ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
|
|
- Mogens Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag i skolesystemet men dog nødvendigt, da det er grundlaget for at kunne skrive og udtrykke sig korrekt på et sprog. Andre opfatter grammatik som sprogets matematik. Grunden til denne negative holdning grammatikken skyldes måske, at indlæring af grammatik traditionelt forbindes med udenadslære i stedet for ræsonnement og terperi i stedet for forståelse. Og det er da heller ikke helt forkert, at grammatik i mange år blev forbundet med tørre remser og svære regler og de mange undtagelser fra dem. Brugsværdien af grammatikken forblev skjult for de fleste. Uanset hvordan man opfatter grammatik, så har det trods alt en praktisk nytte, som bliver mere synlig, hvis sprogundervisningen bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt. Det kan ske, hvis man udvider begrebet en smule, og ikke kun opfatter det som et spørgsmål om at kunne sprogets interne strukturelle opbygning. Det er også et spørgsmål om at iagttage og finde ud af, hvordan eksterne forhold spiller ind på sproget. En af grundene til, at mange elever i det islandske skolesystem synes, at det er kedeligt og måske svært at lære dansk, skyldes i høj grad, at den pædagogiske tilrettelæggelse af sprogundervisningen over en lang periode byggede på en meget traditionel læringsmodel. Det 1
2 gik i lang tid ud på at man udelukkende og isoleret satsede på at udvikle elevens grammatiske kompetence uden at sætte den i sammenhæng med andre sider af sprogindlæringen. Det vil sige, at man var svært optaget af især at give eleverne en indsigt i grammatikkens almene grundbegreber og struktur og forsømte lidt at vise eleverne, hvordan sproget kan bruges til at kommunikere med. Dette sidste er ikke mindst vigtigt, når det gælder dansk, da eleverne ikke dagligt har særlig stor lejlighed til hverken at høre eller anvende sproget uden for skolestuen. Grammatisk og kommunikativ kompetence Groft set og noget forenklet taler man om to synsvinkler på sprog, en intern og ekstern synsvinkel. Den interne handler om sprogets indre struktur, mens den eksterne handler om den sproglige kommunikation udadtil. I fremmedsprogspædagogikken tilknyttes de to synsvinkler især til to kompetencer hos den der skal lære et sprog, nemlig 1) grammatisk kompetence og 2) kommunikativ kompetence. I nogle sammenhænge er man tilbøjelig til at opfatte dem som to konkurrerende måder at se på grammatik og grammatikindlæring, men i virkeligheden er det to synsvinkler, der supplerer hinanden ganske godt. Det er i hvert fald meget svært at forestille sig en sprogundervisning, der har grammatisk kompetence som sit erklærede formål alene. I sådanne tilfælde lærer eleven mere om sproget end at de lærer selve sproget. At det tidligere tiders undervisning kunne se sådan ud, skyldes snarere at sproglærerne lå under for et krav fra skole og samfund om, at eleverne skulle kunne beherske skriftligt dansk, hvilket kræver en høj grad af grammatisk kompetence. I dag har man i højere grad sat den kommunikative kompetence på dagsordenen, men det er klart at en kommunikativ kompetence kræver en eller anden grad af grammatisk kompetence. Neden for er de to holdninger til sprog og læremål formuleret i en række korte udsagn: Grammatisk kompetence 1) Sprog er et system af tegn. 2) Eleven skal lære de regler, der gælder for produktion og interpretation af korrekte sproglige udtryk. 3) Sprogfærdighed er et mål i sig selv. 4) Fremmedsproget er objekt for undervisningen. 5) Sprogindlæringen sker gennem regelhenvisning, træning af sproglige rutiner og imitation. 6) Undervisningen har høj grad af lærerstyring. 7) Det skriftlige færdighedsområde (skrive/læse) prioriteres højt. 2
3 Kommunikativ kompetence 1) Sprog er handling/fælles praktisk bevidsthed. 2) Eleven skal lære, hvordan man anvender sin grammatiske kompetence vellykket eller rigtigt i bestemte situationer. 3) Eleven skal opnå bevidsthed om hvilke situationer man taler i, hvilke handlinger man udfører og hvilke regler man følger. 4) Evnen til selv at vurdere og formulere regler skal opøves. 5) Eleven skal være bevidst om kommunikative strategier. 6) Fremmedsprogsindlæringen er ikke kun færdighedsindlæring. Sprogfærdighed er et middel til andre færdigheder. 7) Fremmedsproget er, også i undervisningen, et kommunikationsmedium. 8) Indlæring sker ved anvendelse. Det vil sige med mindre styring fra læreren og mere dialog. 9) De mundtlige færdigheder (tale/lytte) prioriteres højt. 10) Fremmedsprogsundervisningen skal give eleven viden om verden omkring, og give mulighed for at deltage i et fremmed lands daglige liv. Af denne stikordsliste fremgår det, hvordan de to syn på sprog kan have indflydelse på selve sprogindlæringen. Foretrækker man at satse på at opøve den grammatiske kompetence, så indbefatter det også, at man laver en meget lærerstyret undervisning. Den kommunikative kompetence bevirker derimod at relationen mellem lærer og elev ændres, bl.a. fordi læreren ikke længere sidder inde med al den viden, som er nødvendig i undervisningen. Man fokuserer i højere grad på sprogbrug, de mundtlige færdigheder og på bevidsthed om sproget. Dette kræver andre arbejds- og undervisningsformer, hvor eleven i højere grad er sproglig aktiv. Grundsynspunktet er, at læreren selv er ikke i stand til at lære sine elever et sprog. Det er en proces, som eleven selv må gå igennem. Derimod kan læreren etablere nogle fornuftige rammer for sprogindlæringen, således at det bliver lettere for eleven at tilegne sig sproget. Desuden kræver det, at der arbejdes mere med viden om kultur, daglige situationer og anden realia viden. Alle kan vel i teorien i dag være enige om, at der skal være plads til kommunikativ kompetence, men faren er, at man bliver så grebet af det kommunikative aspekt, at man glemmer at give eleverne en basal viden om grammatik. 3
4 I dette skrift vil der blive lagt vægt på at beskrive både den grammatiske og den kommunikative kompetence. Det gøres ved, at der arbejdes på to niveauer. På den ene side vil vi arbejde eksplicit med dansk grammatik samtidig med, at vi også vil komme ind på, hvordan man kan formidle grammatik i sprogundervisningen i såvel skriftlige som mundtlige sammenhænge. Således er det altså hensigten at give læseren mulighed for at arbejde systematisk og selv blive mere kompetente i grammatik samtidigt med, at han lærer skriftligt og mundtligt at bruge og iagttage sproget og får mulighed for at tænke over, hvordan grammatik indgår i selve undervisningssituationen. Den første del af dette skrift består af en grammatikdel, som gennemgår ordet og ordklasserne. I denne del vil nominalsystemet (dvs. substantiver og adjektiver), verbalsystemet (dvs. verber og pronominer) og ubøjelige ord (præpositioner, konjunktioner, adverbier og ytringsord) blive behandlet, og i den denne del vil der også blive arbejdet med sprogrigtighed, hvor der gennem sprogiagttagelser bliver peget på nogle særlige sproglige problemer. Deskriptiv og debatterende grammatik Når man skal beskæftige sig med grammatik, så skelner man traditionelt mellem en deskriptiv og en debatterende grammatik. Den deskriptive grammatik ser det som sin opgave udelukkende at beskrive grammatiske fænomener. Typisk for denne kunne være at beskrive udsagnsordenes bøjningsmønster uden at forklare hvorfor det ser ud som det gør. Vi kender denne form for grammatikbeskrivelse i de gængse grammatikker som benyttes i skolen, f.eks. Dönsk málfræði af Erik Sønderholm og Halldór Magnusson og Genvej af Keld G. Jørgensen. En debatterende grammatik forsøger derimod at diskutere, hvorfor sproget ser ud som det gør. Det er en langt mere omfangsrig og vanskelig måde at læse grammatik på. En af de første, som lavede en debatterende grammatik i Danmark, var Paul Diderichsen i bogen Elementær dansk grammatik fra Bogen var fra begyndelsen tænkt som en lærebog for danskstuderende ved seminarierne og universiteterne, men det viste sig at den var lidt for svær for denne gruppe, noget Paul Diderichsen selv var klar over. Han skriver bl.a.: At bogen er alt for svær for usystematiske hoveder, har erfaringen desværre vist, selv om der i de senere år er stadig flere lærere, der har vænnet sig til fremstillingen. Jeg indser nu at den konsekvente systematik ikke er så stor en pædagogisk fordel som jeg havde tænk mig, og at den nye skolegrammatik vi trænger til må være bygget op efter en rent pædagogisk plan. (Diderichsen 1946 s. 198) Paul Diderichsen peger altså allerede på dette tidlige tidspunkt på, at et internt strukturelt syn på sproget ikke indeholder en pædagogisk plan. For at gøre grammatikkens problemstillinger 4
5 mere pædagogiske lægger han i stor vægt på sproglig iagttagelse. Diderichsen mener nemlig, at udgangspunktet for at arbejde med sproglærens enkelte elementer bygger først og fremmest på sproglige iagttagelser. Man skal lære at opdage sproget og formålet er, at sprogiagttagelserne skal udvikle elevernes sprogforståelse og deres mundtlige og skriftlige fremstillingsform. (Diderichsen 1946) I sit grundsyn forsøger Paul Diderichsen altså at gøre op med ideen om, at grammatik kun er et spørgsmål om udenadslære og opremsning. På den baggrund er Diderichsens bog et banebrydende arbejde og har også dannet skole for mange andre og nyere lærerbøger (f.eks. Dansk sproglære for seminarier (1963), af Gunnar Hansen m.fl., Sprogiagttagelse. En håndbog for gymnasiet (1963), Hovedtræk af dansk grammatik/ordklasser og Hovedtræk af dansk grammatik/syntaks begge af Annelise M. Nordentoft (1970) ). Et andet punkt hvor Paul Diderichsen adskiller sig fra tidligere grammatikere er, at han allerede i sin indledning gør opmærksom på, at almen grammatik også er et forsøg på at give eleverne en indsigt i grammatikkens almene grundbegreber, som man har brug for, ved indlæring af alle fremmede sprog (Diderichsen 1946 s. 3). Her gør Diderichsen opmærksom på, at eleven skal lære at overføre kunnen fra et sprog til et andet. I moderne fremmedsprogspædagogik er det noget man arbejder bevidst med, nemlig at give eleverne en refleksiv sprogbevidsthed. For at kunne adskille og forstå fremmede sprog, så er det en vigtig ting for eleverne, at være bevidste om, hvordan de enkelte sprog (modersmål og andre fremmede sprog) er både forskellige og til dels lig med f.eks. dansk. De elever, som blander forskellige sprog sammen og laver sprogforbistring, har som regel svært ved at blive gode sprogbrugere både på fremmedsproget og modersmålet. I det herværende skrift vil der blive fokuseret på både en deskriptiv og en debatterende grammatik. I de kapitler, som handler om ordklassernes bøjning, tenderer fremstillingen at være deskriptiv, mens den i højere grad er debatterende i kapitlerne om sprogrigtighed. Kort og godt om grammatik Man har brug for at kunne grammatik, når man skal tale om sprog både når det gælder ens eget sprog og når det gælder andre sprog. Dette kaldes at have en metabevidsthed om sproget. Grammatikken består af forskellige dele. De vigtigste er lyde, ord, ordklasser, sætninger og sætningsled. Når man beskæftiger sig med grammatik, så opdager man hurtigt, at der er ganske mange fagudtryk. Forudsætningen for at blive god til grammatik er derfor også at man kan de særlige ord og udtryk som tilhører grammatikken. Er man i tvivl om nogle af de særlige 5
6 fagudtryk, så kan man hente hjælp i f.eks. Politikens håndbog i Nudansk, som er en form for grammatikleksikon. Kilder Diderichsen, P. (1946). Elementær dansk grammatik. København. Forfatterkollektiv (1996). Politikens håndbog i nudansk. København, Politiken. Hansen, G. (1963). Dansk sproglære for seminarier. København, Gyldendal. Jørgensen, K. G. (1989). Genvej. Reykjavík, Mál og menning. Nordentoft, A. M. (1970). Hovedtræk af dansk grammatik - ordklasser. København, Gyldendal. Nordentoft, A. M. (1970). Hovedtræk af dansk grammatik - Syntaks. København, Gyldendal. Skyum, P. (1963). Sprogiagtagelse for gymnasiet. København, Reitzel. Sønderholm, E. and H. Magnússon (1974). Dönsk Málfræði. Reykjavík, Mál og Menning. 6
Bedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereLæreplan for 3. fremmedsprog
Læreplan for 3. fremmedsprog *********** A: Formål og Introduktion A2 3. fremmedsprog - december 2004 Formålet for undervisningen i 3. fremmedsprog (Jf. 16 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål
Læs mereGrundfag - Fremmedsprog
Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige
Læs mereArbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence
FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereAlmen Sprogforståelse på Odder Gymnasium. Oplæg v. Anne Bisgaard Vase
Almen Sprogforståelse på Odder Gymnasium Oplæg v. Anne Bisgaard Vase Disposition AP i grundforløbet på Odder Gymnasium: Struktur og indhold Eksempel på samarbejde Materialer Evaluering Udfordringer AP
Læs mereHjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.
Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Skriftlige prøver Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, 14, bekendtgørelse nr. 863 af 5.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereSamlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere.
AP Evaluering Samlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere. Formen: 51 elever vurderer den god, meget god eller ok. Kun 1 vurderer den dårlig. Kun 1 vurderer
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereDansk skriftlig prøve
Dansk skriftlig prøve Opgave 1 Analyse af Ordapotek Morten Søndergaard har begået et anderledes apotek, bestående af medicinæsker med indlægssedler, svarende til de ti ordklasser. Jeg vil lægge ud med
Læs mereTysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereKursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III
Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereLÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools
Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereGF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.
GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER + PC behov Mandag 9.00 10.30 Dansk, retskrivning
Læs mereÅrsplan for 4. a i engelsk 2011-12
Årsplan for 4. a i engelsk 2011-12 Velkommen tilbage til et nyt år med engelsk! Hermed information om hvad der skal ske i det nye skoleår. Nogle af tingene er genkendelige fra sidste år, men der kommer
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereModvirkning af negativ social arv i faget almen sprogforståelse i det almene gymnasium
Modvirkning af negativ social arv i faget almen sprogforståelse i det almene gymnasium af Hans Balling (Silkeborg Gymnasium), Lars Eskesen (Avedøre Gymnasium) Lene Harbo Frandsen (Middelfart Gymnasium),
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mere