Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Transkript

1 1 Evaluering af Forebyggelsesfondsprojekt Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg- Midtfyn Kommune Projektejer: Michael Bech Petersen Faaborg-Midtfyn Kommune Projektperiode: 2/ til 01/

2 2 Indhold Sammenfatning... 4 Projektets rammer... 5 Baggrund... 5 Formål... 5 Målgruppen... 6 Evalueringsdesign og metode... 7 Effekter på den direkte målgruppe... 7 Projektevaluering... 8 Evaluering: Effekter på den direkte målgruppe... 9 Førmåling... 9 A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger B: Opgørelse af selvvurderet helbred C: Analyse af videooptagelser og beskrivelse af de typiske belastninger ved sengelægning samt arbejdet med støttestrømper Slutmåling A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger B: Opgørelse af selvvurderet helbred C: Analyse af videooptagelser D: Metodekritik E: Resumè Projektevaluering Konklusion... 52

3 3 Denne evaluering er udarbejdet af Faaborg Midtfyn Kommune i samarbejde med Teknologisk Institut. Databearbejdning og analyse af førmåling og slutmåling er foretaget af: Fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver Per Bach Projektevalueringen er foretaget af: Fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver Søren Martin Nielsen og Lektor Jean-Paul Peronard, Cand. Merc., Ph.d.

4 4 Sammenfatning Projektets formål Formålet med projektet har været gennem inddragelse af medarbejdere og brugere at afdække hvordan Faaborg-Midtfyn kommune kunne ændre det fysiske arbejdsmiljø i 3 plejesituationer, der er fysisk belastende for plejepersonalet. Ændringer kunne enten ske ved hjælpe af nye hjælpemidler for borger og plejepersonalet eller ved at nytænke måderne at udfører arbejdsopgaverne på. Ved at implementere nye hjælpemidler og arbejdsgange ville projektet skabe et fysisk arbejdsmiljø, hvor det ikke er nødvendigt med tunge løft eller dårlige arbejdsstillinger for plejepersonalet, når de hjælper borgerne i seng. Derudover ville projektet fremfinde måder, hvorpå plejepersonalets belastninger, ved påføring af støttestrømper samt sårbehandling på ben og fødder, mindskes. Målgruppe Målgruppen er 400 Social- og sundhedshjælpere, social- og sundehedsassistenter, SOSU elever og ufaglærte (herefter kaldet "hjemmehjælpsgrupperne"), der er ansat i Fåborg-Midtfyn kommune. Deres arbejdsopgaver er pleje og omsorg samt praktisk hjælp - i borgerens eget hjem og på plejehjem. Hjemmehjælpsgrupperne består typisk af personer, plejehjemmenes størrelse varierer fra personer. Det forventes at projektets erfaringer vil have værdi for alle hjemmehjælpsgrupper i Danmark.

5 5 Projektets rammer I ansøgningen til Forebyggelsesfonden var projektets formål og idé med mere detaljeret beskrevet, og disse gengives kort nedenfor. Baggrund De ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder typisk alene med plejeopgaverne, og kun når det er meget nødvendigt i par. Der ydes hjælp til personlig pleje, som f.eks. personlig hygiejne, hjælp til at komme op af og i seng eller få tøj på. Desuden hjælp til praktisk bistand som f.eks. rengøring. Hjælpen ydes i borgernes eget hjem og på plejehjem. I APV'erne fremgår det, at der i forbindelse med den personlige pleje, er mange situationer, hvor borgeren skal have hjælp til forflytninger. I en del af situationerne er det muligt at anvende hjælpemidler som f.eks. lifte. Der er dog stadig mange forflytninger, hvor der ikke findes hjælpemidler, der kan aflaste personalet. En af de store arbejdsmiljømæssige udfordringer er ved ind- og udstigning i sengen, hvor der er mange borgere, der skal have hjælp til at få "løftet" benene. Personalet er uddannet i forflytningsteknik og alle arbejdspladser har forflytningsinstruktører tilknyttet. Der er desuden afprøvet forskellige løsningsmuligheder i forbindelse med at "løfte" borgerens ben ind og ud af sengen. Ingen af tiltagene har været ideelle og det har flere gange vist sig, at forflytningsteknikken med vægtoverføring, for hjælperen kan være svær at overføre til praksis. Specielt denne situation kan give et slid i skulderen, som kan have store konsekvenser for hjælperens helbred. Der er specielt 3 plejeopgaver hvor ovenstående er hovedudfordringen: Hjælpe de ældre med nedsat kræfter i benene i seng (løft, vrid i ryggen) Påføring af støttestrømper (foroverbøjet arbejdsstilling, løft, vrid i ryggen) Sårbehandling især på fødder og ben. (foroverbøjet arbejdsstilling) I disse tre arbejdssituationer belastes plejepersonalet med tunge løft flere gange dagligt og dårlige arbejdsstillinger for ryg og lænd samt vrid i kroppen. Forflytningssituationen er til stede i alle vagter (dag/aften/nat). Der er ca. 348 beboere i alt på plejehjemmene, hvor det skønnes at ca. 50% skal have hjælp til en af førnævnte opgaver, dvs. ca. 174 forflytninger i døgnet (63510 om året), hvor personalet bliver aflastet. Alene i aftenvagten er der ca. 315 borgere, der modtager personlig pleje. Også her er der ca. 50% der mindst en gang i døgnet skal have hjælp til en af de 3 opgaver, dvs. ca. 150 forflytninger i døgnet (54750 om året), hvor personalet bliver belastet. Som tidligere nævnt er personalet uddannet i forflytningsteknik og alle arbejdspladser har forflytningsinstruktører tilknyttet. Der er desuden afprøvet forskellige løsningsmuligheder i forbindelse med at "løfte" borgerens ben ind og ud af sengen. Løsningsmulighederne har hovedsageligt været af adfærds- eller indretningsmæssig karakter(kurser i forflytningsteknik), men det har også været på tale at fordele de "tungeste" borgere ligeligt mellem grupperne, men dette har været særdeles svært af rent logistiske årsager. Formål Formålet med projektet har været gennem inddragelse af medarbejdere og brugere at afdække hvordan kommunen kan ændre det fysiske arbejdsmiljø i disse situationer enten ved hjælpe af nye hjælpemidler for borger og plejepersonalet eller ved at nytænke måderne at udfører

6 6 arbejdsopgaverne på. Målet har været at skabe et fysisk arbejdsmiljø, hvor det ikke er nødvendigt med tunge løft eller dårlige arbejdsstillinger for plejepersonalet, når de hjælper borgerne i seng. Derudover skulle projektet fremfinde måder, hvorpå plejepersonalets belastninger, ved påføring af støttestrømper samt sårbehandling på ben og fødder, mindskes. Vi har haft stort fokus igennem hele projektet på, at de nye måder at løse arbejdsopgaverne på, samtidig skal give borgerne en højere grad af selvhjulpenhed samt en øget trivsel. Projektet erfaringer er blevet samlet og skal være kommunens teknologigruppes fremadrettede arbejdsredskab. Projektet har haft et specielt øje til tekniske løsninger, da disse erfaringsmæssigt har et højere forebyggelsesniveau. Målgruppen I projektbeskrivelse var målgruppen defineret til at være 400 Social- og sundhedshjælpere, socialog sundhedsassistenter, SOSU elever og ufaglærte (herefter kaldet "hjemmehjælpsgrupperne"), der er ansat i Fåborg-Midtfyn kommune. Ved projektopstart blev den direkte målgruppe som blev inddraget i projektet skåret ned til kun at være 120 medarbejdere. Dette blev gjort for at sikre, at der blev reel medarbejderinddragelse. Det er dog hele målgruppen, der har gavn af ny teknologi og ændrede arbejdsgange Målgruppens arbejdsopgaver er pleje og omsorg samt praktisk hjælp - i borgerens eget hjem og på plejehjem. Hjemmehjælpsgrupperne består typisk af personer, plejehjemmenes størrelse varierer fra personer. Målet med projekt har været: 1. Reducering af løft ved sengelægning 2. Bedre selvvurderede arbejdsstillinger ved sårbehandling og påføring af støttestrømper 3. Bedre selvvurderet helbred - specielt relateret til ryg, arm og skulder. De borger, som har deltaget i projektet, har været borgere, der benytter ældreplejen i Faaborg- Midtfyn Kommune. Det har været borgere i eget hjem, der får hjælp af hjemmeplejen samt borgere der bor på kommunens plejehjem Michael Bech Petersen fra Faaborg-Midtfyn Kommune har været projektejer og har varetaget den daglige projektledelse sammen med projektgruppen. Projektgruppen har bestået af: Ældrerådsrepræsentant, Grete Spejlsgaard Repræsentant fra Handicaprådet, Gitte Stærk Hjemmeplejeleder Erik Toft SR/forflytningsinstruktør, dagvagt, Dorthe Klarskov Nielsen Hjemmeplejeleder, Hanne Christensen SR/forflytningsinstruktør, aftenvagt, Dorthe S. Jørgensen Plejehjemslede, Dorthe Andersen SR/forflytningsinstruktør fra plejehjem, Gitte Frederiksen Projektleder Michael Bech Petersen Teknologisk institut, Britt Sørensen

7 7 Projektgruppen blev udvidet undervejs i projektet med plejehjemsleder fra Åløkkeparken, Lise- Lotte Steengaard. Dette blev gjort for at sikre mere ledelsesmæssigt fokus på projektet på plejehjemmet. Projektet har forløbet efter den oprindelige tidsplan Evalueringsdesign og metode Evalueringen af projektet Mindske løft og dårlige arbejdsstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune har foregået ud fra følgende evalueringsdesign. Den aktuelle evaluering har primært fokuseret på dokumentation af arbejdsmiljø. Evalueringen belyste endvidere projektets styring og fremdrift samt medarbejdernes involvering. Projektets målgrupper blev organiseres i 4 grupper. 2 grupper fra plejehjem i kommunen og 2 grupper fra hjemmeplejen. Projektets personalegruppe var dermed ca medarbejdere, med forskellig inddragelsesgrad i projektet. Den berørte borgergruppe var personer med forskellige behov og grad af selvhjulpenhed indenfor de tre fokusområder (benløft ved sengelægning, støttestrømper og sårpleje) Evalueringen er delt op i 2 hovedkategorier: 1. Effekter på den direkte målgruppe: Det fysiske arbejdsmiljø 2. Evaluering af selve projektet Effekter på den direkte målgruppe Det fysiske arbejdsmiljø er evalueret ved hjælp af følgende faktorer: a. Registrering af løft ved sengesituationen b. Selvvurderede arbejdsstillinger ved sår og strømper c. Selvvurderet helbred (ryg, arm og skulder) Ad a. Der er foretaget før og efter måling, der er dokumenteret gennem videooptagelse af typiske arbejdssituationer. Ad b. Selvvurderede arbejdsstillinger er vurderet før/efter. Der er udarbejdet skema for de tre plejesituationer, hvor der er spurgt ind til arbejdsstillingerne. Svarmulighederne er tilpasset så det har været muligt at registrerer signifikante ændringer. De berørte medarbejdere har udfyldt skemaet ved førmåling og ved slutmåling efter ny teknologi og arbejdsgange var implementeret. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 1. Ad c. Selvvurderet helbred er angivet før og efter i en simpel visuel metode, hvor personalet har angivet hvor på kroppen de har haft gener de sidste 14 dage der er gradueret i en tredeling (mærket smerte, haft brug for smertestillende, givet årsag til sygefravær). Alle har udfyldt førmålingen ved opstart på samme tid. Ved slutmålingen er samme skema udfyldt igen. Besvarelserne har været anonyme, da det er det samlede resultat der bruges, ikke den enkeltes forløb. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 2

8 8 Projektevaluering Evaluering af selve projektet har været foretaget på projektets overordnede styring og fremdrift. Data hertil kommer fra mødeevaluering/referater fra møder i projektgruppe og styregruppe, suppleret med et fokusgruppeinterview afslutningsvis, hvor der ud fra en semistruktureret interviewguide er konkluderet på projektets gennemførelse, behagelige overraskelser, udfordringer, nødvendige ændringer undervejs og gode råd til andre, der vil arbejde med emnet mv. Personalets erfaringer med projektet herunder deres involvering, informationsniveauet og bedømmelse af selve innovationsprocessen og generelle tilfredshed samt forslag til forbedringer af lignende fremtidige forløb er også indhentet gennem fokusgruppeinterview. Evalueringen kan summeres som følger: Evalueringsparameter Førmåling Juni-aug 2012 Implementering Slutmåling Feb-marts 2012 Arbejdsstillinger: 1. Løft ved sengesituationen videooptagelse af typiske arbejdssituationer uden Leglifter Registrering i logbøger videooptagelse af typiske arbejdssituationer med Leglifter Arbejdsstillinger: 2. Selvvurderede arbejdsstillinger arbejdsstillinger i APV kortlægningsværktøj Registrering i logbøger arbejdsstillinger i APV kortlægningsværktøj Arbejdsstillinger: 3. Selvvurderet helbred Visuel metode; hvor på kroppen har der været gener Registrering i logbøger Visuel metode; hvor på kroppen har der været gener Projektevaluering Data fra mødeevaluering fokusgruppeinterviews med styregrupppen og med personalet

9 9 Evaluering: Effekter på den direkte målgruppe Førmåling I forbindelse med projektet Mindske løft og dårlige arbejdstillinger i ældreplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune er der i projektbeskrivelsen specificeret en række før- og eftermålinger af de fysiske arbejdsbetingede belastninger. Disse målinger indgår i projektets samlede evalueringsdesign, og de skal bruges til at dokumentere de gavnlige effekter, personalet oplever ved indførelse af ny teknologi. De fysiske belastninger knyttet til arbejdet med at hjælpe borgere ind og ud af seng, sårpleje arbejde og af- og på sætning af støttestrømper er projektets omdrejningspunkt. Før og eftermålinger af de arbejdsbetingede fysiske belastninger blev derfor fokuseret på disse arbejdsfunktioner, og der blev anvendt følgende metoder: A. Førmåling af selvoplevede arbejdsstillinger ved sårpleje og strømpe-arbejde. B. Førmåling af selvvurderet helbred. Ovennævnte førmålinger blev foretaget gennem udfyldelse af spørgeskemaer (vist som bilag 1 og 2). Udfyldelsen skete på orienteringsmøder for det berørte personale for at sikre høj svarprocent, og for at kunne give supplerende forklaring til spørgeskemaet inden udfyldelsen. Fælles for begge ovenstående målinger, er at besvarelser blev opdelt i plejehjemspersonale og hjemmeplejepersonale. Dette ud fra en erfaring om, at personalets rammevilkår for det fysiske arbejde kan være væsentlig forskelligt, og fordi plejebehovet for brugerne af de to personalegrupper er forskelligt. Efterfølgende er skemaerne optalt og analyseret af ekstern konsulent. Resultaterne heraf vises senere i denne rapport. C. Analyse af ergonomiske belastninger ved løftearbejde foretaget på baggrund af videooptagelser. Der blev lavet videooptagelser af personalets arbejdsstillinger ved sengelægning og ud-af-seng situationer samt ved strømpepåsætning. Under videooptagelserne blev der lagt stor vægt på at forstyrre borgerens privatliv mindst muligt. Derfor blev videoerne meget korte og optaget ud fra de lysmæssige og pladsmæssige forhold, der nu engang var. Da projektet samtidig havde brug for længere videosekvenser til brug for debat om arbejdsstillinger og rutiner ved personalemøder, blev disse supplerende optaget med brug af figuranter.

10 10 A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger Plejehjem 33 besvarelser heraf dog en blank Situation/spørgsmål Næsten Er der belastende altid arbejde f.eks. ved: Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe af/på alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover? At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte Sårpleje alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover? At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte Kommentarer eller forslag Hjemmepleje - 38 besvarelser Situation/spørgsmål Næsten Er der belastende altid arbejde f.eks. ved: Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Kommentarer eller forslag Strømpe af/på alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover? At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte Sårpleje alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover? I 4 besvarelser angives at arbejdet ofte udføres mens man ligger på knæ. At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte Total - 71 besvarelser heraf dog en blank Situation/spørgsmål Næsten Er der belastende altid arbejde f.eks. ved: Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe af/på alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover? At vride og dreje Kommentarer eller forslag En ansat angiver, at seng kan eleveres i kommentarfelt ellers ingen andre

11 11 ryggen? kommentarer eller forslag At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte Sårpleje alle tal angivet i % At bøje kraftigt forover? I 4 besvarelser angives, at arbejdet ofte udføres, mens man ligger på knæ. At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte

12 12 Visuel præsentation af de selvvurderede arbejdsstillinger Den inderste ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at bøje. Den næste ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at vride. Tredje ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at række. Yderste ring viser fordelingen ved spørgsmålet om at løfte/forflytte. Plejehjemsbesvarelser Strømpe af/på Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Plejehjemsbesvarelser Sårpleje Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

13 13 Hjemmeplejen Strømpe af/på Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Hjemmeplejen Sår Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

14 14 Total Strømpe af/på Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Total Sår Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Analyse af førmåling for selvvurderede arbejdsstillinger: Der er væsentlig forskel på belastningerne ved sårpleje og ved strømpepåtagning. Dette uanset om man arbejder i hjemmeplejen eller på plejehjem. Mens strømperne scorer mellem 21 og 53 % svar i kategorierne næsten altid og ofte set over alle 4 spørgsmål, er samme score for sårpleje mellem 8 og 11 %. Dette er opgjort ud fra totalopgørelserne. Hvis vi ser på forskelle på belastninger ved sårplejen, oplever hjemmehjælpen hyppigt opgaven tungere end plejehjemspersonalet. Over 75 % af personalet anser ikke belastningerne ved sårpleje som

15 15 relevante eller som meget sjældent forekommende. Det er meget positivt og gør også, at potentialet for målbare forbedringer på området ikke er særligt stort. Der er forskel på de oplevede belastninger mellem hjemmepleje og plejehjem. Generelt set oplever hjemmeplejen alle spørgsmål være højere end plejehjemmet. Største forskel er ved arbejdet med strømper, hvor forskellene i % af besvarelserne næsten altid og ofte vises i dette skema: Spørgsmål/afdeling Plejehjem Total Hjemmepleje At bøje kraftigt forover? At vride og dreje ryggen? At skulle række langt? At skulle løfte /forflytte Det er umuligt at afgøre præcist hvilke mekanismer, der ligger bag denne forskel; forskelligt udstyr, forskellige pladsforhold, forskellige opfattelser af belastninger, forskellige vaner. Det kan opfordres at gå dybere ind i arbejdet med at få klarlagt disse forskelle, hvis de i større grad anses som påvirket af arbejdsvanerne. Det er bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng, at vrid og drej i ryggen åbenbart ikke belaster nær så meget i hjemmeplejen som på plejehjem? Typisk ser man en sammenhæng mellem alle faktorer, så når der er lange rækkeafstand og bøjning, så er der også vrid. Der blev arbejdet videre med denne forskel på en workshopdag, for at overføre viden samt forskellige arbejdsgange mellem hjemmeplejen og plejehjemmene.

16 16 B: Opgørelse af selvvurderet helbred Medarbejderne blev bedt om at tænke efter, hvad de havde haft af gener i kroppen de sidste 3 uger. Ligegyldig om det skyldes jobbet eller andre forhold. På en figur på spørgeskemaet skulle de indtegne områder, hvor de havde gener og graduere dem: 1. ondt i lettere grad 2. brug af smertestillende midler, støttebandager e.l. 3. haft ondt og været sygemeldt på den baggrund Hvis der var gener flere steder blev de alle indtegnet. På samme måde som ved opgørelse for selvvurderede arbejdsstillinger, blev der skelnet mellem plejehjem og hjemmepleje. Plejehjem Kropsdel Højre skulderåg Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue nakke fødder i alt

17 17 Hjemmepleje Kropsdel Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue nakke fødder Højre hofte Venstre Hofte i alt Total Kropsdel Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue nakke fødder Højre hofte Venstre Hofte i alt

18 Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue nakke fødder Højre hofte Venstre Hofte 18 Analyse af førmålingen Det skal bemærkes først, at nogle heldigvis besvarer skemaet med angivelse af ingen gener. For plejehjem gælder det 6 personer, og for hjemmeplejen 5 personer, ud af de i alt 71 besvarelser af spørgeskemaerne. Der findes ikke relevante undersøgelser at sammenligne det fundene gene billede med, så førmålingen kan kun bruges som basis for at måle de forventede positive effekter af projektet, som det vil komme til udtryk i projektets eftermåling i Førmålingen viser dog at projektet er velbegrundet, i forhold til dets mindskelse af antallet af tunge løft. Vi ved, at tunge løft under vanskelige forhold kan give såvel akutte som belastningsmæssige skader i navnlig ryg og skuldre. Førmålingen viser også at hovedparten af de rapporterede gener findes i navnlig ryg og skuldre. Der rapporteres om 31 ud af 63 tilfælde af behov for smertestillende midler eller bandager fra disse kropsregioner, og samtid tilskrives sygemelding i 6 ud af 10 tilfælde det samme. Førmålingen viser ikke signifikant forskel mellem genebilledet hos hjemmehjælp og plejehjemsgruppen. Nedenfor vises grafiske fremstilling for alle besvarelser. Total Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt

19 19 C: Analyse af videooptagelser og beskrivelse af de typiske belastninger ved sengelægning samt arbejdet med støttestrømper. Der blev lavet følgende optagelser: Sengelægning og ud af seng: Ikke plejekrævende: 6 optagelser Plejekrævende: 8 optagelser heraf 2 med kørestolsbrugere Påsætning af strømper: Sengeliggende: 1 optagelse Siddende i stol: 2 optagelser Efterfølgende er videooptagelserne underkastet en ergonomisk faglig analyse for at finde typiske og væsentlig belastninger fra arbejdet som det foregår i dag. Sengelægning Sengelægning ikke plejekrævende Det ses af videoerne, at personalet ved god brug af plejesengens indstillinger, opnår god arbejdshøjde, arbejder uden vrid i ryggen og gør brug af vægtoverføring fremad når brugerens ben skal løftes. Der er stadig en byrde, der skal løftes. Alt efter brugerens kræfter og koordineringen af bevægelsen, vil vægten variere fra næsten ingenting til + 15 kg. Løftet sker i såkaldt ¾ arms afstand målt ud fra lænderyggen.

20 20 Ud af seng ikke plejekrævende Figur 1 Figur 2 Belastningerne er meget variable fra betydelig (figur 1) til ingenting (figur 2). Variationen afhænger både af brugerens evne og vilje til at gøre det selv, anvendelsen af hjælpemidler (hovedelevation, sengestroppe mv.) og personalets arbejdsteknik. Ved figur 1 ses, at brugerens ben trækkes hen over sengens overflade ved brug af én arm i en foroverbøjet og sidebøjet stilling. Selv om vægten nok er begrænset her, er personalets ryg på vej mod en sårbar yderstilling, og der løftes kun med én hånd.

21 21 Plejekrævende sengelægning og ud af seng. Sengelægning fra ret vinkel på seng.

22 22 Snup-tags løft (høj hastighed) To personers sengelægning

23 23 Kørestolsbruger sengelægning med siden til sengen. Pl. Krævende ud af seng. Som det ses af videoerne og baseret på øvrige erfaringer, er der en stor variation i de anvendte arbejdsstillinger. Det kan skyldes helt specifikke forhold ved det enkelte løft, men måske også, at personalet har forskellig tilgang til at anvende hensigtsmæssig arbejdsteknik. Sengelægning er et kompliceret løft, hvor samspillet med brugeren og brugerhensyn, kan gøre hvert eneste løft til en unik situation. Derfor er det også vanskeligt, at beskrive en standardiseret metode, der gælder i hvert eneste tilfælde. Løftet starter hyppigst med brugeren siddende vinkelret på sengen, og den ansatte stående med front mod sengen. På den måde kan løftet beskrives på denne måde: Benenes vægt skal løftes over en højdeforskel på typisk cm.

24 24 Der skal hyppigt anvendes stor kraft (løfte med stor kraft i begyndelsen af løftet for at udnytte vægtstangsprincippet, når brugeren lægger sig ned i sengen) Benenes vægt skal drejes 90 grader for placering i seng Byrden fra benene kan være uforudsigelig alt efter brugerens dagsform Rækkeafstanden ved løft er, også med god arbejdsteknik, i ¾ arms-afstand på et tidspunkt under løftet. Nogle gange startes løftet i en meget lav position. Personalet skal flytte sig med bevægelsen, hvilket gør det vanskeligt at holde en god ryg stilling. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at holde ryggen i en god stilling (ret og uden vrid) under hele løftet pga. de ovenstående forhold. Det ses også i nogen tilfælde, at startstillingen for personalet er nærmest hugsiddende sikkert for ikke at slutte løftet højt- hvilket til lige er ekstra knæbelastende. Ud af seng benløftet er vanskeligt at beskrive standardiseret. Det er tungt, hvis brugeren ikke kan hjælpe på nogen måde, men brugerens egen indsats og brug af hjælpemidler (elevation af hovedgærde, sengestropper, drejeskiver, glidestykker mv.) mindsker belastningen meget væsentligt. De fleste i personalet vil nok have erfaringer for, at støtte til brugeren krop til at sætte sig op i sengen, kan være den tungeste del af arbejdet. Belastningsfaktorer, der kan være i spil, er: Lange rækkeafstande, når borgers ben skal trækkes evt. løftes ud over sengekant - her kan rækkestanden godt være længere end ¾ arms afstand. Løft under midt-lårs højde, hvis borgerens ben skal holdes hele vejen ned Alt andet lige, er løft af benene ud af seng, ikke belastet med så mange væsentlige forværrende faktorer for løftearbejdet som ved sengelægningen.

25 25 Påsætning af støttestrømper. Arbejdet foregår enten med brugeren liggende i seng eller siddende. Ved borgeren sengelæggende er belastningerne ved løft og håndtering mere af statisk karakter; der løftes i over ¾ arms afstand og der ses en lille vridning i ryggen, da personalet må stå lidt skævt for at kunne udføre arbejdet. Arbejdet er længerevarende sammenlignet med sengelægning og ud af sengen benløftene til gengæld er der ikke det samme behov for kraftanvendelse. Ved borgeren siddende i stol udføres arbejdet knælende, hvilket er godt for ryggen, men på sigt knæbelastende. Løft foregår i ¾ arms afstand eller kortere og byrden er helt afhængig af borgerens samarbejde og kræfter. Det forudsættes at borgeren kan løfte benet næsten ustøttet under hele påsætningen, for at denne metode kan anbefales.

26 26 Slutmåling Dette afsnit beskriver gennem opgørelser af spørgeskemaer ved slutmålingen, ændringer i selvoplevede arbejdsstillinger og personalets selvvurderede helbred. Til opgørelserne tilføjes kvantitative analyser af udviklingen samt metode-kommentarer. Desuden foretages en analyse af benyttede arbejdsstillinger og belastninger herved ud fra videooptagelse. Afslutningsvis er der afsnit om metodekritik samt et resumé af de væsentligtste fund. Dette indgår i projektets samlede evalueringsdesign, og de skal bruges til at dokumentere de effekter, personalet oplever ved indførelse af ny teknologi. A: opgørelse af selvoplevede arbejdsstillinger Plejehjem FØR 33 besvarelser ( heraf dog en blank) - EFTER 27 besvarelser Alle tal afrundet til hele % Situation/spørgsmål Er der belastende arbejde f.eks. ved: Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Sårpleje At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Hjemmepleje 38 besvarelser FØR -33 besvarelser EFTER Alle tal afrundet til hele % Situation/spørgsmål Næsten Er der belastende arbejde f.eks. ved: altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER?

27 27 At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Sårpleje At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Total 71 besvarelser FØR (heraf dog en blank) - 60 besvarelser EFTER Situation/spørgsmål Næsten Er der belastende arbejde f.eks. ved: altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Sårpleje At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Ikke relevant for mig

28 28 Visuel præsentation af de selvvurderede arbejdsstillinger Den inderste ring er spørgsmålet om at bøje. Den næste ring er spørgsmålet om at vride. Den næste ring er spørgsmålet om at række. Den yderste ring er spørgsmålet om at løfte/forflytte. Plejehjemsbesvarelser Strømpe FØR Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe EFTER Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

29 29 Sårpleje FØR Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Sårpleje EFTER Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

30 30 Hjemmeplejen Den inderste ring er spørgsmålet om at bøje. Den næste ring er spørgsmålet om at vride. Den næste ring er spørgsmålet om at række. Den yderste ring er spørgsmålet om at løfte/forflytte. Strømpe FØR Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe EFTER Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

31 31 Sårpleje Før Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Sårpleje EFTER Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

32 32 Total Den inderste ring er spørgsmålet om at bøje. Den næste ring er spørgsmålet om at vride. Den næste ring er spørgsmålet om at række. Den yderste ring er spørgsmålet om at løfte/forflytte. Strømpe FØR Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Strømpe EFTER Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig

33 33 Sår FØR Næsten altid Ofte Sjældent Næsten aldrig Ikke relevant for mig Sår EFTER Næsten altid Ofte I alt Ændring Procentvis ændring

34 34 Analyse af udviklingen fra før til slutmåling af selvvurderede arbejdsstillinger: Totalt set er scoring af belastninger faldet markant for både sårpleje og strømpe på/af. Dette ses gennem væsentlig nedgang i scoringer i kategorien næsten altid og ofte. Største forbedring er opnået ved Strømpe af/på belastninger: Situation/spørgsmål Er der belastende arbejde f.eks. ved: Næsten altid Ofte I alt Ændring Procentvis ændring FALD Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? B: Opgørelse af selvvurderet helbred Medarbejderne blev bedt om at tænke efter, hvad de havde haft af gener i kroppen de sidste 3 uger. Ligegyldig om det skyldes jobbet eller andre forhold. På en figur på spørgeskemaet skulle de indtegne områder, hvor de havde gener og graduere dem. Hvis der var gener flere steder indtegnes dem alle: ondt i lettere grad brug af smertestillende midler, støttebandager e.l. haft ondt og været sygemeldt på den baggrund På samme måde som ved opgørelse for selvvurderede arbejdsstillinger, blev der skelnet mellem plejehjem og hjemmepleje.

35 35 Plejehjem Før Måling 34 besvarelser Efter Måling 27 besvarelser Kropsdel Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue Nakke Fødder Lettere grad Smertes tillende /støtteb andager i alt Sygemeldt Lettere grad Smertestill ende/støtt ebandager Sygemeldt

36 36 Hjemmepleje Før Måling 38 besvarelser Efter Måling 33 besvarelser Smertestil lende/stø Kropsdel Lettere grad Smertestillende /støttebandager Sygemeldt Lettere grad ttebanda ger Sygemeldt Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue Nakke Fødder Højre hofte Venstre Hofte I alt

37 37 TOTAL Før Måling Efter Måling Smertestil lende/stø Kropsdel Lettere grad Smertestillende /støttebandager Sygemeldt Lettere grad ttebanda ger Sygemeldt Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue Nakke Fødder Højre hofte Venstre Hofte I alt Analyse af udviklingen i angivelser af gener: Det skal bemærkes først at nogle heldigvis besvarer skemaet med angivelse af ingen gener. For plejehjem gælder det 6 personer og for hjemmeplejen 5 personer ud af de i alt 71 besvarelser af spørgeskemaerne i førmålingen.

38 Højre skulderåg Venstre skulderåg Højre håndled Venstre håndled Lænd Hænder Midt ryg Højre skulder Venstre skulder Højre knæ Venstre knæ Højre albue Venstre albue nakke fødder Højre hofte Venstre Hofte 38 Ved eftermålingen er dette tal steget til 8 personer fra plejehjem og 7 for hjemmeplejen i alt 15 personer ud af de 60 indleverede spørgeskemaer. Førmålingen viste at projektet er velbegrundet i forhold til dets mindskelse af antallet af tunge løft. Vi ved at tunge løft under vanskelige forhold kan give såvel akutte som belastningsmæssige skader i navnlig ryg og skuldre; Her viser førmålingen også at hovedparten af de rapporterede gener findes. Hverken før- eller eftermålingen viste signifikant forskel mellem genebilledet hos hjemmehjælp og plejehjemsgruppen. Udvikling i selvvurderet helbred viser denne tendens: total Ingen gener Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Førmåling Eftermåling Ændring Største positive effekt har været på sygemeldinger på grund af lændebesvær der er faldet fra 3 til 0! Nedenfor vises grafiske fremstilling for alle besvarelser. Førmåling Total Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Eftermåling

39 39 Som det fremgår af tabeller og grafik, er mønstret med størst generapportering fra ryg og skulderregion genkendeligt. Men der sker markante fald over alle disse områder, hvilket er meget glædeligt. C: Analyse af videooptagelser Der blev til førmålingen lavet følgende optagelser: Sengelægning og ud af seng: Ikke plejekrævende: 6 optagelser Plejekrævende: 8 optagelser heraf 2 med kørestolsbrugere Påsætning af strømper: Sengelæggende : 1 optagelse Siddende i stol: 2 optagelser Efterfølgende blev videooptagelserne underkastet en ergonomisk faglig analyse for at finde typiske og væsentlig belastninger fra arbejdet, som det foregår uden brug af Leglifter. Videooptagelser blev også brugt til at inspirere metodeudvikling og debat blandt personalet. I førmålingsnotater er fundene fra videooptagelserne udførligt beskrevet. I dette notat er kun medtaget relevante uddrag heraf, idet videooptagelser efter ibrugtagning af Leglifter ikke har haft samme formål og dels fordi projektet løb ind i vanskeligheder med at få tilladelse til at filme brugere. Optagelse til brug for analyse af belastninger i eftermålingen er én video. Den viser sengelægning og støttestrømpeaftagning af plejekrævende bruger af to personaler. Der anvendes gulvlift, Leglifter og plejeseng.

40 40 Figur b Leglifter sørger for at benene løfts og svinges op i sengen Figur c Leglifterens slutposition. Der kan være tale om personaleløft for at få benene helt på plads

41 41 Figur d Strømpeaftagning kan nu ske uden at anvende så lange rækkeafstande og i en god højde. I de situationer, hvor brugere og beboere får hjælp til støttestrømper i sengen samt ved sengelægning, har Leglifteren vist sig at have en betydelig effekt. De væsentligste belastningsfaktorer, der er mindsket eller elimineret er som følger : Benenes vægt skal løftet over en højdeforskel på typisk cm. Der skal hyppigt anvendes stor kraft (løfte med stor kraft i begyndelsen af løftet for at udnytte vægtstangsprincippet når brugeren lægger sig ned i sengen) Benenes vægt skal drejes 90 grader for placering i seng Byrden fra benene kan være uforudsigelig alt efter brugerens dagsform Rækkeafstanden ved løft er også med god arbejdsteknik i ¾ arms afstand på et tidspunkt under løftet. Nogle gange startes løftet i en meget lav position. Personalet skal flytte sig med bevægelsen, hvilket gør det vanskeligt at holde en god ryg stilling. Løft under disse forhold er meget vanskelige at udføre samtidig med at man holder ryggen ret og lige under hele løftet. Mindre rækkeafstand ved arbejdet med støttestrømper. Leglifter fordele: Løft af ben op i seng er elimineret i mange tilfælde Strømpeaftagning i seng foregår nu med gode arbejdsstillinger før blev det typisk udført af personalet stående for enden af sengen det betyder lang rækkeafstand. Leglifter forbedringsmuligheder Slutstillingen af brugeren er således, at benene er vinklet ca 40 grader ud mod sengekanten det betyder, at der skal ydes hjælp (løft) af benene fra denne stilling og ind

42 42 til brugeren ligger rigtigt på langs i sengen. Det vil typisk være et belastet løft pga. lange rækkeafstande. Leglifteren sidder lidt i vejen på sengen og giver større rækkeafstand og man står lidt skævt ved vask. Leglifteren placeres let forkert (for langt nede) men kan justeres til at passe borgerens højde. Der kan være udfordringer ved at bruge leglifteren sammen med ståliften, som har ben der skal ind under seng, og det kan ikke lades sig gøre, hvis borgeren er så lav at sengen skal helt ned til gulvet. Forbedringer kunne være at man kan komme ind under med en lift. Leglifteren kan være svær at betjene, når sengen er monteret med en sengehest. Til sammenligning ses efterfølgende typiske eksempler på, hvordan arbejdet kan foregå uden brug af Leglifter: Plejekrævende sengelægning og ud af seng. Sengelægning fra ret vinkel på seng.

43 43 Snup-tags løft (høj hastighed) Kørestolsbruger sengelægning med siden til sengen. D: Metodekritik. Før og eftermålinger af arbejdsstillinger og selvvurderet helbred er bevist designet til at være let tilgængeligt og anvendeligt uden denne del af projektet ville beslaglægge alt for væsentlige ressourcer. Spørgsmålene om oplevelsen af arbejdsstilling er kvalificeret ift. relevante APV værktøjer og de dokumenterede væsentlige belastninger i det ergonomiske arbejdsmiljø for deltagerne.

44 44 Selvvurderet helbred er en anerkendt metode til at belyse belastninger. I dette design beder vi deltagerne registrere gener - uanset om de mener, de skyldes arbejdsmæssige eller andre faktorer. Disse oplevelser af belastninger blev suppleret med en faglig ergonomisk analyse af arbejdsbevægelser ved typiske arbejdssituationer med og uden brug af Leglifter. Desværre lykkedes det kun at fremskaffe én videooptagelse af Leglifteren i funktion. Dermed faldt denne del af undersøgelsesdesignet lidt til jorden og fylder af gode grunde ikke med samme vægt i det samlede billede. Dette skal man holde sig for øje i en vurdering af generaliserbarheden af undersøgelserne. Desuden er der en række mekanismer og forhold der kan påvirke resultaterne: Det kan ikke garanteres at præcist de samme ansatte har udfyldt før og efter besvarelser. Vi ved det ikke er tilfældet pga. personalerokering/-udskiftning og det faktum at besvarelsesprocenten er faldet ved eftermålingen Perioden mellem før og eftermåling er relativt kort og den reelle perioden Leglifteren har været i brug inden eftermålingen er endnu kortere. Det betyder, at aflastningen ved at bruge den måske ikke har haft den fulde effekt på målingen af det selvvurderede helbred. Det selvvurderede heldbred er en god indikator for gener i bevægapparatet, men læg mærke til at gener jo også kan skyldes andre årsager og at gener typisk også er opstået over tid og evt. er kroniske. Hawthorne effekt (den mekanisme, at forventning om forbedring blandt personale kan give oplevelse af reelle forbedringer, uanset om der ikke er sket nogen) vil i teorien kunne påvirke selvoplevelses vurderinger i en urealistisk positiv retning. På trods af disse mekanismer står det uimodsigeligt tilbage, at Leglifteren giver en række forbedringer af ergonomiske belastninger, det kan vi se af videooptagelserne. Det vurderes også, at de af personalet rapporterede forbedringer, er så store og markante, at Leglifteren absolut har forbedret det ergonomiske arbejdsmiljø. Det vil sige, at der med et vist belæg kan uddrages den erfaring, at investeringen i Leglifteren vil medføre mindre nedslidning (hvad angår udvikling af belastingslidelser i bevægeapparatet) og dermed menneskelige og samfundsmæssige gevinster. Her menes på samfundssiden lavere sygefravær og færre arbejdsrelaterede lidelser.

45 45 E: Resumè Projektet har medført en række forbedringer, der dokumenteres af personalet gennem spørgeskemabesvarelser af udvalgte arbejdsbelastninger og det selvvurderede helbred. Disse besvarelser bekræftes af ergonomisk faglig analyse af arbejdsstillingerne. Der rapporteres om markante forbedringer af arbejdsstillingerne - se nedenfor Situation/spørgsmål Er der belastende arbejde f.eks. ved: Næsten altid Ofte I alt Ændring Procentvis ændring FALD Strømpe af/på At bøje kraftigt forover FØR? At bøje kraftigt forover EFTER? At vride og dreje ryggen FØR? At vride og dreje ryggen EFTER? At skulle række langt FØR? At skulle række langt EFTER? At skulle løfte /forflytte FØR? At skulle løfte /forflytte EFTER? Ligeledes rapporteres kraftige forbedringer af det selvvurderede helbred både i sygemeldinger og i øvrige svarkategorier: total Ingen gener Lettere grad Smertestillende/støttebandager Sygemeldt Førmåling Eftermåling Ændring Der kan ses et mønster med størst generapportering fra ryg og skulderregion både ved før og eftermåling. Der sker markante fald over alle disse områder, hvilket er meget glædeligt. Analyse af videooptagelser viser disse Leglifter fordele: Løft af ben op i seng er elimineret i mange tilfælde Strømpeaftagning i seng foregår nu med gode arbejdsstillinger før blev det typisk udført af personalet stående for enden af sengen det betyder lang rækkeafstand.

46 46 Projektevaluering I dette afsnit gives et overblik over evalueringens fokusområder, metode, deltagere, og begrænsninger. Formålet er at sætte læseren bedre i stand til at bedømme kvaliteten af evalueringen. Med hensyn til fokusområder, så skal denne del af evalueringen, ifølge projektansøgningen, som minimum omfatte: brugernes oplevelse af evt. ændret livskvalitet som følge af projektet forudsætninger for implementering af den nye teknologi og/eller de ændrede arbejdsgange Der ud over må det forventes i et udviklingsprojekt som nærværende, at deltagerene demonstrerer en form for ændret adfærd, fx i forhold til samarbejde, men også en øget forståelse for sammenhænge eller en tillæring af nye kompetencer (se fx Redding, 1984, s. 9). Derfor vil denne evaluering også omfatte de indlæringsmæssige gevinster som projektdeltagerne har fået samt eventuelle viden som måtte være til gavn for andre kommuner, der står overfor at implementere ny teknologi og/eller ændrede arbejdsgange. For at opnå disse evalueringsmål og for at skabe større dybde i evalueringen generelt, tages der i analysen af evalueringsresultaterne udgangspunkt i DeWines (1994) evalueringshierarki-model. Denne model består af fire niveauer (se figur 1). Det første niveau omhandler hvorvidt de medvirkende synes om projektet, dvs. hvad kunne deltagerene lide og ikke lide. Det andet niveau kommer lidt dybere end deltagernes umiddelbare reaktioner og søger at afdække deltagernes indlæringsmæssige gevinster så som ny viden, forståelse eller evner. Det tredje niveau omhandler, hvor meget projektet påvirkede arbejdsgange og arbejdsudførelse blandt deltagerne. Og det fjerde og sidste niveau evaluerer de organisatoriske implikationer af projektet så som påvirkninger af strategier, effektivitet, etc. Figur 5: Notatets evalueringsniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Deltagerreaktioner Læring og nye kompetencer Adfærdsændringer på jobbet Organisatoriske implikationer

47 47 Disse fire niveauer er afdækket gennem fire centrale evaluerings temaer, som strukturerede afviklingen af fokusgruppeinterviewet: Tema 1: Projektets relevans Hvorfor er dette projekt vigtigt/spændende? Hvilke følelser er der omkring projektet? Tema 2: Succes & udfordringer I hvilken udstrækning har projektet været nyttigt? Hvilke udfordringer har der været? Tema 3: Proces og engagement Tegn og beskrive deltagerengagementet over tid, i projektet? Hvad skulle gøres på samme måde/anderledes i en lignede proces? Tema 4: Afledte organisatoriske effekter Vidensdeling med andre? Organisering af plejen på tværs af enheder? 1.2 Metode De kvantitative data er beskrevet i notat skrevet af Fysioterapeut og arbejdsmiljørådgiver Per Bach, så dette notat vil primært beskæftige sig med kvalitative data fra evalueringsmøde mellem undertegnede og udvalgte repræsentanter for deltagerne i projektet, afholdt onsdag den 19/ Interview med projektgruppen Der blev gennemført et fokusgruppeinterview med udvalgte deltagere fra projektet: Projektleder Michael Bech Pedersen

48 48 Sektionsleder Hanne Christensen Arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder Dorthe S. Jørgensen Sygehhjælper, Aften øst i hjemmeplejen Lissi Gram Hansen Det var vigtigt at både ledelse og medarbejder var til stede for at opnå dybde i resultaterne (se senere afsnit om metode). Disse interviews blev designet til at fremkalde information om ovenstående 4 temaer. Interviewguiden der blev anvendt fokusgruppeinterviewet findes i bilag 3. Dokumentationen for fokusgruppeinterviewet er en udførlig nedskrivning af deltagernes kommentarer og beretninger under fokusgruppeinterviewet. Det foregik ved at én af denne rapports forfattere skrev alle informationer ned under hele interviewet. 1.3 Begrænsninger Resultaterne i denne rapport skal ses i lyset af at det er interviewpersonernes egne opfattelser af de givne effekter på læring, adfærd og organisation og ikke en udefra neutral vurdering, som kunne indsamles via observationer af arbejdsgange og samarbejdsrelationer. Det skal også bemærkes, at i og med evalueringen ligger tidsmæssigt tæt op ad projektets afslutning, så der er ingen garanti for, at den fulde effekt endnu er indtruffet ved afviklingen af fokusgruppeinterviewet. Faktisk, må en vis utilfredshed forventes, da vanskeligheder ved implementering og produktivitetstab sjældent helt undgås i udviklingsprojekter, der altid griber forstyrrende ind i både borgernes og medarbejdernes hverdag. 2. Evalueringsresultater 2.1 Deltagerreaktioner (Niveau 1) Først og fremmest blev fremhævet at projektet havde været rigtigt sjovt at deltage i, men også at man havde fået kendskab til andre organisationer i samarbejdet har haft en positiv virkning på den gode oplevelse med projektet. Der har været en god stemning blandt deltagerne og især humor og tålmodighed fremhæves sammen med det forhold at man ikke skal give op med det sammen, som helt centralt for projektet. Personalet er især glad for at der nu er en løsning på benløft og at resultatet er godt. Man skal ikke ned på gulvet og løfte, hvilket slider i ryggen. Af udfordringer for personalet nævnes at Leg-lifter sidder lidt i vejen på sengen og giver større rækkeafstand og man står lidt skævt ved vask. Leglifteren placeres let forkert (for langt nede) men kan justeres til at passe borgerens højde. Der er også udfordringer ved at bruge leglifteren sammen med ståliften, som har ben der skal ind under seng, og det kan ikke lades sig gøre, hvis borgeren er så lav at sengen skal helt ned til gulvet. Forbedringer kunne være at man kan komme