Indhold. Svingninger & lyd Side_1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Svingninger & lyd Side_1"

Transkript

1 Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående bølger... 6 Tværbølger og længdebølger... 7 Lydbølger i luft... 7 Effektiv lyd transport... 8 Menneskets stemme... 8 Lydens fart, frekvens og bølgelængde... 9 Det tavse Univers... 9 Delfiners lyde Frøers Kvækken Svingninger & lyd Side_1

2 Græshoppers sang Bas og diskant højtalere Introduktion til valgemner Med lyden på rejse Med lyden ind i støjen Med lyden ind i musikken Valgemne: Med lyden på rejse Lydens egenskaber Lydens refleksion Lydens fart Lyddesign Jagten på olie og gas Dæmpning af lyd Hurtigere end lyden Dopplereffekten Resonans Ultralyd Delfiners lydverden Ekkolod Flagermus Menneskets brug af ultralyd Ultralyd scanning Ultralydsbehandling Valgemne: Mad lyden ind i støjen Øret Det ydre øre Mellemøret Det indre øre Ørets frekvensområde Lyd intensitet Lydtryksniveauet Måling af støj Tinnitus Støj Støjgrænser på arbejdspladser Indfrastøj, en plage Indkapsle støjkilden Lyddæmpning af lokaler Hindre støjen i at nå frem Valgemne: Med lyden ind i musikken Lydbilleder Strengeinstrumenter Den akustiske guitar Elguitaren Klaveret Blæseinstrumenter Orglet Fløjten Saxofonen Surround sound Svingninger & lyd Side_2

3 Svingninger Lyd og svingninger er to fysiske begreber, der er tæt forbundet med hinanden. Svingninger forekommer mange steder. Blæsten sætter trækronerne i svingninger, udspringeren sætter vippen i svingninger, sangeren sætter luften i svingninger osv. Et pendul har udført én svingning, når det har bevæget sig fra yderstilling til yderstilling og tilbage igen. Amplituden, A, er afstanden fra hvilestilling til yderstilling. Svingningstiden, T, er den tid, pendulet er om at udføre én svingning. Enheden for tid er sekund, s. Frekvensen, f, er det antal svingninger pendulet udfører på ét sekund. Enheden for frekvens er hertz, Hz. Hz = s -1. Et pendul med en svingningstid på 0,2 s udfører 5 svingninger pr. sekund, frekvensen er 5 Hz. Der er følgende sammenhæng mellem frekvensen f og svingningstiden, T: f 1 eller _ T T 1 f 1. Artisten bruger sin krop, til at sætte trapezen i voldsomme svingninger. Alle svingninger kan beskrives ud fra amplituden og svingningstiden eller frekvensen. Et svingende pendul mister efterhånden sin energi, og amplituden bliver mindre og mindre, svingningen dæmpes. Egensvingninger og egenfrekvens Hvis vi skubber et pendul i gang og derefter lader det svinge selv, udfører pendulet frie svingninger Svingninger & lyd Side_3

4 eller egensvingninger. Frekvensen er uafhængig af den påvirkning, der satte pendulet i gang, og den kaldes egenfrekvensen. Et svingende system, der passer sig selv, svinger med en egenfrekvens, som er uafhængig af den påvirkning, der satte svingningen i gang. Alt kan sættes i svingninger, og alt har en eller flere egenfrekvenser som pendulet. Det gælder både en bordplade, en skorsten, en møllevinge, en bro, en jernstang osv. Hvis man påvirker et svingende system med en frekvens, der er den samme som systemets egenfrekvens, kan man særlig let overføre energi fra et svingende system til et andet. Fænomenet kaldes resonans. Tacoma broen Ingeniørernes mareridt Svingninger & lyd Side_4

5 Bølgers egenskaber Lydbølger, havbølger, lysbølger og snorbølger er vidt forskellige, men de har alligevel mange fælles egenskaber. Ved lydbølger og lysbølger kan vi ikke se, det der svinger, men det kan vi ved snorbølger. I det følgende undersøger vi snorbølger, fordi de tydeligt viser de egenskaber, der gælder for alle bølgetyper. Bølger reflekteres En snor er fastgjort til muren. Når vi bevæger på snorens frie ende og sender en bølgetop af sted, forplanter bølgen sig ned gennem snoren og reflekteres af muren. Bølger interfererer Vi sender to bølgetoppe af sted fra hver sin ende af snoren. Bølgerne fortsætter uhindret gennem hinanden, uden at de ændres. Lige i det øjeblik bølgerne passerer hinanden, samvirker de. Vender de to bølgetoppe til samme side, forstærker bølgerne hinanden. Vender de to bølgetoppe til hver sin side, svækker bølgerne hinanden. Hvis bølgernes udsving er lige store, udslukker de hinanden i et øjeblik. Alle bølger kan gå gennem hinanden uden, at de ændres. i det øjeblik bølgerne passerer hinanden forstærker eller svækker de hinanden, bølgerne interfererer. Svingninger & lyd Side_5

6 Vandrende bølger Når vi ryster den ene ende af en lang udspændt elastik, frembringer vi en ensartet periodisk bølge. En periode går fra en bølgetop til næste bølgetop. Bølgelængden, λ, er afstanden mellem to bølgeloppe eller to bølgedale. Amplituden, A, er bølgens største udsving. Amplituden er afstanden fra hvilestilling til en bølgetop eller en bølgedal. Et givent punkt på elastikken, svinger hele tiden op og ned. Bølgens frekvens, f, angiver antallet af gange, punktet svinger op og ned på et sekund. Selve bølgeformen bevæger sig med farten, v. For alle bølger gælder at: fart = frekvens * bølgelængde v=f*λ Stående bølger Vibratoren sender periodiske bølger ud ad elastikken, hvor de bliver reflekteret fra de to ender. Først fra den faste ende og dernæst fra vibratorenden. Bølgerne interferer med hinanden. Hvis vibratoren svinger med en af elastikkens egenfrekvenser, opstår der en stående bølge ved interferensen. Alle dele af snoren passerer ligevægtsstillingen samtidig. Nogle steder er elastikken i ro. Her er der knudepunkter. Afstanden mellem to knudepunkter er en halv bølgelængde. Andre steder er der store udsving på elastikken. Her er der buge. Afstanden mellem to buge er også en halv bølgelængde. Stående bølger opstår kun ved elastikkens egenfrekvenser, som også kaldes resonansfrekvenser, i en stående bølge kan amplituden blive meget stor. Svingninger & lyd Side_6

7 Tværbølger og længdebølger. I en tværbølge svinger de enkelte dele på tværs af bølgens udbredelsesretning. Snor- og elastikbølger er eksempler på tværbølger, som vist på den foregående side. I en længdebølge svinger de enkelte dele langs bølgens udbredelsesretning. Lydbølger i luft og bølger på langs ad en fjeder er længdebølger. Når vi rytmisk bevæger det yderste af en lang fjeder frem og tilbage, frembringer vi en ensartet, periodisk længdebølge. En periode går fra midten af en fortætning til midten af næste fortætning. Bølgelængden,λ, måles fra midten af en fortætning til midten af næste fortætning. Lydbølger i luft Lyd opstår, når noget vibrerer eller svinger. Det kan f.eks. være en guitarstreng eller en højtalers membran. 2. højtalerens membran sætter luften i svingninger. Det opstår fortætninger og fortyndninger, som udbreder sig som en længdebølge i luften. Trykamplituden bliver gradvist mindre, og lyden bliver svagere. Svingninger & lyd Side_7

8 Højtaleren frembringer lyd, når membranen svinger frem og tilbage. Svinger membranen udad, bliver luften presset sammen, så der bliver lidt mindre afstand mellem molekylerne. Der opstår en fortætning, som giver et lille overtryk. Svinger membranen ind ad, får molekylerne mere plads, og der opstår en fortynding, som bevirker et undertryk. Lyden udbreder sig som svingninger i luftens tryk. Tryk-amplituden angiver tryk-udsvinget i forhold til luftens normaltryk. Lyden kommer fra højtalerens membran og bliver herefter spredt i alle retninger. Når vi fjerner os fra højtaleren, bliver lyden hurtigt svagere, da overtrykket skal fordeles på et stadigt større rumfang. Effektiv lyd transport Lyttetragte, hørerør, store ører og megafoner koncentrerer lydbølgerne og gør lyden kraftigere. Haren har en god hørelse, fordi den med sine store ydre ører opfanger lydens trykbølger fra et stort område. Et hørerør eller en lyttetragt har samme funktion som de store ører. Tragtformen samler lydbølgerne fra et stort til et stadigt mindre område, så der bliver meget store trykvariationer i bunden af tragten, lyden bliver kraftigere. Menneskets stemme Svingninger & lyd Side_8

9 Lydens fart, frekvens og bølgelængde Lydens fart afhænger af temperaturen, og det medium lyden udbreder sig i. I atmosfærisk luft ved stuetemperatur er farten ca. 340 m/s. Lydens frekvens angiver antallet af svingninger pr. sekund. Et ungt menneske kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 Hz til Hz. Ud fra høregrænserne fastlægges infralyd og ultralyd. Infralyd er lyd med frekvens under 20 Hz. Ultralyd er lyd med en frekvens over Hz. Når frekvensen er kendt, kan bølgelængden beregnes ud fra bølgeformlen. V= f * λ, der kan omformes til v f Vi kan f.eks. beregne, hvilke lydbølgelængder et ungt menneske kan registrere. Den laveste frekvens giver den længste bølgelængde: max v f min 340m / s 20Hz 17m På tilsvarende måde beregnes den korteste bølgelængde til 0,017 m eller 17 mm. Det tavse Univers Lyden kan også gå gennem væsker eller faste stoffer, men den kan ikke gå gennem et lufttomt rum, hvor der ingen atomer findes. Lyd er mekaniske svingninger, dvs. svingninger i et eller andet stof. I rummet kan ingen høre dig skrige. filmplakaten for science fiction filmen Alien beskriver de korrekte lydforhold i universet. Lyden skal have et medium fyldt med atomer eller molekyler at udbrede sig i, og Universet er lufttomt derfor stilheden. Svingninger & lyd Side_9

10 Græshoppers sang Frøers Kvækken Delfiners lyde Svingninger & lyd Side_10

11 Bas og diskant højtalere Svingninger & lyd Side_11

12 Introduktion til valgemner Med lyden på rejse Vi oplever en række specielle lydfænomener, som f.eks. fly, der bryder gennem lydmuren, og ambulancers udrykningshorn, der skifter tonehøjde. Lydens egenskaber gør endvidere lyden nyttig for mennesket. Vi anvender bl.a. ultralyd i ekkolod, til scanning, i vores søgen efter olie og i behandling af muskelsmerter. Med lyden ind i støjen Mange mennesker bliver dagligt generet af støj i deres bolig eller på deres arbejdsplads. Tinnitus er en udbredt høreskade, som kan opstå ved vedvarende støj eller høj musik. For at forbygge høreskader og forbedre arbejdsmiljøet har Arbejdstilsynet fastlagt meget præcise støjgrænser for arbejdspladser. Med lyden ind i musikken Musikken fra guitarer, klaverer og andre strengeinstrumenter stammer fra svingende strenge, og blæseinstrumenters musik stammer fra svingende luftsøjler. Et surround anlæg består af en række forskellige højtalere, det giver dig oplevelsen af at befinde dig midt i en koncertsal, når du lytter til musik hjemme i stuen. Svingninger & lyd Side_12

13 Valgemne: Med lyden på rejse Lydens egenskaber Lydens refleksion Ekko og efterklang er to fænomener, der opstår som følge af lydens refleksion. Et ekko bliver kun tydeligt, hvis man kan skelne den udgående lyd fra den reflekterende lyd. Det kræver en afstand mellem lydkilden og det reflekterende materiale på mindst 30 meter. Er afstanden for lille, kalder man det efterklang i stedet for ekko. I omklædningsrum, hvor der ikke er møbler, tæpper og gardiner til at absorbere lyden, er efterklang et velkendt fænomen. Sang i badeværelset bliver også meget gennemtrængende på grund af efterklangen. Lydens fart Lydens fart gennem et stof, afhænger af stoffets temperatur og tilstandsform. Tiltrækningskræfterne mellem stoffets molekyler er forskellige i faste stoffer, væsker og gasser. I faste stoffer og væsker er molekylerne koblet godt sammen, og her bevæger lyden sig med en betydelig større fart end i gasser. Molekylernes fart er større, jo varmere gassen er, så lydens fart stiger med temperaturen. I Sibiriens kulde kan lydens fart være under 300 m/s, mens den i Afrikas ørken kan være over 350 m/s. Ved samme temperatur har lette molekyler mere fart på end tunge. Derfor er lydfarten størst i lette gasser, hvilket også fremgår af tabellen. Svingninger & lyd Side_13

14 Jagten på olie og gas Lyddesign Svingninger & lyd Side_14

15 Dæmpning af lyd Når lydbølger bevæger sig gennem et medium, mister de efterhånden deres energi. De dæmpes. Frekvensen spiller en stor rolle for dæmpningen. Som det fremgår af skemaet, dæmper både luft og vand lydbølger med høj frekvens langt hurtigere end lydbølger med lav frekvens. Hurtigere end lyden Svingninger & lyd Side_15

16 Dopplereffekten En ambulance med udrykning passerer dig, mens du står stille på fortorvet og lytter til udrykningshornet. Når ambulancen kører forbi, hører du et tydeligt fald i tonehøjden. Fænomenet kaldes dopplereffekten. Udrykningshornet sender lydbølger ud i alle retninger. Lydens fart er 340 m/s uanset, hvor hurtigt ambulancen kører. 3. Foran ambulancen er bølgelængden mindre og tonen højere. Bag ambulancen er bølgelængden større og tonen dybere. Når ambulancen nærmer sig, bliver lydbølgerne presset sammen, og bølgelængden bliver formindsket. Bølgeformlen angiver sammenhængen mellem fart, frekvens og bølgelængde: V= f * λ Da lydens fart er konstant resulterer en mindre bølgelængde i en højere frekvens. Udrykningshornets tone bliver højere. Når ambulancen er på vej væk, bliver bølgelængden større og frekvensen mindre. Udrykningshornets tone bliver dybere. Svingninger & lyd Side_16

17 Resonans Man kan overføre svingninger fra én stemmegaffel til en anden, hvis de to stemmegafler har samme egenfrekvens. Fra den anslåede stemmegaffel (A) udbreder der sig trykbølger i den omgivende luft. Bølgerne rammer resonanskassen ved stemmegaffel (B) og sætter stemmegaflen i svingninger. Forsøget viser, at lyd kan overføres via resonans. Ultralyd Ultralyd er lyd med en frekvens over Hz. Både mennesker og dyr anvender ultralyd til navigation, undersøgelser og fangst. 4. Lægen undersøger blodgennemstrømningen i et blodkar i mandens bughule. Lægerne kan opdage åreforkalkninger ved en dopplerundersøgelse. Ultralydsekkoer fra røde blodlegemer i bevægelse har en anden frekvens end den udsendte ultralyd. Ud fra frekvensforskellen kan de røde blodlegemers fart bestemmes. Evt. forkalkninger i årerne opdages, da det ændrer blodets strømningsforhold og fart. Svingninger & lyd Side_17

18 Delfiners lydverden Definer bruger, som andre tandhvaler, lyd til navigation og til at jage med. De er dygtige til ekkolokalisering. Delfiner danner et nøjagtigt indtryk af omgivelserne ved at udsende en ultralydstråle og lytte til det ekko, der kastes tilbage, når lyden rammer grænsefladen til et andet materiale. Ekkolokaliseringen er afgørende for delfinernes eksistensmuligheder. Floddelfiner lever f.eks. i mudrede og grumsede floder, hvor der er totalt mørke i de dybder, delfinerne finder deres føde. Delfiner ekkolokaliserer ved at udsende nogle korte kliklyde. Hver kliklyd er kun på nogle få tusinddele af et sekund. Til gengæld udsendes flere hundrede klik pr. sekund. Når delfiner hører ekkoet fra klikkene, kan de vurdere afstand til og position og størrelse af genstande, der er større end ca. en bølgelængde. Delfiner er avancerede brugere af ekkolokalisering. Hvis de kun hører et svagt ekko, gør de kliklydende korte og holder længere pauser mellem klikkene, så de bedre kan opfange selv svage ekkoer. Delfiner udsender kliklyde med forskellige frekvenser afhængig af, hvad de vil undersøge. Frekvensen strækker sig helt nede fra den del af spektret, mennesket kan høre, til ultralyde med frekvenser op på Hz. Ultralyd med de allerhøjeste frekvenser dæmpes meget hurtigt af vandet, men inden for kort afstand giver de høje frekvenser delfinerne mulighed for at skelne meget fine detaljer. Ud fra bølgeformlen kan vi beregne, at en frekvens på Hz gør det muligt at se" genstande ned til ca. l cm. v 1.500m / s min 0,006m 6mm f Hz Svingninger & lyd Side_18

19 Flagermus Ekkolod Svingninger & lyd Side_19

20 Menneskets brug af ultralyd Industrien, hospitalerne og fiskeriet bruger ultralyd til mange nyttige formål. Her kan du kan læse om ekkolod, ultralydsscanning og ultralydsbehandling, som er et lille udpluk af ultralyds anvendelse. I mange ultralydsapparater anvendes en transducer, der både kan udsende og modtage ultralyd. Transduceren kan fungere både som en højtaler, der omsætter elektriske svingninger til ultralyd, og som en mikrofon, der modtager ultralyd og opsætter den til elektriske svingninger. Ultralyd scanning Ultralydsbehandling Svingninger & lyd Side_20

21 Valgemne: Mad lyden ind i støjen Øret Øret opfanger lyden og omdanner svingningerne i luftens til nerveimpulser. Øret består af det ydre øre, mellemøret og der indre øre. Det ydre øre Lyden udbreder sig som trykbølger i luft. Det ydre øre fungerer som en tragt, der samler trykbølgerne og leder dem ind i øregangen, hvor frekvenserne i området Hz forstærkes yderligere. I bunden af øregangen sidder trommehinden, som sættes i svingninger af lydens trykbølger. Mellemøret Mellemøret er et luftfyldt rum lige bag trommehinden. Her findes tre små knogler: hammeren ambolten og stigbøjlen. Øreknoglerne overfører svingningerne til det ovale vindue, som sidder ved indgangen til det indre øre. Hvis der er væske i mellemøret, svinger trommehinden dårligt, og hørelsen nedsættes betydeligt. Svingninger & lyd Side_21

22 Det indre øre Vort øre modtager mekaniske svingninger, omdanner dem til elektriske impulser og sender impulserne videre til hjernen Det indre øre er snoet som en snegl og fyldt med væske. Inde i sneglen sidder omkring sansehår, der er følsomme overfor strømninger i væsken. Svingninger i det ovale vindue sætter sneglens væske i bevægelse, og det får sansehårene til at svaje og bøje sig. De høje toner med stor frekvens giver strømninger yderst i sneglen. De dybe toner med lav frekvens giver især strømninger inderst i sneglen, hvor den er snævrest. Sansehårene reagerer ved at udsende små elektriske impulser, som vandrer til hjernen, hvor de bliver registreret som lyd. Vi kan bedømme en lydkildes placering og bevægelse, fordi hjernen modtager lyd-impulser fra begge sider af hovedet. Ørets frekvensområde Menneskets øre kan opfatte lyde i frekvensområdet mellem 20 Hz og Hz. Vores tale ligger i frekvensområdet fra 100 Hz til Hz. Området fra 500 til Hz er det vigtigste for opfattelsen af talen, og øret er indrettet, så det er mest følsom overfor disse frekvenser. Med alderen aftager ørets følsomhed overfor de høje frekvenser. De fleste voksne mennesker kan ikke høre frekvenser over Hz. Svingninger & lyd Side_22

23 Lyd intensitet Når en lydbølge bevæger sig gennem luften, medfører den energi. Lydintensiteten er et mål for energien. Hvis der strømmer en energi på l joule gennem et tværsnit på l m 2, er lydens intensitet l watt pr. m 2 eller l W/m 2. Det er en meget stor intensitet, som er lige ved smertegrænsen. Lydintensiteten måles i watt/m 2 eller W/m 2. Intensiteten afhænger ikke af lydens frekvens, men kun af trykamplituden. Jo større trykamplitude jo større intensitet. Lydtryksniveauet Der er så kæmpestore forskelle i lydintensitet på de lyde, vi hører, at det er upraktisk at angive lydens intensitet direkte i watt/m 2.1 stedet angives det såkaldte lydtryksniveau i decibel, db. Lydtryksniveauet måles i decibel, db. Som det fremgår af eksemplet nedenfor, er der ikke en lineær sammenhæng mellem lydintensiteten og lydtryksniveauet. To myg giver den dobbelte lydintensitet af en enkelt myg, men det lyder ikke dobbelt så højt, og lydtryksniveauet stiger kun med 3 db. Der skal 8-10 myg til før, det lyder som en fordobling. Hvilket svarer til en forøgelse i lydtryksniveauet på 9-10 db. Svingninger & lyd Side_23

24 Høj musik kan let komme op på et lydtryksniveau på omkring 100 db. Hvis musikken dæmpes med 3 db halveres sliddet på hørelsen. Måling af støj Øret er ikke lige følsomt i alle frekvensområder, følsomheden er størst mellem 500 og Hz. Lyd-målere, der opgiver lydtryksniveauet i db(a), efterligner ørets følsomhed ved at filtrere lyde med meget lave eller høje frekvenser fra. Nogle mennesker er dog meget følsomme over for de meget dybe eller høje frekvenser. Derfor kan støjmålinger i db(a) i nogle tilfælde give et falsk billede af støjgener. Svingninger & lyd Side_24

25 Tinnitus Svingninger & lyd Side_25

26 Støj Høreskader kan opstå på flere måder. Det mest almindelige er, at hørelsen langsomt bliver dårligere, fordi man dagligt bliver udsat for støj. Kraftige og kortvarige lyde som f.eks. skud og eksplosioner kan også give høreskader. Musik er i dag årsagen til en del høreskader. Ved høj musik sniger lydtryksniveau-et sig let op på 100 db(a). På en arbejdsplads er en tilsvarende lydstyrke kun tilladt i 15 minutter dagligt. Ved en høreskade bliver sansehårene i øresneglen ødelagt. Få ødelagte sansehår betyder ikke noget, men flere ødelagte sansehår giver høretab. En høreskade varer evigt, da sansehår ikke gendannes. Støjgrænser på arbejdspladser På arbejdspladser fastsætter Arbejdstilsynet støjgrænserne ud fra den gennemsnitlige lydpåvirkning gennem en arbejdsdag på 8 timer. Igen personer må udsættes for et lydtryksniveau over 85 db(a) i 8 timer. Er støjen over 80 db(a), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Svingninger & lyd Side_26

27 Indfrastøj, en plage Skemaet over støjgrænser viser, hvor lang tid en person dagligt må udsættes for et bestemt lydtryksniveau. Støjgrænserne tager højde for, at en forøgelse af lydtryksniveauet på 3 db(a) fordobler sliddet på hørelsen. Hver gang lydtryksniveauet stiger med 3 db(a) halveres den tid, en person må udsættes for støjen. På en arbejdsplads kan støj bekæmpes på flere forskellige måder. Man kan f.eks. indkapsle støjkilden, opsætte lyddæmpende materialer i lokalet eller hindre støjen i at nå modtageren. Svingninger & lyd Side_27

28 Det er kun de dybe toner, der passerer Indkapsle støjkilden bilens metalvægge og kommer frem til pigen. Det er lettere at dæmpe de høje Det er effektivt at dæmpe støjen ved frekvenser. at bygge en kasse rundt om støjkilden, hvis man vælger de rette materialer til kassens vægge. Porøse materialer som f.eks. mineraluld og skumplast absorberer lyden godt, men de er ikke særlig lydisolerende. Ikke porøse materialer som f.eks. stål og plast er derimod meget lydisolerende. Væggens vægt og støjens frekvens afgør, hvor effektivt væggen dæmper støjen. En tung væg er mere lydisolerende end en let væg. De høje frekvenser er lettere at dæmpe end de lave frekvenser. Mest effektivt er det at indkapsle en støjkilde i et lydabsorberende materiale, som igen er omsluttet af et lydisolerende materiale. Svingninger & lyd Side_28

29 På et af de mange autoværksteder i den store by Jejsing, er lydtryksniveauet nedsat med 4 db, og efterklangstiden er reduceret fra 2,30 sek. Til 0,99 sek. Ved at opsætte 200 m 2 lydabsorberende paneler på vægge og lofter. Lyddæmpning af lokaler Mange arbejdspladser har lydhårde rum med f.eks. beton eller klinker på gulv, vægge og loft. Når lyden rammer de hårde flader, bliver den reflekteret, og det tager lang tid, før støjen dæmpes. Efterklangstiden er lang. Efterklangstiden er defineret, som den tid lydtryks-niveauet er om at falde 60 db. I et lydhårdt rum kan man sænke lydtryksniveauet og efterklangs-tiden ved at beklæde vægge og loft med porøse lydabsorberende materialer fremstillet af mineraluld eller skumplast. Hindre støjen i at nå frem Er støjen koncentreret bestemte steder på arbejdspladsen, kan man hindre støjen i at brede sig ved at opsætte lydskærme. I nærheden af lydskærmen skal vægge, gulv og loft være lydabsorberende. Ellers har skærmen ingen effekt. En lydskærm kan ikke stoppe lyde med lave frekvenser, fordi bølgelængden bliver så stor i forhold til skærmens størrelse, at bølgerne kryber udenom. Svingninger & lyd Side_29

30 Valgemne: Med lyden ind i musikken Lydbilleder Et oscilloskop viser, hvordan spændingen varierer som funktion af tiden. Oscilloskopet kan vise lydbilleder, hvis der tilsluttes en mikrofon. Mikrofonen omdanner lydens trykvariationer til elektriske svingninger og sender en lille vekselspænding til oscilloskopet. En stemmegaffel eller en tonegenerator udsender en ren tone med en konstant frekvens. Lydbilledet af rene toner er en blød ensartet kurve, der er symmetrisk omkring x-aksen. Lydens intensitet bestemmer kurvens amplitude. Hvis vi skruer op for lydintensiteten vokser amplituden. Støj kan være lyde, der indeholder en række forskellige frekvenser og intensiteter. Lydbilledet er uregelmæssigt og uden symmetri. Der kan også være pludselige udsving. Et brag består af én trykbølgetop med en stor amplitude. Lydbilledet viser et pludseligt og voldsomt udsving, og ellers smyger kurven sig langs x-aksen. Strengeinstrumenter Guitaren, klaveret og violinen er nogle af de strengeinstrumenter, der findes. Fælles for dem er, at lyden opstår ved, at man sætter strenge i svingninger. Strengeinstrumenternes lyd er bestemt af klangbundens udformning samt strengenes tykkelse, længde og spænding. En streng kan udføre stående svingninger på flere forskellige måder. Mest enkelt er Svingninger & lyd Side_30

31 det, når den udfører en grundsvingning. Her er der bug på midten øg knudepunkter ved enderne. Den tone, der opstår ved grundsvingningen, kaldes grundtonen. Normalt udfører en streng ikke kun grundsvingningen. Den udfører også svingninger, der frembringer de forskellige overtoner, se skema. Man kan tydeligt høre forskel på de forskellige strengeinstrumenter. En guitar og et klaver lyder ikke ens, selv om de spiller den samme tone. Man siger, at tonerne har forskellige klangfarver. Den mest dominerende tone er oftest grundtonen, men sammen med grundtonen høres en række overtoner. Styrkeforholdet mellem overtonerne bestemmer tonens klangfarve. Den akustiske guitar Den almindelige, møderne guitar har siden 1800-tallet ofte haft seks enkeltstrenge. Hvis en guitar kun bestod af et bræt med udspændte strenge, ville den få en meget spinkel lyd. Guitaren består også af en klangbund, en kasse med flad bund og indsatte sidestykker. Den svinger med, så strengenes lyd bedre forplanter sig til omgivelserne. Elguitaren Svingninger & lyd Side_31

32 Klaveret Klaveret er bygget op om en stor ramme, hvorpå strengene er udspændt. Rammen og strengene er bygget ind i en klangbund, som er med til at forstærke lyden. Strengene bliver anslået af en hammer-mekanisme, som er forbundet til klaverets tangenter. En pianobygger er ved strenge pianoet. De korte stenge giver de højeste toner, mens de længste strenge giver de dybe toner. Indtil det 19. årh. havde alle klaverer en stor, flad klangbund, som vi i dag kender fra flygler. Men en voldsom udvikling af mekanikken, samt bestræbelser på at spare plads gjorde, at man i 1830'erne opfandt pianoet, hvor strengene er stillet på højkant. Teknikken blev overført til almindelige husklaverer. Alle oktaver indeholder de samme toner, bare i forskellige frekvensområder. A et i den enstrengede oktav, er kammertonen, med en frekvens på 440Hz. Hvis man tager alle de toner, vi kender fra musikken, og ordner dem i rækkefølge fra den højeste til den dybeste, får man tonerækken. Tonerækken er inddelt i afsnit, som kaldes oktaver. Når man går en oktav op, fordobles tonernes frekvens. I Danmark kender vi kun til 12 forskellige toner i en oktav, men andre steder i Verden opfatter man tonerne anderledes. I arabisk musik er en oktav inddelt i 25 forskellige toner. På den indiske Citar kan man spille mange flere toner, end på de vestlige strengeinstrumenter. Svingninger & lyd Side_32

33 Blæseinstrumenter Fløjten, saxofonen og orglet er blæseinstrumenter. Fælles for dem er, at lyden opstår ved, at man sætter luftsøjler i svingninger i lukkede eller åbne rør. En tonegenerator sender lydbølger ind et rør, der er lukket i den anden ende. Lydbølgerne bliver reflekteret fra de to ender. Først fra den lukkede ende inde i røret og dernæst fra den åbne ende. Lydbølgerne vekselvirker med hinanden, de intefererer. Ved resonansfrekvenserne opstår en stående lydbølge i røret. Vi hører det som en kraftig forstærkning af lyden. Der er altid bug ved stemplet og knude ved rørets åbne ende. Når man får et rør til at give lyd, opstår der flere stående lydbølger på samme tid. Den dominerende grundsvingning, som udsender grundtonen, akkompagneres af de forskellige overtoner. Frekvenserne afhænger af rørets længde. Jo længere røret er, jo dybere bliver grundtonen. Svingninger & lyd Side_33

34 Orglet Når min gode ven Gnavpot spiller på orgel for snehvide, bestemmer han tonerne ved at lukke orgelpibernes ventiler. I et orgel dannes tonerne i orgelpiberne. Orglet er et mekaniseret blæseinstrument, hvor en konstant luftstrøm ledes fra en blæsebælg og ud gennem piberne. Organisten kan åbne og lukke for pibernes ventiler og derved bestemme, hvilke toner der spilles. Et orgel kan bestå af flere hundrede piber alle i forskellige størrelser. Hver pibe frembringer sin egen tone, da tonehøjden afhænger af pibens længde. De dybeste toner kommer fra de største piber, mens de højeste toner kommer fra de mindste piber. Fløjten Du kender sikkert orglet fra kirken. Kirkeorgelet har haft en lang levetid. Allerede i det årh. fik det den udformning, det har i dag. En fløjte er et af de mest enkle blæseinstrumenter, vi kender. Den består af et rundt, hult stykke træ, hvori der er boret otte huller på oversiden. I den ene ende sidder mundstykket, hvor musikeren blæser luft ind i fløjten. Når man spiller på fløjte, ændrer man tonerne ved at åbne eller lukke for hullerne på fløjtens De store fløjter frembringer dybe toner, overside. Dækker man alle mens hullerne de sm med fløjter fingrene, frembringer bliver høje tonen og dyb, fordi hele rørets længde udnyttes. Efterhånden som man klare åbner toner. for hullerne gøres røret kortere, og tonen bliver højere. Svingninger & lyd Side_34

35 Saxofonen En saxofon består også af et rør, hvori der er nogle huller, som musikeren kan åbne og lukke for. Men saxofonen er et mere avanceret instrument end fløjten. På saxofonen er det umuligt at dække hullerne med fingrene. Derfor åbnes og lukkes hullerne på en saxofon ved hjælp af et system af klapper, som musikeren kan betjene. En stor forskel mellem en fløjte og en saxofon er, at en saxofon har et længere rør med flere huller. Musikeren kan derfor frembringe flere forskellige rørlængder på en saxofon, hvilket Lisa Simpson giver saxofonen mange flere forskellige toner end fløjten. Blue Lou fra The Blues Brothers Svingninger & lyd Side_35

36 Surround sound Svingninger & lyd Side_36

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

Glamsdalens Idrætsefterskole 1

Glamsdalens Idrætsefterskole 1 1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 20 opgaver og 12 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 20 opgaver og 12 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Lyd Niveau: 7. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Lyd arbejdes med lydens udbredelse i atmosfærisk luft, vand og faste stoffer. Der arbejdes endvidere med lydens anvendelse indenfor

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Teknisk isolering - Lydisolering

Teknisk isolering - Lydisolering Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk isolering - Lydisolering Ministeriet for Børn og Undervisning, December 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Proffernes Hjørne. Introduktion. Ekkolods principper

Proffernes Hjørne. Introduktion. Ekkolods principper Proffernes Hjørne Tolkning af ekkolods billeder. Af Luke Morris (Lowrance Electronics) Oversat til dansk af Jens Sahl. E-mail: j-sahl@get2net.dk Billeder og tekst er venligst udlånt af Lowrance Electronics,

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Lydens univers Lærerens bog med øvelser

Lydens univers Lærerens bog med øvelser 10 Lydens univers Lærerens bog med øvelser Anette Sønderup Ny Prisma 10. Lydens univers Lærerens bog Samhørende titler: Ny Prisma 10. Lydens univers Elevbog Forfattere: Anette Sønderup Forlagsredaktion:

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Fysiknoter 1. Bølgebevægelser. Contents. Udbredelse af forstyrrelser

Fysiknoter 1. Bølgebevægelser. Contents. Udbredelse af forstyrrelser Fysiknoter I denne første forelæsning vil vi indledningsvis se på generelt på bølgefænomener (6,,4), fortsætte med noget om lydbølger (7-4), og slutte med ultralyd, hvor vi skal se på kapitel og i denne

Læs mere

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

AT Fremtidens by Hoved one-pager

AT Fremtidens by Hoved one-pager AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket.

Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket. Hvad er støj? Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket. Det daglige lydunivers er en meget væsentlig

Læs mere

Arbejde med motorkædesave

Arbejde med motorkædesave Arbejde med motorkædesave At-vejledning B.5.1.1 September 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.07.2 af november 1983 Arbejde med motorkædesave skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med Atvejledningen

Læs mere

Lyd, Lydtryk og lydeffekt

Lyd, Lydtryk og lydeffekt februar 015 Lyd, Lydtryk og lydeffekt Kompendium om lyd. d. 15/10 01 Valle. Materialet er ikke færdig. Jeg modtager gerne ideer til ændringer eller tilføjelser. / Valle Thorø Side 1 af 33 Lyd, Lydtryk

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn?

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? 1 STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? af Brian Sten Larsen, Daglig arbejdsmiljøleder jjj I denne forkortede udgave af Bygge og anlægs branchevejledning, har jeg prøvet og forenkle teksten og vise hvornår man

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen 15. juni 2009 3. udgave Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Afgrænsning...4 3. Lovgrundlag...4

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

FRITHÆNGENDE EMFANG ANTARTICA I CUBICA I CRYSTAL I

FRITHÆNGENDE EMFANG ANTARTICA I CUBICA I CRYSTAL I DK FRITHÆNGENDE EMFANG ANTARTICA I CUBICA I CRYSTAL I Monterings- og brugsanvisning 2 DK DK 3 4 DK DK 5 6 DK Følg instruktionerne i denne vejledning nøje. Der hæftes ikke for mulige mangler og skader -

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Om hørelse og høretab

Om hørelse og høretab Om hørelse og høretab 2 Hvor er din hørelse i dag? Hvis du skulle stoppe op et øjeblik for at overveje, hvor god du er til at lytte og kommunikere i forskellige situationer, hvordan ville du så vurdere

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Støj og hørelse. En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den

Støj og hørelse. En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den Støj og hørelse 4 En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den Denne brochure er nummer 4 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hvad er støj?

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug

ZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug ZappBug Room Brugermanual VIGTIGT: Læs manualen før brug Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg Ø tlf.: +45 75144800 tanaco@tanaco.dk www.tanaco.dk1 Vigtig sikkerhedsinformation Alle sikkerhedsforskrifter

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre

Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre Tillykke med dit køb af en balkon fra MinAltan.dk. Det er vigtigt, at du læser hele montagevejledningen og alle samlingsprincipperne grundigt

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 10. september 2010 Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 1. Indledning... 1 2. Den selvvurderede høre- og kommunikationsevne... 3 2.1. Hvordan udfylder speciallægen

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

AGV Kursus August 1999

AGV Kursus August 1999 AGV Kursus August 1999 Dato: 26.08.99 Morten Nielsen Daniel Grolin Michael Krag Indledning: Princippet bag en AGV (Autonomous Guided Vehicle) er at få et køretøj til at bevæge sig rundt i nogle omgivelser,

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Betjenings- og vedligeholdelsesvejledning for Bendof DC-16M 881265920

Betjenings- og vedligeholdelsesvejledning for Bendof DC-16M 881265920 BENDOF DC-16M 1 El-hydraulisk betonjerns- klipper og bukker Advarsel Kom godt igang Klipning Vedligehold Stempel og returventil Trykstempel 2 ADVARSEL: Klippes kortere armeringsjern end 10 cm, kan det

Læs mere

Brugervejledning. Bedienungsanleitung. Guía del usuario. Notice d utilisation. Manuale d istruzioni. Gebruiksaanwijzing.

Brugervejledning. Bedienungsanleitung. Guía del usuario. Notice d utilisation. Manuale d istruzioni. Gebruiksaanwijzing. Bose 161 Speakers Owner s Guide Brugervejledning Bedienungsanleitung Guía del usuario Notice d utilisation Manuale d istruzioni Gebruiksaanwijzing Bruksanvisningen Her findes Opstilling.............................................

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere