BILAG TIL RAPPORT FRA TEMADAG OM FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION D.5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG TIL RAPPORT FRA TEMADAG OM FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION D.5"

Transkript

1 BILAG TIL RAPPORT FRA TEMADAG OM FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION D.5. OKTOBER 2013 I KULTURHUSET, HELSINGE, ARRANGERET AF KLIMA- OG MILJØSTUDIEGRUPPEN I GRIBSKOV KOMMUNE Rapporten her er bilag til hovedrapporten Temadag om forbrug, genbrug og reparation udgivet af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune med støtte fra Kulturrådet i Gribskov kommune og Miljøministeriets Pulje til Grønne ildsjæle i februar Redaktion: Kirsten Gamst-Nielsen og Jens Erik Larsen. Begge rapporter kan findes som PDF-filer på: under projekter. Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune: Sussie Krapel, Karin Nielsen, Merete Hjorth, Lotte Starck, Kirsten Gamst-Nielsen og Jens Erik Larsen. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FOREDRAGSHOLDERE: THOMAS VINGE SAMT MIRA ILLERIS OG ESBEN SCHULTZ 3 2.WORKSHOPS 5 3. UDSTILLINGER EKSEMPLER PÅ INVITATIONER TIL SÆRLIGE DELTAGERE I WORKSHOPS OG TIL UDSTILLING KONKURRENCER OP TIL OG UNDER TEMADAGEN KLIMA-OG MILJØSTUDIEGRUPPENS EGNE UDSTILLINGSBIDRAG PRESSE OG PR BUDGET 287 2

3 1. Foredragsholdere: Thomas Vinge samt Mira Illeris og Esben Schultz Sammenfatning af de to indledende oplæg THOMAS VINGE, journalist og foredragsholder, forfatter til bogen KOM IND I KLIMAKAMPEN (Koustrup & Co., 2010), var inviteret som første indledende foredragsholder på temadagen med følgende opgave: Ud fra overordnede baggrunde finde muligheder for at ændre adfærd nede fra og op, - i et netværk af borgere, foreninger, erhvervsliv og kommune. Vi bad Thomas Vinge om 1) i store linjer at berøre de væsentligste grunde til at vi nødvendigvis må ændre adfærd samt 2) i forbindelse med dagens delemner FORBRUG, GENBRUG, REPARATION at give eksempler på, hvad der kan gøres, hvad der rundt omkring bliver gjort og planlagt i øjeblikket, hvad vi hver især kan gøre for at trænge igennem med vores ønsker om dominerende bæredygtighed i fremtidens samfund. Thomas Vinges beskrivelse og gennemførelse af sit foredrag på selve temadagen var følgende: Efter en kort introduktion til baggrunden for, at vi nu må ændre adfærd at kloden opvarmes, at vores forbrug og livsstil påvirker klimaet, og at vi danskere har et særligt ansvar, da vores CO2-udledning ligger i top vil mit indlæg pege på en lang række helt konkrete ting, som vi enkeltpersoner kan gøre mht. forbrug, genbrug og madspild. Jeg vil også inddrage konkrete eksempler og cases fra virksomheder og kommuner. Afsluttende vil jeg slå på, at det giver mening at leve og indrette fremtidens samfund mere bæredygtigt, og at de mange individuelle og fælles handlinger i det små faktisk også batter i forhold til det større perspektiv, hvor det handler om at få regeringer og lande til at indgå forpligtende aftaler. Perspektivet er bottom-up: At vi skal vise beslutningstagerne, at borgerne, byerne og virksomhederne faktisk har set, hvad vej vinden blæser, og er gået i gang med at handle. Thomas Vinges foredrag blev gennemført på baggrund af en blanding af cirka 45 fremviste fotos og konkrete klare kommentarer efter hvert af dem, fulgt af engagerede tilhørere, som efterfølgende stillede spørgsmål og argumenterede for og ikke imod dagens emne. Det stod tidligt på temadagen klart for os, at de besøgende vi fik var indforståede med klimadagsordenen. Et plus oveni var det, at Thomas & familie aktivt fortsatte deres tilstedeværelse på hele resten af temadagen, hvilket gav flere besøgende muligheden for at udvide snakken. MIRA ILLERIS OG ESBEN SCHULTZ har diplom i Permakultur og har arbejdet praktisk med permakultur i mange år. De holder kurser i design af permakulturprojekter og specifikke kurser om skovhaver. De udgiver Tidsskrift om PERMAKULTUR løsninger for en bæredygtig livsstil, der udkommer 2x om året. Medlemmer af Permakultur Danmark modtager bladet som del af medlemsskabet, men der kan også tegnes selvstændigt abonnement. Klimaforandringerne gør det nødvendigt at foretage en radikal omstilling af vores livsstil. Vores adfærd vores livsstil skal være kulstof-lagrende i stedet for kulstof-udledende. Derfor er det nødvendigt at vi i fællesskab former og opbygger en positiv forestilling om fremtiden, der er så konkret, at vi kan begynde at arbejde og hen mod den. Der foreligger allerede megen viden om, hvad der skal til, og mange erfaringer her i landet og i resten af verden. Økologerne de, der dyrker jorden og de, der bygger - har viden og erfaringer, der er relevante for omstilling til bæredygtig livsstil. De, der som vi, arbejder ud fra permakultur-principperne, har også både viden og erfaringer, der baserer sig på ny og gammel viden inden for økologi m.m. og som vi videreudvikler. Permakultur er en etik, et analyse- og designværktøj, der blev grundlagt af Bill Mollison i Australien for mere end 30 år siden og som er kendt og praktiseret mange steder i verden. Permakultur baserer sig på omsorg for jorden, omsorg for menneskene og for en retfærdig fordeling af ressourcerne. Permakultur er økologi og så noget mere, nemlig at vores forbrug af ressourcerne vand, jord, luft, energi og den måde, vi organiserer os på, skal opbygge ressourcerne altså vi giver mere tilbage, end vi tager ud, lagrer mere kulstof i planter og jord end der udledes i form af CO 2. Designet er gennemtænkt, så systemet er arbejdsbesparende og højproduktivt hvert element i systemet skal have flere funktioner og hver funktion skal understøtte flere elementer. 3

4 Vi har arbejdet med permakultur i mange år og holder blandt andet kurser i design. Vores praktiske erfaringer er gjort i opbygningen af Den selvforsynende Landsby ved Vester Skerninge på Sydfyn, hvor vi boede i 7 år. Her byggede vi et hus til vores familie på 2 børn og 2 voksne. Vi påbegyndte opbygning af en skovhave. For et par år siden flyttede vi til Svanholm, hvor vi har fået en aftale om at vi kan opbygge en skovhave og senere oprette en permakultur-bogruppe. Vi vil vise Jer eksempler på kulstofbindende livsstil blandt andet fra vores husbyggeri på Fyn og fra Skovhaven, og vil fortælle om vores visioner for bogruppen og hvordan vores planer mødes fra myndighedernes side. Størstedelen af befolkningen bor i byer, og vi kan ikke alle sammen flytte på landet eller bygge vores egne huse. Men også i byerne er der muligheder for omstilling og der er mange små og større initiativer i gang rundt omkring. Lidt om huset: vi byggede det af lokale natur- og genbrugsmaterialer og isolerede med muslingeskaller og halmballer. Det meste af indmaden var genbrug. Vinduesrammerne var genbrug, men vi satte energiglas i i stedet for de termoruder, der var. På nordsiden mindskede vi vindafkølingen med et skur, der samtidig fungerede som entré og værksted. Næsten hele sydsiden blev dækket af energiglas i form af drivhus og store vinduer, så bare et par timers vintersol kan varme hele huset op til god stuetemperatur. Huset får sin strøm fra en lille husstandsvindmølle og 4 solcellepaneler. Det gør, at man kun bruger strøm, hvor andet ikke er muligt. Køleskab havde vi derfor ikke, men derimod et svaleskab, der udnyttede jordens kølighed. Ud over solvarmen opvarmes huset af en flexovn., som også fungerer som komfur og bageovn og opvarmer varmtvandsbeholderen. Huset producerer også kompost og gøder energipilen, det samler regnvand op og producerer sammen med haven også mad. Og så lagrer det kulstof i halm og træ, så længe det står, og når huset ikke er mere, spredes halmvæggene og formulder. Det ender som CO 2 i atmosfæren på et tidspunkt, men stærkt forsinket. Erfaringerne her fra vil vi bruge i det næste byggeprojekt. Lidt om skovhaven: Skovhaver designes omhyggeligt efter princippet i den naturlige skov: dyrkning i flere lag. Dvs.træer øverst, derunder buske, og nederst urter med stor diversitet, der giver mad i form af frugt, nødder, flerårige urter, samt vedmasse til forskellige formål og som indgår i det økologiske kredsløb med insekter, fugle, dyr og mikroorganismer. Mens skovhaven vokser optager den store mængder kulstof og virker dermed dæmpende på klimaforandringerne.. Et vandhul og et vandløb hører også til. Vi etablerer den nye skovhave på 0,4 ha jord, hvoraf noget er en snart udtjent plantage med kirsebær- og pæretræer. Vores vision omkring bo-projektet er at skabe et levende permakulturmiljø med udgangspunkt i 6 smålandbrug. Vi vil leve lavøkonomisk af stedets ressourcer gennem selvforsyning med mad og energi, byggeri af lokale materialer, hvor boligerne skal opnås passivhus-standard, samt mikrovirksomheder knyttet til stedet. Vi skal være et forsøgslaboratorium for bæredygtig levevis uden brug af fossile brændsler og udbrede denne livsform gennem praksis, forskning og formidling. Frederikssund kommune, hvor Svanholm ligger, har vist interesse og imødekommenhed over for projektet. Vi vil få brug for dispensationer til byggeri i landzone blandt andet. Projektet skal ses også som et politisk forsøgsprojekt. Konklusion: Forbruget skal simpelthen ned, hvis naturen skal kunne følge med, og vi bliver nødt til at sige helt farvel til de fossile brændsler, hvis vi med vores samlede livsstil vil virke dæmpende på klimaforandringerne skabe en kulstoflagrende livsstil. 4

5 2.Workshops Tre workshops om forbrug, om genbrug og om reparation var programsat med hver sin indleder: Ilse Friis Madsen fra Grøn Hverdag om Forbrug. Frieda Molin fra Vestforbrænding om Genbrug. Og Knud Anker Iversen fra Miljø- og Energicenter Høje Taastrup om Reparation. Tilslutningen til workshopperne var sådan, at Ilse Friis Madsen i stedet deltog i workshoppen om Genbrug, således at der kun blev afholdt to. Nedenfor bringes Ilse Friis Madsens planlagte oplæg i sin helhed, samt referaterne fra de to gennemførte workshops. Workshop om forbrug/ Ilse Friis Madsen Hvad skal der til for at den almindelige forbruger kan ændre sine indkøbsvaner i mere bæredygtig retning? Vi i den vestlige verden har et uhyggeligt stort forbrug. Hvis alle mennesker forbrugte som os, skulle vi bruge 4-5 jordkloder for at dække det enorme ressourceforbrug. Og stadigt større befolkningsgrupper får råd til at efterligne vores livsstil, samtidig med at befolkningstilvæksten vil resultere i 9 milliarder mennesker i løbet af dette århundrede. Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi sætter vores forbrug ned og forbruger på en mere bæredygtig måde. Vores politikere og økonomer opfordrer til at forbruge mere, en absurd løsning på vore problemer. I overskriften til denne workshop hæftede jeg mig ved det lille ord kan. Nu ved jeg ikke hvor meget arrangørerne af denne temadag selv har tænkt over det, men på mig virker det som om, der er væsentlige forhindringer for, at den enkelte kan handle mere bæredygtigt, handle her taget i bogstaveligste forstand i form af indkøb/forbrug. Som om noget forhindrer forbrugeren i at gå i retning af et bæredygtigt forbrug. Og det er jo sandt, at der er rigtig mange barrierer, som vi også skal være bevidste om. Økonomi, viden, travlhed, egoisme, f.eks. Men sandelig har vi selv mange handlemuligheder. I denne workshop kan vi beskæftige os med både det, vi kan gøre mere eller mindre umiddelbart og det, vi ser som knaster for at komme videre, både egne barrierer og ydre, såsom f. eks. manglende eller utilstrækkelig lovgivning, kommunal langsommelighed m.m. Motivation, engagement, information/viden, handling - skridt for skridt, vugge til vugge, mærker. Motivation: Allerførst skal forbrugeren være motiveret for at ændre eller forbedre sine forbrugsvaner. Hvordan bliver man det? Det kan ske i mødet mellem mennesker, eller ved at ens opmærksomhed fanges af noget i avisen, i et foredrag eller andet (f.eks. Grøn Hverdag) eller ved en lejlighed som denne. Nogle sammenhænge går op for en, man ser en udvikling løbet af sporet, og man indser, man selv kan gøre noget ved problemet. Trods megen tilgængelig oplysning er det forbavsende få procent af befolkningen, der har forståelse for vigtigheden af, at vi alle gør en indsats for et bæredygtigt forbrug. Der er altså behov for at motivere bredere ud. Hvem skal motivere hvem? Engagement: Således motiveret kan der ske to ting: 1)Man tænker: Nå, det kan godt være, der er noget om snakken, men det er alt for uoverkommeligt at gøre noget ved. Det betyder alligevel ikke noget i den store sammenhæng, hvad jeg gør. 2)Eller man tænker: Jamen så må jeg da tænke på det i min dagligdag, og måske er der nogen, jeg kan snakke med om det, steder, jeg kan søge oplysning, så jeg får mere at vide om, hvad jeg kan gøre. Information: Viden om produkterne, deres fremstilling, deres energiforbrug og påvirkning af miljøet i det hele taget er vigtig. Der er i vore dage en masse tilgængelig viden. Men det er meget svært for den enkelte at sætte sig ind i alle de mange problematikker. Nettet er stedet, hvor man typisk søger oplysning, men der findes også rigtig meget litteratur samt diverse tidsskrifter som f. eks Grøn Hverdag, som jeg har med i dag. Klimaet har i denne tid taget næsten hele opmærksomheden i miljødebatten. CO 2 indholdet i atmosfæren stiger faretruende og skaber global opvarmning. Vi har nu IPCCs (FNs klimapanel) ord for, at klimaændringerne er menneskeskabte på grund af vort store forbrug af fossile brændstoffer og samtidig fældning af skovene, som kunne være med til at opsamle kulstoffet. Vi har vidst det længe, men politikere og erhvervsliv verden over har ikke vist tilstrækkelig 5

6 vilje til at gå en anden vej. Vi må arbejde for, at de nu træder i karakter og satser massivt på vedvarende energi. Den enkelte vare har et vist CO 2 aftryk som udtryk for hvor meget CO 2, der udledes i forbindelse med dens produktion, distribution og anvendelse. Det er vigtigt, at det afspejles i forbrugeroplysningen. Kemien i hverdagen er et andet alvorligt problem, men det får ikke så meget opmærksomhed for tiden som klimaet. I de sidste 100 år er der kommet over nye kemikalier på markedet uden, at de er blevet tilstrækkeligt undersøgt for deres indvirkning på mennesker og miljø. Det er et kæmpe stort problem. Markedet er for stærkt. Vi udsættes for disse kemikalier over alt, f. eks i tøj, kosmetik og plejemidler, maling og i forbindelse med produktion af vore fødevarer. Tænk bare på alle de sprøjtespor, I ser på markerne, hvor landmanden gyder sine planteværnsmidler ud over afgrøder, jord og insekter, hvor heller ikke luft eller grundvand bliver sparet for disse giftstoffer. Vi smører os gladelig med sololie og mod solens stråler og andre produkter uden at vide, hvad vores krop optager af gift. Handling, hvordan kommer vi videre? Er det mig eller de andre? Er det borgerne eller politikerne eller producenterne? Er det DK eller EU? Skal jeg gøre det alene eller sammen med andre? Skal jeg flytte i økologisk kollektiv eller skal jeg forsøge at gøre en indsats, hvor jeg er? Dybest set må man vel begynde med sig selv, men hurtigt opdager man, at man har brug for andre. Der er masser af foreninger, der arbejder med problematikken også rent praktisk. De trænger til, at man støtter op om dem for, at de kan få mere indflydelse. For vi kommer ikke uden om, at det i sidste ende er lovgivningen, der giver forbrugeren både muligheder og begrænsninger i sit bæredygtige forbrugsvalg. Altså: Det er både og. Vi må have politikerne mere på banen, og det er vigtigt, at vi presser på og stiller krav til dem og erhvervslivet. Tilgængelighed af miljørigtige varer er en forudsætning for at forbrugeren kan foretage et bæredygtigt valg. Samarbejd med andre. Deltag i studie grupper. Bliv medlem af en relevant forening. Skridt i retning af et bæredygtigt forbrug: Fødevarer: Vi har et enormt spild af fødevarer, herhjemme og verden over. Organisationen Stop spild af mad ved Selina Juul har siden 2008 afdækket dette store problem på beundringsværdig måde og sat gang i både debat og handling. Hjemmesiden er særdeles informativ. Der er spild i hele kæden fra primærproduktionen og ud til den enkelte forbruger. I DK smider forbrugerne tons mad ud om året. Det svarer til knapt 100 kg per enlig person, faldende jo flere der er i gruppen indtil 52 kg for 6 personer. Det årlige fødevaretab i DK i alt 1.4 mill ton, heraf 66 % fra jord til detailhandel. Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året Ved at reducere madspild sparer vi på jordens ressourcer, kan bidrage til en bedre fordeling af fødevarer, begrænser CO2 udslippet og sparer penge på madbudgettet. Miljøfjendtlig landbrugsproduktion. Èn ting er spild, men vi køber også rigtig mange fødevarer, der er produceret på uhensigtsmæssig måde. Vi køber stadig langt flere madvarer, der er produceret ved hjælp af sprøjtemidler, som forurener grundvand, jord, luft og også findes i selve fødevarerne. Sprøjtemidler og kunstgødning bidrager til stort CO2 udslip og forringer biodiversiteten i skræmmende grad. Vi har alle hørt om de mange truede planter og dyr. Den ringe dyrevelfærd er et uhyggeligt faktum, ligesom en stor del af vore fødevarer transporteres over lange afstande. Desuden spiser vi alt for meget kød. Det koster meget mere energi at producere kød end grøntsager og frugt, og det er heller ikke sundt at spise store mængder kød. Køb økologisk Disse ting kan imødegås ved at købe økologisk. Ca. 7 % af den danske landbrugsjord dyrkes økologisk. Ved at købe økologisk sparer du dig selv og miljøet for sprøjtegift og kunstgødning du får giftfrie fødevarer, og du får kød fra dyr, som har haft et bedre liv. Mange mener, økologi er for dyrt. Men vi kan ikke blive ved at giftproducere, og hvis der købes mere økologi vil den også blive billigere. Det har udviklingen vist. Mange institutioner laver økologisk mad uden at det bliver dyrere. De satser på sæsonens frugt og grønt, lave tingene mere fra bunden af og sparer på kødet. Det er ikke let at være økologisk forbruger. Selv om økologien er gået frem, er under 10 % af vore indkøb økologiske, og udbuddet i butikkerne er heller ikke stort i forhold til konventionelle varer. Der er ringe variation. 6

7 Der er behov for, at vi forlanger mere økologi. Handlemuligheder for et bæredygtigt madforbrug: Planlæg dine indkøb og køb stort ind, men Køb ikke mere, end du forbruger Køb økologisk Køb lokalt producerede varer Køb sæsonens frugt og grønt Køb mindre kød og flere grønsager/frugt Brug dine madrester Dyrk dine egne grøntsager Plant frugttræer og -buske Spørg efter de ting, du mangler i butikken Søg oplysninger på nettet Meld dig ind i eller start en indkøbsforening Meld dig ind i en forbrugerorganisation, der kan bidrage til at påvirke beslutningstagerne. Bolig: Der har været meget fokus på energispild i boligen i de senere år. 1) varme, 2) el, 3) vand. 1) Isolering og termoruder. Lav gennemsnitstemperatur, natsænkning. Udluftning i begrænsede perioder. 2) sluk lys, fjernsyn, pc, når det er muligt. Brug sparepærer. Køb energirigtige husholdningsmaskiner og hvidevarer. Sæt solceller på taget. 3) Spar på varmt og koldt vand. Spar også kloakken for vand. Brug regnvand i haven. Luk for hanen under tandbørstning og håndvask Installer vandbesparende toiletter Tag korte brusebade og luk for vandet under indsæbning Genbrug den renere del af dit skyllevand i toilet og i haven. Beklædning: Køb holdbare ting og behold dem længe. Reparer dem om muligt. Giv dem videre, hvis du ikke vil bruge dem op. Tekstiler skæbne ved aflevering i containere??? Køb genbrug. Køb gerne økologisk, men udbuddet er meget begrænset. Forbrugsgoder: Køb holdbare ting, reparer i stedet for at smide ud. Modtag ting i arv, køb i genbrugsbutikker, giv videre til genbrugsbutikker eller venner, blå avis, loppemarkeder. Transport: Bensin, diesel og olie, de såkaldt fossile brændstoffer, er den væsentligste kilde til CO 2 problemet. Vi transporterer os over stadigt længere afstande både til arbejdet og i fritiden. Som et kuriosum kan jeg fortælle at min mand og jeg i 1970 flyttede tilbage til DK efter 4 år i Sverige og skulle bestemme bolig. Vi valgte meget ud fra, at vi skulle kunne cykle på arbejde. Det gik godt i nogle år, men arbejdet ændrede karakter for os begge, og snart blev vi begge afhængige af bil. Det er tilfældet for mange mennesker i dag og svært at gøre noget ved. Vi er derfor overordnet set nødt til at udbygge den kollektive transport, men samtidig arbejde for, at den benytter vedværende energikilder. Selv kan vi dog gøre en hel del. Handlemuligheder: Gå eller tag cyklen til arbejde eller til stationen og på indkøb. Benyt de offentlige trafikmidler Tag bussen til indkøb. Samkørsel til arbejde og indkøb Planlæg din kørsel, så den begrænses mest muligt Undgå/minimer flyrejser Giv flere eksempler 7

8 Affald: Som følge af vort store forbrug skaber vi store mængder affald. Sloganet affald er en ressource er ved at slå igennem. Ved at genbruge materialerne skaber vi produkter, der kommer ind under recirkulationsbegrebet, der hedder fra vugge til vugge. Før hed det fra vugge til grav, altså at et produkt havde en endestation. Nu er udfordringen at genanvende mest muligt i en eller anden form. Derfor er affaldssortering meget vigtigt. Her kan den enkelte virkelig gøre en indsats. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man affaldssorterer, så det gælder om at opfordre de mindre aktive kommuner til at oppe sig. Alt for meget går til forbrænding. Det gælder også det organiske affald fra butikker og husholdninger. Regeringens ressourcestrategi vil forhåbentlig sætte mere gang i affaldssortering og genbrug. En kraftig opfordring: Gå efter mærkerne. Det røde Ø mærke, Svanemærket, Krav, EU's økologimærke og EU blomsten Fair Trade mm. Mærkeordningerne er forbrugerens pejlemærker mod et mere bæredygtigt forbrug. Der er et utal af dem og det kan virke uoverskueligt, men det giver god mening at sætte sig ind i dem, hvad de står for og hvilke, man kan stole på. Ved at vælge de mærkede ting, sender man et signal til producenterne om, at vi ønsker miljøvenlige og bæredygtige varer. Energiforbruget er endnu ikke indbygget i alle mærkerne. Udbredelsen af kendskabet til de forskellige mærker er dog ikke ret stor. Her kunne gøres en god indsats. Man kan anmærke, at det enkelte mærke ikke er tilstrækkeligt omfattende, men det er indtil videre en af de bedste muligheder, man har. Og så kan man aktivt gøre noget for, at de bliver bedre. Desuden må man være mere villig til at betale for kvalitet. Det gælder både inden for fødevarer og andre forbrugsgoder. Og det kan oftest betale sig. Lav kurser i mærker. Informationscenter for miljø og sundhed: www. forbrugerkemi.dk Workshop om genbrug / Frieda Molin Frieda Molin gav et veloplagt og informativt oplæg om genbrug og udvidet sortering. Hun gjorde det tydeligt, hvad sorteringen betyder for de ovne som brænder affaldet. Metaller f.eks. sætter sig fast i ovnens bundgitter og for at få metallet væk, skal de store ovne slukkes og afkøles. Metallet skal slås af gitteret og først derefter kan ovnene varmes op igen. Det er en kostbar proces, både i penge og tid. Hun viste også et eksempel på genbrug af aluminiumsdåser. Vi skal væk fra at tænke i AFFALD og i stedet tænke i GENBRUG: Hvad kan jeg, min nabo og mit område genanvende i stedet for at smide ud. Mulighederne og ideerne hos Vestforbrænding er mange. Vanskelighederne i at få gennemført de mange ideer, opstår ude hos borgerne, fordi sorterings forholdene ikke er gode nok. Der er mange mennesker, der gerne vil være bedre til at sortere affald, men det skal være nemt og tilgængeligt, før det fungerer. Vi skal kunne sortere affaldet ved vores egen bolig og ikke selv skulle transportere affaldet til genbrugspladsen eller til den anden ende af byen. Efter Friedas oplæg diskuterede vi forskellige forslag, som kunne være relevante i vores område. 1. F.eks. hvad gør storkøkkenet ved Helsingegården (?), som slet ikke kan sortere deres affald pt. Alt affald, og det er meget, ryger i den samme container og det giver ikke mening, når resten af kommunen allerede sorterer i køkkenaffald, brændbart affald, glas, aviser og batterier. Hvad kan vi gøre her og nu? Personalet vil gerne i gang med at forbedre disse forhold. 2. Vi skal aflive myten om, at det ikke nytter at sortere, fordi alt affald alligevel blandes. Den lever desværre nogle steder. Men Frieda fik understreget, at det ikke er korrekt, at sorteret affald blandes. 3. For at kunne samarbejde med Vestforbrænding kunne det være en ide, at Vestforbrænding får kontakt med nogle pilotfamilier eller enkeltpersoner i lokalområdet. Personer eller familier, der kan inspirere andre og tage ansvar for at informere i opgangen eller i nabolaget. Det er meget realistisk mener vi, at det kan have en afsmittende effekt, hvis nogen går foran. De fleste mennesker vil gerne gøre noget, hvis det giver mening og er overkommeligt i hverdagen. 4. Der foregår ikke sortering i etageejendomme pt. Det må indføres på sammen måde, som for andre ejendomme i kommunen. Referentens bemærkninger: Tak til Frieda for et godt oplæg jeg kan anbefale at beslutningstagere på alle niveauer hører hendes gennemgang af Vestforbrændings muligheder og visioner for den fremtidige måde at sortere affald på og fremtidige indstilling til genanvendelse af gode ressourcer i kommunen. 8

9 9

10 Workshop om Reparation/ Knud Anker Iversen Oplægsholder Knud Anker Iversen fra Miljø og Energicentret i Høje-Taastrup fortalte om Reparationsværkstedet, der har eksisteret i 12 år. Miljø og Energicentret er en privat forening med ca. 100 medlemmer, hvis formål er at styrke en bæredygtig udvikling. Der ydes et kommunalt tilskud på kr om året, og der opkræves gebyr for de reparerede ting. Foreningen beskæftiger sig med mange andre ting end reparation, som var dagens emne. Værkstedet reparerer mekaniske ting som fx symaskiner, computere, TV, video, DVD, kaffemaskiner, elkedler mv. og leverer IT-hjemmeservice. Der er 2 folkepensionister + 2 fleksjobbere + en mand i løntilskud tilknyttet gruppen. Der samarbejdes med flere lokale organisationer fx Ældre sagen, Grennesminde, og evaluering efter de 12 år er klart, at det er nødvendigt med frivillig arbejdskraft og at have en tæt kontakt med Jobcentret om aktivering / afprøvning, job med løntilskud, fleksjob. I den efterfølgende diskussion udtalte 2 deltagere fra Jobcenter Gribskov, der netop er i gang med et projekt på genbrugspladsen i Højelt for kontanthjælpsmodtagere og andre, at de vil gå videre med et forslag i Jobcenteret om etablering af reparationsværksted. Forudser dog at der vil blive drøftet konkurrenceforvridnings aspekter i den kommunale organisation, og udtaler at en privat forening har nemmere vilkår for at slippe fri for dette. Diskussionen kom herefter i høj grad til at dreje sig om de sociale/menneskelige aspekter i at tilbyde brugere en beskæftigelse, som der er mening i og som for nogle måske kan bane videre vej på arbejdsmarkedet. Alle deltagere var enige om, at dette er meget vigtigt og sammenholdt med arbejde, der har fokus på miljø/ bæredygtighed er det super. 3. Udstillinger Vi bestræbte os på at invitere udstillere, der både dækkede kommunen geografisk og som repræsenterede erhverv, institutioner og foreninger: Postnummer 3200 Helsinge: Gribskov kommune: center for ejendomsservice, PlejeGribskov- Mad og Måltider, Center for plan, klima og trafik, center for bolig, vej og vand., Jobcentret, Gribskov Seniorcenter, Erhverv m.m.: Henriks Cykler, Det Grønne Hus, Arkadens Hæle- og Nøglebar, Fætter BR, Punkt 1, Viva Tøj og sko, Nature Baby, Folkekirkens Nødhjælps genbrug, Kirkens Korshær genbrug, Byttebiksen, Det lille skrædderi, Holbo Herreds Vævæerforening Nejlinge: Rosileide Skarsby, Henrik Koch Tolykkegård Ejlstrup: Lonnies Møbelpolstring Valby: Jens Prom Valby Bækgård Hemmingstrup: Camilla Plum - Fuglebjerggård Ramløse: Ramløse Børnehus, afd. Kastanien, RaFø, Ramløse Idrætsforening - fodbold Annisse : (RaFø) Postnummer 3210 Vejby: Skt Helene Skole, afd. Vejby, JJ support, Postnummer 3220 Tisvilde: TiFø, Tisvilde Tennis, Postnummer 3230 Græsted: Erhvervsforeningen Gribskov Landbrug,, Ungdomsskolen afd.karlsminde, Folkekirkends Nødhjælps genbrugsbnutik, Røde Kors genbrugsbutik Esrum: SFO v. Gribskolen, afd. Tingbakken Blistrup: Super Brugsen Esbønderup: Rema

11 Postnummer 3250 Gilleleje: Super Brugsen, Gilleleje Radio og TV, Gilleleje Tømmerhandel, Småsmarte, Din tøjmand Thomas, Matas, LUMI genbrug, Matas, Gilleleje Cykler, Postnummer 3120 Villingerød: Niels Stokholm - Thorshøjgård Dronningmølle: Røde Kors Genbrug Postnummer 3300: Restaurant Tinggården Uden for kommunen: Ølsted: Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Vedvarende Energi lokalafdeling Frederiksværk vindkraft i/s Vestforbrænding TerraCycle Danmark Genbyg Plant2Plast Miljø- og Energicenter Tåstrup Coop De faktiske udstillere blev: Gribskov kommune fælles for Ejendomsservice, Center for Plan, Klima og Trafik, Center for By, Vand og Bolig / Affaldscentret i samarbejde med Vestforbrænding. Ramløse-Annisse Fødevarefællesskab Landsforeningen Økologisk Byggeri Vedvarende Energi Dansk Cykel Safari Lumi, Gilleleje Bytte-Biksen Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Helsinge Holbo Herreds Væverforening Gribskov Seniorcenter Rosileide Skarsby (arbejdende genbrugsværksted) Ninna Andersen (arbejdende genbrugsværksted) Sussie Krapel (arbejdende genbrugsværksted) Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Gribskov Biblioteker/ Helsinge afdelingen Hovedrapporten har et righoldigt billedmateriale fra udstillingerne. 11

12 4. Eksempler på invitationer til særlige deltagere i workshops og til udstilling Overskrift for forbrugstemaet var: Hvad skal der til for at den almindelige forbruger kan ændre sine indkøbsvaner i mere bæredygtig retning? Som særligt indbudte til at deltage i workshoppen inviterede vi en repræsentant for Super Brugsen i Gilleleje, en repræsentant for TiFø, en repræsentant for skole- og daginstitutioner i kommunen - Kastanjen, en repræsentant for kommunens indkøbsafdeling, PlejeGribskov- Mad og Måltider, Gilleleje Radio, Willys Radio, en repræsentant for Nordsjællands landboforening, lokale økologiske producenter (altså både forbrugere, producenter og handlende). Overskrift for genbrugstemaet: Hvad skal der til for at vi som borgere motiveres til at sortere og genbruge i større omfang end nu, og hvad er vigtigst for klimaet og miljøet? Som særligt indbudte til at deltage i workshoppen inviterede vi en repræsentant for kommunens teknik-forvaltning/ Affaldscentret, en repræsentant for genbrugsbutikkerne Røde Kors Dronningmølle,, en repræsentant for LØB, en repræsentant for de lokale supermarkeder Rema 1000 Esbønderup samt Gilleleje Tømmerhandel (altså genbrug og emballage- og byggeaffald) Overskrift for reparationstemaet: Hvad skal der til for at vi som borgere får mulighed for at tilvælge reparation frem for nyanskaffelse, Som særligt indbudte til workshoppen inviterede vi Gilleleje Cykelhandel, Henriks Cykler, Rex Cykler, Lonnies Møbelpolstring, Arkadens Hælebar, Kolsbæk Systue, MBH Service Gilleleje, en elektronikekspert (kendskab til stærkstrømslov o.l.)/ en repræsentant for fra Det Grønne Hus, en repræsentant for Jobcenteret. Eksempel på invitation til Workshop INVITATION TIL DELTAGELSE I WORKSHOP OM FORBRUG I FORBINDELSE MED TEMADAG OM FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION. 12 Temadag i Kulturhuset Lørdag den 5. oktober 2013, kl. 10,30-15,00 Skolegade Helsinge I/du inviteres hermed til at deltage i workshop om Forbrug - Hvordan kan vi gøre vore indkøbsvaner bæredygtige?. Vi har inviteret Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen fra 'Grøn Hverdag' til at indlede workshoppen. Stikordene til indlederne er: Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til at motivere forbrugerne til at ændre adfærd vedrørende råstoffer og alle andre ressourcer? Det kan f.eks. handle om indkøbsvaner, madspild, emballage, ikke genanvendelige eller reparationsegnede produkter samt produkter, der importeres og transporteres langvejs fra. Der er afsat tid til workshops fra kl til kl Indlederne får minutter til oplægget, og I/du får 5 minutter til at fortælle om relevante forhold inden for Jeres / dit fagområde. Vi tilstræber, at både forbrugere, forhandlere og producenter er repræsenteret på temadagens workshop. Workshoppen er i øvrigt åben for alle interesserede. Efter alle indlæg åbnes for uddybende spørgsmål, debat og konkrete forslag fra alle deltagere. Til slut 15 minutter til sammenfatning, der vil indgå i en samlet rapport fra temadagen. Sideløbende med denne workshop er der workshops om genbrug og reparationskultur.

13 Temadagen indledes med to foredrag ved henholdsvis journalist og forfatter Thomas Vinge og omstillingsagenterne Mira Illeris og Esben Schultz med deres respektive synsvinkler i forhold til den overordnede sammenhæng med klima og omstilling. Derudover vil der være udstillinger inden for de tre hovedtemaer forbrug, genbrug og reparation, fortrinsvis fra lokalområdet. Økonomisk støtte fra Kulturrådet i Gribskov Kommune og Miljøstyrelsens Pulje til 'Grønne Ildsjæle' gør temadagen mulig. Senest den 3. september vil vi gerne have en tilbagemelding på, om I kan deltage. Tilsagn sendes til Kirsten Gamst-Nielsen, Stenhøjvej 36, 3200 Helsinge, helst via mail! - Med venlig hilsen Kirsten Gamst-Nielsen Denne invitation er sendt til Super Brugsen, 3250 Gilleleje TiFø, Gribskov kommunes indkøbsafdeling / Center for ejendomsservice, Nordsjællands Landboforening,/ Erhvervsforeningen Gribskov Landbrug, Medlemmer af økologisk landsforening Jens Prom, Camilla Plum, Henrik Koch og Niels Stokholm, Ramløse Børnehus afd. Kastanien, PlejeGribskov/ Mad og Måltider, Gilleleje Radio og TV Eksempel på invitation til at udstille Dato:23/08/13 Invitation til at bidrage med en lille udstilling ved temadag om Forbrug, Genbrug og Reparation Temadag i Kulturhuset, Lørdag den 5. Oktober 2013 kl Skolegade 43, 3200 Helsinge. I/du inviteres hermed til at bidrage med en lille udstilling om reparationskultur. Udstillingen skal vise, at det er muligt at reparere mange forskellige forbrugsgoder i stedet for at kassere dem. Udstillingen må også gerne inspirere til oprettelse af reparationscaféer og social-økonomiske virksomheder med fokus på reparation. Temadagen indledes med to foredrag ved henholdsvis journalist og forfatter Thomas Vinge og omstillingsagenterne Mira Illeris og Esben Schultz med deres respektive synsvinkler i forhold til den overordnede sammenhæng mellem klima og miljø. Derudover vil der være tre workshops med andre indledere om henholdsvis forbrug, genbrug og reparationskultur. Reparations-workshoppen handler om Tåstrup Miljø- og Energicenters erfaringer med genopfindelse af reparationskulturen med baggrund i tanken om en cirkulær økonomi. Erfaringsudveksling og debat om reparationsmuligheder i nuværende samfund, om forslag til fremtidens muligheder hos producenter, forhandlere, små reparationsvirksom-heder, i hjemmene, - samt om de barrierer der kan være. 13

14 Workshopperne er åbne for alle interesserede, men vi har samtidig inviteret lokale personer / erhvervsfolk til at medvirke. Derfor vil nogle af Jer få to invitationer til dagen. Økonomisk støtte fra Kulturrådet i Gribskov kommune samt Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle gør temadagen mulig. Med temadagen ønsker vi at give forbrugere, producenter, forhandlere og Gribskov kommune mulighed for at mødes til gensidig inspiration og fremtidig fælles og individuel handling til bedste for klimaet og miljøet. Udstillingerne sættes op i Kulturhusets Store Sal. Der vil være et antal borde samt mobile vægge at udstille på. Gribskov kommune fælles for Ejendomsservice, Center for Plan, Klima og Trafik, Center for By, Vand og Bolig / Affaldscentret i samarbejde med Vestforbrænding. Som udstiller forventes I/du at være til stede under hele dagen, så de besøgende får mulighed for at tale med Jer/dig. Det koster ikke noget at udstille. Men vi vil eventuelt bede om sponsorering af præmier til vinderne af de konkurrencer, vi udskriver blandt elever i Gribskov Produktionsskole og blandt børnene i Skolefritidsordningerne. Af hensyn til planlægningen vil vi gerne have en tilkendegivelse fra Jer/dig, om I/du ønsker at være med senest den 5. September. I /du kan regne med at få en endelig melding fra os senest den 15. September om Jeres /din deltagelse, herunder hvor meget plads I/du kan regne med. Vi forsøger at invitere alle udstillere til et lille informationsmøde kort før dagen, hvor også forslag til placeringen af de enkelte udstillinger vil blive fremlagt. Tilkendegivelsen sendes til undertegnede gerne på mail: eller på adressen Stenhøjvej 36, 3200 Helsinge. Med venlig hilsen p.gr.v. Kirsten Gamst-Nielsen Denne indbydelse er sendt til: Miljø- og energicenter Tåstrup, Det lille Skrædderi i Helsinge, JJ Support i Vejby, Møbelsnedker Kjeld W. Bjørstrup i Dønnevælde, Gilleleje cykler, samt til Lonnies Møbelpolstring i Ejlstrup, MBH Service i Gilleleje, Arkadens Hælebar i Helsinge og Kolsbæk systue.. 14

15 5. Konkurrencer op til og under temadagen Vi udskrev to konkurrencer op til temadagen: KLIMA- OG MILJØSTUDIEGRUPPEN I GRIBSKOV KOMMUNE UDSKRIVER HERMED EN Konkurrence om design og produktion af - genstande eller apparater, der er lavet af genbrugsmaterialer, og som kan anvendes til praktiske formål eller udsmykning på arbejdspladser eller i hjemmet, - genstande eller apparater, der kan anvendes i produktion, på arbejdspladser eller i hjemmet, og som drives med en eller anden form for vedvarende energi, eller forslag til - genbrug, energibesparelser og affaldsminimering i forbindelse med Produktionsskolens virke f.eks. i forbindelse med undervisningsmidler og lignende. Deltagere: elever på Gribskov Produktionsskole Omfang: Forslagene kan gives som modeller, som billeder eller tegninger med forklarende tekst Forslagene forsynes med navn og telefonnummer. Forslag på skrift må fylde en A4side. Modeller må ikke være større end at de kan stå på et almindeligt bord. Aflevering: Skriftlige forslag sendes til Klima- og Miljøstudiegruppen senest d som mail til Lotte Starck.: Modeller afleveres i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge, lørdag den 5. Oktober kl ved åbningen af Temadagen om Forbrug, Genbrug og Reparation. Skriv navn, adresse og telefonnummer på forslagene. Forslagene udstilles i Kulturhusets Store sal under temadagen. Bidragene vil blive beskrevet i en efterfølgende rapport fra dagen. Vinderforslagene offentliggøres ca kl Der vil være præmier til de tre bedste forslag. De indkomne forslag vurderes af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov, som det sidste år har arbejdet med emnerne. Temadagen er finansieret af Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle og af Kulturrådet i Gribskov kommune. Nærmere oplysninger om konkurrencen: Lotte Starck, tlf (brug gerne SMS) eller på mail: Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune udskriver hermed en Konkurrence om gode forslag til hvad man kan gøre i skole og hjem under overskrifterne forbrug, genbrug og reparation med sigte på miljø- og klimaforbedringer. Deltagere: elever i Skolefritidsordningerne i Gribskov kommune. Omfang: 1 A4 side med tekst og en illustration i form af foto eller tegning af tiltaget/ideen eller en lille model med beskrivelse. 15

16 Aflevering: Forslag sendes til Kirsten Gamst-Nielsen, Stenhøjvej 36, 3200 Helsinge så de er fremme senest 2. Oktober. Modeller kan afleveres i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge lørdag den 5. okt kl ved åbningen af Temadagen om Forbrug, Genbrug og Reparation. Skriv navn, klasse og skole og et telefonnummer nederst på siden. De konkrete ideer kan hentes fra hverdagen i Jeres hjem, på skole, i SFO, og skal have til formål at bidrage til at begrænse den globale opvarmning og skåne miljøet. Det kunne f.eks handle om brug af madrester, brug af overskydende vand fra middagsbordet, hjemmelavet penalhus, begrænsning af brug af papir i skolen, at spare på lyset, cykelanhænger til brug for indkøb, reparation og genbrug af tøj, bytte tøj eller cykler mellem klassetrin, cykler ud og fanger fisk til aftensmaden, dyrker krydderurter på skolen, hvordan man undgår at have computeren og TV tændt samtidig, og meget andet. De beskrevne tiltag behøver ikke være igangsat, men må gerne være ideer til hvad man kan gøre. Alle konkurrencebidrag udstilles i Kulturhusets Store Sal under temadagen. Bidragene vil blive beskrevet i den efterfølgende rapport fra dagen. Vinderforslagene offentliggøres ca kl Der vil være præmier til de tre bedste forslag. De indsendte/afleverede forslag vurderes af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune, som det sidste år har arbejdet med emnerne. Under temadagen er der foredrag, workshops og udstillinger, underholdning, bytte-loppemarked med legetøj. Temadagen er finansieret af Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle og Kulturrådet i Gribskov Kommune. Nærmere oplysninger om konkurrencen: Kirsten Gamst-Nielsen: Eller telefon / På selve dagen havde vi også to konkurrencer en for voksne og en for børn: KONKURRENCE FOR VOKSNE GÆSTER VED TEMADAGEN D.5. OKTOBER VÆLG ET OMRÅDE I DIT HJEM, PÅ DIN ARBEJDSPLADS ELLER I KOMMUNEN, DU GERNE VIL GØRE BÆREDYGTIGT, 2. BESKRIV KORT, HVAD DU SYNES, DER SKAL GØRES OG HVORDAN DET KAN VIRKELIGGØRES. BRUG OGSÅ BAGSIDEN AF PAPIRET! Læg dit forslag i kassen på konkurrence-bordet. NAVN: ADRESSE: EVT. Forslagene offentliggøres anonymt i rapporten fra temadagen. Vi trækker lod mellem deltagerne om præmier mellem kl og BØRNEKONKURRENCE OM SORTERING AF SKRALD - SE SKRALDEBUNKEN I SALEN! SKRALDET ER NUMMERERET - SÆT KRYDS UD FOR HVOR DU MENER MIT SKRALD HØRER HJEMME 16

17 NR PAPIR METAL PAP HÅRD PLAST BLØD PLAST ANDEN PLAST NATUR BRÆNDES SKRIV DIT NAVN: ADRESSE: ALDER: SÅ TRÆKKER VI LOD OM PRÆMIER, MELLEM KL OG

18 6. Klima-og Miljøstudiegruppens egne udstillingsbidrag Vi bidrog selv med en lille udstilling over temaet Vand, en interaktiv bod med udsagn og facts samt en større plancheudstilling over følgende temaer: Forbrug i globalt perspektiv / råstoffer, alternativer Forbrug i det daglige / mad spild, emballage, mad med mindre fodaftryk, del dine æbler med naboen, kan Gribskov kommunes befolkning brødfødes lokalt, hvis vi omstiller til selvforsyning? Genbrug/ fra vugge til vugge, genbrug af alle slags alle vegne til alle tider, Derfor skal du bruge brugte og miljøvenlige byggematerialer Information om mærkning, rådgivning m.m. Plancherne er sat sammen af vores egen tekst, klip fra andre og illustrationer, der er klistret ind i teksterne, hvor de ikke kunne inkorporeres direkte i tekst arket. Vores udstillingsmaterialer er i øjeblikket (februar 2014) udlånt til biblioteksafdelingen i Gilleleje til en lokal udstilling. 18

19 Her kommer et par eksempler (minimeret format): VI FORBRUGER: Fødevarer - Rengøringsmidler (sæbe, shampoo, opvaskemidler, vaskepulver, osv) - Beklædning - Direkte energi i bolig (lys og varme, el-apparatur) - Direkte energi til transport (bus, tog, bil, fly) - Vand - Udstyr til hjemmet og haven (møbler, linned, service, køkkengrej osv.) - Elektronik (computere, mobiler, tv, radio o.l) - Legetøj og batterier - Transportmidler (cykel, bil) - Indirekte energi (den energi, der er brugt til produktion, forarbejdning, transport, indpakning) af alt, hvad vi forbruger. - Ressourcer i form af mineraler, grundstoffer, træ, vand og fossile brændstoffer (alt det, der indgår i det, vi forbruger). En meget stor del af vores direkte og indirekte energiforbrug kommer fra fossile brændstoffer (olie og gas). Afbrænding af olie og gas udleder CO 2 i store mængder og medvirker til klimaforandringerne. EKSEMPEL: En Legoklods: 6,5 gr. olie I 2010 blev der brugt 1,8 millioner barrels (tønder) olie alene til fremstilling af LEGO En plasticpose: 65 gr. olie I Danmark bruges årligt 2,4 millioner barrels (tønder) olie til plastikemballage. Beklædning: Englands tekstil-industri brugte i ,8 millioner barrels (tønder) olie til fremstilling af tøj. 19 (Kilde: Anders Eldrup)

20 En engelsk tønde (barrel)= godt 119 liter. En dansk tønde = 131,5 liter Gang selv op til svimlende tal!!! ANDRE ENERGI-KILDER END OLIE Når olien slipper op, eller er blevet så dyr at udvinde, at prisen gør oliebaserede produkter svimlende dyre hvad så? Så er det godt i tide dvs nu, i høje tide, at udvikle andre energikilder. I forhold til at formindske udledning af CO 2 er det endnu højere tid. Vi har allerede nu mulighed for at anskaffe produkter, der er baseret på f.eks. planterester, affald fra anden produktion, Også danske virksomheder fremstiller forbrugsgoder baseret på plantematerialer. Om CO 2 -regnskabet går i 0 tja? Men det er givetvis bedre end for fossile stoffer Det livsnødvendige fosfor slipper op TÆNK Fosfor er lige så livsnødvendigt som vand. Vi bruger det blandt andet til kunstgødning. Men hvis vi fortsætter med at bruge som i dag, har vi ikke mere fosfor, når århundredet er omme. SE MERE RÅSTOFMANGEL TRUER FREMTIDENS TEKNOLOGI Råstoffer bliver en mangelvare Råstofmangel vil gøre elektronik dyrere Højteknologiske produkter rammes af råstofmangel Fremtidens produkter designes til genbrug Vores forbrug ødelægger kloden Det livsnødvendige fosfor slipper op Hvornår slipper råstofferne op? Intet fosfor om 100 år Fosfor er en livsvigtig byggesten for mennesker, planter og dyr. Der er fosfor i vores DNA og cellemembraner, og uden fosfor kan vi hverken dyrke jorden eller brødføde verdens befolkning. I dag graver vi fosfor op fra undergrunden, forarbejder det og kører en stor del ud på markerne som kunstgødning. Her lejrer det meste af fosforen sig i jorden, men regnvandet fører også en lille del af fosforen ud i vandløbssystemet og videre ud i havene, hvor det ender på havbunden. Forskerne har forskellige bud på, hvornår vi præcis har udvundet de sidste gram fosfor fra undergrunden, for mineselskaberne holder kortene tæt til kroppen. Men på basis af de i dag kendte reserver, og verdens forventede årlige forbrug af fosfor, skønner forskerne, at vi løber tør for fosfor inden for år. 20

Temadag om forbrug, genbrug og reparation. Kulturhuset i Helsinge 5. oktober 2013 Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune

Temadag om forbrug, genbrug og reparation. Kulturhuset i Helsinge 5. oktober 2013 Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune Temadag om forbrug, genbrug og reparation Kulturhuset i Helsinge 5. oktober 2013 Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune Indhold Forord Side 3 Forord 4 Baggrund for temadagen 5 Børge Sørensens

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi 31.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Lad os eliminere affald, og kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Lad os bygge et samfund hvor

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Alternative veje til mere genbrug - via reparation

Alternative veje til mere genbrug - via reparation Alternative veje til mere genbrug - via reparation Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Genbrugsaktiviteter med affald fra genbrugspladsen ; 21. juni 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune Affald på skoleskemaet? ja selvfølgelig Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune Her kan du læse mere om hvordan 5. og 6. klasser i Vejen Kommune kan blive Genbrugsambassadører

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Lone Mikkelsen, senior rådgiver Kemikalier Det Økologiske Råd 4. november 2014, DAKOFA-konference Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Byd velkommen til Madam Skrald

Byd velkommen til Madam Skrald Byd velkommen til Madam Skrald din nye genbrugsbeholder Herlev Kommune indfører en ny måde at sortere affald på. Du er en af de 100 husstande, der har meldt sig som ambassadører for ordningen i forsøgsperioden.

Læs mere

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted Vision: At skabe en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby med 10-12 huse og et stort fælleshus. Økolandsbyen skal fungere som en off-grid selvforsynende enhed med egen forsyning af varme og elektricitet

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

At være frivillig i UngEnergi

At være frivillig i UngEnergi At være frivillig i UngEnergi UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er en gruppe af unge mellem 15 og 35 år, som brænder for det samme mål: en grøn og bedre verden. Vores projekter har til

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler.

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere