VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY"

Transkript

1 VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY Har vi overhovedet brug for udenlandsk arbejdskraft? Kan den danske arbejdsmarkedsmodel håndtere social dumping? Strømmer udlændinge som velfærdsturister til Danmark?

2 FORORD Danmark er et lille land. Alligevel har vi formået at bygge et rigt samfund op med stærke, internationalt orienterede virksomheder, som skaber private arbejdspladser herhjemme. En stor del af den succes bygger på et globalt udsyn, hvor vi som samfund har valgt at gribe de muligheder, som verden byder på, i stedet for at frygte konkurrencen fra andre lande. Vi ønsker ikke at gemme os bag en mur af protektionisme. Vi tror på, at Danmark kan vinde. Det er dét udsyn, der har gjort Danmark til en handels- og eksportnation, hvor danske virksomheder og deres medarbejdere producerer og sælger varer af høj kvalitet til resten af verden. Og det er dét udsyn, som i lige så høj grad bør præge vores arbejdsmarked, så vi som land hele tiden har fokus på, hvordan vi formår at tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere, uanset hvor de kommer fra. Siden 1960 erne har højtuddannede eksperter og andre dygtige medarbejdere fra hele verden været med til at opbygge mange af de virksomheder, vi kender i dag og bidraget til at skabe vækst, arbejdspladser og velstand her i Danmark. Danske virksomheder er glade for deres udenlandske medarbejdere. Og de forudser, at de får brug for at supplere medarbejderstaben med flere udenlandske eksperter, faglærte og ufaglærte i de kommende år. Derfor vil DI arbejde for, at den offentlige debat om udenlandsk arbejdskraft fremover fokuserer på det potentiale, der ligger i at skabe de bedste forhold for mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde. I den forbindelse skal vi i fællesskab tage hånd om de bekymringer og udfordringer, som også følger med arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Så længe vi husker på, at den fri bevægelighed og et internationalt arbejdsmarked først og fremmest er en mulighed for Danmark, og at også tusindvis af danskere hvert år rejser ud for at hente erfaringer fra arbejdsmarkeder i andre lande. Med denne publikation ønsker vi at skabe et solidt grundlag for en konstruktiv debat om, hvordan vi som land skaber de bedst mulige rammer for at tiltrække og fastholde talenter fra hele verden. Mange virksomheder kunne i dag ganske enkelt ikke drive deres forretning i Danmark uden udenlandske medarbejdere. De er med til at opretholde produktion og levere serviceydelser med udgangspunkt i Danmark. Derfor er der god grund til at tage godt imod dem og byde dem velkommen, bienvenue og witamy. Adm. direktør Karsten Dybvad

3 ? INDHOLD VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY... 4 Sammenfatning... 5 TEMA 1: UDLÆNDINGE I DANMARK Hvor stor er udlændingenes værdi for Danmark? Hvor mange udlændinge arbejder i Danmark? Hvilke udlændinge kan få arbejdstilladelse i Danmark? I hvilke brancher arbejder udlændingene? Hvilke typer job varetager udlændingene? Hvor mange virksomheder har udlændinge ansat? Hvor stor en andel udgør de udenlandske medarbejdere? Er der kommet færre udlændinge under krisen? Er østeuropæerne en belastning for de offentlige finanser? Hvorfor ansætter virksomhederne udlændinge? Hvorfor undlader nogle virksomheder at ansætte udenlandske medarbejdere? Hvad er virksomhedernes erfaringer med udlændinge? Hvordan tager kollegerne imod udenlandske medarbejdere? Har vi brug for ufaglærte udlændinge? Hvordan påvirker højtuddannede udlændinge væksten i Danmark? Hvordan påvirker højtuddannede udlændinge de offentlige finanser i Danmark? Bliver der mere brug for udlændinge fremover? Har virksomhederne svært ved at rekruttere? Bliver der hårdere kamp om arbejdskraften i Europa? Hvorfor skal vi tiltrække flere internationale studerende til Danmark?... 57

4 TEMA 2: SOCIAL DUMPING OG DEN DANSKE MODEL Hvad er social dumping? Kan det danske arbejdsmarked håndtere problemer med social dumping med regelbrud? Kan det danske arbejdsmarked håndtere problemer med social dumping uden regelbrud? Er cabotagekørsel social dumping? Kan virksomheder undgå reglerne og begå social dumping ved at anvende vikarer? Hvordan finder man ud af, hvor de udenlandske virksomheder arbejder i Danmark? Hvad er sikkerhedskort? Hvad er arbejdsklausuler? Hvad er kædeansvar? TEMA 3: ER VELFÆRDSTURISME ET PROBLEM? Hvad er velfærdsturisme? Hvad er gevinsten ved arbejdskraftens frie bevægelighed? Hvilke rettigheder har EU-borgere? Kommer nogle udlændinge for at få danske velfærdsydelser? Hvor mange modtager danske dagpenge i udlandet? Er der brug for ændringer i de danske regler og i EU-reglerne? TEMA 4: FORSLAG TIL AT SIKRE BEDRE RAMMER FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Hvad kan politikerne gøre for at sikre bedre rammer for udenlandsk arbejdskraft? Hvad kan myndighederne gøre for at sikre bedre rammer for udenlandsk arbejdskraft?... 92

5 ! VELKOMMEN, BIENVENUE, WITAMY

6 SAMMENFATNING Debatten om udenlandsk arbejdskraft i Danmark har de seneste år været domineret af tre spørgsmål, der stærkt forenklet kan beskrives således: Har vi overhovedet brug for udenlandsk arbejdskraft? Kan den danske arbejdsmarkedsmodel håndtere social dumping? Strømmer udlændinge til Danmark som velfærdsturister? Spørger man virksomhederne og det har DI gjort i denne publikation er det helt klart, at udenlandsk arbejdskraft har en stor betydning. Halvdelen af DI s medlemmer har udenlandsk arbejdskraft ansat og tre ud af fire har gode eller meget gode erfaringer. Det billede er anderledes end det, der jævnligt tegnes i medierne. Den udpræget positive holdning i erhvervslivet står også i kontrast til en meget udbredt politisk præmis på Christiansborg: At udenlandsk arbejdskraft mere betragtes som en udfordring i stedet for som en mulighed! Målet med denne publikation er dels at bringe flere fakta til torvs om de spørgsmål, der dominerer debatten, og dels indeholder publikationen en række konkrete forslag til, hvordan man kan gøre det lettere og enklere for udlændinge at komme til Danmark for at arbejde og studere. DI ønsker med denne publikation at åbne for en konstruktiv dialog, hvor flere politikere og meningsdannere vil se på udenlandsk arbejdskraft med erhvervslivets øjne. Har vi overhovedet brug for udenlandsk arbejdskraft? Kigger man på tallene, var der, hvad der svarer til knap fuldtidsansatte udlændinge i Danmark i Tallet dækker over et højere antal mennesker, men er omregnet til fuldtidsstillinger af disse fuldtidsstillinger er besat af mennesker fra de nye østeuropæiske EU-lande. Historisk set er der sket en markant stigning i den udenlandske arbejdskraft fra 1,9 pct. i midten af 1980 erne til 6,2 pct. af arbejdsstyrken i Omkring halvdelen af DI s medlemsvirksomheder har udlændinge ansat. I langt de fleste virksomheder udgør udlændinge typisk en mindre del af de ansatte. Tallene viser også, at udlændinge fordeler sig ret ligeligt på gruppen af ufaglærte, faglærte og højtuddannede. Den udenlandske arbejdskraft i Danmark skabte i 2013 værdi for 85 mia. kr. Det svarer til godt fem pct. af den samlede værdiskabelse. De højtuddannede udlændinge skaber ikke overraskende den største værdi. I gennemsnit 1,5 millioner kr. om året eller det dobbelte af en gennemsnitlig dansk arbejdsplads. 5

7 Man kan også se på de udenlandske arbejdstageres bidrag til statskassen. Her bidrager en højtuddannet udlænding med familie i gennemsnit med nettoskattebetalinger på kr. lidt mere end en tilsvarende dansk familie. Og ser man særskilt på den gruppe, der har været mest diskuteret i medierne i forhold til velfærdsturisme de østeuropæere viser en undersøgelse fra DA, at denne gruppe årligt bidrager med kr. per person til statskassen. Den vigtigste årsag til, at virksomhederne i DI s undersøgelse ansætter udlændinge, er mangel på arbejdskraft og efterspørgsel efter unik viden og kompetencer. Det gælder både i forhold til højt specialiserede eksperter, dygtige faglærte eller ufaglærte inden for en række områder, hvor det er svært at skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft. Det er markant i undersøgelsen, at tre ud af fire virksomheder, der har eller har haft udlændinge ansat, har gode eller meget gode erfaringer. Mange virksomheder fremhæver arbejdsmoral og et lille fravær som en del af forklaringen. Nok så vigtigt forventer knap en tredjedel af DI s medlemsvirksomheder og især de større at rekruttere udenlandsk arbejdskraft inden for tre år. Sammenfattende oplever virksomhederne, at de udenlandske medarbejdere opfylder et behov for både arbejdskraft og højt specialiserede kompetencer, og er meget tilfredse. Virksomhederne forventer, at de vil fortsætte med at rekruttere udenlandske medarbejdere i fremtiden. Samtidig bidrager udenlandsk arbejdskraft positivt til både værdiskabelsen i samfundet og statens finanser. Så svaret på det første spørgsmål har vi overhovedet brug for udenlandsk arbejdskraft? er et JA! Kan den danske arbejdsmarkedsmodel håndtere social dumping? Begrebet social dumping har fyldt meget i debatten om udenlandsk arbejdskraft. Debatten handler i bund og grund om frygten for, at udenlandsk arbejdskraft fra lande med lavere lønninger vil presse de danske løn- og arbejdsforhold. Social dumping skal ses i sammenhæng med den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler lønninger og arbejdsforhold. Det er unikt set i forhold til udlandet, hvor det som regel er politikere, der fastlægger disse forhold. I debatten om social dumping er det blevet hævdet, at den danske aftalemodel ikke kan sikre mod social dumping. Social dumping har som begreb i debatten dækket over flere forskellige ting. Den mest oplagte betydning er, når en virksomhed, der har indgået overenskomst, bryder den ved som eksempel at betale mindre i løn end aftalt i overenskomsten. Den slags sager er for så vidt enkle og kan løses effektivt, da der jo netop er tale om et regelbrud. De afgøres som oftest ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter eller i sjældnere tilfælde i Arbejdsretten. Hele 84 pct. af de udenlandske medarbejdere på LO/DA området er omfattet af en overenskomst. 6

8 En anden form for social dumping kan forekomme i virksomheder, der ikke er dækket af kollektiv overenskomst. At virksomheden ikke er omfattet af overenskomst er ikke i sig selv et udtryk for, at man aflønner medarbejderne under det niveau, der gælder på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Men i nogle (ganske få) virksomheder aflønnes medarbejderne under de mindstebetalingssatser, som gælder på det overenskomstdækkede arbejdsmarked, og som overenskomstparterne har fastsat ud fra en vurdering af, hvad der normalt vil være den laveste aflønning for det pågældende arbejde i Danmark. I sådanne tilfælde vil man også kunne tale om social dumping. Det forudsætter imidlertid, at medarbejderne og deres organisationer er utilfredse med den konkrete aflønning og er parate til at gøre noget ved det. Den danske aftalemodel indeholder meget effektive redskaber i forhold til sager om direkte brud på overenskomst og love, som omfatter langt flertallet af den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Og også i forhold til arbejdskraft ansat uden for overenskomst har fagbevægelsen gode værktøjer til at sikre mod social dumping. Så svaret på spørgsmål to kan den danske arbejdsmarkedsmodel håndtere social dumping? er JA! Strømmer udlændinge til Danmark som velfærdsturister? Det har fyldt meget i debatten, at specielt østeuropæere skulle valfarte til Danmark for at misbruge danske velfærdsydelser. Den grundlæggende idé er, at man skal kunne søge og arbejde i et andet EUland på samme vilkår som borgere i det pågældende land. Det er en fordel for både de danskere, der arbejder uden for Danmark, og for en lille åben økonomi som den danske, fordi det er en styrke at kunne tiltrække både højtuddannet, faglært og ufaglært arbejdskraft fra det øvrige EU, når virksomhederne i Danmark konkurrerer globalt. Over for dette står dog det faktum, at de danske velfærdsydelser er mere generøse end i mange af de lande, der leverer arbejdskraft til Danmark. Ikke mindst de nye østeuropæiske EU-medlemmer. Derfor er det vigtigt, at vi balancerer disse hensyn, så udlændinge, der arbejder eller søger arbejde i Danmark har de samme vilkår som danskerne, men at det danske velfærdssystem ikke i sig selv bliver en magnet. Som i debatten om social dumping spiller østeuropæernes forhold også en fremtrædende rolle i snakken om velfærdsturisme. De østeuropæere, der blev ledige i Danmark i 1. kvartal 2014, har stort set alle haft beskæftigelse i væsentligt omfang, eller har opholdt sig i Danmark mindst et år. Det viser, at der for nuværende ikke kan ses en tendens til, at østeuropæere kommer til Danmark alene for at modtage dagpenge. 7

9 Selvom det samlede antal østeuropæere fortsat udgør en lille andel af dagpengemodtagerne, er de overrepræsenteret i ledighedsstatistikken, og der er tegn på, at denne andel er vokset gennem de senere år. Der er derfor god grund til at følge udviklingen i antallet af dagpengemodtagere for de øvrige EU-lande. Lige nu ser vi ikke tegn på, at østeuropæere eller andre udlændinge kommer til Danmark for at misbruge danske velfærdsydelser. Så svaret på spørgsmålet tre strømmer udlændinge til Danmark som velfærdsturister? er NEJ. Sådan skal det også være i fremtiden. Derfor bør Danmark i dialog med andre lande i EU, der står over for udfordringer som de danske, søge at påvirke EU-lovgivningen, så de enkelte landes velfærdssystemer ikke udfordres. Samtidig skal vi så vidt muligt sikre, at danske velfærdsydelser i deres udformning tilpasses en global verden, så risikoen for misbrug minimeres. Dette skal ske i balanceret hensyn til, at arbejdskraftens fri bevægelighed er af stor værdi for danske virksomheder og det danske samfund. Politiske forslag Publikationen indeholder en række forslag til konkrete tiltag, der vil gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække og fastholde udenlandske medarbejdere. Blandt andet foreslår DI, at den nuværende indkomstgrænse i beløbsordningen for tredjelandsborgere på kr. sættes ned til kr. om året. Det vil gøre det muligt for virksomhederne at tiltrække bestemte typer af faglærte, der efterspørges på det danske arbejdsmarked. Videre skal den såkaldte positivliste, der i dag gør det muligt for højtuddannede at komme til Danmark og få opholdstilladelse, udvides til også at inkludere faglærte inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. DI foreslår også, at der etableres én landsdækkende myndighed, der skal håndtere udenlandsk arbejdskraft. Det skal ske for at sikre en både smidig og mere ensartet behandling af udenlandske arbejdstagere og deres familie i forhold til blandt andet udstedelse af registrerings- og opholdsbeviser til EU-borgere, godkendelse af uddannelsesbeviser, tilbud om danskundervisning mv. De tre forslag ovenfor og de øvrige forslag, der er listet i publikationen, er alle udtryk for idéer, som kan være med til at styrke virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft. De skal som resten af publikationen ses som et bidrag til og et ønske om dialog om de udlændinge, virksomhederne har brug for. 8

10 9

11 1 TEMA 1: UDLÆNDINGE I DANMARK

12 I første del af publikationen fokuserer vi på de udlændinge, som arbejder i Danmark. Hvilke typer job har de? Og hvordan bidrager de til samfundet? Vi ser også nærmere på, om Danmark får brug for mere udenlandsk arbejdskraft i de kommende år. 1. HVOR STOR ER UDLÆNDINGENES VÆRDI FOR DANMARK? Udlændinge skaber årlig værdi for næsten 85 mia. kr. Det danske samfund opnår betydelige gevinster ved at tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, bidrog således med knap 85 mia. kr. til den samlede danske værdiskabelse i Det svarer til 5,3 pct. af den samlede danske værdiskabelse. Heraf bidrog udlændinge fra Østeuropa med omkring 20 mia. kr. Udlændingene står for 5,2 pct. af beskæftigelsen. Det svarer nogenlunde til deres andel af den samlede værdiskabelse. Det dækker på den ene side over, at relativt flere udlændinge er beskæftiget i den private sektor og i job på højt kvalifikationsniveau, hvilket trækker deres værdiskabelse op sammenlignet med danskere. På den anden side er der en betydelig større andel af udlændingene, der varetager ufaglærte job. Dette trækker i den modsatte retning. Udlændinge skaber værdi i Danmark 2013 Mia. kr. Pct. Samlet værdiskabelse i Danmark heraf skabt af udenlandsk arbejdskraft 85 5 heraf skabt af østeuropæisk arbejdskraft 20 1 Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og CEBR (2013) Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor. 11

13 »» METODE OG FORUDSÆTNINGER BAG BEREGNINGERNE af den udenlandske arbejdskraft og værdiskabelsen Vores beregninger af værdiskabelsen fra udenlandsk arbejdskraft tager udgangspunkt i rapporten Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor, som er udarbejdet af analysecenteret Centre for Economic and Business Research (CEBR) for DJØF. Rapporten blev offentliggjort i juni I rapporten beregnes værditilvæksten for danske lønmodtagere i den private sektor for forskellige uddannelsesniveauer. Værditilvæksten består af to effekter, som kaldes for henholdsvis egeneffekten og fælleseffekten. Egeneffekten er den værdi, som en medarbejder direkte tilfører en virksomhed, mens fælleseffekten er den værdi, som medarbejderen indirekte tilfører en virksomhed ved at gøre de øvrige medarbejdere i virksomheden mere produktive. Disse synergieffekter kan opstå ved bedre ledelse, mere innovation, bedre teknologianvendelse mv. Den samlede værditilvækst for udenlandske statsborgere i Danmark i 2013 kan beregnes ud fra værditilvæksteffekterne for de forskellige uddannelsesniveauer. Tilsvarende kan værditilvæksten beregnes for de omkring fuldtidsbeskæftigede personer fra Østeuropa, som arbejdede i Danmark i samme år. Vi har anvendt data fra Danmarks Statistik til at opgøre lønmodtageres produktivitet opgjort som værditilvækst per medarbejder. Derudover har vi anvendt DA s Strukturstatistik og registerdata fra Danmarks Statistik til at opgøre, hvordan udlændingene er fordelt på jobfunktioner. Dette har stor betydning for beregningerne, fordi værditilvæksten i høj grad afhænger af kvalifikationsniveaet i udlændingenes job. Værditilvæksten stiger i takt med uddannelsesniveauet i det givne job. Det er umiddelbart svært at vurdere, om der er forskel i værditilvæksten for danske og udenlandske medarbejdere. På den ene side er sprogproblemer muligvis en barriere, som kan trække produktiviteten ned for udlændingene. Undersøgelser blandt DI s medlemmer viser dog, at virksomhederne vurderer, at danskere og udlændinge har nogenlunde samme faglige kompetencer. På den anden side er der tegn på, at højtuddannede udlændinge øger produktiviteten i danske virksomheder mere end højtuddannede danskere. Det viser et videnskabeligt studie af Malchow-Møller, Munch og Skaksen (2011), Do Foreign Experts Increase the Productivity of Domestic Firms, der forklarer den højere produktivitet med, at udlændinge kan give virksomhederne ny viden, markedskendskab, sprogkompetencer mv., som ikke findes hos danske medarbejdere. På baggrund af de modsatrettede produktivitetseffekter antager vi i beregningerne, at værditilvæksten for danskere og udlændinge er ens uanset kvalifikationsniveauet i jobbet. Endelig har vi i beregningerne også taget højde for, at værditilvæksten er højere i den private sektor end i den offentlige sektor. Da forskningen fra CEBR alene vedrører den private sektor, antager vi, at offentligt ansatte udlændinges værditilvækst svarer til den gennemsnitlige værditilvækst per fuldtidsbeskæftiget i den offentlige sektor. I beregningerne omfatter Østeuropa følgende lande: Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

14 2. HVOR MANGE UDLÆNDINGE ARBEJDER I DANMARK? I mange virksomheder er udenlandske medarbejdere i dag en fast integreret del af medarbejderstaben. Det gælder både på højt specialiseret niveau og i ufaglærte job. Antallet af beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab udgjorde i 2013 det, der omregnet til timer svarer til knap fuldtidsstillinger eller fuldtidspersoner. Tallet dækker over et højere antal mennesker, blandt andre udlændinge i deltidsstillinger, men er omregnet til fuldtidsstillinger. Cirka af disse fuldtidsstillinger var besat af mennesker fra de nye østeuropæiske EU-lande, der er optaget i EU efter Krisen betød, at antallet af udenlandske beskæftigede i Danmark faldt i 2009 og 2010, men antallet er steget igen i de seneste år, og niveauet var i 2013 højere end i Det er især antallet af østeuropæere, som er steget i de seneste år. Antallet af fuldtidsbeskæftigede fra Østeuropa er således steget fra knap i 2008 til cirka i Antallet af udlændinge fra EU-15 (dvs. de gamle medlemsstater) og øvrige lande har været nogenlunde uændret. Flere udenlandske arbejdstagere fra især Østeuropa Udenlandske statsborgere i arbejde omregnet til fuldtidspersoner EU-15 ekskl. DK Østeuropa Øvrige lande Anm.: Figuren inkluderer lønmodtagere i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), som udgør fuldtidsbeskæftigede i Østeuropa inkluderer følgende lande: Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien og Kroatien. Kilde: Jobindsats.dk 13

15 Blandt de knap fuldtidsbeskæftigede med udenlandsk statsborgerskab er polakkerne den største gruppe med cirka fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til knap 14 pct. af de udenlandske medarbejdere i Danmark, og Polen er dermed det land, som bidrager mest til den danske arbejdsstyrke. Derefter følger Tyskland og Sverige med henholdsvis knap og fuldtidsbeskæftigede. De fleste udlændinge er fra Polen Flest udenlandske arbejdstagere fra Polen, Tyskland og Sverige Antal fuldtidsbeskæftigede med udenlandsk statsborgerskab, 2013 Polen Tyskland Sverige Rumænien Litauen Storbritannien Norge Ukraine Tyrkiet Thailand Kina Indien Italien Letland Filippinerne Bulgarien Holland USA Frankrig Island Anm.: Figuren inkluderer lønmodtagere i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Figuren viser de 20 lande, hvorfra der kommer flest udenlandske statsborgere til Danmark. Kilde: Jobindsats.dk Selvom andre lande gennem historien har haft større og mere markant tilgang af arbejdskraft fra udlandet end Danmark, er det ikke et nyt fænomen herhjemme. I 1960 erne tog den arbejdsmæssige indvandring fart med grupper fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. Og med Danmarks medlemskab af EF 1. januar 1973 og det indre marked i 1990 erne blev det lettere for europæiske borgere at komme til Danmark for at arbejde. Sidenhen er væsentligt flere lande blevet medlemmer af EU, blandt andet i forbindelse med østudvidelsen i Det betyder, at flere EU-borgere nu har mulighed for at komme til Danmark for at arbejde. Det fremgår af tallene, hvor udenlandske statsborgere nu udgør en væsentligt større andel af arbejdsstyrken end tidligere. 14

16 I midten af 1980 erne udgjorde udenlandske statsborgere 1,9 pct. af arbejdsstyrken, og på mindre end 30 år er denne andel mere end tredoblet. I 2013 udgjorde udenlandske statsborgere således 6,2 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lidt højere, end deres andel af den samlede beskæftigelse på 5,2 pct. Stigende andel udlændinge i arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken, år, fordelt på statsborgerskab Danmark 98,1 93,8 Udlandet 1,9 6,2 Heraf: Øvrige Norden 0,4 0,7 EF/EU uden Norden 0,5 2,6 Udenfor EU og Norden 1,0 3,0 Kilde: DI-beregninger på baggrund af Statistikbanken.dk og specialkørsel på Danmarks Statistiks registerdata. Arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at EU-borgere frit kan vælge at arbejde i andre EU-lande. Men borgere fra andre EU-lande udgør fortsat en relativ beskeden andel af befolkningen i de fleste EU-lande. 15

17 I Danmark udgør borgere fra de andre EU-lande 3,3 pct. af befolkningen mellem 15 og 64 år, og det er på niveau med EU-gennemsnittet på 3,0 pct. Flere lande har dog været i stand til at tiltrække en højere andel EU-borgere, det gælder f.eks. Irland, Belgien, Østrig, Storbritannien og Tyskland. Det viser, at der fortsat er potentiale for at øge antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde. Andelen af EU-borgere i Danmark svarer til gennemsnittet i EU Borgere fra andre EU-lande i forhold til befolkningen mellem 15 og 64 år, 2013, pct. Cypern Irland Belgien Østrig UK Spanien Tyskland Danmark Italien Sverige Frankrig Holland Malta Grækenland Finland Tjekkiet Portugal Slovenien Polen Gennemsnit EU Anm: EU27 omfatter EU25 samt Rumænien og Bulgarien. I Luxemburg udgør andelen ca. 40 pct. og er udeladt af figuren. Kilde: DI-beregninger på baggrund af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Uden udenlandsk arbejdskraft ville antallet af personer i den erhvervsaktive alder være faldet i Danmark siden Fra 2008 til 2014 er antallet af danske statsborgere mellem 18 og 64 år således faldet med knap personer. Det store fald i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder modsvares af en stigning på knap EU-borgere og borgere fra lande uden for EU. Flere erhvervsaktive udlændinge modsvarer faldet i danske erhvervsaktive 16

18 Færre erhvervsaktive danskere men flere erhvervsaktive udlændinge Ændring fra 2008 til 2014 fordelt på statsborgerskab, antal personer Danmark 0 17 år år EU ekskl. Danmark over 65 år Uden for EU Kilde: DI-beregninger på baggrund af Statistikbanken.dk 17

19 3. HVILKE UDLÆNDINGE KAN FÅ ARBEJDSTILLADELSE I DANMARK? Udlændinges adgang til at arbejde i Danmark afhænger af, om de kommer fra et af de nordiske lande, et EU/EØS-land eller et tredjeland. Nordiske statsborgere Nordiske statsborgere kan frit rejse til Danmark for at arbejde. De behøver hverken arbejdstilladelse, visum eller opholdstilladelse. Aftalen om fri bevægelighed i Norden for nordiske statsborgere blev indgået i EU-borgere EU/EØS-statsborgere og schweiziske statsborgere kan bo, arbejde og studere i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Arbejdskraftens fri bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. En EU/EØS-borger kan frit opholde sig i Danmark i op til tre måneder uden at arbejde. Hvis borgeren søger arbejde, kan han/hun opholde sig i Danmark i op til seks måneder. Herefter kan man opholde sig i Danmark, så længe man søger arbejde og har en reel mulighed for at blive ansat. Det betyder, at EU-reglerne giver mulighed for de nationale myndigheder at stille yderligere krav om, at EU-borgere har en reel sandsynlighed for at få job. Hvis EU/EØS-borgeren forventer, at opholdet i Danmark kommer til at vare mere end tre måneder, skal han/hun melde sig hos Statsforvaltningen og få et bevis for sin ret til at opholde sig i Danmark. Tredjelande (lande uden for EU og Norden) Med et konkret jobtilbud på hånden kan man få arbejdstilladelse via jobkortordningerne. Der findes en række jobkortordninger med forskellige udstedelseskriterier, som man enten ansøger eller virksomhed kan vælge imellem. Udlændinge kan i dag få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de tjener mere end kr. om året (beløbsordningen), eller hvis de har et bestemt kompetenceniveau og kan arbejde i Danmark i et job, som er omfattet af positivlisten. En tredje mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse er, at man er ansat i en udenlandsk virksomhed, som er en del af en dansk virksomhed med koncerngodkendelse. Man kan på den måde blive udstationeret i Danmark (koncernordningen). Desuden kan udlændinge fra tredjelande få opholdstilladelse som sportsudøvere, forskere, praktikanter, religiøse forkyndere eller selvstændigt erhvervsdrivende. 18

20 Fælles for ordningerne er, at man skal have fået tilbudt ansættelse, inden man ansøger om opholds- og arbejdstilladelse, og at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold. Udgangspunktet for en opholds- og arbejdstilladelse via jobkortordningerne er, at den gælder i samme periode som ansættelseskontrakten plus seks måneder. De seks måneders ekstra ophold giver udlændingen mulighed for at søge andet job, når ansættelseskontrakten udløber. Hvis man har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, får man normalt opholdstilladelse for fire år med mulighed for forlængelse, hvis man fortsat er ansat i samme job. Hvis man afskediges under ansættelsen, kan udlændinge søge om nyt arbejde i Danmark, indtil der sker inddragelse af opholdstilladelsen. Greencardordningen er modsat jobkortordningerne en generel tilladelse til at arbejde i Danmark, og den forudsætter ikke et konkret jobtilbud. Et greencard er gyldigt i tre år, hvorefter man kan søge om forlængelse for et år og herefter for fire år. Dog ændres reglerne pr. 1. januar 2015, jf. boksen på næste side. Hvis man skal have en opholdstilladelse efter greencardordningen, bliver man individuelt vurderet ud fra et pointsystem, hvor man skal opnå mindst 100 point for at få en opholds- og arbejdstilladelse. Uddannelsesniveauet lægger grunden for pointberegningen, men også sprogkundskaber, alder, arbejdserfaring og tilpasningsevne kan give point. Borgere fra tredjelande kan bruge sundhedsvæsnet, og deres børn kan gå i daginstitutioner og skoler på linje med danskerne. 19

21 »» NYE REGLER FOR BORGERE FRA TREDJELANDE Fra 1. januar 2015 ændres reglerne for, hvornår en udlænding fra et tredjeland kan få opholds- og arbejdstilladelse til Danmark. De vigtigste ændringer er: Ny Fast track -ordning Med den nye Fast track -ordning kan den udenlandske medarbejder begynde at arbejde i Danmark uden forudgående tilladelse, hvis en række betingelser er opfyldt. Ansøgningen behandles efterfølgende, og derefter får man den egentlige opholds- og arbejdstilladelse. Det er kun certificerede virksomheder, der kan bruge ordningen, og det er et krav, at udlændingen skal have en bruttoløn på minimum kr. årligt, være forsker, være på korttidsophold i maksimalt tre måneder eller være ansat med uddannelsesmæssigt formål på højtkvalificeret niveau. Koncernordningen afskaffes Fast track -ordningen afløser Koncernordningen, som hidtil har gjort det lettere for danske virksomheder, som er en del af en international koncern, at hente medarbejdere med særlige kvalifikationer fra udenlandske dele af virksomheden. Ny Start-up Denmark -ordning Start-up Denmark er en 3-årig forsøgsordning for iværksættere fra tredjelande, der gerne vil starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Kun iværksættere med innovative forretningsidéer kan få opholdstilladelse og kun 50 om året. Etableringskort Etableringskortet kan udstedes til internationale dimittender, der afslutter en dansk kandidateller ph.d.-grad i Danmark. Med etableringskort er man fritaget fra at søge om arbejdstilladelse og har mulighed for at starte egen virksomhed. Man kan kun få ét etableringsophold, og det gælder i en periode på to år. Efter de to år kan man søge om opholdstilladelse efter de øvrige på ordningerne. Greencardordningen ændres Udlændinge med et greencard skal efter de nye regler have en indkomst på kr. det første år af opholdstilladelsen, hvis de vil undgå, at opholds- og arbejdstilladelsen bliver inddraget. Betingelserne for at få forlænget et greencard skærpes derefter, så man skal have tjent mindst kr. året inden, man søger om forlængelse af opholdstilladelsen. Der bliver også ændret i udregningen af point for at opnå et greencard, så udlændinge ikke længere får point for alder og erhvervserfaring. Til gengæld får man flere point for højere sprogkundskaber og for uddannelser, der er målrettet et arbejde, fra positivlisten eller uddannelser, der er taget på et internationalt anerkendt universitet. Varigheden af et greencard ændres fra tre til to år. Opholdstilladelser til særlige grupper Udlændinge med specielle kompetencer kan efter de nuværende regler få opholdstilladelse, hvis der er tale om væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn. Det gælder, selvom personen ikke er omfattet af de øvrige ordninger. Denne ordning afskaffes. I stedet bliver der indført nogle særlige bestemmelser i udlændingeloven, så det kun er forskere, trainees, idrætsudøvere, kunstnere, specialiserede kokke, ansatte på boreplatforme, boreskibe, fodermestre og driftsledere, som får nemmere ved at opnå arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Skærpede krav til det uddannelsesmæssige formål i praktikantordningen Kravene for at få opholds- og arbejdstilladelse efter praktikantordningen ændres også. Kravene bliver, at praktikanten skal opfylde sprogkrav inden for engelsk, tysk, dansk, svensk eller norsk på et rimeligt niveau, og opholdet i Danmark skal være led i en uddannelse. Udlændingen må ikke være over 30 år, og det maksimale ophold i Danmark nedsættes fra 18 måneder til 12 måneder.

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Den ny arbejdskraftindvandring

Den ny arbejdskraftindvandring 28. maj 2008 Den ny arbejdskraftindvandring Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. I dag ankommer flere indvandrere fra vestlige lande til Danmark end fra ikke-vestlige lande.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere