Spørgsmål og svar Borgermødet den 26. september på Søgaarden i Sunds

Transkript

1 Spørgsmål og svar Borgermødet den 26. september på Søgaarden i Sunds 1. Det blev bemærket, at deres ejendom vil få 3½ times indendørs skyggetid og 4½ times skyggetid og, at støjen vil ligge på de 40 db(a). Endvidere blev der gjort opmærksom på, at der er spejderhytte, jagt og skovbørnehave at tage hensyn til mht. støj. Der blev sagt, at det vil koste kr. for at søge værditab for deres ejendom igennem værditabsordningen ved rejsning af vindmøller i området. Hvis der lægges sag an mod Herning Kommune, hvad vil det så ikke koste? 2. Det blev bemærket fra ejer, at det kun er en positiv tilgang i VVM-redegørelsen. Ejer mener ikke, at den er reel, og henviste til begrebet landskabelig ubetænkelig i forhold til vindmølleprojektets samspil med Remme-vindmøllerne. Ejer mener, at samspillet er værre i virkeligheden. Ejer henviste til vejledningen og mener, at den er lavet baglæns, hvor facit på forhånd er givet. Ejer finder det ubegribeligt, at hans bolig bliver beskrevet som sydvendt bolig i VVM-redegørelsen, da det meste af hans ejendom er mod nord. Endvidere er han bekymret for støjgenerne. 3. Det blev påpeget, at der i VVM-redegørelsen står Det er vurderet, at.. ret ofte og spørger til, hvad er det vurderet i forhold til? Han konstaterede også, at de erstatninger for værditab, der er givet tidligere, er peanuts. Han mener, at projektet er presset, dvs. tæt på grænseværdierne i forhold til støj m.v. Der blev endvidere spurgt til støjberegning i forhold til at foretage en støjmåling. Der blev konkluderet, at nærmeste bolig er 4 meter fra grænsen i forhold til afstandskravet fra vindmøller til bolig. Han bemærkede, at projektet er placeret tæt på åbeskyttelseslinjen ved Sunds Nørreå og er bekymret for lysafmærkningen af vindmøllerne samt det rekreative areal nord for Sunds Nørreå. Endelig blev der tilføjet, at på Byrådsmødet d. 28. august var det et enigt byråd, som vil beskytte ådalene. 4. Hvordan forholder det sig med støj? Ad 1,2,3 og 4: VVM-redegørelse VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen er en beskrivelse af worst case og der er forskellige parametre og emner, som skal belyses, før der kan tages stilling til projektet. Sætningen Det er vurderet, at forekommer ofte i forbindelse med de visuelle forhold, som er et vurderingsspørgsmål i modsætning til de beregnede tal for støj og skygge, hvor de fastsatte grænser skal overholdes. Vurderingen af den visuelle påvirkning af landskab er foretaget af personer, der fagligt har belæg for at komme med de vurderinger, og vurderingerne vil ofte blive foretaget ud fra erfaringer med andre projekter og opstillede vindmøller. VVM-redegørelsen danner grundlag for den politiske behandling af projektet. Samspillet mellem Remme-vindmøllerne og de nye møller ved Krusbjerg Der er lavet en vurdering af, hvorvidt samspillet mellem møllerne ved Remme og Krusbjerg er landskabelig ubetænkeligt, hvor konklusionen er, at samspillet er landskabeligt ubetænkeligt. Det blev understreget, at kravet om en vurdering af samspillet med andre vindmølleparker, som ligger inden for 28 gange totalhøjden, skal være ubetænkeligt, kun er en vejledning og ikke et lovkrav. Det blev oplyst, at grunden til, at udtrykket ubetænkelig er brugt i vurderingen er, at det er den

2 samme term som fra vejledningen. Vurderingen skal bero på, om den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Dette betyder, at anlæggene skal opfattes som adskilte anlæg, og samspillet mellem vindmøllegrupperne skal fremtræde harmonisk i landskabet. Ved denne vurdering skal der blandt andet tages højde for det landskab, hvorfra anlæggene opleves i samspil, hvilket der er der gjort i VVM-redegørelsen, og på den baggrund er det vurderet, at det er ubetænkeligt. Visualiseringer er et redskab til at lave en vurdering af, hvorvidt samspillet mellem møllerne er landskabelig ubetænkelig, hvor fotos af eksisterende forhold indgår, som en del af visualiseringen. Skyggekast Beregninger for skyggekast er foretaget ud fra middelværdier f.eks. vind. Beregningerne skal sandsynliggøre, at der kan opsættes vindmøller. Talværdien, som fremkommer af beregningerne, referer til i løbet af et år. Herning Kommune stiller krav om, at der ikke må være mere end 10 timers reel skyggetid. Beregninger for skyggekast er foretaget for udendørs opholdsareal, som f.eks. terrasse, som kan være op til 15 gange 15 meter, dvs. beregninger er foretaget for et punkt, som ligger 15 meter fra huset. Lysafmærkning Belysning af vindmøllerne er afskærmet og lyser opad. Lysstyrken vil svare til Cadela, dvs, et svagt rødt lys. Tidligere var lysstyrken på Cadela. Klagemuligheder I forhold til klagemuligheder, så er en lokalplan en erstatningsfri regulering. Der er kun ganske få tilfælde, hvor der er givet erstatning på baggrund af en vedtagen lokalplan. For vindmøller er der en speciel ordning; værditabsordningen, som der vil blive orienteret om efter pausen. Herning Kommune oplyser i forbindelse med tilblivelse af referatet, at der er mulighed for at påklage planerne til Natur- og Miiljøklagenævnet, når planerne er endeligt vedtaget. Dog er det kun retlige fejl, som kan påklages. Støj I forbindelse med VVM-redegørelsen er der foretaget beregninger for støj, og ikke målinger, da der ikke kan laves målinger for ikke opstillede møller. Vindmøllestøjbekendtgørelsen foreskriver, at grænseværdierne for støj i det åbne skal overholdes, dvs. 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støjværdierne efter idriftsættelse, så skal Herning Kommune påkræve støjmålinger. En forudsætning for en støjmåling er den rigtige vindstyrke, herefter måles kildestøjen og støjen beregnes ud til den enkelte bolig. Baggrunden for, at der beregnes ud til den enkelte bolig er, at der ikke vil forekomme forstyrrende støj i målingen. Ved udarbejdelse af referatet bliver følgende væsentlige kommentar tilføjet af Planenergi: Ved projektering af vindmøller i udlagte områder, er det vigtigt, at man udnytter området bedst muligt, og derved opnår den bedst mulige produktion ud af et givent område. Dette kan bevirke, at man i beregningerne, der ligger til grund for VVM m.v. ligger helt ude på grænseværdierne. Der kan endda forekomme tilfælde, hvor vindmøllernes støj er beregnet i et støjdæmpet mode.

3 Konkret for Sunds/Krusbjerg er det vigtigt at påpege, at projektet helt uden beregnede støjdæmpninger ligger med margin til grænseværdierne for støj. Så når det påpeges, at projektet går helt ud til grænsen, så er det ikke korrekt. Tværtimod er der i dette projekt som sagt margin. 5. Der blev sat spørgsmålstegn ved visualiseringer i VVM-redegørelsen. Herunder visualisering 2 s. 47, som er set fra campingpladsen og restaurant Søgaarden ved Sunds Sø mod projektområdet, herom om vindmøllernes højde er rigtige i forhold til skorstenen ved Sunds Varmeværk. Der blev bemærket, at der på visualisering 6 side 57 i VVMredegørelsen, som er mod vest fra Linåvej ved Put and Take sø, mangler en elmast på visualiseringen. Han henviste endvidere til, at på visualisering 22 s. 91, som er fra Skinderholmvej i det sydøstlige hjørne af Herning Flyveplads, at højden på møllerne ikke kan være rigtige set i forhold til højderne på skorstenene på visualiseringen, som er skorstenen ved Sunds Varmeværk. Der blev endvidere bemærket, at besigtelsen af dyreliv er foretaget d. 10. januar, hvordan forholder det sig til svaner og flagermus. Endvidere blev det bemærket, at der ikke er nogen undersøgelser omkring flagermus og vindmøller. 6. Personen mener, at VVM-redegørelsen mangler en menneskelig undersøgelse/perspektiv, specielt når en bolig skal sælges, hvor fem vindmøller kommer til at indgå som en del af salgsmaterialet. 7. Personen er bekymret for støjgenerne, da han bor tæt på vindmøllerne. Han oplyste, at en af naboerne til Remme-vindmøllerne tænder for musikken for at overdøve støjen fra møllerne. 8. De er bekymret for konsekvenserne af vindmølleprojektet. De finder, at embedsmænd ikke er upartisk i sagen og gør opmærksom på, at politikkerne bør have fokus på mennesker og natur i deres behandling af sagen. Ad 5: Visualiseringer Visualiseringerne er lavet i et computerprogram, WindPro 2.8, hvor eksisterende elementer i landskabet bliver brugt som pejlemærke/kontrolpunkt, som f.eks. andre vindmøller, skorstene og bygninger. Det blev forklaret, at afstand og perspektiv har betydning for oplevelse af højder. PlanEnergi indvilligede i at kontrollere visualiseringerne efter mødet. PlanEnergi har efter borgermødet kontrolleret visualiseringerne og har følgende kommentarer til de nævnte visualiseringer. Visualisering nr. 2: Placeringen af møller og deres højde er korrekt. Møllerne står 2,5 km nordvest fra skorsten ved Sunds varmeværk og foto er taget øst/sydøst for varmeværk. Altså står skorstenen mellem fotopunkt og møller og 2,5 km længere væk. Det er perspektivet i fotoet, der får skorstenen til at se større ud end møllerne. Visualisering nr. 6: Den manglende elmast står lige til højre for billedkanten, hvilket kan ses på et lignende foto, hvor der fra samme standpunkt er panoreret længere mod nord (Fotoet er efterfølgende sendt til Herning Kommune). Visualisering nr. 22: De tre skorstene der er synlige et par centimeter til højre for vindmøllerne er ikke skorstenen fra Sunds Varmeværk, men derimod tre skorstene ved et

4 industriområde syd for Sunds. Det høje enlige element til højre i billedet er en mast i den østlige del af Sunds på Thorupvej 21 a. Den er omkring 50 meter høj. Skorstenen ved Sunds Varmeværk er meget utydelig og kan ikke ses på trykket, men på foto på pc er det muligt at se den som en svag skygge og derfor er den brugt til at rette visualiseringen ind efter. Flagermus For 10 år siden var der ikke nogen undersøgelser om flagermus og vindmøller. I dag er der mange undersøgelser og der er 1-2 tællinger af flagermus pr. år. I forbindelse med tilblivelsen af en VVMredegørelse har det ikke været muligt at tælle flagermus, da det kun er muligt, hvis der er påsat en detektor på den enkelte flagermus. Der er ikke en stor hyppighed af flagermus i området, hvor der er størst sandsynlighed for at opleve dem fra solnedgang til solopgang. I forbindelse med undersøgelser vedr. vindmøller og flagermus har en ekspert udtalt, at der er flest flagermus ved en vindstyrke mindre end 5 m/s. Opsætning af vindmøller har ikke den store betydning for flagermus på populationsniveau. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse er det ikke skønnet nødvendigt at undersøge flagermusbestanden nærmere. Der kan laves afværgeforanstaltninger og hvis det er nødvendigt kan møllerne stoppes f.eks. fra solnedgang til solopgang. Det er dokumenteret, at flere flagermus dør pga. trafikken på motorveje end ved kollision med vindmøller. I forbindelse med udarbejdelse af referatet har PlanEnergi endvidere bemærket: I forhold til eventuel forekomst af svaner er tidspunktet optimalt, da der i givet fald vil være tale om overvintrende og fouragerende dyr. Mht. flagermus er det enkelt at vurdere om et område er et godt flagermusområde. Forekomst af gamle træer og større læhegn er i den sammenhæng væsentlige. Desuden om der findes parker, allér, større bebyggelser (som evt. er yngle- og overvintringsbiotop) i nærheden. Der findes et væld af undersøgelser om flagermus. Alene i Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss er henvisninger til næsten 170 undersøgelser. Man har således et ganske godt begreb om effekter af vindmøller på flagermus. Den gennemsnitlige (eller rettere medianværdien) mortalitet pga. vindmøller er 2,9 dyr pr. mølle pr. år (spredning: fra 0 til ca. 70), og konklusionen, der kan drages heraf er, at det er forholdsvis få, uheldigt placerede møller og mølleparker, der udgør problemet for flagermus. De fleste møller slår ingen eller kun ganske få flagermus ihjel. Derfor er det naturligvis vigtigt, at vurdere om et område er et potentiel godt flagermusområde eller ej. Ad 6, 7 og 8: Der henvises til tidligere svar vedr. værditabsordning (klagmulighed) og støj. Endvidere har bemærkningerne mere karakter af at være kommentarer og holdninger til projektet frem for spørgsmål, hvilket ikke gav anledning til svar. 9. Hvad med havvindmøller og solcelleanlæg i stedet for vindmøller på land. Hun er endvidere bekymret for påvirkning af lufttrafikken og mener, at VVM-redegørelsens afsnit om dyr og natur er kommet for let omkring.

5 10. Vedkommende er nabo til Remme-vindmøllerne og føler sig generet af støj, hvorfor de er nødt til at tænde for musikken for at overdøve støjen fra møllerne. Han vil endvidere have udsigt til begge vindmølleparker og spørger til, hvordan hans ejendom kan sælges. 11. Politikerne blev rost for at have lagt sig i selen i denne sag. 12. Der blev spurgt om der i vurderingerne i VVM-redegørelsen tages højde for bevoksning som fjernes f.eks. læhegn, og om det tages med i overvejelserne. 13. Hvordan forholder det sig med den skovbørnehave? Ad 9,12 og 13: Havvindmøller og solceller Der blev sagt, at der skal være forskellige former for energi, men det er ikke opgaven her. Hvis strømmen udelukkende skal leveres fra havvindmøller vil den blive dyrere end hvis strømmen bliver leveret fra vindmøller på land. Det er vedtaget af Herning Byråd, at der skal være vindmøller på land, men opgaven og spørgsmålet er hvor? Bevoksning Fjernelse af læhegn og bevoksning er med i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen og medtages i vurderingen af landskabet, men der tages stilling i forhold til de eksisterende forhold. Flysikkerhed Forsvarets bygnings- og etablissementtjeneste har været inddraget i planlægningen. De har stillet krav til møllernes maksimalhøjde, som maksmalt må være 107 meter af hensyn til den militære lufthavn ved Karup. Skovbørnehave Den omtalte skovbørnehave er ikke en institution, som har til huse i skoven. Men er mere et udflugtsmål for en børnehave, som kører derud i en bus. Støjregler for bolig er overholdt. Det blev aftalt på mødet, at situationen vedr. skovbørnehave undersøges nærmere. Herning Kommune har efter borgermødet undersøgt forholdene omkring skovbørnehaven. Der er umiddelbart ikke kendskab til, at der er nogle børnehaver som kører ud i skoven og evt. benytter spejderhytterne som en del af fast rutine. Det kan ikke udelukkes at området bliver brugt som et udflugtsmål engang imellem. Spejderhytterne er ifølge BBR-oplysninger ikke udstyret med toiletter. Herning Kommune vurderer endvidere, at spejderområdet og dertilhørende aktiviteter ikke kan betragtes som et støjfølsomt område og aktivitet, da det er et sted, hvor man har kortvarigt ophold og aktiviteterne kan ikke umiddelbar forbindes med stilhed. Endvidere er vindmøllernes påvirkning af de rekreative områder belyst i VVM-redegørelsen. Ad 10 og 11: Der henvises til tidligere svar vedr. værditabsordning (klagemulighed). Endvidere har bemærkningerne mere karakter af at være kommentarer og holdninger til projektet frem for spørgsmål, hvilket ikke gav anledning til svar.

6 14. Vedkommende er betænkelige ved VVM-redegørelsen i forhold til vurderingen om samspillet med Remme-møllerne og de nye vindmøller ved Krusbjergvej er ubetænkelig. Er der nogensinde i en VVM-redegørelse blevet vurderet, at samspillet mellem vindmølleparker er betænkeligt? Er ubetænkelig et givet forhold? 15. Der blev spurgt til om den tinglyste deklaration om maksimalhøjde på 30 meter for bygninger, skorstene, siloer mv. pga. Skinderholm Flyveplads er aflyst. Ad 14, 15: Landskabelig ubetænkelig I forbindelse med et vindmølleprojekt i Skive Kommune er samspillet mellem to vindmølleparker vurderet at være betænkelig. Endvidere har der i forbindelse med et vindmølleprojekt ved Videbæk Mose i Ringkøbing Skjern Kommune blevet vurderet, at hovedforslaget på to rækker vil være betænkelig i forhold til alternativet på en række pga. Vester Barde og et kommende vindmølleprojekt ved Abildå i Herning Kommune. Projektet ved Videbæk Mose blev vedtaget af politikerne med én række vindmøller, altså alternativet som var landskabelig ubetænkelig. Tinglyst deklaration Deklarationen er ikke aflyst, men betyder, at luftfartsmyndigheden skal godkende overskridelsen af maksimal højden på 30 meter. 16. Hvordan forholder det sig med beskrivelse af de givne forhold? Ad 16: VVM-redegørelse VVM-redegørelsen tager udgangspunkt i worst case scenariet. VVM-redegørelsen beror på vurderinger og individuelle skøn ud fra den tilgængelige viden og skal fungere som et grundlag for den politiske beslutning. 17. Er der i VVM-redegørelsen foretaget nye undersøgelser vedr. flagermus og svaner? Ad 17: VVM-redegørelse Der er brugt den viden, som er tilgængelig. Det er vurderet, at der ikke har været behov for supplerende undersøgelser. I forbindelse med udarbejdelse af referatet har PlanEnergi endvidere bemærket: Nej. Der er ikke ud over en almindelig besigtigelse gennemført egentlige undersøgelser af flagermus og svaner. Den eksisterende litteratur om diverse fugle og flagermusundersøgelser der er fremkommet gennem de sidste år - er ganske omfattende, og det er især på baggrund af denne (og i al beskedenhed års felterfaring), at konklusionerne i VVM-redegørelsen er nået. Især kan oversigtsrapporter som:

7 H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiele der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver. J. Rydell et al (2011): Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvårdsverket varmt anbefales pga. deres grundighed og omfang. For den travle rummer alle nogle særdeles gode, omfattende og oplysende resuméer, så man hurtigt kan få et overblik over problematikken. Ekstra Spørgsmål Der blev i pausen og derfor uden for referat stillet spørgsmålstegn ved vindressourcer i området samt produktion. Følgende kommentarer er efterfølgende givet til dette: Vindressourcer Der blev på borgermødet spurgt til, om projektet ved Sunds lå i et egnet område rent vindressourcemæssigt. Som det fremgår af nedenstående kort, som i øvrigt er bilag i miljøvurderingen for vindmølleplanen, ligger området ved Sunds i et vindressourceområde, der er kendetegnende for kommunen, som helhed. De forskellige områder af Herning Kommune ligger inden for et spænd på ca. 15 % fra de bedste til de dårligste områder. Dette påviser med al tydelighed, hvor homogen kommunen som helhed er rent vindressourcemæssigt. Området ved Krusbjerg ligger midt i ovennævnte spænd. Opstillet effekt og samlet produktion i området ved Krusbjerg Et udlagt område vil altid forsøges udnyttet bedst muligt i relation til mængden af opstillede vindmøller og den samlede produktion heraf. Det er nødvendigvis ikke sådan, at en større effekt pr. automatik er ensbetydende med bedst udnyttelse af et område. Det vil altid være en afvejning af forskellige faktorer bl.a. det samlede støjbidrag vs. den samlede produktion/effekt. I området ved Krusbjerg er man underlagt en indflyvningszone fra Karups militære lufthavn, der gør, at man ikke kan planlægge for møller højere end 107 meter. Med de forudsætninger er det den helt rigtige mølle, der er valgt, da denne udnytter området på bedst muligt med en samlet årlig produktion på over 23 mio. kwh og de størst mulige møller med en samlet installeret effekt på 10 MW.

8