skraldkomprimerende affaldskurve til offentlig gaderenovation

Transkript

1 Evaluering ABTprojekt Interaktive skraldkomprimerende affaldskurve til offentlig gaderenovation

2 Indhold Baggrund... 3 Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet... 3 Sammenfatning... 5 Anbefalinger til at implementere den nye teknologi... 6 Evalueringsspørgsmål... 8 Projektets forandringsmodel... 9 Dataindsamling Anbefalinger fra midtvejsmålingen Slutmåling Evalueringsanalyse Læringspunkter fra projektet Projektøkonomi Konklusion Juli 2012 Side 2

3 Baggrund Formålet med projektet er at demonstrere det arbejdskraftbesparende potentiale, der kan opnås ved at afprøve interaktive skraldkomprimerende affaldskurve. I de danske kommuner bruges der mange ressourcer på håndtering af affald fra kommunens borgere, både i forhold til affaldshåndteringen i byens rum og opsamling af affald smidt i byens gader, parker mv. Kommunerne er forpligtet til at holder byernes gader og byrum rene. Alle danske kommuner har opstillet affaldskurve i byens rum og gader så borgerne har mulighed for at komme af med deres affald. Der bruges mange mandetimer på at tømme affaldskurvene flere gange om ugen eller i særligt belastede områder flere gange dagligt. Der bliver brugt ressourcer på at tjekke hver enkelt affaldskurv om det er tid til tømning især i belastede områder som gågader, pladser, parker mv., hvor belastningsgrader er meget varierende. Udover selve tømningen bruges ressourcer på opsamling i byens rum og gader. Denne arbejdsopgave er meget varierende efter årstiden og efter hvilke arrangementer, der sker i byens rum. I og med opgaven er varierende gør det svært at afsætte det rigtige antal ressourcer til denne opgave. Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet Ved hjælp af en skraldkomprimerende affaldskurv i byens rum og gader er det muligt at få en væsentlig arbejdskraftbesparende gevinst for kommunerne. Den skraldkomprimerende affaldskurv gør, at kommunerne kan spare på antallet af tømninger. Kurven er udstyret med en fuldautomatiseret sensor, der registrerer, hvornår affaldet i kurven når et vist niveau og starter komprimeringen så affaldet trykkes sammen, og dermed gør plads til mere affald. Samtidigt sendes status på kurvens indhold til kommunens driftsafdeling. Den løbende statusindberetning giver en præcis viden om, hvilke kurve der trænger til at blive tømt. Det betyder, at tømningerne kan tilrettelægges effektivt, hvilket har stor betydning for omkostningerne. Der bliver således kun brugt tid, mandskab, materiel og brændstof, når det er nødvendigt - og der hvor det er nødvendigt. Overvågningen på affaldskurven indikerer hvornår den er fyldt og har behov for tømning. Dette sker ved et indikationslys på selve kurven, der enten lyser grønt, gult eller rødt. Når det lyser grønt er der ikke behov for tømning. Gult lys betyder at der snart skal tømmes. Rødt lys betyder at den skal tømmes. De grønne, gule og røde indikationer fra hver enkel affaldskurv kan også ses i Clean-system via internettet. Her er alle affaldskurvene registreret på hver deres placering og når en enkelt affaldskurv skifter status kan det ses her. Dermed kan kommunen kun tømme de affaldskurve der har behov for tømning og spare de ture, der kun er for at tjekke, om affaldskurven skal tømmes. På den skraldkomprimerende affaldskurv er der indbygget en funktion så affaldskurven kan interagere med borgeren. Når borgeren lukker lågen efter at have smidt affald ud afspilles en lyd, der pt. er en smaskelyd efterfulgt af en bøvs. Det er muligt at ligge 54 forskellige lyde på hver affaldskurv og skifte imellem lydene. Via interaktionen forbedres borgerens oplevelse ved at smide affald i affaldskurven. Dermed får borgerne lyst til at smide skrald i affaldskurven og ikke på jorden, dermed spares der yderligere ressource på affaldsopsamling i gader og parker samt en reducering i kommunernes antal af byfejninger. ABT-projektet Interaktive skraldkomprimerende affaldskurve til offentlig gaderenovation skal demonstrere, om indførelse af disse affaldskurve i det offentlige byrum vil kunne reducere den tid, medarbejderne i dag bruger til at håndtere affald fra offentlige steder. Juli 2012 Side 3

4 Projektet foregår i samarbejde med to kommuner (Viborg og Næstved) og omfatter 30 nye interaktive affaldskurve. Der er opsat 10 interaktive affaldskurve i Viborg Kommune og 20 i Næstved Kommune. Affaldskurvene på Viborg Banegård Kilde: Veksø A/S Juli 2012 Side 4

5 Sammenfatning Slutmålingen viser et årsværkforbrug i alt på 1,337. Dette svarer til en besparelse på 62 %.. Genberegning af potentiale ud fra data fra slutmålingen viser at det nuværende potentiale er 2,22 årsværk og et landsdækkende potentiale på 725 årsværk. Det er hovedsageligt de medarbejdere, der har til opgave at tømme affaldskurvene, der er blevet berørt af projektet. Deres daglige tømning af de tidligere opsatte affaldskurve er blevet ændret til 1-2 gange ugentlig kontrol og eventuel tømning. Deres arbejdsgange er blevet ændret ved at: Affaldskurvene ikke skal tømmes hver dag Der skal ikke samles skrald manuelt hver dag Teknologien indikerer når der er behov for tømning Medarbejderne skal ikke bruge unødig tid på kørsel Medarbejderne har fået mere tid til andre arbejdsopgaver/områder (fx vedligeholdelse af beplantninger) Da affaldskurven ikke skal kontrolleres dagligt men kan overvåges via Clean-systemet over nettet, vil der være en mulig besparelse på kørsel og dermed CO 2 - udslip. Dette er især gældende for affaldskurve, der fx er opstillet på rastepladser i det åbne land. Dog har det ikke været muligt at samle data der efterviser dette, da der har været hærværk på fire af affaldskurvene, der var placeret i det åbne land i Næstved. Data fra ydreområderne i Næstved er derfor kun på to affaldskurve og dermed en meget lille population, der gør at data ikke er valide. Viborg Kommune overvejer dog at ændre placeringen af deres affaldskurve efter projektets afslutning, for at afprøve potentialet med placering i det åbne land Borger og medarbejdere har oplevet renere byrum efter opstilling af de nye affaldskurve, hvilket fremgår af interview med medarbejderne, samt observationer af byrummenes affaldsmængder. Dette skyldes at mere affald er havnet i affaldskurvene grundet interaktionsmodulet, der gør det sjovere at smide affaldet i. Derudover er det nu ikke muligt for fugle at tage affald op af kurvene, da de nye affaldskurve ikke har åbent indkast. Prisen på den enkelte spand er en økonomisk hindring for en hurtigere og større udbredelse. Der er dog påbegyndt samarbejde mellem kommunerne og producenter af byrumsinventar omkring, at udarbejde en model, hvor producenten leverer en services til kommunen (renholdelse af byrum) i stedet for et produkt. Dermed kan der laves en finansieringsmodel, hvor kommunen ikke skal bruge en stor anlægsudgift ved opstart, men betale en driftsudgift årligt, der kan finansieres ved den årlige besparelse på nye affaldskurve. Viborg og Næstved vil efter projektets afslutning vurdere nye placeringer for de eksisterende affaldskurve. De påviste gevinster vil sandsynligvis først blive realiserede, når nærværende evaluering har været igennem en politisk behandling. Det vil her blive vurderet om den stykvise pris pr. affaldskurv gør, at de kommunale driftsbudgetter ikke kan bære denne investering, men at anskaffelsen af affaldskurvene eventuelt skal ske gennem ansøgning af en anlægsbevilling. Fra et kommunalt synspunkt anbefales det ligeledes, at producenten vurderer om prisen kan reduceres, når affaldskurven sættes i egentlig produktion. Juli 2012 Side 5

6 Anbefalinger til at implementere den nye teknologi Affaldskurven har fået en positiv modtagelse af borgerne, og der har været en nedgang i tømninger samt mindre affald på jorden. Mulighed for at koble en sms-løsningen til affaldskurvene, vil gøre løsningen endnu mere interessant. Ved at der bliver sendt en sms til medarbejderne når affaldskurven skal tømmes i stedet for de skal se det i Clean-systemet på computeren vil kunne give en endnu større besparelse. Medarbejderne i de to kommuner er selvstyrende teams, der selv tilrettelægger deres arbejde på de steder der skal renholdes. Medarbejderne er i dag ikke jævnligt i nærheden af en computer i deres arbejdsdag, og derfor vil en sms, der siger når en affaldskurv trænger til at blive tømt, være endnu mere effektivt. Dette vil muligvis ændre sig i fremtiden ved indførelse af smartphones. Der vil for mange danske kommuner være store besparelse ved at opsætte de nye interaktive affaldskurve og især hvis der udarbejdes en finansieringsmodel hvor der købes en renholdelsesservice af producenten i stedet for et produkt. Ved opsætning af affaldskurve i andre kommuner, skal man være opmærksom på følgende punkter: Hærværk på affaldskurve. Hærværket har fundet sted på de placeringer der har været øde. De affaldskurve der har været opsat i den indre by har ikke været udsat for hærværk. Det kan tyde på at der er stor sandsynlighed for hærværk, hvis placeringen er et sted, hvor der ikke er så befærdet, og dermed store mulighed for ugeneret at foretage hærværk. Der har været hårdt pres på batteriet, men det skyldes en sensorfejl der blev repareret. Batteriets status skal tjekkes jævnligt i Clean-systemet især i vintermånederne. Det kan være svært at ændre arbejdsgangene. Der skal fra start være stor fokus på at ændre arbejdsgangene og ledelsen skal have vilje til at reducere antallet af tømningsdage. Ændringen af arbejdskulturen på arbejdspladsen har betydning for succes, da det er vigtigt at medarbejderne ikke gør som de gjorde før, men fx kun tømmer de affaldskurve der er fyldte (gul/rød) kontra tømme dem alle hver gang. Ved de nye affaldskurve skal borgeren vende sig til at smide affald ud på en anderledes måde, da affaldskurvene er med en lukket indkast i stedet for de åbne indkast, der er på alle andre affaldskurve i byrum. Man skal være opmærksom på at vægten på affaldet i affaldskurven kan være væsentlig større end ved de traditionelle affaldskurve. Dermed kan medarbejderne blive udsat for tunge løft. Dette har været tilfældet for en enkelt affaldskurv, der stod placeret ved et diskotek og derfor indeholdte store mængder af flasker. Ved affaldskurve, der står placeret steder, hvor der tit kommer tunge ting i, ville det være en god at kunne sænke niveauet for, hvornår den indikerer, at den skal tømmes. Dermed kan man undgå at affaldsmængden bliver for tung. Ved placering af de nye affaldskurve skal alle gamle affaldskurve fjernes for, at der opnås en besparelse. Derudover skal der ikke være for langt imellem affaldskurvene for at sikre at affaldet ikke bare ender på jorden. Juli 2012 Side 6

7 Da affaldskurvene er væsentlig større en de traditionelle affaldskurve skal der tænkes på helhedsindtrykket ved placering, så de passer ind i det omkringliggende. Der skal skabes en større klarhed over driftsudgifter fx hvad det koster at skifte et batteri, prisen på poser til inderspand mv. Juli 2012 Side 7

8 Evalueringsspørgsmål Det overordnede evalueringskoncept operationaliseres i tre evalueringsspor, som samlet set afdækker og belyser anvendelsen af de interaktive affaldskurve i de to kommuner. Evalueringen fokuserer primært på at belyse teknologiens arbejdskraftsbesparende potentiale samt omlægning af arbejdsprocesser og organisatoriske forhold. Evalueringsparameter Baselinemåling Augustil 2011 Midtvejsmåling Februar 2012 Slutmåling Maj 2012 Arbejdskraftsoptimering (ABT-potentiale) Konkret tidsmåling i 14 dage Konkret tidsmåling i 14 dage Konkret tidsmåling i 14 dage Omkostninger ved anlæg og drift Dokumentation af anlægs- og driftsudgifter Dokumentation af anlægsog driftsudgifter Arbejdsprocesser og organisatoriske forhold Arbejdsgangsanalyse afnuværende arbejdsgang og -proces Nye arbejdsgange implementeres Interviews (personale og ledelse) Der er gennemføret tre målinger i evalueringsforløbet; en baselinemåling i august 2011, en midtvejsmåling efter implementeringen (februar 2012) og en slutmåling efter ca. et halv års brug af teknologien (maj 2012). Tidspunkterne for målingerne er lagt i perioder, hvor der ikke er de store sæsonudsving, samtidig med de er lagt, hvor der ikke er store arrangementer eller lignende, der kan påvirke belastningsgraden af områderne og dermed affaldsmængden. Juli 2012 Side 8

9 Projektets forandringsmodel Ved projektets opstart blev ovenstående forandringsteori udarbejdet hvor de brugerrettede effekter var færre ressourcer brugt på tømning, frigørelse af tid, samt nytænkning af kommunens services i byrum og de samfundsrettede effekter; mindskning i kørsel, opdragende effekt på borgerne og efterlevelse af de miljøpolitiske mål. Ved projektets afslutning ser det ud til at forandringsteorien i forhold til de brugerrettede effekter er korrekt. Der er påvist brug af færre ressourcer ved opsætning af de interaktive affaldskurve og dermed frigørelse af tid til andre opgaver. Nytænkning af kommunens services i byrum er en effekt, der ligger længere ud i fremtiden, og derfor ikke muligt at påvise her ved projektets afslutning. Der er dog påbegyndt samarbejde mellem kommunerne og producenter af byrumsinventar omkring, at definere nye måder at tænke services i byrum på. I forbindelse med affaldskurvene arbejdes der pt. på at udarbejde en model, hvor producenten leverer en services til kommunen (renholdelse af byrum) i stedet for et produkt. I forhold til de samfundsmæssige effekter har det været sværere ved projekts afslutning at påvise disse. Hærværk på fire affaldskurve i Næstved ydreområder har gjort, at det ikke har været muligt at foretage dataindsamling ved slutmålingen og dermed ikke det ikke været muligt at påvise et fald i kørslen til tomme affaldskurve. Juli 2012 Side 9

10 Dataindsamling Der er i Viborg opsat 10 affaldskurve ved Banegårdspladsen, der erstatter de nuværende 18 affaldskurve (ca. 21 ltr.), to miljøstativer (ca. 110 ltr.) samt 3 askekummer. Pladsen er belastet punktvis hele døgnet hele ugen. Mandag og fredag er der en højere andel af affald end resten af ugens dage. Ved større arrangementer i Viborg ses en større belastning af Banegårdspladsen og dermed større mængde affald end i hverdagen. I Næstved kommuner er der opsat 11 affaldskurve i gågadeområdet, der skal erstatter de nuværende 20 affaldskurve. Dette område er belastet i butikkernes åbningstid samt i weekenderne. I sommerperioden og ved kulturelle arrangementer er området mere belastet end ellers. I yderområderne i Næstved Kommuner er opsat 6 nye interaktive affaldskurve. Efter godt en måned i drift, blev fire affaldskurve ødelagt af hærværk. Disse blev efterfølgende prøvet repareret men det var ikke muligt. Belastningen af yderområderne er meget mindre end i midtbyen og der er store sæsonudsving. I yderområderne oplever kommunen tit, at der ikke er behov for tømning de dage hvor medarbejderne kører til affaldskurvene. Derudover kan der forekomme overfyldte affaldskurve i disse områder, da affaldsmængden er afhængig af vejr og hvilke arrangementer, der er i området mv. Affaldshåndteringen i midtbyen i de to kommuner i ligner hinanden, dog er der forskellige belastningsgrader, der varierer over døgnet og året. Der er i målingerne blevet målt på følgende målepunkter: 1) Antal tømningerne på tre lokationer samt forbrug af tid: a. Viborg banegårdsplads b. Næstveds gågade c. Ydreområder i Næstved Kommune Metode: Registreres når affaldskurvene tømmes, samt hvor meget tid der bliver brugt. 2) Antal timer brug til manuelt opsamling på tre lokationer: a. Viborg banegårdsplads b. Næstveds gågade, c. Ydreområder i Næstved Kommune Metode: Registreres hvor mange timer, der er brugt på manuelt opsamling. Juli 2012 Side 10

11 3) Antal byfejninger på tre lokationer: a. Viborg banegårdsplads, b. Næstveds gågade, c. Ydreområder i Næstved Kommune Metode: Registreres hvor mange timer der er brugt på byfejning i denne 14 dages periode. 4) Tid brugt til kontrol og planlægning på tre lokationer: a. Viborg banegårdsplads, b. Næstveds gågade, c. Mindre by i Næstved Kommune Lederen af arbejdsholdene estimerer hvor meget tid der bliver brugt på kontrol og planlægning af ruterne. De interaktive affaldskurve har tilkoblet et system, der opsamler data. Det er muligt i dette clean-system at udtrække forskellige rapporter over tid. I systemet er det muligt, at se hvor fyldt hver enkel affaldskurv er. Denne indikation er også synligt for medarbejderne på selve affaldskurven. Når den lyser grøn, har affaldskurve ikke behov for tømning. Det gule lys indikerer, at affaldskurven er tæt på at være helt fyldt. Når affaldskurven lyser rød, indikerer det, at der er behov for tømning. Der er i evalueringen brugt udtræk for clean-systemet, der viser tømningsfrekvensen på uge basis på de forskellige lokationer. Derudover er der brugt data, der viser om affaldskurven er tømt når den viser grøn, gul eller rød. Disse data bruges til at se udviklingen over tid fra projektets start til slut. Derudover bruges de til at give anbefalinger til yderligere optimering af affaldshåndteringsprocesserne efter projektets afslutning. Ved at bruge data fra clean-systemet, og holde dem om mod registreringerne fra målingerne, ses det samme billede af antallet af gennemsnitlige tømninger. Juli 2012 Side 11

12 Anbefalinger fra midtvejsmålingen De interaktive affaldskurve blev placeret i Viborg og Næstved som ovenfor beskrevet. Efter ibrugtagning i ca. tre måneder blev der foretaget en midtvejsmåling. Midtvejsmåling fremkom med følgende: I Viborg kommune hvor affaldskurvene er placeret i et afgrænset område (banegården) ses en tydelig reduktion i tidsforbruget både for tømning og manuelt opsamling. Det skyldes følgende: Alle de gamle affaldskurve er fjernet ved perronerne og langs butikken. Der er fra første dag sket en arbejdsomlægning, så medarbejderen der tømmer affaldskurvene kun kommer en gang om ugen i stedet for tre. De nye affaldskurve tømmes kun, når de indikerer at de er fulde. I Næstved kommune viser midtvejsmålingen kun en meget lille reduktion i tidsforbruget, og dette skyldes følgende: Indre by: Affaldskurvene i den indre by er placeret over et meget stort område De gamle affaldskurve er ikke fjernet, og derfor tømmes de stadig De nye affaldskurve tømmes eller åbnes og kigges til hver dag. Ydreområder: Nogle af affaldskurvene er placeret steder, hvor der også skal tømmes gamle affaldskurve. De gamle affaldskurve er ikke fjernet. De nye affaldskurve tømmes to gange om ugen, selvom der nødvendigvis ikke er behov. For at det skulle blive muligt at få det fulde potentiale for både Næstved og Viborg ved de nye affaldskurve, blev der efter midtvejsmålingen vedtaget, at det var nødvendigt med følgende ændringer: Viborg: Det skal vurderes om de sidste gamle affaldskurve langs cykelskurene kan fjernes. CLEAN-systemet skal sættes op til, at sende sms til medarbejderen der tømmer affaldskurvene når affaldskurvene skal tømmes. Næstved: Affaldskurvene skal placeres tættere i den indre by, så de gamle affaldskurve kan fjernes. Der skal ske en arbejdsomlægning, så medarbejderen der tømmer affaldskurvene ikke kommer hver dag i ugen, men eksempelvis 2 dage om ugen i det område, hvor de nye affaldskurve er placeret. Der skal undervises i CLEAN-systemet, så vejmændene kan bruge det i deres arbejde. CLEAN-systemet skal sættes op til at sende sms til vejmændene, når affaldskurvene skal tømmes. Juli 2012 Side 12

13 Der skal vurderes på om affaldskurven i ydreområderne kan placeres steder, hvor det ikke er nødvendigt med andre affaldskurve, så der kan spares på vejtid. De affaldskurve, der er ødelagt af hærværk, skal sendes til Veksø til reparation, så de hurtigst muligt kan sættes op igen. Slutmåling Af de ovenstående anbefalinger fra midtvejsmålingen var det ikke muligt at gennemfører følgende: Der er endnu ikke lavet en løsning, hvor vejmændene får tilsendt en sms når affaldskurven er fuld. Producenten arbejder videre efter projektets afslutning for at skabe en sådan løsning. Det er dog muligt at se status på affaldsmængden i den enkelte kurv på computeren og på selve affaldskurvene via indikationslyset. De fire affaldskurve der blev ødelagt af hærværk ved nytår i Næstved stod ikke til at reparerer. Hvis de fire kurve skulle erstattes, ville det påføre projektet omkostninger for kr. Projektets ledelse vurderede ikke at bruge yderligere penge på ny indkøb. Det blev valgt ikke at flytte affaldskurve fra indre by ud til ydreområderne i Næstved, for ikke at ødelægge datagrundlaget fra indre by ved slutmålingen. Ydreområderne Næstved: Der er valgt kun at tage data med fra området ved Karrebæksminde, hvor de nye affaldskurve har stået igennem hele projektet. Data fra de andre steder i ydreområderne er taget ud af målingerne, da de nye affaldskurve blev ødelagt af hærværk og derfor erstattet af gamle affaldskurve undervejs i test perioden. Dette gør at målingerne for ydreområderne ikke er særligt valide, da de kun er foretaget i Karrebæksminde. Ydreområdernes slutmåling er ikke repræsentativ, og det er kun interviews med medarbejderne fra ydreområder, der kan sige noget om oplevelse ved brug af affaldskurvene. Placeringerne af affaldskurve og arbejdsprocesserne ved slutmålingen er beskrevet på næste side: Juli 2012 Side 13

14 Viborg banegårdsplads: Der er placeret 10 interaktive affaldskurve på Banegårdspladsen, der tømmes når affaldskurvene indikerer behov for tømning. Der er placeret 3 kummer til askebægre, der tømmes samtidig med opsamling af affald. I tidsmålingen for tømningen er udover tømning af affaldskurve indregnet gåtid med affaldsvogn til og fra Banegårdspladsen, samt samling af affaldssække ved skur til senere afhentning. Se figur 1 Der opsamles affald manuelt en gang om ugen (onsdag) Byfejning foregår efter behov Alle affaldskurve tømmes kun ved behov. Der er målt på hvor meget tid, der bliver brugt på at køre affaldet væk fra Viborg. Figur 1. Placeringer Viborg Banegårdsplads På figur 1 viser de farvede cirkler affaldskurvenes placering på Viborg Banegårdsplads. Den gule cirkel indikerer, at denne affaldskurv er tæt på at være helt fuld, hvor de øvrige grønne indikerer at der ikke er behov for tømning. Juli 2012 Side 14

15 Næstveds gågade: Der er placeret 11 affaldskurve i Næstveds gågade (akseltorv, torvestræde og banegården). Se figur 2. De gamle affaldskurve er taget ned, de steder hvor de nye affaldskurve er placeret. Affaldskurvene tømmes efter behov. I tømningstiden er her indregnet gåtid med affaldsvogn samt samling af affaldssække ved samlingssted. Der opsamles affald manuelt to gange om ugen. Byfejning foregår efter behov Der er målt på hvor meget tid, der bliver brugt på at køre affaldet væk fra Næstved. Figur 2. Placeringer Næstved by På figur 2 viser de farvede cirkler affaldskurvenes placering i Næstved by. De lilla cirkler indikerer, at der er en funktionsfejl, hvor de øvrige grønne indikerer at der ikke er behov for tømning. Juli 2012 Side 15

16 Ydreområder i Næstved Kommune Der er placeret 2 affaldskurve i yderområderne, da 4 stk. er ødelagt af hærværk. Affaldskurvene i yderområderne tømmes efter behov. Se figur 3 for placering af affaldskurvene Der opsamles affald manuelt efter behov. Byfejning foregår efter behov Der er målt på hvor meget tid, der bliver brugt på kørsel i ydreområderne i Næstved. Figur 3. Placeringer i ydreområder Næstved På figur 3 viser de farvede cirkler affaldskurvenes placering i ydreområder af Næstved. Den grønne farve indikerer, at der ikke er behov for tømning. Juli 2012 Side 16

17 Evalueringsanalyse BASELINE: Data fra før-målingen. Førmåling Tømning Opsamling Byfejning Kørsel Kontrol I alt Viborg 452,25 min/uge 562,53 min/uge 270 min/uge 360 min/uge 391,95 t/år 487,53 t/år 234 t/år 312 t/år 0,258 0,321 0,154 0,205 Estimeret 0,1 årsværk 1, ,89 min/uge 588,98 min/uge 510,45 t/år 596 min/uge 300 min/uge Næstved by 426,31 t/år 0, ,53 timer/år 260 t/år 1,128 0,281 0,340 0, min/uge 321,07 min/uge 81 min/uge 1693 min/uge Næstved ydreområder 141 t/år 278 t/år 70 t/år 1467 t/år 0,093 0,183 0,047 0,967 Estimeret 0,1 årsværk 1,39 Årsværk 0,632 0,84 0,541 1,343 0,2 3,556 Oversigt over tidsforbrug. Et årsværk er i nærværende dokument sat til 1518 effektive timer. Juli 2012 Side 17

18 SLUTMÅLING: Data fra slutmålingen. Slutmåling Tømning Opsamling Byfejning Kørsel Kontrol I alt Viborg 97,87 min/uge 3,45 min/uge 90 min/uge 18 min/uge 84,82 t/år 2,98 t/år 78 t/år 15,6 t/år 0,056 0,002 0,05 0,01 0, ,85 min/uge 311,78 min/uge 270,21 t/år 457,54 min/uge 150 min/uge Næstved by 267,67 t/år 0, ,53 timer/år 130 t/år 0,701 0,176 0,261 0,086 Næstved ydreområder 10,78 min/uge 261,91 min/uge 34,62 min/uge 600 min/uge 9,35 t/år 226,99 t/år 30 t/år 520 t/år 0,006 0,149 0,02 0,343 0,518 Årsværk 0,238 0,329 0,331 0,439 1,337 Oversigt over tidsforbrug. Et årsværk er i nærværende dokument sat til 1518 effektive timer. I de to ovenstående skemaer med tal fra førmåling og slutmåling, er der kun taget tal med fra målingerne for affaldskurvene i Karrebæksminde. Dette er gjort fordi de andre affaldskurve i ydreområderne i Næstved blev ødelagt af hærværk i løbet af testperioden. Da det ikke var muligt at reparerer dem, blev de gamle affaldskurve sat op igen. Derfor er det ikke muligt at have data med i målingerne for disse affaldskurve, da det vil give et misvisende potentiale. Ved førmålingen viste der sig et årsværkforbrug på i alt fra 3,556. Midtvejsmålingen viste et lille reduktion i årsværkforbrug, der ikke svarede overens med de forventninger der var til reduktion fra projektets start. Der blev på baggrund af midtvejsmålingen sat en række tiltag i værk, for at nå det fulde potentiale (se side 12). Slutmålingen viste årsværkforbrug på 1,337, og dermed at de tiltag, der blev sat i værk ved midtvejsmålingen, har haft effekt. Den største besparelse på årsværk ses i Viborg, hvor der fra start har været stor fokus på ændring af arbejdsgangene allerede fra første dag affaldskurvene blev sat op. Derudover har placeringen i Viborg været optimal, fordi det er et meget afgrænset område med en stor affaldsbelastning. I Viborg var de affaldskurve der blev taget ned meget små og kunne ikke indeholde særligt meget affald. På grund af at de nye affaldskurve kan indeholde så meget mere affald end de gamle, er besparelsen ekstra stor i Viborg, da antallet af tømninger dermed er væsentlig reduceret. Juli 2012 Side 18

19 Der ses i Næstved ikke den samme besparelse, da det her har været sværere at omlægge arbejdsgangene fra start, samtidig med at tilliden til at teknologien virkede, ikke har været særlig stor. Dette har gjort at affaldskurven er blevet tjekket, om de trængte til at blive tømt, selvom indikatorlyset har vist grønt. Dermed har medarbejderne brugt mere tid på affaldshåndtering i Næstved end i Viborg. Der er dog sket en ændring fra midtvejsmålingen til slutmålingen i Næstved, men der stadig er mulighed for at opnå større besparelse, hvilket kan ses ved at kigge på tømningsfrekvenserne (se side 20). De affaldskurve, der blev erstattet med de nye, kunne indeholde mere affald end dem i Viborg. Derfor er der ikke lige så stor besparelse i Næstved som i Viborg. Tømningsfrekvens i Næstved i januar 2012 Af ovenstående figur der er udtrukket af Clean-systemet ses at tømningsfrekvensen i Næstved i januar måned har været 2,7 pr uge. Derudover ses det at alle tømningerne i januar er foretaget hvor affaldskurven lyste grøn (ikke behov for tømning). Juli 2012 Side 19

20 Tømningsfrekvens i Næstved maj 2012 Af ovenstående figur der er udtrukket af Clean-systemet ses at tømningsfrekvensen i Næstved i maj måned er 1,2 pr uge. Derudover ses det at 66,7 % af tømningerne er sket når affaldskurven har lyst grønt. Man kan udlede af de 2 figurer, at der er et yderligere potentiale. Juli 2012 Side 20

21 Tømningsfrekvens i Viborg januar 2012 Tømningsfrekvens i Viborg maj 2012 Af ovenstående to figurer ses det, i Viborg at tømningsfrekvensen fra januar til maj er gået fra 2,7 til 1,1 pr uge. Derudover ses det at 66,7 % af tømningerne i januar er foretaget hvor affaldskurven lyste grøn (ikke behov for tømning). I maj er det 50 % af tømningerne, der er sket når affaldskurven har lyst grønt. Juli 2012 Side 21

22 Arbejdskraftsbesparende potentiale Bilag 3 Revideret arbejdskaftsbesparende potentiale jun-12 Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Tømning 0, , , % 62% Kørsel 1, , , % 67% Manuelt opsamling 0, , , % 61% Kontrol og planlægning 0, ,00 0 0, % 100% Byfejning 0, , , % 39% Total, direkte berørt målgruppe: 3, , , % 62% Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug (Før projekt) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug (Efter projekt) Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, indirekte berørt målgruppe: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 3, , , % 62% Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 2,22 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod 156 Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0, Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 725,2 Antagelser: I projektet indgå ca. 10 procent af de to kommuners affaldskurve. Årlige gentagelser: gennemsnitlig tømning tre gange om ugen i 52 uger. Forudsætninger for landets kommuner er forskellige i forhold til tæthed af affaldskurve, kørsels, tømningshyppighed, placeringer (midtby, ydreområder), belastningsgrader mv. Det antages at landets 98 kommuner med fordel kan erstatte 1/3 del af deres affaldskurve med de nye interaktive skraldkomprimerende affaldskurve. Juli 2012 Side 22

23 Slutmålingen viser et årsværkforbrug i alt på 1,34. Dette svarer til en besparelse på 62 %. Dog er der en vis fejlmarginen ved data fra ydre områderne i Næstved, da der her kun er to affaldskurve tilbage ud af de 6 grundet hærværk. Det ses dog at der er en væsentlig besparelse i både Viborg og indre by i Næstved. Genberegning af potentiale ud fra data fra slutmålingen viser at det nuværende potentiale er 2,22 årsværk og et landsdækkende potentiale på 725 årsværk. Læringspunkter fra projektet Medarbejderne har været involveret fra start i projektet og har indgået i projektgruppen efter behov. Der har været en løbende dialog igennem hele projektet med de berørte medarbejder. Affaldskurvenes opsætning har betydet en lavere tømningsfrekvens og betyder, at der er mindre behov for manuel opsamling af affald. For både medarbejdere og borgerne har opsætningen betydet synligt renere byrum. Dette skyldes at det er sjovere at smide affaldet i affaldskurvene og dermed ender mere skrald i affaldskurven. At affaldskurven er en lukket kurv, gør også at det nu ikke er muligt for fuglene at hente affald fra kurven med den følge, at affald flyder i gaderummet. Der er igennem hele projektet været fokus på at nå projektets målsætninger. Det har krævet, at der skulle ske en implementering og arbejdsomlægning. I Viborg blev alle de eksisterende affaldskurve taget ned og alle de nye opsat hurtigt og konsekvent. Dette gjorde, at der ved midtvejsmålingen allerede viste en betydelig besparelse. I Næstved blev de gamle affaldskurve ikke taget ned fra start, samt at de gamle arbejdsgange var svære at få omlagt. Derfor viste midtvejsmålingen ikke det fulde potentiale. Midtvejsmålingens resultater synliggjorde forskelle mellem de to byer. Dette gjorde, at der blev kigget på hvad forskellene mellem de to byer var på: implementering, placering, arbejdsgange, organisering. Der blev efterfølgende iværksat tiltag i Næstved både i forhold til affaldskurvenes placering samt til at ændre arbejdsgangene for at muliggøre det samme potentiale der sås i Viborg. Der skal være et ledelsesmæssigt focus på, at involverer medarbejder i indførelsen af ny teknologi, og ændre deres kultur med at gøre det som man plejer. Projektets succes hænger sammen med ændring af kulturen på arbejdspladsen samt et opgør med det plejer vi at gøre, sådan har vi altid gjort. I driftsperioden har der både i Viborg og Næsted kun været et enkelt teknisk problem med et dødt batteri pga. blokering af sensor. Det har betydet at komprimeringen har gentaget sig indtil der ikke var mere strøm på batteriet. Næstved har haft et par tekniske problemer i driftsperioden, men det har alle været nogle som medarbejderne har, kunne løse med lidt support fra producenten. Alle driftsproblemer har været løst i testperioden. Der har været nytårshærværk på 4 affaldskurve i Næstved. Følgeskaderne har været så store, at de er taget ned, og det har ikke været muligt at reparerer dem. Ved næste nytår bliver lågen til indkast låst eller affaldskurvene flyttet til materielgården nytåret over, for at sikre at dette ikke sker igen. Den store indsatskurv til affald, gør,at affaldsmængde som medarbejderne skal løfte er blevet betydeligt større. Dette betyder til tider tunge løft. Medarbejderne anser ikke dette for at være et problem men påpeger, at det er en af de ting man skal være opmærksom på ved fremtidig drift. Der kan evt. arbejdes med en løsning med en løfteanordning på en lille vogn, til brug når affaldskurvene skal tømmes. En anden Juli 2012 Side 23

24 mulighed er, at ændre på hvor meget affald der skal være i den enkelte kurv, før at den melder at den skal tømmes. Dermed kan affaldskurve, der er placeret steder, hvor der tit smides tunge ting i, have et lavere niveau for affaldsmængde, når den melder ind at den skal tømmes. Så vil affaldsmængden i de kurve ikke blive for tunge. Der har været en kulturel barriere med tilvænning og tillid til teknologien. Dette har gjort at affaldskurvene i starten af projektet blev tømt selvom de lyste grønt, da medarbejderne ikke helt stolede på, at der ikke var behov for tømning. Denne tillid er der kommet til teknologien i løbet af driftsperioden, dog er der stadig mulighed for forbedring. Ved at bruge rapporterne fra Clean-systemet regelmæssigt, vil det være muligt at optimere endnu mere, ved kun at tømme affaldskurvene når de lyser gult eller rødt. Ved alle nye projekter kan der være administrative og praktiske vanskeligheder. Disse har dog været begrænset i dette projekt. Dette vil muligvis have forholdt sig anderledes, hvis medarbejderne havde haft muligheden for at får tilsendt en sms ved behov for tømning. Muligheden for at medarbejderne får tilsendt en sms når affaldskurven er fuld er ikke blevet afprøvet, men producenten arbejder videre på at løse dette efter projekts afslutning. Denne løsning vil være et krav hvis det er medarbejderne, der tømmer affaldskurvene, der skal koordinerer tømningen. Status på affaldskurvene kan ses via BigBelly Solars internetside. Dette har fungeret fint, og der kan trækkes flere forskellige rapporter ud. Dog kan opdateringstiden være lidt lang før, man kan se ændringer af status. I forhold til interaktionsmodulet skal mulighed for at skifte mellem forskellige lyde, copyright, hvordan disse skiftes og brugernes reaktion på de forskellige lyde udbygges og udforskes efter projektets afslutning. Der har været en stor interesse for projektet fra omverdenen. Den store indsats gav mange artikler, tvindslag og efterfølgende foredrag om projektet. Der har været relativ stor fokus/pr på afprøvningen af affaldskurvene i medierne. Denne eksponering har betydet et ejerskab og interesse for effekten er forøget i organisationen. Affaldskurvenes forholdsvis høje pris har sat en økonomisk dæmper for interessen. Dette har betydet, at producenten i samarbejde med TI og kommunerne arbejder med, hvordan affaldskurvene kan gøres billigere eller finansieres på en alternativ måde. Juli 2012 Side 24

25 Projektøkonomi Budget 1. udbetaling 2. udbetaling I alt Direkte udgifter Løn til eget personale Teknologi Andre varer og materialer Tjenesteydelser (fx konsulenter) Kursusaktiviteter Rejser, befordring og kørsel Revision Andet Direkte udgifter i alt Indirekte udgifter Fællesudgifter (max 20 pct. af de direkte løn udgifter) 0 Udgifter i alt Indtægter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 Evt. indtægter i projektet 0 Egenfinansiering, direkte tilskud Egenfinansiering, indirekte tilskud (Af fællesudgifter) 0 0 Indtægter i alt Udgifter - indtægter (= ansøgt tilskud fra ABT-fonden) Projektets økonomiske balance Total Direkte arbejdskraftbesparelse Indirekte arbejdskraftbesparelse 0 Øvrige besparelser (fx driftsomkostninger) 0 Økonomiske gevinster total Omkostninger til merarbejde 0 Totale projektudgifter Øgede omkostninger (fx driftsomkostninger) 0 Omkostninger total Årlig økonomisk balance Summeret økonomisk balance Projektet har holdt sig indenfor budgettet og der har ikke været de store udsving mellem budgetposterne. Projektet økonomiske balance har ændret sig, da besparelsen af årsværk er blevet mindre end først antaget. Dette har gjort at break-even for projektet har rykket sig. Som det ses af ovenstående tabel er projektets tilbagebetalingstid ca. 6 år. Derfor vil en anden finansieringsmodel for indkøb af affaldskurvene, være mere optimal for andre interesserede kommuner, - dette vil der blive arbejdet videre med sammen med producenten efter projekts afslutning -, for at gøre det mere attraktivt for kommunerne at investere i denne teknologi. Juli 2012 Side 25

26 Konklusion Projektet har vist en reduktion af årsværkforbrug ved opsætning af de nye interaktive affaldskurve. Førmålingen viste et årsværkforbrug på i alt fra 3,56. Slutmålingen viser årsværkforbrug på 1,34, og at de tiltag, der blev sat i værk ved midtvejsmålingen har haft effekt. Den største besparelse på årsværk ses i Viborg, hvor der har været stor fokus på ændring af arbejdsgangene allerede fra første dag affaldskurvene blev sat op. Der ses i Næstved ikke den samme besparelse, da det her har været sværere at omlægge arbejdsgangene fra start. Samtidig har der ikke været tilliden til, at teknologien, omkring hvor fyldt affaldskurven var, virkede. Dette har gjort, at affaldskurvene er blevet tjekket, om de trængte til at blive tømt, selvom indikatorlyset har vist grønt. Dermed har der været brugt mere tid på affaldshåndtering i Næstved end i Viborg. Det ses dog, at der sket en ændring fra midtvejsmålingen til slutmålingen i Næstved, men at der stadig er mulighed for at opnå større besparelse. Slutmålingen viser et årsværkforbrug i alt på 1,34. Dette svarer til en besparelse på 62 %. Dog er der en vis fejlmarginen ved data fra ydre områderne i Næstved, da der her kun er to affaldskurve tilbage ud af de 6 grundet hærværk. Det ses dog at der er en væsentlig besparelse i både Viborg og indre by i Næstved. Genberegning af potentiale ud fra data fra slutmålingen viser at det nuværende potentiale er 2,22 årsværk og et landsdækkende potentiale på 725 årsværk. Projektets tilbagebetalingstid er på 6 år, hvor der ved projektets opstart var regnet med en tilbagebetalingstid på ca. 3 år. Forskellen skyldes, at den årlige besparelse er mindre end antaget. Dette kan skyldes, at der er 4 affaldskurvene, der er ødelagt og dermed ikke indgår i slutmåling, så besparelsen for ydreområderne i Næstved ikke er så stor som antaget. Samtidig er besparelse for Næstved indre by heller ikke så stor som i fx Viborg. Hærværk, medarbejderkultur, ny teknologi og adfærd hos brugerne har haft indflydelse på projektets data og resultater. Desuden har årstid, placering og de pågældende medarbejderes indstilling til forandring og de skraldkomprimerende affaldskurve også haft en indirekte indflydelse på projektets resultater og data. Ændringen af arbejdskulturen på arbejdspladsen har betydning for successen, da det er vigtigt at medarbejderne ikke gør som de gjorde før, men fx kun tømmer de affaldskurve der er fyldte (gul/rød) kontra tømme dem alle hver gang. Data og resultater viser dog arbejdskraftbesparende potentiale og dermed en økonomisk gevinst for Kommunerne Juli 2012 Side 26