at etablere fleksjob med et ugentligt timetal på under 10 timer. Formålet var at undersøge, om der er mulighed for at etablere disse job i virksomhederne, og gøre sig erfaringer om, hvordan jobcentre og virksomheder samarbejder om etablering af jobbene. Projektet blev til på foranledning af Beskæftigelsesministeren, der henvendte sig til VirksomhedsForum for Socialt Ansvar og VirksomhedsnetværkCabi med en opfordring til at afprøve mulighederne for små fleksjob i forbindelse med den nye fleksjobreforms ikrafttræden 1/ Erfaringerne fra projektet viser, at der er et godt grundlag for etablering af fleksjob med under 10 timer om ugen. I projektperioden har 8 store og 8 mindre virksomheder etableret 48 fleksjob (tre af de48 starter først i begyndelsen af oktober) på under 10 timer om ugen i samarbejde med en række jobcentre. Og efter projektets ophør kommer der flere job til. Erfaringerne i projektet peger bl.a. på: Et godt og tæt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene er forudsætningen for etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Jobcentrets rolle er således ikke blot at formidle fleksjob-kandidater til virksomhederne. Rollen er også at hjælpe virksomhederne med at lave det rigtige match og skræddersy jobbene, så de passer både til medarbejderens og virksomhedens behov. Fleksjob med et lille ugentligt timetal er ikke defineret på forhånd i virksomhederne. De skabes i dialogen mellem virksomhed og jobcenter. Virksomhederne har generelt mange jobfunktioner, der kan løses med få timer om ugen. Men virksomhederne skal have jobcentrenes hjælpe til at få konkrete billeder på, hvordan lige netop personer med funktionsnedsættelser kan indgå som effektiv arbejdskraft i udførelsen af disse jobfunktioner. De fleste fleksjob med et lille ugentligt timetal er ufaglærte service- og backupfunktioner i virksomhederne. Men der er også et stort potentiale i at etablere job for højtuddannede, der på nedsat tid bl.a. kan løse en række akademiske opgaver analyser, kvalitetssikring, undersøgelser, IT, kommunikation, sagsbehandling mv. Endelig oprettes der også en del fleksjob med et lille ugentligt timetal i virksomhedernes administration og i kerneproduktionen (fx lettere maskinbetjening, montage, lagerarbejde m.v.). Erfaringerne fra projektet viser tydeligt, at virksomhederne gerne vil være med. Det er således ikke svært at skabe fleksjobåbningerne. Den store udfordring er at lave det rette match. Derfor skal jobcentrene være gode til at screene kandidaterne, og de skal have et grundigt kendskab til virksomhedernes behov. Matchet rammer ikke altid rigtigt i første forsøg. Derfor er det vigtigt, at både virksomhed og jobcenter er indstillet 5

6 på en løbende dialog om, hvordan man kan finde løsninger, der både opfylder virksomhedens behov for at få udført konkrete jobfunktioner, og som skaber plads til de borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Indledende praktik er et godt redskab til, at virksomheden og medarbejderne kan lære hinanden at kende, og jobbet kan skræddersyes, så der både er de rette udfordringer og de nødvendige skånehensyn. Samtidig kan virksomhedspraktikken bruges til at vurdere antallet af fremmødetimer og den effektive arbejdstid (løntimer). Der kan være et dilemma mellem, at den enkelte fleksjobmedarbejder skal udnytte sin arbejdsevne fuldt ud dvs. arbejde så mange timer som muligt og, at jobcentret samtidig skal skabe det rette match. Det er vigtigt at følge ordningen på landsplan for at se, om det er den rette målgruppe, som ansættes i fleksjob med et lille ugentligt timetal. Fleksjobbonussen på kroner kan være et økonomisk incitament for nogle virksomheder. Men i Projekt FleksPilot har det kun haft en mindre betydning for virksomhedernes deltagelse. Fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive, siger virksomhederne samstemmende. De er glade for ordningen og positivt overraskede over det udbytte, de får af de nye medarbejdere. 6

7 3. Baggrund Idéen til FleksPilot blev født efter en henvendelse fra Beskæftigelsesministeren til VFSA og daværende Vinsa (nu VirksomhedsnetværkCabi) med en opfordring til, at et antal virksomheder i VFSA og Vinsa sammen med udvalgte jobcentre skulle indhøste de første erfaringer med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. I forbindelse med at forslaget om en reform af førtidspension- og fleksjobområdet blev fremlagt i foråret 2012 med henblik på ikrafttræden fra 1/1 2013, var der en offentlig debat om, hvorvidt det var realistisk, at virksomhederne vil være med til at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal, og om sådanne job overhovedet findes i virksomhederne. Det var og er en central del af reformen, at der kan etableres fleksjob helt ned til en enkelt time om ugen til de mest udsatte grupper på fleksjobordningen, og at virksomhederne kun skal betale for antallet af effektive arbejdstimer. Derfor ville det naturligvis være et problem for reformen, hvis virksomhederne på forhånd afviste at etablere denne type job. Der var mange skeptikere i debatten. Danske Handicaporganisationer bad bl.a. Oxford Research om at spørge ca. 700 virksomheder, om de fandt det realistisk at oprette jobs med få ugentlige timer hos dem. 32 % af de adspurgte mente, at det var urealistisk at etablere fleksjob med 10 timer om ugen, mens hele 74 % mente, at det var urealistisk at etablere fleksjob med tre timer om ugen. Det blev tolket som et udtryk for, at virksomhederne nok ikke ville være med. Cabi gennemførte i samarbejde med Epinion en undersøgelse blandt virksomhederne med et andet resultat. Undersøgelsen viste, at virksomhederne har mange opgaver og jobfunktioner, der kan udføres med et lille ugentligt timetal. Undersøgelsen viste endvidere, at 62 % af de adspurgte virksomheder var villige til at drøfte med jobcentret, om de havde opgaver, der kunne udføres af en person ansat 10 timer eller mindre. Formålet med FleksPilot var at bidrage med de første konkrete erfaringer efter, at reformen var trådt i kraft - og dermed være med til at kvalificere samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene om etablering af disse job. 7

8 4. Præsentation af FleksPilot Navnet FleksPilot er en smule misvisende. Der er ikke tale om et pilotprojekt i ordets egentlige forstand, eftersom projektet ikke blev gennemført forud for reformens implementering men sideløbende hermed. Derfor er erfaringerne fra FleksPilot gjort samtidig med, at hele reformen blev rullet ud i jobcentrene. Projektet startede i november De første måneder blev brugt på at få deltagerne - virksomheder og jobcentre - på plads og etablere projektorganisationen. Den egentlige driftsperiode i projektet har været fra 1/2 til 31/ I de første måneder af 2013 blev der ikke etableret mange fleksjob. Det tog først fart fra april og frem. På den måde afspejler FleksPilot de landsdækkende erfaringer, der viser, at der i januar 2013 kun blev etableret 246 fleksjob efter den nye ordning på landsplan, mens antallet er steget markant i maj og juni, hvor der er etableret henholdsvis og nye fleksjob. Der har været samme udviklingstendens i FleksPilot Organisering og deltagere Projektet var et samarbejde mellem VFSA, VirksomhedsnetværkCabi (tidligere Vinsa), Cabi og SFR. Projektledelsen ligger hos Cabi. Der var en lille styregruppe for projektet med repræsentanter for Cabi, VFSA, SFR og VirksomhedsnetværkCabi. Udgangspunktet for projektet var at samle en vifte af store, mellemstore og små virksomheder blandt VFSA og VirksomhedsnetværkCabis medlemsvirksomheder, der alle ville forsøge at etablere 5 fleksjob (de store virksomheder) eller 1 fleksjob (de små virksomheder) med et lille ugentligt timetal i projektperioden og fortælle om erfaringerne og udfordringerne i den forbindelse. I alt var målet at etablere 55 fleksjob. Disse virksomheder skulle repræsentere et bredt udsnit af brancher samt jobs og medarbejdergrupper, således at projektet kunne få erfaringer med mange forskellige former for fleksjob (interne servicejobs, administrative jobs, akademiske jobs osv.) og fleksjobmedarbejdere (ufaglærte, faglærte, højtuddannede). Fælles for alle jobbene skulle være, at det effektive timetal maksimum var 10 timer (enkelte job blev i praksis på 12 timer, og et 10-timers job er siden ændret til 15 timer, fordi personen kunne magte flere timer end først vurderet). Otte store VFSA-virksomheder meldte sig som deltagere i projektet: ISS, IBM, Nykredit, Arriva, Falck, McDonald s, Grundfos og Lemvig-Müller (ikke længere medlem af VFSA). Desuden blev der i projektet lavet tre små geografiske klynger af mindre virksomheder, som blev rekrutteret med udgangspunkt i VirksomhedsnetværkCabis medlemsvirksomheder. De tre klynger var beliggende i Odense, København og Bornholm. Virksomhederne var: 8

9 Odense: Karma Arbejdstøj, Malermester Torben Thinesen, Guldfeldt Tømrer og Snedker, AME Rengøring og Hotel Scandic Odense. København: Øens Murerfirma, Stanley Rosenberg Instituttet, Skovgaard Vine, Rengøringsholdet, Johns VVS og Ejendomsservice, Krunch og Statens Seruminstitut. Bornholm: Beck Pack Systems, Maler og Gulvfirmaet v/ Casper Holm Nielsen, Danske Færger A/S og Dagrofa Bornholm. Med afsæt i disse i alt 24 virksomheder tog Cabi kontakt til jobcentrene i de kommuner, hvor de 24 virksomheder og deres lokationer hører hjemme. Nogle af virksomhederne har lokationer spredt over hele landet og ønskede at etablere fleksjob i flere af disse lokationer. Derfor blev hele 22 jobcentre kontaktet om projektet. Nogle af jobcentrene samarbejdede kun med en enkelt virksomhed om etablering af 1-2 fleksjob, mens andre havde et samarbejde med flere virksomheder om antal fleksjob Følgende jobcentre deltog: Bornholm, København, Frederiksberg, Greve, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Glostrup, Brøndby, Taarnby, Odense, Svendborg, Kolding, Vejle, Aarhus, Silkeborg, Randers, Viborg, Herning, Holstebro, Aalborg. Cabis opgave var at knytte den første kontakt mellem virksomhederne og dé jobcentre, som virksomhederne ønskede at samarbejde med, hvorefter det var meningen, at virksomhederne og jobcentrene selv gik videre med samarbejdet. (se mere i afsnit 6 om, hvordan samarbejdet forløb). I FleksPilot var der ikke nogen fælles model eller metode for, hvordan samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene skulle foregå. Efter at kontakten var skabt, var det helt op til parterne at tilrettelægge samarbejdet så optimalt som muligt. Formålet med projektet var således ikke at introducere en ny arbejdsmodel for etablering af fleksjob, men snarere at få erfaringerne fra hele viften af samarbejdsmetoder i jobcentrene med henblik på at rette fokus på muligheder og udfordringer i etableringen af fleksjob med et lille ugentligt timetal. FleksPilot bestod dermed i praksis af en lang række mikro-samarbejdsprojekter mellem virksomheder og jobcentre om etablering af hvert enkelt job. Disse mikroprojekter blev bundet sammen af en række elementer, som Cabi var ansvarlig for: Startmøder i henholdsvis Odense, København og Bornholm Udarbejdelse af en handlingsplan for hver enkelt virksomhed. Månedlige nyhedsbreve til alle projektaktører 9

10 Sparring med de virksomheder og jobcentre, der havde behov for det Løbende opsamling af erfaringer og resultater. Afsluttende erfa-møder i Odense, København og Bornholm. Som udgangspunkt for samarbejdet med jobcentrene formulerede hver virksomhed en kort handlingsplan, hvor de beskrev, hvilke(t) fleksjob de ville etablere, og hvilke egenskaber, kompetencer og uddannelsesbaggrund de efterspurgte hos fleksjob-kandidaterne. Denne handlingsplan var udgangspunkt for den efterfølgende dialog mellem virksomheden og jobcentret om den konkrete matchning mellem job og kandidat. I praksis foregik dette samarbejde på en række forskellige måder. Hovedelementerne i samarbejdet var fx: Et indledende møde mellem virksomheden og jobcentret, hvor man aftalte det videre samarbejde, og hvor man skød sig ind på jobbene og jobfunktionerne i virksomhederne. I mange tilfælde havde virksomhederne ikke fiks-og-færdige jobbeskrivelser eller et helt klart billede af, at det var netop de og de jobfunktioner, som kunne udfyldes af en fleksjobmedarbejder med et lille ugentligt timetal. I praksis blev jobbene oftest skåret til i dialogen mellem jobcentret og virksomhederne og i det konkrete møde med kandidaterne. Efter det indledende møde sendte virksomheden nogle gange en mail til jobcentret med en præcisering af jobfunktionerne og ønskerne til kandidaterne. Derefter udvalgte jobcentret en bruttotrup af kandidater, som blev sendt til virksomhederne. I nogle tilfælde var det kun en enkelt kandidat, men ofte var det flere som virksomheden kunne vælge imellem. Næste skridt var, at virksomheden indkaldte til en jobsamtale. I de fleste tilfælde men ikke i alle - medvirkede jobkonsulenten i samtalen (se afsnit 6). Virksomhederne lagde meget vægt på, at der var tale om egentlige ansættelsessamtaler med fokus på kandidaternes kompetencer. Men samtidig blev samtalerne også brugt til at indkredse, hvordan jobfunktionerne kunne udformes sådan, at de tog højde for kandidatens nedsatte arbejdsevne og skånehensyn. De fleste kandidater startede derefter i en virksomhedspraktik. Praktikken blev bl.a. brugt til at afklare timetallet (herunder eventuel forskel mellem fremmødetid og den effektive arbejdstid, dvs. antallet af løntimer). Formålet med praktikken var endvidere, at såvel kandidaten og virksomheden kunne få et indtryk af, om kandidaten kunne klare opgaverne, om der var arbejdsopgaver nok, hvordan de spillede sammen med de øvrige opgaver og de øvrige medarbejdere i virksomheden, samt hvordan praktikanten fungerede socialt. 10

11 Næsten alle virksomhedspraktikker blev afsluttet med et møde mellem virksomhed, kandidat og jobkonsulent. På dette møde aftalte man den konkrete udformning af fleksjobbet, herunder fremmødetid og effektiv arbejdstid, samt skånehensyn. Hovedparten af praktikforløbene endte med etableringen af et fleksjob. Det tyder på, at matchningen i de fleste tilfælde var god, og at der var en stor vilje til at finde løsninger. Der er dog også en del eksempler på, at konklusionen efter virksomhedspraktikken var, at kandidaten enten ikke kunne magte jobbet, eller at der rent faktisk ikke var tilstrækkelige jobfunktioner og dermed ikke basis for et fleksjob. Der er en række variationer fra ovenstående: Hos Karma Arbejdstøj inviterede man fx til Åbent-Hus forud for de egentlige jobsamtaler. Jobcentret udvalgte en ca. 15 kandidater; heraf kom 11 på besøg hos Karma og blev introduceret til arbejdet. 8 var umiddelbart interesseret i arbejdet. 5 kom til samtale, og tre blev ansat i fleksjob. Hos Falck i Randers holdt man også Åbent-Hus, hvor ægtefællerne til fleksjobkandidaterne blev inviteret med. 11

12 5. Tal og resultater i FleksPilot Som nævnt opstillede projektet et mål om at etablere 55 fleksjob i projektperioden. Baggrunden for dette mål var, at hver af de store virksomheder ville tilstræbe at etablere fem fleksjob og SMV erne et enkelt fleksjob i hver virksomhed. I projektbeskrivelsen var der et forbehold omkring det samlede måltal: Forudsætningen for, at projektets mål kan nås er, at der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at virksomhederne kan finde nogle jobmuligheder til nye fleksjobbere, og at jobcentrene kan finde kandidater, som matcher mulighederne i virksomhederne. Dette forbehold skyldtes en usikkerhed om, hvorvidt det var muligt at skabe det rigtige match. Samtidig var det vigtigt at understrege i den indledende fase af projektet, at det primære mål med projektet ikke var at etablere et stort antal fleksjob men at gøre sig erfaringer med den nye ordning. FleksPilot viste sig hurtigt at blive et projekt, hvor man asfalterede mens man kørte. Selv om fleksjobreformen trådte i kraft per 1/1, var det langt fra alting der var på plads i jobcentrene fra den dag. Mange af jobcentrene havde endnu ikke et overblik over målgruppen til fleksjob med et lille ugentligt timetal, og procedurer og blanketter var ikke klar. Landstallene viser, at starten var svær. I januar måned var der kun 30 jobcentre, der etablerede fleksjob, og for de flestes vedkommende var der kun tale om meget få job. I februar var der 57 jobcentre, der var kommet i gang med den nye ordning. Men som det bl.a. fremgår af skal man helt hen til april, før produktionen af fleksjob efter den nye ordning kan siges at have nået et forventet niveau. Det sås også tydeligt i projektet. Her blev de første fleksjob etableret i marts, og man skulle hen i maj, før det tog fart. Forklaringen er primært, at den nye ordning skulle på plads i jobcentrene. Men det skyldes også, at der i langt de fleste tilfælde var et behov for et indledende praktikforløb, før selve fleksjobansættelsen kunne laves. Endelig tog det også noget tid at få tilsagn om deltagelse fra alle virksomheder og få samarbejdskonstruktionen på plads Projektets tal 24 virksomheder meldte sig som deltagere i projektet. Heraf oprettede 14 virksomheder (alle otte store virksomheder og seks SMV) et eller flere fleksjob. Yderligere to virksomheder etablerede et praktikforløb, der ikke endte med fleksjob. Der er en række årsager til, at det ikke lykkedes at lave fleksjob i de resterende otte virksomheder: 12

13 Samarbejdet mellem jobcenter og virksomhed gik skævt på grund af forvirring om de indbyrdes aftaler Der var ikke tilstrækkelige jobfunktioner i virksomheden, så der var ikke basis for et fleksjob Der kunne ikke findes det rette match mellem jobønsker og kandidater Et par virksomheder havde ikke tid til at prioritere deltagelsen i projektet Virksomheden kom så sent med i projektet, at man ikke kunne nå at etablere et fleksjob inden projektets afslutning. 22 jobcentre deltog i projektet. De fleste jobcentre etablerede 1-2 fleksjob, eftersom samarbejdet kun omfattede en enkelt virksomhed eller en lokation af virksomheden. Eksempelvis lavede Jobcenter Aalborg og Jobcenter Silkeborg hver et fleksjob hos Arrivas afdelinger i de to byer. Og en række andre jobcentre etablerede et enkelt fleksjob hos Falck-afdelinger eller MacDonaldbutikker rundt omkring i landet. Men der er også eksempler på jobcentre, der samarbejdede med en eller flere virksomheder om flere fleksjob: Jobcenter Randers lavede fem fleksjob hos Falckstationen i Randers; Jobcenter Frederiksberg lavede tre fleksjob hos Nykredit (et fjerde på vej); Jobcenter Odense lavede tre fleksjob hos Lemvig-Müller i Odense (og Jobcenter Kolding yderligere tre og et mere på vej) og tre fleksjob hos Karma Arbejdstøj; og Jobcenter Viborg samarbejdede med Grundfos om etablering af tre fleksjob. 122 fleksjob-kandidater var til samtale hos 16 virksomheder. Det var meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor mange kandidater jobcentrene udvalgte til virksomhederne, hvor mange man tog til samtale, og hvor præcist disse kandidater matchede virksomhedernes umiddelbare behov: Eksempler: Falck havde i alt 25 samtaler, der resulterede i 15 praktikker og 14 fleksjob. ISS havde 28 samtaler, der blev etableret 8 praktikker og 5 fleksjob. Lemvig-Müller havde 14 samtaler, der blev til 9 praktikker og 6 fleksjob. En del virksomheder havde blot en enkelt samtale med en kandidat, som efterfølgende kom i praktik og fleksjob. 62 virksomhedspraktikker blev gennemført. Hos tre af virksomhederne er der etableret fleksjob uden forudgående virksomhedspraktik. I de øvrige 11 virksomheder har der været en virksomhedspraktik. Den korteste praktik var et par dage. Langt hovedparten var 2-4 uger. Flere virksomheder efterlyser længere virksomhedspraktikker, især i forbindelse med kandidater, som har psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Virksomhedernes erfaringer er, at det kan være sværere at vurdere arbejdsevnen og skrue jobfunktionerne rigtigt sammen for disse grupper, hvis de kun er i praktik et par uger, måske 5-8 timer om ugen. Derfor kan der være behov for en længere praktik. Der blev etableret 48 fleksjob (heraf starter tre først i starten af oktober). Målet om 55 fleksjob blev således ikke nået. Det skyldes primært den korte projektperiode. Processen med etableringen af samarbejdet, udvælgelse af kandidater og gennemførelse af praktikker tog længere tid end forventet. Men der er flere fleksjob undervejs i en del af virksomhederne. Alle virksomheder tilkendegiver, at fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive hos dem. Så forventningen er, at der etableres flere jobs, selv om projektet er slut 13

14 Tre af de etablerede fleksjob er per 1/9 blevet afbrudt igen, fordi medarbejderen ikke kunne magte arbejdet eller har fået andet arbejde. Timetal I ca. halvdelen af jobbene er der et sammenfald mellem fremmødetimer og løntimer. Oftest ligger timetallet mellem I den resterende halvdel er der forskel på fremmødetimer og løntimer. Fx: 7/6, 15/10, 12/8, 12/10, 14/7, 35/12, 12/6 og 9/6. I et enkelt tilfælde møder borgeren 9 timer om ugen og får løn for en time. Det skyldes en meget nedsat arbejdsevne, hvor jobbet mest har social karakter. I et enkelt job er timetallet allerede justeret op fra 10 løntimer til 15 løntimer, fordi medarbejderen hurtigt viste sig at kunne arbejde mere end først vurderet. Mænd kvinder De 48 fleksjob fordeler sig mellem 29 mænd og 19 kvinder. 60 % er således mænd og 40 % kvinder. På landsplan er det lige omvendt. Både i den gamle og den nye ordning er 60 procent kvinder og 40 procent mænd på landsplan. Forskellen skyldes bl.a., at i FleksPilot er der en overvægt af traditionelle mandejobs, bl.a. lagerarbejde, udendørs vedligeholdelse og en række serviceredderjobs hos Falck. Årsag til arbejdsevnenedsættelse En tilbagemelding fra virksomhederne viser, at 30 primært er i fleksjob på grund af en fysisk funktionsnedsættelse, mens 18 har psykiske, mentale eller kognitive funktionsnedsættelser. Men hos en del af de 48 fleksjobmedarbejdere er der flere årsager til arbejdsevnenedsættelsen, så inddelingen i fysisk eller psykisk skal tages med forbehold. Fleksjob-medarbejdernes baggrund 6-7 af de 48 personer har en længerevarende uddannelse. Et par stykker har en HKuddannelse, mens de to største grupper er henholdsvis faglærte og ufaglærte. Hovedparten er i 40erne og 50erne. Enkelte er i 20erne og 30erne. Langt hovedparten af fleksjobmedarbejderne i FleksPilot kommer fra ledighedsydelse. Der er ikke indsamlet systematisk viden i projektet om, hvor mange der har været i fleksjob før. Men fornemmelsen er, at en del har været længe på ledighedsydelse, før de kom i deres nuværende fleksjob. Ganske mange har tidligere været i ordinært job. Jobbene De 48 fleksjob fordeler sig på følgende jobkategorier: Lager: 7 Alt-mulig-mand gå til hånde: 5 Servicemedarbejdere, kassearbejde: 6 Kantinearbejde/catering: 4 Rengøring: 2 Vedligeholdelse af udearealer: 2 14

15 Diverse produktionsopgaver fx montage og lettere maskinbetjening (ufaglært): 4 Akademiske jobfunktioner (kommunikation, IT, finans, analyse, kvalitetssikring, sagsbehandling, udarbejde tilbud m.v.): 7 Kontorassistent + diverse administrativ support: 4 Servicereddere: 7. De akademiske jobfunktioner var alle sammen i de store virksomheder. Fleksjobbenes fordeling på virksomhederne Store virksomheder: Falck: 14 fleksjob (fordelt på 10 lokationer) Lemvig-Müller: 6 fleksjob (fordelt på 2 lokationer) IBM: 3 fleksjob Arriva: 3 fleksjob (fordelt på 3 lokationer) McDonald: 3 fleksjob (fordelt på to butikker) Grundfos: 3 fleksjob Nykredit: 3 fleksjob ISS: 5 fleksjob I alt: 40 fleksjob SMV: Karma Arbejdstøj: 3 fleksjob Maler- og gulvfirmaet v/ Casper Holm: 1 fleksjob Beck Pack System: 1 fleksjob Dagrofa, Bornholm: 1 fleksjob Stanley Rosenberg Instituttet: 1 fleksjob Statens Seruminstitut: 1 fleksjob. I alt: 8 fleksjob 15

16 6. Erfaringer, udfordringer og barrierer Dette afsnit handler om alle de erfaringer, som virksomhederne og jobcentrene har gjort sig i løbet af FleksPilot. Afsnittet præsenterer disse erfaringer. Der er ikke tale om en evaluering eller om en vurdering af, hvorvidt de enkelte erfaringer er repræsentative for projektet som sådan, eller der blot er tale om erfaringer hos nogle få af virksomhederne eller jobcentrene. Afsnittet baserer sig primært på den løbende dialog i projektperioden med alle aktørerne samt på tre afsluttende erfa-møder. Desuden har Cabi flere gange i projektperioden lavet en rundringning til alle virksomheder og nogle af jobcentrene for at samle op på resultater og erfaringer Fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive På erfa-møderne gav alle virksomheder udtryk for, at fleksjob med et lille ugentligt timetal er kommet for at blive i deres virksomheder. Generelt er der tilfredshed med ordningen. Den giver ikke ret meget administrativt bøvl; og jobfunktionerne samt udførelsen af dem opleves som meningsfulde og udbytterige for virksomhederne og de nye medarbejdere. Der er naturligvis eksempler på ansættelser, hvor der har været udfordringer. Og virksomhederne lægger ikke skjul på, at der skal afsættes ressourcer til at hjælpe de nye fleksjob-medarbejdere på plads i virksomheden, hvis det skal fungere optimalt.. Men det samlede billede er en ordning, som fungerer i virksomhederne, og som de gerne vil fortsætte med. Netop fordi virksomhederne generelt er tilfredse med den nye ordning og med de nye fleksjob-medarbejderne, opfordrer de til, at ordningen markedsføres mere offensivt af jobcentrene. Jobcentrene skal ud over rampen og sælge ordningen og kandidaterne, således at der bliver prikket til virksomhedernes ofte stereotype opfattelse af, hvem der kan være potentielle medarbejdere i et fleksjob med et lille ugentligt timetal Fleksjobbene er der ikke de skabes Overskriften henviser til erfaringer, som allerede blev gjort tidligt i projektet. Kun et fåtal af virksomhederne efterspørger direkte fleksjob-medarbejdere til løsning af helt bestemte jobfunktioner, som på forhånd er fast definerede. Hos hovedparten er der ikke jobs eller jobfunktioner, som står og venter på en fleksjob-medarbejder. Derimod er den entydige erfaring, at udformningen af det konkrete fleksjob bliver til i en dialog mellem virksomheden, jobcentret og kandidaten. Næsten alle virksomhederne i FleksPilot har mange jobfunktioner, som kan varetages med et lille ugentligt timetal. Men hvordan disse funktioner skal sammensættes, afhænger helt af profilerne blandt fleksjob-kandidaterne. Derfor er konklusionen, at det er helt afgørende med en dialog i hvert enkelt tilfælde mellem 16

17 virksomheden og jobcentret om, hvordan matchningen skal foregå, og at det er i ping-ponget mellem de tre parter, at det faktiske job skrues sammen. Man kan måske sige, at en del men ikke alle, skal det understreges- af fleksjobbene med et lille ugentligt timetal i mindre grad er egentlige stillinger, der modsvares af en række specifikke kompetencer, men derimod en række jobfunktioner, som kan strikkes sammen og tilpasses den enkelte. Fleksjobkonsulenten er en aktiv medskaber af disse jobfunktioner og skal tage den rolle på sig Virksomhederne vil gerne være med, men matchet kan være svært Jobcentrene peger næsten enstemmigt på, at det er meget let at få virksomhedernes tilsagn om etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. En fleksjobambassadør nævner fx, at hans jobcenter har haft en phonerkampagne, hvor de arrangerede møder med virksomhederne for at diskutere muligheden for at etablere fleksjob efter den nye ordning. Ca. halvdelen af de virksomheder, som man holdt møder med, sagde ja til at etablere et fleksjob. Tilsvarende siger flere andre konsulenter, at deres generelle oplevelse er, at når de laver opsøgende arbejde, kommer de hjem til jobcentret med mange tilsagn om fleksjob. Det svære arbejde starter, når jobcentrene skal i gang med at lave det rette match. En af de konkrete udfordringer er at have de rigtige IT-værktøjer til at udsøge de rette kandidater, der opfylder virksomhedernes efterspørgsel. Det er forskelligt fra jobcenter til jobcenter, om man oplever det som et problem. Det er også forskelligt, om udsøgningen foregår alene via ITsystemerne, eller om der foregår en form for håndplukning af kandidater via personkendskab og efterlysning af kandidater hos de enkelte sagsbehandlere. I praksis fungerer det ikke særlig godt, hvis virksomheden opstiller en ufravigelig ønskeseddel til jobcentret om at finde en nøje defineret profil, som kan udføre nogle bestemte arbejdsopgaver. Det er lettere at lave et godt match, hvis virksomheden tager udgangspunkt i en række jobfunktioner, som man forestiller sig kan løses i et job med et lille ugentligt timetal, og at man derefter i en dialog med jobcentret og potentielle kandidater går i gang med at tilpasse jobbet, så det helt rigtige match opnås. Den foreløbige erfaring er derfor og her trækkes ikke blot på erfaringerne fra FleksPilot -, at det er mest hensigtsmæssigt, at det opsøgende arbejde i virksomhederne kobles sammen med salget af bestemte fleksjob-kandidater. Det vil sige, at fleksjob-konsulenterne og - ambassadørerne skal have konkrete kandidater med i tasken, når de opsøger virksomhederne for at tale med dem om muligheden for at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal. Dermed er der bedre mulighed for, helt fra starten, at tilnærme virksomhedernes ønsker og efterspørgsel til det faktiske udbud af fleksjob-arbejdskraft i jobcentrene. 17

18 Hvis ikke der sker denne kobling, ender det ofte med en frustration over dårligt match, eller at jobcentrene ikke kan opfylde virksomhedernes ønsker At få ansigter på kandidaterne Hvis ikke virksomhederne har tidligere erfaringer med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal, kan de vanskeligt forestille sig, hvem kandidaterne er. Der opstår let stereotype billeder af, hvem fleksjobbere med et lille ugentligt timetal er. Derfor kan virksomhederne heller ikke opslå stillinger til målgruppen uden at have en viden om, hvem de mulige kandidater er. Jobcentrene skal derfor offensivt hjælpe virksomhederne med at få ansigter på, hvem kandidaterne er. En af virksomhederne i projektet sagde fx: Hvis jeg fx får at vide, at jobcentret har en erhvervsjurist med sclerose, der modtager ledighedsydelse, så sætter det med det samme tanker i gang hos mig om, hvilke jobfunktioner sådan en profil kan løse hos os. Men hvis ikke jeg har konkrete ansigter, så er min fantasi begrænset, når jeg skal overveje, hvilke jobmuligheder der er hos os Nålen i høstakken eller den gradvise tilnærmelse Enkelte af virksomhederne har haft meget specifikke ønsker om en bestemt uddannelsesbaggrund og kompetencer. Eksempelvis efterspurgte en virksomhed en trafikfotograf, der kunne løse nogle helt bestemte opgaver i virksomheden. I sådan et tilfælde er det enten-eller. Har jobcentret en fleksjob-kandidat med disse kompetencer eller ej? Det lykkedes rent faktisk et af jobcentrene i det københavnske område at finde en velegnet kandidat til jobbet, men han fik tilbud om et andet fleksjob uden for projektet, som han foretrak. I langt de fleste tilfælde er erfaringen i projektet imidlertid ikke, at virksomhederne opstiller helt faste krav til vedkommendes kompetencer. Oftest er der tale om en form for gradvis tilnærmelse. Det vil sige, at virksomheden formulerer en profil, hvorefter jobcentret kommer med nogle kandidater, der måske passer procent til profilen. Derefter tilpasser virksomheden sine ønsker og jobfunktioner, så de passer bedre til kandidaterne, og til sidst når man frem til det rigtige match. Igen er det dialogen, som er det vigtigste værktøj samt en offensiv markedsføring af kandidaterne Det overordnede samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene Et godt samarbejde med jobcentret er den helt afgørende faktor for, om virksomhederne vil være med til at etablere fleksjob med et lille ugentligt timetal. Der er ingen eksempler i projektet på, at jobcentrets rolle alene består i at sende en eller flere kandidater ud til virksom- 18

19 heden, og så går resten af sig selv. Når der er tale om fleksjob med et lille ugentligt timetal, er der altid et element af skræddersyning af jobbet, og der er brug for forskellige former for hensyn. Derfor skal indsatsen være håndholdt. Oplevelsen af samarbejdet i FleksPilot har været forskelligt. Hovedparten af virksomhederne har oplevet jobcentrene - efter visse startvanskeligheder på grund af indfasningen den nye lovgivning og manglende overblik over kandidaterne til de små fleksjob - som servicemindede og gode til at finde kandidater, der matcher virksomhedernes ønsker. Men der er også eksempler på, at virksomhederne og jobcentrene er gået forkert af hinanden, at matchet har været skævt, og at virksomhederne har oplevet, at jobcentrene ikke kendte deres kandidater godt nok eller ikke var tilstrækkelig offensive i markedsføringen af kandidaterne. Samtidig har der været enkelte virksomheder, som havde sagt ja til at deltage i projektet, men som i praksis valgte ikke at engagere sig og ikke reagerede på jobcentrenes indbydelse til et samarbejde Roller i samarbejdet På et af de afsluttende erfamøder, var der en lang diskussion om, hvorvidt jobkonsulenten skal deltage i ansættelsessamtalen: En mindre del af jobcentrene mener, at jobkonsulenten som udgangspunkt ikke skal være med. Ansættelsen er først og fremmest et forhold mellem kandidaten og virksomheden, lyder argumentet, og kandidaten skal derfor ikke have en barnepige med fra jobcentret, med mindre virksomheden og/eller kandidaten har et ønske om det. Det er klart, at jobkonsulenten har en opgave mht. at informere virksomheden om regler og økonomi. Men det skal ikke mener disse jobcentre nødvendigvis foregå i forbindelse med ansættelsessamtalerne. Hovedparten af jobcentrene og de fleste virksomheder i FleksPilot har dog den opfattelse, at jobkonsulenten skal medvirke i samtalerne. De påpeger, at der i løbet af samtalerne altid opstår spørgsmål om ansættelsen, som kun jobkonsulenten kan afklare, og at samtalerne jo også bliver brugt til at skræddersy ansættelsen. Samtidig påpeger en af jobkonsulenterne er det et vigtigt procesredskab for ham at have været med til samtalerne og høre, hvad begge parter siger. Det gælder både, hvis der er behov for at afklare nogle ting før ansættelsen, og hvis ansættelsen ikke bliver til noget, og jobkonsulenten derfor skal arbejde videre med kandidaten for at finde andre jobmuligheder. Flere virksomheder giver udtryk for, at det ganske enkelt er mest trygt, at jobkonsulenten er med og kan bidrage med råd og vejledning, hvis der er behov for det. Virksomheden betragter jobkonsulenten som en samarbejdspartner og ikke blot som en formidler af arbejdskraft. Allerhelst vil mange af virksomhederne gerne have en key account manager i jobcentrene, som de kan kontakte om alle spørgsmål, både når det drejer sig om fleksjob og om andre forhold. Men det rejser en mere generel problemstilling om samarbejdet mellem jobcentrene og virksomhederne, som ligger uden for dette notat. 19

20 6.8. De indre linjer i virksomhederne Især i de store virksomheder i FleksPilot er det afgørende, at der er en intern tovholder i forbindelse med etablering af fleksjob med et lille ugentligt timetal. Selvom den nye ordning betyder, at virksomheden ikke har noget administrativt bøvl sammenlignet med den gamle ordning (og meldingen fra virksomhederne er positiv på det område!!) er der alligevel en del arbejde forbundet med at rekruttere flere medarbejdere i fleksjob med et lille ugentligt timetal. Først og fremmest er det vigtigt med et systematisk samarbejde med jobcentret. Og her er det en klar fordel, hvis virksomheden har én medarbejder, der har tid og kompetencer til at gå ind i dette samarbejde. Samtidig skal kontaktpersonen fungere som en ambassadør internt i virksomheden. Fleksjobordningen skal sælges til afdelingslederne og kollegaerne, så der ikke opstår modstand. Det handler først og fremmest om at skabe opbakning og fælles fodslag samt at informere om, hvad den nye medarbejder kan bidrage med, og hvilke eventuelle hensyn der skal tages. I FleksPilot var der et par virksomheder, der også brugte økonomiske incitamenter til at promovere de nye fleksjob på de indre linjer i virksomheden: I en af virksomhederne afsatte man fx centrale HR-midler, så det rent økonomisk var lettere for de enkelte afdelinger at ansætte en medarbejder i fleksjob med et lille ugentligt timetal. I en anden virksomhed besluttede man, at halvdelen af fleksjob-bonussen på kroner skulle bruges til at finansiere forskellige medarbejderaktiviteter som en anerkendelse af, at kollegaerne var med til at løfte et socialt ansvar. Jobkonsulenten har en vigtig rolle. Han/hun skal være med til at informere om, hvad fleksjobordningen konkret går ud på, at der fx er mulighed for en mentorordning eller personlig assistance, hvis der er behov for det, at der kan fås sygedagpengerefusion fra den første dag, samt ikke mindst, at den nye medarbejder først og fremmest skal betragtes og behandles som en kompetent medarbejder, som blot kan arbejde færre timer om ugen, og at den rigtige tilrettelæggelse af arbejdet kan kompensere for eventuelle funktionsnedsættelser De indre linjer i jobcentrene Som tidligere nævnt kan det være vanskeligt at lave det rigtige match mellem virksomhedernes ønsker og fleksjob-kandidaterne. Derfor er det afgørende, at fleksjobkonsulenten enten selv har et grundigt kendskab til, hvem de fleksjobgodkendte personer i jobcentret er, og/eller får hjælp af sine kollegaer til screeningen af potentielle kandidater. Denne screening er altid en kombination af IT-værktøjer (og det kræver selvfølgelig, at de rette informationer om kandidaternes kompetencer og baggrund er lagt ind i systemet) og et konkret kendskab til den enkelte kandidat. 20

sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot

sssss NOTAT Erfaringer fra Projekt FleksPilot sssss NOTAT Cabi, 16. september 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Notatets opbygning... 3 2. Resumé af de vigtigste erfaringer i FleksPilot... 5 3. Baggrund... 7 4. Præsentation af FleksPilot... 8 5.

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2)

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2) MIDTVEJSNOTAT 1. Sammenfatning indgår i regeringens handicapstrategi fra 2009. Initiativet giver en række jobcentre mulighed for at få erfaring med afklaring og jobformidling til førtidspensionister, der

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob

Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering af beskæftigelsesrettede

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende

GUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende GUIDE TIL MENTORFORLØBET Studerende Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for studerende. Ved at blive matchet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

KLAP-job til førtidspensionister

KLAP-job til førtidspensionister EVALUERING SAMMENFATNING KLAP-job til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen 2 Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen. Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Virksomhedsanalyse A-virksomheder

Virksomhedsanalyse A-virksomheder August 2013 Virksomhedsanalyse A-virksomheder Hjørring Kommune Hjørring Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 2 Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Baggrund...

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel: Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2: Anvendelse og effekter

Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2: Anvendelse og effekter CABI-ANALYSE Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2: Anvendelse og effekter De senere år har der været meget fokus på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Det er en udbredt opfattelse,

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

ARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION

ARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION 5TYPOLOGIER AF ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MENNESKER BESKÆFTIGELSE SKJULTE RESSOURCER MOTIVATION JOB & UDDANNELSE ØGET SELVSTÆNDIGHED ARBEJDSFÆLLESSKAB

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Tønder

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Tønder BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Tønder AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

DIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE.

DIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE. JOBSERVICEAFTALE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser.

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Ansøgning om midler til projekt

Ansøgning om midler til projekt LBR Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej 5 9900 Frederikshavn Att.: LBR-konsulent Tina Kjellberg Ansøgning om midler til projekt Hermed ansøges om midler til udvikling og gennemførelse af et pilotprojekt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang

Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd /

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd / ' ' Det betaler sig...arbejdsmarkedet mangfoldighed og socia ansvar eller bare sund fornuft? " - " Projekt: ^ Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd samarbejde mellem

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere