Unge og uddannelse metodeudvikling
|
|
- Sofia Juhl
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge og uddannelse metodeudvikling Københavner-processen Er et omfattende projekt der skulle styrke det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Den udspringer af EU s overordnede målsætning om en videnbaseret økonomi. Processen blev igangsat med vedtagelsen af Københavner-erklæringen i november Erklæringen havde fire hoved-prioriteter: Den europæiske dimension Transparens Anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer 1 Kvalitetssikring EU-strategi EU (Kommissionen) godkendte marts 2010 en strategi for unge 2. Om flere muligheder for unge indsatsområde 1 uddannelse hedder det bl.a.; Ikke formel uddannelse for unge, som supplerer formel uddannelse, bør gennem udvikling af kvaliteten, anerkendelse af resultaterne og bedre integrering i den formelle uddannelse støttes for at bidrage til livslang læring i Europa. Kommissionen og medlemsstaternes tiltag bør bl.a. sikre udvikling af ikke formel læring so et af en række tiltag, der skal løse problemerne vedrørende skolefrafald. Nordisk Råd En ekspertgruppe 3 i Nordisk Nätverk för Vuxna Lärende (NVL) har tilsvarende påpeget, at tredje sektor, der omfatter ikke-formelle og uformelle læringsrammer... ikke har nogen stærk tradition for at dokumentere kompetencer fra kurser, tillidshverv og andre aktiviteter.... at sektoren (både) skal udstede dokumentation og... fremlægge god og systematisk dokumentation. Der ligger en stor udfordring i at begrebsliggøre transformationen fra en kontekst til en anden. Danmarks skjulte kompetencer Tusinder af borgere bruger hver dag en kunnen, som de ikke har fået anerkendelse for: På jobbet, i frivilligt foreningsarbejde, i fritidslivet, på kurser mm. Anerkendelse af også uformelle og ikke formelle kompetencer, vil hjælpe de borgere, der i dag holdes uden for uddannelsessystemet, fordi de på papiret ikke lever op til de formelle krav, men også gavne de mange som aldrig tidligere har oplevet anerkendelse og ikke mindst styrke de mange som forhindres i at få arbejde, skifte arbejde eller avancere fordi de ikke kan dokumentere hvad de reelt kan. Mange borgere har opnået viden og færdigheder i arbejdslivet, som er adækvat til den læring som opnås i formel uddannelsesmæssige sammenhænge, men uden merit, da kompetencen forsvinder når de forlader jobbet 1 Herunder bl.a. metoder til anerkendelse af uformel læring 2 KOM (2009) 200, En EU-strategi for unge investering og mobilisering. 3 udfordringer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer (ARK) / validering i de nordiske lande (2009) side 1
2 Anerkendelse af ikke formelle og uformelle kompetencer. 20 % af alle unge får ikke en uddannelse efter grundskolen. Et tal der i øvrigt er stigende. De fleste opnår imidlertid kompetencer uformelle eller ikke-formelle gennem de job de udfører eller gennem frivilligt arbejde 4. De fleste job især i større virksomheder - indeholder en eller anden form for oplæring, intern uddannelse eller lignende. Disse kompetencer knytter sig meget til jobfunktionen. Sagt på anden måde så eksisterer de ikke, når unge skifter fra job til job eller til uddannelse. Årsagen er, at kompetencerne ikke er dokumenteret eller er generaliserbare. Andre unge, der udfører frivilligt arbejde 5, hvad enten det er for Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller i fritidsorganisationer, opnår en række kompetencer; logistik, konfliktløsning, samarbejde og projektudvikling. Kompetencer, som fordi de ikke dokumenteres undervejs, ikke formelt anerkendes eller kan bruges som adgang til en uddannelse eller andet job Mange unge har ikke oplevet at få anerkendelse hverken i Folkeskolen eller senere. Anerkendelse har stor betydning for troen på egne evner og troen på at kunne gennemføre en uddannelse. Enkelte forsøg med en anerkendende tilgang til unges ikke-formelle kompetencer, har desuden vist, at det i høj grad kan være med til at øge deltagernes motivation for uddannelse og troen på egne evner. forudsætter en metode til at opstille mål og krav, til at måle og dokumentere kompetencer og gøre dem genkendelige, kommunikative og generaliserbare. En metode som på samme tid anerkender den enkeltes kompetencer og gør dem generelt anvendelige og overførbare. Sagt på anden måde; skal en ny metode, i modsætning til realkompetencevurderingen, tage udgangspunkt i læringen, i den oplæring som finder sted i jobbet og ikke i personen. Metoden skal indeholde flere niveauer og kunne differentieres afhængig af den enkeltes forudsætninger og muligheder. Lidt inspiration kan hentes fra UK 6 og Sverige 7, der har udviklet og testet metoder, som anvendes til sikre, at unge kan få anerkendelse for ikke formelle og for uformelle kompetencer 8. Metoden anvendes med fordel i bl.a. til at dokumentere opnåede kompetencer i fx ungdomsskolens undervisning, men skal udbygges væsentligt, hvis den skal anvendes som metode i et meget komplekst uddannelsessystem på vej mod fleksible uddannelser. Ved rekruttering og ansættelse af arbejdskraft lægges hovedvægten typisk på de formelle og godkendte uddannelse og kvalifikationer, og kun i mindre omfang på de ikke formelle kompetencer. En metode til dokumentation og anerkendelse af ikke formelle kompetencer vil endvidere kunne blive et supplement til de nuværende kompetencekort og til EGU beviser, anvendes som kompetencepapir i Den særligt tilrettelagte uddannelse (STU), som produktionsskolebevis mv. Metodeudvikling Den uddannelse som finder uddannelser, kan betegnes sted på uddannelsesinstitutioner som formelle og godkendte som formel læring. Resultatet er formelle kundskaber baseret 4 Se bl.a. debatartikel af Karen Ellemann, Bertel Haarder og Carina Christensen i Kristeligt Dagblad; Samfundshjælpere. Unges frivillige arbejde skal anerkendes. 5 Se bl.a. Rådet for den Europæiske Union, 2008/C 241/01 6 OCN se bl.a. og 7 OCN se do 8 Anerkendelse og dokumentation af læring når den opnås i modsætning til en mere subjektiv realkompetencevurdering. side 2
3 på formel godkendelse. Uddannelser eller kurser som gennemføres uden for det formelle system på fx produktionsskoler, daghøjskoler, aktiveringsforanstaltninger betegnes som ikke formel læring. Den læring eller de sociale, personlige og faglige kompetencer, der opnås på en arbejdsplads, i et kommunalt erhvervsfremmende projekt, på forskellige efteruddannelser, i fritiden, i det frivillige sociale arbejde og i andre læringssituationer betegnes som uformel læring og uformelle kundskaber Offentlige og private virksomheder har gennem mange år, som et led i bekæmpelsen af arbejdsløsheden, gennemført erhvervsrettede projekter for ledige. Det er samtidig gennemgående, at kun meget få af disse indsatser dokumenterer den læring og de kompetencer der er opnået. I de fleste tilfælde opnår deltagerne ved gennemførsel af undervisningsforløb dog et gennemførselsbevis, men der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved bevisets effekt og anvendelighed det vil sige: hvad har den enkelte lært og hvordan dokumenteres dette? Der kan derfor stilles spørgsmål både ved værdien og ved effekten af forskellige erhvervsoptrænende indsatser, idet der for deltagerne vil være et forskelligt udbytte. Nogle vil fuldt ud have lært hvad de skal på et kursus eller i et forløb, medens andre vil have lært mindre afhængig af deres forudsætninger. Og som det er nu dokumenteres udbyttet ikke. I Danmark og de fleste andre sammenlignelige lande er det muligt at validere og dokumentere læringen fra det etablerede uddannelsessystem. Derimod findes der, som nævnt, ingen generel model til kvalitetssikring, validering og dokumentation af ikke formel og af uformel læring.. Derfor er der et stort behov for at indføre en model for kvalitetssikring og validering af denne læring i Danmark. En metode til anerkendelse af kompetencer opnået uden for den formelle uddannelse vil have stor betydning for den gruppe af unge, som ikke umiddelbart får en uddannelse. Anerkendelsen vil have stor betydning for motivationen, for troen på egne evner, for fastholdelsen i uddannelsessystemet og den livslange læring, men også for det samfundet generelt. En metode, som kan både dokumentere og anerkende de kvalifikationer som vi opnår, mens de opnås både de sociale, personlige og faglige vil helt grundlæggende kunne få flere til at søge og fuldføre en uddannelse, men også helt grundlæggende give anerkendelse for det deltagerne har lært og kan. Dokumentationen bør være objektiv, valid og generaliserbar. Dokumentationen bør være så præcis at det både kan anvendes af deltageren, af kommunen som kvalitetssikring af egne aktiviteter, og som måling for den ydelse, der er bestilt og købt hos fx en anden aktør. Kvalificere sig uden for uddannelsessystemet Ingen taler om, at man kan kvalificere sig uden for det traditionelle uddannelsessystem, men ser man på de senere års diskussion om især drenge, der dropper uddannelsen, springer nogle ting i øjnene 9 : de fokuserer på traditionelt maskuline uddannelser de identificerer sig med en anti-skolekultur 9 Steen Baagøe Nielsen lektor ved Roskilde Universitet her citeret fra ugebreveta4 05/2010 side 3
4 I et samfund som det danske, vil der, uansat hvor mange gange der råbes vidensamfund, altid være brug for ufaglærte. Det er da heller ikke bare er stakler, der falder uden for det formelle uddannelsessystem, og antallet af drenge i gymnasiet er jo heller ikke faldet. En yderligere udbygning af mentorordninger, vil næppe få andelen af unge med uddannelse til at øges. Presset på de unge til at tage en uddannelse motiverer dem næppe. Tværtimod tyder en del på, at anerkendelse af de kompetencer de får i foreningslivet, i virksomheden og andre steder, bringer dem videre. Kan vi finde en metode som løbende dokumentere de kompetencer de får, vil det kunne bringe dem til uddannelsessystemet og måske give dem merit med. Den oplæring der finder sted hos Dansk Røde Kors eller hos NCC Road eller Matas A/S for at udføre at kunne udføre et givent job, vil, hvis den umiddelbart kunne dokumenteres og anerkendes bringe den unge videre. Det vil endvidere have stor betydning for de unge som enten ikke vil have eller kan få en uddannelse. En række af de landsdækkende kæder inden for butik, service, hotel og byggeri har i forvejen velbeskrevne interne uddannelser, som dokumenteret ville kunne give merit eller godskrivning af dele af fx grundforløb. Flexication eller mobication I den gamle flexicurity-model handlede det meget om, hvad der sket, når man bliv arbejdsløs, hvilke aktiveringstilbud man fik og hvilken støtte man fik. To arbejdsmarkedsforskere 10 peger på en ny model til afløsning mobication 11. Her tages udgangspunktet, ikke i arbejdsløshed, men i hvad der sker, når du er inde på arbejdsmarkedet og sikrer dig kompetencer og flest mulige jobmuligheder på et omskifteligt arbejdsmarked. Modellen beskrives i et notat 12 til Nordisk Ministerråd, at der i uddannelsessystemet skal skabes betingelser for fleksibel overgang mellem forskellige tilbud i uddannelsessystemet, men også mellem uddannelses- og læringssteder altså i jobbet i virksomhederne. Der skal skabes meritsystemer, hvor den enkelte kan bevæge sig både vertikalt og horisontalt i uddannelsessystemet, mellem uddannelse og arbejde og med såvel reelle som formelle kompetencer. Virksomhederne udgør således vigtige læringssteder, som skal anerkendes, men hvor læringen også skal anerkendes differentieret ud fra den enkeltes forudsætninger Unge og uddannelse praksiscentre Et fælles projekt for 22 kommuner i Beskræftigelsesregionen, med udgangspunkt i et ønske om at skabe nye veje for flere unge til uddannelsessystemet er sendt som ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektets ide er på den ene side at skabe arbejdspladser med uddannelsesindhold og på den anden side udvide muligheden for at medtage og dokumentere den kompetence opnået på disse arbejdspladser. Antagelsen er, at mange kompetencer uformelle og ikke formelle forsvinder i stedet for at blive dokumenteret og anvendt som merit til uddannelsessystemet. Det gælder i øvrigt også mange af de kompetencer der tilegnes ved frivilligt socialt arbejde. Hvis man skal undgå det, skal der udvikles en metode til denne anerkendelse og dokumentation, som med fordel vil kunne anvendes i stedet for en række beviser, kompetencepapir mv. og metodeudviklingen Metoden skal udvikles som en del af projektet, i et samarbejde med kommunale jobcentre, med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og de faglige udvalg. Den interne oplæring 10 Søren Kaj Andersen og Ove Kaj Pedersen, CBS 11 - en sammentrækning af mobility og education. 12 FAOS: De nordiske landes konkurrencedygtighed fra flexicurity til mobication, januar 2010 side 4
5 beskrives, og der opstilles mål og krav til dokumentationen. Parterne 13 skal stå inde for at oplæringen, som den er beskrevet, er præcis og valid. De opstillede mål for fx et rengøringskursus, for en introduktion til arbejdet i en cafe, skal kunne generaliseres, synliggøres og anvendes af andre. Metoden Udviklingen af metoden skal foregå i et tæt samarbejde mellem projektet, virksomhederne, Undervisningsministeriet og de faglige organisationer. Metoden afprøves og evalueres løbende i de virksomheder som i forvejen deltager i projektet Unge og uddannelse. Ideen er at metoden skal omsættes i et koncept, med et undervisningselement, en database og en formidling. Forestillingen er ikke, at metoden skal baseres på et IT-system, men at informationer fra anvendelsen af metoden: moduler, niveauer, deltagere, point, dokumentation skal samles i en database. Projektperioden er 3 år for hele projektet, der følges af forskere fra DPU og virkningsevalueres af Oxford Research A/S. Udgifter til forskning og evaluering fordeles på de to hovedtemaer. Merit Merit gives som hovedregel ved en individuel vurdering på den enkelte uddannelse. I nogle tilfælde er der dog indgået aftaler eller opbygget en fast praksis om, hvilke uddannelser eller uddannelseselementer, der normalt giver merit på uddannelsen. Der tales da om standardmerit. I nogle tilfælde er det fastlagt i uddannelsesbekendtgørelser, hvor meget merit en uddannelse kan give i en uddannelse på et højere niveau inden for samme faglige områder. Projektet bør som hovedregel søge fastlagt hvilke kompetenceområder der kan give merit og i hvilken sammenhæng. Udgangspunktet kunne i begyndelse lægges på områder hvor der finde områder både på arbejdsmarkedsuddannelserne og ungdomsuddannelserne og hvor der åbenbart finder en næste adækvat oplæring sted i virksomheden. Eksempler: ejendomsservice, rengøring, butik, cafe, plejeområdet. Organisation Projektledelse og koordination Metodegruppe Branchegruppe Branchegruppe Branchegruppe Projektledelse: Metodegruppe: Branchegrupper: Konsortium og Undervisningsministeriet Konsortium, kommune, virksomhed, ministerium UU-center, virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsskole 13 Fx arbejdsgiver, erhvervsskole, faglige organisation, UU-center, Jobcenter side 5
6 Budget Udgiften til udvikling, afprøvning og implementering er anslået til at udgør omkring 6,5 mio. kr. 14 fordelt på årene Hovedtal (anslået): Udgift 2010 I alt Projektledelse Udviklingsomkostninger eksperter Konference/møder IT database Frikøb erhvervsskoler Tilknyttede virksomheder Uddannelser / kurser Forskning/evaluering Formidling Samlede udgifter til hele projektet ca. 21 mio.kr. hvoraf kommuner finansierer ca. 6.5 mio.kr., AMS med omkring 8 mio.kr. over 3 år Tidsplan Indgår i projektet i følgende periode: År Kvartal Forberedelse og introduktion Organisation Virksomheder Tilknytning Samarbejde Udvikling Anerkendelse - metodeudvikling Forskning og Dokumentation Meritvurdering Evaluering Virkningsevaluering 14 inkl. moms side 6
7 side 7
Praksispilot en uddannelse i praksis
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 148 Offentligt November 2011 Praksispilot en uddannelse i praksis Hvem står bag ideen? II R Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars
Unge og uddannelse nye veje
Unge og uddannelse nye veje Indlednin g...2 Bagg rund...2 Fremtiden...... 3 Ny ungepakke... 3 Målsætning... 4 Proje ktet...4 Oprettelse af arbejdspladser med uddannelsesperspektiv... 4 Samarbejde mellem
Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.
Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,
Hvorfor skal vi satse på realkompetence?
Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering
Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering
Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Hvad er realkompetencer?
Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Notat - Uddannelsestilbud til ledige
Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de
Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune
16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem
Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult
Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Dette har ført til dialog med en bred kreds af kommuner gennem efteråret 2011 og resultatet af denne dialog er nærværende projektbeskrivelse.
Projekt Rød Tråd Et nationalt samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale udbydere af Særligt Tilrettelagt Undervisning og Open College Network Danmark Baggrund På møder mellem UU-Viborg,
Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken
Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Marts 2008. Indholdsfortegnelse
KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Fri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Europass- portfolio, CV
Europass- portfolio, CV Bagrund: Københavns-processen Mette Beyer Paulsen Cedefop/Thessaloniki 21 september 2004 Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 Baggrund: Lissabon-topmødet Marts 2000 Et nyt strategisk
Strategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Input Beskæftigelsesudvalget Indsatser Indikator/målbare mål Tidslinje Ansvarlig Skraldeprojekt
Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan
Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition
Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften
Notat om metodedesign
Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling
Elever får papir på uformel læring
Elever får papir på uformel læring Af Hanne Skov, OCN Hanne Skov Daglig leder af OCN Danmark. Hanne Skov har tidligere været leder af blandt andet Georgsminde Daghøjskole, forstander på Den eksperimenterende
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE
PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.
Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Realkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Projektperiode: august 2012 til juni 2014 400 deltagere: langtidsledige, ufaglærte, 30-59 år 4 projektenheder med tilknyttet koordinator(er)
½ Et samarbejde mellem alle regionens jobcentre og alle erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner + VUC EU socialfonds støtte og medfinansiering fra jobcentrene (500,-/uge) Projektperiode: august 2012 til
Flere ufaglærte arbejder på højt niveau
21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Handicappedes offerrolle
1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor
Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008
RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og
GENTOFTE KOMMUNE. Delpolitik for jobbesøg og jobrotation
GENTOFTE KOMMUNE Delpolitik for jobbesøg og jobrotation 1. Indledning Denne politik omhandler muligheden for jobbesøg og jobrotation for alle ansatte i Gentofte Kommune og er en delpolitik til Politik
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især
PROJEKT YGGDRASIL HVAD GÅR VI OG BIKSER MED OG HVAD KAN I LÆRE AF VORES ERFARINGER?
Kobra partnermøde den 30. november 2016 PROJEKT YGGDRASIL HVAD GÅR VI OG BIKSER MED OG HVAD KAN I LÆRE AF VORES ERFARINGER? 30.11.2016 1 Yggdrasil - et valideringsprojekt med fokus på reelle kompetencer
Viden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Hvad kræves der for at undervise på EUX?
27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for
Udkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på
Realkompetencevurdering (RKV)
Realkompetencevurdering (RKV) Når du søger ind og bliver optaget på Professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser, kan du søge om at få godtgjort viden og erfaringer fra tidligere uddannelser, arbejde og
Integrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Hammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Vi støtter dit projekt - Vejledning
Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Det erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Voksenlærling - er det dig?
Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,
Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks
Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske
Fokus på realkompetence
Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?
Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse
Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan
En styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse
Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen
1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse