Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter."

Transkript

1 Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter. Masterprojekt ved uddannelsen: Master i Rehabilitering Syddansk Universitet Forfatter: Gitte Østergård Poulsen Vejleder: Bengt H. Sjölund Medvejleder: Lars Korsholm Aflevering: d.1. august 2006 Antal typeenheder:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0. Resumé Baggrund og formål Baggrund for masterprojektet State of the art Projektets problemstilling Teori og modeller Materiale og metode Undersøgelsens design Undersøgelsespopulation Datakilder Dataindsamling og datamanagement Resultater Deltagelse i de tre ugers tværfaglige træningsophold Undersøgelsesspørgsmål I: Hvilke patienter med kroniske rygsmerter blev tilbudt et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold på patienthotel på Give Sygehus i Vejle Amt? Undersøgelsesspørgsmål II: Hvordan var patienternes funktionsevne før træningsopholdet? Undersøgelsesspørgsmål III: Hvordan ændredes funktionsevnen i løbet af 1 år efter 3T? Konklusion og diskussion Konklusion og sammenfattende svar Vurdering af fejlkilder Sammenligning med rehabiliteringstiltag med funktional restoration Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Abstract. Bilag 2 Ugeskema for tre ugers tværfaglig træningsophold. Bilag 3 Curriculum vitae fra fortestskema. Bilag 4 Dele fra Rygjournalen COBRA lægeskema og fra 12 mdr. undersøgelsen. Bilag 5 og 6 Dele fra Rygjournalen COBRA patientskema. Bilag 7 Dele fra Fysioterapiens us-skema og Ergoterapiens COPM-skema. Bilag 8 Dele fra Rygjournalen COBRA efterundersøgelsesskema. Bilag 9 Patienternes prioriterede aktivitets- og deltagelsesproblemer. Bilag 10 Forandringer i ryg- og bensmerter. 1

3 Resumé: TITEL: Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfaglig træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter. FORFATTER: Gitte Østergård Poulsen, studerende i master i rehabilitering, SDU. STUDIEDESIGN: Retrospektiv journalstudie. FORMÅL: at evaluere et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold (3T) på patienthotel på Give sygehus, Vejle amt med en funktional restoration tilgang for patienter med kroniske rygsmerter. OPSUMMERING AF BAGGRUND: I forbindelse med strukturreformen i Danmark nedlægges 3T, og rehabilitering af patienter med kroniske rygmerter skal fremover varetages af kommunen. Systematisk reviews har vist, at der er stærk evidens for, at intensive multidisciplinære behandlinger (>100 timer), som inkluderer funktional restoration, forbedrer funktionsevnen blandt patienter med kroniske rygsmerter, og moderat evidens, for at det reducerer smerter, men modsætningsfyldt evidens med hensyn til forbedring af arbejdsevnen. Rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter bør tage udgangspunkt i en bio-psyko-social model, hvor både fysisk og mental helbredstilstand, personlige/psykologiske faktorer og sociale/erhvervsmæssige faktorer inddrages. Masterprojektet er systematiseret ud fra ICF. MATERIALE OG METODE: Standardiserede undersøgelser og tests af de sidste 251 patienter, som blev tilbudt et 3T-ophold, er indsamlet fra før ophold, 6 måneders opfølgning og 12 månedsopfølgning. Der er valgt brugbare og valide målinger af variabler fra forskellige faggrupper, med forskellige indsamlingsmetoder og fra alle komponenter i ICF. RESULTATER: Der var statistisk signifikante forbedringer af funktionsevnen på alle områder på nær i Biering-Sørensens testen. Ryg og bensmerter blev reduceret, og 83 % af patienterne var arbejdsduelige på hel eller deltid efter 12 måneder. Der manglede variabler, som kunne beskrive flere af de sociale/erhvervsmæssige faktorer. KONKLUSION: 3T var således et eksempel på, hvordan rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges for en specifik gruppe af patienter med kroniske rygsmerter. Det var muligt via træningsopholdet at forbedre patienternes funktionsevne, så de fleste forblev eller igen blev arbejdsduelige i løbet af 1 år efter træningsopholdet. Hvis effekten skal bibeholdes på lang sigt, er det er vigtigt, at omgivelsesfaktorerne inddrages. (Abstract: se bilag 1) 2

4 BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund for masterprojektet. Dette masterprojekt beskæftiger sig med funktionsevnen hos patienter med kroniske rygsmerter og et nu ophørt rehabiliteringstiltag: 3T = Tre ugers Tværfagligt Træningsophold på Give Sygehus i Vejle Amt. Ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (1) er rehabilitering for borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Funktionsevne er altså et centralt begreb i rehabilitering, når en borger skal opnå et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Projektet omhandler patienter i den erhvervsdygtige alder med et længerevarende rygproblem af en sådan sværhedsgrad, at de ikke længere eller kun med besvær kan passe deres arbejde, deres familie vantrives, og det sociale liv smuldrer. Rygsmerterne er fra at være et symptom blevet til en sygdom i sig selv og fylder hele livet. 3T var en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienter med betydelige begrænsninger i deres funktionsevne og et team af forskellige faggrupper. Tiltaget omhandlede patienternes hele livssituation, og selvom det var teamets opgave at tilrettelægge en koordineret og sammenhængende indsats, var det fortsat patienterne, der besluttede, hvilke problemer, der var centrale, og hvad der skulle gøres ved dem. Jeg mener derfor, at 3T var et eksempel på et delforløb i en rehabiliteringsproces (1), og har hermed argumenteret for, at emnerne funktionsevne og 3T er relevante i forhold til rehabilitering. Jeg vil som baggrund for projektet kort definere begrebet kroniske smerter, beskrive udbredelsen af rygsmerter, og derefter beskrive den historiske baggrund for 3T. Kroniske smerter: Smerter er et komplekst fænomen, som er defineret som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse i forbindelse med en aktuel eller truende vævsskade, eller en oplevelse, der udtrykkes i vendinger som sådan (2,3), og kroniske smerter, er smerter, som fortsætter længere, end det normalt ville forventes (4). Det er forskelligt i litteraturen, hvor lang tid, der skal gå, før en smerte defineres som kronisk, men i Danmark anvendes for det meste en tidsgrænse på 6 måneder. Ofte har kroniske smerter, i modsætning til akutte, ikke en klar årsag. Ved kroniske uspecifikke smerter er nervesystemet blevet sensibiliseret, og opfattelsen af smerter er derfor markant anderledes end ved akutte smerter. Udbredelsen af rygsmerter: Omkring 80 % af befolkningen vil i et livsforløb opleve at have rygsmerter (5), 3

5 og selvom det oftest aftager i løbet af en måneds tid, er smerterne hyppigt recidiverende. Ifølge SUSY-2000 rapporten (6) har 26 % af befolkningen i Danmark haft gener og symptomer fra ryg og lænd inden for de seneste 14 dage, og 11,7 % af den voksne befolkning oplyser, at de har en rygsygdom. Andelen, der angiver, at de har en rygsygdom, er høj (34,2 %) blandt førtidspensionister. For 40 år siden begyndte den drastiske stigning i udgifter til behandlinger, sygemeldinger og pensioner pga. kroniske rygsmerter i mange vestlige lande (7). Der er ingen historisk evidens for, at lændesmerterne skulle være blevet anderledes eller alvorligere. Patientgruppen med uspecifikke rygsmerter er fortsat langt den største (70-90 %), men de, der har ondt, sygemelder sig og behandles mere end tidligere (7,8). De samfundsmæssige omkostninger, som tabt arbejdsfortjeneste, behandlinger, overførselsindkomster o. l., er i Danmark ca. 10 mia. kr. årligt (9). Mange med tilbagevendende smerter i lænden kan fortsætte med at arbejde eller kan genoptage arbejdet efter kort tids sygemelding, selv om de stadig har symptomer fra ryggen. For nogle bliver det en kronisk tilstand med risiko for at udvikle varigt nedsat erhvervsevne. Og det er denne gruppe af patienter, som var målgruppen for 3T. Den historiske baggrund for 3T: Tom Mayer (10) udviklede i 1984 i Texas med overbevisende resultater et 3 ugers, fuldtids, intensivt behandlingstiltag for at få langtidssyge patienter med kroniske lænderygsmerter tilbage i arbejde. Rowland Hazard (11) stod i lære her og oprettede senere et tilsvarende tiltag i Vermont med samme resultater. Efter at rheumatologerne Ane og Tom Bendix fra Danmark havde arbejdet et år i Vermont, tog de hjem og oprettede Rigshospitalets Rygcenter i 1991 med Vermont som forbillede (12). Senere da Vejle Amts RygCenter på Give Sygehus startede i 1994, blev et lignende behandlingstiltag planlagt for erhvervstruede patienter med kroniske rygsmerter efter Rigshospitalets model med opstart i 1995, kaldet 3T. Hovedformålet var først og fremmest arbejdsduelighed, men også færre kontakter til sundhedsvæsenet og en forbedret funktionsevne. Personale fra det tværfaglige team besøgte de to centre i Texas og Vermont i USA i 1996, og erfarede, at især centret i Vermont havde mange lighedspunkter med tiltaget på Give Sygehus, både med hensyn til indtag af patienter, patientforløb og i tilgangen til patienterne. 3T har eksisteret i 10 år og stoppede med udgangen af Jeg har arbejdet som ergoterapeut i 3Ts tværfaglige team i 7 år, og det var via dette arbejde, min interesse for rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter blev vakt. I det følgende tages der fat på at undersøge evidensen bag et tiltag som 3T. 4

6 State of the art Hver gang der igangsættes en behandling i sygehusvæsenet, spørges der til, hvor vidt behandlingen er evidensbaseret og således også til 3T. Det vil jeg svare på i dette afsnit. Først beskrives, hvordan der er arbejdet med litteratursøgning til dette. Dernæst beskrives begreber og internationale baggrunde for et behandlingstiltag som 3T og til sidst evidensen bag behandlingen. Der er udført en systematisk søgning på Medline via Pubmed på SDU og Cochrane library med Mesh ordene: back pain. Derefter med fritekst som multidiscipli* eller functional restoration. Der er dernæst sat tidsbegrænsning på fra 2006 til år 2000, og herefter udført kædesøgning på relateret litteratur og på henvist litteratur. Og der er udført en systematisk søgning på forfattere som: Mayer T, Hazard R, Bendix T, Waddell G, Loeser JD Loisel P, van Tulder MW, Turk DC, Fordyce WE o.l. Jeg har fået samlet en omfattende mængde litteratur, som ligger til grund for litteraturhenvisningerne i masterprojektet. Functional restoration: 3T var et eksempel på: Intensiv multidisciplinary biopsychosocial rehabilitation with functional restoration. Begrebene forstås ifølge international litteratur på følgende måde: Intensiv: Mere end 100 timer terapi (13,14) Multidisciplinary: Mindst 3 former for fagprofessionelle med forskellige kliniske baggrunde (f.eks.læge,fysioterapeut, psykolog) (15). Biopsychosocial: Bør inkludere helbredsrelaterede, personlige/psykologiske og sociale/erhvervsmæssige dimensioner samt interaktionen mellem dem. (15,16) Functional restoration: Blev udviklet af Tom Mayer og Vert Mooney (10), som et specifikt tværfagligt behandlingsprogram med det formål at minimere funktionsevnenedsættelse (17). Det er et fuldtids program, som varer 3 5 uger. Det inkluderer tværfaglig behandling af patienter i grupper med intensiv fysisk og ergonomisk træning, psykologisk smertehåndtering, rygundervisning og undervisning i sociale/arbejdsrelaterede emner. Nøgleordene er: accept af smerten, aktivitet, selvansvarlighed, tværfaglighed og kvantitativ funktionsevneevaluering (12). Rowland G. Hazard har udfærdiget en liste over basale komponenter i functional 5

7 restoration for, at man kan adskille denne behandlingsform fra andre (17). Han lægger vægt på, at kognitiv og adfærdsmæssig støtte og håndtering af den enkelte patients sag er afgørende for at nå optimale resultater såvel med hensyn til subjektive forbedringer som arbejdsevnen. Jeg vil senere i afsnittet om teori og modeller uddybe, hvorledes ovennævnte baggrund indvirker på perspektivet på rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter. Evidensen: Evidensbeskrivelser i litteraturen (13,14,15,18) er egentlig meget enige om evidensen for behandlingsformer som functional restoration. Der er stærk evidens, for at intensiv (mere end 100 timers terapi) multidisciplinær behandling med en functional restoration tilgang forbedrer funktionsevnen, når der sammenlignes med indlagte eller ambulante ikke-multidisciplinære behandlinger. Mindre intensive behandlinger ser ikke ud til at være effektive. Der er en moderat evidens for at intensiv multidisciplinær behandling med en functionel restoration tilgang reducerer smerter, når der sammenlignes med ambulant ikkemultidisciplinær rehabilitering eller sædvanlig behandling. Der er modsætningsfyldt evidens med hensyn til outcome på arbejdsevnen af intensive multidisciplinære biopsykosociale interventioner. Nogle af forsøgene, der er medtaget i de systematiske reviews, rapporterede forbedret arbejdsevne, mens andre viste ingen signifikante reduktioner i sygefravær. De skriver dog også, at det har været svært at kategorisere interventionerne, idet de forskellige undersøgelser ikke altid beskriver indholdet i interventionerne særlig detaljeret. Rowland G Hazard skrev da også sin artikel i 1995 (17), som en reaktion på forsøg med ikke signifikante resultater, at man ikke kan forvente samme resultater med functional restoration, hvis ikke indholdet er det samme. Projektets problemstilling I dette afsnit beskrives, hvad der har været anledningen til masterprojektets problemstilling, hvad formålet er og til sidst opridses 3 tre undersøgelsesspørgsmål. 3T stoppede 31. december 2005, da denne behandlingsform for patienter med kroniske rygsmerter ikke indgår i rygcentrets nye driftskoncept. Det er besluttet, at ambulatoriet på RygCentret kun skal udrede patienter med symptomvarighed til og med 6 måneder. Patienter med symptomvarighed mellem 6 måneder og 2 års varighed henvises til RygCentrets eksterne ambulatorium, som er en kreds af praktiserende reumatologer, og patienter med symptomvarighed over 2 år vil slet ikke blive udredt i ambulatoriet. 6

8 Formål og 3 undersøgelsesspørgsmål: I forbindelse med strukturreformen i Danmark indføres en ny sundhedslov (19) og ny lov om social service (20), hvor kommunen fremover har det samlede ansvar for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse. Netop træning og rehabilitering af patienter med rygsmerter skal fremover varetages af kommunen (21), som derfor får brug for viden på dette område. Der foreligger endnu beskrivelser af behandlingskoncept, lektioner, standardiserede journaler og undersøgelsesark fra 10 års arbejde i 3T og de sidste follow-up undersøgelser færdiggøres i løbet af Herefter vil formodentlig både eksplicit og implicit viden om rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter i Vejle Amt forsvinde efterhånden, som journaler og papirark destrueres, og personale flyttes til andet arbejde. Formålet med dette masterprojekt er en evaluering af rehabiliteringstiltaget 3T, for derved at opsamle viden, som kan være til gavn for kommunerne, når de fremover skal organisere rehabilitering af borgere med kroniske rygsmerter. Det anbefales netop i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (1), at eksempler fra praksis inden for rehabilitering indsamles, beskrives og videreformidles. Masterprojektets undersøgelsesspørgsmål er derfor: Hvilke patienter med kroniske rygsmerter blev tilbudt et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold på patienthotel på Give Sygehus i Vejle Amt? Hvordan var patienternes funktionsevne før træningsopholdet? Hvordan ændredes funktionsevnen i løbet af 1 år efter træningsopholdet? Resultaterne vil senere blive præsenteret opdelt i afsnit efter hvert af disse spørgsmål. Teori og modeller I dette afsnit beskrives teorier og modeller, som danner masterprojektets udgangspunkt og perspektiv i undersøgelsen. Først beskrives teorier om, hvordan funktionsevnen påvirkes af forskellige faktorer og dernæst valget af ICF, som model for et gennemgående perspektiv. Derefter en teori for den personlige/psykologiske dimension af rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter, og til sidst en model for den sociale/erhvervsmæssige dimension. En bio-psyko-social model Moderne klinisk håndtering af personer med lænderygsmerter udspringer historisk fra en medicinsk sygdomsmodel med en forestilling om, at der skal foretages en 7

9 fysisk undersøgelse, stilles en korrekt diagnose og dernæst igangsættes en fysisk behandling, som kan fjerne sygdommen og smerterne. Men historien om håndtering af uspecifikke rygsmerter er derimod en historie om forsøg herpå og fiasko i at nå dette (7). I JD Loesers bio-psyko-sociale smertemodel (22), også kaldet Loesers smerteløg, består smerter af 4 lag. Inderst selve nociceptionen, den fysiske smertestimulus. Dernæst registreringen af smerterne på hjerneniveau (den kognitive komponent af smerterne). Derefter patientens egen oplevelse af smerterne, som er en sammensætning af subjektive faktorer, og kaldes den emotionelle komponent af smerterne. Endelig er der smerteadfærden, som er de synlige tegn på smerterne, det som alle andre kan se og reagere på. Loesers smerteløg er videreudviklet af G. Waddell.(7) således, at der er tilføjet et omkringliggende niveau, de sociale omgivelser, idet han hævder, at smerterne opleves i interaktion med omgivelserne.(se figur 1) Sociale omgivelser Sygdomsadfærd Psykologisk lidelse Holdninger og overbevisninger Smerter Figur 1. En bio-psyko-social model for lændesmerter og funktionsevnenedsættelse. JD Loesers smerteløg 1991 videreudviklet af G. Waddell 1996 (7). (min oversættelse) Modellen kaldes en bio-psyko-social model. Det er min opfattelse, at denne model trods navnet dog stadig har meget fokus på individuelle faktorer og der interveneres primært på individniveau. Det bliver derfor fortsat en traditionel medicinsk rehabiliteringsmodel. Rehabilitering er her en tertiær behandling, som først udføres efter at anden behandling er afsluttet og fordi der fortsat er funktionsevnenedsættelse. Rehabilitering er en multidisciplinær professionel intervention og personen med funktionsevnenedsættelse er en patient. Dette harmonerer ikke med Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (1). Her beskrives rehabilitering som en samarbejdsproces, hvor borgeren og relevante faggrupper arbejder sammen om at definere mål og gennemfører processen med at nå disse mål. Samarbejde er en 8

10 fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp. Jeg har medtaget Waddells form for bio-psyko-sociale model, fordi det er denne, som har været udgangspunktet for functional restoration. Men der er brug for en anden model til rehabilitering af personer med kroniske rygsmerter, idet Waddells første model ikke er tilstrækkelig til at favne alle faktorer, der influerer på rehabiliteringsprocessen. G. Waddell og A.K. Burton (16) har arbejdet videre med modellen og nu ser den sådan ud: Social Kultur Sociale interaktioner Sygerollen WHO: ICF Omgivelsesfaktorer Deltagelsesbegrænsinger Psyko Smerteadfærd Overbevisning, coping strategier følelser, psykiske lidelse Personlige faktorer Aktivitetsbegrænsninger Bio Neurofysiologi psykologisk dysfunktion vævsskade Kroppens funktioner og anatomi Svækkelse på kropsniveau Figur 2: En bio-psyko-social model af funktionsevnenedsættelse, med overensstemmende WHO komponenter G. Waddell og A.K. Burton. (16). (min oversættelse) Her er den bio-psyko-sociale model blevet mere ligeligt tredelt, og inkluderer en helbredsrelateret, en personlig/psykologisk og en social/erhvervsmæssig dimension og interaktionerne imellem dem (se figur 2). Bio: refererer til den fysiske og mentale helbredstilstand Psyko: anerkender at personlige/psykologiske faktorer også influerer på funktionsevnen og at individet i et vist omfang må tage personlig ansvar for hans/hendes adfærd. Social: anerkender vigtigheden af den sociale kontekst og dens påvirkning af adfærd og begrænsning af funktionsevnen. 9

11 Omgivelserne får i denne model en mere ligeværdig plads, og det er tydeligt, at det ikke kun er på individniveau, der skal ydes en indsats. I artiklen understreges det, at rehabilitering består i, at fjerne forhindringer i at kunne blive bedre fungerende og fjerne barrierer for at kunne vende tilbage til arbejde, på alle tre dimensioner. Der henvises til at der er evidens for (18), at interventioner har størst succes, når de indeholder: Et fysisk konditionerende program specielt designet til at genopbygge individets organiske, neurologiske, muskuloskeletære og cardiorespiratoriske funktioner. Signifikante kognitiv-behavioristiske componenter. Tæt forbindelse med arbejdsplads, med arbejdsrelaterede mål og outcome. 3T tog på en måde udgangspunkt midt imellem de to modeller og eksisterede jo også, medens den bio-psyko-sociale model har udviklet sig på rygområdet. På 3T blev patienterne altid både tiltalt og omtalt som 3T-deltagere. Det var for at minimere patientrollen og for at fastholde alle parter i, at patienterne deltog som en ligeværdig part i træningsopholdet. I dette masterprojekt har jeg valgt at bruge ordet patient det meste af tiden, idet dette ord bruges i baggrundslitteraturen for functional restoration, og fordi patienterne på 3T var registreret som indlagte i forløbet. Fremover, når rehabilitering skal foregå i kommunen, vil det være langt mere oplagt at bruge ordet borger. På 3T var der en samarbejdskontrakt mellem deltagerne og det multidisciplinære team. Der var fokus på arbejdsrelaterede emner og hovedformålet var, at deltagerne vendte tilbage til arbejde. Men det foregik på et sygehus, og der var ingen kontakt til arbejdspladsen og kun en envejskontakt til kommunen og egen læge. Der blev talt meget om omgivelserne i løbet af opholdet, og deltagerne blev instrueret i selv at forandre på omgivelserne. ICF: Sidst nævnte bio-psyko-sociale model i figur 2 er suppleret med komponenter fra the World Health Organization (WHO) International Classification of Functioning, Disability and Health: ICF (23). Ifølge WHO er ICF baseret på en bio-psyko-social model og ser funktionsevne og funktionsevnenedsættelse som en dynamisk interaktion mellem individets helbredstilstand og kontekstuelle faktorer (se figur 3). ICF er baseret på en integration af to modsatrettede modeller: en medicinsk model og en social model. Den medicinske model anskuer funktionsevnen som et problem knyttet til individet og direkte forårsaget af sygdom, skade 10

12 Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Figur 3. Samspillet mellem komponenterne i ICF (23) eller andre helbredsforhold, der kræver individuel faglig medicinsk behandling. Behandlingen af funktionsevnenedsættelsen sigter mod helbredelse eller personens tilpasning og ændring af adfærd. Den sociale model ser på den anden side den nedsatte funktionsevne som et samfundsskabt problem og i princippet som et spørgsmål om alles fulde deltagelse i samfundet. Nedsat funktionsevne er ikke egenskaber hos den enkelte, men svarer til en kompleks samling af betingelser, hvoraf mange er skabt af de sociale omgivelser. Rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter er også præget af disse to forskellige perspektiver, og jeg synes, ICF er et bud på, hvordan perspektiverne kan kombineres til et samlet perspektiv. ICF består af to dele hver bestående af to komponenter: Del 1: Funktionsevne og funktionsevnenedsættelse: Del 2: Kontekstuelle faktorer: Kroppens funktioner og anatomi. Omgivelsesfaktorer. Aktiviteter og deltagelse Personlige faktorer Jeg vil bruge ICF-perspektivet som en ramme for planlægning af undersøgelsen, systematisering af data og fremlæggelse af resultater. Den passer godt til masterprojektets udgangspunkt i en bio-psyko-social model og det er et internationalt accepteret redskab. I den næste halvdel af afsnittet vil jeg trække teorier og modeller frem, der mere detaljeret beskriver begreberne i den personlige/psykologiske dimension og den sociale/erhvervsmæssige dimension. 11

13 Perspektiv på personlige og psykologiske faktorer I 1970 serne fremstillede W.C. Fordyce et behavioristisk perspektiv på kroniske smerter og beskrev, hvorledes både oplevelse af smerter og smerteadfærd indlæres (24). Patienter, som gennemgår smertefulde behandlinger eller får kraftige smerter ved bestemte aktiviteter, kan på grund af de herved erfarede negative følelsesreaktioner producere muskelspændinger og derved opleve endnu flere smerter, når de deltager i behandlinger eller aktiviteter. Undgåelsesadfærd indlæres gennem erfaringer om at kunne forebygge sine smerter ved at forholde sig inaktiv, selvom dette på lang sigt resulterer i dekonditionering og flere smerter. Men undgåelsesadfærden kan ligeledes brydes ved gentagne erfaringer om, at smerterne ikke blev så høje som forventet og brug af korrigerende feedback og kvotebaserede øvelsesprogrammer. Et andet indlæringsprincip er operant-betingning: hvis konsekvenserne af en adfærd er belønning, vil adfærden ofte gentage sig, modsat hvis konsekvensen af adfærden er aversiv, vil adfærden aftage. Hørlige beklagelser som suk, motorisk adfærd som at halte, og søgning om hjælp som at efterspørge medicin, blev beskrevet som smerteadfærd. Smerteadfærd har en kommunikativ funktion, hvor andre informeres om, at man lider og positive eller negative forstærkninger kan underbygge eller bidrage til opretholdelse af smerteadfærden. De første multidisciplinære programmer for patienter med kroniske rygsmerter var oprindeligt baserede på sådanne modeller af operant betingning og workhardening (15), hvor man især arbejdede med de adfærdsmæssige faktorer. Men senere forskning har vist, at andre psykologiske faktorer også har en betydning (25). Emotionelle faktorer og sensoriske processer indvirker på hinanden. Depression, angst og vrede forekommer ofte blandt patienter med kroniske smerter. Deprimerede patienter ser ud til at lægge mere vægt på somatiske problemer end på affektive symptomer, og patienter med langvarige smerter viser et højt niveau af depressive symptomer. Smerter og trusler om smerter fremkalder negative tanker og vækker frygt: frygt for smerter, frygt for skader og frygt for fremtiden. Studier (25) har vist at bevægeangst og frygt for beskadigelse er større prædiktorer for funktionsnedsættelse end biomedicinske parametre. Patienters overbevisninger, vurderinger og forventninger har stor betydning og kan både fremme eller forstyrre patientens følelse af kontrol og evne til at håndtere smerter. Sådanne kognitive faktorer influerer også på patientens valg af behandling, investering i behandlingen, accept af eget ansvar, opfattelse af funktionsevnenedsættelse, overholdelse af anbefalinger, forventning til behandling og accept af behandlings rationale (25) Et eksempel er katastrofetænkning, hvor pt. fokuserer på det værst tænkelige, uanset hvilke muligheder, 12

14 der dukker op. Mennesker udvikler deres egne sygdomsmodeller om deres fysiske tilstand og lægger disse til grund for, hvorledes de handler og fortolker situationer. Patienter med smerter demonstrerer ofte begrænset udholdenhed i f. eks. øvelser eller aktiviteter. Deres udførelse er ofte uafhængig af selve øvelsen/aktiviteten eller de aktuelle smerter, men bygger mere på tidligere smerteerfaringer og på forventninger om forhøjet smerteniveau og påvirkning af deres funktionsevne. Hvis man er overbevist om, at man har en alvorlig lidelse, at funktionsevnenedsættelse er uundgåelig, at aktivitet er farlig, og at smerter er en acceptabel undskyldning for ikke at tage ansvar, så vil det sandsynligvis resultere i en utilpasset smertepatientrolle. Men når rehabilitering lykkes, ser der ud til at være et vigtigt skift fra en overbevisning om hjælpeløshed og passivitet til en overbevisning om ressourcer og evner til at fungere trods smerter (25). D.C.Turk (25,26) har fremstillet en model for en kognitiv-behavioristisk tilgang for behandling af kroniske smerter, som bygger antagelser om, at ovennævnte adfærdsmæssige, affektive og kognitive faktorer kan ændres. I et kognitiv-behavioristisk perspektiv fokuseres der på at give patienten teknikker, som kan skabe en fornemmelse af kontrol over hans eller hendes liv, og som kan modificere de affektive, adfærdsmæssige, kognitive og sensoriske facetter af smerteerfaringerne. Nye adfærdsmæssige erfaringer viser patienterne, at de kan klare mere, end de troede, og giver en øget opfattelse af personlige kompetencer. Kognitive teknikker (for eksempel: selv-målinger af sammenhæng mellem tanker, humør og adfærd, brug af distraktion, problemløsning o.l.) hjælper til at placere affektive, adfærdsmæssige, kognitive og sensoriske reaktioner under patientens kontrol. Modellerne i dette afsnit er udgangspunktet for den personlige/psykologiske dimension af fænomenet kroniske rygsmerter i masterprojektet. Jeg har valgt disse modeller, idet de havde historisk betydning for indholdet i rehabiliteringstilbud som 3T og havde stor betydning for, hvordan teamet forholdte sig til patienterne i løbet af opholdet. I det næste beskrives modeller, som kan danne udgangspunkt for den sociale/erhvervsmæssige dimension. Perspektiv på sociale og erhvervsmæssige faktorer P. Loisel et al (27) præsenterer et nyt paradigme i håndteringen af rygsmerter. De skriver, der bør skiftes fra et sygdomsfokus til et funktionsevnenedsættelses-fokus. Funktionsevnenedsættelse i forbindelse med rygsmerter er et multifaktoriel problem, som ikke kun har at gøre med individuelle faktorer, men er også tæt relateret til omgivelses- 13

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere