Unge og uddannelse metodeudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og uddannelse metodeudvikling"

Transkript

1 Unge og uddannelse metodeudvikling Københavner-processen Er et omfattende projekt der skulle styrke det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Den udspringer af EU s overordnede målsætning om en videnbaseret økonomi. Processen blev igangsat med vedtagelsen af Københavner-erklæringen i november Erklæringen havde fire hoved-prioriteter: Den europæiske dimension Transparens Anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer 1 Kvalitetssikring EU-strategi EU (Kommissionen) godkendte marts 2010 en strategi for unge 2. Om flere muligheder for unge indsatsområde 1 uddannelse hedder det bl.a.; Ikke formel uddannelse for unge, som supplerer formel uddannelse, bør gennem udvikling af kvaliteten, anerkendelse af resultaterne og bedre integrering i den formelle uddannelse støttes for at bidrage til livslang læring i Europa. Kommissionen og medlemsstaternes tiltag bør bl.a. sikre udvikling af ikke formel læring so et af en række tiltag, der skal løse problemerne vedrørende skolefrafald. Nordisk Råd En ekspertgruppe 3 i Nordisk Nätverk för Vuxna Lärende (NVL) har tilsvarende påpeget, at tredje sektor, der omfatter ikke-formelle og uformelle læringsrammer... ikke har nogen stærk tradition for at dokumentere kompetencer fra kurser, tillidshverv og andre aktiviteter.... at sektoren (både) skal udstede dokumentation og... fremlægge god og systematisk dokumentation. Der ligger en stor udfordring i at begrebsliggøre transformationen fra en kontekst til en anden. Danmarks skjulte kompetencer Tusinder af borgere bruger hver dag en kunnen, som de ikke har fået anerkendelse for: På jobbet, i frivilligt foreningsarbejde, i fritidslivet, på kurser mm. Anerkendelse af også uformelle og ikke formelle kompetencer, vil hjælpe de borgere, der i dag holdes uden for uddannelsessystemet, fordi de på papiret ikke lever op til de formelle krav, men også gavne de mange som aldrig tidligere har oplevet anerkendelse og ikke mindst styrke de mange som forhindres i at få arbejde, skifte arbejde eller avancere fordi de ikke kan dokumentere hvad de reelt kan. Mange borgere har opnået viden og færdigheder i arbejdslivet, som er adækvat til den læring som opnås i formel uddannelsesmæssige sammenhænge, men uden merit, da kompetencen forsvinder når de forlader jobbet 1 Herunder bl.a. metoder til anerkendelse af uformel læring 2 KOM (2009) 200, En EU-strategi for unge investering og mobilisering. 3 udfordringer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer (ARK) / validering i de nordiske lande (2009) side 1

2 Anerkendelse af ikke formelle og uformelle kompetencer. 20 % af alle unge får ikke en uddannelse efter grundskolen. Et tal der i øvrigt er stigende. De fleste opnår imidlertid kompetencer uformelle eller ikke-formelle gennem de job de udfører eller gennem frivilligt arbejde 4. De fleste job især i større virksomheder - indeholder en eller anden form for oplæring, intern uddannelse eller lignende. Disse kompetencer knytter sig meget til jobfunktionen. Sagt på anden måde så eksisterer de ikke, når unge skifter fra job til job eller til uddannelse. Årsagen er, at kompetencerne ikke er dokumenteret eller er generaliserbare. Andre unge, der udfører frivilligt arbejde 5, hvad enten det er for Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller i fritidsorganisationer, opnår en række kompetencer; logistik, konfliktløsning, samarbejde og projektudvikling. Kompetencer, som fordi de ikke dokumenteres undervejs, ikke formelt anerkendes eller kan bruges som adgang til en uddannelse eller andet job Mange unge har ikke oplevet at få anerkendelse hverken i Folkeskolen eller senere. Anerkendelse har stor betydning for troen på egne evner og troen på at kunne gennemføre en uddannelse. Enkelte forsøg med en anerkendende tilgang til unges ikke-formelle kompetencer, har desuden vist, at det i høj grad kan være med til at øge deltagernes motivation for uddannelse og troen på egne evner. forudsætter en metode til at opstille mål og krav, til at måle og dokumentere kompetencer og gøre dem genkendelige, kommunikative og generaliserbare. En metode som på samme tid anerkender den enkeltes kompetencer og gør dem generelt anvendelige og overførbare. Sagt på anden måde; skal en ny metode, i modsætning til realkompetencevurderingen, tage udgangspunkt i læringen, i den oplæring som finder sted i jobbet og ikke i personen. Metoden skal indeholde flere niveauer og kunne differentieres afhængig af den enkeltes forudsætninger og muligheder. Lidt inspiration kan hentes fra UK 6 og Sverige 7, der har udviklet og testet metoder, som anvendes til sikre, at unge kan få anerkendelse for ikke formelle og for uformelle kompetencer 8. Metoden anvendes med fordel i bl.a. til at dokumentere opnåede kompetencer i fx ungdomsskolens undervisning, men skal udbygges væsentligt, hvis den skal anvendes som metode i et meget komplekst uddannelsessystem på vej mod fleksible uddannelser. Ved rekruttering og ansættelse af arbejdskraft lægges hovedvægten typisk på de formelle og godkendte uddannelse og kvalifikationer, og kun i mindre omfang på de ikke formelle kompetencer. En metode til dokumentation og anerkendelse af ikke formelle kompetencer vil endvidere kunne blive et supplement til de nuværende kompetencekort og til EGU beviser, anvendes som kompetencepapir i Den særligt tilrettelagte uddannelse (STU), som produktionsskolebevis mv. Metodeudvikling Den uddannelse som finder uddannelser, kan betegnes sted på uddannelsesinstitutioner som formelle og godkendte som formel læring. Resultatet er formelle kundskaber baseret 4 Se bl.a. debatartikel af Karen Ellemann, Bertel Haarder og Carina Christensen i Kristeligt Dagblad; Samfundshjælpere. Unges frivillige arbejde skal anerkendes. 5 Se bl.a. Rådet for den Europæiske Union, 2008/C 241/01 6 OCN se bl.a. og 7 OCN se do 8 Anerkendelse og dokumentation af læring når den opnås i modsætning til en mere subjektiv realkompetencevurdering. side 2

3 på formel godkendelse. Uddannelser eller kurser som gennemføres uden for det formelle system på fx produktionsskoler, daghøjskoler, aktiveringsforanstaltninger betegnes som ikke formel læring. Den læring eller de sociale, personlige og faglige kompetencer, der opnås på en arbejdsplads, i et kommunalt erhvervsfremmende projekt, på forskellige efteruddannelser, i fritiden, i det frivillige sociale arbejde og i andre læringssituationer betegnes som uformel læring og uformelle kundskaber Offentlige og private virksomheder har gennem mange år, som et led i bekæmpelsen af arbejdsløsheden, gennemført erhvervsrettede projekter for ledige. Det er samtidig gennemgående, at kun meget få af disse indsatser dokumenterer den læring og de kompetencer der er opnået. I de fleste tilfælde opnår deltagerne ved gennemførsel af undervisningsforløb dog et gennemførselsbevis, men der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved bevisets effekt og anvendelighed det vil sige: hvad har den enkelte lært og hvordan dokumenteres dette? Der kan derfor stilles spørgsmål både ved værdien og ved effekten af forskellige erhvervsoptrænende indsatser, idet der for deltagerne vil være et forskelligt udbytte. Nogle vil fuldt ud have lært hvad de skal på et kursus eller i et forløb, medens andre vil have lært mindre afhængig af deres forudsætninger. Og som det er nu dokumenteres udbyttet ikke. I Danmark og de fleste andre sammenlignelige lande er det muligt at validere og dokumentere læringen fra det etablerede uddannelsessystem. Derimod findes der, som nævnt, ingen generel model til kvalitetssikring, validering og dokumentation af ikke formel og af uformel læring.. Derfor er der et stort behov for at indføre en model for kvalitetssikring og validering af denne læring i Danmark. En metode til anerkendelse af kompetencer opnået uden for den formelle uddannelse vil have stor betydning for den gruppe af unge, som ikke umiddelbart får en uddannelse. Anerkendelsen vil have stor betydning for motivationen, for troen på egne evner, for fastholdelsen i uddannelsessystemet og den livslange læring, men også for det samfundet generelt. En metode, som kan både dokumentere og anerkende de kvalifikationer som vi opnår, mens de opnås både de sociale, personlige og faglige vil helt grundlæggende kunne få flere til at søge og fuldføre en uddannelse, men også helt grundlæggende give anerkendelse for det deltagerne har lært og kan. Dokumentationen bør være objektiv, valid og generaliserbar. Dokumentationen bør være så præcis at det både kan anvendes af deltageren, af kommunen som kvalitetssikring af egne aktiviteter, og som måling for den ydelse, der er bestilt og købt hos fx en anden aktør. Kvalificere sig uden for uddannelsessystemet Ingen taler om, at man kan kvalificere sig uden for det traditionelle uddannelsessystem, men ser man på de senere års diskussion om især drenge, der dropper uddannelsen, springer nogle ting i øjnene 9 : de fokuserer på traditionelt maskuline uddannelser de identificerer sig med en anti-skolekultur 9 Steen Baagøe Nielsen lektor ved Roskilde Universitet her citeret fra ugebreveta4 05/2010 side 3

4 I et samfund som det danske, vil der, uansat hvor mange gange der råbes vidensamfund, altid være brug for ufaglærte. Det er da heller ikke bare er stakler, der falder uden for det formelle uddannelsessystem, og antallet af drenge i gymnasiet er jo heller ikke faldet. En yderligere udbygning af mentorordninger, vil næppe få andelen af unge med uddannelse til at øges. Presset på de unge til at tage en uddannelse motiverer dem næppe. Tværtimod tyder en del på, at anerkendelse af de kompetencer de får i foreningslivet, i virksomheden og andre steder, bringer dem videre. Kan vi finde en metode som løbende dokumentere de kompetencer de får, vil det kunne bringe dem til uddannelsessystemet og måske give dem merit med. Den oplæring der finder sted hos Dansk Røde Kors eller hos NCC Road eller Matas A/S for at udføre at kunne udføre et givent job, vil, hvis den umiddelbart kunne dokumenteres og anerkendes bringe den unge videre. Det vil endvidere have stor betydning for de unge som enten ikke vil have eller kan få en uddannelse. En række af de landsdækkende kæder inden for butik, service, hotel og byggeri har i forvejen velbeskrevne interne uddannelser, som dokumenteret ville kunne give merit eller godskrivning af dele af fx grundforløb. Flexication eller mobication I den gamle flexicurity-model handlede det meget om, hvad der sket, når man bliv arbejdsløs, hvilke aktiveringstilbud man fik og hvilken støtte man fik. To arbejdsmarkedsforskere 10 peger på en ny model til afløsning mobication 11. Her tages udgangspunktet, ikke i arbejdsløshed, men i hvad der sker, når du er inde på arbejdsmarkedet og sikrer dig kompetencer og flest mulige jobmuligheder på et omskifteligt arbejdsmarked. Modellen beskrives i et notat 12 til Nordisk Ministerråd, at der i uddannelsessystemet skal skabes betingelser for fleksibel overgang mellem forskellige tilbud i uddannelsessystemet, men også mellem uddannelses- og læringssteder altså i jobbet i virksomhederne. Der skal skabes meritsystemer, hvor den enkelte kan bevæge sig både vertikalt og horisontalt i uddannelsessystemet, mellem uddannelse og arbejde og med såvel reelle som formelle kompetencer. Virksomhederne udgør således vigtige læringssteder, som skal anerkendes, men hvor læringen også skal anerkendes differentieret ud fra den enkeltes forudsætninger Unge og uddannelse praksiscentre Et fælles projekt for 22 kommuner i Beskræftigelsesregionen, med udgangspunkt i et ønske om at skabe nye veje for flere unge til uddannelsessystemet er sendt som ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektets ide er på den ene side at skabe arbejdspladser med uddannelsesindhold og på den anden side udvide muligheden for at medtage og dokumentere den kompetence opnået på disse arbejdspladser. Antagelsen er, at mange kompetencer uformelle og ikke formelle forsvinder i stedet for at blive dokumenteret og anvendt som merit til uddannelsessystemet. Det gælder i øvrigt også mange af de kompetencer der tilegnes ved frivilligt socialt arbejde. Hvis man skal undgå det, skal der udvikles en metode til denne anerkendelse og dokumentation, som med fordel vil kunne anvendes i stedet for en række beviser, kompetencepapir mv. og metodeudviklingen Metoden skal udvikles som en del af projektet, i et samarbejde med kommunale jobcentre, med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og de faglige udvalg. Den interne oplæring 10 Søren Kaj Andersen og Ove Kaj Pedersen, CBS 11 - en sammentrækning af mobility og education. 12 FAOS: De nordiske landes konkurrencedygtighed fra flexicurity til mobication, januar 2010 side 4

5 beskrives, og der opstilles mål og krav til dokumentationen. Parterne 13 skal stå inde for at oplæringen, som den er beskrevet, er præcis og valid. De opstillede mål for fx et rengøringskursus, for en introduktion til arbejdet i en cafe, skal kunne generaliseres, synliggøres og anvendes af andre. Metoden Udviklingen af metoden skal foregå i et tæt samarbejde mellem projektet, virksomhederne, Undervisningsministeriet og de faglige organisationer. Metoden afprøves og evalueres løbende i de virksomheder som i forvejen deltager i projektet Unge og uddannelse. Ideen er at metoden skal omsættes i et koncept, med et undervisningselement, en database og en formidling. Forestillingen er ikke, at metoden skal baseres på et IT-system, men at informationer fra anvendelsen af metoden: moduler, niveauer, deltagere, point, dokumentation skal samles i en database. Projektperioden er 3 år for hele projektet, der følges af forskere fra DPU og virkningsevalueres af Oxford Research A/S. Udgifter til forskning og evaluering fordeles på de to hovedtemaer. Merit Merit gives som hovedregel ved en individuel vurdering på den enkelte uddannelse. I nogle tilfælde er der dog indgået aftaler eller opbygget en fast praksis om, hvilke uddannelser eller uddannelseselementer, der normalt giver merit på uddannelsen. Der tales da om standardmerit. I nogle tilfælde er det fastlagt i uddannelsesbekendtgørelser, hvor meget merit en uddannelse kan give i en uddannelse på et højere niveau inden for samme faglige områder. Projektet bør som hovedregel søge fastlagt hvilke kompetenceområder der kan give merit og i hvilken sammenhæng. Udgangspunktet kunne i begyndelse lægges på områder hvor der finde områder både på arbejdsmarkedsuddannelserne og ungdomsuddannelserne og hvor der åbenbart finder en næste adækvat oplæring sted i virksomheden. Eksempler: ejendomsservice, rengøring, butik, cafe, plejeområdet. Organisation Projektledelse og koordination Metodegruppe Branchegruppe Branchegruppe Branchegruppe Projektledelse: Metodegruppe: Branchegrupper: Konsortium og Undervisningsministeriet Konsortium, kommune, virksomhed, ministerium UU-center, virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsskole 13 Fx arbejdsgiver, erhvervsskole, faglige organisation, UU-center, Jobcenter side 5

6 Budget Udgiften til udvikling, afprøvning og implementering er anslået til at udgør omkring 6,5 mio. kr. 14 fordelt på årene Hovedtal (anslået): Udgift 2010 I alt Projektledelse Udviklingsomkostninger eksperter Konference/møder IT database Frikøb erhvervsskoler Tilknyttede virksomheder Uddannelser / kurser Forskning/evaluering Formidling Samlede udgifter til hele projektet ca. 21 mio.kr. hvoraf kommuner finansierer ca. 6.5 mio.kr., AMS med omkring 8 mio.kr. over 3 år Tidsplan Indgår i projektet i følgende periode: År Kvartal Forberedelse og introduktion Organisation Virksomheder Tilknytning Samarbejde Udvikling Anerkendelse - metodeudvikling Forskning og Dokumentation Meritvurdering Evaluering Virkningsevaluering 14 inkl. moms side 6

7 side 7

Unge og uddannelse nye veje

Unge og uddannelse nye veje Unge og uddannelse nye veje Indlednin g...2 Bagg rund...2 Fremtiden...... 3 Ny ungepakke... 3 Målsætning... 4 Proje ktet...4 Oprettelse af arbejdspladser med uddannelsesperspektiv... 4 Samarbejde mellem

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Individuelle tilbud til ledige

Individuelle tilbud til ledige Individuelle tilbud til ledige Disse tilbud er arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienterede og henvender sig til både kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og A-kasse medlemmer. Tutor- eller mentorordning

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere