Tabel 2. Bøjning af navneord i ental og flertal Fald Ental Flertal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabel 2. Bøjning af navneord i ental og flertal Fald Ental Flertal"

Transkript

1 Kort introduktion til det ungarske sprog En ordbog kan ikke erstatte en systematisk grammatik. Vi vil her begrænse os til oplysninger og oversigter, der letter anvendelsen af ordbogen. En grammatisk introduktion er imidlertid nødvendig, uanset hvor kort den er, fordi ungarsk og dansk adskiller sig meget fra hinanden, hvad ordforråd og sprogets opbygning angår. Det ungarske sprogs oprindelse Ungarsk tilhører den finsk-ugriske sprogstamme. Sprogligt beslægtet med ungarsk er således finsk og estisk samt - så vidt vides mindre folkeslag, der hovedsageligt lever i området omkring Ural-bjergene i Rusland. Alfabetet Det ungarske alfabet, der består af 40 bogstaver, er lydgengivende, dvs. bogstaverne tegner lyden. Har man lært bogstavernes lyd, kan man læse og tale forståeligt. Selv om der i daglig tale forekommer afvigelser, er det en tommelfingerregel, at udtaler man alle bogstaver, som de står skrævet, vil man blive forstået. Især hvis man husker altid at lægge trykket på første stavelse i hvert ord. Alle selvlyde har en lang og en kort udgave, og medlyde i bestemte sammensætninger to og to udgør en lyd for sig. Medlyde kan også have lange udgaver, hvor de optræder dobbelt. I de sammensatte medlyde er det dog kun det første bogstav, der fordobles, f.eks. tty, ssz (jf. alfabetet forneden). Tabel 1. Det ungarske alfabet med eksempler på udtale Lyd Udtales som Lyd Udtales som Lyd Udtales som a å i Århus i i i ilt r (skal "rulles") á a i fare í i i Lise s sh i sherif b b i busk j j i Jens sz s i sige c t i taks k k i kontor t t i Tanzania cs tj i Tjernobyl l l i Lars ty tj i tjur d d i dansk ly j i Johannes u u i husk dz (ca som the på engelsk) m m i mandag ú u i ugle dzs j i jungle n n i Norge ü y i lyn e æ i æble ny nj i konjak ű y syne é e i Erik o o i ost v, w* v i ven f f i færdig ó o i mose x* ks i eksport g g i gammel ö ø i øl y* (udtales som "i") gy dj i Djursland ő ø i søge z z i zebra h h i Hans p, q* (som på dansk) zs j i journal * Q, w, x og y forekommer i indoptagne fremmedord, men indgår ikke i det ungarske alfabet. Navneord Ungarske navneord er kønsneutrale og kan kun have bestemt eller ubestemt form. Bestemt form udtrykkes på ungarsk ved de bestemte kendeord "a" eller "az", der står særskilt før navneordet. Om man skal bruge det ene eller det andet, afhænger af om det efterfølgende navneord begynder med selvlyd ( az) eller medlyd ( a). Eksempler: a kutya: hunden - egy kutya: en hund az ablak: vinduet - egy ablak: et vindue Ungarske navneord bøjes i de forskellige fald med endelser i stedet for at bruge stedord. Det er for bøjningen uden betydning, om ordet står i bestemt eller ubestemt form. Den bestemte form dannes ved at det bestemte kendeord a eller az sættes foran de former i de enkelte fald, som vises i nedenstående tabel med ordet fiú (dreng) som eksempel. Tabel 2. Bøjning af navneord i ental og flertal Fald Ental Flertal Nævnefald, fiú dreng fiúk drengene grundledsfald Genstandsfald fiút drengen fiúkat drengene Ejefald (genitiv) a fiúnak a könyve* drengens bog a fiúknak a könyve* drengenes bog eller a fiú könyve* eller a fiúk könyve* Give- / fiúnak til drengen fiúknak til drengene hensynsfald (dativ) Præpositionsled, fiútól fra drengen fiúktól fra drengene forholdsordsled * selve genstanden bøjes (könyv - könyve) 1

2 Eksempler Fiúk játszanak a téren. Látom a fiút az ablakból. Elveszett a fiúknak a labdája. Az inget add oda egy fiúnak. Az inget add oda a fiúnak. Kaptam a fiútól egy levelet. Ezt a rózsát egy fiútól kaptam. (Nogle) drenge leger på legepladsen. Jeg kan se drengen fra vinduet. Drengenes bold er blevet væk. Giv skjorten til en dreng. Giv skjorten til drengen. Jeg fik et brev fra drengen. Jeg har fået denne rose af en dreng. I ordbogen optræder de ungarske navneord i nævneform. Deraf dannes genstandsfaldet med endelsen -t, og flertalsformen med endelsen -k, i ovenstående eksempel: fiú -t,-k (dreng) fiút (genstandsfald), fiúk (flertal - drenge). Der kan evt. komme en medlyd imellem, og der kan ske medlydstilpasning, som i madár - madarat, maradak (fugl - fugle); lámpa -'t,-'k lámpát (genstandsfald - lampe), lámpák (flertal - lamper); teve -'t,-'k tevét (genstandsfald - kamel), tevék (flertal - kameler). I genstandsfald er endelsen -t både i ental og i flertal. Hvis ordet ender på en medlyd, kommer der en vokal ind imellem ház - házat, házak (hus - huse), házakat (genstandsfald i flertal) I ejefald (genitiv) er endelsen både i ental og i flertal -nak a eller -nek a; valget afhænger af, hvilken type vokaler der er i ordet. (Se nærmere regler senere). I give- og hensynsfald (dativ) er endelsen også entydig: -nak eller -nek. Præpositionsleddet (forholdsordsforbindelser) volder de fleste vanskeligheder. Ungarsk sprog bruger nemlig ikke præpositioner, men endelser, som er opført på en særlig liste neden for. Når navneordet ender på en selvlyd - eller endelsen begynder med en selvlyd - kan disse endelser uden videre føjes til ordet, medens der evt. skal foretages en tilpasning, når navneordet slutter og endelsen begynder med en medlyd. Dette kan volde vanskeligheder, indtil man bliver fortrolig med medlydstilpasningerne. Men det er netop noget af det fine ved ungarsk - det skrevne sprog afviger ikke fra det talte sprog. Til beroligelse for de danske brugere skal vi tilføje, at det ikke giver forståelsesproblemer, hvis man ikke tilpasser medlydene helt korrekt. Tabel 3. De hyppigst forekommende endelser i præpositionsleddet/forholdsordsforbindelsen (I parentes: de tilhørende spørgeord) -ba,-be (hová?) hvorhen? i, ind i (retning) -on,-en,-ön (kin? på (placering) min?) på hvem/hvad? -ban,-ben (hol?) hvor? i, inde i (placering) -ra, -re (kire? mire?) på hvem/hvad? på (retning, tid, sted) -ból, -ből (honnan?) hvorfra? -ért (kiért? miért?) for hvem/hvad? fra (sted) for (ngn's/ngt's skyld) -ról, -ről (kiről? miről?) om hvem/hvad? -ság,-ség suffiks (mi?) hvad? -hoz, -hez, -höz (kihez? mihez?) til hvem/hvad? til (sted) -tól, -től (kitől? mitől?) af hvem/hvad? -ig (meddig?) hvor længe? til (sted og tid) -szor, -ször (hányszor?) hvor mange gange? -nál, -nél (kinél? minél?) hos -val, -vel* (kivel? hos hvem/hvad? mivel?) med hvem/hvad? om; fra -hed,-skab; házasság ægteskab fáradtság træthed af, fra (sted, oprindelse) gange * v smelter ofte sammen med den forrige konsonant: vonat + val = vonattal (med tog); kerék + vel = kerékkel (med hjul) Valget af varianten inden for de enkelte endelser skal foretages ud fra de vokaler, der står i navneordet. Ungarsk deler medlydene i to kategorier: med fortungevokaler: e, é, i, í, ö, ő, ü, ű bagtungevokaler: a, á, o, ó, u, ú 2

3 De endelser, der står i tabel 4, kan have flere betydninger end anført i tabellen, alt efter, hvilken forbindelse de optræder i. Følgende eksempler viser nogle af dem i korte sætninger: Lemegyek a pincébe. Vedd ki a zsebemből. Egyenesen az iskolából jövök. Menj el tejért. Mindent megteszek az ügyért. Megyek a fogorvoshoz. Estig nem tudok mit csinálni. Most voltam az orvosnál. Vizsgára készülök. Nem számítottam késésre. Mit tudsz a városról? Margittől kaptam a szótárt. Jeg går ned i kælderen. Tag det op af min lomme. Jeg kommer lige fra skolen. Gå hen efter mælk. Jeg vil gøre alt for sagen. Jeg går til tandlægen. Jeg kan intet gøre indtil/før aften. Jeg har lige været hos lægen. Jeg forbereder mig til eksamen. Jeg har ikke regnet med forsinkelse. Hvad ved du om byen? Jeg fik ordbogen af Margit. Tabel 4. Sammenfatning af navneordenes bøjning Fald Ental Flertal (flertalstegn = k) Nævnefald/grundleds ordbogsformen (ev. bindelyd) + k form Genstandsfald (evt. bindelyd) + t k + (ev. bindelyd) + t Ejefald -nak a/-nek a (ev. bindelyd)+ k + -nak a / -nek a Give- / hensynsfald -nak/-nek (ev. bindelyd) + k + -nak/ -nek (dativ) Præpositionsled / forholdsordsforbindel se grundord + endelse grundord flertal + endelse Egennavn skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Når der er tale om et ord, der er sammensat med bindestreg af to egennavne, skal begge skrives med stort, f.eks. Közép-Európa (Centraleuropa). Tillægsord, der er afledt af egennavne med endelsen -i, staves med lille forbogstav; fx: a koppenhágai (københavneren) eller párizsi (parisisk). Navneord med tillægsord De ungarske tillægsord optræder kun i én form i ordbogen, da sproget ikke bruger kønsdifferentiering. Tillægsord i tilknytning til navneord står altid forrest. Tillægsordet har i sådanne konstruktioner aldrig nogen endelse hæftet på, uanset om det står i bestemt eller ubestemt form, i en- eller flertal eller i en bøjningsform. Dette ses i følgende eksempel med drengen; nu skal han være en stor dreng (nagy fiú). Der er samtidig indsat bestemt og ubestemt kendeord (a/egy) for at vise, at dette ikke påvirker bøjningen. Tabel 5. Bøjning af navneord med tillægsord Fald Ental Flertal (flertalstegn = k) Nævnefald /- a/egy nagy fiú stor dreng (a) nagy fiúk de store drenge grundledsfald/-form Genstandsfald a/egy nagy fiút den store/ (a) nagy de store drenge en stor dreng fiúkat Ejefald a/egy nagy den store/ (a) nagy de store drenges fiúnak a en stor drengs fiúknak a Give-/hensynsfald a/egy nagy fiúnak til den store dreng/ til en stor dreng (a) nagy fiúknak til de store drenge Præpositionsled / forholdsordsforbindelse a/egy nagy fiú tól fra en/ den store dreng (a) nagy fiúk tól fra de store drenge NB. Ubestemt kendeord (egy = en/et) kan aldrig forekomme i flertal. De ubestemte kendeord bruges langt sjældnere end på dansk. Man kan roligt undlade det, medmindre man ønsker at understrege, at der er tale om én og ikke flere. 3

4 Bøjning af navneord i ejefald Alle ungarske navneord kan bøjes i ejefald. Man bruger kun meget sjældent personstedordet sammen med navneordet, da bøjningsendelser også angiver person og tal, jf. bøjningen af udsagnsord. I følgende tabel vises på eksemplet barát (ven), hvordan navneord kan bøjes i ejefald + genstandsfald (dativ). Der kan også bøjes tilsvarende i andre fald. Tabel 6. Bøjning af navneord i ejefald samt ejefald + genstandsfald Ental*, grundfald Ental*, genstandsfald Flertal*, grundfald Flertal*, genstandsfald barátom barátomat barátaim barátaimat min ven mine venner barátod barátodat barátaid barátaidat din ven dine venner barátja barátját barátai barátait hans/hendes ven hans/hendes venner barátunk barátunkat barátaink barátainkat vores ven vore venner barátotok jeres ven barátotokat barátaitok jeres venner barátaitokat barátjuk deres ven barátjukat barátaik deres venner barátaikat * Ental hhv. flertal henviser til antallet af genstande, i dette tilfælde venner, mens -3 står for ental første til tredie person, -3 for flertal første til tredje person. Mange ungarske tillægsord kan optræde som navneord, rettere sagt som subjekt (grundled) i en sætning. Det er ord som f.eks. studerende, tilforordnet, ansat osv. Når tillægsord optræder som navneord, bøjes det på ungarsk på samme måde som navneordet. Sådanne tillægsord er markeret således i ordbogen: alkalmazott sb en ansat, de ansatte pl; adj ansat; választó sb vælger -en,-e; adj vælgende; som vælger. Nationalitetsbetegnelser hører typisk til denne kategori af ungarske tillægsord, fx: dán sb dansker -en,-e; adj dansk; magyar sb ungarer -en,-e; adj ungarsk Tabel 7. Eksempel på bøjning af substantiveret tillægsord (dán: dansk) Fald Ental Flertal (flertalstegn = k) Nævnefald/grundle a dán den danske a dánok de danske dsfald Genstandsfald a dánt den danske a dánokat de danske Ejefald a dánnak a kocsija den danskes bil a dánoknak a kocsija de danskes bil a dán kocsija a dánok kocsija Give-/hensynsfald a dánnak til den danske a dánoknak til de danske Præpositionsled a dántól fra den danske a dánoktól fra de danske Udsagnsord Udsagnsord bøjes i ungarsk, og bøjningsendelsen føjes altid til formen i ental tredie person. Derfor er det denne form, der står i ordbogen, modsat de danske udsagnsord, der står i navneform (infinitiv: verbums /udsagnsords grundform f.eks. at synge, at rejse, at studere osv.). Bøjningsendelsen udtrykker i sig selv både person og tid, betinget form og bydeform samt det, man på dansk udtrykker med hjælpeverber. Personstedord bruges derfor normalt ikke. De skal kun siges før udsagnsordet, hvis man ønsker at betone, at det er f.eks. dig eller os, der udfører handlingen (og ikke en anden). Hovedparten af de ungarske udsagnsord kan bøjes i både subjekt(grundled)- og objektbøjning (genstandsled). Man kan således af bøjningsendelsen se, om en handling bare foretages generelt, eller om den er rettet mod et bestemt mål. Der er ikke hjælpeverber i ungarsk, man bruger suffikser (endelser) i stedet for: javít vb <reparere> ; néz vb <se (på> javítgat (med suffiks -gat,-get) reparere ngt gentagne gange eller vedvarende nézeget se på ngt gentagne gange javíthat (med suffiks -hat,-het) kunne reparere ngt; være i stand til at reparere ngt; må reparere ngt nézhet kunne se ngt; være i stand til at se ngt; må se ngt javíttat (med suffiks -(t)at,-(t)et) få ngt til at reparere; nézet få ngn til at se på ngt Kombinatiner: javíttatgat få ngn til at reparere ngt gentagne gange; javíttathat skal få ngn til at reparere ngt; nézegethet må se på ngt gentagne gange: javíttathatom a szerelővel mosógépet: jeg skal få mekanikeren til at reparere vaskemaskinen : nézegethetünk egy képet: vi må se på et billede gentagne gange; nézegethetjük a képet: vi må se på billedet gentagne gange. 4

5 Tabel 8. Eksempel på subjekt- og objektbøjning (néz ni: at se) Subjektbøjning Objektsbøjning én (jeg) jeg ser (ngt) nézek (vmit) jeg ser på ham nézem (őt) te (du) du ser (ngt) nézel (vmit) du ser på ham nézed (őt) ő (han/hun) han/hun ser (ngt) néz (vmit) han/hun ser på ham nézi (őt) mi (vi) vi ser (ngt) nézünk (vmit) vi ser på ham nézzük (őt) ti (I) I ser (ngt) néztek (vmit) I ser på ham nézitek (őt) ők (de) de ser (ngt) néznek (vmit) de ser på ham nézik (őt) I udsagnsord, der ender på -ik, sker der ofte en tilpasning af endelsens begyndelsesmedlyd til sidste medlyd i ental tredie person. Dette vises på subjekt- og objektbøjninge af ordet enni (at spise), hvor tredie person (ental) er eszik, som er udgangspunktet for bøjningen, efter at vi har skåret -ik-endelsen væk. Tabel 9. Eksempel på bøjning af udsagnsord der ender på -ik (enni: at spise) Subjektbøjning Objektbøjning én (jeg) jeg spiser eszem jeg spiser det eszem (azt) te (du) du spiser eszel du spiser det eszed (azt) ő (han/hun) han/hun spiser eszik han/hun spiser det eszi (azt) mi (vi) vi spiser eszünk vi spiser det esszük (azt) ti (I) I spiser esztek I spiser det eszitek (azt) ők (de) de spiser esznek de spiser det eszik (azt) Eksempler: - Mit csináltok? Hvad laver I? - Nézünk egy filmet. Vi ser en film. - Nézzük a focimérkőzést. Vi ser fodboldkampen. - Mosunk (egy pólót). Vi vasker (en T-shirt). - Mossuk a szennyest. Vi vasker vasketøjet. - Eszünk (valamit). Vi spiser (noget). - Esszük a vacsorát. Vi spiser aftensmaden. Datidsformen af udsagnsord dannes med endelsen -t eller -tt (-t hvis ordstammen ender på konsonant, -tt hvis ordstammen ender på vokal: pl). Også her gælder, at -ik-endelsen skal skæres væk, før datidsendelsen sættes på, ligesom der kan komme en ekstra medlyd ind. I det følgende gives nogle eksempler på verbalbøjninger i forskellige verbeformer. Tabel 10. Nutids-, datids- og fremtidsbøjning (subjektbøjning) (lydtilpasning) (men ni: at gå) Nutid Datid Fremtid* én megyek mentem fogok menni (jeg) te mész mentél fogsz menni (du) ő megy ment fog menni (han/hun) mi megyünk mentünk fogunk menni (vi) ti mentek mentetek fogtok menni (I) ők (de) mennek mentek fognak menni * hjælpeverbum bøjes 5

6 Tabel 11. Bøjning af refleksive udsagnsord (nutid og datid) törölközik tørre sig fésülködik kæmme sig Nutid Datid Nutid Datid én törölközöm törölköztem fésülködöm fésülködtem (jeg) te törölközöl törölköztél fésülködsz fésülködtél (du) ő törölközik törölközött fésülködik fésülködött (han/hun) mi törölközünk törölköztünk fésülködünk fésülködtünk (vi) ti törölköztök törölköztetek fésülködtök fésülködtetek (I) ők (de) törölköznek törölköztek fésülködnek fésülködtek Tabel 13. Bøjning i bydeform - subjekt- og objektbøjning (csinál ni: at gøre/lave). Bøjning i betinget form - subjekt- og objektbøjning (ír ni: at skrive) Subjektbøjning Objektsbøjning Subjektbøjnin g Objektsbøjnin g én (jeg) csináljak csináljam írnék írnám te (du) csinálj csináld / csináljad írnál írnád ő (han/hun) csináljon csinálja írna írná mi (vi) csináljunk csináljuk írnánk írnánk ti (I) csináljatok csináljátok írnátok írnátok ők (de) csináljanak csinálják írnának írnák Eksempler: Csináljunk valamit. Csináljuk másképpen (azt). Legszívesebben nem írnék semmit. Írná, ha tudná. Lad os gøre noget. Lad os gøre det på en anden måde. Jeg ville helst ikke skrive noget. Han ville skrive det hvis han kunne. Tillægsord (adjektiver) Tillægsord - i ordbogen markeret med adj - har tidligere været nævnt i forbindelse med kombination med navneord. Det er blevet fastslået, at de i kombination med navneord aldrig bøjes, samt at de til gengæld, når de bruges som substantiverede tillægsord, skal bøjes på linje med navneord, og efter samme regler. Gradsbøjningen af tillægsordene: I 1. grad får de endelsen -bb, og hvis tillægsordet ender på en medlyd, kommer der en selvlyd imellem, harmoniseret efter de tidligere omtalte principper. I 2. grad kommer samme endelse på, og samtidig kommer præfikset -leg til at stå i begyndelsen af ordet. I 3. grad (super-superlativ) hedder præfikset -legesleg. F.eks.: magas (høj); magasabb (højere); legmagasabb (højest); legeslegmagasabb (allerhøjest). Tabel 14. Gradbøjning af tillægsord (de uregelmæssige er markeret med *) Grundform 1. grad 2. grad igazi rigtig igazibb rigtigere legigazibb rigtigst piros rød pirosabb rødere legpirosabb rødest sok mange több flere legtöbb flest szép pæn szebb pænere legszebb pænest kicsi lille kisebb mindre legkisebb mindst jó god jobb bedre legjobb bedst friss frisk frissebb friskere legfrissebb friskest Biord (adverbier) Biord - i ordbogen markeret med adv - dannes af tillægsord (adj) med endelserne -an/-en, -ul, -ül, af udsagnsord (vb) med -va, -ve og af navneord (sb) med -lag, -leg. Der skal i alle tilfælde foretages lydharmonisering. Der forekommer også rene (ikke-afledte) biord. Biord er ubøjelige. Tabel 15: Dannelse af biord (adverbier) 6

7 késő adj sen későn adv sent piros adj rød pirosan adv rødt valószínű adj sandsynlig valószínűleg adv sandsynligvis határozat sb beslutning -en,-er határozatilag adv beslutningsmæssigt fejedelem sb fyrste -n,-r fejedelmien adv fyrsteligt fut vb løbe futva adv løbende, i løb Stedord De personlige stedord er fremgået af de tidligere tabeller. I nedenstående tabel sammenfatter vi dem sammen med andre typer af stedord. Pegende stedord: - ez: nær, konkret påpegende - emez: nær, konkret påpegende, adskillende - az: længere bort, konkret påpegende - amaz: længere bort, konkret påpegende, adskillende Tabel 16: Personlige stedord, ejestedord og refleksive stedord Personligt stedord Személyes névmás Ejestedor d Birtokos névmás Refleksivt stedord Visszaható névmás S/1 jeg én min enyém mig engem S/2 du te din tied dig téged S/3 han/hun ő hans/hendes övé ham/hende ő S/3 De (én person)* Ön Deres Öné Dem Önt P/1 vi mi vores miénk os minket/ bennünket P/2 I ti jeres tiétek Jer titeket/benneteket P/3 de ők deres övék dem őket P/3 De (flere personer)** Önök Deres Önöké Dem Önöket Spørgende stedord: ki, mi (hvem, hvad) NB. Alle stedord kan bøjes med de endelser og efter de principper, som er beskrevet i tabel 4. * Taler De ungarsk, fru minister? Ön beszél magyarul, miniszter asszony? ** Taler De alle ungarsk? Önök mindannyian beszélnek magyarul? Ordskilningsregler Hovedreglerne ved ordskilning er: - antallet af stavelser svarer til antallet af selvlyde; - en selvlyd kan udgøre en stavelse i sig selv, en medlyd kan ikke; - en enkeltstående selvlyd mellem to selvlyde går altid med i næste stavelse; - når der står flere medlyde samlet mellem to selvlyde, går altid kun den sidste over i den næste stavelse. Fælles fremmedord staves forskellig på ungarsk og på dansk. F.eks. ordet demokratikus (demokratisk) skilles: - på dansk: de - mo - kra - tisk - på ungarsk: de - mok - ra - ti - kus De sammensatte medlyde (gy, ly, ny, ty, sz osv.) må ikke skilles fra hinanden. Men de kan som omtalt optræde i dobbelt form, hvor f.eks. sz-sz er trukket sammen til ssz. Ved ordskilning skal de imidlertid splittes op i sz-sz. Eksempel: messziről (langvejsfra): mesz-szi-ről 7

8 Talord Tallene mellem 1 og 20, alle tochifrede tal og de runde tal op til en milliard står i ordbogen på deres alfabetiske plads. Men det er hensigtsmæssigt også at sætte tallene op i rækkefølge (tabel 17). Det skal bemærkes, at det navneord, et talord henviser til, altid står i ental på ungarsk, uanset hvor stort tal det drejer sig om. Ordenstallene dannes af talordene med endelsen -edik/adik (se bemærkningerne om lydtilpasning). Ungarske talord over 10 er "omvendte" i forhold til dansk. Tabel 17. Talord og ordenstal Talord Számnév Ordenstal Sorszámnév nul nulla 0 ved nul nulladik en, et egy 1 første első to kettő 2 anden, andet második tre három 3 tredje harmadik fire négy 4 fjerde negyedik fem öt 5 femte ötödik seks hat 6 sjette hatodik syv hét 7 syvende hetedik otte nyolc 8 ottende nyolcadik ni kilenc 9 niende kilencedik ti tíz 10 tiende tizedik elleve tizen egy 11 elvte/ellevte tizen egyedik tolv tizenkettő 12 tolvte tizenkettedik tretten tizenhárom 13 trettende tizenharmadik fjorten tizennégy 14 fjortende tizennegyedik femten tizenöt 15 femtende tizenötödik seksten tizenhat 16 sekstende tizenhatodik sytten tizenhét 17 syttende tizenhetedik atten tizennyolc 18 attende tizennyolcadik nitten tizenkilenc 19 nittende tizenkilencedik tyve húsz 20 tyvende huszadik enogtyve huszon egy 21 enogtyvende huszon egyedik toogtyve huszonkettő 22 toogtyvende huszonkettedik tredive harminc 30 tredivte harmincadik fyrre negyven 40 fyrretyvende negyvenedik halvtreds ötven 50 halvtredsindstyvende ötvenedik tres hatvan 60 tresindstyvende hatvanadik halvfjerds hetven 70 halvfjerdsindstyvende hetvenedik firs nyolcvan 80 firsende, firsindstyvende nyolcvanadik halvfems kilencven 90 halvfemsindstyvende kilencvenedik hundrede száz 100 nr. hundrede századik (et) hundrede og et száz egy 101 nr. hundrede og et százegyedik tohundrede kétszáz 200 nr. tohundrede kétszázadik tusind, tusinde ezer nr. tusind ezredik titusinde tízezer nr. titusind tízezredik hundredetusinde százezer nr. hundredetusind százezredik Brøker 1/3 harmadrész tredjedel 2/3 kétharmadrész to tredjedele 1/5 ötödrész femtedel 4/5 négy ötödrész fire femtedele 1/7 hetedrész syvendedel 1/10 tizedrész tiendedel 1/25 huszonötödrész femogdtyvendedel Nogle store tal: tizenötezer-háromszáznegyvenöt femtentusinde trehundrede femogfyrre kétszázkétezer-százhuszonnégy hundredeto tusinde hundrede fireogtyve hárommillió-háromszázhúszezer tre millioner trehundredeogtyve tusind 8

9 9 Uregelmæssige verber at spise at gå at drikke at købe at komme at bringe infinitiv enni Subjekt/Objektbøjning menni S inni S/O venni S/O jönni S vinni S/O nutid eszem/eszem eszel/eszed eszik/eszi eszünk/esszük esztek/eszitek esznek/eszik megyek mész megy megyünk mentek mennek iszom iszol/iszod iszik/issza iszunk/isszuk isztok/isszátok isznak/isszák veszek/veszem veszel/veszed vesz/veszi veszünk/vesszük vesztek/veszitek vesznek/veszik jövök jössz jön jövünk jöttök jönnek viszek/viszem viszel/viszed visz/viszi viszünk/visszük visztek/viszitek visznek/viszik datid ettem/ettem ettél/etted evett/ette ettünk/ettük ettetek/ettétek ettek/ették mentem mentél ment mentünk mentetek mentek ittam ittál/ittad ivott/itta ittunk/ittuk ittatok/ittátok ittak/itták vettem vettél/vetted vett/vette vettünk/vettük vettetek/vettétek vettek/vették jöttem jöttél jött jöttünk jöttetek jöttek vittem vittél/vitted vitt/vitte vittünk/vittük vittetek/vittétek vittek/vitték imperativ egyem/egyem egyél/egyed (edd) egyen/egye együnk/együk egyetek/egyétek egyenek/egyék menjek menjél menj(en) menjünk menjetek menjenek igyak/igyam igyál/igyad (idd) igyon/igya igyunk/igyuk igyatok/igyátok igyanak/igyák vegyek/vegyem vegyél/vegyed (vedd) vegyen/vegye vegyünk/vegyük vegyetek/vegyétek vegyenek/vegyék jöjjek gyere jöjjön jöjjünk jöjjetek jöjjenek vigyek/vigyem vigyél/vigyed vigyen/vigye vigyünk/vigyük vigyetek/vigyétek vigyenek/vigyék betingemåde ennék/enném ennél/ennéd enne/enné ennénk ennétek ennének/ennék mennék mennél menne mennénk mennétek mennének innék/innám innál/innád inna/inná innánk innátok innának/innák vennék/venném vennél/vennéd venne/venné vennénk vettétek vennének/vennék jönnék jönnél jönne jönnénk jönnétek jönnének vinnék/vinném vinnél/vinnéd vinne/vinné vinnénk vinnétek vinnének/vinnék

10 betingemåde datid kan/må ~ spise vedvarede,gentagne gange få ngn at spise ngt ettem volna ettél volna/etted volna evett volna/ette volna ettünk volna/ettük volna ettetek volna/ettétek volna ettek volna/ették volna ehetek/ehetem ehetsz/eheted ehet/eheti ehetünk/ehetjük ehettek/ehetitek ehetnek/ehetik eszegetek/eszegetem eszegetsz/eszegeted eszeget/eszegeti eszegetünk/eszegetjük eszegetitek/eszegettek eszegetnek/eszegetik etetek/etetem etetsz/eteted etet/eteti etetünk/etetjük etettek/etetitek etetnek/etetik at spise at gå at drikke at købe at komme at bringe datidform + volna mehetek mehetsz mehet mehetünk mehettek mehetnek megyegetek megyegetsz megyeget megyegetünk megyegettek megyegetnek datidform (S eller O) + volna ihatok/ihatom ihatsz/ihatod ihat/ihatja ihatunk/ihatjuk ihattok/ihatjátok ihatnak/ihatják iszogatok/iszogatom iszogatsz/iszogatod iszogat/iszogatja iszogatunk/iszogatjuk iszogattok/iszogatjátok iszogatnak/iszogatják - itatok/itatom itatsz/itatod itat/itatja itatunk/itatjuk itattok/itatjátok itatnak/itatják datidform (S eller O) + volna vehetek/vehetem vehetsz/veheted vehet/veheti vehetünk/vehetjük vehettek/vehetitek vehetnek/vehetik veszegetek/veszegetem veszegetsz/veszegeted veszeget/veszegeti veszegetünk/veszegetjük veszegettek/veszegetitek veszegetnek/veszegetik vetetek/vetetem vetetsz/veteted vetet/veteti vetetünk/vetetjük vetettek/vetetitek vetetnek/vetetik datidform + volna jöhetek jöhetsz jöhet jöhetünk jöhettek jöhetnek jövögetek jövögetsz jövöget jövögetün k jövögettek - datidform (S eller O) + volna vihetek/vihetem vihetsz/viheted vihet/viheti vihetünk/vihetjük vihettek/vihetitek vihetnek/vihetik jövögetnek - vitetek/vitetem vitetsz/viteted vitet/viteti vitetünk/vitetjük vitettek/vitetitek vitetnek/vitetik 10

11 infinitiv at gøre at være at være (fremtid) at tro at sove at ligge tenni S/O lenni S lenni S hinni S/O aludni S/O feküdni S /O nutid datid imperativ betingemåde betingemåde datid teszek/teszem teszel/teszed tesz/teszi teszünk/tesszük tesztek/teszitek tesznek/teszik tettem tettél/tetted tett/tette tettünk/tettük tettetek/tettétek tettek/tették tegyek/tegyem tegyél/tegyed (tedd) tegyen/tegye tegyünk/tegyük tegyetek/tegyétek tegyenek/tegyék tennék/tenném tennél/tennéd tenne/tenné tennénk tennétek tennének/tennék vagyok vagy van vagyunk vagytok vannak voltam voltál volt voltunk voltatok voltak legyek legyél (légy) legyen legyünk legyetek legyenek volnék volnál volna volnánk volnátok vonnának leszek leszel lesz leszünk lesztek lesznek lettem lettél lett lettünk lettetek hiszek/hiszem hiszel/hiszed hisz/hiszi hiszünk/hisszük hisztek/hiszitek hisznek/hiszik hittem hittél/hitted hitt/hitte hittünk/hittük hittetek/hittétek lettek hittek/hitték - higgyek higgyél (higgy) higgyen higgyünk/higgyük higgyetek/higgyétek higgyenek/higgyék lennék lennél lenne lennénk lennétek lennének hinnék/hinném hinnél/hinnéd hinne/hinné hinnénk hittétek hinnének/hinnék alszom alszol/alszod alszik/alussza alszunk/alusszuk alszotok / alusszátok alszanak/alusszák aludtam aludtál/aludtad aludt/aludta aludtunk/aludtuk aludtatok/aludtátok aludtak/aludták aludjak aludj (aludjál) aludjon aludjunk aludjatok aludjanak aludnék aludnál/aludnád aludna/aludná aludnánk/aludnánk aludnátok aludnának/aludnák fekszem fekszel fekszik fekszün feküsztök (fekszetek) fekszenek feküdtem feküdtél feküdt feküdtünk feküdtetek feküdtek feküdjek feküdj (feküdjél) feküdjön feküdjünk feküdjetek feküdjenek feküdnék feküdnél feküdne feküdnénk feküdnétek feküdnének datidform + volna datidform + volna datidform + volna datidform + volna datidform + volna datidform + volna 11

12 kan/må ~ spise vedvarede,gentagne få ngn at spise ngt at gøre at være at være (fremtid) at tro at sove at ligge tehetek/tehetem tehetsz/teheted tehet/teheti tehetünk/tehetjük tehettek/tehetitek tehetnek/tehetik teszegetek/teszegetem teszegetsz/teszegeted teszeget/teszegeti teszegetünk/teszegetjük teszegettek/teszegetitek teszegetnek/teszegetik tetetek/tetetem tetetsz/teteted tetet/teteti tetetünk/tetetjük tetettek/tetetitek tetetnek/tetetik vagyogatok vagyogatsz vagyogat vagyogatunk vagyogattok vagyogatnak lehetek lehetsz lehet lehetünk lehettek lehetnek hihetek/hihetem hihetsz/hiheted hihet/hiheti hihetünk/hihetjük hihettek/hihetitek hihetnek/hihetik alhatok alhatsz alhat alhatunk alhattok alhatnak fekhetek fekhetsz fekhet fekhetünk fekhettek fekhetnek feküdgetek feküdgetsz feküdget feküdgetünk feküdgettek feküdgetnek - - hitetek/hitetem hitetsz/hiteted hitet/hiteti hitetünk/hitetjük hitettek/hitetitek hitetnek/hitetik altatok/altatom altatsz/altatod altat/altatja altatunk/altatjuk altattok/altatjátok altatnak/altatják fektetek/fektetem fektetsz/fekteted fektet/fekteti fektetünk/fektetjük fektettek/fektetitek fektetnek/fektetik 12

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen

Læse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2 Alfabetas grammatik Øvehæfte 2 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1.udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

DOBBELTKONSONANTER. A. Lyt til vokalen - er den lang eller kort? Sæt X ved det rigtige.

DOBBELTKONSONANTER. A. Lyt til vokalen - er den lang eller kort? Sæt X ved det rigtige. 1 DOBBELTKONSONANTER VOKALERNE Mange ord staves med dobbeltkonsonant - altså to ens konsonanter lige efter hinanden. Lyt til vokalen lige før konsonanten: Lang vokal som i mase staves med én konsonant

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled

Læs mere

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

fjalorth danisht-shqip me fytyra

fjalorth danisht-shqip me fytyra Thomas Olander Lisbeth Valgreen illustreret dansk-albansk parlør fjalorth danisht-shqip me fytyra E O Editiones Olander jeg, du løber vrapój, vrapón jeg, du skriver shkrúaj, shkrúan jeg, du spiser; spis!

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler KARIN ERBO JENSEN Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING Kan han det Jeg Eriks bil Aben Bolden Spille kugler 2 Læsekasse Mini. Alinea 25 Teksterne i Læsekasse Mini 2 forskellige bøger med Dansk RR-tal Når læreren

Læs mere

Substantivernes former

Substantivernes former Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose

Læs mere

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp ENKELT el. DOBBELT KONSONANT: Mange ord staves med dobbeltkonsonant f.eks. lægge, skulle, fødder, lomme. Vokalen foran dobbeltkonsonanten er kort. Nogle af ordene findes også, hvor vokalen er lang, men

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Ejefald MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga. K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga

Ejefald MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga. K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga Q stamme: min nabo sanileq ra = sanilera. Jeg ser min nabo = Sanilera takuara. MINE: Mine storebrødre ani

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene?

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? side 8, Opgave 1 Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? π vandretur sb. substantiv navneord π synes π talent π vicevært π enkelt π sammen π linje π smuk π kødløs π vandre side

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Førarbejde. Diskuter og arbejd i små grupper. Hvornår bliver du stresset? -hvorfor? Hvordan kan du blive mindre stresset?

Førarbejde. Diskuter og arbejd i små grupper. Hvornår bliver du stresset? -hvorfor? Hvordan kan du blive mindre stresset? Førarbejde Diskuter og arbejd i små grupper Hvad er stress? - hvordan føles det? Hvornår bliver du stresset? -hvorfor? Hvordan kan du blive mindre stresset? Skriv i skemaet Situation (hvor / hvornår )

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lola og Niko. Til læreren. Vejledning:

Lola og Niko. Til læreren. Vejledning: E K S T R A S I D E R T I L Side 1 Lola og Niko Til læreren Indhold: 1. ordliste. ordkort 3. dominospil 4. miniscrabble 5. ord med blødt G 6. opgaver 7. skriv med 8. krydsord L Æ S L Y D R E T 3 Vejledning:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana

Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana Erik Bjerre og Pernille Pind Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana Erik Bjerre og Pernille Pind Halvfjerds derfor Forlaget Mañana Når den danske konge, Harald Blåtand (ca. 958-987), på en af sine mange rejser

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

brikkerne til regning & matematik de fire regnearter basis preben bernitt

brikkerne til regning & matematik de fire regnearter basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik de fire regnearter basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik de fire regnearter, basis ISBN: 978-87-92488-01-5 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

December 2014 Niveau D

December 2014 Niveau D December 2014 Niveau D Navn: Klasse: 1 Månedens tekst. Find betydningen af de markerede ord skriv dem korrekt i rammen. 1. Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke,

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet. Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 10 Retskrivningsprøver 12 De enkelte træningsprogrammer

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen

Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver.

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Danskhjælpen Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Adjektiver (At Risk) 2 Present Continuous (What s

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven Vi lærer grammatik Med Selvtillids- loven Maria Monrad Lundsteen 2013 1 Substantiver OVERSIGT OVER ORDKLASSER PÅ DANSK ord der betegner levende væsener, ting og begreber f.eks. menneske, hund, skovl, følelse,

Læs mere

Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog

Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog http://perso.orange.fr/mementoslangues/ mementoslangues@orange.fr Den danske grammatik 03.01.2007 A compléter Den danske grammatik 2/20 Nyhavn-Copenhague Mémentos

Læs mere

デンマーク 語 単 語 基 本 表 現. 今 日 は/やあ Goddag/Hej. ごきげんいかがですか Hvordan har du det? はじめまして Rart at møde Dem. Jeg hedder Sato. Jeg er fra Japan.

デンマーク 語 単 語 基 本 表 現. 今 日 は/やあ Goddag/Hej. ごきげんいかがですか Hvordan har du det? はじめまして Rart at møde Dem. Jeg hedder Sato. Jeg er fra Japan. 基 本 表 現 挨 拶 (1) デンマーク 語 単 語 基 本 表 現 今 日 は/やあ Goddag/Hej ク ッテ イ / ハイ おはよう God morgen. じゃ またね Vi ses. / På gensyn. 今 晩 は God aften. 気 をつけてね Pas godt på dig selv. おやすみなさい God nat. さようなら Farvel. / Hej hej.

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Med Jesus i båden -1

Med Jesus i båden -1 Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Så er det blevet den fjerde søndag

Læs mere

1 MOS 30,22-24; 37,1-3; PATRIARKER OG PROFETER, S. 105. Huskevers: (Jesus) har omsorg for jer. 1 PET 5,7. Budskabet:

1 MOS 30,22-24; 37,1-3; PATRIARKER OG PROFETER, S. 105. Huskevers: (Jesus) har omsorg for jer. 1 PET 5,7. Budskabet: 1 MOS 30,22-24; 37,1-3; PATRIARKER OG PROFETER, S. 105. Josefs nye kjortel Huskevers: (Jesus) har omsorg for jer. 1 PET 5,7 Budskabet: Gud elsker mig og har omsorg for mig. Se den smukke gave. Hvem er

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de?

Restaurant Petit. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de? OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de? 3. Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem?

Læs mere

Registreringsskema til forældre 3-årige børn

Registreringsskema til forældre 3-årige børn Registreringsskema til forældre 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig vil dit barns dagtilbud gennemføre

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

December 2014 Niveau E FACIT

December 2014 Niveau E FACIT December 2014 Niveau E FACIT Navn: Klasse: 1 Kender du forskel? Vælg de rigtige ord i boksen skriv dem på linjerne og streg ud i boksen efterhånden. poten potten hulerne hullerne biler biller pilede pillede

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere