Virksomhedsplan 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2015"

Transkript

1 Indledning Virksomhedsplanen er udarbejdet på et ændret grundlag, idet bestyrelsen med udgangspunkt i en solid og velkonsolideret drift, har ønsket et længere sigte på skoleudviklingen. På den baggrund har bestyrelsen under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden Skolens daglige ledelse, de enkelte teams og afdelinger, samt det enkelte værksted har inden for denne ramme udvalgt tre pejlemærker hver som omdrejningspunkt for videreudvikling af deres område og funktion. Disse pejlemærker vil være beskrevet nedenfor, og samlet udgøre Virksomhedsplan Indsatsområderne bygger videre på den kultur og de resultater, der er fremkommet med udgangspunkt i tidligere virksomhedsplaner, og vil således supplere disse. Virksomhedsplan 2015 skal ses som led i en kontinuerlig udvikling. Pejlemærkerne fremkommer her i overskriftsform, og vil af det enkelte område og værksted blive fulgt op af mere detaljerede beskrivelser af delmål, arbejdsmåde, produktion, forudsætninger m.v. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet er for alle et obligatorisk pejlemærke for Indhold: Bestyrelsens pejlemærker s. 2 Ledelsens overordnede virksomhedsplan s. 3 6 Kombineret ungdomsuddannelse s. 6-7 Pejlemærker og målsætninger for teams og afdelinger s Værksteder tilknyttet Team 1: s Grøn Pædagog, Ejendomsservice, Metal, Event & Design, UNO Værksteder tilknyttet Team 2: s Køkken GHV, Køkken SoSu, Medie, 1

2 Idræt & Sundhed, Bygge & Anlæg PEJLEMÆRKER FOR SILKEBORG PRODUKTIONSHØJSKOLES UDVIKLING I ÅRENE Godkendt af skolens bestyrelse d En værdiledet organisation med engagement, dialog og anerkendelse som nøglebegreber i samarbejde med vore unge og deres netværk. Teamudvikling Medarbejderudvikling Elevindflydelse og medleven Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Velkonsolideret økonomi Autentiske produktions- og arbejdsfællesskaber er fundamentet i skolens virksomhed og elevernes kompetencetilegnelse. Kompetencebevidsthed lærere og elever Styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Udvikle elevernes evne til livsmestring Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse Aktiv og attraktiv medspiller i lokalsamfundet. Åbne skolen mod lokale institutioner, foreninger og andre aktører Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet Være synlig, nytænkende og troværdig aktør i lokalsamfundet Udvikle og gennemføre produktioner i samarbejde med lokale virksomheder Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskoleelever og EGU elever 2

3 LEDELSENS OVERORDNEDE VIRKSOMHEDSPLAN FOR 2015 Kapacitet og værksteder 2015 Forventet udnyttelse Produktionsskole 148 pladser 87 % (incl. aktiverede) Garantiskole 17 pladser 33 % Lærlinge 9 pladser 85 % Kombineret Ungdomsuddannelse 12 pladser i 2. halvår 100 % Garantiskolepladserne er reserveret til: EUD-elever, som gennemfører en del af deres grundforløb på SPH, enten med henblik på at få hjælp til at gennemføre grundforløbet eller for at skifte uddannelsesretning. EUD-lærlinge, som mister deres læreplads. Elever fra andre ungdomsuddannelser og fra Silkeborg Ungdomsskole, som har brug for et kompetenceafklarende og kompetenceudviklende forløb under uddannelsesskift. EGU-elever, som får huller i eller afbryder deres uddannelsesplan. Produktionsskolelever med akut behov for værkstedsskift. KUU-elever, som har brug for et midlertidigt forløb for at undgå afbrud af uddannelsen eller må afbryde uddannelsen. Eleverne er tilknyttet værksteder, der er organiseret i følgende værkstedsfællesskaber: 1. Bygge & Anlæg, Ejendomsservice og Metal 2. Event & Design og Medie 3. Grøn Pædagog og UNO 4. Køkken GHV, Køkken SoSu, Idræt & Sundhed 3

4 Ledelsens pejlemærker og målsætninger for 2015 Forudsætningen for opfyldelsen af ledelsens pejlemærker er, at vi i løbet af 2015 iværksætter værkstedsfællesskaber, der samlet kan udvikle den nødvendige pædagogik, så vi kan leve op til de nye krav, vi møder i forbindelse med EUD-reformen. Dette skal ses som et stykke udviklingsarbejde på værksteds-, team- og ledelsesniveau, som vi vil følge tæt og evaluere ved årets afslutning. Følgende værksteder skal indlede et samarbejde i værkstedsfællesskaber for at opfylde virksomhedsplanen for at kunne leve op til den nye virkelighed og tone skolen mod EUD indgangene: 1. Bygge & Anlæg, Ejendomsservice og Metal 2. Event & Design og Medie 3. Grøn Pædagog og UNO 4. Køkken GHV, Køkken SoSu, Idræt & Sundhed Ledelsen arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet 3. Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskoleelever, EGU-elever og KUU-elever. Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Mål At lærerne i værkstedsfællesskaberne kan organisere arbejdet således, at: det giver eleverne mulighed for at opnå kompetencer til start på G2, herunder afklare hvilken uddannelse eleven skal starte på. der skabes sammenhængende og trygge forløb for elever med meget forskellige forudsætninger og mål. der udvikles og gennemføres produktion og undervisning, som har baggrund i didaktiske overvejelser i forhold til den aktuelle elevgruppe og den enkelte elevs forløbsplan. der sikres mulighed for planlægning og administration. 4

5 Værkstederne organiseres i fællesskaber, der er tonet mod de 4 EUD-indgange. Kursusvirksomhed også i samarbejde med EUD (forankret i pædagogisk udvalg). Intern kompetenceudvikling og kompetencebevidsthed i lærer- og vejledergruppen (forankret i pædagogisk udvalg). At eleverne gives mulighed for at opfylde deres uddannelsesplan, der justeres undervejs med baggrund i forløbsplansarbejdet mellem elev, værksted, vejleder og eksterne samarbejdsparter. Pejlemærke 2 - Videreudvikle og konsolidere Garantiskolesamarbejdet Mål At samarbejde med andre uddannelsessteder om 1/3-undervisning i dansk, matematik mv. og bruge muligheden for kombinationsforløb. Samarbejde om 1/3-undervisning og kombiforløb med VUC, erhvervsskolerne og ungdomsskolen. Evt. kombinere med KUU-aftale. Eleverne gives mulighed for at opfylde deres uddannelsesplan, herunder at få deres behov for almenundervisning opfyldt i et samarbejde med institutionerne i Garantiskolesamarbejdet. Pejlemærke 3 - Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskoleelever, EGU-elever og KUU-elever Mål At give erhvervslivet kendskab til Silkeborg Produktionshøjskole. At komme i dialog med erhvervslivet om mulighed for samarbejde om praktik, lærepladser og produktioner. 5

6 Brainstorming/proces i gang i ledelsen og i Garantiskolesamarbejdet om metode til at komme i dialog med erhvervsnetværk, fx Håndværkerforeningen, Erhverv Silkeborg mv. Gode historier i avisen. Erhvervsnetværk holder møder hos os. At vi er synlige i erhvervsnetværk gennem deltagelse i netværk og informativ virksomhed. Kombineret Ungdomsuddannelse Garantiskolen i Silkeborg med Silkeborg Produktionshøjskole som tovholder har taget initiativ til oprettelse af et institutionssamarbejde om udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse i medfør af Lov nr. 631 af 16. juni 2014 om Kombineret Ungdomsuddannelse. Institutionssamarbejdet består af Silkeborg Produktionshøjskole (tovholderinstitution og hjemstedsskole) Produktionsskolen i Herning Kommune (hjemstedsskole) ProMidt (hjemstedsskole) Ringkøbing-Skjern Produktionsskole (hjemstedsskole) Handelsskolen, Silkeborg Business College Herning HF & VUC Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social & Sundhedsskolen i Herning Teknisk Skole Silkeborg Th. Langs HF & VUC, Silkeborg UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Der er indgivet ansøgning til Undervisningsministeriet om udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse den Der forventes svar på ansøgningen primo februar Det er vores forventning, at ansøgningen godkendes, og at institutionssamarbejdet med Silkeborg Produktionshøjskole som tovholderskole udbyder Kombineret Ungdomsuddannelse fra august 2015 med 50 elever fordelt på de fire hjemstedsskoler. 6

7 På Silkeborg Produktionshøjskole udbydes to uddannelser med opstart i august og januar: 1. Handels- og serviceassistent under erhvervstemaet Turisme, kultur og fritid og 2. Håndværks- og indretningsassistent under erhvervstemaet Byg og Bolig. Vi forventer et optag på 13 elever i august 2015, svarende til 5,3 årselever i 2015 med en forventet indtægt på kr. Heraf går forventet kr. til betaling af undervisningsydelser fra erhvervsuddannelserne og VUC. Bidraget til skolen for tovholderopgaven forventes at være kr. Der ansættes i foråret 2015 en uddannelsesleder til tovholderopgaven, og en lærer/kontaktperson til den klasse som starter i august. Administrationen styrkes med 25 timer pr. uge. 7

8 PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER FOR TEAMS OG AFDELINGER Værkstedsteam 1 Værkstedteam 1 arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk 3. Medarbejderudvikling Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet At styrke samarbejdet i værkstedsfællesskaberne for at skabe nye læringsrum. At opprioritere værkstedsfællesskabet At bruge værkstedsfællesskaberne tværfagligt i hverdagen At der afsættes tid til planlægning via 0-timer At blive bevidst om den læring der kan bidrage til egen faglighed At vi finder mere overskud i hverdagen At læringsmulighederne forbedres via planlægning Pejlemærke 2 Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Øget trivsel i hverdagen og større oplevelse af psykisk overskud i forhold til tid, energi og ressourcer Fokus på medarbejdertrivsel i tættere samarbejde med ledelsen 8

9 Stadig udvikling af KR Trivselsrunder på hvert teammøde Udarbejde en ny struktur for teamet med mere tid til værkstedsfællesskaberne Udnævne et talerør fra teamet så ledelsen inddrages At mistrivsel opdages og håndteres At trivsel italesættes At der frigives tid til forberedelse og dermed opnås større trivsel At ledelsen opleves som aktive medspillere omkring trivsel Pejlemærke 3 - Medarbejderudvikling Faglig udvikling så medarbejderen bliver bedre rustet til skolens nye virkelighed med bl.a EUD-indgange, KUU og fokus på værkstedssamarbejde. Faglig udvikling i hverdagen, med fokus på at varetage arbejdet med en mangfoldig elevgruppe. Faglig udvikling med henblik på at være fag-fagligt opdateret. Relevante kurser, praktikker, uddannelse, mm. Vidensdeling af tilegnede kompetencer på teammøde. Tidssvarende undervisning At der opnås større bevidsthed om hinandens kompetencer. Øget medarbejdertilfredshed. 9

10 Værkstedsteam 2 Værkstedteam 2 arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Kompetencebevidsthed 3. Arbejdsmiljø fysisk/psykisk Pejlemærke 1 At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet At skabe nogle udviklingsmuligheder for eleverne på tværs af værkstederne, der giver den enkelte elev mulighed for at søge flere forskelligrettede udfordringer og læringsmuligheder. Ved at udnytte de ressourcer, der er på værkstederne, giver vi eleverne mulighed for at søge den medarbejder, der kan udfordre eleven mest. Ved at styrke produktionen værkstederne imellem får eleverne mulighed for at følge en produktion gennem flere forskellige fag. Eleverne får herved en større bevidsthed om, hvilke delelementer det enkelte værksted producerer, og hvad det betyder for den samlede helhed. Gennem et styrket samarbejde værkstederne imellem lærer eleverne at mestre at arbejde i forskellige kulturer og arbejdsmetoder, hvilket kan være med til at nedbryde de fordomme eleverne har om de andre værksteder. At vi får lavet flere fælles produktioner på tværs af værkstederne. Pejlemærke 2 - Kompetencebevidsthed At skabe bevidsthed og dokumentation for den enkelte elev, om hvilken kompetencer der opnås på det enkelte værksted. 10

11 Videreudvikling af kompetencebevis. Implementering af kompetencebevidstheden i forløbssamtalerne. Videreudvikling af portfolio i samarbejde med eleverne således, at eleven får et fysisk bevis på hvilke kompetencer og evner, eleven har oparbejdet i sin tid på skolen. Arbejde med elevens selvrefleksion, så de styrker deres evne til at se egen udvikling. At eleverne oplever at portfolio arbejdet er en integreret del af det at gå på Silkeborg Produktionshøjskole. Pejlemærke 3 - Arbejdsmiljø fysisk/psykisk Psykisk: SPH skal fortsat være en mobningsfri skole, der sikrer, at elever oplever en tryk- og sikker hverdag Fysisk: Styrke elevernes fysiske aktivitet Det psykiske arbejdsmiljø forbedres ved, at vi på skolen tager ansvar for elevernes sprogbrug og foregriber evt. konflikter gennem en tydelig tilstedeværelse på værkstederne og i pauserne. Vi sikrer, at der er en god forståelse eleverne imellem for de særregler der er. Vi observerer og responderer. Det fysiske arbejdsmiljø sikres gennem en øget opmærksomhed på elevernes fysiske velbefinden. Vi arbejder på at finde nye metoder, der kan være med til at sikre, at så mange af eleverne som muligt er med til idræt. Til idræt arbejder vi på at skabe et rum, hvor eleverne har tillid til, at det er ok at komme på det niveau man er. Gennem et bredt udvalg af forskellige tilbud sikres, at eleven kan vælge sig ind på en aktivitet der ikke ligger uden for hans/hendes comfort zone. At vi har en god stemning på værkstederne, og at % tallet for elever til idræt stiger. 11

12 Vejledningsteam Vejledningsteam arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Teamudvikling 3. Være synlig, nytænkende og troværdig aktør i lokalsamfundet Pejlemærke 1 At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet At eleverne har sammenhængende og udviklende forløb. At sparre værkstedslærerne i forhold til hvordan de konkret kan tydeliggøre og skabe læringsmuligheder i værkstedsproduktionen. At SPH-vejlederne deltager i hver anden forløbssamtale og EGU-vejlederne deltager, når det er relevant. At vejlederne jævnligt har elevgennemgang med værkstedslærerne og med UU. At vejlederne sparrer med værkstederne omkring arbejdet med portfolio og kompetencebevidsthed. At vejlederne støtter værkstederne i at knytte værkstedsproduktionen til den enkelte elevs læring/målsætninger (pædagogiske kalkulationer/didaktik). Alle vejledere bruger portfolio som redskab i vejledning f. eks. frem imod EGU. At vi sparrer hinanden i teamet i forhold til dette pejlemærke. At der er dokumentation for elevens forløb og udvikling på SPH (Nordplaner). At eleverne får mulighed for at opfylde deres uddannelsesplan/mål, der justeres undervejs med baggrund i forløbsplansarbejdet mellem elev, værksted, vejleder og eksterne samarbejdspartnere. At vi sparrer hinanden på pejlemærket via KR på teammøderne. 12

13 Pejlemærke 2 Teamudvikling At vi holder os ajour med udviklingen (eksempelvis EUD-reform, KUU, EGU) og at vi integrerer de nye opgaver i teamet. At vi kan fastholde vores gode team-ånd. At vi støtter og inspirerer hinanden i at blive fagligt og personligt opkvalificeret. Teamspisning 2 gange om ugen. At vi husker at inddrage Marie. På teammøderne er der på skift en kollega, der har et fagligt oplæg. At vi bruger KR. At teamet oplever arbejdstrivsel og tryghed og følelsen af at være en del af et samlet vejlederteam. Pejlemærke 3 - Være synlig, nytænkende og troværdig aktør i lokalsamfundet At Produktionshøjskolen og EGU Silkeborg fortsat vil være en attraktiv samarbejdspartner med de særkender, vi har. Ved at holde os ajour med de ændrede vilkår i det omgivende samfund (kontanthjælpsreform, EUD reform mv.) kan vi fortsat tiltrække unge, der har gavn af vores tilgang til læring. Bevare og fortsat udvikle det tætte samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU i Silkeborg. Det vil vi bl.a. gøre ved at tage initiativ til gensidige besøg og rundvisninger. Vejlederteamet opfordrer kollegaer til at udbrede de gode historier til medierne. Styrke vores image via medier via reklamer. 13

14 Deltage på uddannelsesmesser mv. Styrke kendskabet til hinandens arbejdsområder og kontakter og derved fremstå samlet og troværdige over for samarbejdspartnere. At lokalsamfundet/samarbejdspartnere ser os som attraktive og troværdige set bl.a. via positive tilkendegivelser i forhold til SPHs og EGUs arbejde. At lokale samarbejdspartnere ved hvilke særkender SPH Og EGU Silkeborg har (praksislæring, situeret læring ) At vi understøtter fokus på, at der inden for det kommende år vil være mindst 6 positive historier i de lokale medier om SPH/EGU. SPH Vejledningen SPH Vejledningen arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet 3. Arbejdsmiljø - fysisk og psykisk Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og i arbejdsfællesskabet. At vi gennem sparring med værkstederne hjælper eleverne til at få mulighed for at arbejde med målsætningerne i deres forløbsplaner i praksis. Fortsat fokus på sammenhæng i elevens forløb fra uddannelsesplan til hverdag/proces til kompetencebevis. Fortsat at udvikle og vedligeholde kompetencebevidsthed på både elev- og værkstedslærerniveau. At sparre værkstedslærerne på: hvordan de kan arbejde didaktisk i produktionen på værkstedet. Hvordan de kan indarbejde arbejdet med portfolio i produktionen på værkstedet. 14

15 At sparre værkstedslærerne på, hvordan de selv bliver mere bevidste om, hvad de gør i deres praksis. At have fokus på kompetencebevidsthed og omsættelse af målsætninger fra forløbssamtalerne til praksis ved vejledningssamtaler. Ved elevgennemgang med værkstedslærerne sættes fokus på de enkelte elevers kompetencebevidsthed. At 95 % af eleverne, som har været på SPH mere end 3 måneder arbejder med portfolio som et middel til forståelse af egen læring. At eleverne ved vejledningssamtaler oplever sammenhæng mellem forløbsplansmålsætninger og hverdagen på værkstedet. Pejlemærke 2 - Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet Sikre sammenhængende forløb for de unge. Fortsat målrettethed i almenundervisning og portfolio, så elevens forudsætninger for at starte og fastholdes på ungdomsuddannelsen øges Fortsat at være en proaktiv, deltagende og attraktiv samarbejdspartner for den øvrige garantiskole. Vejledningen deltager i EUD-netværk og øvrige garantiskolemøder. Alle er opmærksomme på cases, der viser udviklingspotentialer for garantiskolesamarbejdet. Med udgangspunkt i værkstedernes brancher målrettes portfolio/ almenundervisning til ungdomsuddannelser via kommunikation og samarbejde med ungdomsuddannelserne. Fokus på kommunikation/overlevering mellem undervisere og vejledere om konkrete elever ved overgange. Fortsat at byde ind med deltagelse i og forslag til nye tiltag i Garantiskolesammenhæng. Indenfor det næste år vil vi have mindst 3 cases på garantiskolemøder. 15

16 Portfolierne er brancherettede og relevante i forhold til ungdomsuddannelsernes indhold og krav. At vi bliver inddraget/budt ind ved nye tiltag i Garantiskole-sammenhæng. At vi selv har budt ind med nye tiltag. Pejlemærke 3 Arbejdsmiljø - fysisk og psykisk At sikre god trivsel og arbejdsglæde Balance i forhold til arbejdsfordeling og snitflader til værkstederne fastholde 2 årlige stop-op dag, hvor vi arbejder med: Fordeling af konkrete opgaver, funktionsopdeling Trivsel, arbejdspres sikring af god trivsel Udvikling af vejledningen At vi i hverdagen har opmærksomhed på reaktionsmåder/signaler blandt vejlederne og reagerer ved bekymring Oplevelse af tryghed og opbakning Oplevelse af handlemuligheder ved tegn på mistrivsel EGU EGU arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Velkonsolideret økonomi 3. Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for p. og egu-elever. Pejlemærke 1 - Styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet 16

17 At øge elevernes bevidsthed om egne kompetencer og kompetenceudvikling. Inddrage praktikværterne og eleverne mere direkte i arbejdet med kompetencebevidsthed. Fortsat udvikle mere fyldestgørende kompetencebeviser. Fokusere på kompetencebevidsthed i samtaler med elever og praktikværter, fra faglige mål i praktikaftaler til færdigt bevis. Formulere tydeligere faglige mål for både skole- og praktikdele. Udarbejde notatskabelon til brug ved opfølgningssamtale. Kompetencebeviserne bliver endnu mere detaljerede, præcise og fyldestgørende. Eleverne kan i stigende grad give udtryk for og reflektere over, hvilke kompetencer, de har tilegnet sig. Kompetencebevidsthed er naturligt integreret i samtaler med eleverne. Den nye notatskabelon bliver anvendt. Pejlemærke 2 - Velkonsolideret økonomi Sikre stabilt årselev-antal afpasset bemanding. Sikre at vores økonomiske midler anvendes med fokus på maksimalt udbytte for den enkelte elev og for EGU Silkeborg som uddannelsesinstitution. Justere årselevantal og opgavemængde i forhold til den nye nedjusterede bemanding. Fortsat tæt samarbejde om procedurer i samarbejdet med SPH om kommende elever. Regelmæssig info til værkstederne om EGU og vores deltagelse i fx forløbssamtaler. Deltagelse i uddannelsesmesser samt samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner. 17

18 Fortsætte det øgede samarbejde med kursusudbyderne om planlægning af forløb målrettet EGU-elever. Fortsætte det øgede fokus på brugen af midler til løntilskud og praktik på værkstedsskole. Vi oplever tidligere og hyppigere involvering i de kommende EGU- elevers SPH-forløb. Vi oplever, at de øvrige uddannelsesinstitutioner fortsat er opmærksomme på muligheder og begrænsninger i EGU. Endnu færre elever udebliver fra de planlagte kurser. Følelse af at arbejdsbyrden er stabiliseret på realistisk niveau. Årselev-antallet bliver mere stabilt. Velkonsolideret økonomi. Pejlemærke 3 - Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskole- og EGU-elever. At skabe et stort netværk af egnede praktikvirksomheder, især inden for brancher med mangel på praktikpladser. Begrænse brugen af værkstedspraktik yderligere. Kontakte diverse arbejdsgiversammenslutninger. Øge brugen af diverse job- og søgedatabaser. Øge samarbejdet med SPH og KUU om virksomhedskontakt. Vi oplever øget overblik over de forskellige muligheder i det lokale erhvervsliv. Øget brug af private praktikker. Fornemmelse af bredere branchekendskab. Administrativt team 18

19 Administrativt team arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Teamudvikling Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Få en forståelse for, hvor det er/hvad der er svært administrativt på værkstederne. Bevidstgør kolleger om kompetencer og muligheder. Udvikle arbejdsgange og -metoder, der kan effektivisere det administrative arbejde i dagligdagen på værkstedet. Invitere til samarbejde med et værksted som har lyst til at udvikle på ideen. Spørge/sparre/forsøge/evaluere/udbrede erfaringerne til andre kollegaer. Kollegaer får skabt forbedrede arbejdsgange og overblik over de administrative opgaver, som de føler stjæler deres tid. Herved gives der bedre muligheder for udvikling af læringsmulighederne i produktionen og i arbejdsfællesskabet. Bogholderiet får indsigt i værkstedernes arbejde og kan derved forbedre processer og arbejdsgange. Pejlemærke 2 - Teamudvikling Fortsat fokus på arbejdsgange omkring ind- og udskrivning af elever. At alle elever bliver indskrevet rigtigt første gang og rettidigt. Optimering af nyt økonomi- og lønsystem Implementering af ny lovgivning, KUU, EUD m.m. i administration og bogholderi Integration af nye medarbejdere i administration og bogholderi 19

20 Forsat udvikling af metoder og lister/skabeloner til at undgå fejl ifm. ind- og udskrivning af elever Nyt Økonomi og lønsystem implementeret i 2014 kræver fortsat forbedringer gennem tæt samarbejde med Agidon Ansættelser af sekretær og bogholderiassistent til, i samarbejde med ledelsen, at implementerer nye lovgivninger KUU, EUD mm. både administrativt og økonomisk Opbygge ny struktur i administration og bogholderi samt inddrage nye medarbejder i dette. Støtte og spare, hvis behov At alle elever bliver ind- og udskrevet fejlfrit rettidigt. At medarbejderne opnår tryghed, erfaring og sikkerhed i brugen af økonomiog lønsystemet. At økonomi- og lønsystemet fungere, således at vi kan arbejde effektiv og uden tekniske problemer At ny lovgivning herunder KUU mm bliver implementeret så hensigtsmæssigt som muligt At nye medarbejdere bedst og hurtigst muligt bliver inddraget i skolens arbejde PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER FOR VÆRKSTEDERNE Værksteder tilknyttet Team 1 Grøn pædagog Grøn Pædagog arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Kompetenceudvikling 3. Udvikle elevernes evne til livsmestring Pejlemærke 1 At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet 20

21 At styrke elevernes forståelse for, hvad de lærer på Grøn Pædagog. At italesætte den læring der opstår gennem planlægning, afvikling og evaluering af pædagogiske projekter. Herigennem kobles teori til praksis. Fortsat at give eleverne en bred erfaring med pædagogiske aktiviteter, fx gennem morgenlege, kreativt værksted og udeliv. At eleverne har opnået en læring og erfaring de kan tage med sig videre i deres uddannelses- og arbejdsliv. Pejlemærke 2 Kompetencebevidsthed At eleven bliver bevidst om egne kompetencer. Alle elever udarbejder en portfolio om deres læreprocesser og erhvervede kompetencer. At eleverne når fra beskrivelses- til refleksionsniveau i deres portfolio arbejde. Daglig dialog på værkstedet om læring i produktion og aktiviteter, herunder inddragelse af værkstedskompetencerne. At eleven kan sætte ord på egne erhvervede kompetencer ved afslutningssamtalen. At eleven kan reflektere over egne styrker og udviklingsområder. Pejlemærke 3 - Udvikle elevernes evne til livsmestring At eleven efter sit forløb på Grøn Pædagog er bedre rustet til at gennemføre uddannelse, arbejde el. lign. 21

22 At holde opstartssamtaler med alle elever, hvor deres udfordringer og mål italesættes. At støtte eleverne til at op starte eller fastholde aftaler med skolens samarbejdspartnere som fx way in, sundhedsplejerske, psykologer, mv. Fortsat at have afklarende samtaler med den enkelte elev i hverdagen efter uforudsete udfordringer og behov. At eleven selv er bevidst om det hensigtsmæssige i sine mål. At eleven får den rette hjælp til at nå sine mål. At eleven bruger værkstedslærerne som en sparring i hverdagen. At eleven er afklaret omkring hvad vedkommende skal efter produktionshøjskolen. Ejendomsservice Ejendomsservice arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk 3. Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse Pejlemærke 1 - Styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Skabe et godt arbejdsfællesskab med Bygge & Anlæg og Metal, herunder have fokus på EUD indgangene og KUU. At portfolio arbejdet skal være en integreret del af dagligdagen på værkstedet. Igangsætte tværfaglig produktion. 22

23 Tværfaglige ekskursioner, hvor vi også har fokus på de sociale relationer værkstederne imellem. Have større fokus på muligheden for intern praktik. At eleven får en bredere vifte af faglige muligheder. At eleven er i stand til at sætte ord på de tilegnede kompetencer. Pejlemærke 2 - Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø, psykisk og fysisk for alle på værkstedet. Gennemgang af maskinernes/sikkerhedsudstyrets anvendelse på værkstedet sammen med eleverne samt udfyldelse/underskrivelse af kørekort. Synliggørelse af maskinkørekort på værkstedet. Gennemgang og opdatering af APV årligt. Kontrol af værktøjsmaskiner/sikkerhedsudstyr halvårligt. Sikre trivsel for alle på værkstedet gennem dialog og opmærksomhed. At der ikke forekommer arbejdsskader. Øget trivsel ved den enkelte elev og ligeledes i arbejdsfællesskabet på værkstedet. Pejlemærke 3 - Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse At eleven finder meningsfyldte arbejdsopgaver på Ejendomsservice, der skal udføres, fordi de er nødvendige og udviklende for den enkelte elev. En synliggørelse af vigtigheden i at møde op hver dag, fordi eleven er med i et forpligtende arbejdsfællesskab. Ved at der dagligt er planlagt fagligt relevante arbejdsopgaver, der skal være tilpas udfordrende. At eleven finder forståelse for og værdien af service ud fra værkstedet. 23

24 At eleven har et stabilt fremmøde. At eleven er motiveret og finder det meningsfyldt at levere en service. Metal Metal og Bygge & Anlæg arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk 3. Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Eleverne skal blive bevidste om og med egne ord være i stand til at fortælle om tilegnede kompetencer. Underviserne skal blive klar over, hvilke kompetencer de giver/har mulighed for at give eleverne. Specielt de sociale, personlige og faglige kompetencer skal der være fokus på. Portfolio udarbejdes af eleven vha. billeder og tekst på Uddannelsesværkstedet. Løbende dialog med eleven om tilegnede kompetencer i et procesforløb og gennem forløbssamtaler og udslusningssamtale. Eleverne arbejder sammen på tværs af værkstederne (Bygge & Anlæg, Metal og Ejendomsservice) ved relevante produktioner. Eleven bliver bevidst om tilegnede kompetencer og kan fortælle om det med egne ord. 24

Virksomhedsplan 2019

Virksomhedsplan 2019 Indledning Bestyrelsen har under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden 2014-19. Pejlemærkerne understøtter Silkeborg Produktionshøjskoles opfyldelse af skolens

Læs mere

Virksomhedsplan 2016

Virksomhedsplan 2016 Indledning Bestyrelsen har under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden 2014-19. I 2016 iværksætter ledelsen et overordnet udviklingsarbejde med baggrund i

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Indledning Bestyrelsen har under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden 2014-19. I det forgangne år har ledelsen og medarbejdere fået implementeret det store

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Forhistorie Fri Ungdomsuddannelse Fleksuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse Et Danmark, der står sammen Til unge, der ikke har forudsætninger for

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Indsatsplan for KUU Vestsjælland

Indsatsplan for KUU Vestsjælland Indsatsplan for KUU Vestsjælland Indsatsplanen er baseret på kvalitetsmål for KUU Vest Q og er fortsat i proces. KUU Vestsjælland er baseret på en fælles tro på værdien af den særlige indsats for den enkelte

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( ) Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Vejledning på Varde Produktionsskole. Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem

Læs mere

Dato for fremlæggelse af medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU) den 15. december.

Dato for fremlæggelse af medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU) den 15. december. Mellem os Skolen Dato for fremlæggelse af medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU) den 15. december. Mandag den 15. december kl. 12.00 16.00 kommer Tage Søndergaard og fremlægger den gennemførte undersøgelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Virksomhedsplan 2014/15

Virksomhedsplan 2014/15 Virksomhedsplan 2014/15 1 Indledning Produktionsskolen Vejen blev oprettet 1. juli 2007 som en fusion mellem Stenderup Produktionshøjskole og Produktionsskolen På Sporet i Lunderskov. Som en konsekvens

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

EGU s skoledel i produktionsskolekontekst

EGU s skoledel i produktionsskolekontekst EGU s skoledel i produktionsskolekontekst Skoleforløb på produktionsskolen; eksempler, refleksioner og pointer Praksisinput fra Silkeborg Produktionshøjskole Perspektiver i retning af Erhvervslinjen på

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer

Læs mere

Institutionssamarbejdet Institutionssamarbejdet på KUU Storstrøm er organisatorisk delt op i referencegrupper og koordineringsudvalg.

Institutionssamarbejdet Institutionssamarbejdet på KUU Storstrøm er organisatorisk delt op i referencegrupper og koordineringsudvalg. ÅRSRAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse KUU Storstrøm... 3 Institutionssamarbejdet... 3 Satellitafdelinger... 3 Undervisningsydende institutioner i 2018... 4 Erhvervstemaer... 4 Resultater... 4 Elevtilgang...

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi

Læs mere

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Årsrapport for. Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest

Årsrapport for. Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest Årsrapport for Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest 2015 Institutionsoplysninger Tovholderinstitution: PFFU Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter Forstander: Ole Lindved Sværke

Læs mere