Kapitel 2 Bosætning - by og land
|
|
- Hanna Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 2 Bosætning - by og land
2 Bosætning I 2008 vedtog byrådet en bosætningspolitik, der baseres på målgruppen familier med børn og borgere med en arbejdsmæssig tilknytning til kommunen. Gruppen er som helhed økonomisk velfungerende, skaber dynamik og liv i kommunen og tilfører kommunen den relevante arbejdskraft. Nord for Randers er der generelt færre tilflyttere end i syd. Nord for Randers er det målsætningen at fastholde boligbyggeriet på det nuværende niveau - især i tilknytning til centerbyerne. I landsbyerne skal der være mulighed for et begrænset boligbyggeri for at understøtte deres udviklingsmuligheder. Bosætning Hertil kommer, at vækst i aldersgruppen (typisk år) udligner den aldersskævhed, som er i Randers Kommune. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune har ændret sig meget de seneste år. Før 2003 var der en fraflytning på 500 personer årligt. I dag har kommunen en befolkningstilvækst. Der sker også en forskydning i aldersgrupperne, da der fødes forholdsvis få børn, og der bliver flere ældre i de kommende år. Der er store forskelle på befolkningsudviklingen i forskellige dele af kommunen. Der er flest tilflyttere til dele af Randers, Assentoft, Spentrup, Langå, Stevnstrup og Hornbæk. Især syd for fjorden er der flere landsbyer med en pæn tilflytning og befolkningsvækst. Der efterspørges både nye og ældre boliger. Byrådets mål er, at den samlede bosætning fortsat skal øges. Byrådets vision om at nå indbyggere i kommunen er et ambitiøst mål, der indebærer, at de seneste års byggeri på ca. 500 boliger årligt skal øges. Hvis boligbyggeriet skal øges yderligere, er det nødvendigt, at der er en stor bredde i byggeriet. Hidtil har parcelhusbyggeriet været meget dominerende, og det er næppe muligt at øge det væsentligt. Vi skal kort sagt bruge hele paletten med variation i husstørrelser, boligtyper, ejerformer, materialer etc. For at understøtte udbuddet af brugte familieboliger skal byggeriet af boliger til 50+ generationen øges. Det handler om gode tæt/lave boliger, lejligheder, etc. I nye boligområder tilstræbes en blandet boligsammensætning med hensyn til ejerform og bygningstyper. Ny bebyggelse
3 Side 17 NV N Ø V SV Boligområder oversigtskort Boligområder NØ S SØ
4 Bosætning Især hvis områder udbygges over længere tid, er der fordele ved blandede boligformer. Byrådet vil aktivt støtte eksperimenter med nye boligformer herunder miljø og trafikforbedringer på boligområdet. Endvidere ønsker byrådet, at der skal være fokus på boforholdenes betydning for integrationen af udlændinge i kommunen. Der skal arbejdes for en alsidig, frivilligt baseret beboersammensætning i kommunens boligområder. Bymønster Randers Kommune er ved kommunesammenlægningen blevet en stor kommune, som rummer bysamfund i stort set alle størrelser. Randers by er med sine indbyggere kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser. Byen er et socialt og kulturelt mødested og et kraftcenter for hele Randers Kommune. Romalt, Hornbæk, Paderup, Haslund og Dronningborg fungerer som forstæder til Randers by og er mere eller mindre vokset sammen med byen. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup, der har over 2000 indbyggere, fungerer som centerbyer. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og 2000 indbyggere og fungerer som lokalcentre, der servicerer landsbyerne og landdistrikterne. Randers Kommune har 22 landsbyer under 750 indbyggere og 64 mindre landsbyer under 200 indbyggere. Byrådets mål er, at den enkelte by har mulighed for at udvikle sig og samtidig bidrager til at styrke kommunens sammmenhængskraft og samlede udvikling. Bymønstret understøtter og styrker en fortsat udvikling af Randers by som kommunens centrale kraftcenter, samtidig med at der er rum til en fortsat udvikling af kommunens øvrige byer med respekt for størrelse og forskellighed. Villavej i Assentoft
5 Udbyneder Udbyover Havndal Kastbjerg Dalbyneder Sødring Dalbyover Udbyhøj Enslev Vinstrup Kærby Råby Knejsted Blenstrup Gjerlev Dyrby Tørring Øster Tørslev Gassum Fårup Stouby Hald Hvidsten Tvede Asferg Spentrup Lindbjerg Bjergby Kondrup Kousted Linde Mellerup Mejlby Råsted Støvring Lem Borup Harridslev Sønderbæk Gimming Læsten Albæk Øster Bjerregrav Vestrup Tjærby Svinding Uggelhuse Randers Tånum Ålum Langkastrup Assentoft Tebbestrup ØsterVelling Helstrup Virring Stevnstrup Grensten Langå Hørning Haslund Dansvad Torup Side 19 Nørbæk Værum Væth Karlslund Årslev Jebjerg Ølst NV N NØ Ø V SV S SØ Bymønster og centerstruktur Kommunecenter Randers By Centerbyer 3 stk. over 2000 indbyggere Lokalcentre 6 stk. mindre end 2000 indbyggere Landsbyer 22 stk. mindre end 750 indbyggere Mindre landsbyer 38 stk. mindre end 200 indbyggere
6 Bæredygtig byudvikling Randers kommune lægger vægt på at fremme rent miljø og en grøn og miljøbevidst profil i både det offentlige og private rum. til arbejdspladsen, men også kort afstand til de funktioner, vi bruger i hverdagen så som indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter, rekreative områder, institutioner mv. Bosætning Mennesker, der bor og arbejder i lyse, behagelige og rene omgivelser, er mere produktive, kreative og mindre syge. Boliger og arbejdspladser af høj kvalitet med fokus på miljø understøtter væksten i samfundet. I en tid med stigende energipriser er bæredygtig og energieffektiv byudvikling også økonomisk sund fornuft. I takt med at Randers by bliver større, vokser miljøbelastningen i nærområdet. Et af de store miljøproblemer er energiforbruget til transport. Ved at indrette vores byer så vi bruger kollektiv trafik mere end i dag, kan vi mindske energiforbruget. Vi skal tænke tæthed og tilgængelighed ind i byplanlægningen. Større tæthed i de nye, og eksisterende boligområder samt en øget tilgængelighed, til de ting vi bruger, mindske energiforbruget. Samtidig skal byens områder være et godt sted at leve-bo og arbejde. Der skal ikke alene være kort afstand fra boligen Det er også vigtigt, at tænke den måde, vi bygger vores huse på, ind i planlægningen. Det vil sige byggeri med bedre materialer, mindre energiforbrug og bedre udearealer. Når der udlægges nye boligområder, kan målet for bebyggelsen f.eks. være såkaldte 0-energihuse. Regnvand kan i større grad anvendes lokalt, og byggemodning med genbrugsmaterialer og mere holdbare materialer kan også tænkes ind. Byfortætning er også et vigtigt led i denne strategi Randers kommune vil sætte konkret handling bag de nationale målsætninger om CO2 reduktioner og energibesparelser. Det gør vi i kommuneplanlægningen og i vores sektorpolitikker. I rammerne for lokalplanlægning kan der fastsættes bestemmelser om, at lokalplanerne skal indeholde bæredygtige tiltag. Byrådet vil endvidere lave bæredygtige lokalplaner, hvor de bæredygtige elementer, planloven giver mulighed for, indarbejdes. Etageboliger i Randers
7 Randers by og store byomdannelsesområder Det er vigtigt, at der er mennesker, liv, leg og bevægelse i bykernen. Randers by har i kraft af sin størrelse med alle de funktioner og tilbud, man kan kræve af en by et fortrin i forhold til alternative bosætningskommuner. I forhold til andre byer er der et stort potentiale for fortætning. Omdannelse af gamle industrigrunde til bolig og byformål rummer et stort potentiale. Der kan bo mange mennesker, der skaber liv i byen også efter butikkernes lukketid. Det understøtter Randers funktion som storby og appellerer til de urbane målgrupper. Bykernen har mange arkitektoniske kvaliteter og ligger meget smukt i landskabet. Gaderne og de mange gamle huse viser byens historie. Disse træk skal bevares og gøres endnu tydeligere. I Randers by skal nyt boligbyggeri især foregå som omdannelse af gamle erhvervsområder. Byrådet vil arbejde for, at der gradvist skabes en større befolkningstæthed tæt på centrum, da det er vigtigt for at bevare en levende bymidte, for at udnytte den kollektive trafik, og for at understøtte handelslivet og det kulturelle liv. Dette er i sig selv vanskeligt, alene af den grund at de fleste stiller stadigt større krav til vores bolig. Blandt andet bruger vi stadigt mere plads pr. beboer i vores boliger. Omdannelse skal ikke bare give mange nye boliger, men også tilføre byen nye rekreative områder og bygge på områdets historie og egenart eller appellere til målgrupper med særlige interesser, ønsker til boform eller lignende. Hvis ikke der sker en aktiv byomdannelse, vil de gamle industriområder på sigt forslumme. Byrådet vil afsætte de fornødne midler og opkøbe relevante tomter, hvor det er muligt og gå offensivt ind i offentligt-privat samarbejde om en aktiv omdannelse af de tidligere industrigrunde. Gennem en målrettet byomdannelse skal byen åbnes og å, vand og by skal tænkes sammen. Der skal etableres bedre adgang, grønne kiler, der forbinder byen og åen, opholdssteder og faciliteter, der indbyder til hyggeligt ophold og rekreativ udfoldelse. Side 21 Dårlige bliger
8 Bosætning Randers Havn vil på lang sigt være et vigtigt byomdannelsesområde, men byggeri på havnen vil tidligst kunne begyndes omkring På havnen findes en unik mulighed for at skabe en selvstændig bydel med et meget nært samspil med midtbyen. Ved byfornyelse kan der fokuseres på forebyggende indsats og inddragelse af borgere og beboere i indsatsen. Byfornyelse skal stimulere privat selvfornyelse, og der stilles krav om privat indsats og medfinansiering. I de førstkommende år vil Thors Bakke, Falbegrunden, J. O. Kraghs Plads og Kasernen have størst vægt som byudviklingsområder i Randers by. Thorbryggeriets gamle industriarealer er under omdannelse til et mangfoldigt centerområde med mulighed for op til 230 boliger. Det markante terræn udnyttes til at etablere boliger med unikke lysforhold og udsigtsmuligheder. Den gamle Kaserne er under omdannelse til en helt ny bydel. Projektet kaldes By i byen og vil rumme op mod 400 nye boliger. Planen bevarer og genanvender de fleste af kasernens eksisterende bygninger. Det giver mulighed for nybygning af et næsten tilsvarende etageareal. Samlet bliver der mulighed for ca m² kultur, sport og fritid, ca m² uddannelse og institutioner, ca m² erhverv og ca m² boliger. Ca m² kan anvendes til særlig arealkrævende butikker eller stærkt specialiseret udvalgsvarehandel i direkte tilknytning til kulturelle formål, forlystelser, eller offentlige formål, f.eks. teater, idræt, klubber, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, hospitaler, klinikker eller lignende. Agco Dele af Agco den tidligere Dronningborg maskinfabrik anvendes ikke længere til produktion. Der arbejdes med planer for at udvikle området til et boligområde med diverse mindre centerfunktioner og offentlige formål. Det drejer sig om et samlet areal på ca m². Der kan ikke siges noget præcist om antallet af boliger, før områderne er afgrænset, og der er taget stilling til vej, jernbane og de dele af virksomhederne som opretholdes, og der er truffet valg om boligformer. Skønsmæssigt er der formentligt en rummelighed på boliger. Thors Bakke Thor Byggeriet
9 Bombardier Også for Bombardier det tidligere Scandia - arbejdes der med udviklingsplaner for den fremtidige anvendelse. Området har stor betydning som byomdannelsesområde med potentiale som en samlende bydel mellem fjorden og Dronningborg. Bombardiers 22 ha. har en unik placering nær bymidten, havnen og fjorden. Forudsætningerne er til stede for at skabe en levende bydel med sin egen identitet, hvor vi blander erhverv, boliger, service og grønne rum. Byrådet lægger vægt på, at de historiske spor integreres i det fremtidige byområde. De gamle bevaringsværdige fabrikshaller og stedets eksisterende kvaliteter vil være udgangspunkt for en succesfuld omdannelse. Bombardier er en væsentlig del af kulturarven i Randers og rummer en vigtig industrihistorie. Vognfabrikken, der er grundlagt i 1861, blev en af provinsens mest markante industrivirksomheder og en hjørnesten i Danmarks togindustri. Siden 1896 har virksomheden haft sin nuværende placering i Toldbodgade. udviklingsplan, der tager hensyn til områdets nuværende funktion og samtidig udvikler området som en del af byen, efterhånden som de eksisterende funktioner ophører. Falbe Falbegrunden er et m² stort område. I byomdannelsen vil vi lægge vægt på at genanvende eksisterende bygninger i videst muligt omfang. Der er mulighed for at lave boliger, liberale erhverv og offentlige formål. Kærsmindebadet Når planerne for en afløser for Kærsmindebadet et nyt vandkulturhus er realiseret, skal arealerne ved Kærsmindebadet overgå til boliger. I området er der en rummelighed på ca. 100 boliger i nær forbindelse med det rekreative område. Der kan evt. indrettes fritids- og plejefaciliteter i dele af de eksisterende bygninger. Området åbner mulighed for rækkehuse/gårdhuse, tætlav bebyggelse, lejligheder og ældreboliger. Side 23 I dag er der kun virksomhed på en del af området. Byrådet vil lave en dynamisk og langsigtet Ladegårds bæk åbnes op på Scandiagrunden og udgør rygraden i en bypark, som en del af et sammenhængende grønt forløb langs Ladegårds bæk og Bækkestien fra nord til fjorden i syd.
10 Ny bydel: Munkdrup Byudviklingen i forlængelse af Paderup mod syd, udnytter styrkerne ved Randers infrastruktur optimalt. Området ligger godt placeret i forhold til storcenter, uddannelsesinstitutionerne, E45 og i forhold til det kommende nordlige hængsel samt en eventuelt kommende letbane til Århus. Munkdrup skal udvikles så den eventuelle fremtidige linjeføring af letbanen integreres og udnyttes bedst muligt. Munkdrup bliver et byudviklingsområde med særlig fokus på bæredygtighed. Visionen er et område, hvor den nyeste viden inden for bæredygtighed kombineres med spændende ny dansk arkitektur. Dele af området - især de områder, der er udpeget til fremtidige byudviklingsområder ligger i såkaldte OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser). Byudvikling i OSD-områder stiller helt særlige krav til planlægningen. Se kap. 5. Området byder på store rekreative naturområder langs Brusgård møllebæk. I lokalplanlægningen af boligområderne skal de grønne områder, stiforbindelser og forholdet til landskabet og beskyttelsesinteresser tænkes ind. Bevaringen af den grønne kile ved Paderup mose indgår i planlægningen. Når der bygges nye boliger i området, er det vigtigt, at vi ser på alternative bosætningsformer og bebyggelser, der kan være med til at skabe en tæthed i området. Bæredygtig planlægning skal sikre, at man på den ene side kan få de miljømæssige fordele ved en kompakt, tæt og blandet bebyggelse med lavt ressourceforbrug Bosætning service erhverv Paderup blvd. Hammelvej offentlige formål offentlige formål boliger boliger boliger rekreativt område Paderup Mose Århusvej boliger Motorvej E45 boliger rekreativt område boliger boliger De nye byudviklingsområder ved Paderup og Munkdrup. rekreativt
11 og høj udnyttelsesgrad - og på den anden side kan honorere kravene til, at moderne boliger skal have et godt dagslys, attraktiv placering samt adgang til gode friarealer. I kommuneplanens rammer sættes der særlige betingelser for bebyggelsens art, omfang og udformning, så der sikres fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed. at der er et godt udbud af offentlige og private serviceydelser, at de fungerer som selvstændige byer med en god dagligvareforsyning og ikke mindst, at de har en optimal adgang til E45 og Århus. Disse byer vil indgå med en betydelig vægt som egentlige tilflytningsbyer og byvækstområder. I den nordlige del af Stevnstrup mod Randersvej udlægges et nyt større boligområde i denne kommuneplan. Mellemstore byer Spentrup, Helsted, Harridslev og Dronningborg har karakter af forstæder til Randers. Byerne har en stor tilflytning af borgere med arbejde i Randers og i nogen udstrækning pendlere. Helsted er stor set fuldt udbygget, men de øvrige byer skal fortsat have en betydelig boligudbygning. Dronningborg og Harridslev lider dog under de trafikale forhold ved Randers Bro. På lang sigt, får disse to byer øget betydning som byudviklingsområder, når staten måtte etablere forbindelsen over/under Randers Fjord. Langå, Hornbæk og Assentoft samt i mindre grad Stevnstrup har også karakter af forstæder, men disse byer er også efterspurgte af tilflyttere fra andre kommuner. De har alle det til fælles, På landet Randers skal være kendt for progressive og forskelligartede landsbyer og alternative boformer. Randers Kommune har med sin geografi og landsbyhistorie et enormt potentiale, som skal udnyttes. Der findes i Randers Kommune ganske særegne landsbyer som f.eks. de nedre landsbyer ud langs fjorden om end der også findes landsbyer med reelle udkantsproblemer. I disse år sker der en markant fraflytning fra landområder til de større byer i Danmark. I Randers Kommune er det ikke så udtalt; men uden for byerne og især i kommunens nordligste områder er der stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet. Tallene er ikke høje, men tendensen er der. Dette skal modvirkes, og det kræver, at området som helhed opleves som attraktivt. Side 25 Byrådet ønsker at styrke i landdistrikterne og forebygge risikoen for forslumning og affolkning. Fokus på byernes og landsbyernes særegne historie, udseende mv. En af de store styrker på landet er, at vores kulturarv f.eks. gamle landbrugsejendomme eller bygninger fra andelstiden og vores landskab, er en synlig del af lokalområdet. Men det kan også være en af de store svagheder for en landsby. Hvis bare en enkelt bygning i en landsby er i forfald, bliver byen let valgt fra af mulige købere. Dermed er en ond cirkel begyndt. Byrådet har vedtaget en handleplan for dårlige boliger. Skilt ved Kulturhuset i Langå De landsbyer og områder, der ligger tæt på E45 og har god adgang til busser, er særligt attraktive for bosætning.
12 Boligbyggeriet skal ske, så det udnytter eksisterende veje, spildevandsanlæg mv. Byudviklingen skal finde sted inden for de udlagte byudviklingsområder. Derudover gælder at i de enkelte mindre landsbyer må boligbyggeriet altid udgøre op til 10 boliger på 4 år. I mange år har der været fokus på jordbrugsparceller. I praksis er der ikke mange, der er interesserede i denne boligform, og ofte ender de som parcelhuse på nogle meget store grunde uden sammenhæng med den øvrige landsby. Hvis der viser sig interesse, vil Randers Kommune arbejde for at etablere en eller flere mindre parceller i tilknytning til en landsby med adgang til mindre landbrugsarealer, der således kan forpagtes. Det almene byggeri skal have en øget andel af det samlede byggeri. Dette skal ikke ske i store enkeltstående områder, men spredt i kommunens boligområder blandet med andre boligformer. Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gøre de mest ensformige boligområder mere levende. Byrådet vil arbejde for at omdanne dele af den eksisterende boligmasse og indpasse nye boligtyper. I områder med mange almene boliger - og i nogle parcelhusområder - skal der bygges nye boligtyper. F.eks. kan dele af den eksisterende boligmasse omdannes til ældreboliger, bofællesskaber, ungdomsboliger mv. Bosætning Almene boliger Byrådet vedtog en politik for det almene boligområde i Det er på det almene boligområde, kommunen har størst direkte indflydelse på boligbyggeriet. Kommunen vil deltage aktivt i udviklingen af nye almene boliger. Det er muligt at stille krav til f.eks. materialer, miljøforhold, boligstørrelse, adgangsforhold, byggeriets anskaffelsesforhold og dermed huslejeniveau. I områder med mange almene boliger skal der som udgangspunkt ikke bygges flere. Kun hvis ganske særlige forhold taler for det, kan der blive tale om yderligere udbygning - f.eks. hvis byggeriet forbedrer hele boligområdet. Parcelhuse og familieboliger Det er et grundvilkår, at der skal ændres på aldersfordelingen i Randers Kommune. De meget store ældre årgange er på vej ud af familieboligerne, og der er relativt få til at flytte ind i dem. Landsbymiljø
13 Der kommer et stigende udbud af parcelhuse og familieboliger, og det er primært i disse børnefamilierne vil bo. Randers kommune skal kunne levere varen på familieboligområdet, men vi skal også turde tænke nyt og tilbyde en bred palet af boliger til familien. Det er byrådets mål, at der er et varieret udbud af grunde, som henvender sig til et bredt udsnit af købere over hele kommunen. Randers Kommune vil udvikle nye typer af familieboliger, som kan tilbyde det samme som det klassiske parcelhus og gennemføre byggekonkurrencer om innovative kvalitetsboliger. Natur og boligområder skal sammentænkes i den kommunale planlægning. Parcelhusbyggeri er konjunkturfølsomt og afhænger i høj grad af de generelle økonomiske forhold i Danmark, men det påvirkes også af lokale forhold som udbuddet af ledige grunde mv. I blev der bygget 470 parcelhuse i kommunen. Frem til 2002 blev der bygget ganske få boliger set i forhold til andre jyske bykommuner. I dag er byggeriet i Randers tættere på de andre østjyske kommuner, og det øger presset på jord til byudvikling. Side 27 Villakvarteret på Skovsyrevej
14 Opgørelse over rammebelagte ubrugte arealer til byvækst By/Område Boligformål Antal ha. Erhverv Antal ha. Ubrugte hektar til byvækst Rammenavn Asferg B.7 Assentoft Drastrup B E.5 Blommevej E.2 Fårup B E.1 Gjerlev E.3 Hald BE.4 Bosætning Havndal B E.1 Neptunvej i Paderup C.3 O. Hornbæk syd B.7 O. Hornbæk Viborgvej E.E Frederiksdalvej etape E.2 Sdr. Borup E.8 Spentrup B E.1 Tjærbyvang etape B B.12 Udbyhøj B.2 Ø. Bjerregrav B.16 I alt
15 Opgørelse over rammebelagte nye arealer til byvækst By/Område Arealudlæg i Hektar Fremtidig anvendelse Rammenavn Hornbæk: Distrikt 1 - bydel 5 Nord for Viborgvej i Hornbæk 33 Erhverv 1.05.E.3 Syd for Viborgvej i Hornbæk 29 Erhverv 1.05.E.5 Syd for Viborgvej i Hornbæk 5 Erhverv 1.05.E.2 Ved golfbanen i Hornbæk 3,5 Bolig 1.05.B.18 Nord for Fladbrovej i Hornbæk 3 Erhverv 1.05.E.4 Paderup og sydbyen Distrikt 1 - bydel 9 Nord for Paderup Boulevard 17 Erhverv 1.09.E.3 Nord for Paderup Boulevard 18 Offentlige formål 1.09.O.5 Nord for Paderup Boulevard 14 Bolig 1.09.B.18 Munkdrup 18 Bolig 1.09.B.11 Munkdrup 14 Bolig 1.09.B.12 Munkdrup 8 Bolig 1.09.B.13 Munkdrup 12 Bolig 1.09.B.14 Munkdrup 6 Bolig 1.09.B.15 Munkdrup 3,5 Bolig 1.09.B.16 Munkdrup 9 Bolig 1.09.B.17 Sdr. Borup Distrikt 1 - bydel 10 Nord for Sdr. Borup 4 Erhverv 1.10.E.9 Nord for Sdr. Borup 3,5 Erhverv 1.10.E.10 Trifolium 27 Erhverv 1.10.E.11 Dronningborg: Distrikt 1 - bydel 8 Dronningborg 32 Bolig 1.08.B.13 Tjærbyvang etape 4 nord for Tjærby 13 Bolig 1.08.B.14 Assentoft: Distrikt 2 Vest for Assentoft ved Gl. Grenåvej 5 Bolig 2.02.B.14 Assentoft 0,5 Bolig 2.02.B.13 Langå: Distrikt 3 Nord for Langå 14 Bolig 3.02.B.11 Nord for Væth 0,5 Blandet bolig og erhverv 3.06.BE.3 Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup 3 Bolig 3.03.B.8 Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup 3 Bolig 3.03.B.9 Helstrup landsbyrammen udvides mod sydøst 1 Blandet bolig og erhverv 3.04.BE.1 Purhus: Distrikt 4 Vest for Sneppevej i Øster Bjerregrav 3 Bolig 4.03.B.18 Syd for Erhvervsparken i Øster Bjerregrav 8 Erhverv 4.03.E.2 Sønderbæk landsbyrammen udvides 0,5 Blandet bolig og erhverv 4.06.B.1 Spentrup 2 Bolig 4.02.B.12 Nørhald: Distrikt 5 Gimming landsbyrammen udvides mod syd 0,5 Blandet bolig og erhverv 5.28.BE.1 Side 29 Mejlby øst 2,5 Bolig 5.26.B.5 I alt 316
16 Bosætning Kulturmiljøer og andre kulturhistoriske værdier Vores kulturarv er vigtig for at videreføre den historiske identitet, der er knyttet til Randers og Kronjylland. Kulturarven er vores historie om egnen, byerne og borgerne. Det er fortællingen om samfundsudviklingen frem til i dag. Det vil sige stort set alt, hvad vi har efterladt os op gennem tiderne. Netop i disse år er en stor del af vores kulturarv i fare for at forsvinde. Derfor vil byrådet bruge et bredt spektrum af redskaber for at imødegå dette. Det kan vi gøre gennem vores planlægning, administration, plejeforanstaltninger, støttemidler og gennem information. Sammen med Kulturhistorisk Museum og de lokalhistoriske foreninger arbejder kommunen for at pleje og sikre fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt øge befolkningens kendskab og adgang til vores fælles kulturarv. I dette arbejde spiller Bevaringsudvalget i Randers Kommune en aktiv rolle. Udvalget er nedsat af byrådet og fungerer bl.a. som rådgivende udvalg for Miljø og Teknikudvalget. Nogle kulturmiljøer og fortidsminder er fredede eller på anden måde beskyttede i form af lovgivning, beskyttelseszoner og indsigtslinier. Andre bevaringsværdige miljøer kan beskyttes gennem planlægning og sagsbehandling, mens endnu andre ikke er registrerede. I områder, hvor vi ved, at sandsynligheden for større fund er stor, er vi særligt opmærksomme på dette, når der skal etableres nye anlæg. Udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer Kulturmiljøer og kulturlandskaber er bygninger eller menneskeskabte landskabelige træk med betydning for opfattelsen og oplevelsen af den danske kulturarv. Det kan være i kraft af arkitektoniske, landskabelige, historiske eller kulturelle værdier. Kulturarv og kulturmiljøer kan også være mere eller mindre usynlige. F.eks. skjulte fortidsminder og bopladser. Bevaringsværdige kulturmiljøer inddeles i følgende perioder. I Randers Kommune er der vigtige temaer i alle perioder. 1. Forhistorisk tid 2. Middelalderen 3. Storlandbruget 4. Landboreformerne 5. Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 6. Nyere tid Udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder ses på kort [x] og i retningslinjerne kap. 2. Helligåndshuset
17 Info Oplysninger om fredning og bevaringsværdier i Randers Kommune kan findes på Bevaring og styrkelse af landsbyer Landsbyer kan i kraft af deres ofte særegne struktur, særlige bebyggelsesmønster og byggestil samt indpasning til eller skarpe afgrænsning fra landskabet være vigtige kulturmiljøer. Fredede og bevaringsværdige bygninger I de tidligere Randers og Mariager kommuner er bygninger opført før 1940 registreret i kommuneatlas. Her er særligt bevaringsværdige bygninger (saveværdi 1 4) omfattet af bygningsfredningsloven, og disse må ikke nedrives eller facademæssigt ændres uden godkendelse. Dette er ikke det samme som en fredning. Fredede bygninger udpeges og beskyttes af Kulturarvsstyrelsen. Der er ikke lavet et samlet kommuneatlas i den øvrige del af kommunen. I disse områder er der ikke på samme måde en aktiv og systematisk bevaringsindsats ved sagsbehandlingen af nedrivnings- eller byggesager for en given ejendom. I løbet af planperioden vil byrådet igangsætte en samlet registrering og vurdering af bevaringsværdige bygninger. Hvor der er særlig stor koncentration af bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljø, er byrådet indstillet på at udarbejde bevarende lokalplaner i samarbejde med borgerne. Randers bykernes arkitektoniske kvaliteter og historie skal bevares og synliggøres og lokale bevaringsværdige kulturmiljøer udpeges. Forsamlingshus, missionshus, mejeri, landsbyskole, kirke, præstegård og firlængede gårde eller særlige udstykningsformer som stjerneudstykning, kan forstærke dette kulturmiljø og dermed udgøre en bevaringsværdig og særdeles værdifuld kulturarv. Et tydeligt og velbevaret kulturmiljø er også en vigtig parameter i forbindelse med øget bosætning i landdistrikterne. Byrådet vil styrke landsbymiljøerne. Karakteristiske bebyggelser skal bevares, og fremtidigt byggeri skal indpasses i landsbymiljøet. Dette kan gøres i form af byfornyelsesstøtte, støtte fra landdistriktspuljerne eller gennem lokalplanlægning for de små lokalsamfund. Potentialet og det særegne skal udnyttes - også i landdistrikterne, som i kraft af udviklingsplaner for landsbyerne og de mindre byer skal styrkes med fokus på historie, kulturmiljøer og struktur. Planlægningen skal tænkes i nye sammenhænge mellem natur, landsbyer og nye bosætningsmuligheder med respekt for naturen og kulturmiljøet. Side 31 Det åbne land
Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune
Bilag 1 Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Områder fra den tidligere Randers Kommune Byzone Randers, Dronningborg, Vorup og Kristrup Randers byzone er
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereNotat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til:
Notat Vedrørende: Byggegrunde i oplandet Sagsnavn: Byggegrunde i oplandet Sagsnummer: 01.04.00-G01-3-15 Skrevet af: LMS, JJA, DJ E-mail: lms@randers.dk Forvaltning: Erhvervs- og udviklingssekretariat Dato:
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mere4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus
Læs mereBefolkningen i Randers Kommune
Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2011-2023 og dens forudsætninger Budgetkontoret, maj 2010 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2011-2023... 2 1. Indledning... 2 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereKommuneplantillæg 108
Ø. Doense HADSUND Vive Hadsund Syd Oue trup Assens Kielstrup Valsgård Ajstrup Norup Stinesminde Hørby Skoleby Havndal MARIAGER y HOBRO Dalbyover Enslev Udbyhøj Råby Kærby Udbyhøj Sønder Onsild Gjerlev
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereBoligprogram 2013. Planlægning
Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt
Læs mereBefolkning fordelt på geografiske områder Bilag 2
Randers C 1001 - Centrum vest - Kirketorvet 1.118 1.168 1.170 1.192 1.264 1.297 1.344 1.361 1.393 1.418 1.445 1.462 1.481 1.486 1.489 1.485 1.480 1.476 1002 - Centrum øst 1.577 1.660 1.710 1.763 1.810
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereHovedstruktur Forord Hovedstruktur, Klima og bæredygtighed Rammer for lokalplanlægningen
Kommuneplan 2009 Hovedstruktur Bekendtgjort 17.08.2010 Forord Kommuneplaner skal ifølge planloven revideres hvert fjerde år. Dette er den 1. kommuneplan for den nye kommune. Forslag til Kommuneplan 2009
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereBilag 7 Befolkningsudvikling i basisområder, , primo år
Bilag 7 Befolkningsudvikling i basisområder, 2008-2031, primo år Faktisk befolkningstal Prognoseændring Faktisk ændring Basisområder 2008 2017 2017 2018 01 01 2018 2019 2031 1001 Centrum vest - Kirketorvet
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereRegulativ for områdeklassificering og analysefri områder. Godkendt af Randers Byråd den 22. september 2008
Regulativ for områdeklassificering og analysefri områder Godkendt af Randers Byråd den 22. september 2008 Regulativ for områdeklassificering og analysefri områder Regulativ for områdeklassificering og
Læs mereBilag 6 Befolkningsudvikling på basisområder i Randers Kommune , primo år
Bilag 6 Befolkningsudvikling på basisområder i Randers Kommune 2007-2030, primo år Faktisk folketal Basisnr. Basisnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 1001 Centrum vest - Kirketorvet
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereGodt liv på landet i fremtiden
Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereMiljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereIndholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15
Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken
Læs mereUdkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne
Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune
Læs mereInvesteringsoversigt Opdelt på udvalg 16. august 2010
Investeringsoversigt 2011-2014 Opdelt på udvalg Beløb i 1.000 kr. (2011-priser) 2011 2012 2013 2014 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Økonomiudvalget 52.356-6.100 27.855-12.789
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereNyt indhold i forslag til Kommuneplan 13
Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereVandråd i Randers Kommune Abildkrogen Randers NV. Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december CVR. nr
Vandråd i Randers Kommune Abildkrogen 3 8920 Randers NV Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december 2011 CVR. nr. 31562198 Bestyrelsespåtegning Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for
Læs mereVi vil en kommuneplan - vil du?
Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereBILAG C. Planstrategi 2011-2023
BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereKommuneplan 2009-2021
Informationsfolder Forslag til Kommuneplan 2009-2021 Information om svendborgs kommuneplanforslag 2009-2021 Forslag til Kommuneplan 2009 til 2021 er nu offentliggjort og kan nu ses på internettet. Det
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereProgram for borgermødet
Program for borgermødet 19.00 Velkomst ved H.C. Østerby 19.10 Gennemgang af kommuneplantemaer ved Søren Hemdorff. Besvarelse af opklarende spørgsmål. 20.50 Pause med kaffe og kage. 20.10 Debat Ordstyrer:
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereGENERELLE BESTEMMELSER
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mere3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143
3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse
Læs mereRanders Byråds bosætningspolitik
Randers Byråds bosætningspolitik - 10 initiativer til at nå 100.000 Randers Kommune Indhold Bosætningspolitikken... 3 Naturen og kulturmiljøerne... 5 Offentlig service... 7 Gode familieboliger... 8 Boliger
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHavndal Skole Ringetid kl Grønhøjskolen Ringetid kl eller Skolebuskøreplaner skoleåret 2015/2016
Havndal Skole Ringetid kl. 7.40 Rute 501 Korsvejen 7.16 Kastbjerg 7.20 Trudsholmvej 7.24 Havndal Skole 7.30 Hjemkørsler 13.45 14.45 15.45 fortsætter til Grønhøjskolen Rute 502 Havndal Skole 6.55 Brugsen,
Læs mereForslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Læs mereSTRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07
STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBILAG til trafikplan for Randers Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008
BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 008 Indholdsfortegnelse: Side : Kort : Overblik Side : Kort : Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel og : Ruteoversigt for X bus
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereHøje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereBEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET
Læs mereLokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereAlment boligbyggeprogram 2015 2018. - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby
Alment boligbyggeprogram 2015 2018 - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby Overordnet prioritering Efter anmodning fra Viborg Kommune fremsendes hermed prioriteringsforslag i
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereCenterområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereKommuneplantillæg 24. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 24. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Øster Tørslev. Asferg Spentrup.
Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Tørslev Øster Bjerregrav RANDERS Uggelhuse Allingåbro Stevnstrup Assentoft Langå Værum Haslund
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereStrukturbillede 2030
Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereBoligselskabet Domea København, Følager
Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø
Læs mere