Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 2 juni årgang Ravi Kumi Kashi, Doubting Thomas

2 Troen er en vej at gå og en måde at gå på Prædiken over Johs. 14,1-11. Den kristne tro begynder almindeligvis med hørelsen. Man skal have hørt noget om Jesus Kristus. Selvfølgelig kan man blive overvældet af indre syner, visioner, hvor man f.eks. ser Kristus som et imødekommende lys. Det ligger for det første lidt ud over det sædvanlige; for det andet har man sandsynligvis allerede et vist kendskab til Jesu Kristi historie, så at det netop er ham, visionen handler om. Man har kort sagt hørt om ham først. Det næste skridt er, at man fatter en vis tillid til, hvad Jesus siger, og at hans liv gør indtryk. Det kan være meget eller lidt. Det er ikke afgørende, for troens bevægelse går fra Kristus til andre og først siden den modsatte vej. Det er Kristus, som kalder den tillid frem i mennesker, som de samme mennesker derpå retter mod ham. Mennesker, på hvem Kristus netop har gjort et stort indtryk, vrimler det med i Det nye Testamente. Nogle gange er det endda kun et rygte, som gør indtryk, og får et menneske til at reagere. I sådanne tilfælde bruger Kristus af og til udtrykket, at tro har frelst dette menneske, eller at han aldrig har set så stor en tro i hele Israel. Disciplenes tro Disciplene var selvsagt nogle af dem, som reagerede tydeligst og med størst konsekvens. Så meget større var derfor også deres fald, da de opdagede, at deres tillid alligevel var begrænset, ja de turde slet ikke stå ved den, da det gjaldt. I den situation, skuffede, nedbøjede og æreløse, kommer Jesus til dem igen og siger, at alt ikke er forbi. Tværtimod skal disciplene nu rejse sig, for at yde deres væsentligste bidrag til historien. Og de skal rejse sig ved det træ, hvor de er faldet, tillidens træ. Hans tillid til dem vil fortsat fremelske deres egen tillid til Gud og til andre, men der er samtidig nyt at føje til. Tilliden vil blive forpligtende. Disciplene skal erfare og forstå, at netop deres tillid til Jesus fortsat vil give dem en historie, og at den vil være ny hver dag. Troen er med andre ord blevet en vej, de skal gå og ikke først og fremmest en bestemt forestilling om Gud eller et minde om, at Jesus var en stor mand. Troen er ikke en fast mening, de kan hvile i, men en risiko, de skal løbe. De vil blive drevet fremad af den tro, som lever i dem, 2

3 Bernardo Strozzi, The Incredulity of Saint Thomas. og som i en vis afgørende forstand ikke er deres egen, for det er stadig Jesu røst, hyrdens stemme, som leder og fører. På denne vej vil de skille sig ud fra andre. De vil blive misforstået og endda pådrage sig verdens vrede, og flere af dem vil dø martyrdøden, men de skal ikke være bange. Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig. De skal bevæge sig ud på deres vej uden frygt og bæven. Det er selvfølgelig ikke let, for de kender ikke vejen, og den naturlige reaktion på det ukendte er en vis tilbageholdenhed, og skal man bevæge sig direkte ud i mørket foran sig, så kan både frygt og bæven vise sig at være det rigtige. Sagen er imidlertid, at deres historie sammen med Jesus er i færd med at forny sig til endnu mere historie. Og til denne hører en ny frimodighed, som skal overvinde frygten. End ikke frygten for at dø, skal spille nogen rolle, hvad de allerede har lært af mødet med den opstandne. 3

4 Caravaggio, Doubting Thomas. Filip og Thomas Det har Filip endnu ikke helt forstået, eller også er han blot stadig lidt skræmt. Herre, vis os faderen, og det er nok for os. Ligeledes Thomas, som siger: Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen? Filip mener ikke, at han har brug for at gå nogen steder. Han vil bare gerne vide, hvem Gud er. Thomas forsøger at komme med et godt argument, men det er et af den slags argumenter, som ligner en dårlig undskyldning, hvor man i virkeligheden ikke ønsker at få svar på sit spørgsmål. Netop det, der skulle have været Thomas gode argument for at holde sig i ro, fører til Jesu svar, der også er blevet et berømt dictum: Jeg er vejen og sandheden og livet; Læg mærke til rækkefølgen. Troen er en vej, man skal gå. På denne vej vil man finde sandheden, ikke som et mål, man vil nå og kan slå sig ned i som en anden have, der kunne minde om Paradiset. Sandheden vil derimod bid for bid afsløre sig, medens man går vejen. Man vil erfare sig til den, og det er netop livets vej. Troen skal give et menneske historie Nu siger Jesus jo ikke, at troen er vejen og sandheden og livet. Han siger, at han selv er det. Det betyder, 4

5 at et menneske skal gå den vej, som Jesu ånd udstikker. Det er svaret på Thomas spørgsmål om, hvordan de dog kan kende den, når de ikke ved, hvor Jesus går hen. De har ikke Jesus foran sig, men de har ham i ryggen. Hvad de har gennemlevet sammen med Jesus, hvad de har opsamlet af historie, skal de nu udfolde. Det er den vej, de skal gå. De har fået Jesu ånd; eller den er i færd med at erobre deres kød og blod, og det er med denne ånd som med kærligheden, at jo mere den foldes ud, jo mere man lader sig bruge, jo mere er der af den. Ånden vil lede dem, fordi den lever i dem. Den vil sende dem ud i verden, give dem nye erfaringer, og det vil blive deres liv. Martin Havel,The ambiguous Martyr, 1958 Kendetegn Dens kendetegn er mange, f.eks. at der er en grundlæggende ligeværdighed mellem mand og kvinde, jøde og græker, fri og træl osv. Allerede efter forholdsvis få år blev det formodentlig til, at disciplene gik hver deres vej, alt efter hvordan Jesu ånd manifesterede sig i netop den enkelte discipels personlige karakter. På trods af den megen forskellighed, der kom ud af det, ortodoks, armensk, koptisk, katolsk kristendom osv. er der et udgangspunkt, som alle kristne er fælles om at kalde Jesu ånd, og troen er, at denne ånd giver et menneske en vej at gå. Det første meget tydelige kendetegn blandt disciplene blev deres frimodighed, altså netop deres mod til at være frie mennesker. Det kan man læse meget om i det lidt oversete skrift Apostlenes Gerninger. Skriftet er selvfølgelig idealiseret, men apostlenes kraft og vilje til at lade deres skridt lede af Jesu ånd, hersker der ikke tvivl om. Det var dengang, kunne man fristes til at sige, og det kan være svært at identificere sig med Peter, Thomas, Filip og de andre apostle. Nuvel, der findes også eksempler fra en nærmere 5

6 den kirkelige frihed i Danmark, som mange længtes efter. Og Birkedal søgte råd hos biskop Martensen, som Birkedal kendte fra sin studietid. Martensen sagde nærmest det modsatte af Grundtvig. Han rådede Birkedal til at holde lav profil. Han skulle blot undskylde overfor kongen, forlade Ryslinge og holde sig i ro, så ville de i løbet af nogen tid finde et andet passende embede til ham. Merkchen, Martyr, fortid, hvor muligheden for identifikation er stor. Birkedal i Ryslinge Da pastor Birkedal i Ryslinge i 1865 havde fornærmet kongen to gange og blev stillet sin afskedigelse i udsigt, opfordrede folk i Ryslinge og mange sognebåndsløsere udefra ham til at lave en fri menighed. Han var betænkelig, for var det nu også holdbart? Birkedal var alt andet end revolutionær, ja end ikke oprørsk, så det lå ikke lige for at bryde med den kirke, som strakte sig langt tilbage i tiden. Han søgte råd hos Grundtvig, som begejstret opfordrede ham til lave en fri menighed. Så kunne kirken komme tilbage til sin oprindelige position som i oldtiden, fri af staten, og vi kunne få Røg og Helligånd De havde netop fået ild på en god cigar, da Martensen kom med sit råd, og pludselig som ud af tobakstågerne kom Birkedal til klarhed. Helligånden pustede røgen væk eller var i røgen, og han kunne se klart, hvad han skulle gøre. Birkedal kunne ikke selv mobilisere Grundtvigs begejstring, og Martensens råd var for uværdigt. Så han besluttede sig på stedet, inspireret af ånd og tobak: Han ville tage hjem til Ryslinge, døbe, konfirmere, tage til alters osv. som han altid havde gjort, og så måtte man smide ham ud af folkekirken, hvis man ville af med ham. Birkedal var selv ikke i tvivl om, at Helligånden havde sin part i klarheden. Birkedal tog tilbage til Ryslinge, og han blev smidt ud af folkekirken. Det førte til den første frimenighed i Danmark, hvor man også kunne tale om vilje og mod til at være frie mennesker. Ellers var det naturligvis aldrig blevet til noget, og det kom af og førte 6

7 til en forkyndelse, som dengang dueliggjorde mennesker til at være både kristne og moderne. Ja, men var det ikke bare en god idé Birkdal fik der i sofaen og med cigaren i hånd, ligesom vi alle kender til pludselig at få en god idé og finde en vej at gå? Måske. Det vigtige er imidlertid, at Jesu historie, apostlenes historie og alt, hvad der fulgte, levede i Birkedal som et beredskab, han ikke selv kendte omfanget af eller var herre over. Dette åndelige beredskab har ofte før udtrykt sig som vilje og mod til frihed. Men i sidste ende er det naturligvis en trossag. Amen Nadvertale Nadveren bekræfter, at troen er en vej at gå. Vi kalder det at gå til alters og viser dermed åbenhed for Jesu liv og ånd, og at bevægelsen går fra Kristus til os. Vi kaldes til af ham, så at vi derpå kan få mod til som frie mennesker at gå den vej, hans ånd tilsiger os. Både kaldelse og tilsigelse findes i nadveren som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed. Amen Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed Øverst fra venstre: Ivalu Johanne Skov Kristensen, Rasmus Bøgesgård, Simone Kjær Nøreng Pedersen, Anne Lund Overgaard. 7

8 Pakistans Kirke Igennem mange år har vi med regelmæssige mellemrum samlet ind til Pakistans Kirke ved vore gudstjenester. Det skyldes selvfølgelig, at pakistanske kristne lever under meget vanskelige forhold og derfor har brug for al den støtte, de kan få. Det skyldes imidlertid også, at en dansk missionær; Jens Christensen, var med til at grundlægge kirken, og at dette område af verden altid har haft bevågenhed i grundtvigske kredse. Frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge (se kalender), har været på besøg i Pakistan i efteråret 2011 og har skrevet om sit besøg i det blad, som udgives af Selskabet til støtte for Pakistans kirke. Han skriver bl.a., at Pakistan er præget af borgerkrigslignende tilstande, at han var under både observation og beskyttelse under hele opholdet, at terrortruslen I ferietiden : Jeg holder ferie fra mandag den 9. juli til onsdag den 8. august begge dage inkl. Kirkelige handlinger varetages af Solveig Bøye, tlf eller MK hele tiden er nærværende og trætter alle. Terrorister har ingen folkelig opbakning. Det har til gengæld Talebans kamp mod alt vestligt, dvs. både NATO og kristendommen. Alt i alt var rejsen meget præget af den vanskelige sikkerhedssituation og de kristnes udsatte position, men det kom ikke til at skygge for rejsens betydning. Mikkel Crone Nielsen afslutter: I det hele taget var vores venner i stiftet fabelagtig gode værter. Igen og igen vendte de tilbage til, hvor vigtigt det var, at vi også fremover har en hyppig kontakt for at styrke samarbejdet. Hvad det angår handler vores samarbejde ikke kun om økonomi. Det handler i lige så høj grad om, at de enkelte menigheder i NWFP (Nordvestpakistan) føler det som et tydeligt moralsk skulderklap, når gamle venner fra Danmark kommer på besøg. Som biskop Humphrey Peters sagde det under en middag i hans hjem: Vores kirkes situation svarer til myrens forhold til elefanten. Så let som ingenting kan vi blive trådt under fode af det omgivende samfund. At I i Vesten, har jeres blik rettet mod os kristne i Pakistan, er med til at forhindre, at dette nogensinde vil ske. Vi støtter fortsat Pakistans Kirke. MK 8

9 Et nyt medlem af bestyrelsen i Gjellerup Valgmenighed Mit navn er Lena Bøgelund Vestergaard. Jeg er oprindelig fra Midtfyn og er vokset op på en gård i Rynkeby ved Ringe. Efter folkeskolen tog jeg to år på Vejstrup Efterskole, hvor gymnastikken og lærergerningen fik min interesse. Efter to højskoleophold fik jeg job som efterskolelærer og har været det siden 2004, afbrudt af et år hvor jeg rejste jorden rundt. Udover gymnastikken er familielivet vigtigt for mig, men jeg nyder også at være kreativ. mit job er jeg studerende ved UC Syd i Haderslev Seminarium, hvor jeg bliver færdig i 2013 efter et års orlov. Min mand og jeg flyttede til Hammerum i starten af 2010, hvor vi efterfølgende fik vores datter Sophia på nu 2 år og venter barn nr. 2 midt i juli. Min mand er vokset op med valgmenigheden, og derfor var det et naturligt valg at blive medlem af Gjellerup Valgmenighed. Jeg ser det som et spændende stykke arbejde at kunne sidde i bestyrelsen. Jeg glæder mig til forhåbentligt at kunne bidrage med nye tiltag, der har interesse for menigheden og nok især den yngre gruppe samt børn. Jeg er 28 år, lærer på Brejninggaard Efterskole nær Spjald, hvor jeg har været ansat siden Samtidig med 9

10 Ny gravermedhjælper i Hammerum Jeg er født i 1951, har kone i huset og 4 voksne børn (piger), der dog alle er udeboende, samt 4 børnebørn, som jeg holder af at bruge tid sammen med. Jeg er bosat i landsbyen Ørnhøj, hvor fritiden går med motion og frivilligt arbejde som træner og leder for børn og unge i den lokale idrætsklub. Jeg er oprindeligt uddannet indenfor kontor/lager på en trælasthandel; men i 1992 skiftede jeg til byggebranchen med fokus på vinduer, udestuer og dernæst helårs- og fritidshuse, samt fritidshytter, hvor jeg en del år var selvstændig. Jeg har arbejdet i en stilling som have- og servicemand for et vikarfirma, hvor mine arbejdsopgaver var havearbejde, ejendomsservice, skovarbejde, grov- og industrirengøring. Jeg har desuden kursus i træfældning med motorsav, samt landbrugets sprøjtekursus. Det var som vikar, jeg i efteråret 2011 kom i kontakt med Gjellerup Valgmenighed, som ekstra hjælp på kirkegården. Jobbet som graver og kirketjener passede perfekt til mine ønsker. Og min glæde over at komme i gang til 1. april og dermed også lære nyt, særligt i opgaven som kirketjener, har kun styrket mine positive forventninger til arbejdet. Gert Andersen 10

11 Fernisering af billederne om Påskefortællingen i Hammerum Valgmenighedskirke den 16. april 2012 Vi havde et par dejlige og festlige timer sammen med Friskolens børn fra 3. klasse, deres lærer Karen Lisbeth Tommerup, leder Kristina Thygesen og deltagere fra såvel Efterskolen som Valgmenigheden. Morten Kvist udtrykte sin glæde over at kunne nyde billederne frit fra sin plads i kirken, og stemningen og forplejningen var god som vanlig med Nancy Hansens hjemmebag. Nu er det tredie gang, vi har fernisering, og vi glæder os over, at dette samarbejde nu er blevet en god tradition. Karen Marie Holm Den nye bestyrelse i Gjellerup 11

12 Kalender: Fra torsdag d. 5. juli til søndag d. 8. juli på Hammerum Efterskole: Sommermødet og Ballade om Gud 2012 Torsdag d. 5. juli kl : Sognepræst, Thomas Ø. Aallmann, Thurø: C. S. Lewis og længselens argument. Kaffe og diskussion. Fredag d. 6. juli kl. 9.00: Morgensang v/frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge. Kl. 9.30: Sognepræst Knud Riis, Lintrup: Gud tanker og Gud som x-faktor i menneskers liv. Kaffe og diskussion. Kl : Frokost. Kl : Film The Tree of Life (Instr.: Terrence Malicks. Vises i Ikast Bio) v/sognepræst Laura Gylden- Damgaard, Galten. Kl : Aftensmad. Kl : Forstander Thue Kjærhus, Rønshoved Højskole: Kristendom, etik og ISO 2010 kulturen mellem bureaukrati og tillid. Kaffe og diskussion. Lørdag d. 7. juli kl. 9.00: Morgensang v/frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge. Kl. 9.30: Sognepræst Carsten Marvig, Storring: Der truer os i tiden Engang klingede fortællingen om Gud, kirke og kristendom positivt. I dag runger den negativt. Vi skal holde os for øje, at ordet skaber, hvad det nævner! Kaffe og diskussion. Kl : Frokost Kl : Sang½timen v/morten, Knud, Erik, Mikkel og Laura. Kaffe. Kl : Valgmenighedspræst Morten Kvist, Herning: Er relativisme ikke bare blomstrende frisind? På moderne dansk betyder relativisme, at alting er lige godt. For enden ligger normløshed eller kulturernes indbyrdes krig. Begge dele bør undgås. Det kræver, at vi tør stå ved, at samfundet har et grundlag. Kl : Middag og soiré Søndag d. 8. juli kl : Gudstjeneste i Hammerum Kirke v/erik Bredmose Simonsen, Tulstrup. Efter gudstjenesten er der kaffe og afrunding. Ja, i år er det så 25. gang med Ballade om Gud siden Dengang så 12

13 verden anderledes ud end i dag. I vores første program lød de første linjer: Ordet Gud er blevet fortrængt til nicher i samfundet: religiøse ghettoer i landet og religiøse hylder i sindet. Gruppereligion og privatreligion. Lidt frisk luft er tiltrængt begge steder. Umiddelbart lyder dette landskab noget fredeligere end det, vi har i dag, hvor den kulturelle globalisering der betyder multikulturalisme i alle lande er ved at etablere sig og sammen med en aktiv ateisme sætter vores historiske tro under pres i alle institutioner lige fra skolen til ministeriet. Bag ved disse realiteter finder vi dog i begge tider de eviggyldige temaer: Livets grundlæggende beskaffenhed og forholdene til gud(erne) og forholdene mellem menneskene i sorg og glæde, frygt og længsel. I 2012 inviterer vi derfor på ny til Ballade om Gud - der er stadig god grund til at vende de rådende forhold i livet med hinanden i lytten og talen. Du kan i øvrigt følge med på: Tirsdag d. 21. august kl : Koncert med blæserensemblet Pust i Herning Valgmenighedskirke Ensemblet, der har base i Hobro, består af 11 blæsere og en dirigent. Repertoiret er meget bredt og omfatter således både klassiske værker, operettemusik, moderne popnumre af John Mogensen og The Beatles m.m. Entré: 50,- kr. Tirsdag d. 25. september kl : Fælles efterårsmøde på Herning Friskole Foredragsholderen er fremtids-forskeren Jesper Bo Jensen. Entré: 75, - kr. inkl. kaffe og brød. Alle er velkomne! Søndag d. 30. september: Kirkefrokost i Herning Efter høstgudstjenesten holdes der kirkefrokost i mødelokalet på Herning Friskole. Vi håber, at mange har lyst og mulighed for at deltage. Frokosten koster 50,- kr. En øl eller en vand er inkluderet i prisen. Tirsdag d. 9. oktober kl : Fælles sangaften på Hammerum Efterskole Kend din salmebog med organist Elena Mogensen og valgmenighedspræst Morten Kvist. Kendskabet til den danske salmeskat, både gamle og nye salmer, svinder ind. Vi vil derfor genoplive nogle af klassikerne med korte introduktioner og først og fremmest sang. Og vi skal lære nye salmer, som har bevist en vis bæredygtighed. Alle er velkomne! 13

14 Torsdag d. 15. november kl : Foredrag med billeder ved frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen på Herning Friskole Indtryk fra et besøg i Pakistan hos Pakistans Kirke. Søndag d. 28. oktober kl : De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde i Holstebro Program følger senere. Tilmelding til præsten eller en af de to formænd. Onsdag d. 31. oktober kl : Foredrag på Herning Friskole Madvejleder, underviser m.m. Lise Fauerschou Hastrup, Gl. Ry fortæller om sund kosts betydning for indlæring m.m. Som noget nyt arrangeres mødet i fællesskab af Herning Friskole, Hernings Valgmenigheds Skovbørnehave og Herning Valgmenighed. Mandag d. 26. november kl : Opstart på studiekredsen i litteratur på Herning Friskole Studiekredsen er for alle, der sammen med andre har lyst til at dele litterær viden og begejstring. Følgende bøger vil i den kommende sæson indgå i studiekredsen: november 2012 Jonas T. Bengtsson: Et eventyr februar 2013 Julian Barnes: Når noget slutter marts 2013 Karl Ove Knausgaard: Min kamp bind 5 eller bind 6. Hvilket af de to bind udmeldes senere. Er du interesseret i at være medspiller i studiekredsen, der afvikles efter 14

15 samme koncept som tidligere (alle aftner fra kl ), så meld dig til på: eller kontakt mig på telefon Laura Jepsen Herning Kirkehøjskole efterår 2012 under overskriften: Hvilken folkekirke skal vi ha? 1. september i Fredens Kirke: Lektor dr. theol. Peter Lodberg, Århus: Forholdet mellem folk og kirke i fortid og fremtid. 6. oktober på Herning Friskole: Professor dr. theol. Peter V. Legarth, Århus: Guds Ord troens grundlag. 3. november i Hedeagerkirken: Professor dr. theol. Viggo Mortensen, Ærø: Kommer Den danske Folkekirke til at fejre 200 års jubilæum? 1. december i Sct. Johannes Kirke: Sognepræst Claus Thomas Nielsen, Stauning: Efter os, syndfloden? Redaktionen Morten Kvist (ansh.) hgv@post.tele.dk Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk Laura Jepsen jepsen.laura@gmail.com Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com Lis Bareuther lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Lis Bareuther (næstformand), Nørregade Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Karna Søgaard (næstformand/sekretær), Linåvænget 5, 7451 Sunds Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer), Øster Allé 26, Hammerum Lena Bøgelund Vestergaard, L. V. Bircks Vej 14, Hammerum Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Sekretærhjælp: Birgitte Christensen, Norgesvej Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Gravermedhjælper (i Hammerum): Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte personkreds kan findes på hjemmesiden: 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 24. juni kl kl juli kl kl juli Fælles med Gjellerup, kl Ballade om Gud, se kalender erik Bredmose Simonsen 15. juli Ingen ingen 22. juli Ingen ingen 29. juli kl Solveig Bøye Fælles med Herning (kirkekaffe) 5. august kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 12. august kl kl august kl kl august kl (kirkekaffe) kl september kl kl september kl kl september kl kl september kl kl september kl Høstgudstjeneste, kl Høstgudstjeneste, midtvest Pigekor medv. Midtvest Pigekor medv. Kirkefrokost på Friskolen 7. oktober kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.