Nye tiltag i grammatikundervisningen
|
|
- Lærke Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vibeke Andersen* 187 Nye tiltag i grammatikundervisningen Abstract The author discusses the disadvantages of traditional grammar teaching from a didactic and learning perspective. Traditional grammar teaching is typically based on a theoretical introduction by means of system-orientated grammars, followed by product-orientated training. Due to the disadvantages of traditional grammar teaching, the author suggests replacing system-orientated grammars with holistic grammars and product-orientated training with comprehension-orientated training. A holistic grammar integrates systemic and pragmatic linguistic description with a view to making grammar relevant and interesting to the learner, while comprehension-oriented training moves focus away from production and on to comprehension for the purpose of promoting learning. 1. Indledning Har den traditionelle grammatikundervisning spillet fallit? Hvis formålet med grammatikundervisningen er at styre og fremme sprogindlærernes intersproglige udvikling, så de bliver stadig bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt på målsproget, synes svaret ja. De fleste fremmedsprogspædagoger har formentligt oplevet, at sprogindlærere, efter at et givet grammatisk emne var blevet omhyggeligt forklaret og grundigt øvet, fik tilbagefald og begik samme fejl igen, såvel i skriftlig som i mundtlig sprogproduktion. Dette er, vil de fleste nok give mig ret i, en temmelig frustrerende oplevelse, især fordi allerede gennemgået stof så igen må forklares og trænes. Når formidlingen på denne baggrund ikke synes særlig vellykket, skyldes det formentligt følgende to forhold, der kendetegner grammatikundervisningen: teoretisk indføring ved hjælp af systemorienterede grammatikker træning ved hjælp af en produktorienteret tilgang * Vibeke Andersen Cand. ling. merc.; Ph.d.-studerende Herluf Trolles Vej 315 DK-5220 Odense SØ Hermes, Journal of Linguistics no
2 188 I denne artikel vil jeg argumentere for, hvorfor ovennævnte ikke skønnes hensigtsmæssig set ud fra et indlæringsmæssigt perspektiv. I forlængelse heraf vil jeg komme med forslag til alternative tilgange, der efter min mening vil kunne forbedre grammatikundervisningen på landets uddannelsesinstitutioner. Disse beror på: teoretisk indføring ved hjælp af holistisk opbyggede grammatikker træning ved hjælp af først en forståelsesorienteret tilgang og derefter en produktorienteret tilgang Ved holistisk grammatik forstår jeg en grammatik, der både består af en systemorienteret og en pragmatisk-funktionel del. Den forståelsesorienterede tilgang er, som antydet, rettet mod forståelsen af et givet grammatisk emne og baseres på forståelsesorienterede øvelser (se afsnit 4). Da der ikke tidligere har været tradition for at anvende nævnte typer øvelser i grammatikundervisning på BA-studiet i spansk, besluttede min kollega Lone Ambjørn og jeg at udvikle en øvelsestypologi baseret på den forståelsesorienterede tilgang. De forståelsesorienterede øvelser er hovedsageligt inspireret af Ellis (1993, 1995), hvis øvelsesforslag vi kun fandt skitseret på et overordnet plan, og som vi derfor ikke umiddelbart kunne overtage. Afslutningsvist vil jeg plædere for en videreførelse af de forståelsesorienterede øvelser i forbindelse med indlæring af pragmatisk-funktionelle kategorier. 2. Systemorienteret grammatik versus holistisk grammatik Den systemorienterede grammatik betragter sproget som et system bestående af enkelte velafgrænsede og præcist definerede dele (strukturer), der griber ind i hinanden i et lukket kredsløb (Helm Petersen, 1992). Traditionelt defineres grammatik således som bestående af syntaks (sætninger, syntagmer) og morfologi (ord, morfemer). Sætningen er den største analyseenhed, og alt, hvad der rækker ud over denne, har ingen relevans. Ulempen ved dette grammatiksyn er, at sproget betragtes som en statisk størrelse løsrevet fra kommunikative situationer, hvorved der ses bort fra de sproglige størrelsers pragmatiske anvendelsesmuligheder i talt og skreven diskurs. Dette kan have den uheldige følgevirkning, at de grammatiske regler indlæres for deres egen skyld, og at grammatikken
3 189 bliver et mål i sig selv. Den systemorienterede grammatik har imidlertid den fordel, at den i forbindelse med konkrete beskrivelser af grammatiske fænomener har lettere ved at opstille formalsproglige kategorier (ordklasser og funktioner), som er relativt faste og indiskutable. Eksempelvis kan det spanske subjektspronomen yo (jeg) kun benyttes om 1. person singularis, mens tú (du) og usted (De) kun kan benyttes om 2. person singularis uanset den kommunikative situation. I den holistiske grammatik suppleres den systemorienterede tilgang med en pragmatisk-funktionel tilgang, der bevæger sig ud over sætningsniveauet og inddrager sproget i kommunikative situationer. Den pragmatisk-funktionelle tilgang i forbindelse med eksempelvis det spanske subjektspronomen yo vedrører nævnte pronomens mulige pragmatiske funktioner i relation til kommunikative situationer. Det bør her nævnes, at de spanske subjektspronomener er underforståede i verbalformernes morfologi, og at brugen af nævnte pronomener derfor ikke er obligatorisk, i modsætning til brugen af de danske subjektspronomener. Afsenders brug af yo kunne således være motiveret af dennes ønske om at signalere emfase: Yo nunca digo mentiras (Jeg lyver aldrig), mens afsenders tiltale af modtager ved hjælp af usted kunne være begrundet i dennes ønske om at udvise verbal høflighed, respekt eller social distance. Fordelen ved den pragmatisk-funktionelle indfaldsvinkel er, at den er mere brugsorienteret, idet den forklarer sproglige fænomener i en diskursiv og interaktionel sammenhæng. Sproget opfattes således ikke som en statisk, men dynamisk størrelse, der konstant er i bevægelse. Ulempen ved denne tilgang er imidlertid, at det rent pædagogisk kan være svært at afgrænse og definere pragmatisk-funktionelle kategorier, og at de derfor kan være vanskelige at opstille på en tilfredsstillende måde med henblik på formidling. Dette skyldes antageligt den omstændighed, at en formalsproglig størrelses pragmatiske funktioner altid beror på en fortolkning med afsæt i en given kommunikativ situation, og at nævnte størrelse i én kontekst kan have én pragmatisk funktion, mens den i en anden kontekst kan have en helt anden pragmatisk funktion. Dette kan illustreres ved hjælp af det spanske subjektspronomen usted, hvis pragmatiske funktion, som tidligere nævnt, fx kan være høflighed, respekt eller social distance. Usted kan imidlertid også benyttes med henblik på at udvise autoritet, blandt andet ved en forælders tiltale af sit barn, som han/hun normalt
4 190 tiltaler med tú. Denne brug kan ses i forbindelse med ordrer: Usted se sienta ahora mismo! (Nu sætter De Dem ned!). Som vi har set, har både den systemorienterede og den pragmatiskfunktionelle tilgang hver især fordele og ulemper, hvorfor jeg mener, at ingen af dem alene bør danne udgangspunkt for pædagogiske grammatikker, men indgå i en helhed, det vil sige i en holistisk grammatik. Det bør nævnes, at den holistiske grammatik så vidt vides ikke tidligere er set udarbejdet, men at det er mit håb, at de her skitserede tanker kan være inspirationskilde ved udarbejdelse af fremtidige grammatikker til brug inden for fremmedsprogsundervisningen. Den holistiske grammatiks force er dens sammenkædning og beskrivelse af sprogets system og funktion ved hjælp af traditionel sætningsgrammatik (den systemorienterede tilgang) og pragmatik (den pragmatisk-funktionelle tilgang). På denne måde blive grammatikken relevant og vedkommende for sprogindlærerne, der kan relatere de formalsproglige kategorier til konkret sprogbrug i kommunikative situationer. Jeg mener, at den holistiske grammatik bør være bundstyret, det vil sige startende med den systemorienterede del af grammatikken, hvis formalsproglige kategorier og opbygning kan overtages mere eller mindre direkte fra de traditionelle grammatikker. Efter den systemorienterede del følger den pragmatisk-funktionelle del, hvor de formalsproglige kategoriers pragmatiske funktioner beskrives. Når jeg plæderer for dette hierarki, skyldes det en antagelse om, at det set ud fra et indlæringsmæssigt perspektiv synes uhensigtsmæssigt at lære sprogindlærere, hvordan et givet sprogligt fænomen anvendes pragmatisk-funktionelt, før de har stiftet bekendtskab med de formalsproglige kategorier. Eller sagt lidt forenkelt, sprogindlærere vil formentlig have vanskeligt ved at forstå og forholde sig til eksempelvis høflighedsstrategier ved hjælp af usted eller verbalformer i konjunktiv og condicional, hvis de ikke er bekendte med de spanske subjektspronomener eller spanske verbers bøjningsformer. Som tidligere nævnt mener jeg, at den systemorienterede del i den holistiske grammatik kan baseres på traditionelle grammatikkers beskrivelse af de formalsproglige kategorier. Den holistiske grammatiks pragmatisk-funktionelle del bør imidlertid have det pragmatiske begrebsapparat som overordnet ramme, og det ville således være hensigtsmæssigt at begynde denne del med en introduktion til pragmatikken samt diverse relevante pragmatiske aspekter såsom sproghandlinger (sml.
5 191 speech acts ), selvbillede (sml. face ), illokutionær pointe (sproghandlingens artsbestemte formål) og den kommunikative situations sociale aspekter (rolle-, styrke- og distanceforholdet afsender og modtager imellem). Efter nævnte introduktion bør følge en beskrivelse af de formalsproglige kategoriers mulige pragmatiske funktioner. Beskrivelserne kan struktureres i særskilte afsnit og med omhyggelig reference til den pågældende formalsproglige kategori i den systemorienterede del. Det skal indskydes, at jeg ikke mener, at alle formalsproglige kategorier kan eller bør anskues ud fra en pragmatisk-funktionel tilgang. Eksempelvis vil præpositioner formentlig sjældent, hvis overhovedet, optræde med et decideret pragmatisk sigte på grund af deres neutrale semantiske betydning. Formalsproglige kategorier, der med fordel kunne beskrives i den holistiske grammatiks pragmatisk-funktionelle del, kunne være subjektspronomener, demonstrative pronomener og interrogative pronomener, der henviser til en given person, de såkaldte persondeiktiske udtryk. De persondeiktiske udtryk udgør en central rolle i mit ph.d.-projekt, hvor jeg har undersøgt udtrykkenes mulige pragmatiske funktioner i hverdagsrelaterede spanske dialoger. Mine iagttagelser har vist, at de persondeiktiske udtryk kan have forskellige pragmatiske funktioner, som kan beskrives og kategoriseres under diverse betegnelser. Denne, så vidt vides, første empirisk baserede kategorisering af de spanske persondeiktiske udtryks pragmatiske funktioner kunne overføres til den holistiske grammatiks pragmatisk-funktionelle del. Jeg erkender, at dette kun er et første skridt henimod en opbygning af en grammatik efter det holistiske princip, og at der er tale om begrænsede formalsproglige kategoriers pragmatiske funktioner. Det er imidlertid mit håb, at udarbejdelser eller videreudviklinger af kategoriseringer i forbindelse med andre formalsproglige størrelsers pragmatiske funktioner vil kunne bidrage til en udbygning af den holistiske grammatiks pragmatisk-funktionelle del. Jeg vender tilbage til de persondeiktiske udtryks pragmatiske funktioner i forbindelse med en skitsering af de forståelsesorienterede øvelser i afsnit 4. En forståelse af de principper, der ligger til grund for nævnte øvelser nødvendiggør imidlertid et indblik i den forståelsesorienterede tilgang, der beskrives i næste afsnit sammen med den produktorienterede tilgang.
6 Produktorienteret tilgang versus forståelsesorienteret tilgang I det følgende skitseres grundprincippet i den produkt- og forståelsesorienterede tilgang 1 Ifølge den produktorienterede tilgang trænes et grammatisk emne umiddelbart efter bevidstgørelsesfasen (den teoretiske gennemgang af et grammatisk emne) ved hjælp af gentagen produktiv praksis med det formål at påvirke output (det sprog sprogindlærere producerer i skrift og tale). Gennem nævnte metode formodes den eksplicitte (bevidste) kontrollerede viden om en given grammatisk struktur at blive konverteret til implicit, automatiseret viden, det vil sige en ubesværet og ureflekteret brug af strukturen. Metoden forudsætter, at sprogindlærere umiddelbart efter bevidstgørelsesfasen er i stand til at producere korrekt fremmedsprog. Denne forudsætning skaber ifølge forskere inden for psykolingvistikken indlæringsmæssige problemer, fordi den menneskelige hjerne kun er i besiddelse af en begrænset evne til at forarbejde og tilegne sig nye informationer (Ellis 1993, 1995). Ifølge disse forskere skyldes de indlæringsmæssige problemer, at sprogindlærerne på et for tidligt niveau i indlæringsprocessen sættes til at producere sprog, før de er parate til at optage nye elementer i fremmedsproget. Den forståelsesorienterede tilgang flytter, på baggrund af de ovenfor beskrevne svagheder ved den produktorienterede tilgang, fokus væk fra produktion til forståelse umiddelbart efter bevidstgørelsesfasen. Målet med den forståelsesorienterede tilgang er således at optimere inputbearbejdningen 2 og dermed fremme intake (hvad sprogindlæreren forstår af input, men ikke nødvendigvis er i stand til at bruge i praksis). Den forstå- 1 For yderligere uddybning henvises til Ambjørns (1998) artikel i Sprogforum nr. 10 (se under referencer). 2 Der findes to modeller for inputbearbejdning, der har bevidstgørelse som fællesnævner. Den ene repræsenteres blandt andet af Cadierno/Vanpatten (1993, 1994) og tager udgangspunkt i strukturerede input i form af læse- og lytteopgaver, der fokuserer på en given sproglig struktur. Hensigten med denne fokusering er at hjælpe sprogindlærerne til at danne relationer mellem form og betydning, hvilket skulle påvirke både input og output. Denne model tildeler ikke grammatikundervisningen nogen særlig rolle i sprogtilegnelsesprocessen. Den anden model repræsenteres af Ellis (1993, 1995). Til forskel fra Cadierno/Vanpatten omfatter det fokuserede input i denne model eksplicit undervisning i grammatiske regler. Herudover er Ellis uenig med Cadiernos/Vanpattens opfattelse af, at fokuserede
7 193 elseorienterede tilgang tager højde for den menneskelige hjernes begrænsede forarbejdnings- og tilegnelseskapacitet og fokuserer på aktiviteter, der hjælper sprogindlæreren til at effektivisere inputforarbejdningen. Det primære mål ved nævnte tilgang er således fokus på input rettet mod forståelsen. Først på det næste trin rettes opmærksomheden mod produktion og output i en progression gående fra bundne til frie produktive øvelser. Det kan sammenfattende siges, at den forståelsesorienterede tilgangs force er, at den tager selve processen i sprogindlæringen i betragtning. 4. Forståelsesorienterede øvelser Den forståelsesorienterede tilgang kan, som tidligere beskrevet, baseres på forståelsesorienterede øvelser, der sættes ind før de produktive øvelser. Formålet med de forståelsesorienterede øvelser er at fremme sprogindlærerens forståelse, hvorfor der ikke her lægges op til nogen form for produktion på fremmedsproget. Sproglig produktion sker først på det næste trin i forbindelse med de produktorienterede øvelser i automatiseringsfasen med henblik på at konvertere den eksplicitte viden til implicit viden. Jeg mener imidlertid, at man for at opnå den fulde implicitte viden også er nødt til at anskue grammatik i et pragmatisk-funktionelt perspektiv, hvor grammatikken præsenteres i en kontekst og forankret i kommunikative situationer. De forståelsesorienterede øvelser, der anvendes i forbindelse med grammatikundervisningen på BA-studiet i spansk på HHÅ, er udarbejdet til brug i forbindelse med den traditionelle pædagogiske grammatik. Det er imidlertid min overbevisning, at princippet i de forståelsesorienterede øvelser også vil kunne anvendes i forbindelse med eksempelvis de persondeiktiske udtryks pragmatiske funktioner. I denne sammenhæng er det nødvendigt at udvikle forståelsesorienterede øvelser, der, som et led i bevidstgørelsesfasen, skal fokusere på sprogindlærernes forståelse af brugsaspektet ved de persondeiktiske udtryk. Efter denne fase kan anvendes bundne og frie produktive input også kan påvirke output. I stedet plæderer han for en model, hvor træning først rettes mod forståelse af sproglige fænomener med henblik på at påvirke input, og dernæst mod sproglig produktion med henblik på at påvirke output. Grundprincippet i nævnte model har givet inspiration til benævnelsen den forståelsesorienterede tilgang, der ligger til grund for de forståelsesorienterede øvelser.
8 194 øvelser, der, som et led i automatiseringsfasen, skal udvikle den implicitte viden. Nedenfor vil jeg forsøge at konkretisere den beskrevne progression med udgangspunkt i de persondeiktiske udtryk. Det bør nævnes, at de forståelsesorienterede øvelser og den foreslåede progression formentlig vil kunne anvendes i forbindelse med en række andre formalsproglige kategorier end de persondeiktiske udtryk og i en hvilken som helst undervisningsmæssig sammenhæng, idet det i princippet kun er fantasien, der sætter grænser for øvelsernes anvendelsesmuligheder. Inden den egentlige anvendelse af de forståelsesorienterede øvelser introduceres sprogindlærerne for det pragmatiske begrebsapparat og de persondeiktiske udtryks pragmatiske anvendelsesmuligheder, som bør beskrives i starten af den pragmatisk-funktionelle del i den holistiske grammatik. Efter den teoretiske introduktion til de nævnte genstandsområder præsenteres sprogindlærerne for de forståelsesorienterede øvelser, der kan inddeles i følgende tre faser: Fase 1: Øvelser der understøtter forståelsen af den gennemgåede teori, fx ved hjælp af spørgsmål til det pragmatiske begrebsapparat identifikation af forekommende persondeiktiske udtryk i forskellige sproghandlinger systematisering af udvalgte persondeiktiske udtryks pragmatiske funktioner i forskellige sproghandlinger Fase 2: Bundne produktive øvelser Fx indsættelse af et persondeiktisk udtryk, der fremhæver modtagers rolle i det pågældende sagsforhold nedtoner afsenders rolle i det pågældende sagsforhold Fase 3: Frie produktive øvelser Fx opbygning af en dialog mellem A (far) og B (søn), hvori indgår persondeiktiske udtryk, der fremmer sønnens kommunikative mål (fx at få faderen til at købe sig en cykel) Fx opbygning af en dialog mellem A (kammerat) og B (kammerat), hvori indgår persondeiktiske udtryk, der nedtoner den potentielle truslen mod B s selvbillede i forbindelse med en bebrejdelse.
9 Afsluttende bemærkninger I denne artikel har jeg givet forslag til, hvordan grammatikundervisningen kan ændres med henblik på at forbedre sprogindlæreres sproglige output. Denne ændring kan ske ved at gå bort fra systemorienterede grammatikker og en produktorienteret tilgang og ved i stedet at anvende holistiske grammatikker, bestående af en systemorienteret og en pragmatisk-funktionel del, samt en forståelsesorienteret tilgang. Fordelen ved den holistiske grammatik er, at den både beskriver de formalsproglige kategorier og deres praktiske anvendelse i kommunikative situationer, hvorved grammatikken bliver relevant og vedkommende for sprogindlærerne. Fordelen ved en forståelsesorienteret tilgang er, at den flytter fokus væk fra det sproglige output og over på indlærings- og tilegnelsesprocessen med det formål at fremme indlæringen hos sprogindlæreren. Referencer Ambjørn, Lone (1998). Reception før produktion proces før produkt In Sprogforum nr. 10, Cadierno, Teresa (1994). On the role of instruction in SLA: Research results and theoretical explanations. In Pluridicta 29. Cadierno, Teresa & Bill Vanpatten (1993). SLA as input processing: A role for instruction. In Studies in Second Language Acquisition, 18, Ellis, Rod (1993a). Interpretation-based grammar teaching. In System, 21/1, Ellis, Rod (1993b). The structural syllabus and second language acquisition. In Tesol Quarterly, 27/1, Ellis, Rod (1995). Interpretation tasks for grammar teaching. In Tesol Quarterly, 29/1, Petersen, Uwe Helm (1992).Grammatik i fremmedsprogsundervisningen. In Kasper, Gabriele/Wagner, Johannes. Grundbog i Fremmedsprogspædagogik,
10 196
FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING. Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus
FORSTÅELSE OG PRODUKTION I DEN MODERNE GRAMMATIKUNDERVISNING Lone Ambjørn Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus LONE AMBJØRN En kortfattet gennemgang af de historisk vigtigste metoder inden for fremmedsprogsundervisningen
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereFAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN
FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN af Lone Ambjørn og Vibeke Andersen, HHÅ På Spansk Institut, HHÅ, påbegyndte forfatterne for halvandet år siden et samarbejde omkring etablering af
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereLærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen
Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereANVENDELSE AF EN FORSTÅELSESORIENTERET METODE TIL FREMME AF SPROGELEVERNES GRAMMATISKE FÆRDIGHEDER
ANVENDELSE AF EN FORSTÅELSESORIENTERET METODE TIL FREMME AF SPROGELEVERNES GRAMMATISKE FÆRDIGHEDER LONE AMBJØRN OG VIBEKE ANDERSEN HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS - Er nogen i stand til med held at bygge en motor
Læs mereDokumentation af programmering i Python 2.75
Dokumentation af programmering i Python 2.75 Af: Alexander Bergendorff Jeg vil i dette dokument, dokumentere det arbejde jeg har lavet i løbet opstarts forløbet i Programmering C. Jeg vil forsøge, så vidt
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereLærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen
Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereGrammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning
Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning Oplæg på Konference om fremmedsprog på HHX Tietgenskolen, Odense, 31. oktober 2012 Sara Højslet Nygaard, Institut for Kultur og Globale Studier
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereVejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014
Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereSpørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?
Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereMUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereINFORMATION LITERACY...1
Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereKursusevaluering efterår 2013 SIV spansk
Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereVejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereLÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools
Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereVNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234
1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mere