Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter."

Transkript

1 Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter. Masterprojekt ved uddannelsen: Master i Rehabilitering Syddansk Universitet Forfatter: Gitte Østergård Poulsen Vejleder: Bengt H. Sjölund Medvejleder: Lars Korsholm Aflevering: d.1. august 2006 Antal typeenheder:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0. Resumé Baggrund og formål Baggrund for masterprojektet State of the art Projektets problemstilling Teori og modeller Materiale og metode Undersøgelsens design Undersøgelsespopulation Datakilder Dataindsamling og datamanagement Resultater Deltagelse i de tre ugers tværfaglige træningsophold Undersøgelsesspørgsmål I: Hvilke patienter med kroniske rygsmerter blev tilbudt et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold på patienthotel på Give Sygehus i Vejle Amt? Undersøgelsesspørgsmål II: Hvordan var patienternes funktionsevne før træningsopholdet? Undersøgelsesspørgsmål III: Hvordan ændredes funktionsevnen i løbet af 1 år efter 3T? Konklusion og diskussion Konklusion og sammenfattende svar Vurdering af fejlkilder Sammenligning med rehabiliteringstiltag med funktional restoration Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Abstract. Bilag 2 Ugeskema for tre ugers tværfaglig træningsophold. Bilag 3 Curriculum vitae fra fortestskema. Bilag 4 Dele fra Rygjournalen COBRA lægeskema og fra 12 mdr. undersøgelsen. Bilag 5 og 6 Dele fra Rygjournalen COBRA patientskema. Bilag 7 Dele fra Fysioterapiens us-skema og Ergoterapiens COPM-skema. Bilag 8 Dele fra Rygjournalen COBRA efterundersøgelsesskema. Bilag 9 Patienternes prioriterede aktivitets- og deltagelsesproblemer. Bilag 10 Forandringer i ryg- og bensmerter. 1

3 Resumé: TITEL: Funktionsevne og et intensivt tre ugers tværfaglig træningsophold for patienter med kroniske rygsmerter. FORFATTER: Gitte Østergård Poulsen, studerende i master i rehabilitering, SDU. STUDIEDESIGN: Retrospektiv journalstudie. FORMÅL: at evaluere et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold (3T) på patienthotel på Give sygehus, Vejle amt med en funktional restoration tilgang for patienter med kroniske rygsmerter. OPSUMMERING AF BAGGRUND: I forbindelse med strukturreformen i Danmark nedlægges 3T, og rehabilitering af patienter med kroniske rygmerter skal fremover varetages af kommunen. Systematisk reviews har vist, at der er stærk evidens for, at intensive multidisciplinære behandlinger (>100 timer), som inkluderer funktional restoration, forbedrer funktionsevnen blandt patienter med kroniske rygsmerter, og moderat evidens, for at det reducerer smerter, men modsætningsfyldt evidens med hensyn til forbedring af arbejdsevnen. Rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter bør tage udgangspunkt i en bio-psyko-social model, hvor både fysisk og mental helbredstilstand, personlige/psykologiske faktorer og sociale/erhvervsmæssige faktorer inddrages. Masterprojektet er systematiseret ud fra ICF. MATERIALE OG METODE: Standardiserede undersøgelser og tests af de sidste 251 patienter, som blev tilbudt et 3T-ophold, er indsamlet fra før ophold, 6 måneders opfølgning og 12 månedsopfølgning. Der er valgt brugbare og valide målinger af variabler fra forskellige faggrupper, med forskellige indsamlingsmetoder og fra alle komponenter i ICF. RESULTATER: Der var statistisk signifikante forbedringer af funktionsevnen på alle områder på nær i Biering-Sørensens testen. Ryg og bensmerter blev reduceret, og 83 % af patienterne var arbejdsduelige på hel eller deltid efter 12 måneder. Der manglede variabler, som kunne beskrive flere af de sociale/erhvervsmæssige faktorer. KONKLUSION: 3T var således et eksempel på, hvordan rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges for en specifik gruppe af patienter med kroniske rygsmerter. Det var muligt via træningsopholdet at forbedre patienternes funktionsevne, så de fleste forblev eller igen blev arbejdsduelige i løbet af 1 år efter træningsopholdet. Hvis effekten skal bibeholdes på lang sigt, er det er vigtigt, at omgivelsesfaktorerne inddrages. (Abstract: se bilag 1) 2

4 BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund for masterprojektet. Dette masterprojekt beskæftiger sig med funktionsevnen hos patienter med kroniske rygsmerter og et nu ophørt rehabiliteringstiltag: 3T = Tre ugers Tværfagligt Træningsophold på Give Sygehus i Vejle Amt. Ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (1) er rehabilitering for borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Funktionsevne er altså et centralt begreb i rehabilitering, når en borger skal opnå et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Projektet omhandler patienter i den erhvervsdygtige alder med et længerevarende rygproblem af en sådan sværhedsgrad, at de ikke længere eller kun med besvær kan passe deres arbejde, deres familie vantrives, og det sociale liv smuldrer. Rygsmerterne er fra at være et symptom blevet til en sygdom i sig selv og fylder hele livet. 3T var en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienter med betydelige begrænsninger i deres funktionsevne og et team af forskellige faggrupper. Tiltaget omhandlede patienternes hele livssituation, og selvom det var teamets opgave at tilrettelægge en koordineret og sammenhængende indsats, var det fortsat patienterne, der besluttede, hvilke problemer, der var centrale, og hvad der skulle gøres ved dem. Jeg mener derfor, at 3T var et eksempel på et delforløb i en rehabiliteringsproces (1), og har hermed argumenteret for, at emnerne funktionsevne og 3T er relevante i forhold til rehabilitering. Jeg vil som baggrund for projektet kort definere begrebet kroniske smerter, beskrive udbredelsen af rygsmerter, og derefter beskrive den historiske baggrund for 3T. Kroniske smerter: Smerter er et komplekst fænomen, som er defineret som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse i forbindelse med en aktuel eller truende vævsskade, eller en oplevelse, der udtrykkes i vendinger som sådan (2,3), og kroniske smerter, er smerter, som fortsætter længere, end det normalt ville forventes (4). Det er forskelligt i litteraturen, hvor lang tid, der skal gå, før en smerte defineres som kronisk, men i Danmark anvendes for det meste en tidsgrænse på 6 måneder. Ofte har kroniske smerter, i modsætning til akutte, ikke en klar årsag. Ved kroniske uspecifikke smerter er nervesystemet blevet sensibiliseret, og opfattelsen af smerter er derfor markant anderledes end ved akutte smerter. Udbredelsen af rygsmerter: Omkring 80 % af befolkningen vil i et livsforløb opleve at have rygsmerter (5), 3

5 og selvom det oftest aftager i løbet af en måneds tid, er smerterne hyppigt recidiverende. Ifølge SUSY-2000 rapporten (6) har 26 % af befolkningen i Danmark haft gener og symptomer fra ryg og lænd inden for de seneste 14 dage, og 11,7 % af den voksne befolkning oplyser, at de har en rygsygdom. Andelen, der angiver, at de har en rygsygdom, er høj (34,2 %) blandt førtidspensionister. For 40 år siden begyndte den drastiske stigning i udgifter til behandlinger, sygemeldinger og pensioner pga. kroniske rygsmerter i mange vestlige lande (7). Der er ingen historisk evidens for, at lændesmerterne skulle være blevet anderledes eller alvorligere. Patientgruppen med uspecifikke rygsmerter er fortsat langt den største (70-90 %), men de, der har ondt, sygemelder sig og behandles mere end tidligere (7,8). De samfundsmæssige omkostninger, som tabt arbejdsfortjeneste, behandlinger, overførselsindkomster o. l., er i Danmark ca. 10 mia. kr. årligt (9). Mange med tilbagevendende smerter i lænden kan fortsætte med at arbejde eller kan genoptage arbejdet efter kort tids sygemelding, selv om de stadig har symptomer fra ryggen. For nogle bliver det en kronisk tilstand med risiko for at udvikle varigt nedsat erhvervsevne. Og det er denne gruppe af patienter, som var målgruppen for 3T. Den historiske baggrund for 3T: Tom Mayer (10) udviklede i 1984 i Texas med overbevisende resultater et 3 ugers, fuldtids, intensivt behandlingstiltag for at få langtidssyge patienter med kroniske lænderygsmerter tilbage i arbejde. Rowland Hazard (11) stod i lære her og oprettede senere et tilsvarende tiltag i Vermont med samme resultater. Efter at rheumatologerne Ane og Tom Bendix fra Danmark havde arbejdet et år i Vermont, tog de hjem og oprettede Rigshospitalets Rygcenter i 1991 med Vermont som forbillede (12). Senere da Vejle Amts RygCenter på Give Sygehus startede i 1994, blev et lignende behandlingstiltag planlagt for erhvervstruede patienter med kroniske rygsmerter efter Rigshospitalets model med opstart i 1995, kaldet 3T. Hovedformålet var først og fremmest arbejdsduelighed, men også færre kontakter til sundhedsvæsenet og en forbedret funktionsevne. Personale fra det tværfaglige team besøgte de to centre i Texas og Vermont i USA i 1996, og erfarede, at især centret i Vermont havde mange lighedspunkter med tiltaget på Give Sygehus, både med hensyn til indtag af patienter, patientforløb og i tilgangen til patienterne. 3T har eksisteret i 10 år og stoppede med udgangen af Jeg har arbejdet som ergoterapeut i 3Ts tværfaglige team i 7 år, og det var via dette arbejde, min interesse for rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter blev vakt. I det følgende tages der fat på at undersøge evidensen bag et tiltag som 3T. 4

6 State of the art Hver gang der igangsættes en behandling i sygehusvæsenet, spørges der til, hvor vidt behandlingen er evidensbaseret og således også til 3T. Det vil jeg svare på i dette afsnit. Først beskrives, hvordan der er arbejdet med litteratursøgning til dette. Dernæst beskrives begreber og internationale baggrunde for et behandlingstiltag som 3T og til sidst evidensen bag behandlingen. Der er udført en systematisk søgning på Medline via Pubmed på SDU og Cochrane library med Mesh ordene: back pain. Derefter med fritekst som multidiscipli* eller functional restoration. Der er dernæst sat tidsbegrænsning på fra 2006 til år 2000, og herefter udført kædesøgning på relateret litteratur og på henvist litteratur. Og der er udført en systematisk søgning på forfattere som: Mayer T, Hazard R, Bendix T, Waddell G, Loeser JD Loisel P, van Tulder MW, Turk DC, Fordyce WE o.l. Jeg har fået samlet en omfattende mængde litteratur, som ligger til grund for litteraturhenvisningerne i masterprojektet. Functional restoration: 3T var et eksempel på: Intensiv multidisciplinary biopsychosocial rehabilitation with functional restoration. Begrebene forstås ifølge international litteratur på følgende måde: Intensiv: Mere end 100 timer terapi (13,14) Multidisciplinary: Mindst 3 former for fagprofessionelle med forskellige kliniske baggrunde (f.eks.læge,fysioterapeut, psykolog) (15). Biopsychosocial: Bør inkludere helbredsrelaterede, personlige/psykologiske og sociale/erhvervsmæssige dimensioner samt interaktionen mellem dem. (15,16) Functional restoration: Blev udviklet af Tom Mayer og Vert Mooney (10), som et specifikt tværfagligt behandlingsprogram med det formål at minimere funktionsevnenedsættelse (17). Det er et fuldtids program, som varer 3 5 uger. Det inkluderer tværfaglig behandling af patienter i grupper med intensiv fysisk og ergonomisk træning, psykologisk smertehåndtering, rygundervisning og undervisning i sociale/arbejdsrelaterede emner. Nøgleordene er: accept af smerten, aktivitet, selvansvarlighed, tværfaglighed og kvantitativ funktionsevneevaluering (12). Rowland G. Hazard har udfærdiget en liste over basale komponenter i functional 5

7 restoration for, at man kan adskille denne behandlingsform fra andre (17). Han lægger vægt på, at kognitiv og adfærdsmæssig støtte og håndtering af den enkelte patients sag er afgørende for at nå optimale resultater såvel med hensyn til subjektive forbedringer som arbejdsevnen. Jeg vil senere i afsnittet om teori og modeller uddybe, hvorledes ovennævnte baggrund indvirker på perspektivet på rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter. Evidensen: Evidensbeskrivelser i litteraturen (13,14,15,18) er egentlig meget enige om evidensen for behandlingsformer som functional restoration. Der er stærk evidens, for at intensiv (mere end 100 timers terapi) multidisciplinær behandling med en functional restoration tilgang forbedrer funktionsevnen, når der sammenlignes med indlagte eller ambulante ikke-multidisciplinære behandlinger. Mindre intensive behandlinger ser ikke ud til at være effektive. Der er en moderat evidens for at intensiv multidisciplinær behandling med en functionel restoration tilgang reducerer smerter, når der sammenlignes med ambulant ikkemultidisciplinær rehabilitering eller sædvanlig behandling. Der er modsætningsfyldt evidens med hensyn til outcome på arbejdsevnen af intensive multidisciplinære biopsykosociale interventioner. Nogle af forsøgene, der er medtaget i de systematiske reviews, rapporterede forbedret arbejdsevne, mens andre viste ingen signifikante reduktioner i sygefravær. De skriver dog også, at det har været svært at kategorisere interventionerne, idet de forskellige undersøgelser ikke altid beskriver indholdet i interventionerne særlig detaljeret. Rowland G Hazard skrev da også sin artikel i 1995 (17), som en reaktion på forsøg med ikke signifikante resultater, at man ikke kan forvente samme resultater med functional restoration, hvis ikke indholdet er det samme. Projektets problemstilling I dette afsnit beskrives, hvad der har været anledningen til masterprojektets problemstilling, hvad formålet er og til sidst opridses 3 tre undersøgelsesspørgsmål. 3T stoppede 31. december 2005, da denne behandlingsform for patienter med kroniske rygsmerter ikke indgår i rygcentrets nye driftskoncept. Det er besluttet, at ambulatoriet på RygCentret kun skal udrede patienter med symptomvarighed til og med 6 måneder. Patienter med symptomvarighed mellem 6 måneder og 2 års varighed henvises til RygCentrets eksterne ambulatorium, som er en kreds af praktiserende reumatologer, og patienter med symptomvarighed over 2 år vil slet ikke blive udredt i ambulatoriet. 6

8 Formål og 3 undersøgelsesspørgsmål: I forbindelse med strukturreformen i Danmark indføres en ny sundhedslov (19) og ny lov om social service (20), hvor kommunen fremover har det samlede ansvar for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse. Netop træning og rehabilitering af patienter med rygsmerter skal fremover varetages af kommunen (21), som derfor får brug for viden på dette område. Der foreligger endnu beskrivelser af behandlingskoncept, lektioner, standardiserede journaler og undersøgelsesark fra 10 års arbejde i 3T og de sidste follow-up undersøgelser færdiggøres i løbet af Herefter vil formodentlig både eksplicit og implicit viden om rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter i Vejle Amt forsvinde efterhånden, som journaler og papirark destrueres, og personale flyttes til andet arbejde. Formålet med dette masterprojekt er en evaluering af rehabiliteringstiltaget 3T, for derved at opsamle viden, som kan være til gavn for kommunerne, når de fremover skal organisere rehabilitering af borgere med kroniske rygsmerter. Det anbefales netop i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (1), at eksempler fra praksis inden for rehabilitering indsamles, beskrives og videreformidles. Masterprojektets undersøgelsesspørgsmål er derfor: Hvilke patienter med kroniske rygsmerter blev tilbudt et intensivt tre ugers tværfagligt træningsophold på patienthotel på Give Sygehus i Vejle Amt? Hvordan var patienternes funktionsevne før træningsopholdet? Hvordan ændredes funktionsevnen i løbet af 1 år efter træningsopholdet? Resultaterne vil senere blive præsenteret opdelt i afsnit efter hvert af disse spørgsmål. Teori og modeller I dette afsnit beskrives teorier og modeller, som danner masterprojektets udgangspunkt og perspektiv i undersøgelsen. Først beskrives teorier om, hvordan funktionsevnen påvirkes af forskellige faktorer og dernæst valget af ICF, som model for et gennemgående perspektiv. Derefter en teori for den personlige/psykologiske dimension af rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter, og til sidst en model for den sociale/erhvervsmæssige dimension. En bio-psyko-social model Moderne klinisk håndtering af personer med lænderygsmerter udspringer historisk fra en medicinsk sygdomsmodel med en forestilling om, at der skal foretages en 7

9 fysisk undersøgelse, stilles en korrekt diagnose og dernæst igangsættes en fysisk behandling, som kan fjerne sygdommen og smerterne. Men historien om håndtering af uspecifikke rygsmerter er derimod en historie om forsøg herpå og fiasko i at nå dette (7). I JD Loesers bio-psyko-sociale smertemodel (22), også kaldet Loesers smerteløg, består smerter af 4 lag. Inderst selve nociceptionen, den fysiske smertestimulus. Dernæst registreringen af smerterne på hjerneniveau (den kognitive komponent af smerterne). Derefter patientens egen oplevelse af smerterne, som er en sammensætning af subjektive faktorer, og kaldes den emotionelle komponent af smerterne. Endelig er der smerteadfærden, som er de synlige tegn på smerterne, det som alle andre kan se og reagere på. Loesers smerteløg er videreudviklet af G. Waddell.(7) således, at der er tilføjet et omkringliggende niveau, de sociale omgivelser, idet han hævder, at smerterne opleves i interaktion med omgivelserne.(se figur 1) Sociale omgivelser Sygdomsadfærd Psykologisk lidelse Holdninger og overbevisninger Smerter Figur 1. En bio-psyko-social model for lændesmerter og funktionsevnenedsættelse. JD Loesers smerteløg 1991 videreudviklet af G. Waddell 1996 (7). (min oversættelse) Modellen kaldes en bio-psyko-social model. Det er min opfattelse, at denne model trods navnet dog stadig har meget fokus på individuelle faktorer og der interveneres primært på individniveau. Det bliver derfor fortsat en traditionel medicinsk rehabiliteringsmodel. Rehabilitering er her en tertiær behandling, som først udføres efter at anden behandling er afsluttet og fordi der fortsat er funktionsevnenedsættelse. Rehabilitering er en multidisciplinær professionel intervention og personen med funktionsevnenedsættelse er en patient. Dette harmonerer ikke med Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (1). Her beskrives rehabilitering som en samarbejdsproces, hvor borgeren og relevante faggrupper arbejder sammen om at definere mål og gennemfører processen med at nå disse mål. Samarbejde er en 8

10 fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp. Jeg har medtaget Waddells form for bio-psyko-sociale model, fordi det er denne, som har været udgangspunktet for functional restoration. Men der er brug for en anden model til rehabilitering af personer med kroniske rygsmerter, idet Waddells første model ikke er tilstrækkelig til at favne alle faktorer, der influerer på rehabiliteringsprocessen. G. Waddell og A.K. Burton (16) har arbejdet videre med modellen og nu ser den sådan ud: Social Kultur Sociale interaktioner Sygerollen WHO: ICF Omgivelsesfaktorer Deltagelsesbegrænsinger Psyko Smerteadfærd Overbevisning, coping strategier følelser, psykiske lidelse Personlige faktorer Aktivitetsbegrænsninger Bio Neurofysiologi psykologisk dysfunktion vævsskade Kroppens funktioner og anatomi Svækkelse på kropsniveau Figur 2: En bio-psyko-social model af funktionsevnenedsættelse, med overensstemmende WHO komponenter G. Waddell og A.K. Burton. (16). (min oversættelse) Her er den bio-psyko-sociale model blevet mere ligeligt tredelt, og inkluderer en helbredsrelateret, en personlig/psykologisk og en social/erhvervsmæssig dimension og interaktionerne imellem dem (se figur 2). Bio: refererer til den fysiske og mentale helbredstilstand Psyko: anerkender at personlige/psykologiske faktorer også influerer på funktionsevnen og at individet i et vist omfang må tage personlig ansvar for hans/hendes adfærd. Social: anerkender vigtigheden af den sociale kontekst og dens påvirkning af adfærd og begrænsning af funktionsevnen. 9

11 Omgivelserne får i denne model en mere ligeværdig plads, og det er tydeligt, at det ikke kun er på individniveau, der skal ydes en indsats. I artiklen understreges det, at rehabilitering består i, at fjerne forhindringer i at kunne blive bedre fungerende og fjerne barrierer for at kunne vende tilbage til arbejde, på alle tre dimensioner. Der henvises til at der er evidens for (18), at interventioner har størst succes, når de indeholder: Et fysisk konditionerende program specielt designet til at genopbygge individets organiske, neurologiske, muskuloskeletære og cardiorespiratoriske funktioner. Signifikante kognitiv-behavioristiske componenter. Tæt forbindelse med arbejdsplads, med arbejdsrelaterede mål og outcome. 3T tog på en måde udgangspunkt midt imellem de to modeller og eksisterede jo også, medens den bio-psyko-sociale model har udviklet sig på rygområdet. På 3T blev patienterne altid både tiltalt og omtalt som 3T-deltagere. Det var for at minimere patientrollen og for at fastholde alle parter i, at patienterne deltog som en ligeværdig part i træningsopholdet. I dette masterprojekt har jeg valgt at bruge ordet patient det meste af tiden, idet dette ord bruges i baggrundslitteraturen for functional restoration, og fordi patienterne på 3T var registreret som indlagte i forløbet. Fremover, når rehabilitering skal foregå i kommunen, vil det være langt mere oplagt at bruge ordet borger. På 3T var der en samarbejdskontrakt mellem deltagerne og det multidisciplinære team. Der var fokus på arbejdsrelaterede emner og hovedformålet var, at deltagerne vendte tilbage til arbejde. Men det foregik på et sygehus, og der var ingen kontakt til arbejdspladsen og kun en envejskontakt til kommunen og egen læge. Der blev talt meget om omgivelserne i løbet af opholdet, og deltagerne blev instrueret i selv at forandre på omgivelserne. ICF: Sidst nævnte bio-psyko-sociale model i figur 2 er suppleret med komponenter fra the World Health Organization (WHO) International Classification of Functioning, Disability and Health: ICF (23). Ifølge WHO er ICF baseret på en bio-psyko-social model og ser funktionsevne og funktionsevnenedsættelse som en dynamisk interaktion mellem individets helbredstilstand og kontekstuelle faktorer (se figur 3). ICF er baseret på en integration af to modsatrettede modeller: en medicinsk model og en social model. Den medicinske model anskuer funktionsevnen som et problem knyttet til individet og direkte forårsaget af sygdom, skade 10

12 Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Figur 3. Samspillet mellem komponenterne i ICF (23) eller andre helbredsforhold, der kræver individuel faglig medicinsk behandling. Behandlingen af funktionsevnenedsættelsen sigter mod helbredelse eller personens tilpasning og ændring af adfærd. Den sociale model ser på den anden side den nedsatte funktionsevne som et samfundsskabt problem og i princippet som et spørgsmål om alles fulde deltagelse i samfundet. Nedsat funktionsevne er ikke egenskaber hos den enkelte, men svarer til en kompleks samling af betingelser, hvoraf mange er skabt af de sociale omgivelser. Rehabilitering af patienter med kroniske rygsmerter er også præget af disse to forskellige perspektiver, og jeg synes, ICF er et bud på, hvordan perspektiverne kan kombineres til et samlet perspektiv. ICF består af to dele hver bestående af to komponenter: Del 1: Funktionsevne og funktionsevnenedsættelse: Del 2: Kontekstuelle faktorer: Kroppens funktioner og anatomi. Omgivelsesfaktorer. Aktiviteter og deltagelse Personlige faktorer Jeg vil bruge ICF-perspektivet som en ramme for planlægning af undersøgelsen, systematisering af data og fremlæggelse af resultater. Den passer godt til masterprojektets udgangspunkt i en bio-psyko-social model og det er et internationalt accepteret redskab. I den næste halvdel af afsnittet vil jeg trække teorier og modeller frem, der mere detaljeret beskriver begreberne i den personlige/psykologiske dimension og den sociale/erhvervsmæssige dimension. 11

13 Perspektiv på personlige og psykologiske faktorer I 1970 serne fremstillede W.C. Fordyce et behavioristisk perspektiv på kroniske smerter og beskrev, hvorledes både oplevelse af smerter og smerteadfærd indlæres (24). Patienter, som gennemgår smertefulde behandlinger eller får kraftige smerter ved bestemte aktiviteter, kan på grund af de herved erfarede negative følelsesreaktioner producere muskelspændinger og derved opleve endnu flere smerter, når de deltager i behandlinger eller aktiviteter. Undgåelsesadfærd indlæres gennem erfaringer om at kunne forebygge sine smerter ved at forholde sig inaktiv, selvom dette på lang sigt resulterer i dekonditionering og flere smerter. Men undgåelsesadfærden kan ligeledes brydes ved gentagne erfaringer om, at smerterne ikke blev så høje som forventet og brug af korrigerende feedback og kvotebaserede øvelsesprogrammer. Et andet indlæringsprincip er operant-betingning: hvis konsekvenserne af en adfærd er belønning, vil adfærden ofte gentage sig, modsat hvis konsekvensen af adfærden er aversiv, vil adfærden aftage. Hørlige beklagelser som suk, motorisk adfærd som at halte, og søgning om hjælp som at efterspørge medicin, blev beskrevet som smerteadfærd. Smerteadfærd har en kommunikativ funktion, hvor andre informeres om, at man lider og positive eller negative forstærkninger kan underbygge eller bidrage til opretholdelse af smerteadfærden. De første multidisciplinære programmer for patienter med kroniske rygsmerter var oprindeligt baserede på sådanne modeller af operant betingning og workhardening (15), hvor man især arbejdede med de adfærdsmæssige faktorer. Men senere forskning har vist, at andre psykologiske faktorer også har en betydning (25). Emotionelle faktorer og sensoriske processer indvirker på hinanden. Depression, angst og vrede forekommer ofte blandt patienter med kroniske smerter. Deprimerede patienter ser ud til at lægge mere vægt på somatiske problemer end på affektive symptomer, og patienter med langvarige smerter viser et højt niveau af depressive symptomer. Smerter og trusler om smerter fremkalder negative tanker og vækker frygt: frygt for smerter, frygt for skader og frygt for fremtiden. Studier (25) har vist at bevægeangst og frygt for beskadigelse er større prædiktorer for funktionsnedsættelse end biomedicinske parametre. Patienters overbevisninger, vurderinger og forventninger har stor betydning og kan både fremme eller forstyrre patientens følelse af kontrol og evne til at håndtere smerter. Sådanne kognitive faktorer influerer også på patientens valg af behandling, investering i behandlingen, accept af eget ansvar, opfattelse af funktionsevnenedsættelse, overholdelse af anbefalinger, forventning til behandling og accept af behandlings rationale (25) Et eksempel er katastrofetænkning, hvor pt. fokuserer på det værst tænkelige, uanset hvilke muligheder, 12

14 der dukker op. Mennesker udvikler deres egne sygdomsmodeller om deres fysiske tilstand og lægger disse til grund for, hvorledes de handler og fortolker situationer. Patienter med smerter demonstrerer ofte begrænset udholdenhed i f. eks. øvelser eller aktiviteter. Deres udførelse er ofte uafhængig af selve øvelsen/aktiviteten eller de aktuelle smerter, men bygger mere på tidligere smerteerfaringer og på forventninger om forhøjet smerteniveau og påvirkning af deres funktionsevne. Hvis man er overbevist om, at man har en alvorlig lidelse, at funktionsevnenedsættelse er uundgåelig, at aktivitet er farlig, og at smerter er en acceptabel undskyldning for ikke at tage ansvar, så vil det sandsynligvis resultere i en utilpasset smertepatientrolle. Men når rehabilitering lykkes, ser der ud til at være et vigtigt skift fra en overbevisning om hjælpeløshed og passivitet til en overbevisning om ressourcer og evner til at fungere trods smerter (25). D.C.Turk (25,26) har fremstillet en model for en kognitiv-behavioristisk tilgang for behandling af kroniske smerter, som bygger antagelser om, at ovennævnte adfærdsmæssige, affektive og kognitive faktorer kan ændres. I et kognitiv-behavioristisk perspektiv fokuseres der på at give patienten teknikker, som kan skabe en fornemmelse af kontrol over hans eller hendes liv, og som kan modificere de affektive, adfærdsmæssige, kognitive og sensoriske facetter af smerteerfaringerne. Nye adfærdsmæssige erfaringer viser patienterne, at de kan klare mere, end de troede, og giver en øget opfattelse af personlige kompetencer. Kognitive teknikker (for eksempel: selv-målinger af sammenhæng mellem tanker, humør og adfærd, brug af distraktion, problemløsning o.l.) hjælper til at placere affektive, adfærdsmæssige, kognitive og sensoriske reaktioner under patientens kontrol. Modellerne i dette afsnit er udgangspunktet for den personlige/psykologiske dimension af fænomenet kroniske rygsmerter i masterprojektet. Jeg har valgt disse modeller, idet de havde historisk betydning for indholdet i rehabiliteringstilbud som 3T og havde stor betydning for, hvordan teamet forholdte sig til patienterne i løbet af opholdet. I det næste beskrives modeller, som kan danne udgangspunkt for den sociale/erhvervsmæssige dimension. Perspektiv på sociale og erhvervsmæssige faktorer P. Loisel et al (27) præsenterer et nyt paradigme i håndteringen af rygsmerter. De skriver, der bør skiftes fra et sygdomsfokus til et funktionsevnenedsættelses-fokus. Funktionsevnenedsættelse i forbindelse med rygsmerter er et multifaktoriel problem, som ikke kun har at gøre med individuelle faktorer, men er også tæt relateret til omgivelses- 13

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere